SUNDHEDSPLAN Skanderborg Kommune. Sagsnr P

Transkript

1 SUNDHEDSPLAN Skanderborg Kommune Sagsnr P

2 Indholdsfortegnelse Oversigt over tiltag i side 2 område 1 - Tobak side 3 område 2 - Alkohol side 7 område 3 - Somatik: KOL/ lungekræft/ lungebetændelse side 11 område 4 - Psykiatri: Angst og depression side 12 1

3 område 1 TITEL EJER Politisk TOBAK udvalg 1.1. Røgfri fællesskaber for unge på Campus K&S 1.2. Rygestop-indsats i Højvangen K&S 1.3. Rygestopindsats for gravide og barslende forældre K&S 1.4. Rygestoptilbud til alle K&S område 2 TITEL EJER Politisk ALKOHOL udvalg 2.1. Analyse af rusmiddelbehandling til borgere med hjerneskade og misbrug SOC 2.2. Systematisk tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer SOC 2.3. Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer SOC 2.4. Styrket indsats for borgere med sindslidelser og misbrug vha. Koordinerende planer 2.5. Implementering af handleplaner fra rusmiddelstrategien på ungdomsuddannelserne Æ&H B&U SOC U&B område 3 SOMATIK: KOL/ lungekræft/ lungebetændelse TITEL EJER Politisk udvalg 3.1. Tidlig opsporing af KOL K&S 3.2. En forstærket systematisk indsats for mænd med lungekræft og behov for rehabilitering K&S område 4 TITEL EJER Politisk PSYKIATRI: Angst/depression udvalg 4.1. Handleplan - Styrket indsats for borgere med angst og depression K&S 4.2. Lær at tackle angst og depression for unge K&S 4.3. Handleplan - Unges robusthed og mesteringsevne i relation til angst og K&S depression 4.4. Implementering af angsttilbud til børn B&U U&B 4.5. Implementering af fælles faglig forståelsesramme for arbejdet med robusthed hos børn, unge og forældre B&U U&B 2

4 område 1 TOBAK 1.1. Røgfri fællesskaber for unge på Campus Unge med tilknytning til skole eller ungdomsuddannelse på Campus Skanderborg Som led i den politiske forandring Røgfrit Skanderborg 2025 skal der med dette tiltag sættes fokus på tobaksforebyggelse blandt unge, herunder fremme af røgfri miljøer og unges fravalg af rygestart. Forskning viser, at jo tidligere rygedebut, den unge har, jo større risiko for afhængighed af tobak senere i livet. Omvendt; hvis man stadig er ikke-ryger som 19-årig, er risikoen for, at man senere bliver dagligryger, meget lille. Ungeprofilundersøgelsen for 2015 viser, at 80 % af eleverne i 9. klasse i Skanderborg Kommune aldrig har prøvet at ryge, hvilket er højere end på landsplan, mens kun 2,6 % i 9. klasse er dagligrygere. En del elever, der i folkeskolen kun har røget lejlighedsvist eller aldrig har røget, bliver i løbet af de sene teenageår dagligrygere, hvis de kommer ind i et miljø, hvor det er almindeligt at ryge. Derfor er skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse og opstarten i et nyt miljø kritiske tidspunkter, hvor mange unge begynder at ryge mere regelmæssigt og måske bliver så afhængige, at de ikke kan stoppe. Den tobaksforebyggende indsats, fx i et ungdomsmiljø, skal tage udgangspunkt i at fremme røgfri miljøer med det formål 1) at skabe en røgfri norm på stedet, 2) at gøre rygningen mindre legal og 3) at reducere tilskyndelsen/motivationen til rygning. Udover at arbejde med røgfri rammer, skal de unge tilbydes effektive metoder til rygestop eller rygereduktion, hvis de først er begyndt at ryge, jf. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke på tobaksområdet. Med afsæt i Ungeprofilundersøgelsens resultater om rygeadfærd og -vaner, skal der planlægges og gennemføres en flerstrenget indsats for at fremme røgfri fællesskaber. en skal være med udgangspunkt i Campus Skanderborg. Her skal der laves en kortlægning af de forskellige skoler, herunder UCS10, og ungdomsuddannelserne for at afdække behovet for en indsats. De foreløbige resultater af undersøgelsen viser nemlig stor variation i rygeprævalensen på de forskellige skoler. en skal også inddrage de unges fritidstilbud på Campus, fx fitnesscenter og svømmehal. Ambitionen med tiltaget er, at der på udvalgte skoler og uddannelsesinstitutioner laves partnerskabsaftaler og skabes ledelsesmæssig opbakning med fokus på de mange fordele, der er ved at være en skole uden røg: En renere skole, bedre image, gladere naboer og engagerede/sunde elever. Tiltaget skal stile mod, at skolernes ledelser, medarbejdere og ikke mindst elever inddrages i udviklingsprocessen af nye tiltag, som kan fremme røgfri fællesskaber, fx alternative pauseaktiviteter, ny ryge- eller sundhedspolitik, attraktive røgfri udemiljøer og rygestoptilbud og events målrettet unge. Dog er omfanget af indsatsen afhængig af skolernes interesse for samarbejdet. et med indsatsen er at etablere samarbejde og partnerskabsaftaler gerne med flere skoler og uddannelsesinstitutioner og på disse arenaer at udvikle tiltag, der fremmer røgfri fællesskaber. 3

5 Nr. 1.2 Rygestopindsats i Højvangen Borgere i og omkring Højvangen, der ryger. en i Højvangen tager udgangspunkt i området med etagebyggeri, som er kendetegnet ved en høj andel af borgere på overførselsindkomst og en høj andel af rygere. For at nå målgruppen iværksættes en proaktiv rekrutteringsindsats i form af uopfordret, telefonisk henvendelse til beboerne med et tilbud om at deltage i et fleksibelt rygestoptilbud i nærområdet. en indgår i den politiske forandring Røgfrit Skanderborg 2025 og er et svar på udfordringen om at reducere ulighed i sundhed, jf. Sundhedspolitikkens strategispor 2. En undersøgelse fra SFI fra 2016 viser, at rygere, der ringes op af en rygestoprådgiver, har omtrent dobbelt så stor chance for at blive røgfri i forhold til rygere, der selv skal gøre en indsats for at komme i gang med et rygestop. Udover proaktiv rekruttering, skal der etableres samarbejde med lokale aktører i Højvangen, herunder Projekt Højvangen, boligforeningerne, ejendomsfunktionærerne, frivillige samt kommunale frontmedarbejdere, som alle skal være med til at formidle tilbuddet om gratis hjælp til rygestop og gratis nikotinerstatning. Evidensen viser, at placeringen af rygestopkurset har stor betydning for deltagelsen, fordi der er en lav grad af mobilitet for at tage imod hjælp til rygestop. Derfor skal rygestoptilbuddet placeres i Højvangen med mulighed for at møde andre fra nærmiljøet, og kurset bliver med løbende optag, så man kan begynde, når motivationen er til stede. Det bliver de samme rygestoprådgivere, der: - gennemfører opringningerne til borgerne - etablerer kontakt med samarbejdspartnerne i området - fremgår af informationsmaterialet - gennemfører de indledende samtaler med deltagerne og - står for rygestopkurserne. Erfaringer med lignende projekter viser, at denne genkendelighed har stor betydning for at opnå borgernes interesse og tillid. Aktivitetsmål: At gennemføre minimum 500 opkald, hvor telefonen bliver taget, i foråret 2016 og igen i efteråret 2016 alternativt i foråret At rekruttere i alt 30 deltagere pr. opkaldsrunde via opkald eller egne tilmeldinger. Effektmål: At 40 % er røgfri efter kursets afslutning. At 25 % er røgfri efter 6 måneders opfølgning Nr Rygestopindsats for gravide og barslende forældre Gravide, dennes partner og barslende forældre, der ryger. Ofte er der tale om unge (mødre) med kort eller ingen uddannelse. Rygning blandt gravide er forbundet med en særlig helbredsmæssig risiko for barnet. Rygningens skadelige virkning viser sig bl.a. ved flere spontane aborter, for tidlig fødsel og lavere fødselsvægt. Det er dokumenteret, at tidligt rygeophør i graviditeten reducerer de negative konsekvenser på fosteret betydeligt, hvorfor det er særligt vigtigt med en tidlig forebyggende indsats. 4

6 Udsættelse for passiv rygning er ligeledes forbundet med særlig risiko for barnet, fx øget risiko for astma og andre luftvejsinfektioner. Langt de fleste gravide og barslende, der ryger, er bekendte med skadesvirkningerne, hvorfor mange forbinder rygningen med skyld og skam. Gruppen er ofte sårbar, stigmatiseret og udfordret af andre sociale problemer. Det kalder på en særlig målgruppetilpasset indsats, hvilket også er en af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for tobak. I Region Midtjylland ryger næsten 8 % af de gravide, jf. Det medicinske fødselsregister fra I Skanderborg Kommune er gruppen af gravide og barslende, der ryger, formodentlig noget mindre. Dette skøn er baseret på Sundhedstjenestens erfaring samt tal fra børnedatabasen for 2013, der viser, at under 1 % af kommunens nyfødte udsættes for passiv rygning. Tallene er sandsynligvis behæftet med en vis grad af underrapportering. Rygestopbasen viser, at under 1 % af deltagerne på de kommunale rygestopkurser i 2015 er blevet opfordret af deres jordemoder til rygestop. Som led i den politiske forandring Røgfrit Skanderborg 2025 blev der i 2015 taget hul på en fælles, målrettet indsats, som skal udbygges i den kommende periode. Der er etableret et samarbejde med jordemoderkonsultationen i Skanderborg Sundhedscenter om henvisning af gravide rygere, mens Sundhedstjenesten står for opsporing og henvisning af barslende. Ydermere vil der blive etableret et individuelt rygestoptilbud til målgruppen. Der stiles mod at gøre indsatsen flerstrenget ved at tilbyde forskellige muligheder for hjælp til rygestop og at inddrage nye samarbejdspartnere, herunder: - Stoplinien, der tilbyder et særligt telefonisk rådgivningsforløb for gravide og barslende. - Kommunens apoteker i forhold til information om hjælp til rygestop. - Svangre- og Ultralydsambulatoriet på Hospitalsenheden i Horsens i forhold til elektronisk henvisning til rygestop for at nå de gravide, så tidligt som muligt i graviditeten. Aktivitetsmål pr. år: - At der modtages 5 henvisninger fra fx jordemoderkonsultationen eller sundhedsplejerskere. - At der gennemføres 4 rådgivningsforløb i Sundhedstjenesten - At der gennemføres 3 rådgivningsforløb hos Stoplinien. Nr Rygestoptilbud til alle Borgere i og ansatte ved Skanderborg Kommune, der ønsker hjælp til at gennemføre et rygestop. Denne indsats handler om fortsat at imødekomme alle de borgere og ansatte, som er motiveret for hjælp til rygestop. Det sker som led i udmøntningen af den politiske forandring Røgfrit Skanderborg Kommunen skal vedligeholde og videreudvikle en ambitiøs indsats med en bred vifte af rygestoptilbud; individuel rådgivning, gruppeforløb og skræddersyede forløb, fx i eget hjem (fx hvis borgeren har angst), til flygtninge eller på virksomheder. Tilbuddene skal fortsat være placeret geografisk spredt i kommunen og eksponeres via PR-indsatser, kampagner og kommunalt frontpersonale. Derudover skal der være fokus på at kvalitetssikre forløbene med effektmål, der lever op til målsætningerne i kommunens tobaksstrategi. Dvs. minimum 60 % er røgfri ved kursets afslutning og 40 % efter et halvt år. Det indebærer, at der løbende tilbydes kompetenceudvikling til rådgiverne og mulighed for netværk på tværs af indsatsen. I Skanderborg Kommune tager alle rygestopkurser udgangspunkt i de evidensbaserede undervisningskoncepter fra Kræftens Bekæmpelse. I 2015 har der været en lille overvægt af kvinder på de kommunale rygestopkurser, og kvinderne har ligeledes de bedste succesrater. Hvis den tendens fortsætter, kan der vise sig et behov for at udvikle nye målgruppetilpassede forløb for mænd, fx med et konkurrenceelement eller rygestop kombineret med naturoplevelser og/eller motion. 5

7 Tiltaget vil også indebære en systematisk informationsindsats for udvalgt kommunalt personale, der kan være med til at pege på nye relevante målgrupper og arenaer for rygestoptilbud, fx i Æ&H. Det kan være målrettede forløb for borgere med KOL eller lungekræft, ældre borgere på aktivitetscentre, borgere med psykisk sygdom eller elever, som er i praktik, fx som sosuhjælpere. For at implementere Kommune 3,0 vil en videreudvikling af rygestopkoncepterne også indebære en større grad af fællesskab og frivillighed, før, undervejs og efter et forløb. Det kan fx være: -brugerinddragelse i forbindelse med videreudvikling af forløb -rekruttering til rygestop via foreninger, fx patientforeninger og sportsklubber -deltagelse af ex-ryger på forløbene til inspiration -fællesskaber på (eller konkurrencer mellem) arbejdspladser og foreninger ifm. rygestop. -Exit-strategier, fx fællesskaber baseret på frivillige kræfter efter endt rygestopforløb. Aktivitetsmål pr. år: At gennemføre 285 rygestopforløb, heraf minimum 200 deltagere på kommunale forløb. Effektmål pr. år: At minimum 60 % af deltagerne på de kommunale forløb er røgfri ved kursets afslutning, og minimum 40 % et halvt år forløbets afslutning. 6

8 område 2 ALKOHOL Nr Analyse af rusmiddelbehandling til borgere med hjerneskade og misbrug Borgere med samtidigt misbrug og hjerneskade Mange borgere med misbrug har - eller i risiko for at få - en hjerneskade. Såvel stof- som alkoholmisbrug påvirker hjernen, og hjerneskade kan således opstå enten direkte eller som en konsekvens af den adfærd, der er forbundet med misbruget. Det kan bl.a. skyldes fald, slag eller ulykker men kan også skyldes fejl- eller underernæring, vitaminmangel m.m. Følgevirkningerne af hjerneskade i forbindelse med misbrug er mange, og kan f.eks. være forvirring og desorientering, problemer med hukommelse, kommunikation og forståelse, personlighedsændring eller tab af problemløsningsevne. For mange medfører hjerneskade desuden depression. Problemstillingen kompliceres yderligere, når der er et fortsat aktivt misbrug. Dette kan i sidste ende betyde at borgeren får behov massiv støtte eller ikke er i stand til at klare sig selv. En optælling foretaget for nylig i fagsekretariatet ældre/handicap viser, at mindst 36 borgere aktuelt er placeret i plejebolig som følge af alkoholdemens. Nærværende forslag til indsats i SP16-18 fokuserer på, hvordan der i regi af rusmiddelbehandling dels kan tages højde for allerede erhvervet hjerneskade, dels kan forebygge yderligere forværring af hjerneskade. Selvom hjerneskade er udbredt blandt borgere med misbrug, så har der været et meget lille fokus på hjerneskade i rusmiddelbehandling generelt. Det betyder, at borgere med hjerneskade tilbydes behandling efter samme metoder, som borgere uden hjerneskade. Derved er der stor risiko for at borgeren ikke profiterer af indsatsen, og dermed frafalder behandlingen. Der er derfor behov for en analyse, der kan pege på; - Hvordan borgere med samtidigt misbrug og hjerneskade kan spottes i rusmiddelbehandlingen - Hvilke screeningsredskaber, der kan tages i anvendelse, når der er mistanke om hjerneskade - Hvilken behandlingstilgang/metode, der er anvendelig i rusmiddelbehandlingen for målgruppen - Hvilken kompetencetilførsel (eksisterende medarbejderes opkvalificering) og/eller ressourcetilførsel, der er behov for med henblik på at løfte opgaven, herunder evt. en cost-benefit-analyse Tiltaget består altså af en analyse med henblik på udarbejdelse af anbefalinger til fremtidige indsatser jf. ovenstående. Analysen påbegyndes i et er at kunne tilbyde adækvat behandling til målgruppen, således at borgerens sandsynlighed for at profitere af rusmiddelbehandling øges og at forværring af hjerneskade standses. et er derved også, at borgerens behov for understøttende hjælpeforanstaltninger og/eller behov for ophold i boform mindskes. 7

9 Nr Systematisk tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer a. Borgere med overforbrug af rusmidler b. Medarbejdere på beskæftigelsesområdet samt i børnesocialrådgivningen (social- og specialområdet) danskere er afhængig af alkohol. Borgere i Skanderborg Kommune har sammenlignet med befolkningen generelt set et højt alkoholforbrug drikker mere end fem genstande om ugen ved samme lejlighed, 2200 har et højrisikoforbrug af alkohol, og 5800 borgere viser tegn på alkoholproblemer (Breinholt Larsen m.fl. (2013): Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, s.: 83-88). Overforbrug af alkohol har store menneskelige omkostninger for såvel den misbrugende som for de pårørende. Alene i Skanderborg vokser mere end 1200 børn op i en familie med alkoholmisbrug. Overforbruget har også store økonomiske konsekvenser i form af øgede udgifter til børneforanstaltninger, overførselsindkomster samt på sundhedsområdet. For en kommune med ca borgere vurderes der at være merudgifter for borgere med misbrug af alkohol på op mod 81 millioner kr. Vi ved, at der finder en stor underbehandling sted for borgere med overforbrug af alkohol. En undersøgelse blandt ledige i landets jobcentre viser, at mellem procent af kontanthjælpsmodtagere har et problematisk forbrug af alkohol. Desuden skønnes det i en undersøgelse af fem socialforvaltningers børnesager, at alkohol i op til 68 procent af børnesagerne er den væsentligste årsag til, at sagen fortsat er aktiv, omend det ikke nødvendigvis har været den udløsende årsag til etablering af børnesagen. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke på alkoholområdet omfatter en anbefaling af tidlig systematisk opsporing af overforbrug og alkoholproblemer hos borgere og familier med alkoholproblemer. Tiltaget i SP vil dels fokusere på en opkvalificering af medarbejdere på beskæftigelses- og børneområdet i model for tidlig systematisk opsporing af borgere med alkoholproblemer, dels fokusere på udarbejdelse af klare arbejdsgange for samarbejdet med henblik på at sikre overgangen fra opsporing til behandling. a. Flere borgere med alkoholoverforbrug opspores gennem model for tidlig opsporing og henvises til behandling b. Medarbejdere på beskæftigelsesområdet samt børn- og ungeområdet anvender en model for systematisk screening af rusmiddelproblematikker Nr. 2.3 Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer n er børn og unge under 25 år, der vokser op i en familie præget af et problematisk forbrug af alkohol og/eller stoffer, og hvor barnet eller den unge eller for mindre børn de primære voksne eller professionelle i barnets nærhed oplever, at der er behov for et behandlingstilbud til barnet eller den unge. Tilbuddet retter sig både mod børn/unge, hvor forældrene ikke ønsker eller ikke kan indgå i behandlingen, og mod børn/unge hvor en eller begge forældre deltager i behandlingen. en vil være en del af et tværkommunalt projekt, hvor Skanderborg kommune vil indgå i samarbejde med 10 andre kommuner. Der oprettes behandlingstilbud indenfor tre overordnede kategorier 1. Samtalegrupper for børn og unge 2. Individuelle samtaleforløb for børn og unge 3. Familiesamtaler til den enkelte familie 8

10 Behandlingstilbuddene vil så vidt muligt blive etableret lokalt, hvor målgruppen er. Herudover tilstræbes at etablere et digitalpædagogisk spor, som kan støtte op om ansigttil-ansigt-behandlingen samt fungere som en oplysnings- og rekrutteringsindsats i forhold til målgruppen samt i forhold til professionelle voksne, der er i kontakt med børnene/de unge eller familierne. en vil blive varetaget af Rusmiddelcenteret, og der vil være et samarbejde med relevante parter, herunder særligt B&U (socialrådgivningen), sundhedstjenesten, skoleområdet og daginstitutionsområdet omkring rekruttering af målgruppen. Behandlingstilbuddet skal styrke børn og unges muligheder for at håndtere de udfordringer, som følger af en opvækst under disse vilkår, og dermed bidrage til at børn og unge i målgruppen oplever en generel bedring i deres trivsel og udvikling, og på sigt kan vokse op med de samme muligheder for at udnytte deres potentialer, som børn der vokser op i familier uden stof- eller alkoholproblemer. Herudover har indsatsen et sekundært mål om at sikre, at flere familier får brudt de uhensigtsmæssige mønstre, og at flere forældre /primære omsorgspersoner får hjælp til at komme ud af et overforbrug af rusmidler. Herved understøtter indsatsen børn og unge i målgruppen ved at gå på to ben; dels ved at give et fokuseret behandlingstilbud til barnet/den unge, dels ved at støtte op om, at der ændres på den grundlæggende årsag til familiens problem et problematisk rusmiddelforbrug. Nr Styrket indsats for borgere med sindslidelser og misbrug vha. Koordinerende planer Voksne over 18 år, som enten har et skadeligt forbrug af alkohol, en alkoholafhængighed eller en samtidig sindslidelse og misbrug af stoffer/alkohol med samtidige komplekse sociale problemstillinger. Det drejer sig både borgere i regi af og i regi af Æ&H. Erfaringsmæssigt falder ovennævnte gruppe af borgere mellem to stole, idet et misbrug vanskeliggør udredning og behandling af såvel sindslidelse som misbrug. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udsendte i august 2014 Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner for dobbeltdiagnosticerede, som anbefaler et øget fokus på den tværsektorielle koordinering i forhold til dobbeltdiagnosticerede borgere med meget komplekse sociale problemstillinger, som er i behandling i Regionspsykiatrien eller modtager kommunal rusmiddelbehandling. Fokus er her fortrinsvist på de borgere, som udover sindslidelse har et forbrug af stoffer. I styregruppen for PsykiatriBrobygger er det besluttet at udvide målgruppen for Koordinerende planer til også at omfatte borgere, som gentagne gange indlægges til afrusning på akut afdelingen på Horsens Sygehus med henblik på at nå en gruppe af borgere, som potentielt er underdiagnosticeret. Den nuværende indsats består i, at PsykiatriBrobygger tilbyder borgere i førnævnte målgrupper en koordineret, tværsektoriel indsats ved hjælp af en Koordinerende plan, dog har fokus indtil nu mest været på de borgere, som er i kontakt med Regionspsykiatrien. Der er her særdeles gode erfaringer med det tværsektorielle samarbejde, som i flere tilfælde har reduceret genindlæggelser på psykiatrisk afdeling. Den nye indsats består i, - at samarbejdet med akut afdelingen på Horsens Sygehus formaliseres yderligere med henblik på at opfange flere af de borgere, som indlægges gentagne gange Æ&H 9

11 til afrusning, således at PsykiatriBrobygger har mulighed for også at tilbyde disse borgere en koordineret, tværsektoriel indsats ved hjælp af en Koordinerende plan. Forslaget ligger således i forlængelse af Sundhedsstyrelsens helt nye (februar 2016) Nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykiske lidelse. Et af de centrale budskaber er, at det er god praksis at tilbyde integreret/koordineret behandling til personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse. - at der udarbejdes en samarbejdsprocedure mellem relevante afdelinger på Horsens Sygehus og Skanderborg Rusmiddelcenter vedr. ambulant afrusning. Forebygge forværring af sindslidelse Forebygge alkoholrelaterede livsstilssygdomme Forebygge genindlæggelse på psykiatrisk afdeling og på akut afdeling for den enkelte borger Reduktion af sundhedsudgifter for den enkelte borger (For de to nederste mål skal det afklares hvordan der specifikt kan måles på det.) Nr Implementering af handleplaner fra rusmiddelstrategien på ungdomsuddannelserne Unge, forældre og medarbejdere på Ungdomsuddannelserne Behov for indsatser afdækkes Inspiration fra andre kommuners rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne undersøges en vurderes og beskrives i forlængelse af en kommende forebyggelses- og familiestrategi, og omlægning af SSP-indsatsen i Skanderborg kommune. erne kunne indeholde: - rettet indsats på de uddannelser, hvor behovet er størst - En indsats der rammer på det tidspunkt, hvor kulturdannelsen på ungdomsuddannelsen sker. Timing af de enkelte tiltag er således væsentligt. - Undervisning i alle første årgangsklasser - Temaarrangementer/events for de øvrige årgange, i pauser mv. - En øget rådgivningsindsats efter gennemførelse af undervisning, hvor der arbejdes individorienteret med de unge der har brug for hjælp til kulturforandringen. - En ungekonsulentfunktion på Campus - Forældreoplæg og undervisning af medarbejdere - Mindske brug af alkohol og andre rusmidler på ungdomsuddannelserne - At unges brug af alkohol og illegale rusmidler på de enkelte ungdomsuddannelser i Skanderborg kommune ligger under det nationale gennemsnit for tilsvarende uddannelserne. B&U 10

12 område 3 SOMATIK: KOL/lungekræft/lungebetændelse Nr Tidlig opsporing af KOL Voksne borgere med udiagnosticeret KOL og/eller astma (som kan udvikle sig til KOL hvis ubehandlet) a. Fortsættelse og videreudvikling af indsatsen for tidlig opsporing af KOL fra en overvejende opportunistisk tilgang til en mere systematisk. Idéer til nye veje at gå, som skal undersøges, kvalificeres og udvikles er: i. Fast træffetid for KOL-spl. (i sundhedsklinik i DKS +evt. i distrikter) med tilbud om lungefunktionsundersøgelse (LFU) og samtale ii. Systematisk indsats i kommunale sammenhænge for psykosocialt sårbare/udsatte borgere i samarbejde med f.eks.: gadesygeplejerske/opsøgende team; forebyggere; socialpsykiatrien; Jobcenteret iii. Systematisk indsats i boligsociale områder iv. Fast tilbud om LFU og samtale til virksomheder i Sundhed på Arbejdspladsen v. Fast tilbud om LFU og samtale til borgere i rygestoptilbud vi. Samarbejde med almen praksis om systematisk opsporing af KOL og henvisning til relevante tilbud i kommunen vii. Systematisk opfølgning i f t om de opsporede søger læge Opsporing af udiagnosticeret KOL eller ubehandlet astma (kan udvikle sig til KOL) hos 100 borgere. (Der er estimeret ca borgere med udiagnosticeret KOL i kommunen. I perioden aug. 14-jan. 16 blev der opsporet 50) Tiltaget vil kunne evalueres ved optælling af antal opsporede med tegn på KOL eller astma samt antal opsporede, som søger læger mhp. diagnostik og behandling. Nr En forstærket og systematisk indsats for mænd med lungekræft og behov for rehabilitering Mænd med kræft (herunder lungekræft) og behov for rehabilitering. Lungekræft er den anden hyppigste kræftform for både mænd og kvinder. Et kræftforløb giver risiko for fysiske, psykiske og sociale bivirkninger også på længere sigt, og bivirkningerne er større hos dem, der ikke modtager kræftrehabilitering. Kun % af de overlevende mænd tager imod tilbud om kræftrehabilitering på landsplan, hvilket udgør et problem relateret til lighed i sundhed. en i dette tiltag sigter på en øget rekruttering af mænd til kræftrehabiliteringstilbud og omhandler udvikling af en ny praksis for henvisning af mænd med kræft til vurdering af behov for rehabilitering og visitering til relevante tilbud via et systematisk samarbejde mellem Det kommunale Sundhedscenter og Jobcentret. : Henvisning af / henvendelse fra 40 mænd (med bl.a. lungekræft) til behovsvurdering og visitation af 20 mænd (med bl.a. lungekræft) til sundheds- og rehabiliteringsforløb / år. Evaluering via optælling af antal rekrutterede mænd samt antal visiteret til sundhedsog rehabiliteringsforløb. 11

13 område 4 Psykiatri: Angst og depression Nr Handleplan - Styrket indsats for borgere med angst og depression Borgere med let til moderat depression til voksne, unge og ældre en er at udarbejde en overordnet plan for indsatser for borgere med angst og depression. Planen skal udarbejdes med afsæt i det regionale forløbsprogram for depression. Implementeringen af programmet indgår i Sundhedsaftalen under en Styrket forebyggelsesindsats for mennesker med kroniske eller langvarig sygdom. Forløbsprogrammet beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats ud fra evidensbaseret anbefalinger fra sundheds-, social- og arbejdsmarkedsindsatsen. Den overordnede plan skal indbefatte: - En kortlægning af nuværende aktører og målrettede tilbud, der findes inden for området. - En behovsafdækning på baggrund af relevante aktører, herunder borgere, pårørende, kommunalt frontpersonale og øvrige samarbejdspartnere i privat og offentlig regi. - Organisatoriske tiltag og udvikling af rammer, der fx kan understøtte ny lovgivning inden for arbejdsmarkedsområdet. - Afklaring og prioritering af elementer i forløbsprogrammet, fx anvendelse afscreeningsværktøjer, psykoedukation og fysisk træning. Ovenstående skal ske ud fra en tilgang med fokus på borgerens mestring af eget liv og organisatorisk smidighed; Hvordan griber vi en rehabiliterende indsats an med fokus på at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet ud fra et ressourceperspektiv? Vi skal arbejde med at styrke fællesskabernes betydning for og understøttelse af den enkeltes robusthed og livsmestring, jf. DIA Med afsæt i ovenstående skal der udvikles relevante leverancer, såsom målrettede forebyggende tilbud til fx unge/voksne med risiko for at forlade uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet. Tilbud og leverancer skal udarbejdes i samarbejde med relevante aktører i, dvs. UU, Kompetencecentret, Jobcentret og Sundhedsfremmecentret og evt. med B&U og Æ&H. - Den kortsigtede målsætning er at udarbejde en overordnet plan for indsatser for borgere med angst og depression. - På længere sigt er målet at udvikle og gennemføre de relevante leverancer som peges på ud fra ovenstående arbejde. Her vil målsætningerne kunne konkretiseres, fx ud fra borgerens mestringsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet. 12

14 Nr Lær at tackle angst og depression - for unge Unge med symptomer på angst og depression, som ikke er behandlingskrævende (psykolog /psykiater) og som skønnes at kunne have udbytte af et mestringsforløb med fokus på hjælp til selvhjælp sammen med andre unge Lær at tackle angst og depression er et evidensbaseret kursus, som udbydes i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og SST. Underviserne er frivillige, som er uddannet og certificeret. Kurset har været et af de faste kursustilbud i Det kommunale Sundhedscenter siden 2013 til borgere > 18 år, og det er afprøvet med succes til unge fra 16 år. Som tiltag i SP ønskes tilbuddet opskaleret med flere hold for unge mellem år via en systematisk indsats bestående af flere elementer. Herunder: a. Rekruttering og uddannelse af flere frivillige instruktører b. Rekruttering af unge i målgruppen via: i. information om kurset og baggrunden for det til centrale medarbejdere i B&U; UU; relevante kontraktholdere og ungdomsuddannelser ii. målrettet PR Afholdelse af 4 kursusforløb med deltagere pr. hold Nr Handleplan - Unges robusthed og mesteringsevne i relation til angst og depression Sårbare og udsatte unge mellem år med lette angst- og depressionsproblematikker. Dette tiltag handler om at styrke unges robusthed og mestringsevne i relation til angst og depression. n af unge med angst og depression er stigende. Rapporten Sygdomsbyrden i Danmark, som blev udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2015, viser en stigende tendens af både nytilkomne og forekomst af unge mellem år med angst og depression. Tallene er dobbelt så høje for kvinder som for mænd, men stigningen gælder generelt. Tendensen med en stigning af forekomsten af angst og depression genkender frontpersonalet i B&U, UU og Jobcentret. De oplever en udfordring med at understøtte de sårbare unge i forhold til deres robusthed og mestringsevne for at bevare eller få en tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse. Frontpersonalet efterspørger også mere viden om angst og depression og flere handlemuligheder i forhold til at understøtte de unge i målgruppen. Det første skridt i tiltaget er at kortlægge nuværende aktører og tilbud, der findes på området, samt lave en grundig afdækning af behovet for nye tilbud. På den baggrund skal der udarbejdes en handleplan, som både skal omfatte specifikke tilbud til den unge og opkvalificering af frontpersonalet, der har kontakten med de unge. De specifikke tilbud til de unge kan fx være: Samtaler, enten individuelt eller gruppeforløb Lær at takle angst og depression målrettet unge Psykoedukation 13

15 Tiltag der skal skræddersyes til den enkeltes kontekst, fx uddannelsessted eller arbejdsplads Tiltag der inddrager de unges netværk. Udover konkrete tilbud og kompetenceløft af frontpersonale skal der sættes fokus på samarbejdet om tilbuddene til de unge på tværs af B&U og, så den unge oplever en sammenhæng mellem tilbuddene på dette område, også efter man fylder 18 år. en skal indgå i den unges samlede plan i UU, B&U og Jobcentret. et med indsatsen er at udvikle nye målrettede tilbud for gruppen af unge samt opkvalificere relevant frontpersonale til at arbejde med de unges robusthed og mestringsevne. Nr Implementering af angsttilbud for børn og unge Børn og unge med symptomer på angst. Udvikling af angst tilbud til børn og unge " grib chancen - bliv fri af angsten" - fælles fagprofessionel tilgang til arbejdet med børn og unge i en position hvor angst har taget magten. en er at udvikle og implementere et angsttilbud i B/U. Et tilbud der understøtter forældre, børn og unge og fagprofessionelle i det fælles arbejde med at få forældre, børn og unge til i fællesskab at øge livsmestringskompetencen. PPR i Skanderborg kommunes har i det seneste år afprøvet forskellige tilgange i arbejdet med angst. I Tilbuddet " grib chancen - bliv fri af angsten" er det afgørende, at barnet/den unge ikke kommer til selv at stå med ansvaret for at gøre noget ved angsten. Derfor tilbyder vi opkvalificering og vejledning til de professionelle netværk omkring børn og unge, temadag, sparring, deltagelse i T/S møder, individuelle- og gruppevejledningsforløb til børn/unge og deres forældre. At få nedbragt antallet af børn og unge som oplever at angsten hæmmer deres livmestring. På længere sigt at få implementeret tilbuddet og sikre børn og unge forebyggende indsatser så de hurtigt kommer i trivsel igen og kan forblive i de vigtige læringsmiljøer de er en del af. At få videndelt/etableret samarbejde på tværs af de tre tiltag indenfor området. B&U Nr Implementering af fælles faglig forståelsesramme for arbejdet med robusthed hos børn, unge og forældre Fagprofessionelle medarbejdere i B&U : robusthed "Robusthed handler om at blive god til at klare dagens udfordringer i stort og småt, især når livet bliver svært". Robusthed er med til at gøre det nemmere at lære, træffe gode beslutninger, forebygge stress og konflikter. Der er med Poul Lundgaard Bak / robusthed.dk indledt et samarbejde hvis sigte er en generel opkvalificering mede henblik på at øge livsmestring på mange niveauer. B&U 14

16 Det er i Fagsekretariatet lagt op til at Bestyrelser på dagtilbud og skoleområdet, ledelser af dagtilbud og skoler, pædagogiske personale i dagtilbuds- og skoleområder samt Fagsekretariatet medarbejdere skal have et fælles vidensløft og styrkede kompetencer i samarbejdet omkring hverdagens robusthed. Sundhedstjenesten, Myndighedsområdet og PPR vil i samarbejde med robusthed.dk skabe en fælles forståelsesramme for det forebyggende arbejde ift at sikre forældre, børn og unge de bedste muligheder for mestre eget liv. Kortsigtede mål Udarbejdelse af overordnet plan for udbredelse af forståelseplatformen, robusthed for både B&U og. På længere sigt er målet -at unge får øget livsmestring og mulighed for uddannelse. - At forældre mestrer opdragelse i alle livets udfordringer. 15