Morten Severinsen, København mail: 6 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Morten Severinsen, København 2007. mail: sundviden@mail.dk. 6 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene"

Transkript

1 Forord Denne lærebog rummer en indføring i videnskabsteori og etik for sundhedsfagene og sundhedsvidenskaben herunder et udgangspunkt for analyse af sundhedsfaglig argumentation, praksis og forskning samt for kritisk tænkning. Målgruppen er studerende ved mellemlange videregående og universitære sundhedsuddannelser samt professionelle inden for sundhedsvidenskabelige og sundhedsfaglige områder. Bogen er opbygget fleksibelt sådan, at niveauet med hensyn til teoretisering og nuancering kan vælges af brugeren (undervisere, studerende eller praktiserende sundhedsprofessionelle) afhængig af individuelle muligheder og behov. En af ambitionerne med bogen har været at give en indføring i videnskabsteori og etik på en sådan måde, at studerende får nogle redskaber og dermed konkrete kompetencer, der kan bruges i sundhedsfaglig og sundhedsvidenskabelig sammenhæng. Ved at skrive til kan læseren tilmelde sig nyhedsbrev og opnå adgang til hjemmeside med supplerende materiale samt øvelser og opgaver. Det er i høj grad overladt til læseren på baggrund af analyser og diskussioner i bogen at drage sine egne konklusioner angående holdbarheden af holdninger, metoder og handlemåder inden for sundhedsvidenskabeligt arbejde. Nogle vil mene, at bogen giver for meget plads til alternative tilgange til sundhed og sygdom samt til kritiske synspunkter overfor den etablerede, traditionelle sundhedsvidenskab. Men netop ved at tage alternative tilgange og kritik af den etablerede sundhedsvidenskab op, bliver både sundhedsvidenskabelige forskere og praktiserende sundhedsprofessionelle bedre i stand til at forsvare de etablerede metoder på kvalificeret vis over for kritik og over for (evt. utilstrækkeligt dokumenterede) alternative tilgange til behandling. Alternativ behandling praktiseres også inden for murene på hospitaler og blandt privatpraktiserende læger 1, og mange kræftpatienter supplerer deres traditionelle behandling med alternative behandlingsformer 2. Også kritikken af, at sundhedsvæsnet i mange tilfælde er inhumant og ikke ser det hele menneske, tages op dels for at gøre læseren i stand til at benytte eller være opmærksom på relevante humanistiske synsvinkler, og dels for at gøre læseren i stand til at forsvare en anvendelse af de faglige metoder, som er rimelige. Bogen præsenterer en række synspunkter og argumenter, men diskuterer dem også kritisk. Målet er i høj grad at anspore læseren til at tænke over holdbarheden af disse synspunkter og argumenter. Læseren opfordres til at forholde sig kritisk til, om de er rimelige eller rigtige, snarere end bare at acceptere dem, fordi der henvises til 5

2 en reference eller en kilde. Især inden for emnerne etik og videnskabsteori hersker omfattende og dyb uenighed mellem fagfolk. Man skal derfor ikke umiddelbart tro på, hvad en anerkendt professor eller teoretiker har sagt (ofte i strid med andre professorer), men forholde sig til holdbarheden af hans eller hendes argumentation og forsøge at vurdere anvendeligheden af hans eller hendes synspunkter. Derfor fokuserer bogen også mere på begreber, teorier, synspunkter og argumenter end på, hvem der har fremført eller foreslået dem. Vigtige tænkere som Kant, Wittgenstein og Husserl behandles ikke særskilt. Derimod inddrages deres forskellige tanker, hvor det er relevant for de enkelte emner. Jeg skylder følgende personer en særlig tak i forbindelse med udarbejdelse af manuskriptet (rækkefølgen er tilfældig): Hanne Andersen, Birger Broch Møller, Solvej Fjordside, Svend Kreiner, Jane Ege Møller, Peter Storm-Henningsen, Ole Birger Pedersen, Inger Minnasdatter, Susan Peters, Jens Brix, Birgitte Hynne-Andersen, Birgit Malmfred, Mette Stefansen, Sus Møller-Dinesen, Claus Petersson, Annette Brix, Sarah Collins, Jakob Ousager, Christian Fischer, Rasmus Køster-Rasmussen, Marie Mortensøn, Susanne Brix og Jane Heitmann. Ingen af ovennævnte personer kan på nogen måde drages til ansvar for lærebogsmaterialets tilgang eller bebrejdes de fejl og mangler, der måtte være efterladt i manuskriptet. Med 2. udgave er en del fejl rettet og en del mangler udbedret. Morten Severinsen, København mail: 6 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

3 Indhold Forord Indhold Introduktion Hvad er sundhedsfaglig videnskabsteori og etik? Hvorfor beskæftige sig med sundhedsfaglig videnskabsteori og etik? Systematik er påkrævet Etikken i sundhedsvidenskabeligt arbejde Indføring i sundhedsfaglig etik Eksempel på normativ etisk diskussion Informering af patient Normative etiske teorier etiske discipliner Livskvalitet Hvad er et godt liv? Hvad kendetegner sundhedsfaglig viden, forskning og kompetence?. 63 Introduktion til paradigmebegrebet Aspekterne i sundhedsvidenskabelig forskning Praktisk sundhedsarbejde i lyset af paradigmebegrebet Tavs viden i videnskab og praktisk arbejde Vurdering og evaluering af viden og paradigmer Er sundhedsfaglig viden og sundhedsvidenskab troværdig? Hvad ved vi egentlig? Hvordan kan vi opnå viden? Kan man tillade sig at generalisere? Hvilke observationer kan man stole på?

4 Skepticisme og relativisme Forståelse af menneskelig handling og tanke Humanistiske aspekter i sundhedsfagene Misforståelse i klinisk praksis Humanistisk sundhedsforskning Fænomenologi og Grounded Theory Grundlæggende forståelses- og forklaringsmåder Hvilken forskningstradition skal man vælge? Argumentation i sundhedsfaglige diskussioner Introduktion til argumentationsteori Du er selvmodsigende -argumentet Deduktivt gyldige argumenter den logisk gyldige slutning Modeksempel-argumentet Induktive og statistisk-induktive argumenter Analogi-argumenter Enkelhedsargumentet, keep it simple Argumentum ad ignorantiam Indirekte argumenter Hvordan argumenterer man overbevisende? Sundhedsfaglige begreber og modeller i kritisk lys Sygdoms- og behandlingsmodeller Hvornår er man syg? Noter Litteraturliste Stikordsregister Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

5 1. Introduktion Hvad er sundhedsfaglig videnskabsteori og etik? Sundhedsfaglig videnskabsteori og etik er et forsøg på at gå i dybden med mange forskelligartede faglige og etiske spørgsmål inden for sundhedsvidenskab og sundhedsfagligt arbejde. Eksempler på spørgsmål som kan diskuteres på videnskabsteoretisk eller etisk vis: 1. Kan man i praktisk sundhedsfagligt arbejde benytte sig af faglige skøn, eller skal al praksis være evidensbaseret? 2. Hvilke forskningsmetoder fører til troværdige forskningsresultater? 3. Bør der i sundhedsfagligt arbejde tages mere højde for, at patienter er forskellige at alle individer er unikke? Generaliseres der for meget i forbindelse med valg af behandlingsmetoder? 4. Hvornår kan en sundhedsprofessionel tillade sig at bryde tavshedsløftet eller tilbageholde information over for patienter? 5. I hvilke situationer er dødshjælp på sin plads? 6. Bør sundhedsfagligt arbejde være mere humanistisk over for patienterne og hvad vil det egentlig sige at være human? 7. Hvordan kan kvaliteten af sundhedsfagligt arbejde måles? 8. Bør sundhedsfaglig forskning ofte eller i højere grad være humanistisk snarere end naturvidenskabelig? 9. Hvornår kan man betragte en person som værende syg? I nærværende undervisningsmateriale vil svar på disse spørgsmål blive præsenteret og diskuteret. Som antydet i forordet anbefales det, at man forholder sig til, om disse svar og evt. bagvedliggende argumenter er rimelige eller rigtige, snarere end bare at acceptere dem fordi der henvises til en reference eller en kilde. Introduktion 9

6 Bokse som denne Nærværende bog vil indeholde bokse, som karakteriserer eller definerer teorier og begreber, som er vigtige inden for sundhedsfaglig videnskabsteori og etik. Hvorfor beskæftige sig med sundhedsfaglig videnskabsteori og etik? Alle universitetsstuderende og studerende ved mellemlange videregående uddannelser skal have videnskabsteori (rettet specifikt mod deres fag) 3. Begrundelserne herfor er mangfoldige. Først og fremmest kan man slå fast, at sundhedsprofessionelle (sundhedsfaglige forskere, læger, kiropraktorer, sygeplejersker, tandlæger, fysioterapeuter mfl.) uvilkårligt vil blive konfronteret med mange af de spørgsmål, der blev opregnet på s. 9, og lignende spørgsmål. De vil også blive konfronteret med en masse svar, fx fra andre faggrupper eller kendte teoretikere/tænkere. Her kan bekendtskab med etiske teorier og videnskabsteori være en nyttig hjælp til at kunne forholde sig kvalificeret til disse spørgsmål og svar. T Teoribokse med tekst der uddyber og diskuterer Denne lærebog præsenterer en række videnskabsteoretiske begreber og indgangsvinkler til sundhedsvidenskab og sundhedsfaglig praksis. Undervejs vil grå tekstbokse af nærværende type uddybe disse indgangsvinkler, omtale yderligere begreber samt foretage videregående videnskabsteoretiske diskussioner. E Eksempelbokse med yderligere eksempler og perspektivering For yderligere at illustrere den teori, som præsenteres i lærebogen, vil der i bokse som denne omtales eksempler. Derudover vil der optræde perspektiverende stof af ikke videnskabsteoretisk karakter. Sundhedsfaglig videnskabsteori skulle gerne formidle en indsigt i sundhedsfagene og sundhedsvidenskab, der gør den studerende i stand til bedre at forstå sundhedsfaglige og sundhedsvidenskabelige teorier og metoder. Hermed bliver den studerende bedre i stand til selvstændigt at bruge disse teorier samt at forholde sig kritisk til dem. Således siger rektor på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole Ulrich Thostrup, at den 10 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

7 videnskabsteoretiske forståelse er vigtig, fordi den type viden giver kompetence til, at [den] studerende selvstændigt kan forholde sig analytisk og reflekteret og derved uddybe og udvide sin kompetence inden for et givent fagfelt eller i fagområder 4. Systematik er påkrævet Det kan være krævende at forholde sig til etiske og grundlæggende videnskabelige synspunkter og argumenter inden for sundhedsfagene og sundhedsvidenskaben. De spørgsmål, der søges besvaret, er typisk meget komplekse. Det gælder Er det forkert i behandlingsøjemed at betragte patienten som en kompliceret maskine eller biokemisk reaktor (apparatfejlsmodellen)? I den forbindelse kunne diskuteres forskellige aspekter: Om behandlinger, der baserer sig på apparatfejlsmodellen, ikke virker, fordi mennesket ikke fungerer som en maskine. Om det er en respektløs og nedværdigende tingsliggørelse af den patient, man behandler, uanset at det muligvis gør patienten rask. Om det betyder, at behandleren har forkerte mål med behandlinger eller ikke føler sig motiveret til at arbejde så ihærdigt for at gøre patienten rask. Om etc. I professionelle sammenhænge skal en vurdering af disse aspekter ske med henvisning til vidt forskellige forhold. Om en behandling slår fejl, fordi patienten faktisk ikke blot er en maskine, henviser til spørgsmålet om, hvilke behandlinger der er effektive i forhold til et givent mål. Svaret på det spørgsmål skal søges gennem helt andre undersøgelser end dem, som skal til for at afgøre, hvad målet med en behandling bør være, om en behandlers motivation afhænger af, hvorvidt patienten betragtes som en maskine, eller om der er tale om en tingsliggørelse, som i sig selv er forkert. Derfor er det i faglige, kvalificerede diskussioner af etiske og grundlæggende videnskabelige spørgsmål nødvendigt at være systematisk. For det første hører systematik med til det at arbejde fagligt forsvarligt og akademisk. For det andet risikerer diskussionen ellers at gå i ring i stedet for at komme videre. Derfor behandler bogen så vidt muligt de forskellige aspekter hver for sig i hver deres kapitel. Noget tilsvarende kunne man sige om spørgsmålet: Burde vi i sundhedsvæsenet være mere humanistiske? Her skyldes kompleksiteten dog til dels de mange forskellige betydninger ordet humanisme har. Nærværende bog vil derfor ikke i særlig høj grad fokusere på selve begrebet humanisme, men derimod på mange af de holdninger, standpunkter og forskningsmetoder, der har været associeret med dette begreb, herunder: (1) Det er respektløst og tingsliggørende at betragte mennesker fx patienter som fysiske maskiner eller biokemiske reaktorer snarere end besjælede væsner med en fri vilje og en evne til at erkende noget om virkeligheden. (2) Sundhedsprofessionelle kunne finde mere effektive behandlinger, hvis de ikke (kun) tog udgangspunkt i apparatfejlsmodellen, men også i sygdomsmodeller der er mere holistiske og tager Introduktion 11

8 højde for psykens indvirkning på fysisk sygdom. (3) Den sundhedsprofessionelle bør opfatte hver enkelt patient som et unikt sygdomstilfælde, hvortil der kræves en helt individuel behandling og ikke bare en standardbehandling afhængig af, hvilken sygdom patienten har. (4) Mennesket er anderledes og mere værdifuldt end maskiner og penge, og alle mennesker er lige uanset hudfarve, køn, alder og sygdom, således at vi ikke kan tillade at nedprioritere visse patientgrupper. (5) Sundhedsprofessionelle bør forstå, hvordan patienten har det med at være syg og indlagt, samt vise medfølelse og interesse for personen, i stedet for blot at sørge for hurtigst mulig behandling for færrest mulige økonomiske ressourcer. Disse opfattelser er ganske forskellige, og den ene opfattelse følger ikke med logisk nødvendighed af den anden. Man kunne forestille sig, at en af de fem humanistiske opfattelser er rigtig, mens en anden er forkert. Derfor behandler bogen så vidt muligt disse opfattelser hver for sig. Også diskussioner af sygdomsbegrebet er så vidt muligt delt op i forskellige emner: Overordnede modeller for sygdomsbehandling, kriterier for hvornår en person er syg, og hvad det vil sige at forstå et andet menneske. Diskussionen af, om traditionelle medicinske forsøg er velegnede til at afgøre effekten af alternativ behandling, er opdelt i blandt andet en overvejelse angående, hvilke effektmål forskere bør operere med, og overvejelser som angår om fx randomiserede kliniske undersøgelser givet et bestemt mål med behandlingen kan afgøre om en behandling er effektiv. 12 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

9 2. Etikken i sundhedsvidenskabeligt arbejde Sundhedsfagligt arbejde og sundhedsvidenskabelig forskning byder på mange etiske overvejelser. Nogle af disse foregår eller burde foregå hos den enkelte sundhedsprofessionelle. Eksempler på etiske problemstillinger i sundhedsfagligt arbejde: (1) Bør der anvendes tvang over for en dement patient, som ellers er til fare for sig selv? (2) Bør man behandle en uhelbredeligt syg og lidende person for en lungebetændelse, der ellers kunne afslutte et måske meningsløst liv? (3) Er det etisk forsvarligt at yde kosmetiske tandbehandlinger som blegning, hvis sådanne behandlinger svækker tænderne? (4) Bør det være tilladt at anvende befrugtede æg (embryoner) fra mennesker i stamcelleforskning med det formål at kunne behandle Parkinsons sygdom? Andre etiske overvejelser i forbindelse med sundhedsfagligt arbejde hører traditionelt til i en bredere politisk debat. Det gælder blandt andet om aktiv dødshjælp skal gøres lovligt, eller hvordan de offentlige penge til sundhedsarbejde skal fordeles, herunder hvilke sundhedsydelser der skal være gratis. I dette kapitel vil en række etiske emner af relevans for sundhedsarbejde blive taget op. Det vil i løbet af kapitlet blive mere klart for dig, hvad et etisk emne er, og hvordan du kan diskutere etiske spørgsmål. Med introduktion af etiske teorier får du mulighed for at perspektivere og foretage en kvalificeret diskussion af lovgivning på sundhedsområdet, etiske retningslinier og holdninger angående tvangsbehandling, dødshjælp, tavshedspligt, ret til information om egen sundhedstilstand med mere. På s og 34 gives eksempler på mulige strukturer for en etisk diskussion eller for en analyse af etiske diskussioner. De kan tjene som forslag til struktur for en etikopgave. Etikken i sundhedsvidenskabeligt arbejde 13

10 Indføring i sundhedsfaglig etik Den følgende introduktion vil tage udgangspunkt i et eksempel på et etisk dilemma i sundhedsfagligt arbejde. I hvilke tilfælde bør sundhedspersonale afstå fra livsforlængende behandling? Forestil dig, at du er medansvarlig for behandlingen af en 65-årig mand, som i de sidste 10 år har lidt af demens, der er en form for svigtende hjernefunktion, som blandt andet giver sig udslag i hukommelsestab. Patienten er dement i en svær grad. De pårørende kan ikke længere passe ham, han har svært ved at forstå, hvad der sker omkring ham, han kan ikke udtrykke sine behov og ønsker og har svært ved at holde på urin og afføring. Derudover modsætter han sig ofte forsøg på hjælp. Generelt er han meget ulykkelig og kan ikke mere forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag. Patienten har endvidere svigtende synkefunktion, hvilket nu har ført til en akut livstruende lungebetændelse. Patienten vil dø inden for få dage, hvis denne lungebetændelse ikke behandles. Hvis patienten behandles, vil han dog alligevel dø inden for få måneder på grund af svækket helbred. Sygdomsforløbet har efterhånden tæret meget på de nærmeste pårørende, og som sundhedsprofessionel overvejer du nu, om en livsforlængende behandling af lungebetændelsen ikke bare ville gøre ondt værre både for de pårørende og for patienten. I en sådan situation er det juridisk betragtet legitimt i fælles forståelse med de pårørende at afstå fra at give den livsnødvendige behandling mod lungebetændelsen jf. sundhedsloven. Sundhedsmyndighederne i Danmark anser en beslutning om behandlingsstop for primært at være et lægefagligt anliggende. Lægen skal dog rådføre sig med øvrigt personale, og beslutningen skal blandt andet foretages ud fra en vurdering af patientens lidelser. Hvis patienten er inhabil, skal de pårørendes accept søges (lægen kan have pligt til at følge pårørendes ønsker). 5 Med inhabil menes, at patienten i en vis forstand er ude af stand til at tage stilling til, hvad der er til hans eget bedste 6, eller at han mangler evnerne til at forstå en information og overskue konsekvenserne af at give samtykke til iværksættelse af en behandling 7. I mange tilfælde er patienten i juridisk forstand inhabil, fordi han er mindreårig, svært dement (som i nærværende eksempel), meget stresset, i en ekstrem smertefuld tilstand eller ligger i koma. 8 I sådanne tilfælde er andre nødt til at træffe beslutninger på patientens vegne. Det Etiske Råd har i den forbindelse beskrevet tre former for beslutningsgrundlag 9. Det bedste grundlag ville ifølge Etisk Råd være de ønsker, som patienten på forhånd har ytret, fx i form af et livstestamente eller mundtligt til de sundhedsprofessionelle 14 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

11 Hvilke observationer kan man stole på? Sundhedsvidenskabelig forskning er som sagt meget empiriorienteret. Det betyder, at den i vid udstrækning baserer sig på sanseindtryk eller observationer og generaliseringer eller test af teoriers sandhed ud fra disse observationer. Derfor er det afgørende, at forskeren kan stole på observationer. Problemet om at observationer er fejlbarlige og teoriladede Observationer kan synes fejlbarlige, ubevidst interessebestemte og tendentiøse. Nogle gange ser man i højere grad, hvad man forventer eller ønsker. Observationen (eller følelsen) af, om man er forkølet, synes at afhænge af forventninger til en behandling mod forkølelse 93. Man ved, at konstatering af lungebetændelse ud fra røntgenbilleder ikke er fuldstændig pålidelig, sammenlignet med obduktioner, hvorfor diagnosen lungebetændelse ikke blot stilles ud fra røntgenbilleder. Et videnskabshistorisk eksempel er, at astronomer på Kopernikus tid mente at kunne observere med det blotte øje, at størrelsen af planeten Venus ikke varierede over året, set fra jorden (og dermed at afstanden til Venus er konstant over året). Denne observation viste sig senere, efter teleskopet blev udviklet, at være fejlagtig og bygge på en forkert teori om øjet (se s. 122). Observationer kan således være teoriladede og fejlagtige. Man kunne forestille sig, at vi kunne undgå fejlagtige observationer, hvis vi holder os til meget simple eller grundlæggende observationer. Grundlæggende og videregående observationer Lad os definere grundlæggende observationer som nogle der blot består i oplevelser af bestemte sansekvaliteter, såsom farver, former, mønstre, lydlige indtryk, smagsindtryk mm., og som ikke er baseret på teorier. En sådan observation indgår i: På røntgenbilledet ses et bestemt mønster. Her er selve observationen af et mønster grundlæggende, i det omfang der ikke underforstås en teori om, hvad dette mønster er et tegn på. Et andet eksempel kunne være Instrumentet viser 39,2, i det omfang denne observationssætning ikke siger noget om, hvad 39,2 kunne være et udtryk for. Eksempler på mere videregående eller sofistikerede observationer er Patienten har (muligvis) lungebetændelse eller Patientens temperatur er 39,2 C, i det omfang disse er foretaget ved at kigge på et røntgenbillede eller et termometer. Grundlæggende observationer kunne tænkes at være sikre eller pålidelige observationer. Der er ikke mange fejlmuligheder i aflæsning af et digitalinstrument, hvis displayet ellers er tydeligt. 124 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

12 Men der er et problem med generelt at holde sig til meget grundlæggende observationer. De er nemlig ikke i sig selv informative, men nærmest intetsigende. Der siges ikke noget videre om virkeligheden med instrumentet viser 39,2. Instrumentet viser 39,2, og hvad så? Betyder det, at den elektriske spænding er 39,2V, eller at pulsen er 39,2 slag pr. minut, eller at temperaturen er 39,2 C, eller at? Observationen at instrumentet viser 39,2 siger altså ikke i sig selv noget interessant om virkeligheden. Observationer som teoretiske tolkninger af grundlæggende sanseindtryk Det forhold, at meget grundlæggende observationer eller sanseindtryk er temmelig intetsigende, er formentlig en af forklaringerne på, at både dagligdags og videnskabelige observationsudsagn typisk er mere videregående. De er videregående i den forstand, at de er teoriimprægnerede, teoretisk ladede eller teoretisk tolkende. Nærmere bestemt er de et resultat af teoretisk tolkning af grundlæggende sanseindtryk eller grundlæggende sansefænomener. Det er den teoretiske fortolkning, som synes at være kilden til deres fejlbarlighed. Fortolkning af grundlæggende sanseindtryk rummer også mulighed for, at interesser og fordomme kan påvirke fortolkningen, sådan at de videregående observationer bliver fordrejede. Spørgsmålet er om man på nogen måde kan teste, om en fortolkning baserer sig på fejlagtige teorier eller fordrejende interesser og fordomme. Hvis det er muligt, kan det afgøres, om de videregående observationer er pålidelige og troværdige. Ved diagnosticering ud fra røntgenbilleder kan man sige, at observationen Patienten har (med en vis sandsynlighed) lungebetændelse ud fra et delvist transparent stykke plastik består af to dele: Dels en grundlæggende observation af et bestemt mønster på plastikstykket, en lungebetændelse-aftegning. Dels en tolkning af denne grundlæggende observation, der resulterer i observationen patienten har muligvis T Observationer af teoretiske størrelser På s. 73 blev teoretiske entiteter eller størrelser omtalt. Teoretiske størrelser, processer eller tilstande kan ikke iagttages direkte og kan altså ikke udgøre grundlæggende sansefænomener, men ofte menes de at kunne observeres ved videregående observationer, der kan være baseret på instrumenter. Men observationer behøver ikke involvere instrumenter for at være videregående. Også observationer, der involverer ikke-instrumentel teoretisk fortolkning af det, som ses, må betegnes som videregående. Er sundhedsfaglig viden og sundhedsvidenskab troværdig? 125

13 lungebetændelse (den videre tolkning sker under inddragelse af det øvrige sygdomsbillede). Denne tolkning er teoretisk. Den gør nemlig brug af en række teoretiske antagelser. Eksempler på teoretiske antagelser i fortolkningen af et røntgenbillede: (1) Et bestemt mønster, betegnet lungebetændelse-aftegning, på et røntgenbillede er i høj grad korreleret med lungebetændelse. 94 (2) Plastikstykket er eksponeret af et røntgenapparat, der har fungeret, som det skal. (3) Røntgenbilledet er af den aktuelle patient, og ikke af en anden person (forbytning finder sted mange steder i sundhedsvæsnet). (4) Røntgenstråling absorberes i forskellig grad af forskellige materialer såsom hud, muskler brusk og knogler. E Tolkning af grundlæggende sanseindtryk sker ofte ubevidst Teoretiske tolkninger af grundlæggende sanseindtryk sker ofte automatisk, refleksagtig og ubevidst. Således opfattes og formuleres de grundlæggende sanseindtryk slet ikke. Det gælder også de teoretiske antagelser, der bruges ved tolkning af grundlæggende sanseindtryk. Når et måleinstrument aflæses, siges der ikke: Instrumentet viser 39,2 og på det står i øvrigt termometer ; der ud over antager jeg at, hvorfor jeg kan slutte mig til at patientens kropstemperatur er 39,2 C. En person, der bare er nogenlunde fortrolig med termometre, opfatter det som om, han direkte observerer en kropstemperatur på 39,2 C. Han siger derfor typisk: jeg observerer, at patientens temperatur er 39,2 C. På samme måde vil en røntgenlæge ikke altid være bevidst om, at observationen rummer en teoretisk tolkning. Der er dog situationer, hvor man som røntgenlæge skal være kritisk, saglig og nøgtern i sine udtalelser om et røntgenbillede eller som studerende skal lære at tolke røntgenbilleder hvor man adskiller grundlæggende sanseindtryk fra tolkninger heraf. I faglige diskussioner fx på en røntgenkonference mellem røntgenlægen og de læger som kender patienten mht. øvrige symptomer kan der spørges til, hvad røntgenlægen ser helt konkret, det vil sige hendes grundlæggende observationer i modsætning til hvad hun tolker på baggrund af disse observationer. 126 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

14 Hvis bare en af disse teoretiske antagelser er falsk, er der stor risiko for at observationen Patienten har lungebetændelse. ud fra plastikstykket ligeledes er fejlagtig. Kan vi teste sandheden og pålideligheden af informative, teoriladede observationer? Observationen af, om en patient har lungebetændelse ud fra et røntgenbillede, er som sagt teoriafhængig og dermed fejlbarlig. Det er derfor meget tænkeligt, at røntgenlægen af og til tager fejl. Men tager røntgenlægen i overvejende grad fejl i sine vurderinger, og er hendes udsagn ikke mere pålideligt end lægmands udsagn om, hvorvidt en patient har lungebetændelse, eller end en spåkones udsagn om fremtiden? Et svar på det spørgsmål kræver, at det er muligt at teste røntgenlægens observationer. Ellers er det umuligt at afgøre, om en røntgenlæges udsagn er pålidelige. Et forslag kunne være, at man sammenholder røntgenlægens observationer med andre røntgenlægers observationer ud fra det samme røntgenbillede. Men er der lille interobservatørvarians, kunne det skyldes at røntgenlægerne tolker de grundlæggende observationer på samme måde, og ikke nødvendigvis at de har ret. Man kunne tænke sig en test, som går ud på at sammenholde lægens observationsudsagn på baggrund af røntgenbilleder med resultater fra obduktioner. Lungebetændelse er jo nemlig pr. definition en betændelsestilstand i lungevævet. En sådan betændelsestilstand kan ved obduktion konstateres ved en meget grundlæggende observation. 95 Det vil sige de kriterier, der definerer, hvad lungebetændelse er, synes at referere til forhold, hvis tilstedeværelse kan konstateres ved teorifri og dermed sikker observation. Pålideligheden af røntgenlægens informative, teoretisk ladede observation patienten har lungebetændelse kan altså testes (og er testet). Der er to problemer med et sådant svar. For det første er det ikke helt rigtigt, at observationen ved obduktion, af hvorvidt der er betændelse i lungerne, er teorifri. Dette problem kan dog i første omgang overkommes ved at teste observationen der er her tale om betændelse ud fra endnu mere grundlæggende sanseindtryk, fordi betændelse er defineret ud fra perceptuelle begreber som inflammation. Det andet problem, som er større og mere grundlæggende, behandles i det følgende. T Teoretiske antagelser som hjælpehypoteser Nævnte teoretiske antagelser kaldes i visse sammenhænge hjælpehypoteser, idet de kan være en hjælp i testen af videnskabelige hypoteser. Se eksemplet med test af Kopernikus teori ved hjælp af (den fejlagtige) teori om øjets evner (s. 122). Er sundhedsfaglig viden og sundhedsvidenskab troværdig? 127

15 7. Sundhedsfaglige begreber og modeller i kritisk lys En person, som har kræft, er syg. Men hvad med en person, som blot har brækket sin lillefinger? Er man syg, hvis man er deprimeret, alkoholiker, overvægtig, ikke kan få børn, er hypokonder eller lider af et kronisk træthedssyndrom? I dette kapitel behandles forskellige synspunkter om, hvornår et menneske kan siges at være syg, og hvad sundhed er. Det vil også blive diskuteret, om det overhovedet er vigtigt at finde ud af, om en person er syg eller ej. Gælder det ikke snarere om at finde ud af mere specifikt, hvordan en person har det, og hvad man evt. kunne gøre for at hjælpe? Det offentlige betaler jo fx for visse skønhedsoperationer på folk, som ikke anses for syge, mens folk i høj grad selv må betale for behandling af tandsygdomme. Bliver sygdomsbegrebet mest brugt til at sætte folk i bås og udstøde dem fra gruppen af raske? Lignende spørgsmål kunne stilles angående andre sundhedsfaglige begreber såsom sundhed, handicap, pleje, omsorg og patient. Hvad er en patient? Hvad skal vi bruge ordet sundhed til? Hvad vil det sige at yde god behandling eller pleje? Men først vil følgende type spørgsmål blive belyst: Hvordan skal man som professionel behandler betragte syge mennesker? Det spørgsmål hører ind under den generelle diskussion af rigtigheden eller berettigelsen af forskellige sygdoms- og behandlingsmodeller. Lignende diskussioner angår sygdomsforebyggelsesmodeller og sundhedsfremmemodeller: Hvordan sikrer man bedst sundhed? Sygdoms- og behandlingsmodeller Hvad bør professionelle, som søger at behandle eller forebygge alkoholisme, tænke om alkoholikere? Er alkoholisme et udtryk for sociale problemer, en genetisk betinget tilbøjelighed til at blive afhængig eller viljesvaghed? Skal behandling af fysisk syge patienter tage udgangspunkt i naturvidenskabelig tænkning eller i en mere holistisk tilgang? Hvad er årsagerne til mavesår? Disse spørgsmål har med sygdoms- og behandlingsmodeller at gøre. 206 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

16 Sygdoms- og behandlingsmodeller er opfattelser af, hvad årsagerne til sygdom er, hvorvidt og hvordan syge mennesker smitter, samt hvad der typisk er konsekvenserne af sygdom. 150 De udtrykker tekniske påstande af formen Hvis du vil opnå en tilstand A (fx frihed for sygdom), skal du gøre B (fx en bestemt behandling eller forebyggende foranstaltning). En sygdoms- og behandlingsmodel kan give sig udtryk i fordomme, som møder en person, der er erklæret syg, og i den ændring i selvopfattelse, der sker, når en person erklæres for syg. Fx vil mange almindelige mennesker, der får en kræftdiagnose, opfatte dette som, at de nu går den visse død i møde. Ofte mener patienter, at de er fysisk syge, mens læger mener, at deres lidelse snarere er psykisk eller psykosomatisk. Nogle patienter mener, at det er bedst at sundhedspersonalet tager sig af deres sygdom, mens en ergoterapeut måske vil foreslå de samme patienter selv at gøre noget ved deres sygdom (egenomsorg), idet ergoterapeutens sygdomsmodel kunne være, at sygdom ofte udspringer af den måde, folk lever og arbejder på 151. Patienters sygdomsmodel kan være afgørende for deres compliance eller motivation for at ændre livsstil. En sygdoms- og behandlingsmodel kan også udgøre en del af teorien bag valg af strategier og metoder for sundhedsfaglig behandling af syge mennesker. I professionel forebyggelse og behandling af syge mennesker og i sundhedsforskning anvendes mange forskellige sygdoms- og behandlingsmodeller afhængig af hvilken sygdom der i det enkelte tilfælde er tale om. Det kunne være en sundhedsfaglig model for, hvordan en bestemt kræftsygdom opstår eller udvikler sig afhængig af hvilken form for behandling, der sættes ind med. Dette er et eksempel på en specifik sygdoms- eller behandlingsmodel, idet den kun angår en bestemt sygdom. Andre sygdoms- og behandlingsmodeller er mere generelle, idet de siger noget om mange forskellige eller alle sygdomme på en gang. Eksempler på generelle modeller for fysisk sygdom Generelle modeller kan være svære at få øje på, men de er nogle gange sammen med anden teori udgangspunkt for mere specifikke sygdoms- og behandlingsmodeller. De generelle modeller kan derfor ses som en del af et paradigme for løsning af sundhedsmæssige problemer. Et eksempel på en generel sygdoms- og behandlingsmodel er apparatfejlsmodellen. Sundhedsfaglige begreber og modeller i kritisk lys 207

17 Apparatfejlsmodellen, også kaldet den biomedicinske sygdomsmodel 152, går på at sygdom er fysisk, fx biokemisk, betinget. En behandler, der arbejder ud fra denne model, vil søge en behandling, der ud fra en betragtning om at patienten er en defekt fysisk maskine eller biokemisk reaktor kunne gøre patienten rask 153. Hermed udelukkes placeboeffekten (s. 211) og psykosomatiske sygdomme, hvor mentale forhold direkte (det vil sige ikke via egne handlinger, der påvirker en selv på fysisk-kemisk vis) forårsager en fysisk sygdom. Men modellen udelukker ikke, at stress eller livsstil, via hormoner eller andre fysisk-kemiske påvirkninger, kan medføre sygdom. Hvis man som behandler arbejder ud fra apparatfejlsmodellen, søges fejlen eller sygdommen typisk lokaliseret til bestemte steder eller funktioner i den fysiske krop, fx et defekt gen, et brækket ben eller i forbindelse med diabetes type 1 ødelæggelse af celler i bugspytkirtlen, så denne kirtel ikke kan producere tilstrækkelige mængder insulin. Behandling ud fra apparatfejlsmodellen er derfor ofte koncentreret om en lille del af det syge menneske. Apparatfejlsmodellen kan derfor siges at være reduktionistisk i to betydninger: 1) Sygdom skyldes kun fysiske eller biokemiske forhold. 2) Sygdomme skyldes og giver sig udtryk i, at afgrænsede dele af den fysiske krop er beskadigede eller ikke fungerer normalt (se s. 221). Ubalancer i kroppen som helhed eller i dagligdagen betragtes ikke som mulig årsag til sygdom, men evt. som en konsekvens af sygdom. Apparatfejlsmodellen kunne endvidere tænkes at fungere som et kriterium på sygdom (se senere). Apparatfejlsmodellen benyttes inden for det biomedicinske paradigme i løsningen af sundhedsmæssige problemer. Dette giver sig udtryk i hyppig brug af farmakologiske og kirurgiske behandlinger af både fysiske sygdomme og psykiske sygdomme. Men også inden for epidemiologisk forskning og i forebyggelse kan modellen benyttes. Det kunne være i en undersøgelse af, hvad kost og livsstil betyder for sygdomsudviklingen, hvis blot der arbejdes i overensstemmelse med, at mentale forhold ikke direkte forårsager sygdom. En livsstil kan medføre sygdom, fordi fx rygning udsætter kroppen for kemiske påvirkninger, der er sygdomsfremkaldende. Stress kunne ligeledes anskues som værende årsag til nogle hormonale processer, der resulterer i sygdom, da det således stadig er biokemiske forhold, som anses for sygdomsfremkaldende. Kun nogle versioner af apparatfejlsmodellen er udtryk for den betragtning, 208 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

18 at mennesket, herunder dets handlinger, følelser og tanker, generelt kun kan være forårsaget af fysiske forhold og ikke af mentale forhold. Hvis apparatfejlsmodellen anvendes overfor mange forskellige sygdomme, er den et eksempel på en generel sygdomsmodel. Gennem menneskets historie har der været mange andre generelle sygdomsmodeller. De har evt. udgjort grundlæggende teorier i forskellige (sub-) paradigmer og på den måde præget synet på enkeltsygdomme, fx hvordan de skal behandles. En meget omtalt model er følgende. Den bio-psyko-sociale model går på at sygdom kan skyldes ikke blot fysiskkemiske og biologiske forhold, men også psykiske og sociale forhold 154. Ifølge den model kan psykiske forhold have en kausal rolle for udvikling af ikke kun psykiske, men også fysiske sygdomme eller symptomer. Psykiske, sociale og fysiske forhold kan indvirke gensidigt på hinanden. På den måde står den bio-psyko-sociale model i modsætning til apparatfejlsmodellens reduktionisme overfor psykologiske forhold. Den er således i overensstemmelse med eksistensen af placeboeffekter, og med at nogle fysiske sygdomme direkte kan være forårsaget af fx følelser eller tanker. Nogle versioner af den bio-psyko-sociale model er også anti-reduktionistiske eller holistiske i den forstand, at helheden, det syge menneske, ikke beskrives eller forklares ud fra delene. Hvis man benytter denne model som udgangspunkt for beskrivelse, forklaring, forebyggelse og/eller behandling af sygdom, anser man helheden for havende sin egen dynamik eller funktionsmåde, som ikke kan forklares ud fra, hvordan delene hver for sig kan forklares. Dette kaldes også systemtænkning. 155 Flere eksempler på generelle sygdomsmodeller: Sygdom er Guds straf for skørlevned eller fornægtelse af Gud. Fx skyldes AIDS homoseksuelles umoralske sexliv, ifølge nogle. Det syn blev mindre populært, da HIV-viruset blev opdaget. Humoralpatologiske sygdomsmodeller: Sygdomme skyldes forstyrrelser af kropsvæskerne (humorerne). En sådan sygdomsmodel ligger bag Galenske og hippokratiske paradigmer, hvorefter ubalance mellem de fire legemsvæsker og bestemte stjernekonstellationer kunne forårsage sygdom. Heraf navnet influenza, der betyder indflydelse på italiensk. Det mikrobiologiske paradigme (vandt indpas i slutningen af 1800-tallet): Mikroorganismer er sygdomsårsager. Miljøfaktor-modeller: Der kan være ydre årsager til sygdommen eller apparatfejlen, fx miljøet, sociale omstændigheder, kost eller livsstil. En sådan Sundhedsfaglige begreber og modeller i kritisk lys 209

19 model kan stadig høre ind under det biomedicinske paradigme, i det omfang årsagsrelationerne dybest set antages at være fysisk-kemiske. Miljøfaktor-modeller kan ligge bag epidemiologisk teori, der dog også kan bygge på den bio-psykosociale model. Meridianbaneteorien: Der er en særlig livsenergi (Chi), som flyder i visse baner gennem kroppen og kan komme i ubalance, hvilket kan medføre sygdom. Den ligger bag zoneterapi og akupunkturbehandling. Andre spiritulistiske holistiske og alternative teorier 156 såsom dem der ligger bag homøopati. Eklektisk 157 /pluralistisk/pragmatisk holdning: Der må flere tilgange eller paradigmer til selv overfor den samme lidelse. Tilgang og sygdomsårsag afhænger af konkret formål fx forebyggelse (profylakse) eller behandling (terapi). Hvordan afgør man rigtigheden af sygdoms- og behandlingsmodeller? Spørgsmål, der drejer sig om rigtigheden eller berettigelsen af en sygdoms- eller behandlingsmodel, rummer typisk mange aspekter eller underspørgsmål og er T Hvad er en model? I nærværende sammenhæng betyder model en mere eller mindre teknisk og teoretisk beskrivelse af en given del af virkeligheden. Hermed menes en beskrivelse, der på teknisk vis påstår noget, altså udgør teorier (s. 67), om sammenhænge mellem fænomener. Som ved al anden beskrivelse bruges generelle begreber til at formulere tekniske modeller. Det betyder, at disse modeller er en simplificering af virkeligheden, da der med generelle begreber fokuseres på nogle forskelle, mens der ses bort fra andre. Men tekniske modeller simplificerer ofte yderligere. Ved opstilling af dem ses bort fra sammenhænge i virkeligheden, som man ved eksisterer, men som man ikke finder relevant i forhold til det modellen skal bruges til, fx forebyggelse eller behandling af sygdom. Kun sammenhænge, som man finder relevante, inkorporeres i modellen, hvorfor den ikke giver sig ud for at levere et komplet eller fuldstændigt billede af virkeligheden. Det biomedicinske paradigmes generelle sygdomsmodel indbefatter således ikke stjerners indflydelse på jordens bevægelse i universet, da dette ikke anses for vigtigt i forhold til sygdomsbehandling. Her er det nære, biokemiske forhold, som er interessante. 210 Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene

20 yderst komplekse. Derfor er der stor risiko for, at synspunkter angående rigtigheden af forskellige sygdomsmodeller er fejlagtige. Kompleksiteten af diskussioner af sygdomsmodeller vil blive illustreret i det følgende ved en diskussion af apparatfejlsmodellen til brug for behandling af syge mennesker. Aspekter eller underspørgsmål i en kritisk diskussion af apparatfejlsmodellen til brug for behandling af sygdom: 1. Påvirkes målsætningen for en sundhedsfaglig behandling (fx at patienten bliver rask eller tilfreds) af, at den professionelle i sit valg af behandlingsform tager udgangspunkt i apparatfejlsmodellen? 2. Medvirker anvendelsen af apparatfejlsmodellen til at nå målet med behandlingen, eller slår behandlingen fejl, fordi det syge menneske ikke kan opfattes som en defekt maskine? Er der en betydelig placeboeffekt, sådan at troen på, at man får en effektiv behandling, i sig selv kan gøre en rask? Eller er nogle sygdomme psykosomatiske på den måde, at de er forårsaget direkte af tanker, angstfølelse eller andre mentale forhold? 3. Er brugen af apparatfejlsmodellen med til at flytte fokus fra forebyggelse og usund livsstil? 4. Betyder anvendelsen af apparatfejlsmodellen, at behandleren i højere grad blot opfatter patienten som en ting (tingsliggørelse), nærmere bestemt en maskine, der er gået i stykker, og som skal repareres? 5. Hvis behandleren opfatter patienten som en ting, er det så for respektløst og nedværdigende overfor patienten? Er den biomedicinske tilgang på den måde udtryk for et uacceptabelt menneskesyn? T Placeboeffekt Der findes mange mulige definitioner af, hvad placeboeffekt er. I denne bog benyttes følgende definition: Den positive virkning som patientens tro på, at han muligvis får en virkningsfuld behandling, har overfor hans sygdom, hvor denne virkning ikke beror på, at troen ændrer patientens adfærd (som derefter udefra påvirker patienten selv på fysisk-kemisk vis). Nogle forskere mener fx, at virkningen kunne tænkes at fremkomme ved at tro eller overbevisninger direkte påvirker sygdomsprocesser eller ved at trostilstande i hjernen udløser endorfiner eller andre stoffer, som derefter på fysiologisk og biokemisk vis påvirker sygdomsprocessen. Se mere om definitioner af placeboeffekt i Hougaard E. Hvad er placebo? Ugeskr Læger 2002; 164: 334. Sundhedsfaglige begreber og modeller i kritisk lys 211

ETIK & VIDENSKABSTEORI i sundhedsfagene MORTEN SEVERINSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

ETIK & VIDENSKABSTEORI i sundhedsfagene MORTEN SEVERINSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG ETIK & VIDENSKABSTEORI i sundhedsfagene MORTEN SEVERINSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene Morten Severinsen Morten Severinsen Etik & videnskabsteori i sundhedsfagene

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte

Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Hvad er - Forhøjet stofskifte? 2014 Sundhedsprofil: Forhøjet stofskifte Brug den medicinske mulighed til reel helbredelse Dialog & Opgave Forhøjet stofskifte er en af de sygdomme, der er kategoriseret

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S3V x og y Efterår 24, uge 36 og 39 / uge 47 og 5 Modul 8 Hold S3V x og y Indhold. Modulets

Læs mere