magisterbladet Akademiske overlevelseskunstnere DM Offentlig side side Minister i samråd om besparelser side 5-7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet Akademiske overlevelseskunstnere DM Offentlig side 37-45 side 20-23 Minister i samråd om besparelser side 5-7"

Transkript

1 nr. 14 nr september jannuar 2007 magisterbladet Minister i samråd om besparelser side 5-7 Danmark får ambitiøs forskningsportal side Lavere løn til mødre, højere til fædre side Ingeniørerne i urent trav side 31 DM Offentlig side Akademiske overlevelseskunstnere side 20-23

2 GODE BILISTER KØRER SIG TIL EN BILLIGERE BILFORSIKRING fra kr. Hvert år deles overskuddet på bilforsikringerne mellem de gode bilister i GF-FORSIKRING. I år har hver bilist i gennemsnit fået kr. retur. Det kan man da kalde kontant belønning for god kørsel! Ring eller besøg billigere-bilforsikring.dk Den viste præmie dækker ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister med bopæl i mindre provinsbyer eller landområder. Det er en forudsætning, at der kan dokumenteres mindst 8 års skadefri kørsel, og at alle familiens forsikringer samles hos GF-FORSIKRING. Præmie i andre bopælsområder - ring Magistrenes Magistrenes Forsikringsgruppe Forsikringsgruppe Nimbusparken 16 Nimbusparken 2000 Frederiksberg Frederiksberg

3 indhold magisterbladet 14/07 : I hvert nummer 4 Leder DM klassisk og moderne 24 Boglisten 30 Boglisten 33 Det akademiske kvarter Manuallitteratur 34 Debat 46 Nyt om navne 5 Minister i samråd om besparelser 9 MUS-samtalen er hajfyldt farvand 10 Lussing til undervisningsministeren 12 Danmark får ambitiøs forskningsportal 17 Kvinder stiller ydmyge lønkrav 18 Kvinder bryder social arv 19 Ligestilling får ringere vilkår 20 Dimittend i Tyskland: overlevelseskunstnere 25 Sejr for freelancere 25 Nyt netværk for nyuddannede 28 Netværksseminar på Sønderborg Slot 31 Ingeniørerne i urent trav 36 Velfærden er også DM s ansvar 47 Jobsektionen Ledige stillinger 61 Meddelelser 6 Miljøovervågningen truet Miljøets vedligeholdelseskonto bliver stærkt beskåret, medmindre ministeren griber ind. 14 Lavere løn til mødre, højere til fædre Kvinder straffes lønmæssigt for at få børn, mens mænd belønnes. DM Offentlig side Magister med profil En bogpushers bekendelser. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Lisbeth Ammitzbøll Benedikte Ballund Pernille Siegumfeldt Thomas Bøttcher Janneke Abildskov, sekretær Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Christian T. Jørgensen Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 28. sep. 17. sep. 18. sep. 18. sep. 12. okt. 1. okt. 2. okt. 2. okt. 2. nov. 22. okt. 23. okt. 23. okt. magisterbladet 14/07 3

4 leder! af Ingrid Stage DM klassisk og moderne Der er gang i beskæftigelsen. Ledigheden falder støt, og medierne fortæller om udbredt mangel på højtuddannet arbejdskraft. Arbejdsgiverne kræver import af de bedste akademikere fra den 3. verden. I den situation kunne man jo forledes til at tro, at danske og europæiske arbejdstagere, især den højtuddannede slags, står foran en veritabel arbejdsgiverbetalt gavebod fyldt med fristende tilbud om favorable løn- og ansættelsesvilkår. Hvis man altså er frisk og fleksibel og ikke hænger fast i forældede fagforeningsdefinerede forestillinger om fast arbejdstid, fast løn og kollektive forhandlinger. Det er bestemt grund til at glæde sig over, at beskæftigelsesmulighederne for alle vores kandidater i dag er bedre, end de har været i mange år. Men virkelighedens billede er alligevel mere facetteret end det entydigt positive, som medierne flyder over med. For globaliseringen har givet vind i sejlene til arbejdsgivernes ønsker om individuelle kontrakter, tidsbegrænsede ansættelser, resultatløn og superfleksible medarbejdere uden højeste arbejdstid. For mange, især nyuddannede, kan det betyde et voldsomt pres, stor usikkerhed og større risiko for stressrelaterede sygdomsperioder. Det er en situation, som kendetegner ikke blot hele Europa, men hele det globale arbejdsmarked. Det betyder, at fagforeningerne får en stadig vigtigere rolle med at vejlede og forhandle for den enkelte, når der skal indgås kontrakt om løn- og arbejdsvilkår, og til at stå bi, hvis det går skævt i arbejdslivet. At arbejdsmarkedet for akademikere er globalt, har mange fordele, men der er også faldgruber, som det kan være svært for den enkelte at værge sig imod. Her står DM s medlemmer heldigvis godt rustet. DM indgår i et internationalt netværk af organisationer, som står til rådighed for vores medlemmer ved ansættelse i udlandet. Vores internationale samarbejde giver os derudover en uvurderlig og kontinuerlig opdatering af viden om udviklingen i de enkelte lande og mulighed for erfaringsudveksling om, hvilke strategier og metoder der giver de bedste resultater, når der skal kæmpes for bedre løn- og ansættelsesvilkår for medlemmerne. Det billede, som her tegner sig, stemmer slet ikke overens med den gængse opfattelse af kollektivets fallit og de klassiske fagforeningers manglende muligheder for at give medlemmerne en tidssvarende og effektiv støtte og rådgivning. For i løbet af det sidste år har vi set DM s søsterorganisationer i Canada, Storbritannien og Australien slå angreb på ytrings- og forskningsfrihed, Det er den klassiske fagforeningsmodel, som også er DM s fundament. Men DM er samtidig en moderne fagforening, der tilbyder individuel karriererådgivning, kompetencegivende efteruddannelse, vejledning om ophavsrettigheder og målrettede lønforhandlingskurser. fagforeningsrettigheder og kollektive overenskomster tilbage og i tilgift opnå væsentlige lønforhøjelser for medlemmerne ved at tage traditionelle metoder og kollektive kampskridt i brug. Det er den klassiske fagforeningsmodel, som også er DM s fundament. Men DM er samtidig en moderne fagforening, der tilbyder individuel karriererådgivning, kompetencegivende efteruddannelse, vejledning om ophavsrettigheder og målrettede lønforhandlingskurser. Det giver vores medlemmer de bedste muligheder for at stå rustet til et omskifteligt globalt arbejdsmarked med mange fristende muligheder, men også mange faldgruber. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 14/07

5 Statens Miljøcentre minister i samråd om besparelser Konsekvenserne for miljøet kan ikke undgå at blive negative, når hver sjette stilling spares væk på statens syv miljøcentre. Det mener både oppositionen og regeringspartiet Venstre. Miljøministeren er nu kaldt i samråd om sagen. af Pernille Siegumfeldt En uforsvarlig åreladning. Miljøovervågningens egen kødskandale. Kritikken hagler ned over miljøminister Connie Hedegaard, efter at Magisterbladet i sidste nummer beskrev de besparelser, som Miljøministeriet planlægger at gennemføre på statens syv miljøcentre. Ifølge ministeriets sparekatalog skal hver sjette stilling nedlægges i løbet af de næste tre år. Det kommer til at koste centrene tilsammen knap 90 stillinger, når 578 årsværk reduceres til 490. Især de store centre i Århus, Aalborg og Roskilde må holde for. Miljøminister Connie Hedegaard er nu kaldt i samråd for at svare på spørgsmål om situationen. Og det er såvel oppositionspartierne som regeringspartiet Venstre, der er stærkt kritiske over for planerne. Allerede nu har Danmark store problemer med at leve op til sine EU-forpligtelser og de internationale konventioner på miljøområdet. Selv om regeringen har talt om rationaliseringsgevinster og stordriftsfordele i forbindelse med reformen, har vi kun set forringelser. Miljøet nedprioriteres, og det er helt indlysende, at det vil få nogle meget ubehagelige konsekvenser, siger Per Clausen, Enhedslistens miljøordfører. Socialdemokraternes Torben Hansen sammenligner situationen med den, som fødevareområdet har oplevet med gammelt kød og hygiejneproblemer. Også her fik tilsyn med området den helt store tur med leen. Nu er det så naturog miljøovervågningen, der får kniven. Siden 2001 er over 600 medarbejdere fjernet fra miljøområdet. Og det ubehagelige er, at konsekvenserne først vil kunne mærkes, når det er for sent, siger Torben Hansen, der er partiets miljøordfører. Det er en skandale, at Connie Hedegaard nu amputerer de nye miljøcentre, samtidig med at man skal gennemføre et omfattende vandrammedirektiv, der bl.a. skal sikre danskerne rent vand, og habitatsdirektivet, der skal sikre naturen og dyrelivet, siger Torben Hansen. Venstres Eyvind Vesselbo stemte for finansloven sidste år og gav dermed bl.a. de kommende personalebesparelser på statens miljøcentre sin stemme. Alligevel er selv regeringspartiets egen miljøordfører parat til at kæmpe for at stoppe forringelsen. Det gør indtryk at læse sort på hvidt, hvilken åreladning centrene udsættes for, allerede inden den nye struktur har sat sig, og medarbejderne er faldet til ro med de nye opgaver. Det er helt uforsvarligt at tale om effektiviseringsgevinster på et tidspunkt, hvor klimaproblematikken er blevet mere påtrængende end nogensinde før. Venstre går ikke ind for, at miljøovervågningen skal lide yderligere last på dette tidspunkt. De penge bør kunne findes et sted, mener Eyvind Vesselbo. foto: Søren Hartvig Selv om regeringen har talt om rationaliseringsgevinster og stordriftsfordele i forbindelse med reformen, har vi kun set forringelser. Miljøet nedprioriteres, og det er helt indlysende, at det vil få nogle meget ubehagelige konsekvenser, siger Per Clausen, Enhedslistens miljøordfører. magisterbladet 14/07 5

6 Statens Miljøcentre miljø- overvågningen truet Miljøets vedligeholdelseskonto bliver stærkt beskåret, hvis miljøministeren gennemfører de bebudede besparelser på statens miljøcentre. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for overvågningen. af Pernille Siegumfeldt Alt imens den hjemlige baghave er i fare for at bukke under for ukrudt, har regeringen forrygende succes med at finpolere sin grønne profil på internationalt plan. Det betragtes som en kæmpe cadeau, at København er udpeget som vært, når FN holder sit kommende klimatopmøde i Det er også et stærkt miljøpolitisk lobbyarbejde, der de senere måneder har bragt markante politiske skikkelser til Grønland for at se på konsekvenserne af de globale klimaforandringer. Billeder af statsminister Anders Fogh Rasmussen og miljøminister Connie Hedegaard, sejlende mellem isbjerge i selskab med blandt andre Tysklands kansler, Angela Merkel, og 20 amerikanske senatorer med ansvaret for USA s CO 2 -lovgivning, har fyldt avisernes nyhedssektioner sommeren over, både hjemme og ude. Vilkårene for den nationale miljøindsats er anderledes trange. Kun otte måneder efter, at Miljøministeriet etablerede syv miljøcentre med ansvar for blandt andet miljøovervågningen, har centrene nu fået besked om, at hver sjette stilling skal nedlægges. I løbet af de næste tre år skal 578 årsværk ifølge ministeriets sparekatalog reduceres til 490. Især de tre store centre i Århus, Aalborg og Roskilde må holde for. Sidstnævnte bliver hårdest ramt og skal sige farvel til hver fjerde medarbejder. Besparelsen, der vil skære mere end 15 procent af lønbudgettet, er en del af den finanslovsaftale for 2006, som blev vedtaget med stemmer fra regeringen og Dansk Folkeparti. Men selvom det derfor næppe kommer som den store overraskelse, har såvel politikere som eksperter reageret skarpt på aftalens konkrete udmøntning i omfattende personalenedskæringer på samtlige syv centre. Enhedslisten og Socialdemokraterne har kaldt Connie Hedegaard i samråd om situationen, og også ind i regeringens egne rækker er der modstand. Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, er således parat til helt at fjerne den besparelse, han i sin tid var med til at vedtage. Det er meget voldsomt, det der skal ske. Jeg synes, at klimaproblemerne er blevet så påtrængende, at det vil være helt uforsvarligt at gennemføre yderligere forringelser i naturplejen og miljøover vågningen på nuværende tidspunkt, så jeg ser gerne, at besparelserne minimeres mest muligt eller fjernes fuldstændigt, siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo. Udhuling af ekspertisen Miljøministeriet slår selv en bekymret tone an i et internt notat om miljøcentrenes personalesituation, dateret den 28. juni i år. Her hedder det blandt andet: Generelt om situationen på centrene kan siges, at det lige akkurat går, men det kniber. Samme notat opstiller en række personalepolitiske tiltag, som skal forhindre, at de kommende personalebesparelser får negative konsekvenser for miljøovervågningen. Der tales om nye handlingsplaner, omstillinger og tilpasninger på et tidspunkt, hvor de ansatte dårligt har nået at pakke deres flyttekasser ud, efter at amterne blev nedlagt ved årsskiftet, og den nye struktur trådte i kraft. Der er afsat en pulje på kroner til kompetenceudvikling af de medarbejdere, der bliver tilbage, så knap trekvart millioner kroner på kursuskontoen skal være med til at dække de faglige huller, der vil opstå, når en bred vifte af erfarne fagpersoner forsvinder fra centrene. Netop udhulingen af den miljøfaglige ekspertise får både eksperter og politikere til at tale om en uansvarlig åreladning på området. Den mest direkte kritik kommer fra Peder Agger, der er professor ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund på Roskilde Universitetscenter. Det er totalt utidigt at skære ned på overvågningen af vores natur og miljø på dette tidspunkt. Klimaproblemerne har som bekendt udviklet sig til en global krise, siden kommunalreformen blev vedtaget. Bliver besparelserne på statens miljøcentre til virkelighed, vil det smadre den sidste rest af forsvarlig miljøovervågning i Danmark, siger professoren. Jo mindre vi overvåger vores natur og miljø, jo dårligere kender vi fremtiden. Fra det marine område, som er mit speciale, Foto: POLFOTO 6 magisterbladet 14/07

7 Det er meget voldsomt, det der skal ske. Jeg synes, at klimaproblemerne er blevet så påtrængende, at det vil være helt uforsvarligt at gennemføre yderligere forringelser i naturplejen og miljøovervågningen på nuværende tidspunkt, så jeg ser gerne, at besparelserne minimeres mest muligt eller fjernes fuldstændigt, siger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo. kender vi talrige eksempler på, hvor dyrt det er at handle på fornemmelsen i miljøspørgsmål. I den situation, som Danmark og resten af verden befinder sig i lige nu, er der tværtimod brug for at styrke overvågningen og forskningen, skaffe sig viden og data og holde sig løbende og tæt opdateret på alle fronter, uddyber Peder Agger. Kommuner på bar bund Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der med overdragelsen af opgaver fra amterne modtog ekstra 12 miljømedarbejdere i forbindelse med kommunalreformen, står i dag med det faglige ansvar for miljøovervågningsprogrammet herhjemme. Kurt Nielsen, der er forskningschef i DMU, henholder sig indtil videre til miljøministerens forsikringer om, at kvaliteten i miljøcentrenes opgavevaretagelse ikke forringes, selv om hver sjette medarbejder forsvinder. Vi ved endnu ikke, hvor reduktionerne vil ramme. Men jeg kan frygte, at de nødvendige specialistkompetencer på centrene forsvinder, så der bliver for mange huller i overvågningsprogrammet. Det vil i givet fald ramme både kommunernes miljøindsats, hvor medarbejderne i høj grad er afhængige af resultaterne fra overvågningsprogrammet, men også den nationale miljøindsats, som har et lige så stort behov for overvågningsdata, siger Kurt Nielsen. Per Christensen, der er professor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet, var som udgangspunkt meget positiv, da staten blev tildelt en klar rolle på miljøområdet i forbindelse med kommunalreformen. Med de bebudede nedskæringer efter kun otte måneder med den nye struktur synes han, miljøministeren handler uansvarligt. Connie forventer stordriftsfordele Skrækscenariet er, at Danmark simpelthen ikke længere har tilstrækkeligt med ressourcer til at gribe ind over for de miljøtrusler, vi ved kommer hen ad vejen. Målet med centrene var meget ambitiøst, men allerede nu lægger vi på afgørende områder som fx biodiversitet og vandkvalitet en lavere standard for vores indsats end det øvrige EU, pointerer Per Christensen. I sine hidtidige svar til kritikerne har Connie Hedegaard sagt, at hun på sigt forventer at hente nogle stordriftsfordele ved, at opgaven fra de tidligere amter nu er samlet i syv miljøcentre. Derudover er det op til ledelserne på de enkelte miljøcentre at finde ud af, hvordan man løfter opgaverne mest hensigtsmæssigt. Om det efter ministerens vurdering får negative konsekvenser for miljøovervågningen, at statens miljøcentre efter mindre end et år skal skære dybt i antallet af medarbejdere, vil hun få lejlighed til at redegøre for, når hun møder Folketingets Miljøudvalg senere i september. magisterbladet 14/07 7

8 DM fagforening for højtuddannede DM s forskningspriser 2007 I 2007 uddeler DM to forskningspriser inden for: Naturvidenskab Grænseoverskridende forskning Hver forskningspris er på kr , og fristen for indsendelse af indstillinger er 15. oktober Offentliggørelse og uddeling af priserne vil finde sted i DM 28. november Bedømmelsesudvalget består af: Professor Lene Lange, KU (formand) Professor Valery Forbes, RUC Professor Jeppe Dyre, RUC Eventchef Claus Christian Koch, EventHouse, Odense Cand.scient. Poul Kattler, Experimentarium, København Mere information om DM s forskningspriser kan findes på dm.dk/forskningspriser DM fagforening for højtuddannede DM er mødested for over kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab. Læs mere på dm.dk 8 magisterbladet 14/07

9 MUS-samtalen er hajfyldt farvand Den årlige medarbejderudviklingssamtale er en seance fyldt med faldgruber for både medarbejder og chef. Skal den lykkes, stiller det krav om åbenhed og helt præcise spilleregler, mener Dorthe Pedersen, der er lektor på CBS og ledelsesforsker. Hun har gransket i den måde, man afvikler MUS-samtaler på, især på de offentlige arbejdspladser, og advarer om, at seancen er hajfyldt farvand. Magtperspektivet er det mest oversete, nemlig den kendsgerning, at medarbejderudviklingssamtalen er en leg, vi leger og ikke et lige forhold mellem to personer. Især højtuddannede medarbejdere kan være tilbøjelige til at glemme, at det er chefen og ikke en jævnbyrdig, de fører en samtale med, fordi parterne kompetencemæssigt står lige, siger Dorthe Pedersen. Hun bakkes op af flere DM-tillidsrepræsentanter, blandt andre Anja Skjoldborg Hansen, der er AC-tillidsrepræsentant i De økonomiske Råd, en fusion mellem Institut for Miljøvurdering og Det Økonomiske Råd. Jeg har altid mindet AC erne om, at MUS-samtalen ikke er et frirum. Som medarbejder skal du tænke meget strategisk, før du går ind til samtalen og det er måske ikke alt, hvad du tænker, der tåler dagens lys, mener Anja Skjoldborg. psi Læs artiklerne om MUS-samtaler i DM Offentlig på siderne MUS-samtalen kan være direkte medvirkende til at pirke til stressniveuauet og den dårlige samvittighed hos de ansatte, mener ledelsesforsker på CBS Dorthe Pedersen Foto: Rune Backs Til alle DVIP er på KUA Bestyrelsen i DVIP-KUA har igennem længere tid ikke haft kræfter til at opdatere DVIP-KUA s medlemskartotek, så vi vil gerne bede alle DVIP er, gamle som nye, der er interesserede i at støtte vores arbejde for at forbedre forholdene for de deltidsansatte på KUA, om at sende en mail med fulde navn, adresse, telefonnummer og navnlig mail-adresse til: samt indbetale 100 kr. som kontingent for 2007 på vores bankkonto, reg.nr. 5201, kontonr Husk at skrive navn på indbetalingen! Klip denne annonce ud og sæt den op på kontoret på dit institut eller tag en masse kopier og læg dem i alle dine DVIP-kollegers bokse. Husk hinanden på det vi kan ikke fortsætte arbejdet uden jeres støtte! Med venlig hilsen Bestyrelsen i DVIP-KUA magisterbladet 14/07 9

10 lussing til undervisningsministeren Bertel Haarders forsøg på at styrke læreruddannelsen er sendt til tælling. Optaget på naturfagene er styrtdykket, og seminarieverdenen taler om en katastrofe. En række fagfolk giver her deres bud på en vej ud af krisen. af Thomas Bøttcher foto: POLFOTO Alt for meget undervisning i folkeskolens naturfag varetages af lærere, der ikke har en naturfaglig baggrund. Derfor var det et hovedfokus i omlægningen af læreruddannelsen, at naturfagene skulle styrkes. Men med et fald på hele 80 procent i antallet af ansøgere til de to største naturfaglige linjefag er reformen fra dag et forvandlet til noget nær en fiasko. For mange seminarier betyder den ringe interesse, at der er for få studerende til at oprette et naturfagshold, og dermed kan antallet af naturfagsstuderende blive endnu lavere, end ansøgertallet indikerer. Bertel Haarder har erkendt situationens alvor og sagt, at han er villig til at lytte med arme og ben til gode forslag, der kan begrænse krisen. Måske er der i seminarieverdenen et håb om, at han også bruger ørerne, for under arbejdet med reformen overhørte undervisningsministeren talrige advarsler, der netop forudså den aktuelle situation. Som Jesper Vinther, rektor på Aalborg Seminarium, siger: Læreruddannelsen er i bund og grund en humanistisk uddannelse, som man vælger, fordi man vil arbejde med mennesker. Hans pointe er, at mindre end 25 procent af de optagne på uddannelsen har en matematisk studentereksamen, og derfor har det været fatalt, at de nyoptagne som noget helt nyt har været tvunget til at tage stilling til, om de ville læse et stort naturvidenskabeligt linjefag dobbelt så stort i omfang som i den gamle uddannelse. Hvis man vil have en naturfaglig uddannelse, søger man mod universitetet, siger Jesper Vinther. Mangfoldighed forsvundet Holbæk Seminarium, der har en stor og velfungerende naturfagsafdeling, har blot modtaget to ansøgere til den fællesfaglige naturfagsdel. Hidtil har det været sådan, at man som studerende fik øje på naturfagene i studiets forløb og så tog et fag eller to. Men reformen har gjort fagene så store, at det ser ud til at være en for stor mundfuld at sluge for de studerende, siger rektor Peter Schiødt, der ligesom sine kolleger kalder ansøgertallet en katastrofe. Ifølge ham bør en del af løsningen være at reducere størrelsen på de største linjefag. Læreruddannelsen har en grundlæggende kvalitet i sin faglige mangfoldighed og i, at fagene belyser hinanden og tilsammen giver et blik på skolen. Det samspil er blevet nedtonet nu, hvor det første linjefag, de studerende skal vælge, er blevet umådeligt stort. Andre fagfolk peger på, at den ny uddannelse indeholder alt for mange bindinger og begrænsninger, som går imod de studerendes ønsker og gør det vanskeligt at organisere uddannelsen. Det er et krav, at man skal starte uddannelsen med et af de store linjefag; dansk, matematik eller naturfag. Men hvis man nu brænder for idræt, musik eller engelsk, hvorfor så ikke starte uddannelsen der, siger Jørgen Knudsen, rektor på Skårup Seminarium. Han peger også på, at reformen har sat en stopper for populærere linjefagskombinationer som engelsk og tysk samt historie og samfundsfag. Flere fag trues Indtil videre findes der kun sikre tal for de studerendes valg af de tre store linjefag. Men en ny undersøgelse på Aalborg Seminarium et af landets største seminarier hvor 88 procent af de nye studerende deltog, viser, at det langtfra kun er naturfagene, der er i farezonen. Hvis de studerende vælger linjefag som i prøvevalget, vil seminariet ikke kunne oprette linjefagene dansk som andetsprog, tysk, fransk og geografi, mens musik og materielt design er på vippen. Skal fagene alligevel oprettes, kan det kun ske med et ekstra økonomisk tilskud, siger rektor Jesper Vinther. Hvis ikke politikerne gør noget straks, frygter han, at seminariernes faglige miljøer ødelægges. Godt nok kan lærere pendle mellem halve stillinger på flere seminarier, men det giver ikke et fagligt miljø. Vi skal være verdens bedste og kritiseres for ikke at gøre det godt nok. Men hvis niveauet faktisk skal hæves, så er vi simpelthen nødt til at have et reelt fagligt miljø inden for de enkelte fag, siger Jesper Vinther. Formanden for fysik og kemilærerne, Martin Krabbe Silladsen, udtrykker det mindre diplomatisk. 10 magisterbladet 14/07

11 Linjefagene Med den ny læreruddannelse skal de studerende fra første dag vælge mellem tre obligatoriske linjefag: dansk, matematik og naturfag. Ifølge de første opgørelser har de fleste studerende valgt naturfag fra stik mod intentionerne i reformen. En ny undersøgelse blandt de nye studerende på Aalborg Seminarium viser samtidig, at andre fag er i farezonen. Hvis undersøgelsen holder vand, vil seminariet ikke kunne oprette linjefagene dansk som andetsprog, tysk, fransk og geografi, mens musik og materielt design er på vippen. Hvad nu? Undervisningsminister Bertel Haarder overhørte talrige advarsler om risikoen ved at indføre den nye linjefagsmodel. Problemet er selvfølgelig, at de vigende optag på linjefagene risikerer at ende i fyringer af lærere. Det er folk, der har en fagdidaktisk ekspertise, og når den forsvinder ud af læreruddannelsen, så tager det tid at opbygge den igen. Det er kun et lille problem nu, men til næste år lidt større, og om to år vil vi se det for fuld skrue, siger han. Formanden for rektorerne, Nils-Georg Lundberg, forventer, at undervisningsministeren straks nedsætter den følgegruppe, som forligspartierne var enige om skulle etableres sammen med den nye uddannelse. Også han mener, at naturfagskrisen må føre til øjeblikkelig politisk handling. Her og nu handler det om at sikre, at flest mulige af dem, der har valgt linjefaget, får mulighed for at starte, også selvom økonomien måske ikke hænger sammen. Det kan ske ved at give seminarierne ekstra midler. Et andet indgreb bør ifølge Nils-Georg Lundberg være at slække på adgangskravene. Men ligesom sine kolleger mener Nils-Georg Lundberg, at linjefagsmodellen bør ændres. Det simpleste vil i mine øjne være at flytte naturfag væk fra de obligatoriske fag og så splitte det op i natur/teknik og fysik/ kemi. Det vil gøre faget mindre, men med mulighed for at man kan samle de to dele, hvis det er det, man vil. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsministeren. magisterbladet 14/07 11

12 Danmark får ambitiøs forskningsportal Efter mange års tilløb har forskermiljøet fået sat skub i udviklingen af en netbaseret forskningsformidling. Målet er at opnå samme gennemslagskraft som den norske portal forskning.no, men det økonomiske fundament er stadig ikke på plads. af Helle Baagø, Tendens Hovedindholdet i videnskab.dk bliver forskningsnyheder og fakta om emner, der berører forskningen. Andre indholdselementer er temaer, forskerportrætter og multimediepræsentationer. Fokusgruppeundersøgelser har vist, at der er mange potentielle brugere blandt unge mellem 15-21, der er i gang med eller har taget en gymnasial uddannelse eller er interesserede i videnskab. Portalen forsynes efter planen med webfunktionaliteter som RSS feeds, podcasts, kalender, blogs, brugeruniverser, newsalerts osv. Videnskab.dk har indledt et samarbejde med forskning.no om udveksling af materiale, så det bliver mindre kostbart at producere temasites og multimediepræsentationer. Styregruppen består foreløbig af formanden, dr.phil. Kirsten Drotner, sekretariatschef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen Gitte Agerhus, professor Lars Qvortrup, professor Kim Schrøder og vicedirektør Bo Öhrström. Desuden har DR og Experimentarium hver en repræsentant i gruppen med observatørstatus. Danmarks Radio har været med til at udvikle portalen og skal også bidrage til nyhedsproduktionen fremover. 12 magisterbladet 14/07

13 Videnskab.dk hedder portalen, der skal sætte fokus på danske forskeres resultater og viden og sende letlæselige og skarpe nyheder om alt fra dna-strenge til lederegenskaber ud på nettet. En nyhedsredaktion med foreløbig fire journalister eller kommunikationsfolk på fuld tid skal sammen med forskere forsyne hjemmesiden med friskt indhold hver dag. Nyhederne målrettes især yngre brugere og dagspressen. Den redaktionelle model er den samme som på den norske portal som har unikke besøgende hver måned. Gesandt for forskersamfundet Målet for videnskab.dk er at blive dagsordensættende. Det fremgår af et stillingsopslag, hvor portalen søger sin første ansvarshavende redaktør. En folder om projektet taler om, at portalen skal skabe forståelse for, at forskning og udvikling har afgørende betydning for demokrati, velfærd og kultur. Formand for styregruppen dr.phil. Kirsten Drotner, der er professor i medievidenskab på Syddansk Universitet, er ikke bange for at tilslutte sig de store og ambitiøse visioner. Den skal være gesandt, som hun kalder det, for forskersamfundet i Danmark. Portalen giver forskerne en ny mulighed for at få resultaterne af deres forskning sendt hurtigt ud i den brede offentlighed. Og så skal den give skatteborgerne mere valuta for forskningskronerne, fortæller hun. Borgerne skal via sitet have mulighed for at komme i dialog med forskerne. Det er vigtigt for os, at der bliver tale om forskningskommunikation og ikke forskningsformidling. Projektet er et led i det øgede politiske fokus på forskningsformidling, som også afspejler sig i, at alle universiteter efter den seneste universitetslov ud over forskning og undervisning skal udbrede kendskab til videnskabens resultater og metoder, fremhæver Kirsten Drotner. Længe undervejs Videnskab.dk har været længe undervejs. Allerede i 2004 anbefalede en tænketank under Videnskabsministeriet, at der blev etableret en internetportal med samlet indgang til information om forskning i Danmark. At det har taget danske forskere så meget længere end deres norske, svenske og mellemeuropæiske kolleger at få etableret en internetportal til forskningsformidling, har Kirsten Drotner ikke nogen umiddelbar forklaring på. Men tilbageholdenheden betyder blandt andet, at det ikke har været muligt at få skabt et solidt og langtrækkende økonomisk fundament for portalen. Projektet er i startfasen støttet af Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Kulturministeriet. Sekretariatschef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen Gitte Agerhus fortæller, at videnskab.dk er på finansloven med et beløb på 2,5 mio. kroner, som hvis Finansloven vedtages dækker basisudgifterne i Der forhandles stadig med eksterne partnere, der skal medvirke til at sikre den varige drift. Kirsten Drotner fastholder, at der ikke er tale om en etårig testfase, men om en stor og flot satsning, som bliver permanent. Målsætningen er, at forskningsrådene og universiteterne på sigt finansierer portalen, ligesom det sker i Norge. Her bygger portalen på en andelsmodel med 33 forskningsinstitutioner og højere læreanstalter som medlemmer. Uafhængig journalistik Både styregruppens formand og andre drivkræfter sætter deres lid til, at portalen opnår så stor opmærksomhed, at den hurtigt får tilstrækkelige midler til den permanente drift. Det skal blandt andet ske efter den norske opskrift, hvor en gruppe uafhængige journalister ikke bare formidler forskningsresultater, men stiller de frække spørgsmål og vinkler kritisk på det videnskabelige materiale. Kirsten Drotner anser det for afgørende for troværdigheden, at den danske portal arbejder efter samme koncept. Hun ser den som en anledning til, at både forskerne og videnskabsjournalisterne rokerer ved vante forestillinger. Det er en gensidig proces, hvor forskersamfundet og journalisterne lærer at tage dette mere alvorligt, og hvor medierne forstår, at forskningsformidling ikke bare er at sakse den seneste artikel fra Science og gengive hovedpunkterne kritikløst, siger hun. Journalist Peter Hyldgård, som er tilknyttet videnskab.dk, forklarer, at projektgruppen i øjeblikket opererer med, at redaktøren skal have et slags frihedsbrev, som sikrer uafhængigheden. Vi er ikke interesserede i at komme med rygklappende journalistik. Det giver ikke de gode historier, siger han. Videnskab.dk skal efter planen i luften ved årsskiftet magisterbladet 14/07 13

14 lavere løn til mødre, højere til fædre En ny undersøgelse slår fast, at kvinder straffes lønmæssigt for at få børn, mens mænd belønnes. Noget tyder på, at det er kvindernes egne valg, der er årsagen. af Rie Nielsen foto: Jesper Voldgaard Det er dyrt at være mor. Det ved alle, der er det. Men det er ikke bare udgifter til bleer, sparkedragter, skoletasker og daginstitutioner, der belaster en mors pengepung. Hun får også en lavere løn, end kvinder der ikke er mødre. Det er netop påvist i en undersøgelse udarbejdet af adjunkt og ph.d. Marianne Simonsen fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og hendes mand, seniorforsker og ph.d. Lars Skipper fra AKF, Anvendt KommunalForskning. Nærmere bestemt får en mor gennemsnitlig 7,4 procent lavere løn end en ikke-mor. Populært fortalt har vi sammenlignet to kvinder, der ligner hinanden fuldstændigt. Forstået på den måde at de har samme alder og samme type uddannelse, de er bosat det samme sted, og deres forældre ligner hinanden så meget som muligt på de samme parametre. Den eneste åbenlyse forskel på de to kvinder er, at den ene er mor, den anden er ikke mor, forklarer Marianne Simonsen. Undersøgelsen er lavet på en stikprøve fra Danmarks Statistik på fem procent af befolkningen mellem 15 og 74 år. Vi har nogle fantastisk gode registerdata i Danmark, der giver helt præcise tal på, hvad folk reelt tjener. Og når vi betinger den rå bagage, mødre og ikke-mødre har med sig, er der altså en lønforskel på cirka 7 procent, slår Marianne Simonsen fast. Børnestraffen Noget af forklaringen på denne børnestraf eller child penalty, som man kalder det i forskerkredse, skal hentes i kvindernes adfærd på arbejdsmarkedet. Marianne Simonsen har tidligere været med til at påvise, at mødre vælger den offentlige sektor frem for den private. Hele 60 procent af kvinderne i det offentlige er mødre, mens kun 40 procent af kvinderne på det private arbejdsmarked har født. Når man ser på kvindernes arbejdsmarkedshistorik, så kan det forklare en rigtig stor del af børnestraffen, påpeger Marianne Simonsen. For kvinder beskæftiget i den private sektor kan arbejdsmarkedshistorikken faktisk forklare hele forskellen, mens den kan reducere forskellen i det offentlige til omkring 3 procent. Arbejdsmarkedshistorikken er historien om, hvordan en person bevæger sig ind og ud af arbejdsmarkedet. Altså perioder med arbejdsløshed, orlov, sygdom eller bare mangel på deltagelse. Og en mor forlader jo arbejdsmarkedet for en kortere eller længere periode, når hun får et barn et forhold, der ikke gælder for en ikke-mor. Når man forlader arbejdsmarkedet af en eller anden grund, følger man jo ikke med den lønudvikling, der sker, mens man er væk. Det sker, uanset om man er ude på barsel eller af en anden grund. Og i det private er det altså nok til at forklare forskellen på en mors og en ikke-mors løn, forklarer Marianne Simonsen. I den offentlige sektor forholder det sig derimod lidt anderledes. Her er der stadig en lønforskel på op til 3 procent, selvom man tager højde for kvindens arbejdsmarkedsadfærd, påpeger Marianne Simonsen. Andre præferencer Økonomen understreger, at hun ikke har nogen udregninger, der kan forklare de resterende op til 3 procent lønforskel på en mor og en ikke-mor i det offentlige. Men jeg kan komme med et hypotetisk bud på det. En forklaring kunne være, at mødre har andre præferencer end løn, anslår Marianne Simonsen. Den offentlige sektor tilbyder nemlig bedre forhold til kvinder, der vil være mødre. Der er for eksempel fuld løn under barslen, hvor man i det private må gå på dagpenge. Og i det offentlige kan man gå fra otte uger før terminen, hvor man i det private typisk skal blive på arbejde indtil fire uger før fødslen. Derfor kan man sagtens forestille sig, at kvinder i den offentlige sektor også i en lønforhandling vil vægte vilkårene anderledes, så for eksempel et gode som flekstid kommer før lønforhøjelse, påpeger Marianne Simonsen. Diskrimination Men det er som sagt kun en hypotese, som kunne være interessant at få belyst. På samme måde ville Marianne Simonsen ønske, hun kunne finde en metode til at finde ud af, om resten af lønforskellen mellem mødre og ikke-mødre kan forklares ved diskrimination. Det er helt åbenlyst, at det vil være skønt at kunne identificere, om der er tale 14 magisterbladet 14/07

15 om diskrimination eller ej. Men med de eksisterende data er det desværre ikke muligt, slår Marianne Simonsen fast med et smil. Som fagøkonom er det ikke op til mig at afgøre, om det er retfærdigt, at kvinderne skal bære denne byrde også. Altså at de må miste lønindtægt, fordi de vælger at få børn. Men når man ser på tallene, så mener jeg ikke, man entydigt kan sige, at der er tale om diskrimination, fordi kvinderne faktisk kan vælge noget andet end det, de vælger, som sætter dem i den situation, hvor de må bøde lønmæssigt, påpeger Marianne Simonsen. Hun hentyder til, at de fleste mødre jo selv vælger at få børn og tage barsel. Det er jo et valg, man tager, og det kan jeg ikke se noget dårligt i. Så længe man bare er bevidst om, hvad det er, man gør. Hvis man fra politisk side vil ændre på kvindernes barselsoptag, må man ændre på barselsreglerne, slår Marianne Simonsen fast. Marianne Simonsen har sammen med sin mand, Lars Skipper, undersøgt lønforholdene for mødre og fædre på det offentlige og det private arbejdsmarked. De har fundet ud af, at mødre tjener 7,4 procent mindre end ikkemødre, men at fædre til gengæld tjener 6 procent mere end ikke-fædre. Marianne Simonsen havde termin to dage efter, dette billede blev taget. Hun og hendes mand har valgt, at hun skal udnytte de 24 uger med fuld løn, hun kan få efter fødslen, og han derefter tager de 10 uger, han kan få med fuld løn. Far tjener mere Og når man så ser på, hvordan det påvirker en mands indkomst, at han bliver far, får det hele en tendens til at udjævne sig. Marianne Simonsen og Lars Skipper påviser nemlig i samme undersøgelse, at en far tjener gennemsnitligt 6 procent mere end en sammenlignelig mand, der ikke er far. Her har vi ikke kigget på arbejdsmarkedshistorikken, så vi ved ikke så meget om, hvorfor det forholder sig sådan. Men tidligere studier har vist, at fædre arbejder mere, når de får en forsørgerpligt, fortæller Marianne Simonsen. Men for Marianne Simonsen og Lars Skipper var det nu ingen overraskelse, at tingene forholder sig, som de gør. Det er jo oftest manden, der tjener mest, og derfor vil det med de nuværende barselsregler være dyrest for familien, hvis manden mister sit job eller holder en lang orlov, påpeger Marianne Simonsen. Og oftest er det jo sådan, at det er kvinden, der vælger at tage en lang orlov i forbindelse med en fødsel, samtidig med at det er hende, der typisk bruger signifikant mere tid på arbejdet i hjemmet end manden. Så det ser altså ud til, at det er familiernes egne valg, når kvinden prioriterer andre forhold end løn, og manden til gengæld arbejder og tjener mere. magisterbladet 14/07 15

16 16 magisterbladet 14/07

17 kvinder stiller ydmyge lønkrav Flere tusind kroner adskiller højtuddannede mænd og kvinders forventninger til den første løncheck. Det skal der gøres noget ved, og arbejdsgiverne bærer et stort ansvar, mener DM s ligestillingskonsulent. af Franciska Lee Beckett foto: Janneke Abildskov Godt kr. Så meget mindre vurderer de unge kvindelige studerende på landets videregående uddannelser, at de skal have i startløn i forhold til deres mandlige medstuderende. Og det i en tid med lav arbejdsløshed og stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En ny undersøgelse af de studerendes lønforventninger viser, at kravet om ligeløn ikke er nået ned til de unge. Mens mændenes lønkrav vokser i disse år, stagnerer kvindernes. Arbejdsgivere bærer ansvar På blot et år er de mandlige studerendes forventninger til startlønnen steget med 900 kr., så de i dag forventer en løn på kr. Kvindernes forventninger ligger i år på kr., hvilket er nøjagtig det samme som sidste år. Det viser resultaterne fra analysen WorkRep Students 2007, som vikar- og rekrutteringsvirksomheden Moment hvert år laver i samarbejde med konsulentfirmaet Reputation Institute. Undersøgelsen er lavet blandt mere end studerende fra videregående uddannelser i Danmark. Ligestillingskonsulent i DM Gitte Grønnemose Butler mener, at en af årsagerne til, at kvindernes forventninger ligger væsentlig lavere end mændenes, er, at kvinder og mænd forholder sig til, at der reelt er lønforskelle på det danske arbejdsmarked. Det betyder, at de justerer forventningerne ud fra den reelle viden og erfaring, de har. Her mener jeg, der ligger et ansvar hos arbejdsgiverne, for det er rent faktisk ulovligt at give kvinderne en lavere løn for samme arbejde, pointerer Gitte Grønnemose Butler. Dårligt udgangspunkt for forhandling Når tallene på de første lønsedler er forskellige for kvinder og mænd med samme uddannelsesmæssige baggrund, betyder det nødvendigvis, at mændene står i en bedre udgangsposition i forbindelse med lønforhandlinger. Det gør kun problemet med ulige løn større, mener ligestillingskonsulenten. Når vi så samtidig ved, at kvinder, der får børn, ofte også oplever, at deres løn stagnerer, når de er på barsel, mens deres mandlige kolleger stiger i løn, så har vi jo problemerne. Derfor er det så vigtigt, at kvinderne får forhandlet en god løn på plads i den første ansættelse. For der er jo ingen, der påstår, at kvinderne er dårligere kvalificeret til de akademiske job, siger Gitte Grønnemose Butler. Hjælp fra kønsopdelt lønstatistik Ifølge Gitte Grønnemose Butler er det vigtigt, at tillidsrepræsentanterne er opmærksomme på problemet, så de kan rådgive medlemmerne mere specifikt om, hvad de er værd. Hun mener samtidig, at det er vigtigt, at arbejdspladserne er opmærksomme på nogle af de indbyggede farer, der kan være ved at tro, at løn og personalepolitikker er kønsneutrale. For det er de sjældent, pointerer hun. Både offentlige Lønforventning 2007 God idé med kønsopdelte lønstatistikker på arbejdspladserne. Det er indimellem først, når man ser tallene sort på hvidt, at det går op for en, at der er et problem, siger DM s ligestillingskonsulent Gitte Grønnemose Butler. arbejdspladser og private virksomheder bør gøre det til en vane at redegøre for, hvilke konsekvenser fx kriterierne for tillæg har for kvinder og mænd, siger ligestillingskonsulenten. Hun mener også, at det er en god ide at lave kønsopdelt lønstatistik på de enkelte arbejdspladser. Indimellem er det nemlig først, når man ser tallene sort på hvidt, at det går op for én, at der er et problem, forklarer hun. Kvindelige studerende forventer godt kr. mindre i løn i deres første job end deres mandlige medstuderende Alle Mandlige Kvindelige Gns. lønforventning 2007 Kr Kr Kr Gns. lønforventning 2006 Kr Kr Kr KILDE: REPUTATION INSTITUTE magisterbladet 14/07 17

18 kvinder bryder social arv Kvinderne er talstærkt repræsenteret, når dørene slås op til forelæsning på landets universiteter. Ny forskning viser samtidig, at kvinderne er bedre til at bryde den sociale arv end mændene. Tre gange så mange kvinder læser på universitetet i dag som for 20 år siden. De overhaler mændene, der på 20 år har fordoblet antallet af universitetsstuderende. Det viser de nyeste tal fra Det er første gang, vi har kunnet dokumentere, at den sociale arv er under opbrud. Hidtil har det ellers set ud til, at den evige afstand mellem børn fra akademikerhjem og børn fra ufaglærte hjem var urokkelig, siger seniorforsker Martin Munk fra Socialforskningsinstituttet til Berlingske Tidende. Martin Munk har sammen med økonomen James McIntosh fra Concordia University i Canada analyseret tallene på, hvem der er startet på en uddannelse de seneste 20 år. Tallene baserer sig på piger og drenge fra fem fødselsårgange. I 1985 gik seks procent af kvinderne på universitetet, mens det gælder for 19 procent i dag. I årene er antallet af universitetsstuderende kvinder, hvis mødre ikke har nogen uddannelse, tredoblet. Martin Munk og James McIntosh mener, at gratis uddannelse, ungdomsuddannelser og en høj SU har haft en stor betydning for den udvikling. Derudover kan socialpolitiske tiltag som dagpenge og børnebidrag også have haft stor indflydelse. Inden den negative sociale arv bliver helt afblæst, er det nok værd at få proportionerne i orden. For der er stadig lang vej, før de unge vælger fremtid uafhængigt af deres fortid. Halvdelen af kvinderne, hvis forældre har en akademisk uddannelse, vil nemlig søge ind på universitetet, mens det kun gælder ti procent af kvinderne med uuddannede forældre. Desuden ved vi ikke, om personerne fra vores undersøgelse virkelig klarer deres studier. Min forventning er, at lidt flere fra de ikkeakademiske hjem falder fra midt i uddannelsen, men det ved vi først i 2010 og 2012, siger Martin Munk. flb Foto: Scanpix 18 magisterbladet 14/07

19 ligestilling får ringere vilkår Er det rimeligt, at Kvinderådet ikke længere skal have støtte til arbejdet med at sætte ligestilling på dagsordenen i FN? Ja, siger Udenrigsministeriet. Nej, siger Kvinderådet, der bakkes op af DM s ligestillingskonsulent. af Benedikte Ballund foto: POLFOTO Når FN den 18. september indleder sin 62. generalforsamling, er der stor risiko for, at det bliver uden dansk ligestillingsekspertise. Kvinderådet, der ellers har været med i den officielle danske delegation i mere end 50 år, er nemlig blevet ramt af Udenrigsministeriets beslutning om at bryde en lang tradition for at invitere en række græsrodsorganisationer med til den årlige generalforsamling. Kassen er simpelthen blevet smækket i, og NGO erne har fået besked på, at de selv må til lommerne, hvis de vil have en repræsentant med til New York. Så langt rækker Kvinderådets budget imidlertid ikke, og dermed får ligestillingen også ringere vilkår for at komme til orde. Vores repræsentants opgave er blandt andet at stille spørgsmål om ligestillings- og kønspolitiske aspekter, som ofte er meget relevante i forhold til emner som udviklingsbistand, krig og fredsbevarende arbejde. Og de spørgsmål vil ikke blive stillet, hvis vi ikke sidder der og forsøger at være vagthund, siger Randi Iversen, der er rådets forkvinde og selv tidligere har deltaget som repræsentant i delegationen. Også DM s ligestillingskonsulent, Gitte Grønnemose Butler, vurderer, at det er vigtigt, at rådet bliver en del af delegationen. Hvis Kvinderådet ikke deltager, er der ikke nogen i delegationen, der har ekspertise i ligestillingsspørgsmål, siger hun. Hun peger samtidig på, at der mere end nogensinde er behov for, at kvinders rettigheder sættes på dagsordenen, fordi fx retten til fri abort og prævention er under pres både i resten af verden og internt i EU. Ikke længere i front Beslutningen om at fjerne støtten til NGO ernes deltagelse blev truffet for tre år siden og var en del af en større justering, der også betød, at Folketinget skulle afholde politikernes udgifter, hvis de var med i delegationen. Danmarks plads i Sikkerhedsrådet i gav imidlertid NGO erne to års ekstra finansiering, fordi udenrigsminister Per Stig Møller gerne ville sikre de danske NGO ers i øvrigt meget værdifulde deltagelse i debatten, som han skrev i et brev i Men nu er støtten altså faldet endegyldigt bort trods organisationernes protester. At alle medlemmer af delegationen selv skal betale, er ikke at ligestille medlemmerne. Beslutningen favoriserer velhavende Udenrigsminister Per Stig Møller får sandsynligvis ikke nogen køns- og ligestillingsekspertise med i den officielle danske delegation til FN s generalforsamling. Bruddet med en lang tradition for at finansiere NGO eres deltagelse betyder nemlig, at Kvinderådet er udelukket fra at komme med. institutioner og organisationer, siger Randi Theil Nielsen, der er sekretariatsleder i Kvinderådet. Hun peger desuden på, at delegationsmedlemmerne som regel selv har bidraget økonomisk ved at bruge deres ferie på at deltage i delegationen, og at deres indsats ikke kun har været til gavn for dem selv, men også for offentlighed og ministerier, der har trukket på Kvinderådets viden om temaerne på den globale dagsorden. I skrivende stund håber rådet derfor stadig, at Udenrigsministeriet vil besinde sig og finde en måde at sikre, at også organisationer uden store budgetter får mulighed for at bidrage med deres ekspertviden. Ikke mindst fordi det er noget, Danmark selv lægger vægt på i bistandspolitikken. I DANIDA-regi taler man ofte om, at det er vigtigt og kendetegnende for et demokratisk samfund, at man har civilsamfundet med i den politiske beslutningsproces. Derfor er det mærkeligt, at Danmark nu går bort fra at være avantgarde på området og træder flere skridt tilbage, siger Randi Theil Nielsen. Læs mere om Kvinderådet på magisterbladet 14/07 19

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge netværkene til at inspirere dig

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

DM dansk magisterforening årsrapport 2013

DM dansk magisterforening årsrapport 2013 DM kort fortalt 2013 1 2 Christian Strøm har været adm. direktør i DM siden 2008. Som øverste administrative chef i DM er han ansvarlig for et budget på 150 millioner kroner og 110 fuldtidsansatte medarbejdere.

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

t i t e l p å a f s n i t

t i t e l p å a f s n i t t i t e l p å a f s n i t 1 Bliv medlem af DM Fordele i dit arbejdsliv dm.dk 2 0 1 0 2 a r b e j d s l i v Kan du se dig selv? DM hører til de mest erfarne og bredeste fagforeninger i Danmark. Det betyder,

Læs mere

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked

dm privat En køn løn Rapport fra et delt arbejdsmarked dm privat n r. 2 0 4. j u n i 2 0 1 0 SektorEN for privatansatte Mænd er mere værd 3 Ny overenskomst kan løfte kvinder 6 Effektiv kur mod ulige løn 8 Telegigant på vej mod ligeløn 10 Fars Kram gavner kvinder

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Til at lære mere om IDAs mange fordele. Viden der styrker ida.dk

Til at lære mere om IDAs mange fordele. Viden der styrker ida.dk Viden der styrker ida.dk Ingeniørforeningen, IDA er en interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere Til at lære mere om IDAs mange fordele EN GOD fagforening GÅR ALTID FORREST

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov En pjece til mænd om barsel Far på barsel Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov 1 Kære Helt konkret mener HK, at 12 uger af barselsorloven skal øremærkes til fædre. 2

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere