Måling, måleværktøjer og opmærkning

Transkript

1 1 Måling, måleværktøjer og opmærkning Måling Lige siden de første mennesker kom i kontakt med hinanden, har der været brug for at måle og veje. Beregningsmetoderne var simple: Man målte og sammenlignede med afstanden på en pind, og man talte på fingrene. Efterhånden fik man bedre og bedre måle- og vejeinstrumenter, men der kunne alligevel være store forskelle på målemetoderne fra land til land, fra sogn til sogn og selv fra by til by, hvilket naturligvis i bedste fald skabte grobund for irritation og vrede og i værste fald decideret krig. Gennem tiderne har mange forsøgt at skabe et fælles måle- og vægtsystem, nogle bedre end andre, men alle er de før eller siden faldet på, at de ikke var komplette nok. Nogle gange har videnskaben overhalet et målesystem, ganske simpelt fordi man har fundet nye målemuligheder. I 1960 blev et nyt målesystem internationalt godkendt det såkaldte SI-system. Forkortelsen SI er fransk og står for Système International d Unités eller på dansk Det internationale enhedssystem. Den 1. juli 1977 stadfæstede det danske folketing SIsystemet og ikraftsatte en lov, der påbød, at man i Danmark i fremtiden skulle angive måle- og vægt angivelser i SI-enheder. Ideen med SI-systemet var og er stadig at alle lande skulle tilslutte sig, således at det blev lettere at udveksle varer og tjenesteydelser på tværs af grænser. Man kan lidt populært sige, at ønsket var, at alle lande talte det samme sprog inden for områderne mål og vægt, og beregningsgrundlaget skulle være det samme. Det nye system lavede afgørende om på flere måleog vægtenheder. Fx skulle en motors ydeevne ikke mere måles i hestekræfter, men i kilowatt, og mennesker på slankekur skulle ikke mere tælle kalorier, men joule. Selvom systemet har eksisteret i over 35 år, er der dog stadig lande, som ikke er tilsluttet, eller lande, som bruger gamle måle- og vægtenheder. Selv her i Danmark kan man stadigvæk høre eller læse om, at en bil har 105 hestekræfter. Det vil uden tvivl tage mange år endnu, inden systemet slår 100 procent igennem. Ikke desto mindre er SI-systemet det officielle målesystem her i landet, og derfor skal det læres. Bagest i denne bog under Formelsamlingen findes et afsnit, som nærmere omtaler SI-systemet med bl.a. skemaer, som beskriver grund- og basisenheder samt sammenhængene mellem de mest almindeligt anvendte SI-enheder. Normalmeteren Normalmeteren er et finere udtryk for det, vi til daglig omtaler som meteren, og som har længdeenheden én meter. Som alle ved, svarer én meter til 10 decimeter, 100 centimeter eller millimeter. FAKTA 1 meter (m) = 10 decimeter (dm) = 100 centimeter (cm) = millimeter (mm) Men hvordan har man så fundet ud af, at meteren skulle have præcis denne længde? I gamle dage var meteren defineret som 1/ af den jordmeridiankvadrant, der går fra pol til ækvator, og som går i gennem Paris. På denne baggrund har man fremstillet den såkaldte arkivmeter, som blev anvendt i store dele af Europa. Smede01.indd :30:31

2 Måling Jordmeridiankvadranten Æ P Nyere definitioner Denne måde at definere meteren på var ikke særlig nøjagtig, og senere har man opfundet forskellige me toder til at definere præcis én meter med. Fx får man nøjagtig længden én meter ved at måle længden af ,73 bølgelængder i vakuum af udstrålingen fra krypton 86-atomet ved overgangen mellem energi niveauerne 2p10 og 5d5. Denne metode blev brugt op til I dag definerer man én meter ved at måle, hvor langt lyset bevæger sig i vakuum i et bestemt tidsinterval. Afstanden P til Æ er jordmeridiankvadranten, som tilnærmelsesvis er m. Da man i forbindelse med meterkonventionens underskrivning i 1875 skulle fremstille den internationale meterprototype, brugte man den franske arkivmeter som udgangspunkt. På baggrund af denne prototype blev der fremstillet nøjagtige efterligninger til de enkelte lande, de såkaldte nationale primærnormaler eller rigsprototyper. Den internationale meterprototype op bevares i Sévres ved Paris. På baggrund af rigsprototypen fremstilles der nogle hovednormaler og nogle kontrolnormaler, og nu er vi ved sagens kerne, for disse kontrolnormaler blev tidligere anvendt til kontrol af mål og måleværktøjer. 1 meter P Millimeteren Inden for smedebranchen udtrykkes alle mål i mm. Uanset om det emne, man arbejder med, fx er 24,5 meter langt, så udtrykkes det i mm, altså mm fireogtyve tusinde fem hundrede millimeter. I mange år har man sagt, at smedens mindste toleranceenhed var millimeteren, men med udviklingen af stadigt mere og mere nøjagtigt udstyr i form af bl.a. styrede maskiner har branchen måttet erkende, at den nu arbejder med én tiendedel millimeter ( 1 10 mm) som fineste toleranceenhed, og dette i stadigt større og større omfang. Med indførelsen af det internationale enhedssystem skulle alle måle- og vægtproblemer mellem landene være et overstået kapitel, hvilket for smedens vedkommende skulle betyde, at der kunne kommunikeres med en smed i England eller i USA vedrørende længder m.m., der er opgjort i millimeter. Men som det tidligere er nævnt, findes der stadig lande, som holder fast ved gamle målemetoder/-enheder, heriblandt både England og Amerika. Som et kuriosum kan det nævnes, at da forfatterne til denne bog gik på teknisk skole sidst i 1960 erne, først i 1970 erne, fik de at vide, at det kun var et spørgsmål om ganske få år, inden det engelske/amerikanske tomme system ville forsvinde. Som det er bekendt, lever dette målesystem i bedste velgående i dag, mere end 35 år efter. Profil af kontrolnormal. Smede01.indd :30:37

3 Måling, måleværktøjer og opmærkning 1 Tommer Tommer er en ældgammel måleenhed, som har været kendt i de fleste lande, dog uden at tommen nødvendigvis havde samme længde i de forskellige lande. Det hænger måske sammen med, at udgangspunktet for en tomme var bredden af en tommelfinger. Fx var: En dansk/norsk tomme = 26,1 mm. En svensk tum = 24,7 mm. En engelsk inch (tomme) = 25,4 mm. FAKTA En inch = 25,4 mm Tegnet for tommer er Fx skrives en tomme sådan: 1 De almindeligste rørgevindstørrelser i to mmer er: 1/8-1 /4-3 /8-1 /2-5 /8-3 / /4-1 1 / /2 Et andet område, hvor tommer bruges, er i forbindelse med gevindhuller og bolte. Specielt maskiner og udstyr fra England og USA er stadig udstyret med tommegevind og dette i forskellige finhedsgrader. Nogle af de mere kendte er fx: Bredden af en tommelfinger er lig 1 tomme 1. Da såvel svenskerne og nordmændene som os selv, sammen med mange andre lande, har tilsluttet sig SIsystemet fuldt og helt og dermed har forladt det gamle tommesystem, er det altså den engelske tomme, der regnes efter, og som det fremgår, er en engelsk tomme lig med 25,4 mm. FAKTA 1 På dansk: Tommer På engelsk: Inches Engelsk standard: BSW (Whithworth) = standardgevind. BSF = fint gevind. Amerikansk standard: UNC-gevind = groft gevind. UNF-gevind = fint gevind. UNEF-gevind = ekstra fint gevind. Bag i bogen finder du gevindtabeller, som omhandler både ISO-metrisk gevind og ISO-rørgevind samt tabeller, der omhandler amerikansk og engelsk standard - gevind. Til daglig støder vi på det engelske tommesystem i forbindelse med arbejdet i specielt vand- og damprør, hvor hullets diameter i røret, også kaldet lysningen, udtrykkes i tommer. Til disse rørstørrelser findes der naturligvis også gevindskæreværktøjer til rørgevind. Disse udtrykkes også i tommer, fx 3 4 (tomme) rørgevindbakke. FAKTA Hullet i et rør kaldes lysningen. Lysningen Smede01.indd :30:37

4 Måleværktøjer som man for bare 10 år siden ikke turde drømme om. I dag er det sådan, at når vi taler om graden af nøjagtighed, er det kun et spørgsmål om, hvor meget man er rede til at betale for sit måleudstyr. Vi vil holde os til de værktøjer, som er almindeligt kendte, og som bruges i forbindelse med smedens arbejde. Indirekte måling Målet overføres fra akslen til linealen. Direkte og indirekte måling Man skelner normalt imellem to former for måling, nemlig direkte og indirekte måling. Den direkte måling foregår, som ordet antyder, som en måling foretaget direkte på arbejdsstykket med et måleværktøj af en eller anden type. Måleresultatet kan herefter aflæses direkte på måleinstrumentet. Den indirekte måling udføres med et måleinstrument, hvor måleværdien ikke kan aflæses direkte, fx en passer, som det er vist her. Her er man nødt til efterfølgende at overføre den udmålte afstand til en lineal for at aflæse værdien. Måleværktøjer Der findes i dag mange forskellige måleværktøjer, det ene mere nøjagtigt og avanceret end det andet. Videnskaben og den nye teknologi har frembragt måleudstyr, Længdemåleværktøj Længdemåleværktøj anvendes, logisk nok, til at udmåle længder med. Der findes forskellige typer, der hver især er specielt egnede til at løse forskellige måleopgaver. Tommestokken Tommestokken hører egentlig ikke til smedens måleværktøjer. Den er et dårligt arvestykke fra tømrerne og snedkerne, som den dag i dag anvender tommer, deraf navnet tommestok. Men det kan ikke bortforklares, at tommestokken til daglig benyttes af mange smede, og derfor er den medtaget her. Tommestokken fremstilles i dag i både træ, plastik og aluminium. Langt de fleste er dog i træ og fås normalt i længder på to meter. Stokken er som regel inddelt i både millimeter og tommer. Stokken består af en mængde stave, som er samlet med led. Dette bevirker, at tommestokken kan fol des ud, når den skal bruges, og ind, når den skal bæres i lommen. Disse led er også tommestokkens svaghed, fordi de slides, hvilket medfører unøjagtige måleresultater. USAG Tommestok Den her viste tommestok er kun med milli meterskala, men de findes også med tommeskala eller med begge skalaer. Smede01.indd :30:38

5 Måling, måleværktøjer og opmærkning 1 USAG Stållinealen Stållinealen anvendes til de mindre og lidt mere nøjagtige opmærknings- og måleopgaver. For eksempel er den glimrende til aflæsning af de indirekte mål fra passeren. Stållinealen findes med både millimeter- og tommeskala. På millimeterskalaen kan nøjagtigheden være helt ned til en halv millimeter. Stållinealen er særlig robust og slides kun langsomt, først og fremmest fordi den er af stål, men også fordi alle streger og værdier er præget ned i stålet, hvorefter de prægede steder er malet. Forskellige målebånd. Målebåndet Målebåndet er nok smedens foretrukne længdemåleværktøj. Det er handy, hurtigt, pålideligt og rimelig nøjagtigt. Disse målebånd, som fortrinsvis laves i stål, kan man få med automatisk selvoprulning til de mindre længder op til ca. 5 meter og med manuel oprulning til dem, der er længere. Tal og tekst på et målebånd er malet på, hvilket er lidt upraktisk, fordi disse slides, hvilket igen betyder mulighed for unøjagtighed i aflæsningen. Målebåndene findes i mange varianter, nogle kun med millimeterangivelse. Nogle fås med både millimeter og tommer, og andre med en speciel skala til måling af indvendige mål. Nogle er forsynet med en lille hårdmetalspids, som kan bruges som ridsespids. Kæber til indvendig måling (3) Noniusskala (2) Stållineal med millimeterskala. Skydelæren Skydelæren er et fint og meget nøjagtigt måleværktøj, som derfor skal behandles med den fornødne omhu. Skydelæren bruges til at udmåle længder med, men hertil kommer, at den også er uovertruffen til måling af udvendige og indvendige diametre samt dybder. De fleste skydelærer kan både måle millimeter og tommer. Skydelæren består af hovedmålestokken (1), som faktisk svarer til stållinealen, samt den såkaldte noniusskala (2), som kan være med en nøjagtighed af 1 10 mm, 1 20 mm eller 1 50 mm. Det er disse to skalaer, hvormed man aflæser måleresultaterne. Skydelæren er yderligere forsynet med kæber til måling af indvendige mål (3), kæber til måling af udvendige mål (4) samt en tunge til måling af dybder i fx gevindhuller og lignende (5). Hovedmålestok (1) Tunge til dybdemåling (5) USAG Kæber til udvendig måling (4) Skydelære. Smede01.indd :30:39

6 Måleværktøjer Når man skal aflæse sin skydelære, foregår det ved hjælp af både hovedmålestokken og nonius-skalaen. Noniusskalaen fungerer som en slags hjælpeskala, når den udmålte værdi skal aflæses. På noniusskalaen aflæses værdierne mellem de hele millimeter. Hvis en aksel fx måles til 12,5 mm, så skal de hele milli meter (12 mm) aflæses på hovedmålestokken og tiende dele millimeter (0,5 mm) på noniusskalaen. Lad os se på et eksempel. Aflæsning af skydelære Illustrationen viser en skydelære, hvor noniusskalaen er inddelt i tiendedele (0,1). Vi starter med at aflæse de hele millimeter på hovedmålestokken det er dem, der ligger til venstre for noniusskalaens nul. Her aflæses de hele millimeter til 12. Nu skal vi aflæse tiendedelene. Her kigger vi på tallene og stregerne på noniusskalaen. Vi starter igen med nullet på skalaen og fortsætter til højre, indtil der er en streg på nonius, der står lige ud for en streg på hovedmålestokken. Her aflæses værdien 5 og vi husker, at der er tale om tiendedele. Emnets diameter er altså ,5 = 12,5 mm. Skydelæren med nonius er stadig den mest anvendte inden for smedebranchen, fordi den i de fleste tilfælde opfylder smedens krav til målenøjagtighed. I takt med udviklingen er skydelæren blevet mere avanceret. Skydelærer med måleur eller med digital aflæsning, i stedet for hoved- og noniusskala, er helt almindelige og benyttes specielt inden for maskin- og værktøjsmagerbrancherne. Det er også blevet helt almindeligt at koble skydelæren sammen med computeren, som så kan lave forskellige statistikker på fx en serie emner. Disse avancerede skydelærer er ikke specielt mere nøjagtige end den klassiske skydelære, men de kan aflæses hurtigere og nemmere, og inddelingen er ofte 0,01 eller 0,02 mm. Når de ikke er specielt mere nøjagtige end den klassiske skydelære, hænger det sammen med, at måletrykket det tryk, tommelfingeren presser med i måleøjeblikket afhænger af personen, der måler. Derfor regner man normalt med, at nøjagtigheden på en skydelære er 0,1 mm. Mikrometerskruen Mikrometerskruen bliver brugt mere og mere inden for smedebranchen. For bare få år siden blev den kun sjældent brugt og kun til meget specielle arbejdsopgaver. Men med indførelsen af bl.a. styrede maskiner og højt specialiserede og automatiserede arbejdsprocesser er kravene til målenøjagtighed også blevet meget større. For eksempel vil kantbukningen af en 5 mm beholderplade, som er 0,3 mm under den nominelle pladetykkelse, blive bukket ca. 2-3 mindre end det ønskede. Dette vil være nok til, at den bukkede beholderplade fx Hovedmålestok Noniusskala Noniusskalaens nul Måling af et emne med skydelære. Smede01.indd :30:41

7 Måling, måleværktøjer og opmærkning 1 Skydelære med digital aflæsning. passer dårligt i den svejseskabelon, der sidder på svejserobotten, hvilket igen vil resultere i, at svejserobotten ikke laver en optimal svejsning, fordi den ikke rammer svejsespalten 100 procent. Mikrometeren Ordet mikro kommer af det græske mikros, som betyder meget lille eller én milliontedel. Når man bruger mikro foran meter, altså som præfiks til meter, bliver enheden én milliontedel af en meter, svarende til 0, meter. Inden for smedefaget opgiver vi altid mål i millimeter, og én mikrometer omregnet til millimeter er lig med 0,001 millimeter. Én mikrometer skrives som 1 μm og udtales en mymeter. I daglig tale siger man blot én my, hvor det er underforstået, at det er en mymeter, der tales om. Ordet mikro antyder altså, at der er tale om stor nøjagtighed. Faktisk arbejder de bedste og mest nøjagtige mikrometerskruer med én tusindedel millimeters nøjagtighed, svarende til 1 my. Mest almindelig er dog mikrometerskruen til udvendig måling med én hundrededel ( 1 100) millimeters nøjagtighed. I modsætning til måling med skyde læren er måletrykket ved måling med mikrometerskrue ens fra gang til gang, da der er indbygget en såkaldt friktionsskrue, der klikker over, når det korrekte måletryk er opnået. 3 vedskalaen (6), som er præget på selve spindelhuset, og måletromleskalaen (7), som er præget på måletromlen. Fuldstændig som på skydelæren aflæses de hele (og halve) millimeter på hovedskalaen og hundrededele millimeter på den anden skala, måletromleskalaen. Måling med mikrometerskrue Lad os se på et eksempel. Vi ønsker at kontrollere, om en 5 mm beholderplade, som skal kantbukkes, også rent faktisk er 5 mm tyk. Først drejer vi måletromlen (8), således at afstanden mellem den bevægelige spindel (2) og den faste måleflade (3) bliver så stor, at mikrometerskruen med lethed kan skubbes ind over beholderpladen uden at slæbe hen over pladen. Nu drejes måletromlen den modsatte vej, indtil den bevægelige spindel og den faste måleflade næsten er klemt sammen om pladen. På det sidste lille stykke dre jes den bevægelige spindel ved hjælp af friktionsskruen (9) Som det ses af billedet, er mikrometerskruen, ligesom skydelæren, forsynet med to måleskalaer, nemlig med ho- USAG 4 Klassisk mikrometerskrue til udvendig måling. Smede01.indd :30:41

8 Måleværktøjer Friktionsskruen er således indrettet, at den klikker over, når den bevægelige spindel støder på beholderpladen. Dermed skånes måleværktøjet, og måletrykket bliver ens fra gang til gang. Nu kan spindlen eventuelt låses med låseskruen og pladetykkelsen aflæses. Aflæsningen foregår således: På spindelhusets hovedskala ses grundlinjen. Oven over grundlinjen aflæses de hele millimeter, og under grundlinjen aflæses de halve millimeter. Hvis vi flugter kanten af måletromlen ned på hovedskalaen, kan vi oven over grundlinjen aflæse 4 hele milli meter, og kigger vi under grundlinjen, kan vi se endnu en halv millimeter, altså 4,5 mm. Hele mm Halve mm Aflæsning af mikrometerskrue. Måletromleskala ,50 0,26 4, Indvendig måling Nu skal måletromleskalaen aflæses, og som det kan ses, så står grundlinjen på spindelhuset lige ud for tallet 26 (0,26). Disse to værdier lægger vi nu sammen: 4,5 + 0,26 = 4,76 mm. Pladen er altså ikke præcis 5 mm tyk, hvilket vi må korrigere for ved fx kantbukning med styrede maskiner. Ligesom skydelæren findes mikrometerskruen i forskellige udgaver med fx måleur eller digital aflæsning i stedet for skalaer. Der findes også mikrometerskruer specielt til måling af bl.a. indvendige mål og dybder som vist her. Dybdemåling Måling af indvendige mål og dybdemål med mikro meter skrue. Smede01.indd :30:42

9 Måling, måleværktøjer og opmærkning 1 Vinkelmåleværktøj Vinkelmåleværktøj er helt nødvendigt, og også her findes der forskellige typer af værktøjer fra den simple ansatsvinkel og smigvinkel til det meget avancerede laserstyrede vinkelmåleudstyr. Ansatsvinklen Ansatsvinklen anvendes til at kontrollere vinklen mellem to planer med og er kendetegnet ved udelukkende at kunne måle denne ene vinkel, fx 90. Der findes også ansatsvinkler, der kan måle henholdsvis 30, 45, 60, 90 og 120. Ansatsvinklen har fået sit navn efter det tykke ben på vinklen, der kaldes ansatsen, mens det tynde ben hedder klingen. Pladevinklen Pladevinklen bruges til kontrol af 90 vinkler i større konstruktioner. Denne vinkel er som navnet afslører fremstillet af plade, hvilket gør, at den er let bøjelig til siderne og dermed meget følsom over for vrid og bøjninger. Vinklen er fremstillet i tynd plade for at spare vægt. Den findes i længder imellem 500 og mm. Smigvinklen Smigvinklen hører egentlig til de indirekte måleværktøjer, fordi den ikke er forsynet med en skala til aflæsning. Man skal altså bruge en anden vinkelmåler, hvis man vil aflæse en vinkel. Smigvinklens ene ben kan i modsætning til ansatsvinklens bevæges trinløst og kan dermed anvendes til overførsel af en hvilken som helst vinkel. Dens største styrke ligger i, at den er enkel, robust, fleksibel, fylder lidt i sammenklappet tilstand, og den er som sagt uovertruffen til at kopiere og overføre vinkler med. A 90 Klingen Ansatsen 120 Den mest almindelige ansatsvinkel er 90, men vinklen kan være større eller mindre A 90 ansatsvinkel. B 120 ansatsvinkel. Pladevinkel. Smigvinkel. B Vinkelmåleren Vinkelmåleren anvendes til direkte måling, fordi den er forsynet med en skala, der normalt går fra svarende til en halv cirkel. Vinkelmåleren bruges til at overføre eller aflæse vinkler med. Målingen foregår ved, at man drejer måletungen eller -klingen hen over skalaen. Værdierne kan aflæses med en 0,5-1 nøjagtighed. Vinkelmåler. Måleklingen USAG Smede01.indd :30:43

10 Måleværktøjer Vinkelmåler med nonius Vinkelmåleren med nonius er en videreudvikling af den almindelige vinkelmåler. Noniusskalaen gør, at den kan aflæses med ca. 5 (5 minutters) nøjagtighed eller ca grad. Ved beregning er resultatet: 5 /60 = 1 12 grad. For at kunne aflæse nøjagtigt nok er denne vinkelmåler ofte udstyret med en fastmonteret lup. USAG FAKTA 1 = 60 (én grad = 60 minutter) 1 = 60 (ét minut = 60 sekunder) Vinkelmåler med noniusskala og lup. Specielle måleværktøjer Specielle måleværktøjer findes til mange forskellige formål. De fleste er karakteriseret ved at have et meget begrænset målefelt og derfor normalt kun kan måle i forbindelse med én speciel arbejdsopgave. Her tænkes fx på slibelæren, som bruges ved korrekt slibning af bor. A-målslæren eller svejselæren, som anvendes ved måling af kantsømme ved svejsning, er et andet eksempel. Gevindtælleren, som er forsynet med gevindtakker til kontrol af gevind, og rundingslæren, som anvendes ved kontrol af indvendige og udvendige radier, er andre eksempler på specielle måleværktøjer. Gevindlæren (gevindtælleren). USAG R 15,5-25mm 15,5 15,5 Slibelæren A-målslæren Rundingslæren Specielle måleværktøjer. Smede01.indd :30:48

11 Måling, måleværktøjer og opmærkning 1 Avancerede måleværktøjer Avancerede måleværktøjer anvendes som tidligere nævnt i stigende grad. De benyttes specielt, hvor kravene til måle- og vinkelnøjagtighed er meget skrappe, eller hvor der er tale om meget lange produkter som fx skibe, boreplatforme og skorstene, hvor almindeligt måleudstyr simpelthen er for unøjagtigt. Teodolitten Teodolitten har i mange år været brugt til landmåling. Det meste af Danmark er således opmålt med teodolit. Kigger man på et landkort, kan man se, hvor mange meter et specielt punkt befinder sig over havets overflade. Disse højder er målt med teodolit. Men hvad har teodolitten så med smeden at gøre? Jo teodolitten er blot en avanceret vinkelmåler. Den benyttes til måling af vandrette og lodrette vinkler. Princippet i opbygningen er en gradinddelt cirkel og en sigtekikkert, der kan dreje i cirklens centrum i det vandrette plan. Sigtekikkerten er forsynet med et sigtekors i midten. Z X Teodolit med afstandsmåler Ved hjælp af teodolitten og forskellige beregningsformler kan så vel afstanden til punkterne A og B som vinklen mellem dem ud regnes. Kikkerten er desuden ophængt, så den også kan bevæge sig i det lodrette plan. Også her er der en gradinddelt cirkel. Teodolitten placeres som regel oven på et trebenet teleskopstativ, så man kan stå oprejst bag det. For at sikre, at teodolitten står vandret, er den forsynet med et lille vaterpas, også kaldet en libelle. Vinklen udmåles ved at sigte to retninger langs med vinklens ben og hver gang aflæse gradskalaen. De aflæste værdier gør det herefter muligt at udregne vinklen. A B Y Måling med laser Laserlys er kendetegnet ved, at det kun kan frembringes kunstigt, og ved, at det er et meget stabilt lys. Det kan anvendes til både vinkel- og afstandsmåling. C A Leica/Gimbel Teodolit med en nøjagtighed ved vinkelmåling på ± 3 mm på m. Opmåling med laser. B Smede01.indd :30:51

12 Måleværktøjer Laser til vinkel- og afstandsmåling Den her viste laserniveller benyttes til præcisionsmåling i det vertikale (lodrette) plan (A) og det horisontale (vandrette) plan (B). Laserstrålen passerer igennem et roterende prisme og er detekterbar med en lille håndholdt modtager (C). Modtageren flyttes ved hjælp af et lydsignal op eller ned eller til højre eller venstre, indtil den er i niveau. Alt lys består af bølger. Hvis vi fx tager udgangspunkt i en tændt lommelygte, ved vi, at lyset hurtigt spredes, og efter nogle få meter kan lysstrålen være svær at se. Dette lys, som vi opfatter som hvidt, består af forskellige bølgelængder, og disse bølger repræsenterer i virkeligheden forskellige farver. I modsætning til almindeligt hvidt lys svinger laserlyset i takt og i fase, hvilket medfører, at laserstrålen kun har én farve og hele intensiteten er bundet til denne farve. Lys med én farve kaldes også monokromatisk. FAKTA Vandret = horisontal Lodret = vertikal Laserlysets styrke ligger altså i, at strålen både er meget intens og meget fokuseret, hvilket udnyttes til vinkelog afstandsmåling. Leica/Gimbel Lasermålebånd, der beregner længder helt op til 30 m med 3 decimalers nøjagtighed uden reflektor. Smede01.indd :30:57

13 Måling, måleværktøjer og opmærkning 1 Ved vinkelmåling anvender man lysstrålen, som kan ses på selv store afstande, til at afsætte vinklen med. I stedet for med vinkelmålerens ben udpeger man vinklen med laserlyset. Lyset vil kunne ses som en lille rød plet. Ved afstandsmåling sender man laserlyset imod det objekt, man ønsker at kende afstanden til. Lyset kastes tilbage til laserudstyret, og da laserlysets bølgelængde altid er konstant, kan udstyret ved hjælp af tiden udregne afstanden, og dette endda med mange decimalers nøjagtighed. 10 RIGTIG SYNSVINKEL FORKERT SYNSVINKEL 20 Korrekt brug og behandling af måleudstyr For alt måleudstyr gælder det, uanset om det er simpelt eller avanceret, at det skal behandles med speciel omhu. Det er ofte dette udstyr, der er forskellen på, om et produkt bliver kvalitet og dermed indfrier kundens forventninger eller det modsatte. Parallaksefejl. Aflæsning af måleværktøjer skal ske under iagttagelse af største nøjagtighed og akkuratesse. Fx skal konventionelle måleværktøjers måleværdier eller inddelinger aflæses i rette vinkler, ellers kan der opstå aflæsningsfejl den såkaldte parallaksefejl. Leica/Gimbel Måling med lasermålebånd Afstande til svært tilgængelige punkter måles problemløst med lasermålebåndet. Smede01.indd :31:02

14 Opmærkning Opmærkning Før man kan gå i gang med at bearbejde emnet, skal der ofte opmærkes. Dvs. at man overfører mål og målelinjer fra sin skitse eller tegning til emnet. Det kan fx være opmærkningen af længden på en plade eller et profil, opmærkning til boring af huller, opmærkning til svejsning osv. Opmærkning er en kunst, der kræver omhu, nøjagtighed og stor indsigt i tegningslæsning. Forkert opmærkning resulterer tit i, at emnet kasseres helt eller i bedste fald, at der må bruges timer og måske dage på at rette fejl. Alle håndværkere kommer før eller siden ud for selv at skulle opmærke, og det er ofte komplicerede emner. Derfor skal det øves og vedligeholdes igen og igen. Opmærkning efter tegning Hvis udgangspunktet for en opmærkning er en tegning, er det nødvendigt først at skabe sig overblik over hele tegningen. Dvs. at man gennemgår alle de mål og oplysninger, der fremgår af tegningen. Her er der også mulighed for at opdage eventuelle fejl, som tegneren eller konstruktøren måtte have lavet det er dobbelt ærgerligt at skulle kassere eller reparere et emne på grund af en fejl, som en anden er skyld i. Specielt vigtigt er det at bemærke, om tegneren eller konstruktøren benytter sig af 0-punktsmålsætning eller kædemålsætning. Opmærkningsværktøj Det mest almindelige opmærkningsværktøj er ridsespids, stikpasser, stregmål, stållineal, målebånd, ansatsvin kel, vinkelmåler, kørner og hammer. Disse værktøjer skal behandles med den største omhu. Som det før er nævnt, er det specielt disse værktøjers tilstand, der er forskellen på, om et emne bliver af god eller dårlig kvalitet. Ridsespids med mulighed for udskiftning af hårdmetalspidsen. Ridsespidsen Ridsespidsen kan sidestilles med blyanten, blot er den i enden forsynet med en hårdmetalspids i stedet for bly. Ligesom blyanten bruges til at tegne på papir med, så anvendes ridsespidsen til at tegne/ridse på stål og metaller med. På plane flader som fx plader er tegne- og opmærkningsteknikken stort set den samme. A B A C B Rigtigt Lineal Forkert 0-punktsmålsætning og kædemålsætning Som det tydeligvis fremgår, starter 0-punktsmålsætningen fra det samme sted (A), mens kædemålsætningen sker i forlængelse af hinanden (B). Rigtig og forkert brug af ridsespids A Korrekt målafsætning. B Forkert målafsætning. C Ridsespidsens stilling i forhold til linealen har betydning. Smede01.indd :31:02

15 Måling, måleværktøjer og opmærkning 1 Stregmål med lineal som ellers har en tendens til at løbe på pladen. Princippet er, at man med kørneren laver et mærke en lille fordybning i materialet på det afmærkede sted. Herved får boret nemmere fat det rigtige sted. Kørneren skal ligesom mejslen holdes velslebet og fri for skæg. Stregmålet Stregmålet er næsten uundværligt, når der skal opmærkes. Det er simpelt, driftsikkert og hurtigt. Stregmålet fås med lineal og et lidt mere simpelt uden lineal. Værktøjet kan kun anvendes, når der er tale om streger, der skal trækkes langs en kant. 60 Kørner. Kørneren Kørneren er en spids pen i hårdt metal. Kørneren er specielt anvendelig til opmærkning af huller og cirkler, fordi den hjælper med til at centrere og styre boret, A B Stikpassere. Stikpasseren Stikpasseren benyttes lige som den almindelige passer til opmærkning af cirkler, fx til rondeller. Begge stikpasserens ben er forsynet med en spids til opmærkning. Stikpasseren kræver et kørnerhul for at kunne fungere som opmærknings værktøj. Det er vigtigt, at man under opmærkningen tryk ker på det ben, der står i kørnerhullet, ellers risikerer man, at stikpasseren glider op af hullet med deraf føl gen de fejlopmærkning. Trykretning Korrekt brug af kørner A Rigtigt: Skrå ansætning og opretning til slag. Hånden hviler mod emnet, og giver en god styring. B Forkert: Hånden hviler ikke mod emnet og giver en dårlig styring. Korrekt brug af stikpasser. Smede01.indd :31:03

16 Måling i fremtiden Centrumsvinkel. Notlineal/vinkelstål. Centrumsvinklen Centrumsvinklen anvendes måske ikke så ofte, men skal alligevel medtages her, fordi den i al sin enkelthed er genial til at finde centrum på en akselende eller en runddel. Blot ved at trække to streger, helst vinkelret på hinanden, kan man finde centrum på akslen eller rondellen. Notlinealen (vinkelstål) Notlinealen er egentlig blot en finere udgave af et stykke vinkelstål med rette kanter. Notlinealen/vinkelstålet anvendes til opmærkning af rette linjer parallelt med et rørs eller en aksels længderetning. Måling i fremtiden Der vil både nu og i fremtiden blive stillet stadig større krav til produkternes kvalitet og dermed især til måling, måleværktøjer og opmærkning. Nye maskiner og nye processer vil i langt højere grad stille krav om endnu større nøjagtighed, end det er tilfældet i dag. Dette betyder, at vi løbende må lære os brugen af stadigt mere nøjagtige og komplicerede måleværktøjer og målemetoder. Smede01.indd :31:03