BRAND & SIKRING. PET-chefen om krisestyring Brandøvelser på skoler - og den værste skolebrand i mange år

Transkript

1 Nr. 4 December 2007 DBI PET-chefen om krisestyring Brandøvelser på skoler - og den værste skolebrand i mange år Højlagre kan brandsikres med iltreduktion Hovsa-sikring skader arkitekturen SINE skal styrke dansk beredskab Sikkerhed på hoteller Vejledning skal øge sikkerheden på hoteller

2 Nr årgang December 2007 Udkommer 4 gange årligt Oplag: Ca eksemplarer Ansvarshavende Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktør Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Redaktionssekretær Christina A. Stokholm, cas@dbi-net.dk DBI ønsker kunder og samarbejdspartnere en brandsikker jul og et sikkert nytår Freelance-bidrag Jan Broch Nielsen (jbn) Fotos: DBI (hvor intet andet er nævnt). Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S, jh@techmedia.dk Tlf Produktion og layout TechMedia A/S Tryk P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dbi@dbi-net.dk DBI Dansk Brand- og sikrings teknisk Institut er videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DA- NAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN Tak for godt samarbejde i det forløbne år og på gensyn i 2008 Forsiden En ny branchevejledning for alarmering på hoteller skal bidrage til at skabe øget sikkerhed og tryghed for personale og gæster. Læs side 6. (Foto: Heine Pedersen/Scanpix) Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 2

3

4 Krisestyring på programmet PET-chefen opfordrer virksomhedsledere til at tage planlægning af krisestyring alvorligt Træn kriseplanerne og brug dem også under de mindre kriser, opfordrede Jacob Scharf. Er din virksomhed klædt på til krisen? Sådan lød spørgsmålet, da DBI satte krisestyring på dagordenen ved en temadag i slutningen af oktober. Pladserne i Brand & Sikrings- Centeret var næsten fyldt op til dette arrangement, og det var tydeligt, at der i erhvervslivet er stor interesse for at blive bedre klædt bedre på til at kunne tackle de mangeartede kriser, der kan true en virksomheds fremtid og omdømme. Temadagen bød på en række indslag om aktuelle emner og cases, som blandt andet handlede om krisepsykologi, praktisk krisestyring, ødelæggende storbrande, kommunikation og mediehåndtering samt forsikringsforhold. Blandt dagens indlægsholdere var chefen for Politiets Efterretningstjeneste, politimester Jacob Scharf, som gav tilhørerne en vurdering af behovet for krisestyring i almindelighed og af det nationale trusselsbillede i særdeleshed. Jacob Scharf redegjorde for PET s vurderinger af det overordnede samfundsmæssige trusselsbillede. Han pointerede, at tjenestens indsat ikke kun gælder i forhold til nationale institutioner, men også i forhold virksomhederne og de enkelte borgere. Samtidig handler det i dag ikke kun om klassiske efterretningsopgaver, men også om aktiviteter, som har til formål at forebygge og imødegå trusler. Industrispionage vinder frem I den forbindelse pegede han både på naturskabte kriser, som bl.a. skyldes klimaændringerne, og de direkte menneskeskabte kriser, hvor det for PET s vedkommende især er terrortruslen, der er i fokus. Udviklingen inden for informationsteknologien og afviklingen af den kolde krig har desuden bevirket, at den klassiske form for spionagevirksomhed i stigende grad er blevet afl øst af industrispionage et forhold, som danske virksomheder bør være opmærksom på. Kidnapning af medarbejdere, med henblik på pengeafpresning, er også en risiko, som især virksomheder med aktiviteter i visse udsatte områder, skal være forberedt på. Jacob Scharf slog fast, at selv om vi i Danmark har afsløret flere terrorplaner, kan vi langt fra være sikre på, at vi hver gang vil kunne blive advaret i forvejen og hindre at planerne føres ud i livet. Den måde terrorisme opstår på, og den måde terrorister arbejder på, gør det meget vanskeligt at opfange signaler om deres planer, og Danmark er af en række efterhånden kendte årsager et land, hvor vi risikerer, at ekstremistgrupper vil prøve at ramme os. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer opbygningen af et effektivt kriseberedskab, som kan agere hurtigt og effektivt, hvis der skulle ske noget. Afslappede danskere Mange danskere har et afslappet forhold til disse risici, men det er nødvendigt, at vi bliver mere risikobevidste, og at vi tager truslerne alvorligt, lød PET-chefens formaning. Om virksomhedernes kriseplanlægning anbefalede han blandt andet følgende: - Planerne skal være enkle og robuste. Detaljerede planer gør det uoverskueligt i en krisesituation og begrænser selvstændig tænkning. - Kriseplaner og sikkerhedsforanstaltninger skal gennemføres konsekvent. Vedtagne politikker og regler skal håndhæves, og brud herpå bør medføre konsekvenser. - Planerne skal trænes og indøves, så de kommer ind under huden på aktørerne. - Da øvelser på mange kan virke abstrakte, bør planerne trækkes frem og bruges selv under mindre kriser, hvor de måske ikke er så nødvendige. Dermed vil man stå bedre rustet ved de større kriser. - Kriser har det med at udvikle sig og trække ud. Derfor bør man sørge for udskiftning af krisestaben undervejs, så de, der skal træffe beslutningerne, ikke kører træt. - Hvis krisestyringsarbejdet skal tages alvorligt af medarbejderne, kræver det et stærkt ledelsesmæssigt engagement i forbindelse med forberedelse og træning. Søg rådgivning PET er interesseret i et robust kriseberedskab i hele samfundet også hos virksomhederne. Jacob Scharf opfordrede i den forbindelse virksomhederne til, om nødvendigt, at søge professionel rådgivning til at udarbejde og træne kriseplanerne. PET kan selv, i begrænset omfang, tilbyde rådgivning, men organisationen har ikke kapacitet til at rådgive alle landets virksomheder. Derfor henviste han i første række til markedets øvrige professionelle sikringsrådgivere. 4

5 SKILTNING MÆRKNING SIKKERHED -synlig sikkerhed på arbejdspladsen Bestil vores sikkerheds katalog nu! Sikkerhedsskilte Rørmærkning Ventilsikring EX-Zoner, svejseværksteder, kemikalieområder m.v. - ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til en sikker og synlig skiltning Ejnar C.Kjeldsen A/S Sdr. Ringvej Brøndby Tlf.: brady@eck.dk

6 Branchevejledningen for alarmering på hoteller skal bidrage til at skabe tryghed for personale og gæster. Vejledning og information om sikkerhed på hoteller Branchevejledning og andet materiale skal hjælpe danske hoteller med at skabe større sikkerhed for gæster og personale Hvornår skal der alarmeres og evakueres - og hvem skal evakueres i de enkelte tilfælde. Alle hoteller bør have en evakueringsplan, som kendes af personalet. Sikkerheden på hoteller kan næsten ikke blive for god. Danske hoteller danner ramme om tusind- vis af mennesker hver eneste dag, året rundt; også om natten. Her kommer mennesker for at mødes, spise, drikke, feste og sove - og for at arbejde. Og alt det skulle de gerne kunne gøre både trygt og sikkert. Nu er der ny hjælp på vej til hotellernes ledelser og deres medarbejdere, så de bedre kan blive i stand til at skabe sikre og trygge rammer for gæster og personale. Det er Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser (BAR Service), som har fået udarbejdet en ny branchevejledning om alarmering på hoteller. DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut har været rådgiver ved udarbejdelsen af materialet, som er fremstillet i samarbejde med arbejdsgivere og arbejdstagere repræsenteret af organisationerne HORESTA og 3F. Grundig revision - Den nye branchevejledning afløser en tidligere vejledning fra 1991, der trængte til en grundig revision og opdatering, fortæller brandteknisk rådgiver Brian V. Jensen, DBI. 6

7 Producent af Nøglebokse GODKENDT adgangskontrol i GODKENDTE nøglebokse UDEN LEDNINGER Borefri dækkrave SÅ SIMPELT ER DET.. Fra afhængighed til egen styring ved blot at udskifte cylinderen - 100% adgangskontrol Intelligent Nøglesystem UAFHÆNGIGT - GODKENDT - INGEN RISIKO - GRATIS OMLÆGNINGER Alle adgange kan afsikres - UDEN UNDTAGELSE Intelligente nøglebokse Brugt af KBH BRANDVÆSEN Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion - info@birepo.dk - Tlf:

8 Hotellets frontpersonale skal være forberedt på trusler af forskellig art. Branchevejledningen indeholder blandt andet instrukser om, hvordan personalet bør forholde sig i forbindelse med trusler og røveri. arbejdsmiljø og hotellets sikkerhedsorganisation. Actioncards og e-guide Som supplement til den trykte vejledning, der er på ca. 25 sider, er der udarbejdet nogle såkaldte actionscards. Der er tale om små huskekort i kreditkortstørrelse, som de ansatte på hotellerne kan have liggende i lommen og trække frem, hvis der pludselig opstår en nødsituation, hvor de er i tvivl om, hvad de skal gøre. Desuden er der produceret en særlig e- guide dvs. en elektronisk interaktiv vejledning, som man kan se på internettet. E-guiden indeholder blandt andet en quiz, hvor hotelmedarbejderne kan teste deres viden om sikkerhed. - Branchevejledningen og det tilhørende materiale udgør således et operativt sæt værktøj, som blandt andet kan anvendes af hotellernes frontpersonale i receptionen samt af vagtmestre og dørmænd. Dermed får disse medarbejdere adgang til både forståelig og let tilgængelig information om, hvordan de handler effektivt og korrekt, hvis der skulle opstå truende eller kritiske situationer for personale og gæster, lyder Brian V. Jensens vurdering. BAR Service forventer at udsende det nye vejledningsmateriale i slutningen af Kontaktperson: Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk. - Vejledningen henvender sig både til hotellernes ledelse og til de medarbejdere, som har det daglige og praktiske ansvar for både kollegers og gæsters sikkerhed. For eksempel bliver ledelsen gjort opmærksom på, hvilke love og regler, der gælder for arbejdsmiljø og hotelsikkerhed. Og så bliver det indskærpet, at hotellerne skal sørge for en løbende instruktion og undervisning af personalet og, at de skal gennemføre øvelser for personalet mindst hvert halve år, forklarer Brian V. Jensen. Det nye vejledningsmateriale handler ikke mindst om brandsikkerhed: Hvad er reglerne, hvad kan man gøre for at forebygge og hvordan sikrer man korrekt og effektiv alarmering, evakuering og brandbekæmpelse? Det handler dog ikke kun om brand, men også om andre af de farlige og truende situationer, som gæster og hotelpersonale kan blive udsat for. For eksempel: Hvad kan man gøre for at imødegå trusler, vold og røveri, og hvordan kan man afhjælpe ulykker ved brug af førstehjælp. Endelig er det hensigten, at materialet skal kunne bidrage til et bedre arbejdsmiljø. Derfor sætter vejledningen som noget nyt fokus på arbejdspladsvurdering, psykisk Branchearbejdsmiljørådene På det danske arbejdsmarked er der nedsat i alt 11 Branchearbejdsmiljøråd (såkaldte BAR er), som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Branchearbejdsmiljørådene kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved hjælp af blandt andet information, temamøder og uddannelse. Hoteller hører under Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser (BAR Service), hvis vejledninger mv. kan ses på 8

9

10 Brandøvelser på skoler ikke bare for sjov Få dage efter den årlige skolekampagne for bedre brandsikkerhed opstod den værste danske skolebrand i mange år Fra brandøvelsen på Sundpark Skole i København. Brandbilerne var fremme efter fire minutter, og alle nåede ud af skolen, inden der var gået fem minutter. Bortset fra en lille flok tapre børn, som frivilligt lod sig redde ud fra anden sal med brandvæsnets stige. Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard overværede øvelsen på Sundpark Skole, og uddelte stor ros til både skole, elever og brandvæsen for den flot gennemførte brand- og evakueringsøvelse. Fra Københavns Brandvæsen var det vicebrandinspektør Marcello Francati (t.h.), som stod for indsatsen. Farvel til Dit Brandblad Efter mere end seks år med Dit Brandblad er det snart slut med Kaj & Andrea som populære brandundervisere. Undervisningshæftet, der primært er udviklet til brug for brandkampagnen for de mindste skolebørn i uge 40, er i løbet af de sidste seks år blevet læst af over en halv million skolebørn. Bladet er udviklet og produceret af Beredskabsstyrelsen, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Rigshospitalet, Sikkerhedsstyrelsen og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Til næste år lancerer Beredskabsstyrelsen en afløser, som bygges op på grundlag af et samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. I den forbindelse efterlyser styrelsen erfaringer og idéer fra landets redningsberedskaber. Man kan kontakte Camilla Sieljaks på ; cls@brs.dk eller Indtil videre er det stadig muligt at klikke ind på Dit Brandblad s hjemmeside hvor man finder lærerige opgaver for børn samt vejledning og information til de voksne. Fredag den 5. oktober kom brandbiler for fuld udrykning susende hen til Sundpark Skole på Amager. Samtidig var hundredvis af grinende og glade børn ved at blive evakueret fra den københavnske skole. De glade børn skyldtes, at det hele bare var en øvelse et led i kampagnen Børn, brand og sikkerhed, som hvert år afvikles i uge 40. Landet over sørgede skoler og redningsberedskaber for at undervise børn i, hvordan de kan forebygge brand, og hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude. Om mandagen - blot tre dage senere kom brandbilerne susende til en skole i den anden ende af landet. Men denne gang var børnene ikke glade. Uge 40 var slut og dette var ikke en øvelse. Det var derimod en usædvanlig voldsom brand, der medførte, at en 1900 m 2 stor fløj af Dybbøl-Skolen i Sønderborg udbrændte totalt. Evakueringen af Dybbøl-Skolen foregik eksemplarisk og lige efter bogen. Alle børn og voksne på skolen nåede at blive evakueret og bragt i sikkerhed i tide. Branden i Sønderborg viser, at brandundervisning og -øvelser på skoler ikke bare er noget man gør for sjov. På Dybbøl-Skolen har man da også taget det alvorligt i mange år, fortæller skoleinspektør Jens Birk Thomsen: Husk SFO erne - Vi afholder brand- og evakueringsøvelser i starten af hvert skoleår, når de nye elever er startet. Og vi nøjes ikke med en enkelt øvelse, men afholder både én om formiddagen, når børnene er i skole, og én om eftermiddagen, når der kun er børn i skolefritidsordningen (SFO en). Det sidste viste sin værdi under 10

11 Solar Sikring din sikringspartner Solar Sikring markedets mest kompetente samarbejdspartner, når det gælder sikring. Solar Sikring er den direkte vej til et væld af produkter og løsninger, der tilpasses det enkelte projekt og kundes behov. Et professionelt team af teknikere med et højt fagligt niveau, betyder at Solar Sikring er i stand til at yde den bedste support og service over for kunderne. Effektiv og sikker levering kombineret med den bedste produktportefølje gør Solar Sikring til en af de førende leverandører af sikringsprodukter inden for:

12 Stort set alt brændbart materiale i den sønderjyske skolebygning var brændt væk. (Foto: Air-foto.dk) branden i oktober, der fandt sted midt på eftermiddagen. Jeg kan stærkt anbefale alle skoler med SFO er at gøre det samme. Her er evakueringsøvelser nemlig særlig vigtigt, da børnene befinder sig mere spredt i fritidsordningen, hvor de desuden kommer og går løbende. Derfor er det samtidig vigtigt, at personalet er omhyggelig med at registrere, hvilke børn, der er til stede, understreger Jens Birk Thomsen. Skolefl øj i flammer. (Foto: Sønderborg Brand & Redning) Skoler og brandvæsner skal samarbejde Dybbøl-Skolens inspektør var overrasket over brandens hastige brandudvikling, og han kunne godt have tænkt sig, at det lokale brandværn havde været mere aktiv med at holde øvelser på skolen. Hvorfor nedbrændte skolebygning? Branden i Dybbøl-Skolens blå fløj den 8. oktober var den voldsomste og mest omfattende skolebrand i Danmark i mange år. På baggrund af undersøgelser udført af brandtekniske eksperter fra DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er brandens udvikling nu ved at blive klarlagt. Umiddelbart efter branden blev der for politiet gennemført en undersøgelse af, hvorfor branden opstod. DBI s brandtekniker fandt årsagen i en ventilatormotor med et slidt og defekt leje. Friktionsvarmen herfra havde været tilstrækkelig til at starte branden. Siden har Erhvervs- og Byggestyrelsen bedt DBI undersøge og vurdere årsagen til, at branden fik en så voldsom brandudbredelse. Analysen gennemføres på baggrund af en vurdering af de bygnings- og konstruktionsmæssige forhold sammenholdt med oplysninger fra skolen og brandvæsenet om brandforløb mv. Denne sag er ikke afsluttet i skrivende stund. - Der gik ret lang tid med at få slukningsarbejdet i gang, idet brandfolkene tilsyneladende ikke kendte skolens område særlig godt og skulle bruge en del tid på at finde brandhanerne. Men branden gik til gengæld hurtigt, og bygningen nedbrændte stort set på en time. Jeg kan kun opfordre skoler og brandvæsner til at arbejde sammen om at holde brandøvelser på skolerne. Det vil begge parter have glæde af. Brandfolkene lærer forholdene på skolen at kende, og eleverne vil være mere trygge, den dag det går løs, når de har hilst på brandmændene og set dem komme i deres brandbiler med fuld udrykning, lyder det fra Jens Birk Thomsen. 12

13 BILLIGERE FORSIKRINGER FOR MEDLEMMER I GF-BRAND, REDNING OG VAGT Nye eksaminerede sikringsledere Sikringsniveauet i Danmark er atter blevet styrket med et hold nyuddannede eksaminerede sikringsledere. 14 kursister, som til daglig har ansvar for sikringsopgaver i private og offentlige virksomheder, afsluttede uddannelsen og bestod den tilhørende eksamen i starten af oktober Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder, der for nylig er blevet relanceret af DBI og SikkerhedsBranchen, består af fem kursusmoduler, som omfatter 17 undervisningsdage plus eksamen. De fem moduler består af fagmodulerne security, brand, risikostyring og sikringsledelse samt et generelt hoved-/opsamlingsmodul. Som noget nyt bliver der fremover mulighed for at supplere med overbygningsmoduler. De nyudklækkede sikringsledere på billedet er (stående fra venstre mod højre): Ulrik Bjelbæk, Allerød Kommune, Niels Matthiassen, Dansikring Systems A/S, Henrik Risbjerg Jensen, Solar A/S, Lars Nielsen, G4S Services A/S, Bo Mikkelsen, DTS Låse & Alarm, Dan Sørensen, A.P.Møller Mærsk A/S, John Andersen, Odense Kommune,Thomas Bergstrøm, Illum, Torben Thorsen, Leif Hansen Rådg. Ing. A/S, og (siddende fra venstre mod højre): Mads Holmen, Bagger Låse & Alarm, Per Midtgaard, Flyvestation Skrydstrup, Maiken Skriver, Total Sikring Aps., Knud Erik Christensen, Siemens A/S og Ivan Thorbjørn Petersen, Ruko A/S (pr. 1/12 DBI). Der startede et nyt uddannelseshold op oktober 2007, og endnu et nyt hold starter i februar I år betaler vi 20% af bilforsikringspræmien tilbage til vores medlemmer Ring og få et godt tilbud GF Brand, Redning og Vagt brv@gf-forsikring.dk 13

14 Iltfattige lagre kan forbedre brandsikringen Højlagre kan brandsikres med iltreducerende anlæg i udlandet Kontaktperson: Ib Bertelsen, ibe@dbi-net.dk. Hvis et mennesker ikke får tilstrækkelig med ilt, kan det ikke overleve. Det samme gælder for ild - jævnfør brandtrekanten. Princippet benyttes i rumslukningsanlæg, hvor man erstatter en del af ilten i et lokale med fx CO2, nitrogen eller Argonite, hvis der opstår brand. Rumslukning egner sig dog kun for mindre lokaler og benyttes for eksempel i serverrum og lignende steder med kritisk elektronik. - Rundt om i verden er man imidlertid begyndt at anvende iltreducering til brandsikring af fuldautomatiske højlagre og lignende. Men her går det ikke at starte ilt-erstatningen, når først branden er brudt ud. Med de store lagervolumener, der her er tale om, kan det tage op til flere dage at bringe iltkoncentrationen tilstrækkeligt ned. I stedet sørger man for, at luftens iltindhold konstant holdes på et så lavt niveau, at der ikke kan dannes flammer. Baggrunden for princippet er, at de store fuldautomatiske lagre i stigende grad er ubemandede, hvilket betyder, at man ikke under normale driftsforhold behøver at tage hensyn til personophold. Ved at reducere iltindholdet til under volumenprocent kan man skabe et miljø, hvor der ikke kan opstå flammebrand. Der vil dog Ib Bertelsen Nitrogengenerator. fortsat kunne eksistere glødebrand. Det fortæller afdelingschef i DBI, Ib Bertelsen, som har studeret systemet i Tyskland. Her, og i flere andre lande, har princippet været anvendt gennem de seneste år til brandsikring af storlagre med blandt andet tekstiler, dybfrostvarer og kemiske produkter. Forslag til en dansk model I Danmark har myndighederne hidtil ikke sagt god for princippet, bortset fra i forbindelse med siloer, hvor iltreducering er anvendt til eksplosionsundertrykkelse. På baggrund af erfaringerne fra blandt andet Tyskland har DBI, som led i arbejdet med et konkret projektforslag, udarbejdet en model for anvendelse af iltreducerende anlæg i Danmark. Om brandsikringsstrategien i den forbindelse forklarer Ib Bertelsen: - Iltkoncentrationen sænkes fra de normale 20,9 procent til det ønskede niveau ved at erstatte en del af luftens ilt med kvælstof (nitrogen), som man normalt vil producere på stedet ved hjælp af nitrogengeneratorer. Det samlede anlæg vil typisk omfatte to nitrogengeneratorer, strømforsyning med nødstrømsgenerator, automatisk rumslukningsanlæg til dosering af nitrogen (efter Forskrift 253), automatisk gasalarmanlæg til styring af generatorerne (efter Forskrift 233) og automatisk aspirations/brandalarmanlæg (efter Forskrift 232). 14

15 En vigtig meddelelse... Plena Talevarsling er et livsvigtigt igt system, stem, der får folk i sikkerhed. Med Plena Talevarsling fra Bosch Security Systems emsf sfår du en pålidelig sikkerheds- og kommunikationsløsning til skoler, hoteller, supermarkeder, fabrikker, kontorer mm. Audito Professionelle lyd- og billedløsninger Opfylder kravene i EN60849 standarden Kan kan nemt udvides op til 60 zoner Indbygget intelligent styring af beskeder Brugervenlig styring med knapper på fronten For mere information besøg Plena forhandles af: Audito A/S - Gøteborgvej 6, 9200 Aalborg SV - Tlf info@audito.dk

16 Rør samt indblæsningsdyse for nitrogen på lager i Tyskland. Herudover skal systemet omfatte: røgudluftningsanlæg, stige på kraner med platforme til brug for brandvæsenet, og brandsikringssystemet skal kontrolleres gennem regelmæssig inspektion. For at systemet kan fungere optimalt, skal iltniveauet fastlægges under hensyntagen til lagerets indhold, og bygningens tæthed skal sikres, hvilket blandt andet stiller krav til slusesystemerne, som benyttes til losning og lastning. passe de gældende arbejdsmiljøregler. Arbejdstilsynet kræver i dag, at iltindholdet i et område med og i fire timer, når iltprocenten er mellem 15 og 17. Der stilles dog bestemte krav til de pågældende medarbejderes sundhedstilstand. Erfaringerne fra udlandet viser, at fordelene ved iltreducering kan være af både sikkerhedsmæssig og økonomisk art, og det vil naturligvis kræve en nøje vurdering og kalkulation af sikkerhed og økonomi i hvert enkelt tilfælde. En særlig fordel ved iltreducerende anlæg er pladsbesparelse, idet der kan ske en væsentlig forøgelse af pallepladserne på et højlager, når der ikke skal tages hensyn til sprinklernes placering. Hvis man undgår sprinkling i fx frosthøjlagre, vil man desuden kunne undgå ødelæggende Ubemandet tekstillager i Tyskland, som er brandsikret ved hjælp af iltreducering. Mulighed for personophold Selv om der er tale om ubemandede lagre, vil der være tilfælde, hvor personer skal opholde sig og arbejde kortvarigt i det iltbegrænsede område i forbindelse med blandt andet vedligeholdelse. Hertil kræves personlig åndedrætsudrustning til de personer, som varetager dette arbejde. Der vil dog være behov for at til- Iltdetektor (t.v.) og aspirationsanlæg (t.h.) personophold mindst skal være 17 volumenprocent. I Tyskland er det tilladt fx at arbejde to timer i en atmosfære med procent ilt vandskade på grund af utilsigtet aktivering af sprinkleranlægget. Ib Bertelsen opfordrer til, at der udarbejdes vejledning og regler, så der bliver mulighed for, at myndighederne kan godkende brandsikring med iltreducerende anlæg i Danmark. Man kunne for eksempel indarbejde reglerne i de nye vejledninger for højlagre og frosthøjlagre, som er på vej. For frostlagrenes vedkommende vil man således få mulighed for at undgå sprinkling, hvilket ellers er et krav ifølge de nye regler. På europæisk plan arbejdes der med guidelines inden for organisationerne CEA og CFPA Europe. DBI følger nøje dette arbejde, som i givet fald vil kunne være grundlag for eller indgå i et dansk vejledningssæt. 16

17 Hovsa-sikring skader arkitekturen og økonomien Sikringseksperter advarer mod æstetiske og økonomiske overraskelser DBI Hovsa: Vi skulle jo også have haft ført kabler rundt til sikringssystemerne. Og hovsa: Forsikringsselskabet forlanger jo en bedre skalsikring på facaden. For resten skal vi også have anbragt en stribe overvågningskameraer rundt om på bygningen. - Vi ser det gang på gang, at arkitekter, ingeniører og bygherrer glemmer at tænke sikringssystemerne igennem i projekteringsfasen, inden byggeriet går i gang. Det fortæller Peder Gellers, som er leder af Sikring & Sikkerhed hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. - Det er måske meget naturligt, at det er bygningens funktion og æstetik samt økonomi og den lovkrævede brandsikring, som har førsteprioritet, når nybyggerier og ombygninger skal projekteres. Men flere og flere virksomheder vil have bedre sikring mod hærværk, indbrud og overfald også af hensyn til forsikringspræmien. Og det har altså stor betydning både for arkitekturen og for økonomien, at man får integreret hele sikringskonceptet tidligt i projekteringsfasen. Kort og godt: Sikring skal tænkes ind fra starten, lyder det fra Peder Gellers, som uddyber: - Der er nemlig stor risiko for, at det, der oprindelig var et hensigtsmæssigt og harmonisk byggeri, ændrer karakter. Bygningen forsynes for eksempel med gitre, forstærkninger og andre gevækster, som ikke ligefrem pynter. Og det er ikke kun udvendige flader, som skændes, også det indvendige undergår ændringer, der ofte totalt forandrer det udseende bygherre, arkitekt og ejer havde forventet sig. Peder Gellers. Baldershøj Ishøj Tel Fax info@adi-alarmsystem.dk 17

18 Døre, gitre og overvågningskameraer. Det kan både koste økonomisk og æstetisk, hvis sikringsforanstaltningerne ikke er med i projekteringsfasen. Kontaktperson: Peder Gellers, peg@dbi-net.dk. Skærpede forsikringskrav Fra slutningen af 1980 erne strammede forsikringsselskaberne kravene til sikring af virksomheder. I første omgang var det især synligt i detailhandelen, hvor butiksvinduerne blev forsynet med gitre eller helt lukkede rullejalousier. Herved ødelagde man mange steder den oprindelige mening med facaden. I 2006 kom der en yderligere skærpelse af de fælles retningslinjer for sikring fra Forsikring & Pension, som betød, at også almindelige kontorvirksomheder kan blive ramt af krav om ekstra sikring i form af gitre og lignende. Endvidere skal indvendige og pæne døre udskiftes med ståldøre og stålrammer for at opfylde nogle forsikringsmæssige krav. Alt dette risikerer ikke kun at give ærgrelser af æstetisk art - men også af økonomisk og rationel art. Det giver naturligvis en betydelig meromkostning, hvis døre, karme og sågar vinduer skal kasseres til fordel for nye, der opfylder sikringskravene! En af forudsætningerne for at gøre det bedre er, at man allerede i projekteringsfasen gør sig klart, hvad der kan blive indholdet i bygningen. Det gælder faktisk for alle bygninger, også for lagerbygninger, der måske skal bruges til opbevaring af sæbepulver, men ender med at blive lagerhotel for it-udstyr! Niels Brunhede, der er leder af elafdelingen hos Birch & Krogboe (nu Alectia), er enig med Peder Gellers. Som rådgivende ingeniør har han set mange projekter, hvor sikringsarbejdet blev alt for dyrt, fordi sikringsaspektet ikke blev taget med under byggeriets planlægning. - Det gælder både om at undgå ændringer under og efter udførelsen de koster, siger han og giver denne opskrift: Læg en sikringsstrategi, hvor der tidligt under projekteringen udarbejdes en risikovurdering og en efterfølgende behovsvurdering, som kan indgå i projekteringsarbejdet. Sørg desuden for at føre en risikolog, så projektet løbende ajourføres, og før tilsyn med projektet lige indtil afleveringen. Der skal være sammenhæng Niels Brunhede råder til, at man vælger passive løsninger, frem for aktive, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, og han opfordrer til, at man sikrer sammenhæng mellem de forskellige funktioner og løsninger. Således er det især vigtigt, at der er sammenhæng mellem bygningslogistik, brandstrategi og sikringsstrategi samt mellem adgangskontrol, tilgængelighed og flugtvejsforhold. Niels Brunhede. Når sikkerheden ellers er i orden, gælder det om at vurdere forholdet mellem etablerings- og driftsomkostningerne nøje, og man skal især være opmærksom på de fremtidige service- og personaleudgifter, lyder anbefalingen. - Sats på fleksible, fremtidsorienterede løsninger og undgå separate systemer, der ikke kan integreres, formaner Niels Brunhede, som desuden advarer mod en diffus ansvarsfordeling. Klassiske fejl - En af de helt banale fejl, som mange begår, er de ikke fra starten etablerer et nøgle- eller låsesystem, som står i forhold til risikoen, men vælger den billigste løsning. Siden må de udskifte låsene og ofte også montere helt nye slutblik for at opfylde de forsikringsmæssige krav. Det fortæller Peder Gellers, som nævner et andet klassisk, men endnu dyrere, eksempel: Arkitekten vælger døre med trepunkts-aflåsning - for en sikkerheds skyld med Skafor-godkendt cylinder. Efter kort tid finder brugeren ud af, at han vil have et adgangskontrolsystem på en række af dørene, dvs. med elektromekanisk lås (eller magnetlås). Dette medfører, at dørene helt skal udskiftes, for nu kan trepunkts-låsene ikke bruges! Det afsluttende råd lyder samstemmende fra de to sikringseksperter: - Det er afgørende, at man vælger en kompetent og uvildig sikringsrådgiver, som ikke har interesser i levering af sikringsprodukter. 18

19 BRANDKLASSIFICEREDE -Måske de eneste på markedet - Løbende produktionskontrol af DBI Folde- og mobilvægge med lydreduktion op til Rw 53 db Gulv- & Vægsystemer ApS Tlf Vi gør ideer til virkelighed...

20 Mange interesserede havde fundet vej til Brand & SikringsCenteret for at høre nærmere om systemintegration og uddannelser. Her forklarer Claus Friis om Det Kongelige Biblioteks erfaringer. Integration af sikringssystemer stiller stigende krav til leverandører og brugere Uddannelser fremmer mulighederne for indførelse af sikker systemintegration Kontaktperson: Kim Hansen, Hvor er systemintegration i dag? Det spørgsmål var på dagsordenen, da DBI i efteråret havde inviteret til et seminar om systemintegration i forbindelse med sikringssystemer. Spørgsmålet bliver mere og mere aktuelt, da sikringssystemer i stigende omfang integreres med andre systemer, og i takt med, at flere og flere bygger og indretter intelligente huse. Blandt dagens indlægsholdere var sikkerhedschef Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek, som fortalte om nogle af de overvejelser og problemer, han havde været igennem i forbindelse med sikring af Den Sorte Diamant og andre af bibliotekets byggeprojekter. Det banebrydende byggeri bød på store udfordringer, og i betragtning af bygningens karakter var der behov for mange bygningsautomatiske løsninger som fx: automatisk brandalarmanlæg, automatisk indbrud- Vidste du? At DBI - som en service på sikringsområdet - tilbyder gratis telefonisk rådgivning alle hverdage mellem kl Der bliver svaret mundtligt på korte spørgsmål. Telefonvagten for Sikring: Tlf.: salarmanlæg, adgangskontrol, tv-overvågning og CTSanlæg. Ved opførelsen i midten af 90 erne var integrerede løsninger ikke så langt fremme, men man havde arbejdet meget på at få de forskellige systemer til at tale sammen. Det stødte dog på store forhindringer, da systemerne ikke kunne samarbejde på programsiden. Det betød, at systemintegrationen i høj grad kom til at bestå af de vagtfolk, som manuelt overvåger de forskellige anlæg. Sørg for bedre dokumentation Claus Friis havde gerne set, at leverandørerne af de forskellige systemer var mere fremme i skoene, og han opfordrede branchens leverandører til fremover at sørge for en bedre dokumentation. Herunder fandt han det især vigtigt at sørge for, at sikkerhed, service og beredskab er i orden. Han erkendte dog samtidig, at det i sidste ende er brugeren, der står med ansvaret. Og hidtil har mange ikke været gode nok til at stille krav til leverandørerne. Uddannelserne Eksamineret Sikringsleder og ikke mindst den nye uddannelse SikringsIntegrator, er dog stærkt medvirkende til, at brugerne fremover vil blive bedre til at vurdere og styre indførelsen af systemintegration, lød hans vurdering. På Det Kongelige Bibliotek vil man fremover se, at leverandører, som ikke lever op til de krav og behov, der er på området, vil blive afviklet, lød det fra Claus Friis. 20