Referat af samråd i Revisionsudvalget 19. maj kl. 1630

Transkript

1 Referat af samråd i Revisionsudvalget 19. maj kl Tilstede: Landstingsmedlemmer Landstingsmedlem Kristian Jeremiassen, KJ, formand, Atassut Landstingsmedlem Kim Kielsen, KK, Siumut Landstingsmedlem Isak Davidsen, ID, suppleant for Otto Jeremiassen, Siumut Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, OB, Inuit Ataqatigiit Landstingsmedlem Palle Christiansen, PC, Demokraterne Landsstyremedlemmer Landsstyreformand Hans Enoksen, HE Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Finn Karlsen, FK Embedsfolk: Jarvin Ole Thorsted Mellemgaard, JAME, udvalgssekretær Amalie Jessen, AJ, direktør for direktoratet for Fiskeri og Fangst Tolk: Gedion Storch, GS Referatet er bygget på samrådsindkaldelse og talepapir suppleret med bemærkninger faldet under samrådet På baggrund af den af den eksterne revisions foretagede opfølgning på forundersøgelse af Direktoratet for Fiskeri og Fangst dateret den 15. februar 2006, finder Revisionsudvalget anledning til at indkalde Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst i samråd i Revisionsudvalget d. 18. maj 2006 efter mødet i Landstingsalen i Landstingets mødelokale 2. Efter som nogle af udvalgets spørgsmål vedrører afgørelser truffet personligt af Landsstyreformanden, mens han i efteråret 2005 tillige var fungerende Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, ønskes der en særskilt besvarelse fra Landsstyreformanden af spørgsmål 16)-20), 25) og 27)-30), mens spørgsmålene 1)-14) er rettet til Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst. Spørgsmålene 15), 21)-24) og 26) bedes besvaret af såvel Landsstyreformanden som af Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst. HE og FK, talepapir: Henvisende til Revisionsudvalgets indkaldelse til samråd af 11. maj 2006, skal der hermed afgives besvarelse på de heri stillede spørgsmål. Efter som nogle af udvalgets spørgsmål vedrører afgørelser truffet personligt af Landsstyreformanden, mens han i efteråret 2005 tillige var fungerende Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, ønsker Revisionsudvalget en særskilt besvarelse fra Landsstyreformanden af 1

2 spørgsmål 16)-20), 25) og 27)-30), mens spørgsmålene 1)-14) er rettet til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Spørgsmålene 15), 21)-24) og 26) bedes besvaret af såvel Landsstyreformanden som af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst & Landbrug. Besvarelserne og kommentarerne følger den rækkefølge i samrådsindkaldelsen, hvor udvalget har ønsket en redegørelse for forhold vedr. ESU lånesagsbehandling, overvågning af pantefordringer/rykkerprocedurer, en række spørgsmål om sagsbehandling af Fiskeriafdelingen, herunder dispensationer og omgørelser. I specifikke spørgsmål findes disse også relevant hvad angår Afdelingen for Fangst og Jagt. Indledningsvis skal Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug orientere generelt om status for den store oprydning Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har igangsat og gennemført i perioden mellem omkring ESU lånemodulet. Erhvervsstøtteområdet Erhvervsstøtteområdet har i mange år været administrativt funderet i et lånesystem, som var udviklet af en tidligere medarbejder i Erhvervsstøtteafdelingen. Et system som ikke havde administrativ sammenhæng med Hjemmestyrets øvrige økonomisystemer, som ikke forelå dokumenteret, og hvortil der ikke forefandtes en systembeskrivelse med brugermanual. Herudover var erhvervsstøtteordningen blandt andet kendetegnet ved at en betydelig del af den samlede udlånsportefølje bestod af misligholdte lån. For at skabe grundlaget for en direkte sammenhæng mellem erhvervsstøttelån og Hjemmestyrets øvrige økonomiske aktiviteter, blev Den Centrale Regnskabsfunktion kontaktet, og med Hjemmestyrets normale økonomisystemleverandør Thy Data blev det aftalt, at der skulle udvikles et lånemodul i XAL-format på basis af det programmel, der allerede forelå i Thy Data et diskonteringsmodul til håndtering af fremdiskontering af købsaftaler på kredit. Direktoratet for Fiskeri og Fangst udtrykte nogen betænkelighed ved dette koncept, men overlod DCR at indgå aftale med Thy Data om tilretning af dette diskonteringsmodul til et lånemodul, som kunne håndtere erhvervsstøttesager i henhold til en kravspecifikation, som var udarbejdet af Direktoratet for fiskeri og Fangst i samarbejde med Thy Data. Samtidig gik Direktoratet for Fiskeri og Fangst i gang med en total gennemgang af samtlige lånesager, der var registreret i Erhvervsstøtteafdelingen. I den forbindelse kunne der tages stilling til i hvilket omfang lånesager skulle fastholdes, sendes til inkasso via Skattedirektoratet eller blot afskrives definitivt f.eks. i forbindelse med at låntager var død, pensioneret eller på anden måde ikke længere var i stand til at udøve erhverv i henhold til forudsætningerne for lånets bevilling. 2

3 Ovenstående processer blev indledt i foråret 2004, og der var forventninger til, at det nye system kunne være fuldt implementeret ultimo Dette kunne imidlertid ikke realiseres, og omlægningen blev først endelig færdig i efteråret De væsentligste problemer opstod i forbindelse med anvendelsen af det nye lånemodul, hvor det viste sig, at de forventninger og forudsætninger, som var lagt til grund for systemets funktionalitet ikke var på plads. Forudsætningen har hele tiden været, at lånesagsbehandling herunder registrering og bogføring alene skal ske i lånemodulet med en klar og entydig reference til finansdelen, således at bogføring sker på de relevante bevillingskonti. Herudover blev det besluttet at ændre regnskabspraksis, således at lån nu skulle have fuld bevillingsmæssig effekt på bevillingstidspunktet og ikke på udbetalingstidspunktet. Det er Direktoratet for Fiskeri og Fangst s opfattelse, at Thy Data ikke har levet op til de krav, der med rette kan stilles til en professionel IT-leverandør, hvilket har kostet både tid og penge for forvaltningen. Der arbejdes nu på at få de sidste dele af implementeringen på plads, således at lånemodulet både virker i overensstemmelse med erhvervsstøtteordningens krav og således at modulet også i dagligdagen kan anvendes og betjenes af brugerne på en hensigtsmæssig måde. Denne sidste implementering forventes tilendebragt i juni 2006, hvorefter Thy Data skal levere en dokumentation for systemet og en brugermanual medens Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har ansvaret for udarbejdelsen af en forretningsgangsbeskrivelse. Udvalget ønsker til samrådet en redegørelse for følgende forhold: Ad lånesagsbehandling: Følgende fremgår af rapport fra Deloitte af 16. februar 2006: I flere stikprøver foreligger ikke behørige budgetter, der dokumenterer, at en kommende låntager kan opnå en rentabel drift i forbindelse med en imødekommelse af en låneansøgning. I flere stikprøver foreligger ikke behørig dokumentation for, at ansøger ikke har forfaldne ydelser til offentlige myndigheder. I flere stikprøver foreligger ikke underskrevne gældsbreve, inden udbetaling af lånet finder sted. I forundersøgelse fra 2004 skrev ekstern revision bl.a.: Direktoratet har overfor os oplyst, at der som hovedregel ikke foreligger budgetter eller lignende, ligesom dette ikke kræves 3

4 Direktoratet har overfor os oplyst, at der kun forespørges hos den kommune, hvorvidt der er forfaldne gæld. Der indhentes ikke tilsvarende oplysninger hos A/S Boligselskabet INI, hvorfor det ikke bliver undersøgt, hvorvidt ansøgeren har huslejegæld eller evt. boligstøtterestancer Revisionsudvalget 1) Finder Landsstyremedlemmet, at en administrativ praksis hvor låneansøgninger imødekommes trods en manglende tilvejebringelse af budgetter fra en kommende låntager harmonerer med bestemmelsen i Landstingsforordning nr. 10 af 12. november , nr. 8 hvori det anføres der kan ikke bevilges mere i støtte end, hvad der ud fra en vurdering af budgetter og andet relevant materiale må anses for nødvendigt for, at der kan opnås en økonomisk forsvarlig drift med fartøjet eller landbrugsbedriften.? At der i flere tilfælde ikke foreligger budgetter på enkelte lånesager, skal ses ud fra den synsvinkel, at langt de fleste lånesager omhandler lån til mindre anskaffelser, reparationer og vedligeholdelsesarbejder. I sådanne tilfælde er låntager kendt af erhvervsstøtteafdelingen, og de bedste indikationer, for at låntager kan opnå en økonomisk forsvarlig drift af sin virksomhed, er at låntager hidtil har overholdt sine forpligtelser overfor erhvervsstøtteafdelingen. Herudover er det meningsløst at afkræve budgetter i forbindelse med bevilling af rente- og afdragsfrie lån, da sådanne lån naturligvis kun kan forbedre driftsforholdene i virksomheden, da de er at betragte som tilskud. Når der er tale om helt nye låneansøgere er der praksis for, at der foreligger budgetter. 2) Finder Landsstyremedlemmet, at den nuværende administrative praksis med manglende tilvejebringelse af oplysninger om låntagers økonomiske forhold og forpligtigelser, herunder gæld til der offentlige, lever op til ordlyden i Landstingsforordningen nr. 10 af 12. november , nr. 7: støtte til anskaffelse af et fartøj eller til etablering af en landbrugsbedrift kan ikke, bortset fra de i 6 og 25 nævnte tilfælde, ydes, såfremt ansøger har forfaldne ydelser til offentlige myndigheder eller forfaldne ydelser vedrørende husleje? Der foreligger i de fleste tilfælde oplysninger om låntagers gældsforpligtelser i forhold til oplysninger fra låntagers kommune. Der indhentes ikke oplysninger om låntagers huslejeforhold. Det kan i den forbindelse undre, at landstingsforordningen fokuserer så stærkt på gæld til det offentlige, hvorimod privat gæld ikke synes at have betydning for låntagers kreditværdighed. 4

5 Sådanne reminiscenser fra gamle dage vil blive søgt moderniseret i et forslag til en ny erhvervsstøtteforordning, som også vil blive kaldt en erhvervsfremmeordning. Et signal til at ordningen ikke primært er en støtteordning, men derimod en fremmeordning. 3) Er der interne faste retningslinier i direktoratet, der skal sikre underskrift af gældsbreve inden lån udbetales? Det er der ikke i øjeblikket, men det er retningslinjer, som vil blive beskrevet i den nye forretningsgangsbeskrivelse. PC: Hvornår foreligger den nye forretningsbeskrivelse? Og hvornår bliver den implementeret? AJ Vi har beskrevet hvordan den er i henhold til den nye forretningsgangsbeskrivelse. Og med hensyn til det vi kalder for lånemodul, er der problemer med teknikken med på computersiden. Når det er rettet op på dette forventer vi at komme med svarene. 4) Har Landsstyret, i sager hvor lånet udbetales forinden lånedokumenter er underskrevet, taget skridt til at der efterfølgende bliver sikret en underskrift på lånedokumenter, eller har Landsstyret på anden måde sikret sig en tydelig juridisk dokumentation for, at låntager i disse sager anerkender det skyldige beløb til ESU? I det omfang underskrift ikke har været påført låne- og sikkerhedsdokumenter, vil dette efterfølgende blive effektueret, og godkendes først når sagen er i orden. PC: Er det lånet der bliver effektueret eller hvad er det der bliver effektueret? AJ: Vi har helt klart fremlagt i vores svarnotat at vi har faste regler for hvorledes man kan behandle ansøgningssager. OB: Når man ser på den danske og grønlandske tekst så er det forkert oversat i forhold til hvordan det står der i den grønlandske tekst. Og jeg har også forstået det som PC forstår. Således at ansøgeren selvom han ikke har underskrevet alligevel får udbetalt pengene. AJ: Jeg kan ikke udlevere eksempler på personsager, heller ikke med hensyn til ESU-ansøgninger. Vi drøfter ikke så meget i detaljer lige nu. KK: Jeg har forstået sådan at man har udbetalt pengene til låneransøgeren og bagefter underskriver låneren først dokumenterne. 5

6 AJ: Selvfølgelig skal vi rette op på det såfremt det er sket sådan. HE: vi kan jo ikke udbetale pengene når man ikke har dokumentation for underskrift på dokumentet. KK: Jeg har forstået således at man har lånt pengene ud, og først bagefter har fået vedkommende til at underskrive lånedokumentet. AJ: Det punkt vi drøfter er meget teknisk, og der er nogle forskellige skemaer som skal udfyldes. Hvis man ikke har udfyldt alle skemaer kan man ikke gå videre med sagen. Hvis det er tilfældet bliver skemaet returneret til låntageren. OB: Jeg har forstået at disse skemaer kunne blive mere effektive således at det bliver præciseret. PC: For mig lyder det som om, at underskrift eller ej, så bliver pengene udbetalt. Får man penge hvis man indleverer et lånedokument om penge, ja eller nej? AJ: Jeg kan bare præcisere, at vi ikke kan udlevere detaljer, og det står helt klart at ifølge skemaet så skal disse retningslinier følges. KJ: Der er tvivl hos forskellige medlemmer i udvalget. Der bør kunne komme anonymiserede dokumenter til udvalget med hensyn til en belysning af dette. Jeg går ud fra at vi kan behandle sagen når dette modtages hos udvalget. ID: Det tidligere RU har jo også spurgt om det er rigtigt at der er lånt penge ud uden at der er underskrevet af modtageren. AJ: Vi sender jer skemaet så vi får indsigt i vores forretningsgang. PC: Jeg er ikke interesseret i alt det tekniske. Får man et lån, hvis man har et lånedokument uden underskrift, ja eller nej? FK: Det er flere gange præciseret, at når vedkommende ikke har sat sin underskrift på dokumentet så kan man ikke udbetale pengene. HE: Når jeg læser i svarnotatet står det helt klart at når vedkommende ikke har underskrevet på sit lånedokument så kan man ikke få udbetalt pengene. 5) Hvilke konkrete tiltag har direktoratet taget, for at sikre en efterlevelse af 2. i Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 siden forundersøgelsen fra 2004? Der er generelt blevet stillet større krav til låntager om, at det skal sandsynliggøres, at låntager vil kunne overholde sine forpligtelser i forhold til erhvervsstøtteordningen. 6

7 Dette har konkret betydet, at en betydelig del af låntagerne er taget til inkasso, ligesom der generelt gives flere afslag på låneansøgninger, end det har været tilfældet tidligere. Der gennemføres også en række uddybende samtaler med låntager, i de situationer, hvor der kan være tvivl om betimeligheden af at bevilge et ansøgt lån. Men det er også vigtigt at forstå, at långivning i flere situationer også handler om at sikre sit pant, hvorfor der ikke altid alene er et driftsøkonomisk rationale i at bevilge et lån til en person, som allerede har et engagement med erhvervsstøtten. PC: Jeg kunne godt tænke mig et eksempel på hvordan man sikrer et pant ved at give støtte til noget som ikke er driftøkonomisk rentabelt. HE: Da jeg var Landsstyremedlem for fiskeri og fangst, så var det sådan, at når vedkommende har restancer til erhvervslån og vedkommende ikke har forsikring, så kan vedkommende ikke låne penge. AJ: Efter strukturreformen og siden sidste samråd har vi forklaret, at der er sendt 139 sager til inkasso. Nu er der strammet meget op såvel med hensyn til låneansøgningerne som inkasso. HE: F.eks. skete det i vinters det, at da en fisker i Ilulissat fik havari på sin motor, søgte han om kr. til en ny motor. Men da man erfarede, at vedkommende havde gæld på sin forrige ESU sag blev vedkommendes ansøgning forkastet. KK: 139 klagesager (til inkasso) hvor mange penge er det? AJ: Ca. 110 mio. kr. husker ikke præcis tallet. Ad overvågning af pantefordringer/rykkerprocedurer Det fremgår af bemærkningerne fra Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, således er lånemodulet og specielt sammenhængen mellem lånemodul og finansmodul endnu ikke fuldt og korrekt implementeret. Det daværende Landsstyre udtalte i sine bemærkninger Revisionsudvalgets betænkning over Landskassens regnskaber 2003 følgende: Landsstyreområdet regner med, at denne omlægningsproces er afsluttet i løbet 2004, og at de sidste posteringer er på plads i begyndelsen af Landsstyreområdet kan herefter forvaltes i henhold til gældende regler både i forhold til kreditvurdering og i forhold til debitorpleje. Ligeledes vil landsstyreområdet sørge for, at alle misligholdte lån vil blive opsagt, og låntager vil blive sendt til retslig inkasso. 6) Hvilke omkostninger vurderer Landsstyremedlemmet, at det har medført, at modulets funktionalitet har været begrænset i et længere tidsrum? Det er meget vanskeligt at gøre op, men erhvervsstøtteafdelingen har anvendt mange timer måske i nærheden af 500 timer i alt alene til fejlsøgning, tilretninger mv. 7

8 Herudover har Direktoratet for Fiskeri og Fangst modtaget ekstraregninger fra Thy Data i størrelsesordenen i alt ca kr. som alene kan relateres til fejl og mangler ved lånemodulet. Direktoratet for Fiskeri og Fangst har indledt en diskussion med DCR/Thy Data om en kreditnota i ovennævnte størrelsesorden. 7) Hvad agter Landsstyremedlemmet at gøre for at afhjælpe problemerne? Der er som ovenfor nævnt taget initiativ til en løsning af de udestående problemer. Blandt andet arbejdes der med at implementere en såkaldt skal, som skal forøge brugervenligheden af systemet, og dermed også medvirke til, at fejl undgås. 8) Hvilke midlertidige forretningsgange til tilsikring af løbende opfølgning på udlån og restancer, har Landsstyremedlemmet taget initiativ til? Erhvervsstøtteafdelingens medarbejdere arbejder generelt tæt sammen om løsning af opgaverne. Så selv om der ikke foreligger en definitiv forretningsgangsbeskrivelse, udskrives der løbende rykkere på eksisterende engagementer. Det forhindrer ikke, at der kan ske svigt, men det er det overordnede indtryk, at ordningen forvaltes rimeligt trods de forskellige vanskeligheder. PC: I skriver at der ikke foreligger en definitiv forretningsgangsbeskrivelse? Er dette korrekt? Hvis ja, hvornår er den så klar? AJ: Da det er et teknisk spørgsmål vil jeg svare på det. Når disse problemer med THY data er blevet ordnet vil det blive ordnet. OB: Jeg ved ikke om det er relateret direkte til spørgsmålet, I har jo nævnt Thy Data flere gange, og i jeres indledning sagde I, at Thy Data ikke havde magtet deres opgave og at dette har kostet direktoratet for fiskeri og fangst mange penge. Dette rejser vist et spørgsmålstegn omkring samarbejdet med Thy Data. AJ: Det er Økonomidirektoratet der har ansvaret for samarbejdet med Thy Data. Vi er meget utilfredse med Thy Data, og samarbejdet med dem skal op til revision. Vi har allerede diskuteret sagen med ØD, men ansvaret ligger altså som sagt i ØD. 8

9 Ad konklusion Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst bemærker til opfølgningsundersøgelsen, at erhvervsstøtteordningen er særdeles vanskelig at forvalte ud fra revisionens synspunkter om at der reel er tale om en udlånsvirksomhed, som kan sammenlignes med en bankvirksomhed 9) Hvorledes harmonerer dette efter Landsstyremedlemmets opfattelse med 2, nr. 3 og 8 i Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001? Der er en meget afgørende men helt banal forskel mellem erhvervsstøtteordningen og almindelig bankvirksomhed. Bankvirksomhed er profitskabende virksomhed, hvor det primært er bankens interesse at tjene penge, også gerne på låntagers bekostning. Erhvervsstøtteordningen er en hjælp/støtte til erhververe, som ikke umiddelbart kan få finansieret deres aktivitet under normale forretningsmæssige vilkår. Hvis erhvervsstøtteordningen skal administreres og forvaltes som en normal bankvirksomhed, ville der næppe være brug for ordningen, da låntagerne vil kunne opnå et betydeligt bredere lånesortiment og mere professionel finansiel rådgivning gennem en professionel bankvirksomhed. Erhvervsstøtteordningen ville med efterlevelse af revisionens synspunkter ikke kunne låne penge ud og ville derfor være meningsløs. 10) Skønner Landsstyret på baggrund af ovenstående bemærkninger, at der er behov for at justere Landstingsforordningen, således at støtte til fiskeri og landbrugserhvervet i højere grad fremover ydes som regulære og synlige tilskud? Der er igangsat en revision af den nugældende forordning, som vil forsøge at skelne skarpt mellem lånevirksomhed og tilskud. Som meddelt vil den blive kaldt en erhvervsfremmeordning. Landsstyret håber med dette initiativ at medvirke til en fortsat fremme af erhvervsudviklingen indenfor primærerhvervene. Dette skal ske på rimelige og fornuftige lånebetingelser, hvor det i videst muligt omfang sikres, at erhvervsfremmeordningen medvirker til vækst og udvikling på områder, hvor der ikke umiddelbart er tilstrækkelig risikovillighed på kommercielle betingelser. Medens eventuelle nødvendige tilskud/subsidieelementer ikke skal forvaltes og administreres gennem tunge og dyre administrative ordninger som lån. 9

10 Ad Fiskeriafdelingen Det fremgår af opfølgningsundersøgelsen, at de enkelte medarbejdere grundet den store udskiftning, ikke har nok rutine, hvilket tillige har forlænget sagsbehandlingstiden 11) Det ønskes oplyst, hvad Landsstyremedlemmet konkret har gjort for at sikre en mindre grad af udskiftning, efter de umiddelbare tiltag, der blev iværksat på baggrund af trivselsundersøgelsen i 2004? Det må indledningsvis erkendes at fastholdelse af medarbejdere i Grønlands Hjemmestyre til stadighed er et problem for den samlede administration. Dette er en virkelighed som Fiskeriafdelingen har forholdt sig til. Denne erkendelse har bevirket at afdelingen har iværksat initiativer med henblik på at sikre at der sker en forankring af viden i organisationen og ikke hos enkelt personer. Dette skal sikre at nye medarbejdere hurtigt får indblik og rutine i afdelingens sagsbehandling. Generelt: DFFL har været meget bevidst om etablering af bedømmelsesudvalg, når ledige stillinger opslås og der er meget større bevidsthed om valg af kandidater hvad angår faglig kvalifikationer og modenhed hos kandidaterne. Personale- og ansættelsesforhold er et fast punkt i ledelsesgruppens dagsorden til planlægningsmøder hver 14. dag. På disse møder diskuteres status for personaleforhold og evt. opslag på ledige stillinger, herunder hvor mange ansøgere der er modtaget og hvilke kategori af stillinger der ønskes i forhold til eksisterende stab. Stillingerne er normerede stillinger omfattet af generelle og konkrete overenskomstforhold, hvorfor Landsstyreområdet kun kan holde sig indenfor de rammer der eksisterer i forbindelse med ansættelser. Eftersom beslutningen om opsigelse af en stilling er en personlig afgørelse for de enkelte ansatte, hvornår at sige sin stilling op (medmindre andet er besluttet fra på baggrund af indstilling fra kontorchef), så er det svært i konkrete situationer at gøre noget. Vi kan ikke tvinge folk til at blive. Desuden er langt de fleste ansatte i DFFL fra Danmark og andre lande, som er her mellem 2-3 år, nogle vælger at rejse før tiden. Denne situation er ikke anderledes i forhold til andre direktorater. Konkret er der i Fiskeriafdelingen pr. 1. september 2005 ansat en kontorchef, der tager sig af organisationen og sagsfordelingen i Fiskeriafdelingen. 10

11 12) Hvilke målbare resultater har Landsstyremedlemmets tiltag afstedkommet? Det ønskes herunder oplyst, specifikt, hvor meget medarbejdernes gennemsnitlige anciennitet er steget efter Landstyremedlemmets initiativer er blevet virkeliggjort. Indledningsvis skal det meddeles, at jeg som landsstyremedlem kun har været i funktion siden 1. december 2005, og det er begrænset hvad jeg konkret kunne have opnået i den korte tid. På vedlagte bilag, oversigt over de ansatte og disses ancienniteter kan det læses hvornår de forskellige blev ansat i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I nogle tilfælde er der også meddelelse om hvornår disse blev ansat indenfor Hjemmestyret, når det har været tilfældet. Direktøren har været ansat i 4 år, udover at samme person har været i samme direktorat samlet i ca. 18 år. Kontorchefgruppen har en anciennitet på henholdsvis 8 måneder, 2 ½ år, 4 år, 9 år samt 10 år, hvilket er den kategori i direktoratet med længst anciennitet. De fleste AC fuldmægtigene har været ansat under 1 år og ingen over 2 år. Især er det påfaldende lav anciennitet i Fiskeriafdelingen og lignende tilstande i Fangst- og Jagtafdelingen, og generelt har der været stor udskiftning af AC fuldmægtiggruppen i perioden 2005 og Der er lidt større anciennitet når man ser på kontorfuldmægtig- og overassistentstaben i direktoratet, især i forkontoret og i Administrationsafdelingen. Konkluderende må det dog siges, at situationen nok ikke er meget anderledes i Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug sammenlignet med andre direktorater. Direktoratet fik opnormering af 4 AC fuldmægtige pr. 1. januar 2004 næsten samtidig med at nogle AC fuldmægtige udtjente deres ansættelsesperiode. 13) Finder Landsstyremedlemmet, at resultaterne af de hidtidige tiltag m.h.p. at mindske personalegennemstrømningen har været tilfredsstillende, eller vurderes der at være behov for yderligere opfølgning på trivselsundersøgelsen? Med den kontinuerlige opfølgning af ansættelses- og personalemæssige forhold i ledelsen, er det efter min mening tilstrækkeligt med nuværende tiltag. Derfor ikke anser nødvendigheden i at følge op på trivselsundersøgelsen. 11

12 Desuden skal jeg gør opmærksom på, at de konkrete ansættelser sker administrativt med kontorchefen som den ansvarlige på baggrund af indstillinger fra bedømmelsesudvalget når det drejer sig om AC fuldmægtiggruppen. Direktøren ansætter kontorchefer, også efter indstilling fra et bedømmelsesudvalg samt at hele ledelsen i direktoratet holder tæt dialog når der skal ansættes personale. Landsstyret er således kun med til at ansætte direktører via landsstyremøder. Men overordnet er det Landsstyremedlemmets ansvar, at sagsbehandlingen og opfølgningen af sager sker. 14) Spørgsmål 11)-13) findes også relevante hvad angår afdelingen for Jagt og Fangst, hvorfor besvarelsen også ønskes at omfatte denne afdeling. Jf. svar under I Fangst- og jagtafdelingen (FJA) er der ikke samme normering hvad angår kontorchef og afdelingschef som der er i Fiskeriafdelingen. Tidligere var Fiskeriafdelingen inddelt i 2 afdelinger, som nu er slået sammen til en afdeling, hvor den anden kontorchefstilling er blevet opgraderet til Afdelingschef. Den samme mulighed er der ikke i FJA. I nuværende bevillingsramme under er der ikke mulighed for omlægning, selvom der kan være samme behov som der er gjort i Fiskeriafdelingen, hvor en kontorchef varetager organisationen og opgavefordelingerne. Ved andre tiltag, f.eks. konkrete opgavebeskrivelser og sæsonkalender, foregår opgavefordelingerne. Ad Dispensationspraksis Det fremgår af opfølgningsundersøgelsen, at ekstern revision har fået forelagt, og har gennemgået to sager, hvor afdelingen indstiller, at der gives afslag på dispensationsansøgninger, men hvor det daværende ansvarlige Landsstyremedlem har modsat sig denne beslutning, og efterfølgende indstillet, at der gives dispensation. Dette på trods af advarsler fra afdelingen om, at en dispensation vil kunne få katastrofale konsekvenser for fiskerierhvervet, og at en dispensation vil medføre, at der skabes præcedens for fremtidige ansøgninger om dispensation. Endvidere er det afdelingens opfattelse, at de pågældende dispensationer er i strid med Fiskeriloven. Revisionsudvalget har efterfølgende fået disse to sager udleveret i anonymiseret form. Revisionsudvalget skrev i sin betænkning over Landskassens regnskaber 2003: Forundersøgelsen viser, at der er indikationer på, at Landsstyremedlemmet og direktoratets ledelse i nogle tilfælde ikke formår at afvise organisationers og politikeres indblanding i 12

13 enkeltsager, hvilket betyder, at direktoratets medarbejdere må omgøre tidligere afslag, uden at dette har hjemmel i en fastlagt dispensationspraksis. Landsstyremedlemmet har ikke knyttet nogle bemærkninger til dette punkt. Udvalget skal bemærke, at sagsbehandlingsopgaver, der er henlagt til direktoraterne, som regel forventes varetaget på et politisk neutralt grundlag og under nøje overholdelse af de forvaltningsretlige regler og principper. Hvis det er hensigten, at en afgørelse skal træffes under inddragelse af politiske synspunkter, vil lovgiveren som regel henlægge afgørelsen til Landsstyret eller et særligt uafhængigt organ med politisk udpegede medlemmer etc. Hvis administrative afgørelser i andre end de nævnte tilfælde træffes eller ændres på politisk niveau, rejser dette ikke sjældent et spørgsmål om afgørelsens troværdighed og om iagttagelsen af de forvaltningsretlige principper, herunder krav om saglighed / neutralitet og ligebehandlingsprincippet. Det er derfor Revisionsudvalgets klare forventning: at landsstyremedlemmer kun helt undtagelsesvist træffer afgørelse i enkeltsager, at en sådan afgørelse kun må angå udøvelsen af en administrativ skønsbeføjelse inden for lovens rammer, at der vil være tale om afgørelser af principiel betydning for forvaltningsområdet, idet der for eksempel ikke eksisterer en administrativ praksis, eller idet direktoratet ønsker at ændre sin praksis, at initiativet til en sådan ministerafgørelse som regel kommer fra administrationens side og på grundlag af en vurdering af behovet for en politisk stillingtagen til et principielt spørgsmål, at der som regel foreligger en administrativ indstilling til afgørelse, eller dog i det mindste en dækkende belysning af de forskellige afgørelsesmuligheder og deres forventede konsekvenser. Direktoraternes afgørelser kan normalt ikke ankes, og en genoptagelse af trufne afgørelser må være forbeholdt de situationer, hvor direktoratets oprindelige afgørelse er fejlbehæftet, eller hvor der er fremkommet nye faktuelle oplysninger af afgørende betydning for sagens bedømmelse. Det er derimod ikke acceptabelt, at en afgørelse først træffes på et administrativt, og herefter på ny på et politisk grundlag. På baggrund af de oplysninger, som er fremkommet i revisionsfirmaet Deloittes forundersøgelse, skal Revisionsudvalget derfor opfordre Landsstyremedlemmet for Fiskeri at sikre, at 13

14 landsstyreområdets praksis ved ministerafgørelser holder sig indenfor de ovenfor beskrevne rammer. Herudover vil Revisionsudvalget opfordre Landsstyret til at udvise fuld åbenhed omkring situationer, hvor administrative afgørelser omgøres af et landsstyremedlem efter henvendelse fra den, som afgørelsen angår. En hurtig og fyldestgørende orientering af offentligheden i sådanne sager forebygger mytedannelsen og er med til at styrke befolkningens tillid til, at hjemmestyreadministrationen foregår sagligt, korrekt og gennemsigtigt, også i de situationer, hvor en afgørelse efterfølgende ændres under direkte ansvar af landsstyreområdets politiske ledelse. Af Landsstyrets besvarelse fremgik følgende betragtninger: Revisionsudvalgets forventninger om saglighed / neutralitet og ligebehandlingsprincipper, kan Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst tilslutte sig i den form som udvalget opridser ovenfor (de 5 kanonkugler). Derudover tilslutter Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst sig Revisionsudvalgets opfordring om i fremtiden at udvise fuld åbenhed omkring situationer, hvor administrative afgørelser omgøres af landsstyremedlemmet efter henvendelse fra den, som afgørelsen angår. Det kan tilføjes, at såfremt landsstyremedlemmet skulle foretage en omgørelse af en administrativ afgørelse, vil der blive udarbejdet en skriftlig redegørelse for, hvorfor en administrativ afgørelse omgøres. Der henvises i den forbindelse til det pres som løbende udøves fra organisationer og andre på omgørelse af beslutninger, som ikke har været tilfredsstillende for de berørte parter. Det er en kendsgerning, at alle her i landet har en mening om fiskeriet, hvorfor det ikke er unaturligt, at der udøves et betydeligt pres fra alle sider, om at få netop deres særinteresser tilgodeset. I mange sager træffes afgørelser på grundlag af et administrativt skøn, og det kan derfor næppe undgås, at der til tider kan forekomme fejlskøn. I sådanne situationer, er det naturligvis landsstyreområdets opgave at revurdere sagen, og om nødvendigt træffe en anden beslutning. Udvalget finder efter gennemlæsning af sagerne anledning til at rejse følgende spørgsmål: 15) Det ønskes oplyst, hvorvidt det nuværende Landsstyre, i lighed med det foregående Landsstyre, fortsat vil tilslutte sig de ovenover anførte tilkendegivelser og tilsagn fra Landsstyrets besvarelse af Revisionsudvalgets betænkning over Landskassens regnskaber 2003, herunder de fem kanonkugler? FK/HE Svar: Ja, Landsstyret tilslutter sig ovennævnte, inkl. de fem kanonkugler. Om behovet for omgørelse: 14

15 16) Var direktoratets oprindelige afgørelse fejlbehæftet, eller fremkom der efterfølgende nye faktuelle oplysninger af afgørende betydning for sagens bedømmelse? HE Svar: Nej, den oprindelige afgørelse var ikke fejlbehæftet og der kom ikke nye faktuelle oplysninger undervejs. Afgørelsen var af politisk karakter. HE: Direktoratets afgørelse har været i orden men i dette tilfælde har der bare været tale om en politisk indstilling. Når en krabbefiskers motor er gået i stå og vedkommende har lånt en anden kutter, går jeg udfra, at licensen følger med i dette tilfælde. Når man havarerer med motoren er den sædvanlige sædvane at sælge licensen til andre, jeg mener at alle er blevet behandlet ens i den sag, det er det jeg kan svare. Om baggrunden for at omgørelsen blev besluttet på politisk niveau: 17) Er initiativet til ministerafgørelserne kommet fra administrationen på grundlag af en vurdering af behovet for en politisk stillingtagen til et principielt spørgsmål? HE Svar: Nej, i begge sager kom initiativet til at tage sagerne op fra min side. Det skete efter at jeg havde fået personlig henvendelse fra de personer, som afgørelserne vedrørte. KK: Betyder det at alle kan overføre licenserne til en større kutter? HE: Jeg kan komme med et eksempel. Den unge fisker venter ikke på hvad det offentlige og myndighederne kan gøre for ham. Han har arbejdet hårdt for at få licensen overført til en større kutter. Der er ikke åbnet for en præcedens. KK: Når man tænker på bæredygtighed. Disse mindre kuttere kan ikke fiske udenskærs. Når vedkommende overgår fra en mindre til en større kutter, bliver det så den almindelige forretningsgang ude i fremtiden? HE: Du skal ikke tænke kun på fiskerierhvervet. Det handler også om arbejdspladser på land. OB: I Landsstyreformandens svarnotat argumenterer han med at kutteren har en besætning som skal betale deres regninger. Men hvad er grundlaget for at godkende ansøgningen? HE: Det er en politisk beslutning. Der har været begrænsede muligheder for at fiske torsk og havkat i mange år. Og alternativet var, at vedkommende blev nødt til at stoppe sit erhverv. OB: Alle Landstingsmedlemmer har jo altid krævet, at selvom det er en politisk beslutning, så skal sådanne beslutninger have hjemmel i lovgivningen. Når man tænker på at befolkningen ønsker disse ændringer i lovgivningen, så må ændringen af reglerne laves før der gives sådanne dispensationer. Revisionsudvalget skal jo sikre at reglerne bliver fulgt. 15

16 HE: Landsstyret og Landstinget er jo adskilt i sådanne tilfælde. F.eks. har flere fiskere i Paamiut ønsket en forhøjelse af krabbekvoterne. Så har Landsstyret vedtaget at forhøje krabbekvoten. PC: Det kan undre, at en person kan henvende sig direkte til direktoratet. Jeg vil gerne vide om personen var begyndt at fiske, inden han kontaktede dig. Og hvis han var, var han så blevet opbragt? HE: Direktoratet havde allerede behandlet og forkastet sagen og fiskeren blev støttet af sit forbund. Efter et samråd med andre Landsstyremedlemmer har jeg så besluttet at licensen skulle gives PC: Men blev der fisket i løbet af dette sagsforløb HE: Nej, først da licensen blev givet kunne han fiske, og vi opfordrer jo ikke vedkommende til at fiske uden licens. 18) Var afgørelserne principielle i den forstand, at der ikke i forvejen eksisterende en administrativ praksis på området, eller at en eksisterende praksis ønskedes ændret? HE Svar: Afgørelserne var ikke principielle. I forvejen havde der været en administrativ praksis i henhold til Landsstyrets beslutning samt i henhold til lovgivningen på området. 19) Er der (i overensstemmelse med det tidligere Landsstyres tilsagn) udarbejdet en skriftlig redegørelse for, hvorfor Landsstyreformanden, som fungerende Landsstyremedlem for fiskeri- og Fangst, har ønsket de administrative afgørelser omgjort? I bekræftende fald ønskes denne redegørelse udleveret til udvalget på samrådet. Såfremt der ikke er udarbejdet en skriftlig redegørelse, ønskes der på samrådet en begrundelse for dette, ligesom en grundig skriftlig redegørelse forventes tilgået udvalget på samrådet. HE Svar: Der er ikke udarbejdet en redegørelse for hvorfor der var ønske om en omgørelse på afgørelserne. PC: Har i så redegørelsen med? Og hvad med begrundelsen? Spørgsmålet er jo kun halvt besvaret. HE: Hvis I har præciseret spørgsmålet, så har jeg også besvaret på den korrekte måde. PC: Der står meget tydeligt i spørgsmålet, at såfremt der ikke er udarbejdet en redegørelse, ønskes der en begrundelse for dette samt en redegørelse. AJ: Efter den er videregivet til Landsstyrets sekretariat går vi ud fra at svaret skal komme fra sekretariatet. Men grundet travlhed er det ikke blevet færdig. 16

17 PC: Når Revisionsudvalget stiller spørgsmål til Landsstyremedlemmer og direktoratet så skal vi have svar. Man kan ikke i Landsstyret beslutte, kun at besvare halvdelen af spørgsmålet. Så hvornår kan udvalget få tilsendt resten af svaret? HE: Vi finder det meget vigtigt, at vi har de rigtige informationer til jer. Når redegørelsen er lavet skal jeg nok sørge for at den bliver udleveret til jer. Det er ikke vores hensigt at givende manglende besvarelse af jeres spørgsmål. OB: Vi bør tage Landsstyreformandens svar, nu er det fredag, derfor kan vi ikke få et tydeligt svar her og nu, så meget haster det heller ikke. KJ: Da jeg bød jer velkomne nævnte jeg også at da vi havde stillet så mange spørgsmål så får vi informationer fra Fiskeri- og Fangstdirektoratet. HE: Vi har jo i vores svarnotat svaret at vedkommende svar kan ikke komme ud før den 18. Maj. Disse tidligere konklusioner kan jo også være med i undersøgelsen. Om dispensationernes lovlighed: 20) Direktoratet har i den ene af de to sager vurderet, at yderligere indsættelse af tonnage ville være i strid med fiskerilovens 2, stk.1. I den anden sag har direktoratet vurderet, at betingelserne for at meddele dispensation i medfør af fiskerilovens 6, stk. 6 ikke var til stede. Har det fg. Landsstyremedlem/Landsstyreformanden, forinden beslutningen, indhentet juridiske vurderinger fra anden side (f.eks. Lovkontoret eller et advokatkontor), som giver grundlag for at tilsidesætte direktoratets vurderinger? HE Svar: Nej, det er ikke tilfældet. Om omgørelsernes præcedens-virkning: 21) Indebar de to omgørelser (i medfør af lighedsgrundsætningen) en ændring/præcisering af den hidtidige administrative praksis på de respektive områder? I bekræftende fald ønskes oplyst, hvorledes denne ændring eller præcisering af praksis er kommunikeret ud til offentligheden. Endvidere ønskes oplyst, hvorledes direktoratet tilsikrer, at dispensationer meddeles under iagttagelse af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Har direktoratets sagbehandlere f.eks. adgang til løbende opdaterede redegørelser for adminitrativ praksis på de områder, hvor landsstyreområdet er tillagt afgørelseskompetence? FK/HE Svar: A): Ja. I den ene sag om stop for yderligere tonnage, har man siden truffet flere lignende afgørelser. B): Ændring af praksis har ikke været kommunikeret ud til offentligheden. 17

18 C): Hver ansøgning om dispensation vurderes konkret og som regel udarbejdes der et beslutningsoplæg til Landsstyret. I vurderingen indgår altid spørgsmålet, om der er andre parter i fiskeriet, som kan blive berørt af en konkret dispensation, således det sikres at alle bliver behandlet lige. Dette undersøges ud fra licenser, fartøjsdatabase samt andet tilgængelig materiale som f.eks. sagsakter fra tidligere afgørelser. D): På det mest almindelige sager om dispensation, nemlig i forhold til ansøgninger om fiskerilicens, hvor man ikke opfylder kravene i fiskerilovens 6, så har direktoratet udarbejdet en vejledning til sagsbehandlerne om hvorledes disse skal behandles. I alle andre sager, hvor direktoratet modtager en ansøgning om en konkret dispensation fra de almindelige regler, udarbejdes der normalt et oplæg til Landsstyret. Direktoratet har derudover en mappe, hvor samtlige dispensationer på fiskeriområdet særskilt bliver samlet. Om Landsstyrets iagttagelse af hensynet til bæredygtighed i krabbefiskeriet: 22) Har Landsstyrets afgørelse i de to sager haft betydning i form af en reduktion af krabbekvoterne for 2006? FK/HE Svar: Nej, det har det ikke. Dog er krabbekvoterne for 2006 reduceret en anelse i forhold til ) Det ønskes oplyst, om der på baggrund af de givne dispensationer er iværksat andre kompenserende tiltag med hensyn til krabbebestanden. FK/HE Svar: Der planlægges periodevis lukning af forvaltningsområder i 2006 for at beskytte de bløde krabber. 24) Det ønskes oplyst, hvorvidt Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst finder, at krabbekvoterne er for lavt sat i forhold til mulighederne for et bæredygtigt krabbefiskeri. FK/HE Svar: Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug finder ikke, at krabbekvoterne er for lavt sat i forhold til mulighederne for et bæredygtigt krabbefiskeri. 25) Der ønskes en redegørelse for, at Landsstyreformanden som fungerende Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst valgte, at forbigå anbefalingerne fra direktoratets egen administration. Herunder ønskes der redegjort for, på hvilke baggrunde Landsstyreformanden som 18

19 fungerende Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst konkret har været uenig i direktoratets afgørelser samt en begrundelse for dette forhold. HE Svar: Det var efter min vurdering i begge sager tale om afgørelser af politisk karakter. 26) Hvorledes vurderer Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst de fremtidige præcedensvirkninger med henvisning til de to sager? FK/HE Svar: De fremtidige præcedensvirkninger vurderes til at være minimale for det samlede krabbefiskeri. Der kom 3 nye fartøjer til erstatning af andre mindre fartøjer. Om habilitet: 27) Levede Landsstyreformanden, som fungerende Landsstyremedlem for fiskeri- og fangst, i forbindelse med det forberedende arbejde med udfærdigelsen af dispensationerne, herunder udarbejdelsen af et oplæg til Landsstyret, op til de almindelige habilitetskrav, der er angivet i sagsbehandlingsloven? a. Såfremt Landsstyreformanden ikke ser sig i stand til at afgive en utvetydig bekræftelse i dette spørgsmål ønsker Revisionsudvalget en grundig såvel mundtlig som skriftlig, redegørelse for, på hvilken vis landsstyreformandens habilitet måtte være anfægtet. HE Svar: Ja. 28) Anser Landsstyret det som hensigtsmæssigt, at det var Landsstyreformanden, der i sin egenskab af fung. Landsstyremedlem for fiskeri- og fangst, indstillede til Landsstyret, at der skullet træffes en landsstyreformandsbeslutning i sagen, grundet dennes hastende karakter? HE Svar: Ja, og i begge tilfælde blev sagerne godkendt af andre landsstyremedlemmer, der på det tidspunkt var fungerende landsstyreformand. 29) Accepterede Landsstyret efterfølgende, at der var truffet en formandsbeslutning i sagen? 19

20 HE Svar: Alle formandsbeslutninger bliver efterfølgende meddelt til hele Landsstyret. I øvrigt: 30) Udvalget ønsker afslutningsvis at modtage en skriftlig lovteknisk vurdering af dispensationernes lovlighed på mødet. HE Svar: Lovkontoret er blevet anmodet om at foretage en lovteknisk vurdering af dispensationernes lovlighed. Svaret kan desværre ikke klargøres til den 18. maj, hvorfor en skriftlig vurdering vil blive fremsendt til Revisionsudvalget, når denne foreligger. Samrådet slut kl maj 2006 / JAME 20