Fodbold - vejen til et bedre liv

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 9 september årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Fodbold - vejen til et bedre liv Kim Milton om springet fra topdommer til hjemløsedommer Bande -medlemmer vil ud af miljøet KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene Hjemløs på udstilling i Den Gamle By

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Daniel Hjort KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , morten@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller dorte@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 1100 ISSN Næste nummer udkommer den 1. oktober, 2012 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder En lige Venstre for de socialt udsatte De nuværende regeringspartier udviste stor vilje til at hjælpe socialt udsatte, da de var i opposition. Men det første år med Socialdemokraterne, de radikale og SF i regering har ikke ændret noget for de socialt udsatte danskere. Dagsordenen har stort set været som under Venstre og de konservative. Regeringen har gentaget det samme mantra, som den tidligere regering messede gennem ti år. Man hører næsten for det indre øre Niels Hausgaards der er altid arbejde nok til dem, der vil arbejde. På Christiansborg er det blot omformuleret til det skal kunne betale sig at arbejde. I praksis tager regeringen Hausgaards spøg for alvor med en økonomisk politik, der går ud på at skabe arbejdspladser ved at skære i overførselsindkomsterne for at anspores arbejdsløse til at tage arbejde. Men i sin iver for at motivere nogle mennesker, som kun har det problem, at de mangler et job, rammer regeringen også mennesker, der hverken er parate til at tage ordinært arbejde eller i stand til at forsørge sig selv. Det er mennesker, som ikke bare er ledige, men som også tumler med psykiske sygdomme, misbrug og andre alvorlige problemer. Den indsats, der bruges flest ressourcer på over for denne gruppe, er beskrevet af Arbejdsmarkedsstyrelsen i en vejledning, der hedder Sanktioner til kontant- og starthjælpsmodtagere i Match 3. Denne vejledning handler ikke om, hvordan man kan hjælpe denne gruppe. Nej, så blødsødne er vi ikke her i Det handler om, hvordan man straffer dem ved at trække i ydelserne. Heldigvis er der den fordel ved at leve i et demokratisk land, at da vi fik en ny regering, fik vi også en ny opposition. I et interview i dette nummer af Hus Forbi fortæller Eyvind Vesselbo, som er socialordfører for det største oppositionsparti, Venstre, om partiets socialpolitik. Han fremlægger syv fornuftige punkter, som skal hjælpe de socialt udsatte. Han efterlyser blandt andet en langsigtet strategi, flere midler til de udsatte grupper fra de sociale bevillinger, en opprioriteret indsats for de hjemløse, mere støtte til væresteder og en sammenhængende behandling til psykisk syge misbrugere. Det er på tide at holde inde med at straffe og begynde at hjælpe. Regeringen bør tage Venstres udspil til sig og komme i gang med at forhandle en strategi for hjemløse og socialt udsatte. De forskellige organisationer, der arbejder på udsatte-området i Danmark, bør også inddrages, og der skal en pose penge til. Der må være en god mulighed for at få andre partier i Folketinget med. Det haster, for vi ved, at kommunerne sparer mere på de socialt udsatte, end Folketinget bevilger gennem satspuljen. Og der er i disse år brug for en øget indsats for at afbøde virkningerne af de allerede vedtagne sanktioner, der uundgåeligt vil ramme mange mennesker og vælte en del af dem, der vakler på kanten, over i gruppen af socialt udsatte. Poul Struve Nielsen, redaktør Vi støtter Hus Forbi 2 HUS FORBI nr. 9 september årgang

3 indhold 6 Trætte rockere og bandemedlemmer står i kø for at få hjælp til at komme væk fra de hårde miljøer og i stedet leve et almindeligt liv med job og familie. 26 Der har jo altid været hjemløse, men mærkeligt nok har danske museer haft meget lidt fokus på denne gruppe mennesker, siger museumsdirektøren i Den Gamle By i Aarhus, hvor de nu udstiller en hjemløs. 12 I 30 år var hårde stoffer og kriminalitet hverdag for René Sørensen. I dag er det mangeårige misbrug afløst af en trænertjans. 19 Interview med Kim Milton, som har dømt VM for både de bedste og de hjemløse Venstre vil have mere støtte til socialt udsatte, væresteder og frivillige. Og ja, der er fattige i Danmark, siger partiets socialordfører, Eyvind Vesselbo. Fattigdom koster, siger ekspert om fattigdomsgrænsen. x-ord og dusaduku ny hus forbi-sælger Kan vi ikke yde hjælp til at fjerne rockertatoveringer, så risikerer vi bare, at banden selv fjerner dem med en vinkelsliber. Michael Søbæk Pedersen, Exitkoordinator. v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk HUS FORBI nr. 9 september årgang 3

4 Hash udbredt blandt Aalborgs unge To ud af tre misbrugere under 18 år i Aalborg er hash-misbrugere, skriver nordjyske.dk. Ofte er det hashforbruget, der senere leder de unge ud i et narkomisbrug. Misbrugskonsulent i Aalborg Kommune Esben Skall Sørensen vurderer, at det er meget let at få fat i hash i Aalborg. Prisen på rushmidlet er dog steget, så hvor et gram hash tidligere kostede 50 kroner, koster det nu kroner. Debutalderen er typisk 14 år, men det præcise tal på unge hash-misbrugere i Aalborg kendes ikke. Alkohol er en billig rus Priserne på alkohol er ikke steget i takt med priserne på de andre varer på hylderne i supermarkedet. Det viser beregninger fra Politiken Research. Beregningerne er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, og de viser, at hvor priserne på varer generelt er steget 29 procent siden årtusindeskiftet, så har de begrænsede prisstigninger på alkoholiske drikke som vin og øl gjort disse varer 12 procent billigere end i Endnu større er prisfaldet på ren spiritus, hvor afgifterne er sænket. Dermed er spiritus blevet 39 procent billigere end i 2000, hvis man sammenholder priserne med de generelle prisstigninger. Denne udvikling bekymrer direktøren for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, der mener, det vil påvirke de unges alkoholforbrug, at det er blevet billigere at drikke sig fuld. Danskerne er i forvejen et af de folkefærd, der gang på gang får topplacering, når det gælder alkoholforbrug. Støtte til IT-projekter 17 it-projekter for socialt udsatte vil over de næste fire år modtage i alt syv millioner kroner. Pengene kommer fra den såkaldte satspulje, som er penge fra reguleringen af overførselsindkomsterne. Målgruppen for it-projekterne er blandt andre hjemløse, personer med misbrug og psykisk sårbare borgere. Socialt udsatte er ikke velkomne på campingpladser. Campingrådet vil kun have folk på ferie boende, og en campingpladsejer satte prisen 50 procent op for at slippe for de uønskede campister. Socialt udsatte campister Flere undgår hjemløshed ved at bo på campingpladser Miltbrand i heroinen Misbruger død i København I juli blev der i det københavnske misbrugermiljø konstateret to tilfælde af miltbrand, hvoraf det ene havde dødelig konsekvens for en 55-årig misbruger. - Miltbranden er et nyt problem blandt heroinmisbrugerne her i Danmark, og selvom der indtil videre kun er diagnosticeret to tilfælde, så er vi meget opmærksomme på udviklingen, for man kan bestemt ikke regne med, at det er slut, udtaler overlæge hos Sundhedsstyrelsen Tove Rønne. Hun henviser til et stort udbrud af miltbrand, som opstod i Skotland for et par år siden, hvor mindst 47 heroinmisbrugere fik miltbrand. Heraf døde 13, de fleste dog i den første tid, hvor det endnu ikke var kendt, at man kunne få miltbrand eller anthrax, som bakterien kaldes i lægefaglige termer. Årsagen til, at det er misbrugere, der rammes af miltbrand, er, at bakterien forekommer i uren heroin. Narkomanerne får derfor miltbranden sprøjtet ind i blodet sammen med heroinen. Camping er for de fleste forbundet med ferie, men for nogen er campinglivet en del af hverdagen. En rundspørge, som JydskeVestkysten har lavet hos 35 helårscampingpladser viser, at der på ti af dem bor personer med folkeregisteradresse knyttet til campingpladsen. En del af disse helårscampister er socialt udsatte, der måske ikke har andre alternativer til et tag over hovedet. Formanden for Campingrådet er ikke glad for denne statistik og understreger, at campingpladserne er til folk på ferie og ikke et socialt center, hvor det er nemt for kommunerne at sende folk ud og nemt for svage folk at bosætte sig. Der er dog tvetydighed omkring, hvorvidt det er lovligt at bo på campingpladserne eller ej. For på den ene side siger campingreglementet, at det ikke er tilladt at have en folkeregisteradresse på en campingplads, men på den anden side siger CPR-loven, at kommunen skal tilbyde en person uden fast bopæl folkeregisteradresse, hvor vedkommende oftest befinder sig også selvom det er i en campingvogn. På de jyske campingpladser har der heller ikke været udbredt begejstring for helårsbeboerne. - Jeg har dårlige erfaringer med 90 procent af dem, der boede her fast, udtaler lejerchef for Ulbjerg Camping, Pierre Van Mieghem, til JydskeVestkysten. Han tog derfor sagen i egen hånd og satte priserne på bopladserne 50 procent op og lavede regler om, at huslejen skulle betales forud. Det betød, at en del af de faste beboere på campingpladsen forsvandt. - Symptomerne på miltbrand er blandt andet, at der opstår kløe og rødme ligesom efter et insektstik, og der kan komme en blære der, hvor stoffet har været sprøjtet ind. Efterfølgende kommer der store hævelser under huden og muligvis også sår, forklarer Tove Rønne. Det er livsvigtigt at komme i behandling hurtigst muligt, da bakterien forgifter blodet, hvorfor den i værste fald kan føre til hjernebetændelse og død. Hvis miltbranden opdages i tide, kan patienten blive helbredt med antibiotika. Overlæge Tove Rønne understreger, at den miltbrand, der er tale om her, intet har at gøre med terrortruslerne i forbindelse med miltbrandbakterier i brevpost, der fandt sted efter 11. september Miltbranden i heroin kan spores naturligt til bakterier hos for eksempel kvæg eller i jord, som finder vej til heroinen gennem produktion eller transport af stoffet. Foto: Colourbox 4 HUS FORBI nr. 9 september årgang

5 Lisbeth Zornig Andersen ny vært på Radio 24syv Den afgående formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, skifter løbebane og bliver nu vært på et ugentligt rådgivningsprogram på Radio 24syv. Fra den 20. august vil hun hver mandag aften klokken være at finde i æteren. 'Flere organisationer varetager forskellige gruppers interesser, men jeg synes, det er meget fragmentarisk. Vil man hjælpe børnene, skal der et mere tværgående fokus på, at det er komplekse problemstillinger, de står med. Det er aldrig bare manglende job, fattigdom, misbrug eller andet, men ofte hele pakken,' siger Lisbeth Zornig Andersen i en pressemeddelelse. Hendes program bliver en del af programmet Radiorådet, der tilbyder rådgivning til danskerne. Lisbeth Zornig Andersen blev kendt som formand for Børnerådet. Hun har trukket store veksler på sine personlige erfaringer. I tv-programmet Min barndom i Helvede beskrev Lisbeth Zornig Andersen, hvordan hun selv blev forsømt og misbrugt som barn. Lisbeth Zornig Andersen har fået nyt job. Foto: Børnerådet. København er i gang med stofindtagelsesrum Kommunen har overtaget privat mobilt initiativ Socialforvaltningen i København har indgået en samarbejdsaftale med Foreningen Fixerum om at drive et stofindtagelsesrum i to ombyggede ambulancer populært kaldet fixelancer. Det skriver Socialforvaltningen i en pressemeddelelse. Nu er der kommunalt ansatte sygeplejersker i Fixelancerne, som til 31. oktober vil være parkeret på Lille Istedgade, Vesterbro, København, og de vil alle ugens dage klokken være bemandet med sygeplejerskerne og frivillige fra Foreningen Fixerum. Personalet vil hjælpe de stofafhængige, der vil indtage euforiserende stoffer ved injektion, med råd og vejledning og sørge for gode hygiejniske forhold. I tilfælde af rusmiddelforgiftning vil de desuden yde førstehjælp. - Det er en milepæl, at vi i kommunerne nu kan drive stofindtagelsesrum. Det er jeg selvfølgelig glad for. Det betyder, at vi kan tilbyde nogle af byens narkomaner at fixe i trygge rammer, og forhåbentlig betyder det også, at beboerne på i første omgang Vesterbro i København vil opleve lidt færre gener fra gadens stofmisbrugere, udtaler Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (EL), i pressemeddelelsen. Flere unge udsatte på kontanthjælp Et stigende antal unge ledige funge rer så dårligt, at kommunerne nærmest opgiver at hjælpe dem. På bare fire år er der sket en tredobling i antallet af unge parkeret passivt på kontanthjælp, skriver ugebrevet A4. Det er en alarmerende udvikling, som kommunerne og regeringen må gribe ind over for, lyder kritikken fra både socialrådgiverne, Rådet for Socialt Udsatte samt flere forskere. Jobcenterchef i Svendborg, Birgit Bagge, anklager ifølge ugebrevet A4 sagsbehandlere for at parkere unge for at få fred. Kigger man på gruppen af de svageste unge mellem 16 og 29 år på kontanthjælp, er den vokset støt, siden krisen satte ind i Fra rundt regnet i juni 2008 til i juni h u sfo r bi Hus Forbi får kontor i Aarhus Hus Forbi inviterer sælgere, distributører, støtter og venner til reception Nu får Hus Forbi også en Jyllandsafdeling. Den ny afdeling åbnes i samarbejde med Hus Forbis største jyske distributør, Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus. Åbningen af den ny afdeling bliver fejret ved en reception på Værestedet torsdag den 6. september kl. 12 til Adressen er Jægergårdsgade 107, 8000 Aarhus C. Der serveres mad og drikke, og der vil være musikalsk underholdning med sangerinden Thera Hoyemans, som spiller jazz, Peter Philipsen, kendt fra Gasolin jam bandet Peter og de Andre Kopier, samt værestedets Band og Kaffa. - Etableringen af afdelingen i Jylland er et vigtigt skridt for Hus Forbi, siger sekretariatsleder i Hus Forbi, Rasmus Wexøe Kristensen. - Vi ser frem til at få mulighed for i endnu højere grad at kunne holde møder med sælgerne og ikke mindst at få mulighed for at være i meget tæt kontakt med alle de distributionssteder i Jylland, som gør et kæmpe stykke arbejde hver eneste dag. Uden de engagerede mennesker ude på værestederne og boformerne, som helt ind i hjertet brænder for ideen med Hus Forbi, kunne vi ikke have udviklet os til det, vi er i dag. Hus Forbi udgives af Foreningen Hus Forbi, som har sælgerne af avisen som medlemmer. Det er vigtigt for demokratiet i Hus Forbi, at vi også er repræsenteret i Jylland. - Bestyrelsen og ledelsen i Hus Forbi har sammen besluttet, at det er centralt at opnå en højere grad af brugerorganisering og brugerindflydelse. Vi vil styrke sælgernes ejerskabsfølelse i forhold til deres forening og i højere grad give dem lyst til at deltage i både beslutningsprocesser og foreningens øvrige aktiviteter. Han tilføjer at Hus Forbi skal være der hvor de hjemløse og socialt er. - Vi glæder os meget til samarbejde med Værestedet i Jægergårdsgades brugere og personale, som er gået ind i dette projekt med lyst, vilje og et kæmpe engagement. HUS FORBI nr. 9 september årgang 5

6 Bandemedlemmer vil ud af miljøet Overvældende interesse for uddannelse, hemmelig bolig og et nyt navn af Birgitte Rørdam Trætte rockere og bandemedlemmer står på spring for at komme væk fra de strengt hierarkiske bandemiljøer for i stedet at få et mere almindeligt liv med uddannelse, job og familie. Siden den tidligere regering i 2011 lancerede det nationale rammeprogram En vej ud, der kan bruges i hele landet til at etablere exitprogrammer til rockere og bandemedlemmer, har Kriminalforsorgen, politikredse og kommuner oplevet en stigende søgning. Forsorgsfuldmægtig i Kriminalforsorgen Trine Bruun, der tager sig af exitansøgere fra fængslerne landet over, er overvældet over, hvor mange rockerog bandemedlemmer, der vil væk fra miljøet. Hurtig indsats - Vi havde regnet med at få henvendelse fra fem- seks i år, men indtil nu har vi hørt fra mere end 80 indsatte, der gerne vil ud, og det siger noget om behovet for sådan en indsats, siger hun. Fuldbårne rockere og unge indvandrere, der tilhører grupperinger i boligområder, kan søge optagelse i exitprogrammet ved at henvende sig til politiet, kriminalforsorgen eller den kommune, de hører til i. Bliver personen optaget, bliver der lavet en koordineret indsats mellem myndighederne, hvor politiet har ansvaret for de sikkerhedsmæssige forhold, mens det er kommunerne, der bevilger ydelserne. Og alle får tildelt en kontaktperson. Men forud for indsatsen skal bandemedlemmerne godkendes til at modtage exithjælpen. Det vil sige, at de skal sandsynliggøre, at de kan og vil forlade miljøet. - Vi har visitationssamtaler med alle exitansøgerne. Har vi for eksempel en rocker, der vil ud af miljøet, men som gerne vil fortsætte med kokainfester i rockerborgen og steroider, når han bliver løsladt, så duer det ikke. Man skal være motiveret og kunne stå imod et stort pres, både fra sin egen og fra fjendtlige grupperinger, hvis det skal lykkes at komme fri. Det nytter heller ikke, at personen har et massivt misbrug her hjælper vi dem først med misbrugsbehandling og - Afdelingerne fungerer som klubhusene udenfor, men her kan man slet ikke gå væk. De sidst optagne står til rådighed for de ældre døgnet rundt de gør for eksempel rent i cellerne, vasker tøj og laver mad. De opbevarer de ældres stoffer, så de ikke selv bliver taget, og risikerer i øvrigt alligevel at få tæsk og blive behandlet brutalt. Trine Bruun, forsorgsfuldmægtig i Kriminalforsorgen derefter videre i exitprogrammet, forklarer Trine Bruun. Vil se børnene vokse op Bandemedlemmernes motivation til at komme fri kan bunde i mange ting. En del er blevet mere modne og vil gerne holde sig i live og se deres børn vokse op, andre kan ikke længere genkende det miljø, de meldte sig ind i. Men den største gruppe, Trine Bruun har med at gøre, er de sidst optagne i banderne. - I fængslerne sidder bandemedlemmer isoleret med deres egne for at forhindre, at de styrer andre indsatte, og det er hårdt at være nederst i hierarkiet. Afdelingerne fungerer som klubhusene udenfor, men her kan man slet ikke gå væk. De sidst optagne står til rådighed for de ældre døgnet rundt de gør for eksempel rent i cellerne, vasker tøj og laver mad. De opbevarer de ældres stoffer, så de ikke selv bliver taget, og risikerer i øvrigt alligevel at få tærsk og blive behandlet brutalt. - Men bliver man godkendt til exitprogrammet, kan man blive flyttet fra de øvrige bandemedlemmer og få et mere fredeligt beskyttelsesprogrammer Bandeexitprogrammet: Er etableret af Det Nationale Efterforskningscenter NEC. Det har til formål at hjælpe rockere og bandemedlemmer ud af miljøet. Vidnebeskyttelsesprogrammet: Er etableret af PET for at beskytte særligt udsatte vidner. I de mest alvorlige tilfælde kan der foretages et fuldstændigt identitetsskifte af et vidne, og den pågældende kan eventuelt også hjælpes til et nyt liv i et andet land. Det kræver dog at vidnet afholder sig fra at begå kriminalitet og selv medvirker til processen, blandt andet ved ikke at opsøge sin tidligere omgangskreds. fakta om rockergrupper og bander i danmark Politiet har kendskab til 133 rockergrupper og bandegrupperinger i den danske underverden. Der er registreret 621 personer tilknyttet niveau 1-grupperne: Hells Angels (HA) og Bandidos samt deres supportergrupper som for eksempel AK81. Niveau 1-bandemedlemmer tæller medlemmer fra Black Cobra, Bloodz, Den Internationale Klub, Sjælør-gruppen og Blågårds Plads-gruppen. Dertil er registreret 323 bandemedlemmer tilknyttet niveau 2 grupperne, som typisk består af unge mænd med anden etnisk baggrund. Niveau 1-grupperne bliver overvåget af Rigspolitiet, mens niveau 2-grupperne hører under politikredsene. Kilde. Opgørelse fra politiet, HUS FORBI nr. 9 september årgang

7 Fuldbårne rockere og unge indvandrere, der tilhører grupperinger i boligområder, kan søge optagelse i exitprogrammet ved at henvende sig til politiet, kriminalforsorgen eller den kommune, de hører til i. Modelfoto Colourbox fængselsliv med mulighed for at komme i åbent fængsel og senere i en udslusningspension, siger hun. Af de mange henvendelser, Kriminalforsorgen har fået fra bandemedlemmer, er mere end en tredjedel ifølge Trine Bruun godkendt og i gang med et exitprogram. - For hver enkelt laver vi en handleplan. Det kan være en Bandidos, der har brug for en ny bolig, fordi han ikke kan vende tilbage, hvor han boede før. Han kan også have brug for hjælp til at komme i gang med en uddannelse og til at få fjernet tatoveringer, så han ikke bliver genkendt, og så det bliver nemmere at få et arbejde. Eller han kan have brug for psykologhjælp til at lære nye adfærdsmønstre. Søger et almindeligt liv Også Vestegnens Politi har travlt med at tage sig af henvendelser fra rockere og bandemedlemmer, der vil fri. Det fortæller exitkoordinator Michael Søbæk Pedersen. - Vi har haft godt 50 henvendelser siden august 2011, og interessen er stigende. Mine mange år i politiet har lært mig, at alle dybest set søger et almindeligt liv, og når der så kommer en mulighed som denne, vil mange række hånden ud, siger han. Også politiet laver handleplaner, når de har godkendt et medlem. For næsten alle, der vil ud af banderne, har et sikkerhedsproblem. De unge kan få dummebøder, hvis de ikke længere vil lave kriminalitet for deres grupperinger - det kan være narkohandel eller at fungere som vagtpost for at holde andre bander væk. Og de ældre medlemmer kan ofte ikke færdes i deres gamle område, fordi banden har forbudt dem at vise sig der, fortæller Michael Søbæk Pedersen - Sagerne vurderes fra person til person. Er sikkerhedsproblemet livstruende, kan vi hjælpe dem med en bolig et andet sted i landet. De kan få hemmelig adresse, et nyt navn og få fjernet tatoveringer, som jo kan gå helt ud på hænderne og op i hovedet. Især HUS FORBI nr. 9 september årgang 7

8 - kan vi ikke yde hjælp til at fjerne rockertatoveringerne, så risikerer vi, at banden selv fjerner dem med en vinkelsliber Michael Søbæk Pedersen, exitkoordinator rockertatoveringer, som fortæller, hvilken bande de har tilhørt, og hvilken plads i hierarkiet de har haft, kan være et problem. Mangler midler til sikkerhed Samarbejdet mellem kommunerne og politiet fungerer godt, vurderer Michael Søbæk Pedersen, men der mangler midler. Med rammeprogrammet fulgte ikke nogen ændring af loven om social bistand. Det giver bevillingsmæssige problemer, og samtidig praktiserer kommunerne deres indsats meget forskelligt. - Nogle gange er det vanskeligt for en kommune at flytte en person til en anden kommune, og det er et problem, for de kan ikke komme fri så længe, de bor samme sted. Vi skal også kunne lave særlige foranstaltninger det kan være et safe-house, hvor rockeren kan opholde sig en periode, hvis han er truet på livet. Og kan vi ikke yde hjælp til at fjerne rockertatoveringerne, så risikerer vi, at banden selv fjerner dem med en vinkelsliber, forklarer han. Alt i alt er Michael Søbæk Pedersen dog tilfreds med, at det nu er muligt at hjælpe folk ud af miljøet, og han håber, at det på sigt vil begrænse bandekriminaliteten. Men også moralsk er han godt tilfreds. - Mange bandemedlemmer er sårbare. De er dårligt uddannede, har psykiske lidelser som ADHD og misbrugsproblemer, og det er medvirkende til, at de er havnet i bandemiljøet. De er ikke dygtige nok til at komme til tops i banderne, hvor der er mere komfortabelt at være, og de har slet ikke kræfter til at være i bunden af hierarkiet i årevis, siger han. Bandeindsats har høj prioritet I Tåstrup Kommune har de i flere år hjulpet bandemedlemmer fri, og arbejdet har en høj prioritet. Siden rammeprogrammet blev indført, har de haft henvendelse fra 11 personer, som alle er i gang med et exitprogram. Og er der for eksempel brug for at flytte folk til en anden kommune eller etablere et safe-house, så har de mulighed for det. Sådan lyder det fra kriminolog Jacques Royal, der er SSP koordinator og sidder i kommunens exitenhed sammen med repræsentanter fra relevante forvaltninger som Jobcenteret, Ydelsescenteret og Børne-familiecenteret. - Vi er så heldige, at der er opbakning til indsatsen i kommunen. Det gør, at vi kan følge sagerne til dørs, og det kan være et meget omfattende arbejde. Hvis en person placeres i et safe-house det har vi prøvet to gange og personen har kone og børn, så skal de typisk med. Det betyder, at konen skal stoppe med et eventuelt arbejde, og at børnene skal skifte skole. Det er jeg som koordinator ansvarlig for, ligesom jeg skal sørge for, at personen kommer videre med sin tilværelse et andet sted i landet efter at have forladt sin isolation. Kræver meget Men exitindsatsen kræver langt mest af bandemedlemmerne. Og for stort set alle gælder det, at de nærmest skal genopfinde sig selv, understeger Jacques Royal. - Det tager tid at skabe et helt nyt liv, som ofte indebærer, at de skal have en uddannelse, så de kan få et job. Mange har gæld og har aldrig prøvet andet end de hurtige penge, og det er en voldsom ændring. Men det sværeste er nok isolationen, at de ikke må se de mennesker og de steder, de kender, og nogle gange heller ikke kan have kontakt til familiemedlemmer, hvis de har været involveret i miljøet. Jaques Royal er dog sikker på, at arbejdet nytter. - Af de 11 bandemedlemmer vi har hjulpet, er der ikke én, der er vendt tilbage til bandemiljøet de er hverken kriminelle eller stofmisbrugere længere. Skulle disse mennesker gøre sig fri ved egen hjælp, ville mange enten ikke gennemføre det, eller de ville ende som hjemløse og kontanthjælpsmodtagere, fordi de er nød til at forlade deres bolig og vil have rigtig dårlige muligheder for at få et nyt liv op at stå. 8 HUS FORBI nr. 9 september årgang

9 Han ville væk fra volden En narkosælger for en rockerbande kom i klemme økonomisk og søgte hjælp fra kommunen til at slippe væk. I dag lever han under jorden med kone og barn og er ved at starte et nyt liv af Birgitte Rørdam I det første halvandet år kørte det bare for den nu 38-årige Jørn Andersen, der solgte stoffer for en rockerbande. Han havde de bedste fladskærme, de fedeste biler og selv på en dårlig dag havde han mindst 4000 kroner i lommen. Det var lige sådan, han gerne ville leve. Men så begyndte problemerne: Folk, der ikke kunne betale for stofferne, overfaldt ham, hans gæld til rockerne steg, og de begyndte at presse ham til at få inddrevet pengene ved at bruge vold. Efter tre år var Jørn Andersen så ødelagt af frygt, at han valgte at søge hjælp fra et landsdækkende exitprogram, som hjælper rockere til at komme ud af banderne og få et mere almindeligt liv. - Da jeg forsvandt fra miljøet, skyldte jeg min bagmand kroner, og det gør man ikke ustraffet i rockerverden, fortæller han. Nemme penge Jørn Andersen havde altid klaret sig selv økonomisk, men han røg hash og tog amfetamin og hang ud med rockerne, så da krisen i 2009 gjorde ham arbejdsløs, og han endte på kontanthjælp, var løsningen lige for: Jørn Andersen begyndte at ernære sig ved at sælge stoffer for rockervennerne. Han havde en ren straffeattest og var derfor sværere at finde, og da både han og hustruen var stofmisbrugere, kendte han kundekredsen. - Det var nemme penge. Især amfetamin gav godt du skal bare sælge ét gram, så har du tusinde kroner til dig selv. Jeg havde vel en omsætning på kroner om måneden. Det kan godt være, at man bliver afhængig af stoffer, men jeg blev endnu mere afhængig af pengene de mange ting jeg kunne købe, de privilegier, der fulgte med. Og respekten om mig var stor, fordi jeg havde stofferne og var knyttet til banden, fortæller han. Men Jørn Andersen var soldat for den hårde kerne i rockerbanden, og det betød, at det var ham, der stod med risikoen, hvis noget gik galt. - Jeg troede, at hvis bare jeg ikke blev opdaget af politiet, så ville banden beskytte mig. Men pengene viste sig at være vigtigere, end jeg var, siger han og fortsætter: - Rockerne ville indkræve penge fra dem, der skyldte mig for stoffer, ved at true med vold eller for eksempel tæve konen man kan jo ikke få en, der har brækket arme og ben til at indsamle penge, så derfor undgår de det i første - Det sidste halve år har vi ikke set andre end min kontaktperson, hver måned er mobilnummeret skiftet ud, facebook er lukket ned, og vi har ikke kunnet arbejde. omgang. Men jeg ville ikke udlevere kundernes adresser og forsøgte i stedet selv at dække de manglende penge ind. Det betød, at gælden til rockerne steg, og jo større den blev, jo mere truende var situationen for mig, forklarer han. Indlagt på grund af frygt Jørn Andersens tilværelse blev tiltagende utryg. Han blev gennembanket flere gange af folk, der ville have stoffer, men ikke havde penge. Situationen kulminerede, da hans lejlighed blev smadret, og han i februar i år blev indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af frygt. Her kom han i forbindelse med kommunens misbrugsbehandler, som rådede ham til at søge optagelse i exitprogrammet. Det gjorde han, og få dage efter var han placeret i et safe-house med sin kone og hendes barn. - Det sidste halve år har vi ikke set andre end min kontaktperson, hver måned er mobilnummeret skiftet ud, facebook er lukket ned, og vi har ikke kunnet arbejde. Derfor har vi levet af kontanthjælp, og det har været svært for mig. Men det har hjulpet på økonomien, at vi er blevet stoffrie, siger han. Jørn Andersen er nu er ved at forberede sig på at flytte til en varig bolig. Han starter en uddannelse til efteråret, så han kan forsørge sig selv og sin familie, men han frygter stadig rockerne. - Selvom vi får vores egen bolig nu og kan begynde at se vores familier igen, så skal vi blive ved med at leve i skjul. Spørgsmålet er, om jeg nogensinde kan føle mig sikker, eller om jeg skal gemme mig resten af mit liv det tænker jeg meget over. Jeg overvejer at få et andet navn. Finder de mig nu, vil de nok udsætte mig for grov vold, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville overleve. Men jeg håber, at jeg er mindre interessant, når der er gået nogle år, siger han. Navnet er opdigtet af sikkerhedsmæssige årsager, men det rigtige navn er redaktionen bekendt (red). Rockerne ville indkræve penge fra dem, der skyldte mig for stoffer, ved true med vold eller for eksempel tæve konen man kan jo ikke få en, der har brækket arme og ben til at indsamle penge. Modelfoto Colourbox HUS FORBI nr. 9 september årgang 9

10 Menneskelig tragedie og kæmpe udgift for samfundet Venstre vil kæmpe mod udsættelser og ønsker mere støtte til socialt udsatte Af Poul Struve Nielsen og Peter Andersen Foto: Lars Ertner Der skal ydes mere støtte til socialt udsatte, væresteder og frivillige. Langt den overvejende del af pengene i satspuljen skal gå til de udsatte grupper, og indsatsen for de hjemløse skal opprioriteres. Og ja, der er fattige i Danmark, mener Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo. Den 15. september er det et år siden, der var valg til Folketinget. Socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt dannede regering sammen med de radikale og SF. Venstre fik et flot valg og blev det største parti med 47 mandater, men tabte regeringsmagten og kom i opposition. Hus Forbi tager temperaturen på det førende oppositionspartis socialpolitiske ståsted her et år efter valget. Venstres socialpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo ønsker en større indsats for de socialt udsatte grupper, som har størst behov for hjælp. Det bliver på bekostning af den brede middelklasse, men det er nødvendigt i en krisetid, mener han. Du har listet syv punkter til en forstærket indsats i forhold til de socialt udsatte. Er det Venstres politik? - Ja, det er Venstres politik. Hvordan de skal udmøntes, kan vi diskutere, men holdningen er Venstres. Nu havde dit parti jo magten i 10 år. Hvorfor er det så ikke den politik, der bliver ført? - Vi kunne måske have gjort noget mere. Noget tog vi fat i, og det kan godt være, vi ikke nåede så langt, men vi havde dog i langt højere grad en politisk drøftelse af de udsattes situation. De er blevet totalt glemt i den nuværende politiske debat. Man fokuserer på de kontanthjælpsmodtagere, som ikke har andre problemer end det, og glemmer de hjemløse, misbrugerne og de psykisk syge. I en kronik har du skoset Socialdemokraterne, SF og sågar Enhedslisten for at overse de socialt udsatte. Prøver du at overtage venstrefløjens rolle som social vagthund? - Det har jeg nu altid været, men jeg synes S og SF fejler. Jeg misunder ikke nogen at være på dagpenge eller kontanthjælp, og selvfølgelig skal de have rimelige vilkår. Men Venstre har en social profil, og Venstres politik er at prioritere, så pengene ikke går til dem, der kan klare sig selv. Ny hjemløsestratgi Du efterlyser en langsigtet strategi for de udsatte grupper? - Ja, helt klart. Det handler om, at de skal have et bedre liv, men endemålet kunne jo være, at de kom tættere på det danske samfund og blev et aktiv. Fik et arbejde, de kunne klare. I øjeblikket har vi hjemløsestrategien, som ikke er langsigtet, men et fireårigt projekt. Hvordan skal den følges op? - Handlingsplaner som hjemløsestrategien er lavet for at sætte noget i gang. Derfor skal de følges op, og det skal hjemløsestrategien også, så man ikke taber alt det, der er opnået. Vi skal have en langsigtet strategi, blandt andet med flere penge til skæve boliger. 10 HUS FORBI nr. 9 september årgang

11 7 punkter Venstres socialpolitiske krav i kort form: Regeringen bør udarbejde en langsigtet strategi for en målrettet indsats for de udsatte grupper. Regeringen bør sammen med satspuljepartierne sikre, at langt den overvejende del af pengene i satspuljen på socialområdet går til de udsatte gruppe. Indsatsen for de hjemløse bør opprioriteres, således at de får mulighed for at blive en aktiv del af det danske samfund. Man bør i højere grad støtte de mange væresteder, hvor frivillige og ansatte i fællesskab gør en kæmpeindsats for at få de udsatte grupper i gang igen. Psykisk syge misbrugere bør få ret til en sammenhængende samtidig behandling af både sindslidelse og misbrug på specialiserede behandlingstilbud. Den forebyggelsesindsats, som rettes mod dem, der er i eller har været i prostitution, skal i højere grad ses i et tværsektorielt perspektiv, hvor både den sociale, beskæftigelsesmæssige og sundhedsmæssige indsats inddrages. Man skal sikre socialt udsatte gruppers inklusion i samfundet gennem rehabilitering. Vil du sætte de hjemløse på finansloven? - Der er tradition for at køre meget af socialpolitikken via satspuljen. Vi har ikke drøftet finanslovsforhandlingerne internt i Venstre, så jeg skal ikke sidde og sige, at det og det skal på finansloven. Mindre i satspuljen Nu følger satspuljen jo lønudviklingen på arbejdsmarkedet, og dermed er den blevet forsvindende lille sammenlignet med før. - Ja. Og jeg har tilkendegivet internt, at selv om puljen bliver mindre, bør vi holde det økonomiske niveau på socialområdet. Men min holdning er så også, at en langt større del af bevillingerne fra satspuljen bør gå til de private hjælpeorganisationer. Det støder mig, at penge, som tages fra overførselsindkomsterne, for en stor del går til projekter i selve Socialministeriet, til forskere eller til uddannelse af medarbejdere i kommunerne. Sidste år lykkedes det at flytte 100 millioner kroner, og i år vil vi stå endnu mere fast på, at flere penge skal gå til de private organisationer. Kan det ikke løses ordentligt i staten og kommunerne? - Ofte kan de ikke gøre det lige så godt som de private, fordi de ikke har fingeren på pulsen på samme måde. Det er et misfoster at lave et projekt, hvor fem embedsmænd skal sidde og fortælle de private organisationer, hvordan de skal løse den opgave, de udmærket ved, hvordan de skal løse. Kan du give et eksempel? - Vi havde givet nogle penge til kampen mod tvangsægteskaber, og udspillet fra Socialministeriet var så, at langt størstedelen skulle bruges på forskere, evalueringer og uddannelse. Jeg ville have, at en del af pengene skulle gå til krisecentrene, og forhandlingerne var ved at bryde sammen, inden socialministeren gav sig. Nedskæringer på socialt udsatte Hvad er dit eget indtryk af Hjemløsestrategien? - De tilbagemeldinger, jeg har fået, tyder på, at man har nået en lang række af de mål, der er sat op, selv om man jo ikke kan sige, at der ikke er flere hjemløse. Men der mangler noget, så de hjemløse hvis de gerne vil have en bolig får hjælp til nogle af de problemer, de har ved siden af. Er et af problemerne ikke, at kommunerne med den ene hånd har fået nogle penge til hjemløsestrategien og med den anden hånd har skåret i andre udgifter, for eksempel den opfølgende hjælp til hjemløse, der har fået en bolig? Jo. Og hvis en, der er psykisk syg eller narkoman, ikke kan styre sin økonomi, så ryger man ud. Der gøres en alt for lille indsats fra boligselskaber og kommuner for at fastholde dem i boligen. Det er både en menneskelig tragedie og en kæmpe udgift for samfundet, hvis man smider folk og især børnefamilier på gaden, og det hjælper ikke noget, for de skal jo have en anden bolig, ofte får de så bare en, der er dårligere. Kommunerne har sparet mere på socialområdet, end hjemløsestrategien har kostet, blandt andet har de lukket varmestuer rundt omkring. Hvordan kan man forhindre, at det sker igen? - Igen må jeg opfordre regeringen til at komme med et udspil. Mange væresteder er presset nu og truet af lukning, selv om deres indsats nogle gange er langt mere værd end de kommunale. Så vi vil arbejde for at få varmestuerne kan få tilskud via satspuljen. Her kan den virkelig gøre gavn. Der er fattige i Danmark En af Troels Lund Poulsens sidste handlinger som skatteminister var at indføre en bekendtgørelse, som gør det muligt at trække 400 kroner i kontanthjælpen, hvis man har offentlig gæld. Man har ret til at blive underrettet først, dog ikke hvis man er hjemløs. Har I ændret holdning på det punkt? - Her i september har jeg været med til at arrangere høring om retssikkerhed sammen med Enhedslisten, og der vil det spørgsmål komme op, blandt andet sammen med jagten på enlige mødre. Selv om vi var det store parti i regeringen, måtte vi jo også indordne os. Poul Nyrup kom galt af sted med at sige, at han ikke kunne se hjemløse i Danmark. Er der så fattige i Danmark? Ja, der er fattige i Danmark. Det ville være tåbeligt at sige andet, men det kan der være forskellige grunde til. Man er ikke nødvendigvis fattig, fordi man er på dagpenge eller kontanthjælp. Omvendt er der nogle, som tjener meget mere og alligevel er fattige, hvis de har gæld og ryger ud af lejligheden, eller hvis de ikke kan styre deres økonomi. Man kan ikke nøjes med at se på økonomien, man er nødt til at se på personen. Betyder størrelsen af de sociale ydelser ikke noget for de socialt udsatte? Jo. Det gør de da. Hvis du lægger en grænse, så man ikke kan leve et normalt liv. I Danmark er fattigdom jo relativ, man kan ikke sammenligne med Afrika, og mange børn kan komme i klemme, hvis de ikke kan det, andre børn kan, fordi familien har for få penge. Er der behov for en socialreform? Ja, det mener jeg. Vi skal have større fokus på de udsatte grupper, der skal kigges på retssikkerheden. Vi skal kigge på tilskuddene, så de rammer rigtigt, så man ikke får noget, man ikke har behov for. Det koster penge et bygge skæve boliger og afvænne narkomaner? Hvor skal pengene tages fra. Man kan få mange millioner kroner ud at arbejde de rigtige steder i stedet for at give dem til medarbejderne i Socialministeriet og embedsmænd i kommunerne. Det er de forkerte, der skummer fløden, og sådan har det været i mange år, også da vi var i regering. Der skal en helt ny kultur til. HUS FORBI nr. 9 september årgang 11

12 Fodbold er fixet nu 12 HUS FORBI nr. 9 september årgang

13 Han har været så langt ude, at han ikke orkede mere. I 30 år var hårde stoffer og kriminalitet hverdag, for René Sørensen. Det er det ikke længere, i dag er det mangeårige misbrug nemlig afløst af en trænertjans for Ombold af Helle Horskjær Hansen foto: Daniel Hjort - Vi får en ny mand i dag. En af dem ude fra retspsyk. Han er lige blevet løsladt. René Sørensen går rundt og informerer de spillere, der allerede er i hallen. Det er tirsdag eftermiddag i Brabrand ved Aarhus, og Ombolds ugentlige træning er ved at blive skudt i gang. - Er det min tur, spørger René. Hans stemme er ru og tør. Han kigger på målmanden, der nikker. - Ja, skyd bare, siger han. René tager tilløb. - Yes, jeg er den første mand, der scorer, råber han, mens han kigger rundt på de andre spillere, der har linet deres bolde op. De nikker og smiler tilbage til ham. René Sørensen har spillet fodbold, siden han var barn, og været aktiv på Ombolds hold i flere år, men det er først for nylig, at han har fået en rød træningstrøje, hvor der står træner med fede, hvide bogstaver på ryggen. - Jeg er sgu da stolt over, at jeg kan få lov til at træne de her guttere. Det giver mig et løft, og jeg har det bedre med mig selv, siger han. Det har også været rigtigt skidt at hedde René Sørensen. Så skidt, at han til sidst ikke gad mere. - Til sidst hang mit liv mig simpelthen så langt ud af halsen, fortæller René, som er født og opvokset i København. Hash og heroin Et liv, der allerede begyndte at smuldre, da René var barn. Han var kun 10 år, da han røg hash første gang. Vennerne var ældre og meget grænsesøgende. - Jeg kom i det forkerte selskab, og derefter gik det godt nok ned ad bakke, husker han. Nogle år efter sin første joint sad René med en nål i armen, og en familie, der ikke længere ville kendes ved ham. - Jeg prøvede heroin som 16-årig og blev totalt fanget. Og så blev jeg blev smidt ud hjemmefra, for min mor og papfar ville ikke have stoffer i hjemmet, fortæller René. HUS FORBI nr. 9 september årgang 13

14 Fodbolden kom hurtigt til at fylde meget i Renés hverdag, og det blev ikke mindre, da han i 2007 blev udtaget til det danske landshold for hjemløse. De næste mange år flakkede René Sørensen rundt. Han boede på gaden, hos venner og på kollegieværelser. Skolen havde han for længst opgivet. - Jeg gik ikke ret meget i skole, for jeg pjækkede meget. Stofferne og vennerne var mit første valg og skolen mit andet, siger han. Det var også svært for ham at holde på et arbejde, for han røg ind og ud af spjældet. - På det tidspunkt arbejdede jeg i Kastrup Lufthavn. Det var jeg rigtig glad for, og de var glade for mig, men jeg måtte sige mit arbejde op, fordi jeg skulle ind at sidde. Jeg kom til at slå en fyr ned ude i byen, og fik en dom på 80 dage, fortæller René. Ligeglad med alt I 1983 besluttede han sig for at flytte fra København. Misbruget var eskaleret. Og han ville væk. Væk fra stoffer, kriminalitet og venner, der trak ham i den forkerte retning. René flyttede til Jylland, for han havde et håb om, at han kunne flygte fra alt det dårlige i sit liv. Et håb om, at stofmisbruget fik en ende. - Sådan gik det ikke, for aben fulgte sgu med, siger han. I mange år zigzaggede René fra by til by, hvor historien hver gang gentog sig. Stoffer, kriminalitet og fængselsdomme. Til sidst flytter han til Aarhus, hvor han blev indskrevet på et forsorgshjem. - Jeg var simpelthen så træt af mit misbrug. Jeg var blevet totalt kold i røven og fuldstændig ligeglad med alt på nær mine stoffer. Min dag gik med at tage stoffer, være skæv og lave penge. Det var et fuldtidsjob, fortæller René. René kunne ikke holde sig selv og sit liv ud. Han ville være stoffri og forsøgte også. Syv gange var René i behandling, men hver gang gik det hurtigt galt. - Det var så svært. Abstinenserne var de værste, og det gjorde så ondt. Jeg kunne ikke håndtere de smerter, så der gik aldrig lang tid før, jeg var tilbage i misbruget igen, siger han. Udtaget til landsholdet René begyndte at komme på Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus. Og her fandt personalet hurtigt ud af, at René var vild med fodbold. - Jeg elsker fodbold, og har spillet meget i min barndom og ungdom, men det er svært, når man har et misbrug som mit, siger René. 14 HUS FORBI nr. 9 september årgang

15 Jeg har noget at stå op til. Mit liv er ikke håbløst. Jeg gør noget godt for mig selv, men også for de spillere, jeg træner, fortæller René Derfor passede det ham perfekt, da han begyndte at spille sammen med de andre brugere af værestedet. - Det tiltrak mig meget, for nu spillede jeg med folk på mit eget niveau og folk, der havde nogenlunde den samme historie som mig, fortæller René. Fodbolden gav ham også sparket til at gå i behandling igen. Og ottende gang lykkedes det for René. - Jeg får metadon nu og har accepteret, at jeg ikke bliver helt clean, men de sidste ti år har jeg ikke røget hash eller taget kokain og heroin. Fodbolden kom hurtigt til at fylde meget i Renés hverdag, og det blev ikke mindre, da han i 2007 blev udtaget til det danske landshold for hjemløse. - Vi skulle spille i København, og jeg syntes, det var overfedt, at jeg skulle med. Man bliver jo glad, når man får et resultat ud af det, man laver, siger han. Desværre blev René skadet, så han kom ikke i kamp. Alligevel var der noget at lave for ham under slutrunden. - Jeg fik en anden rolle, for jeg blev hjælpetræner på reservelandsholdet. Jeg var simpelthen så træt af mit misbrug. Jeg var blevet total kold i røven og fuldstændig ligeglad med alt på nær mine stoffer. HUS FORBI nr. 9 september årgang 15

16 - Jeg var simpelthen så træt af mit misbrug. Jeg var blevet total kold i røven og fuldstændig ligeglad med alt på nær mine stoffer. Min dag gik med at tage stoffer, være skæv og lave penge. Det var et fuldtidsjob. - Vi skulle spille i København, og jeg syntes, det var overfedt, at jeg skulle med. Man bliver jo glad, når man får et resultat ud af det, man laver. Et godt liv Og trænertjansen var ikke uvant for ham. I forbindelsen med udtagelsen til landsholdet fik René nemlig en træneruddannelse. - De ville gerne fastholde mig i at være i det regi. Så når jeg afslutter min fodboldkarriere, så kan jeg fortsætte som træner. Selvom karrieren som aktiv fodboldspiller ikke er forbi, er René allerede blevet træner. I foråret blev han ansat som træner for Ombold Lokalt, et projekt, hvor der bliver arrangeret en ugentlig fodboldtræning for udsatte og hjemløse forskellige steder i landet. - Jeg vil da håbe, at det fortsætter, og at vi får nogle sjove oplevelser sammen, siger René, der om nogen ved, hvilket liv mange af hans spillere lever. - Jeg har jo lidt meget kendskab til det, og det betyder i hvert fald noget, at man selv har været i det. Han gør meget ud af at tale med hver enkelt spiller for at få en fornemmelse af, hvordan det går dem, og hvilke problemer de tumler med. - Spillerne vil gerne have en snak med trænerne, og jeg synes også, det er vigtigt, at jeg snakker med dem. På den måde kan jeg også være med til, at de bliver ved med at spille. Ud over den faste trup er nye spillere også meget velkomne. Derfor bruger René en del af de tre en halv time, han er ansat i projektet, på opsøgende arbejde. - Jeg tager rundt til væresteder i byen og fortæller om vores træning, jeg hænger plakater op og forsøger at få nye spillere med, siger han og understreger, at han bruger langt flere timer på arbejdet, end han er ansat til, men det betyder ikke noget for ham. - Jeg har noget at stå op til. Mit liv er ikke håbløst. Jeg gør noget godt for mig selv, men også for de spillere, jeg træner, fortæller René. Tilbage på banen igen. René lunter prustende hen og åbner tasken. Han hiver en dåsesodavand frem. - Det er altid hårdt de første fem minutter, stønner han. Han tager sodavanden med sig og stiller den ved siden af målet, så den kan agere drikkedunk. Selvom titlen er træner, spiller han stadig på holdet. Han er trods alt også kun 53 år. 16 HUS FORBI nr. 9 september årgang

17 I foråret blev han ansat som træner for Ombold Lokalt, et projekt hvor der bliver arrangeret en ugentlig fodboldtræning for udsatte og hjemløse forskellige steder i landet. Fakta om Rene Træner i Ombold Lokalt I Aarhus er ansat to trænere, en med brugerbaggrund og en uden. Holdet træner en gang ugentligt i to timer i Brabrand. Trænerne står for den ugentlige træning, opsøgende arbejde på væresteder og institutioner i lokalområdet og feedback til Ombold. HUS FORBI nr. 9 september årgang 17

18 I 2012 i Paris blev finalen i hjemløsefodbold spillet mellem Mexico og Skotland, som vandt trofæet. På vej mod Mexico og et bedre liv Den 3. oktober sætter otte danske hjemløse sig op i flyveren med kurs mod Mexico. Her skal de i løbet af de følgende uger kæmpe for nationens ære til VM i gadefodbold for hjemløse Af Thilde Baden Rasmussen For nogle af spillerne på det danske hjemløselandshold er det første gang i deres liv, de sætter sig op i et fly for alle spillerne er det første gang, de skal på banen som fodboldstjerner. - VM er helt sikkert en klar og tydelig gulerod for de hjemløse, men det største mål med hele projektet er, at spillerne vender tilbage til livet, forklarer Janek Majewicz, der er landstræner for de hjemløse og tidligere elitespiller i KB. Uden for fodboldbanen er det nemlig ikke et særligt bemærkelsesværdigt liv, spillerne har. Deres hverdag er præget af misbrug, alkohol og manglende tag over hovedet. I sidste ende er det derfor heller ikke resultatet på måltavlen, men spillernes personlige udvikling, der er vigtigst. - Det ville være naivt at tro, at idræt alene kan ændre de hjemløses liv, men fodbolden bruges som udgangspunkt for de ændringer, spillerne skal opnå i deres liv. Det hjælper nemlig at tænke lidt kreativt, som vi har gjort med projektet, for måske er det nemmere for de hjemløse at tage den svære samtale i en pause ude på banen end inde på et kontor, siger Janek Majewicz. Siden 2006 har han været tilknyttet hjemløselandsholdet, og inden arbejdede han på et rådgivningscenter for misbrugere i Københavns Kommune. Mere end fodbold Landstræneren for de hjemløses landshold understreger, at en plads på holdet er et helhedsorienteret tilbud, der forholder sig til de problemer, de enkelte spillere tumler med i deres liv. Når de bliver udvalgt til landsholdet, så forpligter de sig ikke blot til den fysiske træning, men også til at gøre en indsats for at ændre deres livssituation. - Den største oplevelse ved at være træner for hjemløselandsholdet er at se den kæmpe forandringsproces, som spillerne gennemgår i løbet af de ti måneder, hvor vi arbejder med dem både på og uden for banen. Mange får reduceret deres misbrug markant, andre bliver Foto: Homeless World Cup. holdt stoffrie, og der er også nogle, som starter på en uddannelse eller får et sted at bo. Det er fantastisk at se, fremhæver Janek Majewicz. Han tilføjer, at netop fordi hele projektet omkring hjemløselandsholdet handler om så meget andet end fodboldtræningen, så er der også en socialrådgiver tilknyttet projektet. Men i forhold til fodbolden så er landstræneren dog ikke bleg for at indrømme, at ambitionen for det danske hjemløselandshold ved dette års VM i Mexico er, at holdet går videre fra den indledende pulje. Fitness i stedet for fest 24-årige Kim Møller Buus er en af de spillere, der skal med til Mexico. Han glæder sig til at opleve et nyt land, møde andre hjemløse og spille med i en stor turnering. Men alt det er blot sidegevinster. - Det vigtigste er at komme videre i livet. Hvis fodbolden ikke havde været der, så havde jeg heller ikke, fastslår Kim Møller Buus, der også er udråbt til anfører for hjemløselandsholdet. Allerede da han var 12 år, begyndte han at ryge hash, et par år blev alkoholen en fast del af hans hverdag, og så kom de hårde stoffer. - Onsdag til mandag var en lang fest. Jeg tænkte ikke på andet end at drikke mig fuld og 'fuck alt andet', fortæller Kim, der forgæves prøvede at gennemføre forskellige ungdomsuddannelser. Nu ser hans liv anderledes ud. Festerne er skiftet ud med træning i Fitness World, hvor han også er ved at tage et basiskursus i anatomi og fysiologi. Om et år håber han at være kommet så langt med sin uddannelse, at han kan kalde sig personlig træner. Hjemløse-VM / Homeless World Cup De hjemløses verdensmesterskab i fodbold er blevet afholdt siden Det er den sociale organisation af samme navn, Home World Cup, der står bag turneringen. I år fløjtes kampene i gang i Mexico oktober, og med 68 tilmeldte hold, 54 i mændenes turnering og 14 i kvindernes, er deltagerantallet det hidtil højeste. En kamp varer 2 x 7 minutter, og efter de indledende puljer, går de bedste hold videre. Målet med turneringen er ikke blot at kåre en vinder rent sportsligt. Idéen bag Homeless World Cup er, at spillerne gennem fodbolden bliver opmuntret til at ændre deres eget liv. For via sporten opbygger de hjemløse spillere sociale kontakter, lærer at samarbejde, tage ansvar, stole på andre og opnår disciplin ved at møde op til træning alt sammen færdigheder, som er nødvendige for at klare sig gennem tilværelsen, men som kan være svære, hvis man lever et liv på gaden. Læs mere på 18 HUS FORBI nr. 9 september årgang

19 Tidligere professionel fodbolddommer. Kim Milton fik allerede som 28-årig det ypperste kvalitetsstempel, da han blev udnævnt til dommer af det internationale fodboldforbund FIFA. I løbet af sin karriere har han dømt hundredvis af kampe verden over, heriblandt 154 landskampe og 53 Champions League-kampe sidstnævnte er rekord for en dommer. Kim Milton gik på dommerpension i 2006, men har ikke forladt fodboldverdenen. Han tiltrådte i 2010 som direktør for fodboldklubben FC Roskilde. Fra topdommer til hjemløsedommer Kim Milton har taget springet fra Champions League til hjemløsefodbold af Thilde Baden Rasmussen I 2004 dømte han finalen i Champions League mellem Monaco og Porto. Men siden han efter en imponerende karriere gik på dommerpension i 2006, har den tidligere danske topdommer Kim Milton flere gange stillet sig til rådighed som dommer ved fodbold-vm for hjemløse. Så hvis en hjemløs får et rødt kort fra Milton, kan han trøste sig med, at han deler skæbne med Manchester United stjerner som David Beckham og Wayne Rooney. Røde kort er dog sjældne i hjemløsefodbold, for der tager spillerne langt mere hensyn til hinanden, end de gør på topplan. Til Hus Forbi fortæller Kim Milton, at selvom han har dømt fodboldkampe på højeste niveau verden over, så er nogle af de kampe, der har gjort størst indtryk på ham, ikke nødvendigvis dem, der har været på det højeste taktiske niveau med spillere, der har millioner på bankkontoen. Der har nemlig også været store oplevelser at hente i de kampe, hvor det er hjemløse, der er trukket i landsholdstrøjen for at kæmpe for nationens ære. Hvad spillerne har manglet af tekniske færdigheder og fysisk styrke, er blevet opvejet af kampgejst og godt humør. Omsorg frem for mål - Modsat professionel fodbold, hvor det hele er meget alvorligt, så møder du til hjemløse-vm en masse glade mennesker. De hjemløse har en helt anden glæde og spontanitet omkring fodbolden end professionelle spillere. De går først og fremmest på banen for at have det sjovt og få et frirum, fortæller Kim Milton. Ud over den spontane glæde er en anden HUS FORBI nr. 9 september årgang 19

20 Fra topdommer til hjemløsedommer af de ting, som kendetegner de hjemløses VM i gadefodbold, den store omsorg, deltagerne viser både med- og modspillere. Selvom de hjemløse jo faktisk spiller et seriøst verdensmesterskab, så er der altid tid til at trøste. Hvis der for eksempel ligger én, der har slået sig, så er det lige før, de stopper op og hjælper ham, i stedet for at udnytte chancen til at score. Sådan er det ikke i andre fodboldkampe. Her er ingen midler for store eller små, og selvom der ligger en spiller med et brækket ben, så går man ned og scorer, hvis muligheden er der, fortæller den tidligere topdommer. Han tilføjer, at de hjemløse spillere selvfølgelig gerne vil vinde deres kampe, men at de ikke går helt i baglås, hvis de taber. Et nederlag for de hjemløse har dog heller ikke samme konsekvenser, som det kan have i den professionelle fodboldverden, hvor spillernes karriere sommetider afhænger af slutresultatet på måltavlen. Et spark i den rigtige retning Via fodbolden bliver de hjemløse landsholdsspillere pludselig mediestjerner, og tilskuerne vil fotograferes sammen med dem og måske have autografer. Men selv når stjernestøvet er drysset af, og hverdagen på gaden atter melder sig, så er Kim Milton overbevist om, at de hjemløse spillere har fået en god portion håb med hjem i bagagen. Han ser spillernes nyvundne motivation som noget af det allermest positive omkring hele hjemløse VM-konceptet. - Fodbolden giver dem selvtillid og mod på at komme videre. Det hele ser måske ikke så håbløst ud, som det gjorde tidligere, siger han. Den tidligere topdommer forklarer, at selvom man ikke kan sætte folk 100 procent i bås, så er Vesteuropa generelt gode til at definere hjemløsebegrebet. Derfor passer definitionen af en hjemløs og hele idéen bag hjemløse VM nok bedre til deltagerne fra de vesteuropæiske lande end afrikanere, der måske ikke har fast adresse, men ellers er fit for fight. Et kendt ansigt Hans dommerkarriere skiftede fra topfodbold til hjemløsefodbold, da Rådhuspladsen i 2007 dannede ramme for VM for hjemløse, og siden har dommertjansen ved hjemløse-vm ført ham til både Frankrig og Australien. Til de hjemløses VM er det afgørende for Kim Miltons dommertjans ikke blot, at han kan fodboldreglerne i søvne. Når Kim viser sig på banen, er det af lige så stor betydning, at han er et kendt ansigt. Det er ham, der har dømt alle de store kampe fra tv, siger spillerne, og det giver dem et boost, at deres kampe dømmes af én, som både har været dommer ved det officielle VM og Champions League. Højst sandsynlig er det ikke sidste gang, Kim Milton har fløjtet en kamp i gang til hjemløse-vm. Hvis hans nuværende job som direktør for FC Roskilde tillader at trække et par uger ud af kalenderen, så bruger han dem gerne på banen sammen med de hjemløse. 20 HUS FORBI nr. 9 september årgang

21 Det danske hjemløselandshold Spillerne til det hjemløse landshold udtages hvert år i januar/februar på baggrund af deres fodboldtalenter, sociale færdigheder og aktuelle boligsituation eller mangel på samme. Det er den danske organisation Ombold, der arbejder med idræt specielt gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte, der står bag landsholdet. Landsholdsforløbet strækker sig over cirka ti måneder, og udover at deltage i den fysiske træning, så sætter de enkelte spillere også målsætninger ud fra deres konkrete livssituation. Det kan for eksempel være at reducere deres misbrug eller forbedre deres boligsituation. Da Danmark i 2003 deltog ved det allerførste VM i gadefodbold for hjemløse i Østrig, var det på baggrund af en invitation, som Hus Forbi havde fået til at deltage i turneringen. Siden har Danmark stillet hold i 2004 (Sverige), 2006 (Sydafrika), 2007 (Danmark), 2009 (Italien), 2011 (Frankrig) og igen i 2012 (Mexico). Bedste placering nåede holdet på hjemmebane i 2007, hvor det blev til en 4. plads. Læs mere på Hvis en hjemløs får et rødt kort fra Milton, kan han trøste sig med, at han deler skæbne med Manchester United stjerner som David Beckham. Foto: Polfoto. HUS FORBI nr. 9 september årgang 21

22 En grænse for et anstændigt liv Efter års diskussion er der udsigt til, at Danmark får en offciel fattigdomsgrænse. Spørgsmålet er så, hvad vi får ud af det, for det er, som det er med så meget andet for tiden: Det må ikke koste nogen penge. Men fattigdom koster, siger professor i sociologi Jørgen Elm Larsen af Peter Andersen illustration Peter Pedersen Er man fattig, hvis man ikke har adgang til internettet eller ikke har råd til en mobiltelefon til sin teenagedatter? Mange vil nok per automatik svare 'nej', men tænk lidt over det, svaret kan faktisk godt være det modsatte. Måske får vi snart det officielle svar. Regeringen har i hvert fald nedsat et ekspertudvalg, som senest til marts næste år skal komme med forslag til at etablere en dansk fattigdomsgrænse. Udvalget skal også belyse 'metoder til at opgøre fattigdom', og her kommer internettet og mobiltelefonerne ind i billedet. For man kan godt argumentere for, at teenagedatteren uden mobiltelefon vil føle sig udstødt, og at hun vil have sværere end klassekammeraterne ved at lave lektier uden adgang til internettet. Dermed er der større risiko for, at hun selv ender som fattig. Spørgsmålene om mobiltelefon og internet er nogle af dem, Jørgen Elm Larsen ville tage med, hvis han fik til opgave at etablere en fattigdomsgrænse. Han er sociolog og professor ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i fattigdom, marginalisering og socialt udsatte. - En fattigdomsgrænse er god til at måle, hvad der sker over tid. Kommer der flere eller færre fattige, hvilke grupper er det især, som ligger under grænsen. Men en fattigdomsgrænse er jo ingenting, hvis ikke der samtidig er politisk vilje til at bekæmpe fattigdom. Til at gøre noget ved de mekanismer, der skaber fattigdom, siger han. Befolkningen skal høres Mekanismerne kan være mangel på uddannelse, mangel på jobmuligheder, dårligt helbred. Det er med andre ord ikke alene et spørgsmål - En fattigdomsgrænse er god til at måle, hvad der sker over tid. Kommer der flere eller færre fattige, hvilke grupper er det især, som ligger under grænsen. Men en fattigdomsgrænse er jo ingenting, hvis ikke der samtidig er politisk vilje til at bekæmpe fattigdom. Jørgen Elm Larsen, sociolog og professor ved Københavns Universitet om penge, om man kan kaldes fattig eller ej. Og Jørgen Elm Larsen mener i øvrigt sammen med andre forskere at befolkningen skal være med til at bestemme, hvor grænsen skal gå. - Noget kan man fastsætte nogenlunde videnskabeligt: Hvor meget mad er nødvendigt for at leve sundt, hvor meget tøj skal man have. Men andre ting er mere diskutable: for eksempel om adgang til internettet er nødvendigt, om det er nødvendigt at kunne gå i byen en gang i mellem, om der skal være råd til børnenes fritidsaktiviteter. Her kunne man spørge befolkningen om, hvad der skal til for at kunne leve et minimums anstændigt liv i Danmark. Hvordan skulle det gøres rent praktisk? - Ved hjælp af undersøgelser, som skulle gentages med jævne mellemrum. Fordi det, der er nødvendigt i dag, ikke er det samme som for 10 år siden for eksempel internetadgang til børnefamilier. Og der vil komme nødvendigheder, som vi ikke kender til i dag. Det er vigtigt, at der er en bred folkelig forståelse for, at vi har en fattigdomsgrænse. Er det ikke også nødvendigt med en bred politisk aftale? - Hvis en fattigdomsgrænse skal have længerevarende legitimitet, er det nok vigtigt, at der også er en bred politisk forståelse, siger Jørgen Elm Larsen. Sporene efter Carina Det sidste kan det komme til at knibe med. Den forrige regering var imod at etablere en fattigdomsgrænse, og de fleste husker vinterens diskussion i kølvandet på Carina-sagen, som ifølge Jørgen Elm Larsen har efterladt det skal udvalget Udvalget, som socialministeren har nedsat, skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom. Ifølge social- og integrationsministeren skal grænsen bruges som et redskab til at definere fattigdommen, så vi kan hjælpe dem, der er ramt af fattigdom, til at blive selvforsørgende, idet fattigdom også handler om, at mennesker befinder sig i en situation præget af svære forhold som psykisk sygdom, misbrug, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende uddannelse, en usikker boligsituation, svær opvækst og gæld. her er ekspertudvalget Ekspertudvalget, som social- og integrations-minister Karen Hækkerup (S) har udpeget, består af: professor i økonomi på Aarhus Universitet Torben M. Andersen (formand) direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd afdelingsdirektør Niels Ploug, Danmarks Statistik institutchef Tone Fløtte, Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning i Norge formand for Rådet for Socialt Udsatte og generalsekretær i Caritas Danmark, Jann Sjursen afdelingsleder for Beskæftigelse og Integration Lisbeth Pedersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 22 HUS FORBI nr. 9 september årgang

23 mange danskere med det indtryk, at kontanthjælpsmodtagerne 'vel egentlig har det meget godt'. - Vi har lavet undersøgelser med kontanthjælpsmodtagere, som føler sig brændemærket i offentligheden, og som ikke kan identificere sig med Carina, fordi de har meget, meget mindre at leve af. - Det koster penge at måle fattigdom, og det koster penge at bekæmpe fattigdom. Så enkelt er det. Jørgen Elm Larsen, sociolog og professor ved Københavns Universitet Har debatten sat sig varige spor? - Den var meget mediestyret. Vi har leveret masser af stof om mennesker, som bestemt er fattige, men det trængte ikke igennem. Midt i det hele blev der holdt fattigdomskonference, hvor politikerne og medierne stort set var fraværende. Men i og med, at debatten var mediestyret, kan billedet vel også ændre sig, hvis medierne begynder at trække i en anden retning. Det koster penge Kunne en officiel fattigdomsgrænse have forhindret, at debatten kørte af sporet? - Sandsynligvis ville Carina ikke ligge under fattigdomsgrænsen, så alene dermed, ja. Jeg siger ikke, at hun ikke har nok at slås med, men økonomisk er hun ikke fattig. Spørgsmålet er så, om en fattigdomsgrænse vil flytte ikke bare debatten, men også den politiske indsats. I det kommissorium, ekspertudvalget har fået som grundlag, står meget klart, at 'arbejdet ikke skal føre til øgede offentlige udgifter'. Den har Jørgen Elm Larsen lidt svært ved at forstå. - Det koster penge at måle fattigdom, og det koster penge at bekæmpe fattigdom. Så enkelt er det. Det vil i sig selv koste penge at lave de befolkningsundersøgelser, jeg har nævnt. Og hvordan kan man uden at bruge penge sørge for, at folk kommer ud af fattigdom det har jeg ret svært ved at se, siger han. Jørgen Elm Larsens metode kaldes også 'budgetmetoden'. En noget nemmere og billigere udvej er at gøre, som man blandt andet har gjort i EU, hvor fattige defineres som 'personer med en disponibel indkomst under halvdelen af det midterste indkomstniveau'. Fokus på årsager Så kan man bruge tilgængelige offentlige registre til at fastlægge, hvor mange, der ligger under grænsen. Men man opnår ikke den folkelige forståelse, og der risikerer at komme for megen fokus på selve grænsen i stedet for årsagerne til fattigdom, vurderer Jørgen Elm Larsen. - Det er jo risikofaktorerne, man grundlæggende skal gøre noget ved. Ved at fokusere på en fastsat grænse, risikerer vi, at man kun kigger på dem, der ligger under. Der vil jo ligge mange lige over grænsen, som har nogle af de samme problemer. Og i morgen ligger de måske under grænsen. Du har tidligere sagt, at 'socialpolitik er blevet beskæftigelsespolitik, og fattigdomsgrænsen er blevet til teknikaliteter i stedet for at handle om, hvad et anstændigt liv er'. Vil en fattigdomsgrænse ændre på det? - Nej, medmindre man tager det alvorligt og netop bruger den til at definere, hvad et anstændigt liv er. - Og det er der, vi skal hen, når vi har fået en fattigdomsgrænse. Ja. Det handler om at få et helhedsorienteret syn på hvad det er for nogle problemstillinger, der skal løses, for at forskellige grupper kan få et anstændigt liv. Penge er vigtige for at løse fattigdom, men de løser ikke nødvendigvis de problemer, der har gjort, at man er fattig. Og det er de problemer, man skal tage fat i. Vi har lavet undersøgelser med kontanthjælpsmodtagere, som føler sig brændemærket i offentligheden, og som ikke kan identificere sig med Carina, fordi de har meget, meget mindre at leve af, siger Jørgen Elm Larsen. Foto: Lars Ertner HUS FORBI nr. 9 september årgang 23

24 Sælgere udnytter svage og sårbare mennesker Aggressiv fremfærd fra sælgere SEAS-NVE og Energiselskabet Natur-Energi af Birgitte Svennevig foto: Nils Lund Der skal være en grænse for, hvor langt en sælger må gå for at overtale et svagt og socialt sårbart menneske i bestræbelserne på at få solgt et produkt. Det mener lederen af Kirkens Korshær i Svendborg, Vibeke Bjørk, efter at hun endnu engang har hjulpet et menneske ud af kløerne på en lidt for ihærdig sælger. Lene, der dagligt kommer i Kirkens Korshærs varmestue i Svendborg, blev to dage i træk kontaktet af to forskellige sælgere på gågaden i Svendborg. Begge sælgere ville sælge hende elektricitet. Første dag var det elselskabet SEAS-NVE, anden dag var det Energiselskabet Natur-Energi. - Jeg kommer gående ned ad gågaden, og så kalder de på mig og vil have, at jeg skal komme over til deres stand. Jeg kan ikke lide, at folk kigger på mig på gaden, og det gør de, når en sælger råber af mig, så for ikke at vække for meget opmærksomhed går jeg over til sælgerne for at sige, at de - Jeg kan ikke lide, at folk kigger på mig på gaden, og det gør de, når en sælger råber af mig, så for ikke at vække for meget opmærksomhed går jeg over til sælgerne for at sige, at de skal lade mig være i fred. 24 HUS FORBI nr. 9 september årgang

25 skal lade mig være i fred, fortæller Lene. Men da Lene først er kommet i dialog med sælgerne, går det stærkt, og inden hun har set sig om, har hun skrevet under på en el-aftale med SEAS sælger. Og fred være med det, tænker hun: - Om jeg skal betale for min el det ene eller det andet sted er vel ligegyldigt. Sælgere råber Allerede dagen efter skal Lene på gågaden igen, og denne gang er det sælgere fra Natur-Energi, der vil have fat i hende. - Igen sker det samme: Jeg kan ikke lide, at folk kigger, og de bliver ved med at råbe efter mig: Hej du, kom lige herover! Det kan jeg ikke lide. Lene forklarer Natur-Energi s sælger, at hun så sent som dagen før har skiftet elselskab. Hun tænker ikke over, at der er tale om to forskellige selskaber, og tror et stykke tid, at der er tale om det samme. Da Natur-Energi s sælger siger til hende, at det kan godt være, at hun har købt el et andet sted, men at hun ikke har købt hos ham, føler hun sig fanget. - Jeg kan ikke lide det. Det er ubehageligt, at han ikke vil lade mig gå. Det er lige meget hvad jeg siger, så bliver han ved. Han giver mig en stikdåse og nogle elsparepærer, og så føler jeg mig forpligtet til at blive. Sælgeren vinder, og Lene tegner en el-kontrakt med Natur- Energi. Hun har godt nok ingen ID på sig, men det tager sælgeren sig ikke af og sætter et kryds ud for, at han har set Lenes kørekort som ID. Men Lene har slet ikke noget kørekort. Nervøs Dagen efter har Lene det skidt. Hun er nervøs for, om hun nu skal betale el tre forskellige steder; hos sin oprindelige udbyder og hos de to nye, hun har tegnet kontrakt med. Derfor spørger hun lederen af Kirkens Korshærs varmestue i Svendborg, Vibeke Bjørk, til råds. - Da jeg ser, at Natur-Energi s sælger har sat kryds ud for, at han har set Lenes kørekort, bliver jeg vred. Hun har slet ikke noget kørekort, så det kan umuligt passe, siger Vibeke Bjørk. Vibeke Bjørk tager kontakt til de to energiselskaber og bad på Lenes vegne om at få annulleret de to kontrakter. Ingen af stederne er det et problem, da det sker inden for den lovberettigede 14 dages fortrydelsesfrist. Men Vibeke er vred over, at selskabernes gadesælgere overhovedet forsøgte at hverve Lene som kunde. - Det er uforskammet at overfalde sagesløse og svage sjæle på gaden, skriver hun i et brev til dem, og videre: - På varmestuen kommer der rigtig mange svage og skrøbelige sjæle, og disse er lette ofre for smarte sælgere. Måske er det den eneste menneskelige kontakt, der har været denne dag (. ) Det er ikke mange svage sjæle, der magter eller har relationer, der kan tage vare på dette overgreb. Beklagelse Fra channel manager Lennart Malmbæk i SEAS, der står for den daglige kontakt til gadesælgerne, kom dette svar: Det er med stor beklagelse, at jeg har læst din mail, det er absolut ikke i orden, at konsulenten har tegnet en kontrakt med Lene. Jeg er gået videre med din klage til den pågældende konsulent og vil sørge for, at dette ikke kommer til at ske igen. Natur-Energi har ikke svaret på Vibekes brev. - Jeg er godt klar over, at det juridisk set ikke er forbudt at overtale et menneske til at købe noget, men jeg synes, der burde være nogle moralske og etiske Korshærsleder Vibeke Bjørk, Svendborg, har oplevet at brugere af varmestuen lokkes til at købe fra aggressive sælgere, som måske er de eneste mennesker, de er i kontakt med den dag. En sagesløs forbruger frygter at skulle betale el tre steder, efter at hun er lokket til at tegne kontrakter med to elselskabers aggressive gadesælgere. retningslinjer for, hvordan man som sælger skal forholde sig til mennesker, der er åbenlyst svage og sårbare. Direktør i Natur-Energi Søren Justesen bliver først klar over, at Vibeke Bjørk havde skrevet til hans selskab, da Hus Forbi ringer for at få en kommentar. Han er ked af sagen, men vil ikke svare på Hus Forbis spørgsmål. Svarene kommer i stedet fra kommunikationschef Jette Miller: - En sag som denne ligger os meget på sinde. Vi er kun interesseret i at være et aktivt tilvalg, og hvis kunden fortryder inden for de første 14 dage, annullerer vi kontrakten, som det også er sket her. Ønsker ikke at svare Videre skriver hun: - Natur-Energi har endog meget klare retningslinjer for salg de er lagt åbent frem, også på vores hjemmeside. Den adfærd, som vi forventer af vores medarbejdere, fremgår klart og tydeligt af vores kodeks. Retningslinjerne skal følges af alle. Alternativt vil arbejdsforholdet ophøre. Nu gransker vi den konkrete sag og kan ikke udelukke, at det bliver resultatet. Ifølge Natur-Energi s kodeks skal sælgerne acceptere et afslag og afslutte enhver dialog på en høflig og respektfuld måde. De skal også afstå fra at sælge til personer, der kan vurderes til ikke at være i stand til at varetage egne handlinger, herunder mindreårige, personer under påvirkning af alkohol eller rusmidler samt psykisk syge. Hus Forbi har spurgt Natur- Energi om, hvordan den pågældende sælger vurderede Lene, da han indgik en kontrakt med hende, og hvorfor han har sat kryds ud for at have set hendes kørekort. Hverken Søren Justesen eller Jette Miller har ønsket at besvare disse spørgsmål. HUS FORBI nr. 9 september årgang 25

26 Gult kort til kommunerne Rådet for Socialt Udsatte advarer mod hjemløsebesparelser i årsrapport Af Poul Struve Nielsen Rådet for Socialt Udsatte lægger ikke fingrene imellem over for kommunerne i sin netop offentliggjorte årsrapport for De danske kommuner får i fodboldsprog ganske enkelt et gult kort i form af en direkte advarsel mod yderligere nedskæringer i budgetterne på støtten til de socialt udsatte. Hvad den kommunale indsats overfor hjemløse angår, er rapporten især kritisk overfor den kommunale opfølgning på hjemløsestrategien. Hjemløsestrategiens millioner skulle gerne have medført et forhøjet serviceniveau i de medvirkende kommuner, hedder det i rapporten. Aftalerne mellem de otte kommuner, der får del i de 500 millioner kroner, som er bevilget til Hjemløsestrategien, og det daværende Velfærdsministerium, udtrykker klart, at der ikke må ske en nedprioritering af den samlede indsats for socialt udsatte i strategiperioden, som er forlænget ind i Stor undren Derfor var det til stor undren, ikke mindst hos SAND de hjemløses landsorganisation at Odense Kommune mod udgangen af 2011 besluttede at lukke forsorgshjemmet i Ågården med 22 pladser,' skriver Rådet for Socialt Udsatte i rapporten. Det tilføjes, at rådet ikke vil tage stilling i den konkrete sag, og at antallet af gadehjemløse i Odense er faldet fra 2009 til 2011 ifølge optællingen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. På landsplan går udviklingen den forkerte vej. I 2011 var antallet af hjemløse steget til mod i 2009 ifølge SFI. Rådet for Socialt Udsatte mener, det er vigtigt at udbrede metoderne fra Hjemløsestrategien for at hindre, at flere bliver hjemløse. 'Inden den endelige evaluering foreligger, og før en eventuel kommunal beslutning om forankring af strategiens metoder, bør samtlige kommuner medvirke fuldt ud til realisering af strategiens mål, hedder det i rapporten. Konkrete forslag Som beskrevet i Hus Forbi i august har landets 98 kommuner alene fra 2010 til 2011 sparet mere 600 millioner kroner - på de områder, der dækker socialt udsatte, end det er afsat fra satspuljen til Hjemløsestrategien. Og en gennemgang af kommunernes budgetter for 2012 viser, at der er udsigt til besparelser på knap 1,3 milliard. Det er ganske vist et tal, der er behæftet med en vis usikkerhed. Men det er også et skræmmende stort tal, som viser, at det er berettiget, når Rådet for Socialt Udsatte forholder sig kritisk. Årsrapporten indeholder også en række konkrete forslag på hjemløseområdet: Parallelt med indsatsen i Hjemløsestrategien vedrørende unge skal der iværksættes en akutindsats, hvor der blandt andet skal indgå overvejelser om et særligt boligtillæg. Regeringen skal fremlægge en samlet og koordineret plan for forebyggelse af hjemløshed som opfølgning på akutindsatsen i den nuværende Hjemløsestrategi. Der skal iværksættes kontrolgruppeforsøg, så Hjemløsestrategiens metoder følges til dørs. For at modvirke tendensen til Hjemløs i egen bolig skal der sættes konkrete initiativer i gang med positiv netværksopbygning for hjemløse i egen bolig. Socialrådgiverne skal have ny formand Bettina Post genopstiller ikke, når der er valg til november Omsorg var i en periode et fy-ord, og det væltede ned over os med paragraffer, siger den afgående formand for socialrådgiverne, Bettina Post. Af Thilde Baden Rasmussen En af de markante personligheder, som sætter de socialt udsatte i Danmark på dagsordenen, skifter spor. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, genopstiller ikke til efterårets formandsvalg. Hus Forbi har stillet den fremtrædende formand fem hurtige spørgsmål i forbindelse med hendes afgang. Hvorfor stopper du som formand? Primært fordi der er gået otte år, hvor jeg har forfulgt nogle mål om, at foreningen skulle have større synlighed, større politisk slagkraft, og socialrådgiverne skulle frem i lyset. De mål har jeg nået. Men der er også sket noget med det politiske klima, og måden vi arbejder på i foreningen, som indikerer en kortere snor til formanden til at kunne udtale sig socialpolitisk i hverdagen. Og jeg er jo sådan en, der har brug for handling, så jeg kan ikke arbejde i et rum, hvor jeg ikke kan udtale mig frit. Hvad tager du med dig fra dine otte år som næstformand og formand i foreningen? Det ene, jeg tager med mig, er en bekræftelse på, at det sociale område har brug for nogen, der taler det op, som vil det, og som blander sig i debatten. Noget andet, jeg tager med mig, er de mange positive reaktioner, jeg har fået fra medlemmer, der siger, at den måde, jeg repræsenterer dem på, har gjort dem stolte af at være socialrådgivere. Hvad er det vigtigste, du har bidraget med som formand? Jeg har fået nuanceret debatten om det sociale arbejde, de socialt udsatte og socialrådgiverne. Tidligere udtalte politikerne sig til højre og venstre om socialt udsatte og om deres liv og behov, men det havde ikke rodfæstelse i noget. Jeg har brugt mange kræfter på at fortælle, hvad socialrådgiverne egentlig kan, og hvorfor det er så vigtigt med dygtige socialrådgivere de steder, hvor sociale problemer skal løses. Hvordan har socialrådgivernes rolle ændret sig, mens du har været formand? Den borgerlige regering, som jeg primært har været formand under, har i høj grad lagt retningen for socialrådgiverne. Omsorg var i en periode næsten et fy-ord, og det væltede ned med paragraffer over os. Altså, en kæmpe bureaukratisering og masser af særregler, fordi man ikke havde tillid til, at vi var veluddannede og godt kunne tænke selv. Velvidende om, at jeg nok ikke havde magten til at få lavet det om, har jeg peget på, hvilke bivirkninger alle disse regler ville have, og jeg har sagt til mit bagland: De skal i hvert fald ikke komme bagefter og sige, at der ikke var nogen, der sagde det.' Hvad skal du lave nu? Ja, det ved jeg ikke. Men jeg vil tro, at jeg bliver ved med at befinde mig et eller andet sted på den socialfaglige og den socialpolitiske scene, for det er der, jeg har haft mit arbejdsliv, og det er det, der står mit hjerte nær. 28 HUS FORBI nr. 9 september årgang

27 DØDSFALD Linda levede livet fuldt ud Selvom det er uvirkeligt, at Linda døde så ung og levede så kort et liv, så kommer det nok ikke bag på dem, som kender Linda. Hendes liv var så intenst. Hun brændte sit lys i begge ender. Hun holdt sig ikke tilbage. Hun sparede ikke sig selv. Hun levede livet fuldt ud. Hun gjorde intet halvt. Så meget har hun set af livet. Hun så et helt liv på den halve tid. Jeg prøvede engang at gå på gaden sammen med Linda. Jeg kunne kun følge Linda i fem timer. Så måtte jeg erkende, jeg ikke havde kræfter til mere. Hendes vej var ikke altid lige let at gå. Men hun gik den også med en særlig stolthed og selvstændighed. Så meget af livet har hun set. Så meget godt, så meget af det modsatte. Men aldrig er hun gået alene. Og det håb er vores kristne håb. Og det var også hendes håb og hendes tro. Den tro, som bragte hende igennem hendes måske sværeste tid dengang da hun sad i fængsel i Afrika. Kun den, som har prøvet det samme, kan forstå, hvor umuligt og vanskeligt det vil være at komme tilbage til en normal hverdag, tilbage til Danmark, venner og familie og skabe sig et liv igen. Troen reddede vel Lindas liv. Håbet om, at hun ikke var alene, men blev båret igennem sin måske sværeste krise, gav hende det overskud, der gjorde, hun ikke gik til. Asser Skude, sognepræst Landsforeningen SIND, Region Hovedstaden FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. Kontakt: Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup, Albertslund, Lyngby og Hørsholm. Christel Lous, tlf.: eller mail: c.lous@get2net.dk Foto: Holger Henriksen h u sfo r bi Ordinær generalforsamling i Foreningen Hus Forbi Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, torsdag d. 27. september 2012 kl i Hus Forbi`s sekretariat Bragesgade 10b, 2200 København N Hus Forbi byder på en let frokost. Rejseudgifter, i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen vil blive refunderet ved fremvisning / fremsendelse af DSB billet til Hus Forbi`s Sekretariat i Bragesgade 10b 2200 Kbh. N. Dagsorden ifølge Hus Forbi`s vedtægter: Valg af dirigent og referent Godkendelse af bestyrelsens beretning Godkendelse af budget og regnskab for foreningen Fastsættelse af kontingent Godkendelse af årsplan for det kommende år Behandling af indkomne forslag Valg af bestyrelse og suppleanter Valg af revisor Evt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til nedenstående adresse eller mailes til formanden på ole@husforbi.dk senest den 6. september HUS FORBI nr. 9 september årgang 29

28 læserdebat Lidt om antabus I Hus Forbi nr bliver jeg offer for paparazzi journalistik, hvor jeg dels bliver eksponent for ukritisk brug af antabus (AB) og dels bliver citeret på en usympatisk facon 'jeg er stadig ikke læge', der dækkede over, at jeg i løbet af samtalen henviste journalisten til vores læge med hensyn til mere komplekse medicinske spørgsmål. Jeg fik lejlighed til at læse og kommentere artiklen det blev bare ikke efterfølgende brugt i artiklen. Nu er jeg ellers vant til, at forsorgshjem/herberger og Hus Forbi er venner i ånden og arbejder for de samme menneskers ve og vel. Så jeg vil ikke lade en enkelt dårlig oplevelse ødelægge dette. Så når jeg nu alligevel vælger at skrive en kommentar, er det mestendels, fordi den meget enøjede fremstilling af AB-problemstillingen er generende i forhold til, hvor megen gavn denne behandling gør for mange. AB er en meget anvendt medicinsk behandling med ganske få og beskedne bivirkninger, der i øvrigt er for intet at regne sammenlignet med den skade, det aktive misbrug som alternativ i sig selv medfører. Forskellige traditioner og holdninger til alkoholmisbrug gør det ikke nemmere: Den psykosociale vinkel, hvor der søges årsagssammenhænge, Minnesotafolkene, hvor misbruget er en sygdom, alkohol-intolerance, og endelig den medicinske behandling, AB, der gør alkohol- indtag yderst ubehageligt og farligt. De tre angrebsvinkler har, trods deres teoretiske modsætninger, statistisk samme succesrate: 1/3 drikker ufortrødent videre, 1/3 får nogle gode pauser og efterfølgende ofte et mindre forbrug, og den sidste 1/3 kommer ud af misbruget. Selvfølgelig er det bedst at AB kombineres med terapi; men bare det at få alkoholen ud af krop og sjæl, få noget andet til at sætte dagsordenen, få restitueret krop og sjæl har også en helbredende effekt især hvis man tager AB i nogle år, så stress, festlige lejligheder og diverse impulser ikke lige i utide får overtaget. Christian Hasle Harlung, Forstander på Godrum Svar: Betegnelsen paparazzi om Hus Forbi s journalistik kan vi ikke på nogen måde vedkende os på Hus Forbi. Vi beklager, hvis Christian Hasle Hartung ikke bryder sig om den sammenhæng, hans udtalelser indgår i. Vi er enige i, at der er mennesker, som i deres kamp mod et misbrug af alkohol, har stor gavn af at tage antabus. Men i det tilfælde, der er beskrevet i Hus Forbi, har antabus altså ikke virket til beboerens ve og vel. Tværtimod. Han fik en livstruende allergisk reaktion, da han blev pålagt at tage antabus på et forsorgshjem. Det er en problematik, som det er særdeles relevant for de hjemløses avis, Hus Forbi, at tage op. Poul Struve Nielsen, redaktør Til London efter OL Vinderen af kalenderkonkurrence udtrukket Så er vinderen af læserkonkurrencen i forbindelse med salget af hjemløsekalenderen 2012 fundet. Hun hedder Jenifer Lloyd og er som navnet antyder fra et engelsktalende land. Jenifer kom til Danmark fra USA, men har boet her længe og taler flydende dansk. Hun arbejder som oversætter og har i øvrigt aldrig før vundet noget i en konkurrence. Så overraskelsen var stor, da hun fik at vide, at hun var udtrukket som vinder af rejsegavekortet på kroner. - Turen går til London engang efter OL. Mit barn har aldrig været der, og en tur til den britiske hovedstad har længe stået højt på ønskelisten, fortæller hun. Gavekortet blev overrakt af en af de hjemløse, der optræder i årets kalender; aprilmanden John Ditlev Frederiksen, kaldet Johnson. Han var sammen med hunden Ninna, som også kan ses i kalenderen, da Jenifer Lloyd kom til Hus Forbis redaktion i Bragesgade på Nørrebro for at hente sin præmie. Hus Forbi ønsker hende en god rejse! 30 HUS FORBI nr. 9 september årgang

29 off line Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om 2x2 boggaver - fra vores helt egen verden. X-ord er kreeret af Anne Jensen. Søren Franck har lavet DUSADUKU Vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. oktober. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Vinderne får direkte besked og offentliggøres på HUS FORBI nr. 9 september årgang 31

30 3spørgsmål hvad går pengene til? - Øl, mad og diverse. Vi har delt min kones pension i de sidste tre måneder, så nu, hvor vi sælger aviser, kan vi bedre klare os. hvad skal der til for, at dit liv bliver anderledes? - Det er 110 procent sikkert, at vores liv ændrer sig, hvis vi får en bolig. Hvis jeg har et køkken, hvor jeg kan lave mad, og kan gå i bad, når jeg har lyst, så er den fin. hvad fik du at spise i går? - Der grillede min kone og jeg sammen med Røde Orm og min søster i Svendborg. Vi fik salat og pølser. Ofte får jeg bare et stykke rugbrød med pålæg eller en gratis pølse af pølsemanden ved Klampenborg Station, der giver os de pølser, der er brændt på jeg er godt nok blevet træt af pølser. sælger nr Steen Malakiassen ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner Solen brager ned i Bragesgade, hvor Hus Forbi holder til. I gården sidder otte af de garvede sælgere i skyggen og drikker øl. Men der er nye folk iblandt dem: Steen Malakiassen, som begyndte at sælge aviser for fire dage siden sammen med sin kone, Johanne. De er dukket op for at hente nye aviser og har fået en bid mad i Hus Forbis café. - Jeg har allerede nået at sælge omkring 50 aviser, så jeg synes, det går meget godt. Det kommer jo an på, hvordan man taler til folk, og jeg er altså ikke sådan én, der står og råber. Jeg sælger i Ordrup foran en Irma. Kunderne er jo rige mennesker, og de tager det fint. Indimellem vil mine kunder gerne snakke i en halv times tid så får jeg jo ikke solgt aviser i det tidsrum. Jeg er ikke flov over at sælge, for jeg har prøvet at betle før, men det er anderledes med min kone. Hun skal lige vænne sig til at spørge folk om penge. Ind til vi begyndte at sælge Hus Forbi, havde vi en kande stående foran os, når vi sad ved Klampenborg Station med vores barnevogn, og dér puttede folk så penge i. I det hele taget er det godt at have en barnevogn med, for så kan folk regne ud, at vi er hjemløse og kommer automatisk hen og putter lidt i kanden. Steen Malakiassen og hans kone blev hjemløse for tre måneder siden. De havde lejlighed i Svendborg, men da Steens far døde af en blodprop, og hans kone var i nogle private problemer i Svendborg, kunne de ikke overskue deres situation og valgte at flytte fra lejligheden. I København stødte de på en gammel ven, Røde Orm, og de har siden gået omkring med ham og sovet i en nedlagt have i Klampenborg i hver deres telt. De har fået etableret sig med oppakning i barnevognen med spise- og sovegrej, mens alle deres ting fra lejligheden er blevet hentet af deres familie. Men pengene er få, for de lever af Johannes pension. Steen har søgt pension i de sidste fire år på grund af en mislykket operation af en brækket ryg, som hans læge mener, Steen ikke kan arbejde med, men sagen er endnu ikke gået igennem. - Jeg har haft 11 sagsbehandlere på fire år, og hver gang, jeg har fået en ny, er jeg røget bagerst i køen. Svendborg Kommune er åbenbart ikke meget for at hoste op med nogle kroner. Og da jeg ikke har nogen adresse, kan jeg ikke få kontanthjælp. Jeg har ikke haft lyst til at have fast adresse i de sidste par måneder, for min fars død tog hårdt på mig. Min far var mit et og alt. Han blev 67 år og var en frisk person. Sådan én, der gad stå og få en bajer med de unge mennesker. Han hyggede sig med alle. Jeg vil selvfølgelig gerne have en lejlighed, inden det bliver vinter, men det er svært i dag, også fordi vi skal skrabe penge sammen til et indskud. Jeg vil selvfølgelig også gerne have kontanthjælp, så jeg prøver at få en c/o-adresse. Indtil det lykkes, må de vandre omkring på gaden. Trods rygproblemer er det Steen, der slæber det meste, for Johanne har problemer med sine ankler, har søm i begge fødder og må ned og sidde mange gange i løbet af dagen. Selv er Steen ikke så uvant med livet på gaden. For 15 år siden boede han også ude og kender Røde Orm fra den tid. De gik sammen med vagabonderne, havde barnevogne, og holdt også den gang en del til ved Klampenborg Station. - Det er åbenbart et sted, man vender tilbage til. Måske er det på grund af landskabet, og så er der jo Bellevue Strand, hvor man kan tage en lur i løbet af dagen og få dyppet tæerne, som man siger. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fk ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har 744 sælgere spredt ud over hele Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet. 32 HUS FORBI nr. 9 september årgang