Det moderne liv uden fryser!

Transkript

1 Det moderne liv uden fryser! Alle taler om fremtiden, og hvordan vi kan forbygge madspild og overforbrug. Vi ser på dem som producere, dem som køber og dem som forbruger. Vi taler om vaner og adfærd, vi taler om at bruge det vi har, før vi anskaffer nyt. Det er godt alt sammen, og et kæmpe respektfuldt hurra og tillykke med al den fokus og succes der indtil nu er opnået. Det er et kæmpe stykke arbejde, slid, tro og håb for en bedre verden, der ligger bag I hele denne her udvikling har jeg som en madglad person, der arbejder med mad professionelt, og som også konstant arbejder med mad i mit privatliv, fulgt nøje med. Det handler om fremtiden vi skal se fremad! Ja da, det skal vi, men meget modsat denne tanke, mener jeg fuldt og fast at vi bør ser mere bagud i forhold til vores omgang med

2 fødevarer, forbrug og vores indgroet vaner især i vores private husholdning. For knap et år siden byggede jeg mit drømme køkken i privaten. 80 % af alt jeg rev ned og sorterede fra det gamle køkken, lykkes det mig at sælge gennem Facebook sider til salg på Vesterbro., og paneler og lignende genbrugte jeg i det nye køkken. I forbindelse med at jeg byggede nyt køkken, og blandt andet skulle have nye hårde hvidevarer, de gamle solgte jeg, hev jeg fat i en tanke, som har strejfet mig mange gang: mit eget forhold og omgang med vores fryser. Jeg begyndte at tale med familie, venner og bekendte om deres forhold til deres fryser: Alle taler om at fryser rester ned, købe stort ind til fryseren, og det er også en del af de råd der gives i forbindelse med stop mad spil projektet, som for øvrigt, efter min mening, er et af de absolutte positive og konstruktive initiativer der er taget i mange år: Vær den forandring du ønsker at se i verden. Al den mad, du køber og tilbereder, skal i munden og ikke i skraldespanden. Efter et måltid: Hvis du alligevel lavede for meget mad, skal maden i fryseren til en anden dag eller i køleskabet og spises dagen efter. Har du købt for store mængder kød, brød, osv., kan du altid dele maden op i portions størrelser og fryse den ned. Det er vigtigt at få madrester hurtigt i fryseren eller i køleskabet. Hold styr på madresterne i din fryser ved hjælp af etiketter med dato og indhold. Tænk over, hvordan rester kan genbruges i andre retter. Lav mad til flere dage en hovedret kan blive til en forret dagen efter. Jeg har i dag valgt at leve, hvad jeg opfatter som det moderne liv, hvor min inspiration er hentet i min fortid, fra en lykkelig barndom hos mine bedsteforældre: jeg lever uden

3 fjernsyn, bil og nu uden fryser. Jeg har ikke ejet en fryser i snart et år, og det har været en befrielse, en bonus, og et fald i husholdningens udgifter. Den kedelige pligt med at skulle bruge fryserester, rydde op, sortere, fylde op og ja hånden på hjertet hvor mange kender ikke udtrykket at rydde op i sin fryser!? Da jeg eller vi, for snart 6 år siden valgt at fravælge fjernsyn i vores liv, blev vi mødt af mange skeptiker: det er da synd for jeres datter, hvad gør i så når i skal hygge, osv osv! fakta er at vi regnede på det, og fandt frem til at det kostede os i gennemsnittet kr. 8000,- om året at drifte et TV. Vi satte os så ned som familie, og regnede ud hvor mange café ture, biograf ture, og andet godt vi kunne få for de penge! Og det der med at hygge? Tja lur mig om det at hygge med familien, kan sker over et godt gammeldags spil matador, en gåtur, samtaler i køkkenet, læse historier for hinanden listen er lang, og tiden er vunden. Bilen blev skiftet ud med gode cykler til hele familie, og hvis vi skal noget hvor kørsel er praktisk, tager vi en taxi. Prøv selv at ligger tallene sammen for hvad det koster at drifte TV, bil og..fryser på et år i en gennemsnitsfamilie! Skal blankt indrømme at familien var noget skeptiske, da jeg meldte ud at jeg ikke ville have fryser i mit nye køkken. De lever fint og er glade for livet uden Tv og bil men hvordan lever man uden fryser i et moderne samfund, hvor man konstant bliver udfordret, og opfordret til at købe mere og mere, for blot at fryse det ned, hamstre, og bygge lagre i sin private husholdning? Det er lykkes for mig en sådan en grad, at jeg håber aldrig at jeg får en fryser igen. Det er jo blevet sådan at vi som forbrugere, har lært af dem som producere og sælger os fødevare, og af dem som sælger frysere, at det er godt at købe store portioner, at have is i

4 vores fryser, at bruge frosne grøntsager og frugter, at en fryser er nødvendig i den private husholdning i sådan en grad at, at jeg vil påstå at alle private husholdninger har såkaldte fryseposer eller fryseegnet plastikbokse!.og smart er det jo, for hvis vi fryser og glemmer at tage op, kan vi jo roligt optø i vores mikroovn! Hvad hvis vi glemmer at bruge det vi har taget op af fryseren, og det er tøet? Hvad hvis vi glemmer at bruge det som ligger bagerst i fryserne? køber vi så ikke noget nyt og derved bygger videre på vores lager? Og så er der vedligeholdelse af fryseren eller hvad hvis strømme har været gået? Har du prøvet det, og så må beslutter I at må smide maden ud fra fryseren, for tænk hvis den har taget skade? Nej, aldrig mere en fryser i mit hjem. Nu har jeg heldigvis aldrig ejet en mikroovn min popcorn bliver stadigvæk lavet i en gryde med låg dem vi spiser over matadorspillet, så en mikroovn er heldigvis ikke noget vi skal tage stilling til i vores familie. Hvis vi skal have en is, så henter vi dem, eller traver en tur som familie, og spiser en is i sæsonen i lokalområdet, hvor alle de skønne isboder popper op i maj, og er åbne helt frem til september. Så der skulle vist være rig mulighed, for at spise is i den periode. Som det er nu i vores køkken, så ser vores køleskab faktisk lidt tomt ud! Men det rummer alligevel mange måltider. Vi indkøber kun det vi bruger, og bruger så meget vi kan før vi fylder op igen ellers supplere vi i løbet af uge. Men jeg skal komme med et eksempel: Sidste søndag handlede jeg en stor kamsteg. Den kommer til at være en del af mange måltider i løbet af den kommende uge. Jeg handlede æg, gulerødder, løg, hvidløg, ingefær, og chili som er nogle af vores basisvarer. Vi har altid olie, japansk soja, eddiker, ris, nudler, og

5 pasta i skuffen. Kamstegen steger jeg hel, og når jeg servere aftensmad portionsanretter jeg kødet, og laver skåle med grønt og frugt. Resten af kødet bliver til fx en sandwich til madpakken, med fyld af rester fra aftensmadens skåle, en anden dag kan et par skiver af kødet strimles, krydderes, og steges med ris, æg og grøntsager. Og sådan former jeg små retter indtil alt er brugt! Har jeg mange små kedelige grøntrester, løg der er lidt bløde og frugt der ikke er blevet spist, bliver de sammen hurtigt til en herlig base for sovs, eller suppe. Prøv at riste det af i olie med hvidløg, tilsæt vand, lidt øl måske, salt peber og lad simre indtil at er mørt. Si eller pure, brug til næste måltid, eller tilsæt lidt eddike, og gem i glas med låg i køleskabet og brug som smagsforstærke i de kommende dages måltider. Familien har lært det! Før vores liv uden fryser, blev køleskabet tit åbnet og der blev stirret derind længe, og ofte lukket igen med et åhhh der er jo ikke noget at spise. Sådan er det ikke i dag. Familien er blevet kreative, og spiser små rester, med stor nydelse og kreativitet. Så meget strøm bruger vi Her kan du se, hvor meget strøm vi typisk bruger, og hvordan forbruget fordeler sig. I en gennemsnitlig dansk familie fordeler forbruget sig sådan her: Eksempler på apparaters årlige elforbrug Dine apparaters forbrug afhænger af deres alder, størrelse og hvordan du bruger dem.

6 Hvidevarer Køleskab m. fryseboks 174 kwh/år Køleskab u. fryseboks 138 kwh/år Kilde:energistyrelsen.dk Jeg vil gerne opfordre til at se tilbage: Mine kærligste madminder stammer fra min barndom i Svendborg, hvor jeg tilbragte nogle af mine lykkeligste stunder, i selskab med min mormor. En kvinde som brugte noget af sin tid i køkkenet, på at skabe mirakler, af råvarer fra haven. I køkkenet havde hun et køleskab, et gammeldags komfur, et køkkenbord med en for lav vask, og hele køkkenet blev samlet af et vindue med blomster i karmen, hvor vinduet stod på klem når der blev kogt. Det var et stort hus, og dertil hørte en kold kælder, med flere rum som blev brugt til opbevaring af fødevarer. Som tiden gik og udviklingen af tilbehør skred frem i 50 og 60 i

7 Danmark, fik min mormor også en kummefryser, men først i 80érne, der blev placeret i kælderen. Men før fryseren kom ind i vores familie, blev alt det ferske brugt, ingen rester kunne fryses, og ellers blev der henkogt, syltet, og tørret. Man havde en anden fornemmelse for at forbruge, og havde også helt andre vaner, man huskede at bruge det man gemte i sit forråd. Den gang havde man et lager /forråd for da gav det mening at bevare og sylte sine råvare til andre tider. I min mormors køkken fandtes der ikke madspild, heller ikke da hun så endelig fik en fryser. Den blev primært brugt til desserter og hjemmelavet is. Med tiden kom der også indkøbte små runde flødeispinde med jordbær eller vanilje smag. Men tiden uden fryser var en tid hvor man spiste sæson, hvor man spiste rester hele ugen, hvor man skabte velsmagende måltider ud af selv det mindste. Vi glædede os til juletid, for det var der vi fik hjemmebag, der blev gemt i kage dåser, når det var færdigbagt. Vi glædede os til sommeren for der plukkede vi kirsebær fra træet i haven, og spiste søde jordbær med fløde. Vi fik gulerødder hevet direkte fra jorden, og spiste ærter fra haven. Vi glædede os til efteråret hvor vi fik hjemmelavet lun leverpostej, med rødbeder og asier fra haven. Åhh disse søde velsmagende minder. Og så kommer ridsen i pladen, for det er fanme svært i en moderne verden, hvor tiden ræser, sammen, med karriere, børn, venner,..men det kan altså lade sig gøre: jeg udfordre dig : Drop tv et, stil bilen, sluk mobilen, sælg din fryser eller forær den til en institution, og du vil over tid mærke en forandring. Vær ikke så forkælet, brug hvad du har i dit køleskab, lær dine børn at glædes over de små ting, uden at prædike for dem. Har du brygget for meget te? smid resten i køleskabet med lidt honning, og frisk mynte, drik kold næste dag. Fik du ikke spist din havregrød op? Rør den op i en

8 gærdej, stil til hævning natten over på køl, og bag et brød dagen efter. Er æblerne blevet seriøst rynket og kedelige? Kog dem ud i din karrysauce, det samler smagen, og giver en perfekt sauce. Er pålægget blevet krøllet og tørt? Skær en skive brød, smør med lidt tomat, måske en osterest, og top med strimlet pålæg. Smag til med urter og bag i ovnen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er godt at se frem, men hvorfor ser vi ikke mere bagud: ser tilbage til tiden før vi begyndte at overproducere, og overforbruge. Tiden hvor vi ikke lod os total forføre, af giga tilbud i supermarkederne, og tanken om at have den nyeste udgave af et energi sparende køle/fryseskab? Vi producere og producere, men vi skal også skille os af med alt den overflod vi har fremdyrket i en køb og smid væk kultur De fleste elektroniske anordninger vi anskaffer, har det der så fint hedder planlagt forældethed, eller også så kommer der altid en ny og bedre udgave af det vi i forvejen har. Det er i min optik et fænomen der gå igennem vores forbrug, som en rød tråd, og især også i en mega industri som fødevare branchen udgør i dag, med alt hvad der følger med. Meget mad i dag er stemplet som fryseegnet! Har vi virkelig brug for at have et lager af hakket oksekød? Hvad om vi ikke havde et lager af mad til rådighed konstant? Ville det påvirke mega producenterne? Hvad om vi købt og kun brugte hvad vi havde i forvejen? Ville vi så smide mindre ud? Ville vi være bedre til at spise efter sæson? Hvad om man ikke længere skulle producere frysere til den private husholdning! ville det påvirke miljøet positivt? Bag en hver tank, og en ny ide, ligger der altid nye spørgsmål, og kritiske øjne og sådan er det! Jeg mener dog helt og holdent, at vi har et kæmpe ansvar, som starter med vores egne vaner, i vores egen private husholdning. Hvor meget vil vi forføres?

9 Jeg har en masse spørgsmål, nogen svar, men en ting ved jeg: Jeg skal aldrig have en fryser igen! Krops panik

10

11 Den 14. april vågnede jeg op til adskillige overskrifter i medierne a la denne: (afsnit af teksten er taget fra Berlingske online og er skrevet af Ulla Gunge) Børn får madskræk af de voksnes stenalderideer og fastekure Hensigten er at leve sundt og slankt som familie. Men børn af forældre, der spiser stenalderkost eller følger andre særlige kostprincipper, risikerer at udvikle angst for mad. FEM POPULÆRE DIÆTER 5:2-diæten: Fem dage om ugen spiser du, som du plejer, mens du to dage holder let faste og indtager færre kalorier, end du egentlig har brug for. Atkinskuren: Fedt- og proteinrig kur, hvor man skærer ned på kulhydratholdig mad som ris, pasta, kartofler og brød og spiser fedt kød, fed ost og fede mælkeprodukter. LCHF: Low Carb High Fat. Grundlæggende vender man kostpyramiden på hovedet, da alle kornprodukter, herunder brød, ris og pasta og stivelsesholdige kartofler udelukkes. Energien kommer i stedet fra fedtholdig kost. Palæo: Kaldes også stenalderkost. Man spiser kun, hvad man i stenalderen kunne fange af dyr og samle af bær, nødder og frugt. Man udelukker raffineret sukker, salt, ris, bønner og mælkeprodukter samt forarbejdede varer. Kartofler spises heller ikke på grund af stivelse. Rawfood: Maden består af grøntsager, og intet mad må opvarmes til mere end 42 grader. Udelukket er som hovedregel kød, fisk, brød og mælk. Nogle spiser dog rå fisk og æg. Kalorier i massevis snakker de om, at de skal brænde af til gymnastik i skolen for så kan de tillade sig at spise et stykke kage i klassens time. Og når de kommer hjem fra børnefødselsdag, går de til bekendelse over for deres forældre og afrapporterer, hvor meget slik de har spist. Men de drak ikke sodavand, forsikrer de. Et stigende antal børn, fortrinsvis piger, helt ned i otte-ti-årsalderen døjer på den måde med et anstrengt forhold til mad og deciderede spiseforstyrrelser, advarer flere eksperter og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser (LMS). De peger på, at børnene bliver påvirkede af forældrenes efterlevelse af strikse kure, hvor kulhydrater, fedt, hvede eller sågar særlige tilberedninger i sundhedens tjeneste, er blevet forbudt i deres hjem Jeg har i mange år talt om netop det

12 emne, i familier, i ens egen hverdag og i ens sport. At gå på slankekure, skarpe diæter, og stramme sin livsstil så den bliver slaveagtig kan, i min optik, kun genere begreber som god og dårlig samvittighed. Det er en balance det at være sund. Faktisk hader jeg udtryk som god og dårlig samvittighed sund og usund det har jeg skrevet om mange gange før. Disse begreber er i dagens Danmark fast udtryk som kendes i alle familier, helt ned til de små størrelser i familien. I mit hjem er vi opmærksom på hvad vi spiser, hvordan vi spiser og hvornår vi spiser. Men det er i rolig ånd, og i et tempo som vores sind og krop kan følge med i. Vi bebrejder aldrig os selv hvis vi har valgt at spise slik og kage. Vi er blot opmærksomme på at det er en god ide at få rørt sig, og så vælg lidt men godt. Vi er alle i familie sportsglade, men vi holder også træningsfrie dage, for vi tror på det er vigtig at se og mærke sin sports som en positiv vindende oplevelse frem for en dårlig samvittigheds pligt. Vi spiser ofte små retter til aften, og så spiser vi når vi er sultne, og ikke på et bestemt tidspunkt fordi det skal man. Vi afstemmer med hinanden hvis måltidet skal forgå samlet omkring bordet, men lige så ofte tager vi det stående i køkkenet, mens maden bliver til. Vi har alle det man betegner som en sund normal vægt i forhold til vores højde. Vi er alle ved godt helbrede, og vigtigst af alt så er vi en glad og tilfreds familie, som har valgt at det at spise ikke skal genere god eller dårlig samvittighed. Og hvorfor deler jeg så med jer, personlige forhold fra vores hverdag? Fordi jeg oplever og se meget hvordan menneske omkring os lader sig styre eller forføre, af tanken om det perfekte ydre. Det er os voksne som jeg skriver om, og en form for ansvar. Jeg kender mange mødre som er nærmeste angste for at stå udenfor ideal billedet af hvordan man bør leve i et moderne samfund. Der ligger i forvejen et massivt pres på os med alt det der skal nås på en dag, og så er det jeg ikke forstår hvorfor man frivilligt vælger at trække slankekur og dens slags ind i en familie med letpåvirkelige børn og unge. Skal der virkelig ligge et præstations pres på børn helt ned til 8 års aldrene i forhold

13 til hvad og hvordan de spiser? Netop det og mange andre grunde gjorde at jeg valgte at udgive min kogebog med titlen helt enkelt, og udgive en bog uden opstillet foto, og mad kosmetik. Jeg savner at man oprigtigt stopper op, trækker vejret og nyder de små enkle glæder i hverdagen. Måltidet skal nødvendigvis ikke serveres kl 18:00 og være en kopi af hvad magasiner og kogebøger viser os i al deres glans og med henvisninger til at vi skal trække slankekure ind i familien. Det er altså ok at spise en rugbrødsmad stående i sit køkken som familie. Eller hvad med et nybagt brød, med lækker kvalitets pålæg og lidt grøntsags stave til? Vi kan da samtale og mødes over en kop te i stuen eller hvad? Men hvis vi stræber efter ideal billedet af kernefamilien der spiser det rigtigt, samlet, på et bestemttidspunkt kan jeg godt forstå at man søger en mirakelkur i bøger. For det giver stress. Og det giver forvirring og ubehag for børnene. Mor og far er måske røget med på stenalder- eller 5-2 dillen: det skaber et flow der gør at børnene også skal deltage. Hvad sker der socialt med børnene? Hvad med deres liv hos deres venner, i byen, på intuitioner? Jeg er med på at man positivt kan og bør præge, eller som jeg ynder at kalde det: guide, sine børn til at træffe de såkaldte sunde valg, og især for en generation som vokser op hvor skolegårdens lege er udskiftet med ipad og smartphones. Men hvis man hele tiden prædiker om hvad der er sundt og usundt, tyk og tynd, rigtig og forkert giver vi så ikke vores børn et fundament baseret på god og dårlig samvittighed, frem for en naturlig selektiv evne til at skelne imellem gode og dårlige fødevare? Børn fravælger naturligt bitter smage. Det er naturlig at børn fravælger ting i perioder. Børns smagsforståelse er ligesom deres pandelap ikke færdig udviklet før en gang op i 20érne. De skal have tid til at undersøge, og udvikle. Faktisk er der også stor forskel på hvor meget mennesker generelt kan smage. Der findes begreber som supersmagere. Deres tunge ser anderledes ud end en normal smager. Desuden hænger vore smags og lugtesans meget sammen. Hvis den ene ikke virke optimalt går det ud over den anden. Jeg har fundet nogle af de gamle dyder frem igen. Søndag er

14 dagen hvor vi ofte får de store måltider. Der er tid og hygge omkring det at forberede. I hverdagen laver vi tit hurtige retter som wok, italiensk og mange japanske inspireret retter. Vi bruge hvad vi har og forsøger at tænke kreativt så vi ikke bliver fastlåst. Vi skaber muligheder. For os handler det meget om at bruge vores sanser. At slukke ned for reklamer og deres manipulerende magt. Vi kan ikke undgå at se reklamer,så vi taler om dem, og sortere i dem, men vi er meget bevidste om at når det kommer til mad og indkøb, at bruge vores sanser. Vi mærker vores behov i stedet for at fremprovokere nogle fordi vi er blevet påvirket til dette. Når vi spiser er det fordi vi er sultne. Det er fysiologisk. Når vi hygger er det med appetit som er psykologisk. Skal vi lade vores egen frygt for ikke at være perfekt gå ud over den næste generation? Skal vi lade tror at skønhed og sundhed primært er visuelt? Fakta er at der er flere og flere børn og unge som i følgeskab med deres voksne lider af en eller anden form for spiseforstyrrelse mediepåvirkning. genereret af livsstilskure J-Popcon foredrag spiser du? og massiv Hvorfor

15 Hvorfor spiser du? Sådan startede jeg mit foredrag lørdag d. 29 marts 2014 i DGI byen på festivalen J-POPCON, Danmarks største japanske festival. Fordi jeg er sulten fordi det skal man fordi jeg skal være mæt Jeg satte en dialog i gang omkring det at skulle spise et måltid. De fleste mennesker spiser for at blive mæt!hvad betyder det at være mæt?i et moderne samfund som vi lever i dag oplever vi tit sult uden grund. Mad i skabet eller billeder af lækre retter i reklamer er med til at gøre os sultne, selvom vi egentlig ikke er det. Vi bliver massivt påvirket udefra til at forbruge og konsumere langt mere end vi har brug for. De fleste spiser fornuftigt, eller tror de gør, men mange glemmer at mentalregistrerer alt det de spiser

16 eller drikker i løbet af dagen. Men typisk bliver det man spiser mentalt vejet i begreber som god og dårlig samvittighed og jeg burde ikke. Meget få er bevidst om at de spiser alt for meget, i forhold til deres fysiske aktivitet i hverdagen. Der bliver slukket ned for de faktiske sanser. Mange mennesker opfatter slet ikke de signaler, kroppen sender om begyndende mæthed, og det er en meget udbredt opfattelse i slankemiljøet at man altid skal være mæt for at udgå overspisning og syndige snack. Det er normalt kutyme at man fx i Japan kun spiser sig 80 % mæt! Jeg har siden 2011 efterlevet den simple meget nemme regel: aldrig spis dig mæt! Jeg går ikke rundt og er sulten, nej jeg har faktisk fået virkelig god kontakt med min sanser igen. Der er ikke panik mere hvis jeg føler en snert af sult. Jeg spiser langsomt, ligger mit bestik (og i mit tilfælde hvor jeg oftest spiser med pinde) fra mig mens jeg tygger min mad. Jeg har observeret over nogle år nu folks adfærd omkring bordet, og jeg er kommet frem til følgende: når vi spiser sammen fx ved fester, ude i byen, når vi er pænt klædt på og eller er til møder så ligger vi faktisk vores bestik fra os (det hedder vist takt og tone), men så snart vi er i selskab med mennesker vi er tæt på og /eller kender godt sidder bestikket klæbet fast til hånden under hele måltidet. Det betyder at så snart man har spist sin bid, gør man gafle klar til en ny bid med det samme. Denne bid sidder så bare der på gaflen og bliver ført til munds før den første er tygget helt af. I min optik er sult og appetit er ikke det samme. En knurrende mave er et fysiologisk behov og giver signal til at spise. Det er hvad jeg definere som sult. Lysten, fx tanken om at spise noget helt bestemt, er en psykologisk faktor. Det er hvad jeg definere som appetit. Vi er ofte rigtig dårlige til at vurdere vores sult- og mæthedssignaler, og overser dem eller ignorere dem med undskyldninger som hygge og det at være social. Vi kan starte med at se de råvare vi omgiver os med som et funktionel kunstværk. Være glade over de små ting i køkkenet

17 som ofte har en stor betydning for helbredet. Dernæst kan vi tag den lidt med ro når vi spiser vores mad. Behøver du at sove 15 minutter ekstra i stedet for at stå op og få et godt måltid til at starte dagen på? Jeg snupper lige morgenmaden på vejen. Den tid man bruger på lige at snuppe morgenmaden på vejen er ikke sparet da det typisk tager den samme tid at spise hjemmefra. Stop op og mærk efter. Se, mærk og lyt. Føl, smag og duft. Vær tilstede. Der findes ikke kræsne børn

18 Påstand Der findes ikke kræsne børn, men voksne som glemmer at børn skal udvikle deres smagssans gennem oplevelser og

19 erfaringer. Når børn bliver kræsne er det ofte fordi voksne begrænser dem i deres madudvikling Hjemkundskab

20

21 Skøn tekst, et lille stykke historie fra Danmark, uanset hvad man så end måtte mene om kønsroller, ved jeg fra mange unge, både drenge og piger, at hjemkundskab er et fag mange skoleelver holder meget af. Idag er strygning, rengøring og andre aspekter af husførelse, slettet fra skemaet og tilbage stå madlavning og sundhed. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Hjemkundskab er et skolefag, der tidligere hed husgerning og kaldtes både skolekøkken, madlavning og frikadellesløjd. Det er et folkeskolefag, der oprindelig kun var for piger, men

22 efter skoleloven af 1975 blev det også for drenge, der tidligere måtte nøjes med et kursus i ungdomsskolen.faget indeholder madlavning, kostplanlægning, sundhed, hygiejne, vask, strygning, rengøring og andre aspekter af husførelse. Undervisningen har dels været varetaget af linjefagsuddannelse lærere, dels af faglærer og i mangel af kvalificerede lærere også af andre. Tanken om skolekøkken (kvindelig husgerning, huslig økonomi) opstod i i 1880 erne samtidigt med sløjd og kvindelig håndgerning, og der blev netop anvendt tillægsordet»kvindelig«. De første danske skolekøkkener kom først i I 1899 begyndte Statens Kursus til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder i regi af Statens lærehøjskol, i 1900 fastsattes kursets varighed til ti måneder, og i 1904 fik kurset eget lokale i Lærerhøjskolens bygning Odensegade 14. Undervisningen omfattede en teoretisk, en praktisk og en pædagogisk del. Fra 1922 indførtes praktik i uddannelsen, og den foregik i Københavns Kommune, der i mellemtiden var blevet velforsynet med skolekøkkener; en snes år tidligere var kun omkring fem skoler med i starten af»huslig økonomi«.der har været mange husholdningsskoler til unge pigers uddannelse. Til uddannelse af husholdningslærerinder kom der i tre husholdningsseminarier. Af dem findes Suhrs og Ankerhus endnu.i begyndelsen af 1900-tallet var faget kvindelig husgerning beskrevet med følgende indhold: Hygiegne (renlighed orden), økonomi (sparsommelighed effektivitet), ernæring (hvad og hvordan man burde spise). og og