Forord. Kære dansklærer,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Kære dansklærer,"

Transkript

1 Forord Kære dansklærer, Med d dansk tilbyder vi et fundament til danskundervisningen, der kommer hele vejen rundt i faget. Materialet er udviklet til dig, der ønsker et fagligt og kvalificeret materiale til din undervisning, men som samtidig ved, at den bedste undervisning aldrig kan dikteres af et lærebogssystem. Du må til enhver tid være din egen didaktiker og bruge materialet, så det netop matcher din aktuelle klasse. Det betyder, at du sandsynligvis må vælge noget fra og uddybe andet yderligere. Det er vores intention, at du og din klasse med d dansk arbejder jer hen mod de ministerielle mål. Det er samtidig også hensigten, at du og dine elever fortløbende selv sætter detaljerede læringsmål og laver planer for den konkrete undervisning. Vi har i d dansk integreret arbejdet med sprog og litteratur i en funktionel sammenhæng, og vi prioriterer, at eleverne har fokus på deres egen læreproces. Med d dansk kommer dine elever til at arbejde struktureret med bl.a. læseforståelsesstrategier, skrivning, mundtlighed, ordkendskab, fagtekster, skønlitteratur, film, spil og it. Dialogen i klassen og elevernes kreativitet er vigtige faktorer, når eleverne lever sig ind i teksterne, argumenterer, tager stilling og vurderer. d dansk er klassens fælles undervisningsmateriale, hvor der i læse, litteratur og skriveundervisningen er faglige og personlige udfordringer til alle. Ofte bliver eleverne sat i situationer, hvor de kan og skal vælge mellem forskellige opgaver og opgavetyper, og undervisningsdifferentiering er på alle måder et gennemgående princip i d dansk. Når eleverne individuelt træner deres læsning, vælger de tekster, der passer til deres læsetekniske niveau og til deres interesser. Det er oplagt at benytte d dansk som Flexbog og Tavlebog. Herudover arbejder eleverne selvfølgelig med it og alle andre medier i den udstrækning, det er muligt og giver mening. Lena Bülow Olsen, Susanne Kjær Harms og Vibeke Skaarup

2 Om systemet d dansk består af flere komponenter til hver årgang: Fællesbog, hvor klassen sammen læser og arbejder med sprog og litteratur i genre, tema og forfatterskabsbaserede kapitler. Træningshæfte, hvor eleverne selv skriver i forbindelse med arbejdet i Fællesbogen, samt yderligere sprogarbejde og evaluering. d dansk Læseforståelse, hvor eleverne arbejder systematisk med læseforståelse. Hæfte A er lettest, og sværhedsgraden er stigende. Lærervejledning til Fællesbog, Træningshæfte og Læseforståelse. Digitalt materiale, fx på samt Flexbog og Tavlebog. d dansk er et helstøbt dansksystem, hvor alle fagets områder indgår i en meningsfuld og konsekvent pædagogisk og didaktisk helhed. Et udvalg af både billeder og skøn og faglitterære tekster i forskellige genrer er afsæt for klassens arbejde med litteratur, sprog, kommunikation og genrer. Elevernes motivation og læselyst er i fokus, så den gode læseoplevelse har stået centralt i forhold til tekstvalget, der rummer såvel ældre som nyere litteratur. Teksterne er engagerende, og de er udgangspunkt for elevernes tilegnelse af litterære grundbegreber, sproglig bevidsthed og egen tekstproduktion. Lærervejledningen er todelt: en generel vejledning omkring læringssyn, danskundervisning, målsætning og intention samt en side til side vejledning. I side til side vejledningen uddybes de didaktiske overvejelser omkring de enkelte opgavetyper, og da opgavetyperne er gennemgående, er de didaktiske overvejelser grundigere beskrevet i de første kapitler end i de sidste. I side til side vejledningen er endvidere artikler om bogens billeder og om film og deres anvendelse i forhold til de enkelte afsnit. d dansk tilbyder det brede danskfaglige grundlag for en dialogisk undervisning, hvor hver enkelt elev bliver hørt, udfordret og har mulighed for mestring. En af grundtankerne er, at alle elever i klassen skal være aktive og bidrage til dialogen, så d dansk lægger op til en åben og reflekterende læsning, hvor elevernes egne oplevelser og erfaringer med tekster og billeder er udgangspunkt for det danskfaglige arbejde. Klassen kommer til at arbejde sig dybere ned i tekster ne, og eleverne bliver bevidste om og kan mestre relevante faglige begreber. De udvikler deres evne til at læse med fordobling de udvikler deres fiktionskompetence. Målet er, at eleverne skal blive gode læsere, der er bevidste om valg af læse og læringsstrategier, så klassens arbejde organiseres efter tydelige principper, og eleverne arbejder med forskellige værktøjer til strukturering og tilegnelse af ny viden. Diagrammer og skemaer er med til at synliggøre læreprocessen for eleverne og hjælper dem med at fastholde viden, tanker og facetterne i det, de lærer. Træningshæftet spiller en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Arbejdet med sprog og sprogbrug bliver knyttet tæt til de litterære tekster og billeder og bliver et redskab i forbindelse med forståelse og fortolkning. I sprogarbejdet er der fokus på ordforråd og begrebsudvikling, Kommentar [RBC1]: Et helstøbt dansksystem Kommentar [RBC2]: Gennemgående opgavetyper Kommentar [RBC3]: Dialogisk undervisning Kommentar [RBC4]: Læse og læringsstrategier Kommentar [RBC5]: Sprogarbejde i en funktionel sammenhæng

3 sproglige nuancer og virkemidler i en funktionel sammenhæng, idet tilegnelsen af nye ord er en naturlig delaf det at læse og forstå tekster. Eleverne læser ikke kun for at læse, men også for at tænke over det, de læser. I d dansk er der oplæg til arbejde med udvalgte romaner og forslag til elevernes selvstændige læsning, så der skabes muligheder for at arbejde ud over materialets egne rammer. Målet er at kvalificere elevernes selvstændige læsning med læsetræning tilpasset den enkelte elev. Når man arbejder med d dansk, lever man op til forventningerne i Fælles Mål (2014), og systemet indeholder mål for klassens arbejde, ligesom det følger elevernes arbejde til dørs med løbende evaluering og portfolio efter hvert enkelt kapitel. Lærerens opgave vil være i samarbejde med eleverne at opsætte delmål for klassen og den enkelte elev. Hvert kapitel i Fællesbogen indledes med synlige mål for eleverne. Det er konkrete videns og færdighedsmål, der er formuleret, så eleverne kan forstå dem og forholde sig til, om de ved kapitlets afslutning har nået dem. Det er vigtigt at arbejde med elevernes metakognition for at optimere deres læringsudbytte, og for mange elever gælder, at tydelige mestringsmål er motiverende for indsatsen. Kommentar [RBC6]: Romanlæsning og selvstændig læsning Kommentar [RBC7]: Mål og løbende evaluering Kommentar [RBC8]: Synlige videns og færdighedsmål Når der samtales med eleverne om målene, er det vigtigt sammen at drøfte, hvad de enkelte mål betyder og dækker over, fx hvad betyder det at kunne forestille sig, hvad en litterær person tænker? Det er også vigtigt at samtale om, hvorfor man skal opnå de enkelte mål. Hvis vi forventer, at eleverne skal engagere sig i at opfylde målene, og hvis vi som voksne har forventninger om, at mestringsmål også skal fungere som motivationskilder, har eleverne krav på at få en samtale om, hvorfor de skal opfylde målene, fx hvorfor det er vigtigt at kunne sige sin mening om en tekst. Om organisering og dialogisk undervisning Undervisningsdifferentiering er det overordnede pædagogiske princip i d dansk. De fleste opgaver er åbne, så alle elever har mulighed for både at byde ind og mestre, uanset hvor de er i deres faglige udvikling. Opgaverne er struktureret, så man altid begynder med en fælles aktivitet, gerne i form af at aktivere elevernes forforståelse inden læsning. Efter læsning af teksten får eleverne mulighed for at give udtryk for deres første indtryk af teksten, inden klassen sammen arbejder sig dybere ned i en analyse, fortolkning og perspektivering. Til alle opgaver er der forslag til, hvordan eleverne kan organiseres. Det er tydeligt markeret i opgaveformuleringen, fx TO OG TO, GRUPPEN, KLASSEN. Langt de fleste opgaver lægger op til, at eleverne først arbejder selvstændigt eller parvis, inden de deler deres refleksioner i firemandsgrupper. Til slut præsenteres gruppens arbejde i klassen. Kommentar [RBC9]: Undervisningsdiff erentiering Kommentar [RBC10]: Organisering Den måde, undervisningen organiseres på, er ifølge erfaringerne fra megen nyere forskning afgørende for, hvad eleverne lærer, både fagligt og socialt. Vi har derfor bevidst valgt at foreslå organisationsformer for undervisningen, der lever op til denne forskning. Men læreren må jo igen selv være den, der afgør organisationsformen i forhold til sin klasse.

4 I d dansk lægges vægt på læring gennem samarbejde i firemandsgrupper, så eleverne bliver positivt afhængige af hinanden. Opgaverne er ofte formuleret sådan, at der opnås optimal aktivitet, når alle elever får mulighed for at udtrykke sig verbalt, i langt højere grad end ved traditionel klasseundervisning. Ofte foreslår vi aktiviteter, hvor eleverne bevæger sig rundt i klassen og deler holdninger og viden med hinanden, så de bliver en del af et energisk læringsmiljø, hvor det er normen, at alle er aktive, og man respekterer hinanden, hvilket igen er med til at højne det faglige niveau i klassen. Vores måde at organisere undervisningen på er inspireret af tankerne bag Cooperative Learning og læring gennem samarbejde, som også er et gennemgående princip i fx Tid til dansk. I d dansk foreslår vi klasseundervisning ved introduktion til nye opgaver og forløb, således at læreren kan være rollemodel for arbejdet med fx læseforståelsesstrategier, og vi foreslår også oftest klasseundervisning i slutningen af forløb, så læreren kan være med til at kvalificere fortolkningen og sikre fagligheden. Social interaktion er vigtig for udvikling af metakognitive strategier. Eleverne lærer i en social sammenhæng og udvikler sprog og tænkning i dialog med andre jævnaldrene og voksne. I d dansk lægger vi op til, at eleverne gennem et struktureret samarbejde kommer i dialog med teksterne, hinanden og læreren i arbejdet med at forstå stoffet og verden. Alle elever tvinges til at tænke og byde ind med deres forståelse og oplevelse, og læreren tager udgangspunkt i denne flerstemmighed, når hun i undervisningen bygger videre på elevernes udspil og hjælper klassen til nye erkendelser. Målet for undervisningen skal naturligvis altid være synligt, men vejen til målet bestemmes af elevernes udspil og interaktion i klassen. Engagement er vigtigt for motivationen, og i det dialogiske klasserum, hvor alle elever hele tiden er på banen, bliver hørt og anerkendt, er der gode muligheder for, at eleverne bliver optaget af undervisningen. I den dialogiske undervisning er det essentielle, at eleverne oplever, at de får plads til at være meningsproducerende i samspil med hinanden og med læreren. Og der er ingen tvivl om, at engagerede elever lærer mere. Kommentar [RBC11]: Læring gennem samarbejde Kommentar [RBC12]: Et aktivt læringsmiljø Kommentar [RBC13]: Læreren som rollemodel Kommentar [RBC14]: Eleverne lærer i en social sammenhæng Kommentar [RBC15]: Engagement Mere om tekstvalget og basisarbejdet med teksterne Som nævnt har vi forsøgt kun at medtage engagerende tekster, der giver mulighed for indlevelse og refleksion. Mange teksttyper og tekstgenrer er repræsenteret, men det har været et mål udelukkende at medtage tekster, der indholdsmæssigt og/eller sprogligt kan udfordre eleverne kognitivt og følelsesmæssigt. På den måde kan litteraturens dannelsespotentiale og perspektiv tilgodeses, og eleverne kan erfare, at de gennem den gode litteratur kan møde nye og ukendte udfordringer, men også via genkendelighed opleve spejlinger af deres eget liv. Eleverne får via mødet mellem det kendte og det ukendte udfordringer, der bevidsthedsmæssigt kan bringe dem videre. Det er et vigtigt incitament at kunne leve sig ind i teksten og forstå dybden og flere lag. Litteratur handler og drejer sig om livet og alle dets nuancer og åbner på den måde en dør til verden. Ud over de skønlitterære tekster læser og arbejder eleverne i d dansk også med forskellige typer af fagtekster. Vores tekstvalg betyder, at ikke alle klassens elever vil være i stand til læseteknisk at tilegne sig teksterne. Teksterne må derfor formidles, og vi foreslår oftest, at læreren læser op med indlevelse og intonation. Det er vigtigt at pointere, at også ikke habile afkodere kan være eminente litteraturfortolkere, hvis de i første omgang får formidlet teksten. Individuel læsetræning og det systematiske arbejde med læseforståelse vender vi tilbage til. Kommentar [RBC16]: Tekstvalg Kommentar [RBC17]: Litteraturens dannelsespotentiale Kommentar [RBC18]: Lærerens oplæsning

5 Når alle elever er bekendt med indholdet af teksten, er det væsentligt lettere for de ikke teknisk stærke elever at deltage i den gen og nærlæsning af teksten, der er nødvendig for at kunne analysere, fortolke og perspektivere. Hvis læsearbejdet overlades til eleverne selv, vil der i hver eneste klasse være elever, hvis afkodningsstrategier ikke er automatiserede, og de vil ikke være i stand til at læse infererende eller at reflektere over indholdet under læsningen. Disse elever vil heller ikke have mulighed for selv at vide, om de forstår det læste eller ej, for slet ikke at tale om at vide, hvad de skal eller kan gøre, når de ikke opnår en tilfredsstillende læseforståelse. For de meget læsestærke elever kan det at lytte og i første omgang kun danne mening ud fra lytteforståelsen være en god udfordring. Læseundervisning indebærer tre forskelligartede aktiviteter: Lærerens oplæsning og elevernes læsning af henholdsvis kendt og ukendt tekst. I Fællesbogen er det som nævnt den fælles læse og litteraturundervisning, der er på programmet. Det betyder, at eleverne her møder lærerens oplæsning, og at de derefter arbejder med læsning af kendt tekst. Når eleverne selv giver sig i kast med ukendte tekster, er det oftest i deres fri læsning. Elevernes individuelle læsetræning kan aldrig foregå i en fælles bog, men skal finde sted i bøger, der passer til hver enkelt elevs interesse og læsetekniske niveau. Eleverne skal læse meget og jævnligt, og vi lærere har et stort ansvar for at hjælpe dem med at finde passende bøger. I elevernes frilæsning automatiseres deres afkodningsstrategier, de anvender de læseforståelsesstrategier, de er undervist i, og der er mulighed for at arbejde med at sætte læsehastigheden i vejret. I d dansk lægges ofte op til, at eleverne øver oplæsning. Målet er, at eleverne kan læse teksten flydende, det vil sige, at de kan læse ubesværet med rimelig hastighed, og man kan høre, at eleven forstår det, han/hun selv læser. Det er vigtigt at gøre klart over for elever og forældre, at en tekst skal genlæses, til den kan læses med flow, og eleverne vil hurtigt se et resultat af deres anstrengelser med den gentagne læsning. Kommentar [RBC19]: Læseundervisni ng Kommentar [RBC20]: Individuel læsning Kommentar [RBC21]: Genlæsning og flydende læsning Ifølge bogen Flydende læsning i praksis konkluderer en omfattende amerikansk undersøgelse (NICHD 2000): Gentaget læsning som inkluderer støtte og hjælp fra lærere, kammerater eller forældre har en signifikant og positiv indflydelse på afkodning, flydende læsning og læseforståelse. Metoderne egner sig til mange klassetrin og passer til såvel gode som svage læsere. Andre undersøgelser understøtter dette, og deres resultater viser klart, at gentaget læsning, som motiverer eleverne til at oplæse tekster med systematisk, tydelig støtte og feed back, fremmer elevernes læsefærdigheder. I forbindelse med forslag til romanlæsning er der i sidste kapitel i Fællesbogen uddrag af en børneroman. Ud over dette uddrag indeholder bogen hele afsluttede tekster, som eleverne kan analysere, fortolke og reflektere over, når de kender og har læst hele teksten. De korte tekster har den fordel, at eleverne kan arbejde systematisk med form og struktur og erfare, hvordan teksten er bygget op om et indhold. I Fællesbogen vil eleverne møde ældre og nyere tekster, hvor genrens genkendelige træk vil guide dem til en hurtig forståelse af teksten. De vil møde små enkle tekster med en simpel kronologisk struktur og et forholdsvis enkelt plot, men de vil også møde komplekse moderne tekster, der kræver stor dygtighed i infererende læsning. Udvalget af tekster i Fællesbogen er et tilbud i undervisningen. Hvis du som lærer oplever, at du ikke kan engagere dig i en tekst, så vælg en anden til din undervisning. Vores engagement i undervisningen eller vores manglende engagement er af vital betydning for elevernes læring. Ligesom engagement er virkelig Kommentar [RBC22]: Systematisk arbejde med form og struktur Kommentar [RBC23]: Betydningen af lærerens engagement i teksterne

6 smitsomt, er det heller ikke på nogen måde muligt at skjule for eleverne, hvis vi arbejder med en tekst, vi ikke selv har lyst til. Så vælg altid de tekster, du selv synes om. Verden er fuld af gode historier, og det er vigtigt også inden for et dansksystem, at man som lærer er sin egen didaktiker, så man vælger fra og til i udbuddet af tekster, opgaver og mål med undervisningen. Kommentar [RBC24]: Læreren er sin egen didaktiker Litteratur, læsning og skrivning I udarbejdelsen af d dansk har det været vores hensigt at få danskfagets mange faglige facetter til at gå hånd i hånd. Og det har været vores hensigt at tage forskningens pointer om læsning og skrivning som integrerede processer alvorligt. Det betyder, at vi har bestræbt os på at foreslå undervisning, hvor relevante faglige områder berøres, og hvor disse områder kan optimere og komplettere hinanden. Derfor er der også altid flere af målene fra Fælles Mål, der er i spil ved de enkelte opgaver. Kommentar [RBC25]: Læsning og skrivning som integrerede processer Litteraturundervisning Vigtige komponenter i danskfaget er sprog og litteratur, og vejledningen til Fælles Mål sætter mål for, hvordan eleverne allerede fra indskolingen skal udvikle sig som litteraturlæsere. Når eleverne læser litteratur, er det primære for dem at få gode læseoplevelser, og det må vi huske, når litteraturen er en del af danskundervisningen. Danskfagligt skal eleverne udvikle fiktionskompetence, men målet er også det dannelsesmæssige, og allerede fra skolestart gælder både det personlige, det sociale og det Kommentar [RBC26]: Udvikling af fiktionskompetence og dannelse kulturelle aspekt, hvor vi kan få en dybere indsigt i os selv og andre, når vi beskæftiger os med litteratur. Fiktionskompetence udvikles, når eleverne lærer at søge andet og mere end det, der står konkret i teksten. De skal lære, at fiktion er opdigtet, og de skal opleve, at vi, når vi er i fiktionen, befinder os i en som omverden. Eleverne skal lære, at fortællingen indeholder et sted, nogle personer og et plot. Et typisk træk ved den traditionelle fortælling er, at den i begyndelsen præges af harmoni, så præsenteres problemet, og der kommer en periode med disharmoni, en konflikt der skal løses, og til slut genoprettes harmonien. Men fortællinger er mere end handler om. Fortællinger drejer sig som oftest også om noget. De tager fat om livets store spørgsmål, det eksistentielle, fx at føle sig ensom, at være bange, at føle sig forladt, kærlighed, venskab og meget mere. Kommentar [RBC27]: Tekster handler om og drejer sig om noget Når vi i litteratursamtalerne spørger ind til det, teksten drejer sig om, åbner vi historien for eleverne og lader den folde sig ud, og vi giver dermed eleverne en større oplevelse af litteratur og på den måde forhåbentlig også en større lyst til at lære sig at læse. Kommentar [RBC28]: Litteratursamtal er

7 I d dansk lægger vi som tidligere nævnt vægt på, at eleverne bliver præsenteret for gode historier, der kan engagere dem, og som de fascineres af. I gode historier er der mulighed for at identificere sig med personer Kommentar [RBC29]: Engagement, fascination, genkendelse og forundring og genkende sig selv, forundres og stille spørgsmål. Eleverne præsenteres for tekster, der drejer sig om noget. På den måde får de oplevelser, der giver dem en dybere indsigt, de lærer noget om sig selv og andre, får en større erkendelse et led i deres personlige udvikling. Elevernes umiddelbare læsning og dialogen I d dansk har vi bestræbt os på ved hver tekst at lade elevernes umiddelbare oplevelse og forståelse af teksten være basis, inden de ud fra en række faglige greb om teksten fordyber sig og arbejder sig ned i teksten ved at analysere, fortolke og perspektivere. Det betyder, at ikke kun lærerens vej hen mod fortolkningen er den eneste farbare. Når vi med Olga Dysthes ord skal tage optag i elevernes udsagn og arbejde ud fra høj værdsætning af deres umiddelbare forståelse, kan det være nødvendigt enten at springe opgaver over eller selv at tilføje og ændre. Som lærer er det ikke en ubetinget let opgave at manøvrere i dette felt, for selv om elevernes udsagn skal tages alvorligt, har vi vores danskfaglige mål at arbejde hen imod, og nogle gange kommer eleverne på vildspor og arbejder og fortolker ikke ud fra teksten, men kun ud fra deres egen oplevelse og erfaring med eksempelvis tekstens tema eller motiv. Læreren må være rollemodel og vise, hvordan der kan argumenteres med afsæt i teksten, og andre elevers udsagn med en mere tekstnær læsning skal frem i dialogen i klassen. Fra Ivar Bråten har vi eksemplet, hvor klassen læser om Tyskland og Anden Verdenskrig, og en elev forstår teksten kun ved at associere ud fra egne tyske ferieoplevelser og sammenholder det ikke med informationer i teksten. Kommentar [RBC30]: Udgangspunkt i dialogisk undervisning Før, under og efter læsningen Inden tekstlæsningen skal elevernes forkundskaber aktiveres, og ved hver tekst arbejdes med elevernes forforståelse, så de er parate til at give sig i kast med teksten. Kommentar [RBC31]: Forkundskaber Læseforskningen viser med al tydelighed, at elevernes forkundskaber er af største betydning i forhold til læseforståelsen, så også når det gælder de skønlitterære tekster, må vi aktualisere og sammen synliggøre, hvad vi ved, og i fællesskab spidse forventningerne til den kommende tekst. I d dansk har vi valgt forskellige indgange, og under overskrifterne Værd at vide, inden du læser eller Værd at tænke over, inden du læser sættes der fokus på forforståelsen. Kommentar [RBC32]: Forforståelse Opgavetyperne er her meget forskellige. Eleverne bliver sat i situationer, hvor de inden læsningen skal reflektere over problemstillinger, der er parallelle til dem, de møder, når de fordyber sig i teksten. De får til opgave at danne forudsigelser på basis af illustrationer og titel, de får faktuelle oplysninger, der er nødvendige for forståelsen, og de bliver ofte sat til at undersøge ord og vendinger, fx hvad vil det sige at XXXXXXXXXXXX? I forbindelse med arbejdet med forforståelsen kan eleverne også få til opgave at følge forskellige spor i teksten, mens de læser. Litteraturpædagogikken i d dansk lægger stor vægt på, at eleverne får mulighed for at give udtryk for deres umiddelbare oplevelse og forståelse af teksten. Elevernes læsning og forståelse af teksten tages seriøst og alvorligt. På den måde tages der afsæt i de receptionsteoretiske tilgange til litteraturundervisningen, hvor Kommentar [RBC33]: Umiddelbar oplevelse og forståelse

8 læserens viden og erfaring er vigtig for fortolkning af teksten. Under oplæsningen fungerer læreren som rollemodel for eleverne. Hun kan holde pauser og lægge op til, at klassen fx: foregriber handlingen ( hvad tror I, der sker nu? ) forestiller sig, hvordan personer eller steder mon ser ud (danner indre billeder) taler om særlige ord eller vendinger digter med på slutningen stiller spørgsmål til teksten. Men denne tilgang står i d dansk ikke alene. Efterfølgende arbejder eleverne sig dybere ned i teksten ved en mere tekstnær læsning, hvor der arbejdes med analyse, fortolkning og perspektivering. Kommentar [RBC34]: Tekstnær læsning analyse, fortolkning og perspektivering Opgaverne er åbne, og i dialogen om teksterne møder eleverne i fortolkningsfællesskabet de andre elevers og lærerens læsning og forståelse af teksten, så de på den måde får både med og modspil til deres egen læsning. Efter oplæsningen lægger vi i side til side vejledningen op til, at klassen arbejder med teksten på forskellige måder. Samtalerne om litteraturen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare oplevelser af teksten. Spørgsmålene til eleverne kan fx være: Hvilket sted i historien kan du bedst lide? Var der andet, du kunne lide i historien? Var der noget, du ikke kunne lide? Var der noget, du undrede dig over? Når eleverne har givet udtryk for deres umiddelbare indtryk af teksten, kan man spørge mere ind til historien, fx: Hvem er de gode, og hvem er de onde? Hvem kunne du tænke dig at være? Hvorfor? Minder historien dig om noget? Har du oplevet noget, der ligner det, personerne i historien oplever? Hvad ville du have gjort, hvis det var dig, der var hovedpersonen? Kender du andre historier, der minder om denne historie eller handler om det samme? Lagde du mærke til noget særligt ved den måde, historien blev fortalt på?

9 Lagde du mærke til særlige ord i historien? Hvad synes du, er det vigtigste ved historien, efter at vi har talt om den? Når eleverne i en sådan samtale bevæger sig dybere ned i teksten, er de med til at fortolke teksten og forstå, at tekster også kan handle om deres eget liv og om det, de går og tænker på. I analysen beskæftiger eleverne sig med tekstens elementer, fx personer, miljø, sprog og komposition. De enkelte teksters egenart er bestemmende for, hvilke tekstelementer vi har valgt at sætte fokus på i opgaverne. I nogle tekster er sproget det mest interessante, i andre er det kompositionen eller persongalleri. Arbejdet med de forskellige tekstelementer bliver på den måde tilbagevendende gennem hele bogen, og eleverne vil opleve flere forskellige måder at arbejde med eksempelvis personkarakteristik på. Andre gange skal de arbejde med meddigtningsopgaver, hvor de identificerer sig med personerne og skriver breve, mails eller dagbog. Når vi i d dansk ud fra et spiralisk princip gentager arbejdet med analyseredskaberne, kvalificerer vi eleverne til senere selv at kunne vælge deres tilgang til eksempelvis at karakterisere figurer i en tekst på den mest hensigtsmæssige måde. Ønsket er også at bevidstgøre eleverne om, at såvel meddigtningsopgaver som litteratursamtalen er en del af det at analysere, fortolke og perspektivere tekster. Den fordybende læsning kombinerer arbejdet med de teknisk danskfaglige begreber og elevernes sansninger, oplevelser og indlevelse i teksten. Det giver vi mulighed for, at eleverne tilegner sig en indsigt i og viden om tekster og litteratur. Men ønsket er også, at elevernes motivation næres og vedligeholdes, så de med engagement giver sig i kast med både analysen, fortolkningen og vurderingen. Kommentar [RBC35]: Personer, miljø, sprog og komposition Kommentar [RBC36]: Meddigtning Kommentar [RBC37]: Fordybende læsning Fiktion og skrivning I forbindelse med læsning af litteraturen indgår skrivning med flere forskellige formål. Eleverne skriver for at fastholde deres læsning via notater, ved udfyldning af de mange skemaer og tankekort og som redskab til refleksion, eksempelvis gennem hurtigskrivning. Men eleverne skriver også længere prosatekster i flere forskellige genrer, når de går i dybden med teksterne, og når de bruger teksten som afsæt for videre arbejde. De skriver hovedpersonens dagbog, eller de tager afsæt i tekstens genre og skriver eksempelvis selv en fabel. Kommentar [RBC38]: Redskaber til fastholdelse af viden og refleksion Læsning og læseforståelse Når vi i d dansk insisterer på, at teksten læses op eller formidles, så alle elever kan være med i fortolkningen, er det som nævnt blandt andet fordi, det også skal være muligt for ikke læsestærke elever at udvikle deres fiktionskompetence. Parallelt hermed skal vi undervise alle elever, så de udvikler og styrker den generelle læsekompetence, og denne læseundervisning må ikke finde sted isoleret. I d dansk kobles læseundervisningen i Fællesbogen til de skøn og faglitterære tekster, og færdighederne trænes i d dansk Læseforståelse. Kommentar [RBC39]: Læseundervisni ng kobles til skøn og faglitterære tekster

10 I 3. klasse drejer det sig om den fortsatte læseundervisning. Vi har forskningsmæssig dokumentation for hvilke delfaktorer, der skal sættes fokus på i læseundervisningen, og vi ved til en vis grad noget om, hvordan undervisningen kan praktiseres. En god læser har viden om både verden og tekster, og hun mestrer en række færdigheder, blandt andet er afkodningen automatiseret. Hun har baggrundsviden og kan aktivere sin forforståelse, hun har en god sprogforståelse og et godt genrekendskab, hun kan læse infererende og kan danne indre forestillingsbilleder. Derudover har hun en aktiv læseindstilling, hvor hun under læsningen er i stand til at tjekke sin egen forståelse og handle i forhold til en eventuel manglende forståelse. Den funktionelle læsekompetence betyder altså, at elever både skal kunne forstå, anvende og reflektere over de læste tekster. Kommentar [RBC40]: Den fortsatte læseundervisning Kommentar [RBC41]: Den gode læser Kommentar [RBC42]: Funktionel læsekompetence Læseforståelse hvad og hvordan? Læsning er en sproglig meningssøgende proces, hvor læseren uddrager mening af den skrevne tekst. Læseren interagerer med teksten, uddrager den mening teksten formidler, og skaber selv mening ved at forene tekstens mening med sine egne forkundskaber. Den amerikanske forsker Louise Rosenblatt har i 1994 udtrykt, at mening hverken ligger gemt i teksten eller eksisterer hos læseren. Derimod skabes mening mellem læser og tekst gennem læseprocessen. Mange delkomponenter spiller på brøkdele af sekunder sammen i denne proces for at opnå en effektiv læseforståelse. Fra Ivar Bråten og Linnea Ehri har vi teorier om, hvor kompleks og sammensat læseforståelsesprocessen er, og hvordan læseforståelse involverer både sproglige og kognitive processer. Selv om læseundervisningen i 3. klasse er ud over det første og meget grundige arbejde med afkodningen, er det fortsat nødvendigt at prioritere etablering af sikre afkodningsstrategier til de enkelte ord. Kommentar [RBC43]: Læseforståelses processen Kommentar [RBC44]: Effektiv læseforståelse Vi har i d dansk taget højde for, at de to vigtigste faktorer er forkundskaber og ordforråd. Forkundskaber er et bredt og meget abstrakt begreb, der både involverer viden om verden og viden om tekster og sprog. Arbejdet med forkundskaber er en kognitiv proces, og det er en proces, hvor læseren virkelig kan komme på arbejde, når den eksisterende viden skal kobles med de nye informationer. I denne proces er der elever, der kræver rigtig god lærerstøtte og direkte undervisning i, hvordan den eksisterende viden skal aktualiseres og kobles med det læste. Ordforråd og begrebskendskab kan betragtes som en del af forkund skaberne, men er så vigtige faktorer, at der skal sættes specielt fokus på dem som enkeltfaktorer. Det kan være overmåde vanskeligt at forstå en tekst, hvis ikke de allerfleste ord forstås umiddelbart, og vi ved i dag, at ord og begrebsforståelsen er den vigtigste faktor i forhold til læseforståelsen. I d dansk har vi valgt ved de enkelte tekster at fremhæve visse ord og begreber i blandt andet opgavetypen Ord at tale om. Derudover er det af stor betydning, at lærere og elever fokuserer på netop de ord, de har problemer med, eller de ord, de bliver opmærksomme på under læsningen. I forbindelse med tilegnelse af nye ord og begreber er det vigtigt, at eleverne både lærer at forstå ord ud fra ordets morfemer, og at de lærer at forsøge at uddrage betydning via ords placering og brug i konteksten. For mange elever er den største opgave dog ikke at lære de enkelte ords grundbetydning, men at forstå betydningen af ord og vendinger, når de forekommer i overført eller symbolsk betydning, eller når de eksempelvis optræder i ordsprog og faste vendinger. Ordene skal selvfølgelig forsøges brugt aktivt, når eleverne taler og skriver. Kommentar [RBC45]: Forkundskaber Kommentar [RBC46]: Ordforråd og begrebskendskab Kommentar [RBC47]: Et bredt og dybt ordforråd

11 Viden om ord og begreber er en del af elevens sprogforståelse, men sprogforståelsen omfatter også viden og bevidsthed om syntaks og semantik. Læseren skal på et makroplan kunne følge den røde tråd og forstå tekstens indholdsmæssige sammenhæng. Men også på et mikroplan skal læseren have forståelse for tekstens sammenhæng ved at kunne forstå og begribe, hvordan tekstbånd og referentkoblinger er bestemmende for læsningen. Det er af afgørende betydning for læseforventningerne og forståelsen, om tekstbåndet er og, men eller fordi, og at man ved, hvem referentkoblingen hun peger på, når man eksempelvis læser de første sider af Krageungen. Hun kan her både være Krageungen, som også omtales som pigen og min unge og hun kan være bedstemoderen, som også kaldes den gamle. Kommentar [RBC48]: Viden om syntaks og semantik Kommentar [RBC49]: Tekstbånd og referentkoblinger Uddrag fra Krageungen side 228: Sådan? spurgte hun (Krageungen) Netop, sagde bedstemoren. Så rømmede hun (bedstemoderen) sig, og fordi hun gjorde det, kom hun til at hoste igen... (Nyt eksempel kommer) Viden om tekster er endnu en af de veldokumenterede komponenter i læseforståelsen, og her er det genrekendskab og fortællegrammatikken, der er særligt betydningsfulde. Kommentar [RBC50]: Genrekendskab Eleverne skal vide, hvad der kendetegner de forskellige genrer og teksttyper, og genrebegrebet kan tages op, når der arbejdes med alle tekster. Strukturen i en tekst er afgørende for, hvordan den bliver forstået, men det er en vigtigt pointe i genrearbejdet, at form og indhold er tæt vævet sammen, og begge har betydning for læserens forståelse af teksten. Genrekendskabet aktiveres inden læsning af teksten, når der i opgaverne sættes fokus på forkundskaberne og på elevernes forventninger til teksten ud fra titel, illustrationer og måske en kort oversigtslæsning. Genreforventningerne er en støtte under læsningen og en vej dybere ind i teksten efter læsningen. Ved læsning af teksten trækker læseren på informationer fra alle delkomponenter, når der under forståelsesprocessen dannes indre billeder og inferenser, hvor læseren læser mere ind i sin forståelse, end der umiddelbart står på linjerne. Og her er læseren igen afhængig af sin metakognition og sin hukommelse for tekst. Læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der udføres før, under eller efter læsningen af en tekst. Det er en mental proces, som læseren vælger at iværksætte for at tilegne sig, organisere og uddybe information fra teksten, samt for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse. Læsestrategier kan deles i afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. Den strategisk bevidste læser lader sit læseformål styre valget af hensigtsmæssige strategier. Kommentar [RBC51]: Definition af læseforståelsesstrategier

12 Målet i d dansk er, at eleverne lærer mange forskellige typer af læseforståelsesstrategier, og at de hen ad vejen lærer at anvende dem hensigtsmæssigt og fleksibelt. Vi tager afsæt i Ivar Bråtens opdeling af læseforståelsesstrategier i hukommelsesstrategier, overvågningsstrategier, organiseringsstrategier og elaboreringsstrategier. De fire typer af forståelsesstrategier er gengivet i undervisningsvejledningen til Fælles Mål, men vi har i 3. klasse valgt ikke at bruge denne overordnede terminologi til eleverne. I stedet har hver enkelt forståelsesstrategi på et mere konkret plan et navn, eksempelvis stop og tænk strategien, så klassen har et fælles fagligt sprog. Eleverne undervises i de forskellige typer strategier, men tydeligst og mest synlige i Fællesbogen er de mange organisations eller struktureringsstrategier. De enkelte strategier er gennemgået i side til side vejledningen, når eleverne møder dem i undervisningen. Fra læseforskningen har vi i dag dokumenteret viden om, at forskellige former for gensidig undervisning, hvor både lærerens undervisning og elevernes verbalisering af stoffet har en endog meget positiv effekt på elevernes læseforståelse, og vi ved, at denne gensidige undervisning skal kombineres med en direkte undervisning i strategier og strategibrug, hvor læreren forklarer, modellerer og støtter elevernes læring. Kommentar [RBC52]: Ivar Bråten Kommentar [RBC53]: Stop og tænkstrategien Kommentar [RBC54]: Gensidig undervisning Gennem de sidste årtier er der forsket en del i varierede former for gensidig undervisning, og vi ved, at strategier skal gentages og gentages, at de skal bruges fleksibelt, og at det er en proces, der virker bedst over tid. Den gode læser vil have automatiseret sine afkodningsstrategier, og hun vil under læsning af tekst med passende sværhedsgrad ikke have bevidsthed om sin overordnede strategibrug. Hun vil forudsige tekstens forløb eller handling, hun vil samle op og resumere undervejs, danne indre billeder og hele tiden tjekke sin egen forståelse. Samtidig vil hun ved at sammenholde det læste med tidligere informationer reflektere, og hvis der er behov for det, vil hun genlæse eller stoppe og søge yderligere information eller hjælp. Med andre ord hun arbejder under læsningen metabevidst og overvåger sit eget udbytte af læsningen. En tekst kan forstås på flere niveauer, og i d dansk er der i 3. klasse opgaver, hvor eleverne undervises direkte i at læse både på linjen, mellem linjerne og bag om linjerne. Dette bruger eleverne også i hæfterne d dansk Læseforståelse, hvor tekster og opgaver giver eleverne muligheder for at træne og nuancere deres læsning individuelt eller i makkerpar. For at forebygge læsevanskeligheder, kan vi råde til, at læreren ud over de opgaver, der er i bøgerne altid vænner sig til at stille læseforståelsesspørgsmål til eleverne. Det skal både være spørgsmål, der kræver læsning på linjen, læsning mellem linjerne, hvor eleverne læser infererende, og læsning, hvor eleverne reflekterer over eller ud fra teksten. Dvs. spørgsmålene kan både dreje sig om elevens viden om tekstens emne eller tema og om grammatiske, semantiske eller pragmatiske sproglige forhold. Vi har valgt i d dansk Læseforståelse især at fokusere på de sproglige forhold, så spørgsmålene er formuleret ved fx brug af synonymer til tekstens ordvalg, eller så eleverne skal sammenholde to forskellige steder for at få det rigtige svar. Kommentar [RBC55]: Den gode læser Kommentar [RBC56]: Undervisning i at læse på linjen, mellem linjerne og bag om linjerne Skrivning Skrivning og læsning er integrerede processer, som går hånd i hånd, og som optimerer hinanden gennem hele skoleforløbet. Begge skriftsproglige processer bygger selvfølgelig på de primære sprogprocesser at tale og at lytte fra det mundtlige sprog, og i d dansk er det netop intentionen, at de fire sprogprocesser sættes i spil i sammenhæng, så de kvalificerer elevernes sproglige kompetencer. Skrivning er også tæt forbundet med sprogarbejde, både på et makro og et mikroplan. Kommentar [RBC57]: Skrivning og læsning er integrerede processer

13 I d dansk er det skriftlige arbejde både inspireret af den procesorienterede skrivning og af pædagogikken bag den australske genrepædagogik. Den procesorienterede skrivepædagogik lægger, som betegnelsen angiver, vægt på selve skriveprocessen, og læreren vejleder og støtter, mens eleverne hjælper hinanden gennem de forskellige skrivefaser. I den australske genrepædagogik er lærerens rolle som eksplicit underviser tydeligere. Læreren går i dialog med eleverne om teksterne både på indholdssiden og på det sproglige plan. Og eleverne går i dialog med hinanden. Der bliver inspireret, lyttet, vejledt og korrigeret undervejs i processen og det såvel mundtligt som skriftligt. Mundtligheden spiller ligesom i hele førskrivefasen en stor rolle. Organiseringen i d dansk tydeliggør, at eleverne i fællesskab og sammen med læreren skal verbalisere både deres tanker og ideer og deres viden, og der skal samtales om skrivningen med et fagsprog, der er passende til alderstrinnet. Men i forbindelse med skriveprocessen er der også tale om direkte undervisning, når læreren viser og gennemgår eksempelvis genrekarakteristiske forhold eller sproglige emner og finurligheder. Det at kende de genrekarakteristiske forhold har ligesom ved læseprocessen stor betydning i forhold til elevernes egen skrivning. Når eleverne kender og behersker genretrækkene, øges deres muligheder for at skrive tekster af en højere kvalitet, og samtidig giver det dem større udfoldelsesmuligheder til inden for en given ramme at udtrykke sig kreativt og eksperimenterende. Det er også i skriveprocessen, at læreren kan og bør undervise i stavning, men dét område har vi i d dansk overladt til læreren og den enkelte klasse. Vi har i d dansk mange forskellige skriveopgaver, og skrivningen har mange og forskelligartede formål. Ved nogle opgaver kommunikerer skriveren sit budskab til en modtager så præcist og tydeligt som muligt, og der lægges vægt på korrekthed på alle tekstens forskellige planer. Ved andre opgaver er der mere fokus på, at skriveren gennem skrivningen klargør sine tanker og ideer. Det kan i nogle tilfælde være tiltænkt en modtager, i andre er skrivningen et led i elevens læreproces, så skrivningens egentlige formål er læring. På den måde anvendes skrivning også, når eleverne skriver i forbindelse med de forskellige læseforståelsesstrategier, fx i et hvem hvad hvor tankekort, et persontankekort eller et kolonneskema. I d dansk 3. klasse lægges op til flere større skriveopgaver, og eleverne guides fx gennem et skriveforløb med forfatteren Camilla Wandahl. Når eleverne skriver blog og læseblog (se side xx) i forbindelse med arbejdet med d dansk, får de ikke blot mulighed for at formidle, præsentere og skabe nye produkter af det, de har lagt på bloggen. De får også mulighed for at dele deres tanker og refleksioner og interagere med andre i et uformelt og umiddelbart fællesskab. Det kræver selvfølgelig pli og omtanke, når eleverne skriver til hinanden på bloggen, og det er et emne, klassen eksplicit og løbende må forholde sig til. Bloggen introduceres på side 31 i Fællesbogen til og følger eleverne videre gennem d dansk til 4., 5. og 6. klasse. En blog er en autentisk måde at integrere it i danskundervisningen på. Kommentar [RBC58]: Procesorientere t skrivning og genrepædagogik Kommentar [RBC59]: Verbalisering af tanker, ideer og viden i fællesskabet Kommentar [RBC60]: Genrer Kommentar [RBC61]: Stavning Kommentar [RBC62]: Skrivning med forskellige formål Kommentar [RBC63]: Større skriveopgaver Kommentar [R64]: Blog og læseblog Det talte sprog den mundtlige dimension En af grundtankerne i d dansk er, at alle elever skal være aktive og bidrage til dialogen i klassen. Kommentar [RBC65]: Alle har ordet

14 I d dansk tydeliggør organisationsformen og didaktikken, at det mundtlige har en central plads i undervisningen. Den måde, arbejdet i klassen er organiseret på, er afgørende for, hvad eleverne lærer både fagligt og socialt. Ved de foreslåede samarbejdsstrukturer er sproget konstant i fokus, når eleverne skal dele viden og over for en makker eller i grupper skal udtrykke tanker og synspunkter. Eleverne udvikler både deres kommunikative og sociale færdigheder, når de i grupperne eller parvis skal henvende sig til hinanden, og når de ved aktiv lytning skal lære at skabe øjenkontakt og se på den, der taler. De træner deres udtryksevne, og de vænner sig til at fremlægge og lytte åbent og interesseret til andre. Når eleverne lærer at se hinanden som resursepersoner, vil de også opleve, at de bliver taget alvorligt, og at deres tanker og meninger er vigtige. Det giver mod til at ytre sig og motiverer til at fortælle, hvad man har på hjerte. Eleverne skal i grupperne eller parvis ofte redegøre for deres egen læring, og vi ved, at det, der er verbaliseret, også giver en større erkendelse og dybere forståelse af det lærte. Kommentar [RBC66]: Udvikling af kommunikative og sociale færdigheder Det mundtlige arbejde skal skærpe elevernes sans for sproglig variation og præcision og for enkle måder at fortælle på, men skal også tage hensyn til kropssprog, mimik og selve fremførelsen. (Vejledning til Fælles Mål) I d dansk er der som tidligere nævnt fokus på elevernes ordforråd og begrebsudvikling. For at udtrykke sig nuanceret og præcist, må eleverne have et stort ordforråd og en forståelse for sprogets nuancer og de sproglige virkemidler. I teksterne identificerer og arbejder eleverne med nye, anderledes og svære ord og deres betydning, og de reflekterer over ordenes indvirken på sproget og stemningen i teksterne. Eleverne skal hele tiden lære nye ord og vendinger, og ordene skal bruges, så de indgår i elevernes aktive ordforråd. De mange tankekort og diagrammer lærer eleverne at strukturere og fastholde deres tanker og viden, og de kan være et redskab for eleverne, når de skal øve sig i at fortælle og fremlægge. De får overblik over handlingen, når de udfylder et hvem hvad hvor tankekort, og de lærer at uddrage det væsentlige i en handling, når de vigtigste steder i en fortælling skal indsættes på handlingslinjen som oplæg til at genfortælle en historie. I fortællingskapitlet Fortæl, fortæl introduceres eleverne for forskellige fortællefif. Den gode historie skal huskes og fortælles på en måde, så den er spændende at lytte til. Det kræver øvelse, men det kan læres. Eleverne skal både kunne genfortælle tekster og selv digte historier. De må derfor have styr på handlingen og have forstået fortællingens pointe. De må kunne se scenariet for sig i indre billeder og kunne leve sig ind i historien og bruge deres sanser, så de på en levende måde kan udtrykke fortællingens stemninger. De skal naturligvis kende til fortællingens tredeling og nøje have tænkt over, hvordan de vil begynde og slutte. Selve fremlæggelsen er også vigtig, når der skal fortælles. Det er vigtigt at kunne sin historie udenad og at kunne tale højt og tydeligt og bruge både krop og stemme. En væsentlig forudsætning for en vellykket fortælling er, at eleven kender teksten fuldkommen og har gjort den til sin. Klassen vil erfare, at der er en direkte sammenhæng mellem en god fortæller og engagerede lyttere. Jo bedre fortælleren er, jo mere interesserede bliver lytterne og jo mere interesserede lytterne virker, jo bedre bliver fortælleren. En fortæller, der taler uden at støtte sig til et manuskript, griber lytteren bedst. Det er jo netop fortællingens væsen, at den bliver fortalt og ikke læst op. Fortællingen er også med til at fastholde det unikke ved mundtligheden, nemlig her og nu oplevelsen. Kommentar [RBC67]: Ordforråd og begrebsudvikling Kommentar [RBC68]: Tankekort og diagrammer Kommentar [RBC69]: Fortællefif Kommentar [RBC70]: Fremlæggelse Kommentar [RBC71]: Den gode fortæller og engagerede lytter

15 Oplæsning har stor vægt i Fælles Mål og også i d dansk. Der er både fokus på lærerens oplæsning og elevernes oplæsning. Oplæsning er ikke som højtlæsning en mekanisk gengivelse af læste ord, men en form for fortolkning af det læste. Derfor giver lærerens oplæsning af teksterne i Fællesbogen netop mulighed for at arbejde med tekster af en sværhedsgrad, der ligger over, hvad nogle af klassens elever teknisk kan læse, men indholdsmæssigt sagtens kan forholde sig til. Kommentar [RBC72]: Oplæsning Oplæsning er ikke en færdighed, der naturligt udvikler sig i takt med læsefærdigheden. Det kræver forberedelse og træning, og det kræver, at eleverne både har forstået, hvad teksten handler om, men også hvad den drejer sig om. Det er vigtigt for elevernes forståelse af teksten, at de kan læse flydende og med god intonation. Det er tydeligt at høre, hvis børn læser uden at have forstået teksten. Læsningen vil da være uden indlevelse og engagement, og eleverne er ikke i stand til at læse med den rette betoning. Øvelser i udtale, tonefald, rytme, betoning og frasering er nogle af vejene til god oplæsning. Eleverne må have forstået tegnsætningens betydning, for det er jo netop tegnsætningen, der viser os, hvor der skal holdes pauser, og hvordan der skal betones. Den gentagne læsning af samme tekst har også en givtig og god effekt på elevernes flydende læsning og dermed forståelse af teksten, så eleverne må blive bevidste om, at forberedelse af oplæsning hjemme er vigtigt. Vi vil igen henvise til bogen Flydende læsning i praksis, der indeholder mange relevante træningsøvelser, fx læseteater, makkerlæsning og tandemlæsning. Kommentar [RBC73]: Den gentagne læsning Film og digitale medier Det er oplagt at lade d dansk Tavlebøgerne til interaktivt whiteboard indgå i arbejdet i klassen, og eleverne arbejder naturligvis på computer og bruger digitalkamera, mobiltelefon, tablets og andet elektronisk udstyr, når det er muligt og relevant. Har klassen licens til d dansk 3. klasse som Flexbog, kan elever og lærer arbejde 100% digitalt og bl.a. benytte Flexbogens ressourcer til dialog om opgaver og produkter samt evaluering. De it produkter, der på elevunivers.dk er knyttet til d dansk, følger en web 2.0 tankegang og integrerer it og bogligt materiale i situationer, der kan beskrives som blended learning. Med blandt andet Filmstudiet, Blog og programmer som fx Photostory ønsker vi at engagere og aktivere eleverne i forhold til it og lade dem bruge it som redskaber til blandt andet forædling, formidling og præsentation af deres eget indhold. d dansk leverer derfor ikke færdigt indhold, underholdning eller spil, men tilbyder rammerne og de teknisk gennemtænkte løsninger i forhold til elevernes egen kreativitet, produktion, præsentation og interaktion. Bloggen er selvfølgelig en del af elevernes logskrivning, men også et sted for interaktion og præsentation samt kreativt arbejde med billeder, lyd og tekst. Desuden er bloggen et forum for elevernes arbejde med og inspiration til frilæsning. Læs mere om arbejdet med blog og læseblog på side xx. Arbejdet med konkrete film og spil er ikke umiddelbart synligt i Fællesbogen. Det er helt med vilje og en konsekvens af, at tilbuddene inden for film, spil og digitale medier udvikler sig med lynets hast. I d dansk har vi derfor valgt ikke at låse den enkelte lærer og klasse fast på arbejdet med en bestemt film eller et bestemt digitalt produkt ved at lade det være en del af materialet til eleverne. Derimod ønsker vi at lade den enkelte lærer vælge de film og øvrige digitale tilbud, der er relevante for klassen og for de Kommentar [R74]: Tavlebøger, computer, digitalkamera, mobiltelefon osv. Kommentar [RBC75]: Flexbog Kommentar [R76]: Web2.0 og blended learning Kommentar [R77]: Blog og læseblog Kommentar [R78]: Spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm

16 undervisningsforløb, læreren sammensætter. Men vi har masser af gode ideer og forslag, og i side til sidevejledningen findes en række artikler med forslag til forskellige kort og spillefilm samt dokumentarfilm, det vil være relevant at se i sammenhæng med Fællesbogens tekster og temaer. Desuden er der forslag til, hvordan klassen kan arbejde med filmene. Evaluering Fælles Mål har været afgørende for mål og aktiviteter i d dansk. Med udgangspunkt i Fælles Mål har vi opstillet de overordnede mål for d dansk 3. klasse, og vi har gjort det på en måde, så målene er synlige for såvel elever som forældre. Der skal selvfølgelig opstilles mål for den konkrete undervisning, og elevernes læring skal evalueres, men som lærebogsforfattere kan vi ikke evaluere undervisningen eller opstille mål for den enkelte elev det kan kun læreren og eleven i samarbejde. Ud fra de Fælles Mål kan læreren udforme individuelle mål for eleverne, fx omkring læsehastighed, oplæsning, stavning mm. Som indledning til hvert kapitel i d dansk præsenteres eleverne for kapitlets læringsmål. Læreren kan inden for disse rammer opstille individuelle læringsmål for eleverne. Man kan skelne mellem den eksterne evaluering, som vi kender fra folkeskolens afsluttende prøver og andre ministerielle eller kommunale test, og den løbende interne evaluering. Den løbende evaluering er af stor betydning for elevernes læring og skaber grundlag for og kvalificerer det videre arbejde. Derfor skal der i planlægningen afsættes tid, så også denne del af arbejdet prioriteres højt. Vi foreslår i d dansk en form for selvevaluering, hvor eleverne skriftligt fortæller og dokumenterer deres forståelse og udbytte af undervisningen. Formen er den samme efter hvert kapitel, men omfanget varierer. På den måde kan evalueringen indgå som en del af elevernes portfolio. En portfolio kan defineres som en systematisk samling af elevarbejder og andre former for dokumentation, som tilsammen tegner et billede af en elevs udvikling og læring inden for et område i en given periode. Hvert kapitel afsluttes med Vis, hvad I har lært. Arbejdet med evalueringen er organiseret som pararbejde, så eleverne også mundtligt får sat ord på deres tanker og læring, inden de skriftligt og hver for sig besvarer og forholder sig til opgaverne. Denne form for evaluering giver eleverne et overblik over, hvad de har arbejdet med. De bliver bevidste om, hvad de kan, og hvad de har lært, hvor de gør fremskridt, og hvor der stadig er svagheder. Refleksionen over egen kunnen og formåen kan være udgangspunkt for lærer elevsamtaler, hvor eleven kan være med til at fastsætte læringsmål for den kommende periode. I Træningshæftet er siderne med Vis, hvad du har lært udformet, så det er muligt at klippe siderne ud og gemme dem i portfoliomappen sammen med anden dokumentation for læring. Portfolien er på den måde en del af elev og handleplan. Bloggen kan også indgå som en del af elevernes portfolio, eller evalueringssiderne kan gemmes digitalt ved fx at affotografere dem. Kommentar [RBC79]: Mål og evaluering Kommentar [RBC80]: Læringsmål Kommentar [RBC81]: Intern evaluering Kommentar [RBC82]: Selvevaluering Kommentar [RBC83]: Portfoliometod en Kommentar [RBC84]: Refleksion Kommentar [RBC85]: Elev og handleplan

17 Litteratur Arnbak, Elisabeth (2003): Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal Brandt, Gertrud (2012): Flydende læsning i praksis. Akademisk Forlag Brostrøm, Stig m. fl. (2008): Læsning og litteratur i indskolingen. Nationalt Videncenter for Læsning Brudholm, Merete (2002): Læseforståelse, hvorfor og hvordan? Alinea Bråten, Ivar (2007): Leseforståelse. Lesing i kunnskapssamfundet teori og praksis. Cappelen Christensen, Nina, m.fl. (2004): Mod forventning. Analyse af nyere børne og ungdomslitteratur. L&R Uddannelse Dysthe, Olga (1997): Det flerstemmige klasserum skrivning og samtale for at lære. Klim Eskelund, Birte og Emilie Eskelund Larsen (2006): Den mundtlige fortælling i skolen. Gyldendal Fredheim, Gerd (2006): At læse for at lære En praksisbog i læringsstrategier. Gyldendal Handesten, Lars: Sæt litteraturen er til (1994). DLH Stybe, Vibeke: I dyreham. Om fabler og børnelitteratur (1975). Gyldendal Hansen, Elisabeth (1999): Sammenhængen mellem læsning og skrivning. I: Veje ind i skriftsprogskulturen 3. Årgang nr. 3. Danmarks Lærerhøjskole Hedebo, Bodil (1996): De skjulte beskeder, OP Hedebo, Bodil og Jon Polias (2000): Et sprog til at tale om sprog. Om funktionel grammatik og genrepædagogik i Australien. I: Dansk i dialog. Dansklærerforeningen Hetmar, Vibeke (2000): Elevens projekt lærerens udfordring. Om skriveundervisning og skriveudvikling i folkeskolen. Dansklærerforeningen Jørgensen, Martin og Pedersen, Ole (2005): Læreren som sproglig vejleder. Dansklærerforeningen Kagan, Spencer og Jette Stenlev (2006): Cooperative Learning. Malling Beck Knudsen, Line (2003): Læseforståelse og tekstgenrer. Landsforeningen af læsepædagoger Lundberg, Ingvar (1985): Sprog og læsning. Læseprocesser i undervisningen. Alinea Mayland, Mette Kirk (2007): Genreskrivning i skolen. Gyldendal Santa, Carol og Liv Engen (1996): Lære å lære. Stiftelsen Dysleksiforeningen. Stavanger Skardhamar, Anne Kari (2003): Litteraturundervisning teori og praksis. Gyldendal

18 Steffensen, Bo (2005): Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik. Akademisk Forlag. 3. udgave Westlund, Barbro (2009): Att undervisa i läsforståelse. Lässtrategier och studieteknik för de första skolåren. Natur och Kultur KvaN 81. Refleksion. August Tidsskrift for læreruddannelse og skole

19 Side til side vejledning Illustreres som i de andre vejledninger med forsider af FB, TH (evt. MiniLæseforståelse 2, d dansk Læseforståelse A), udsnit fra forordsopslaget At få en ny bog Det er altid interessant at få en ny bog, og derfor må der i undervisningen afsættes tid til, at klassen orienterer sig i bogen og taler om indholdet, så elevernes forventninger til det kommende arbejde spidses. Det er vigtigt, at eleverne får en forståelse af, hvad det forestående arbejde går ud på, og hvad der forventes af dem. Eleverne skal opfordres til at kigge lidt i bogen og tale sammen i gruppen om, hvad de finder interessant, inden hele klassen sammen taler om indholdet og ser på billeder, illustrationer mm. Lad eleverne styre denne samtale, så det bliver deres egne oplevelser, der præger samtalen, mens man sammen bladrer i bogen og ser på de udvalgte sider. Herefter arbejdes mere struktureret med indholdsfortegnelse, forord og mål. Den fælles samtale kan tage sit udspring i bogens forside: Hvad forventer vi, at vi skal i gang med, når vi ser på titel og undertitel? Hvad er forskellen på Fællesbog og Træningshæfte? Hvad forestiller billedet? Hvad synes I om billedet? Hvordan passer det til jeres forestillinger om en danskbog? Hvad skal vi arbejde med på side 64? Hvor finder vi en fortælling om Astor? Hvem har malet billedet på side 46? Hvad står der på side 4 5? Forord og mål læses sammen i klassen. Her introduceres eleverne for de overordnede mål, klassen arbejder hen imod. Det er vigtigt at delagtiggøre eleverne i målene for arbejdet med d dansk, dels for at højne deres læring og gøre dem mestringsorienterede, dels for at de kan blive mere metakognitive i deres tænkning. Børn, der ved, hvad de skal, er som oftest mere engagerede og arbejdsivrige. Hvis eleverne kender spillets regler, ved hvad der skal foregå, kender målet, og hvis de ved, at træning af færdigheder er nødvendigt for at nå målet, så er vi godt på vej. Motivationen er selvfølgelig en meget vigtig faktor, og vi er overbeviste om, at engagerende tekster, som man har lyst til at læse og skrive om, i sig selv vil være en motivationsfaktor. Afsæt god tid til at tale om tankekortet på siderne. Repeter, hvad et tankekort er, og hvad man kan bruge et tankekort til. Eleverne kommer til at anvende tankekort gennem hele deres skolegang. I øvrigt vil tankekortet være oplagt at anvende på årets første forældremøde. Dvæl ved de enkelte mål. Hvad mon det

20 betyder at kunne læse op med indlevelse og intonation? Hvad mon det betyder at kunne bruge forskellige læsestrategier, og hvilke strategier kender klassen allerede?

Lærervejledning 6. klasse

Lærervejledning 6. klasse Lena Bülow-Olsen Susanne Kjær Harms Vibeke Skaarup Lærervejledning 6. klasse Alinea d dansk 6. klasse Lærervejledning Lena Bülow-Olsen, Susanne Kjær Harms og Vibeke Skaarup 2011 Alinea, København - et

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk.

Forord. For yderligere oplysninger omkring Fælles mål for dansk henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside på www.faellesmaal.uvm.dk. D a n e s u n d e r v i s n i n g Undervisningsvejledning Skoleåret 2011-2012 Forord Når DANES Undervisning har valgt at udsende denne undervisningsvejledning, er det fordi vi gen - nem årene har modtaget

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner

Om skriftlig fremstilling. Skrivningens funktioner Om skriftlig fremstilling Indhold Skrivningens funktioner Teksttypekendskab som baggrund for skriftlig fremstilling o Forholdet mellem teksttyper og genrer o Teksttyper i Fandango Vinkler på dansk o Australsk

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Det gode læseforløb. Opfølgning..

Det gode læseforløb. Opfølgning.. Det gode læseforløb Opfølgning.. Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det? Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor

Læs mere

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM MARS ER FOR TABERE I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters.

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får

Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere