Om litteraturen. Litteraturens berettigelse i danskundervisningen. Om teksterne i Fandango Vinkler på dansk. Tendenser i moderne ungdomslitteratur
|
|
- Per Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om litteraturen Litteraturens berettigelse i danskundervisningen Hvorfor overhovedet bruge tid på at læse litteratur i den medieglobaliserede verden, vi lever i i dag? Det skal vi, fordi der i litteraturen ligger et særligt dannende potentiale, som det er væsentligt at bevidstgøre eleverne om. Gennem litteratur får eleverne oplevelser, der kan være med til at udvikle dem personligt, socialt og kulturelt. Eleverne skal møde litteratur fordi alle former for sprog er med til at udvikle elevernes personlige, sociale og kulturelle identitet fordi de ved at møde andres sprog kan udvikle deres eget sprog fordi de gennem gode fortællinger får oplevelser, som kan hjælpe dem til at finde ud af, hvad de selv tænker og mener fordi god sprogkunst udvikler deres tanker, fantasi, følelser og indlevelsesevne fordi man i litteraturen kan møde det, der er fællesmenneskeligt (fx kærlighed, død, glæde og sorg) fordi litteratur formidler fælles kulturelle vaner og værdier fordi mennesker bygger deres forståelse af tilværelsen op på baggrund af fortællinger fordi megen sproglig nyskabelse forekommer første gang i skønlitteraturen Men fortællinger er naturligvis ikke kun forbeholdt bogmediet. Vi får også og måske endda i højere grad i dag tilbudt fortællinger i andre medier, hvor de samme greb gør sig gældende. Om teksterne i Fandango Vinkler på dansk De tekster, der arbejdes med i Fandango Vinkler på dansk, er fortrinsvis moderne dansk ungdomslitteratur. Vi præsenterer gennemgående i systemet termen ungdomslitteratur for eleverne, vel vidende at grænserne mellem børne, ungdoms og voksenlitteratur ikke er skarpt optrukket, men flydende. Med termen mener vi dog, at ungdomslitteraturen på indholdssiden især kredser om de konflikter, unge mennesker kan befinde sig i i processen fra barn til voksen. Hvad angår den æstetiske side, har både børne og ungdomslitteraturen derimod de senere år fået flere og flere fællestræk med voksenlitteraturen. Tendenser i moderne ungdomslitteratur Litteraturen, hvad enten den er for børn eller unge, har de senere år været i kolossal udvikling, og de moderne forfattere udviser stor lyst til at eksperimentere med form og udtryk og betjener sig i det hele taget af samme stilistiske virkemidler, som tidligere kun forfattere af voksenlitteratur gjorde. Den moderne børne og ungdomslitteratur kan derfor synes svært tilgængelig, og en form for formidling bliver måske ligefrem en nødvendighed. Og netop af den grund gøres den i Fandango til genstand for undervisning i læsning, analyse og fortolkning modsat elevernes selvstændige læsning, der i højere grad kan tjene som underholdnings og træningslæsning. Men hvad kendetegner den moderne børne og ungdomslitteraturs æstetik? Og hvori består det særlige litteraturpædagogiske potentiale?
2 Kort og godt! En udpræget tendens har de senere år været, at der skrives kort og koncentreret. Litteraturen har med andre ord mange tomme pladser. Kortprosa, novelletter, korte noveller og kortromaner præger billedet af de senere års udgivelser, modsat i 00 erne, hvor bøgerne for børn og unge var murstenstykke værker gerne i serier på adskillige bind. Det korte omfang til trods, er der dog tale om særdeles vedkommende og gribende fortællinger. Vi har med andre ord at gøre med store fortællinger i koncentreret form. Indholdet er så at sige kogt ind, så vi kun får fortalt eller snarere ved hjælp af showing vist essensen af en konflikt, et ungt menneske kan befinde sig i. Det siger sig selv, at når en roman måske kun spreder sig over 60 sider, er der ikke plads til mange forklaringer og støttende fortællerkommentarer, og netop derfor kræver disse tekster noget andet og mere af læseren, end de tidligere tiders omfangsrige bøger. De kræver i høj grad, at læseren kan aktivere et indre scenarie og kan danne inferens for at få sammenhæng i teksten. Forfatterene nøjes ofte med at antyde og lægge spor ud, frem for at fortælle og forklare. De efterlader således en række løse ender, som de overlader det til læserenen selv at samle. Ikke alene er teksterne (hvad enten det er noveller, romaner eller billedbøger) korte, fordi der spares på ordene den fortalte tid strækker sig også ofte over kort tid. Måske bare få minutter i kortprosatekster, eller nogle dage i de lidt længere værker. Eksempler på sådanne korttekster er Bent Hallers kortprosasamling Grænsebørn, hans novellettesamling Det roterende barnekammer i 60 omdrejninger, Kim Fupz Aakesons novellesamling Jeg begyndte sådan set bare at gå og Anita Krumbachs kortroman Et mærkeligt skib, der alle er at finde i tekstudvalget i Fandango 7. Inde i den korte tekst kan der dog godt gemme sig et længere forløb, som vi gennem antydninger af tilbageblik og/eller flashbacks får anelser om. Skelnen mellem børne- og ungdomslitteratur Nogle forskere i børne- og ungdomslitteratur, bl.a. svensk-russiske Maria Nikolajeva og danske Torben Weinreich skelner ikke mellem børne- og ungdomslitteratur som to forskellige størrelser, men betragter begge kategorier under ét, og hertil anvender de termen børnelitteratur. Denne defineres som litteratur skrevet, udgivet, markedsført og formidlet af eksperter med børn som deres væsentligste publikum (Nikolajeva, 2001), og med børn henvises til FN s definition, nemlig mennesker mellem 0 og 18 år. Skønt termen børnelitteratur anvendes, påpeger Nikolajeva dog, at litteratur for unge især er kendetegnet ved en igangsættelse/initiering mod voksenverdenen (Nikolajeva, 2000). Andre teoretikere har imidlertid fundet det nødvendigt at indføre litteratur for unge i sin egen litterære kategori og anvender hertil modsat Nikolajeva og Weinreich termen ungdomslitteratur. Det gælder fx Peter Hollindale, og i forlængelse af hans skel mellem børne- og ungdomslitteratur som to forskellige størrelser taler fx Bodil Kampp om det særlige ved ungdomslitteraturens væsen (Kampp, 2004). Med henvisninger til Hollindale peger hun på, at ungdomslitteraturens værker som hovedperson har et ungt menneske, der ikke har mulighed for at vende tilbage til barndommens uskyld, men omvendt endnu heller ikke har evnen til at tage det sidste afgørende skridt mod voksentilværelsen. Det er dette rum mellem barndom og voksentilværelse, ungdomslitteraturen befinder sig i og tematisk kredser om. Litteraturens æstetik Så vidt ungdomslitteraturens indholdsside, men ser vi på dens æstetiske dimension, er det imidlertid spørgsmålet, om det i dag giver mening at skelne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur, for en af tendenserne i den moderne litteratur (for børn, unge og voksne) er netop, at grænserne bliver mere og mere udvisket. I den forbindelse har den norske børnelitteraturforsker Åse Marie Ommundsen meget passende indført begrebet alle-aldrelitteratur (Ommundsen, 2010). Realisme på nye måder Fantasygenren, som var den foretrukne genre omkring årtusindskiftet, synes at være forladt til fordel for den realistiske genre. Dog er udtrykket i dag ganske anderledes end i 1970 ernes socialrealistiske børne og ungdomslitteratur, der netop ikke havde mange tomme pladser, men var forklarende og havde en markant pædagogisk/opdragende funktion. Denne didaktiseren er den moderne børne og ungdomslitteratur gået langt væk fra i hvert fald fremstår den ikke så eksplicit i teksterne, som tilfældet var i 1970 erne.
3 I den moderne ungdomslitteratur er der dog ofte etiske problemstillinger på dagsordenen, og når man læser, er man sjældent i tvivl om, hvordan man bør og i særdeleshed ikke bør opføre sig, men den moralske pegefinger er væk, og i stedet inviterer litteraturen til forundring og refleksion. Barske temaer I et stramt, realistisk set up drejer teksterne sig gerne om børn og unge i en voldsom verden med inkompetente voksne. Omsorgssvigt og ensomhed er ofte på dagsordenen, og en forfatter som Oscar K har bl.a. taget sig (kærligt) af tabuiserede temaer som homoseksualitet blandt børn/unge, retarderede børn/unge og børn, der slet ikke nåede at blive børn, fordi de blev fravalgt, før de blev født og derfor optræder som aborter. Intet er tilsyneladende for barskt eller for grænseoverskridende. Men heldigvis er der stor tiltro til, at børnene og de unge i teksterne kan klare sig også uden hjælp fra de uduelige voksne, ligesom der er stor tiltro til, at den implicitte læser af værkerne magter at læse svært tilgængelig og udfordrende litteratur. Intertekstualitet Det lader til, at forfatterne af moderne børne og ungdomslitteratur er uhyre bevidste om deres inspirationskilder, og indimellem lader deres forgængere træde åbenlyst frem i de moderne tekster. Denne intertekstuelle leg med ældre litteratur er en markant tendens og ses udfoldet på forskellig vis, fx gennem en kredsen om velkendte motiver, gennem pastiche eller parodi eller gennem citater fra ældre litteratur. Med fx Bent Hallers kortroman Skyld pustes der nyt liv i en række af Henrik Pontoppidans noveller, og i Louis Jensens firkantede historier citeres der lystigt fra Brorson, Kingo, Grundtvig, Ingemann og ikke mindst H.C. Andersen. Billeder I en større og større del af den moderne børne og ungdomslitteratur er ordene ikke alene om at formidle en fortælling. Andre modaliteter som billeder og grafik spiller aktivt med, og hvor billedbogen som medie tidligere var forbeholdt mindre børn, udkommer i disse år utallige billedfortællinger for unge og voksne. Det kan være i form af billedbøger i klassisk forstand i stort format, hårdt bind og med forholdsvis få opslag (gerne mellem 12 og 24), eller det kan være i form af graphic novels, illustrerede noveller, tegneserier eller deciderede billedromaner. Kompleksitet At de moderne værker har litterær kompleksitet ses bl.a. i form af genreblandinger. Er Søren Jessens bøger Den hule pige og Den skæve dreng egentlig romaner eller novellesamlinger? Er Børnenes Ænsyklopædi fiktion eller fakta? Og er Oscar K s Biblia Pauperum Nova Ny bibel for de fattige i ånden virkelig en bibel? Af og til iscenesætter forfattere deres tekster i andre genrer, end de er. Et eksempel er Fupz Aakesons Ordbog, der måske nok er opstillet alfabetisk som traditionelle ordbøger, men jo ikke er en ordbog i traditionel forstand, idet der er tale om en længere række af små fiktionstekster. I Peter Sis billedbog Muren at vokse op bag jerntæppet blandes den personlige og den faktuelle beretning, ligesom elementer af fortælling indgår. Kompleksiteten ses også i temporaliteten med brud på den kronologiske fremstilling til fordel for en mere avanceret plotstruktur. Det klassiske fortælleskema, hvor en fortælling er opbygget af en begyndelse, en midte og en slutning (hjem ud hjem kompositionen) er naturligvis stadig at finde i børne og ungdomslitteraturen, men også mere avancerede opbygninger. Jesper Wung Sungs novelle Limbus er et godt eksempel. Også fortælleperspektivet kan være komplekst. Frem for at fastholde én entydig fortællerstemme, kan der veksles mellem jeg perspektivet og 3. personsperspektivet, ligesom synsvinklen kan skifte fra person til person. Det gør sig fx gældende i dele af Søren Jessens forfatterskab (fx Den skæve dreng og SMAK).
4 Konvergens med andre medier Endvidere konvergerer ungdomslitteraturen indimellem med andre medier, så en fortælling ikke udelukkende er at finde i en bog eller en film, men også kan opleves fra andre medieplatforme som telefon eller ipad. Den digitale litteratur åbner for helt nye muligheder for fortælling med valg, der skal træffes af læseren, så også her er det aristoteliske fortælleskema forladt til fordel for nye plotkonstruktioner. Også tekster på papir kan konvergere med nye medier, hvis fx en romans persongalleri har Facebookprofiler, og læseren kan kommunikere direkte med de fiktive karakterer under eller efter læsningen. Således kan en fortælling leve videre i et nyt format på nettet, når bogen er slut. En anden form for mediekonvergens ses fx i Kenneth Bøgh Andersens roman Den sidste dag Valget er dit, hvor kompositionen i højere grad ligner et level opbygget computerspil end en aristotelisk opbygget fortælling. I samme værk er de klassiske fortællerpositioner (jeg og tredjepersonsfortælleren) desuden erstattet af en 2. personsfortæller (du). Man kan konkludere, at den moderne ungdomslitteratur i høj grad er eksperimenterende og litterært udfordrende og måske kræver en håndsrækning i det analytiske arbejde. Et spørgsmål, der her trænger sig på er, om den ligefrem kalder på nye læse og litteraturpædagogiske tilgange. Størstedelen af de nævnte teksteksempler er at finde i systemet, og nye metoder til at åbne og arbejde med teksterne tilbydes. I kapitel A1 præsenteres på hver årgang analyseværktøjer til at åbne de moderne tekster. I 7. klasse er det novellegenren og kortromanen, der fokuseres på og i alle B delens vinkler sættes værktøjerne i spil, hvor samtlige tekster angribes fra både en læsedidaktisk og en litteraturdidaktisk vinkel. Det skal understreges, at kompleksitet naturligvis ikke er lig med kvalitet, og naturligvis skal det nævnes, at udbuddet af børne og ungdomslitteratur heldigvis er mangfoldigt. Der udkommer således stadig mainstreambøger for børn og unge om heste og fodbold, ligesom den såkaldte sick lit om selvmordstruede, dødeligt syge (fx kræft eller anoreksiramte) unge har været populær de senere år. Også den dystopiske scifi trilogi Dødsspillet (The Hunger Games) samt vampyr/gyserserien Twilight har været populære titler. Denne del af ungdomslitteraturen har vi dog fravalgt til fordel for den mere eksperimenterende og litterært udfordrende litteratur, idet vi finder en større grad af undervisningspotentiale i den smallere del af spektret, men naturligvis kan eleverne i deres selvstændige læsning vælge lige, hvad de har lyst til. Ældre litteratur I Fandango Vinkler på dansk arbejdes der også med ældre tekster, bl.a. af forfatterene fra Dansk litteraturs kanon (2004). Fra Den fælles kanon, som er obligatorisk, arbejdes der i 7. klasse med noveller af Henrik Pontoppidan i kapitel B3. Fra tillægget til folkeskolen, som ikke er obligatorisk, men som anbefales, arbejdes der med digte af Tove Ditlevsen og Halfdan Rasmussen i kapitlet B4. Det er åbenlyst, at ældre litteratur kræver en anden tilgang i det læse og litteraturpædagogiske arbejde end den litteratur, der er skrevet i elevernes egen levetid, og som eleverne derfor kan spejle sig direkte i. Derfor fokuserer et helt kapitel på alle tre årgange i Fandango Vinkler på dansk på moderne ungdomslitteratur, der går i direkte dialog med ældre, nemlig kapitel B3. Andre medier At læse og skrive opfattes som klassiske kulturteknikker i danskfaget, men da en stadig større del af kommunikationen foregår gennem lyd, billede og multimedier, skal eleverne også lære de kulturteknikker, der knytter sig hertil.
5 Elevernes digitale kompetencer Eleverne opfattes ofte som digitalt indfødte, fordi de, modsat læreren, er vokset op med brug af it og andre medier. Men ifølge forskere (fx Birgitte Tufte) kan eleverne ikke nødvendigvis alt, der har med it og medier at gøre, blot fordi de er vokset op i en tid, hvor medierne har været i rivende udvikling. Moderne skoleelever er dygtige til praktiske it færdigheder, som at skrive tekstdokumenter skrive i præsentationsprogrammer maile spille spil, afkode symboler og engelske ord uploade og publicere egne tekster og film Men eleverne bruger ikke nødvendigvis deres it kompetencer reflekteret, og de rækker ikke til at begå sig i medieverdenen. De har også brug for at udvikle kompetence, der sætter dem i stand til at forholde sig på et analytisk og reflekteret niveau. De har fx brug for at udvikle kildekritisk sans at kunne anvende læsestrategier til læsning på nettet at kunne gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem at kunne overholde uskrevne spilleregler og begå sig ansvarligt Disse kompetencer udvikler eleverne ikke af sig selv, blot fordi de er indfødte i mediekulturen og rutinerede brugere af it og medier, så her er virkelig et potentiale, som læreren med sin fagdidaktiske baggrund kan undervise i. Nye medier i Fandango Vinkler på dansk Ud over skrevne tekster arbejdes der i Fandango Vinkler på dansk med forskellige andre medietekster. Kapitel A2 handler på alle tre årgange udelukkende om refleksion over og analyse af medietekster, og i 7. klasse er fokus rettet mod websites. Der henvises til og bringes skærmdumps fra forskellige sites i kapitlet, og de skal tjene som eksempler. Naturligvis kan der arbejdes med andre sites også. I i bogen introduceres den særlige form for journalistisk formidling gennem billeder, ord og lyd, der kaldes soundslides. Desuden henvises der løbende til forskellige websites og YouTube klip i B vinklerne (links hertil findes på i bogen), og der arbejdes indgående med Anders Østergaards dokumentarfilm Gasolin, der er at finde på Filmstriben.dk
UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereMØDER MED H.C. ANDERSEN
MØDER MED H.C. ANDERSEN DE FØRSTE JÆGERE I DANMARK Et besøg i Krikkebjerghuse, Sagnlandet Lejres husmandssted fra midten af 1800-tallet, stofliggør den ældre litteratur. Flere kanon-forfattere er samtidige
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereDansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 15/ 16
De ugentlige dansktimer vil bestå af: - Diktater / skriveøvelser (selvstændigt arbejde) - Grammatikøvelser (både selvstændigt arbejde og læreroplæg). - Frilæsning-læseøvelser - Den resterende tid anvendes
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi
Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Indbildningskraft, empati, forestillingsevne og de fantastiske fortællinger Syn på børnelitteraturen Anskuelser. Slags & Genrer. Æstetik
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereBarske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler
Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers
Læs mereÅrsoversigt, dansk 2015/16
Årsoversigt, dansk 2015/16 33-34: Godt i gang sommerferie som tema i storegruppe. 35-38: På holdene 4.-6. klasse om personkarakteristik/7.-8.kl: Da mor var dreng -periodelæsning/spejle sig i en tid. 39-41:
Læs mereÅrsaktivitetsplan for dansk 6.7. klasse
Periode Mål Danskaktiviteter Stof og materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereIntertekstualitet. Metafiktion
Intertekstualitet Metafiktion Fiktion som form Metafiktion er fiktion om fiktion, om tekstens væsen, om tilblivelsesprocessen og således om det forhold, der er mellem fiktion og virkelighed. Når en
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereAt få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereÅben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017
Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og
Læs mere3. Læringsmål og elevmål
Forløb Skønlitteratur Kompetencemål: fortolkning, 4. klasse med afsæt i læremidlet Fandango 1. Elevernes læringsforudsætninger Eleverne i 4.y har i 3.klasse arbejdet med skønlitterære tekster i lærebogssystemet
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereÅrsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a
Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereÅrsplan 2015/2016 - Dansk i 2.A
Årsplan 2015/2016 - Dansk i 2.A Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereAnalyse af episke tekster
Analyse af episke tekster Følgende forløb er udviklet i forlængelse af et års samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og Hvinningdalskolen, hvor vi lærere har besøgt og overværet hinandens undervisning i
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereIda Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014
Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereDe hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen
Viborg, december 2009 Du er nøjagtig, hvad dette samfund behøver Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd er noget så sjældent som en nyere science-fiction-ungdomsroman. Forfatteren kalder selv bogen for en
Læs mereÅrsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk
Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk Danskfagets overordnede formål: At eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet At eleverne får lyst til at bruge
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereDansk 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Social Star 19 33 (fase 2) 34 Kommunikation Dialog (fase 2) It og kommunikation (fase 1) It og kommunikation
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereet undervisningsforløb
et undervisningsforløb Her skal du arbejde med en af tidens helt store fortællinger, nemlig Lene Kaaberbøls Skammerens datter. Forløbet er som en tretrinsraket: Først skal du læse begyndelsen af romanen
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereUge Indhold Litteratur Fælles mål
Årsplan 2014/15 sprog Fag Dansk FS10 Gymnastikefterskolen Stevns Lærer Lene Møller Årgang 2014/15 Uge Indhold Litteratur Fælles mål 34 Introduktion - To sandheder og en løgn - Litteraturquiz - Spørgeskemaer/elevmål
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereDansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London 2012. Lytte aktivt til andre og
Årsplan 2012-13 Dorte Schmidt Dansk 4. klasse Periode Emne Mål Evaluering OL emne Udtrykke forståelse af det Eleverne skal i 33 læste mundtligt og skriftligt makkerpar lave OL OL London 2012 Lytte aktivt
Læs mereLæsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning
Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til
Læs mereÅrsplan dansk 7. og 8. klasse 2018/19 LHA
Årsplan dansk 7. og 8. klasse 2018/19 LHA Kompetencemål: Læsning Fremstilling Efter 7.klasse Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven kan udtrykke
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereDansk undervisningsplan 8. klassetrin Årsplan 15/ 16
De ugentlige dansktimer vil bestå af: - Diktater / skriveøvelser (selvstændigt arbejde) - Grammatikøvelser (både selvstændigt arbejde og læreroplæg). - Frilæsning-læseøvelser - Den resterende tid anvendes
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereAktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen
Aktivitets og årsplan for gul klasse Svenstrup Efterskole 2015-2016 Dansk Tonni Jensen Når vi når prøverne, skal alle være noget så langt, som arbejdsmoralen og kompetencer kan bære én. Af den årsag har
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereHELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen
1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereDansk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: TES og ACH De ugentlige dansktimer vil bestå af: Dansk undervisningsplan - Kursus i analyse, stilskrivning, grammatik og genrearbejde - Frilæsning - Den resterende tid anvendes til hhv. selvstændigt
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereSproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Læs mereKanon forfattere lige til at bruge i undervisningen
KANON i folkeskolen baggrund og tekstudvalg Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen Undervisningsministeriets kanonudvalg har i 2004 arbejdet med udvælgelsen af væsentlige danske forfatterskaber,
Læs mereÅrsplan for dansk Hus A 2013-14
Årsplan for dansk Hus A 2013-14 Læringsmål Fælles Mål Metode Anvendelse af Evaluering Emner/beskrivelse Trinmål/slutmål Faglige/tværfaglige materialer/ IT "Hvad skal vi Hvorfor? aktiviteter Hvad lære?
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereÅrsplan for dansk 2012/2013
Årsplan for dansk 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 'Eventyr' læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers
Læs mereUger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge
Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled
Læs mereTorben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag
Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben
Læs mereLitteratur der d ur yngste Vild med Vitello Kenneth Jakobsen Bøye kjboeye@hotmail.com. Vild med Vitello
Litteratur der d ur yngste Vild med Vitello Kenneth Jakobsen Bøye kjboeye@hotmail.com Vild med Vitello Book bøger af Kim Fupz Aakeson på mit CFU http://mitcfu.dk/lnkyybn Mål: Motivation og lyst til at
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereBilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.
Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær
Læs mereÅrsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk
Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for
Læs mereÅrsplan for dansk i 6. kl. 2014-15
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereFagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne
Fagårsplan 13/14 Fag: Dansk Klasse: 2.a Lærer: CM Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: H.C Andersen Uge 33-38 Kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Vide, at sprog og tekster fra gamle
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 21-03-2012 Side
Læs mereGuldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse
Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereNoveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog
Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet
Læs mereDansk 8. klasse årsplan 2019/2020
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 33 Yahya Hassan 17 Fortolkning 34 35 Oplevelse og indlevelse (fase 3) Undersøgelse (fase 1) Vurdering (fase 2)
Læs mereSort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur
Sort på 1 indersiden Om at læse moderne ungdomslitteratur 16 17 Om digte Her skal vi beskæftige os med digte. Det er svært entydigt at definere, hvad et digt er, for faktisk er det sådan med digte, at
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereSkoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING
Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur
Læs mereRandulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014.
GENTOFTE KOMMUNE BØRNEHUSET REGNBUEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014 Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE
Læs mereDigital mobning og chikane
Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereMedialiseringsredskaber som refleksionsværktøj
Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende
Læs mereHistorie/Dansk. Side 1 af 7
Side 1 af 7 Historie/Dansk Trinmål (2009) for historiefaget efter 6. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - selv
Læs mereLæringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer
Fag: Dansk Hold: 7 Lærer: CK Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32 33-38 Målet er at eleverne via analyse, fortolkning og litteraturhistorisk
Læs mere