Homocystein og hjerte-kar-sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Homocystein og hjerte-kar-sygdomme"

Transkript

1 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme

2 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme En rapport fra Ernæringsrådet af Flemming Skovby Jørn Dyerberg Ebba Nexø Merete Osler Karsten Rasmussen Steen Stender 1

3 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme Homocystein og hjerte-kar-sygdomme Sats og tilrettelæggelse: Christensen Grafisk ApS Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri ISSN Publikationsår: 2001 Publ.nr Ernæringsrådet 2

4 Indhold Forord... 5 Resumé... 7 Summary... 9 Kommissorium : Indledning og perspektiv : Omsætning og måling af homocystein Omsætning Måling Prøvetagning og stabilitet Analysemetoder Analysepriser Referenceintervaller : Danskernes indtag af metionin, folat, vitamin B 6 og vitamin B Metionin Folat Vitamin B Vitamin B : Årsager til forhøjet homocystein i blod Vitaminmangel Arvelige stofskiftesygdomme : Homocysteins mulige rolle i hjerte-kar-sygdommes patofysiologi Arterieblodprop Homocystein og arterieblodprop Veneblodprop Homocystein og veneblodprop : Forhøjet homocystein i blodet som risikofaktor for hjerte-kar-sygdom

5 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 6.1 Beskrivende epidemiologiske studier Analytiske epidemiologiske studier Apopleksi Veneblodpropper Sammenfatning : Konklusion Referencer

6 Forord Hjerte-kar-sygdom er fortsat den førende dødsårsag herhjemme, og alt for mange dødsfald finder sted hos personer i en uacceptabel ung alder. Det er velkendt, at en væsentlig andel af de tidligt optrædende sygdomstilfælde og dødsfald kan forebygges ved beskedne ændringer i kostvaner: Lidt mere frugt, grønt og fisk lidt mindre fedt, især mættet fedt. Dertil kommer så gevinsten ved ophør med tobaksrygning og øget motion. Selvom det er veldokumenteret, at blodfedtstofferne og karvæggens egenskaber er vigtige aktører i åreforkalkningen og blodpropdannelsen er der også andre faktorer af betydning. Størkningsfaktorer og blodpladernes tilbøjelighed til at klumpe sammen er også af betydning for risikoen for en blodprop, og disse faktorer kan påvirkes i en gunstig retning af kosten. Men vi kender ikke hele hemmeligheden bag årsagerne til blodpropper, og forskningen byder regelmæssigt på nye forslag til aktører i sygdomsudviklingen. Således har forskningen påvist, at personer med øget blodindhold af homocystein har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Homocystein er et slutprodukt af omdannelse af aminosyren metionin, som tilføres med kostens protein, og mængden af homocystein i blodet er samtidig uhyre påvirkelig af indtagelsen af vitaminerne folat, B 6 og B 12. Fundene i de videnskabelige undersøgelser har rejst en række væsentlige spørgsmål: Øger en forhøjet homocystein-mængde i blodet forekomsten af hjerte-kar-sygdom, og kan vi sænke forekomsten ved at indtage flere af de nævnte B-vitaminer med kosten og evt. i form af kosttilskud? Før vi med sikkerhed har dokumentation for effekten af at sænke homocysteinniveauet i blodet, giver det næppe mening at anbefale øget tilførsel af B-vitaminerne til raske personer eller til patienter med hjerte-kar-sygdom. Måske giver det ikke engang mening af bruge penge på at måle homocystein i blodet, hvis udfaldet ikke har sikre konsekvenser. Ernæringsrådet fandt det påkrævet med en afklaring af disse spørgsmål, før en stillingtagen formentlig lettes, når resultatet af de store igangværende lodtrækningsstudier foreligger, og vi nedsatte derfor en tværfaglig arbejdsgruppe med ekstern ekspertise til at vurdere dis- 5

7 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme se spørgsmål. Rapporten foreligger nu, og den konkluderer, at der ikke er dokumentation for, at let forhøjet homocystein i blodet spiller nogen rolle for åreforkalkningssygdomme, og det derfor ikke kan anbefales at foretage måling af homocystein som led i screening af større befolkningsgrupper. Denne konklusion kan imidlertid kræve revision, når resultaterne af lodtrækningsstudierne foreligger. Men da behandling af svært forhøjet homocystein hos patienter med sjældne, arvelige stofskiftesygdomme nedsætter risikoen for blodpropper i pulsårer og blodårer, er det velbegrundet at foretage en måling som led i udredning af årsagen til tidlige eller hyppige blodpropper hos patienter, hvor der ikke er andre plausible årsager. Det er Ernæringsrådets håb, at rapporten kan bidrage til at afklare betydningen af homocystein for hjerte-kar-sygdom, og medvirke til en evidensbaseret brug af målinger af homocystein hos raske og hos patienter. Den mest vidtrækkende betydning er, at der formentlig kan spares ressourcer i sundhedssektoren, og at en række personer beskyttes mod sygeliggørelse. Arne Astrup Formand 6

8 Resumé Forhøjet homocystein i blodet har i en årrække været mistænkt for at spille en rolle som årsag til hjerte-kar-sygdomme. Mistanken opstod først ved observation af patienter med sjældne, arvelige stofskiftesygdomme med svært forhøjet plasma-homocystein og en høj hyppighed af blodpropper i både arterier og vener. Siden har en række befolkningsundersøgelser vist en statistisk sammenhæng mellem forhøjet plasma-homocystein og en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Hos en stor del af befolkningen vil et tilskud af folinsyre reducere plasmahomocystein. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at et øget indtag af folat eller folinsyre vil kunne medvirke til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Mange hypoteser og eksperimentelle undersøgelser foretaget igennem de sidste årtier har endnu ikke ført til en velunderbygget patofysiologisk rolle for homocystein i hjerte-kar-sygdomme, uanset niveauet af plasma-homocystein. En kritisk gennemgang af publicerede epidemiologiske undersøgelser viser ikke en konsistent sammenhæng mellem forhøjet plasma-homocystein og hjerte-kar-sygdom, som overvejende er betinget af åreforkalkning. Berigelse af morgenmadsprodukter og tabletbehandling med folinsyre reducerer plasma-homocystein, men der er endnu ikke publiceret resultater af sådanne interventioners effekt på hyppigheden af hjerte-kar-sygdom. Igangværende undersøgelser vil være afsluttet i løbet af de næste fem år. Behandling af svært forhøjet plasma-homocystein hos patienter med sjældne, arvelige stofskiftesygdomme nedsætter deres risiko for blodpropper i arterier og vener. Arbejdsgruppen finder, at måling af plasma-homocystein er velbegrundet som led i udredning af årsagen til tidlige og/eller hyppige blodpropper i arterier og vener, hvor der er et misforhold mellem tilstedeværelsen af etablerede risikofaktorer og den symptomgivende hjerte-kar-sygdom. Plasma-homocystein >30 µmol/l hos en sådan patient bør føre til udredning for arvelig stofskiftesygdom. 7

9 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme På nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at forhøjet plasma-homocystein har betydning for udvikling af hjerte-kar-sygdom betinget af åreforkalkning. Værdier over referenceintervallet hos sådanne patienter kan være udtryk for vitaminmangel, men dennes kliniske betydning for hjerte-kar-sygdom er uafklaret. Arbejdsgruppen finder, at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for generelle anbefalinger med hensyn til kost eller vitamintilskud eller belæg for at indføre screening af store befolkningsgrupper for forhøjet plasma-homocystein med henblik på at udskille personer til nærmere undersøgelse og eventuel behandling. Resultater af igangværende undersøgelser kan kræve revision af ovenstående. Styrker disse undersøgelser holdepunkterne for, at forhøjet plasma-homocystein har betydning for udvikling for hjertekar-sygdomme, kan det blive aktuelt at indføre plasma-homocystein som en screeningsanalyse for større befolkningsgrupper og/eller berige kosten med folinsyre. 8

10 Summary The notion of increased homocysteine in the blood as a risk factor for cardiovascular disease first arose from observations of rare inborn errors of metabolism associated with very high plasma homocyst(e)ine levels and frequent thromboembolic episodes. Subsequent epidemiological studies showed statistically significant correlation between increased plasma homocysteine and an increased risk of cardiovascular disease. Folic acid supplements reduce plasma homocysteine in a large proportion of the population. Will an increased intake of folate, folic acid or other vitamins reduce the incidence of cardiovascular disease? Despite numerous hypotheses and experimental studies performed during the last decades, a pathophysiological role of homocysteine in cardiovascular disease has not been clearly demonstrated, regardless of the level of plasma homocysteine. A critical review of published epidemiological studies does not show a consistent relationship between increased plasma homocysteine and cardiovascular disease due to atherosclerosis. Fortification of cereals with folic acid and oral supplements reduce plasma homocysteine, but an effect of such intervention on the incidence of cardiovascular disease has yet to be seen. Results of ongoing studies are expected within five years. Treatment of severely increased plasma homocysteine in patients with rare inborn errors of metabolism reduces their risk of vascular thromboses. Measurement of plasma homocysteine should be part of the evaluation of early and/or frequent vascular thromboses in patients with a disparity between established risk factors and cardiovascular symptoms. Plasma homocysteine >30 µmol/l in such a patient should prompt a search for an inborn error of metabolism. Current data do not support the conclusion that elevated plasma homocysteine contributes to the etiology of cardiovascular disease due 9

11 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme to atherosclerosis. Values exceeding the reference interval may reflect vitamin deficiency, but the impact of such deficiency on cardiovascular disease is unknown. Currently there is insufficient evidence to issue recommendations concerning fortification of foods, vitamin supplements or large-scale screening for increased plasma homocysteine in order to select individuals for further investigation and possible treatment. Results of ongoing studies may require an adjustment of the above conclusions. Evidence that increased plasma homocysteine contributes to the incidence of cardiovascular disease may lead to screening for elevated plasma homocysteine and/or to fortification with folic acid at the population level. 10

12 Kommissorium Arbejdsgruppen skal ud fra den eksisterende litteratur vurdere aminosyren homocysteins rolle i udviklingen af hjerte-kar-sygdomme, i hvilket omfang man bør tilråde måling af homocystein i blodet, samt om man bør anbefale at reducere homocystein med henblik på at forebygge og behandle hjerte-kar-sygdom. Arbejdsgruppens sammensætning: Professor, overlæge, dr.med. Flemming Skovby, formand Professor, overlæge, dr.med. Jørn Dyerberg Professor, overlæge, dr.med. Ebba Nexø Lektor, dr.med., ph.d. Merete Osler Adm. overlæge, dr.med. Karsten Rasmussen Adm. overlæge, dr.med. Steen Stender Sekretariatsleder, cand.hort. Eva Gleje har været tilknyttet arbejdsgruppen. 11

13 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 12

14 1: Indledning og perspektiv Hjerte-kar-sygdom er den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Eksempler på risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom er høj alder, højt kolesterol, højt blodtryk, tobaksrygning, fedme, diabetes, køn og arvelige forhold. Vor nuværende viden kan kun forklare omkring 2/3 af disse sygdomstilfælde. Behovet for udforskning af andre risikofaktorer forklarer interessen for aminosyren homocystein. Nærværende rapport anvender begrebet hjerte-kar-sygdom om blodpropper (tromboser) i både arterier og vener. Iskæmisk hjerte-karsygdom anvendes ved forekomsten af åreforkalkning og blodpropper i arterier såvel i hjertet som andre steder i kroppen. Homocystein bliver dannet ved omsætning af aminosyren metionin, der indgår i kostens proteiner. Homocysteins betydning for hjertekar-sygdomme blev foreslået for mere end 25 år siden på baggrund af undersøgelser af patienter med sjældne, arvelige stofskiftesygdomme (1, 2). Efter udvikling af nye metoder til måling af homocystein i 1980 erne blev det klart, at mange forskellige patientgrupper med øget forekomst af hjerte-kar-sygdom, og store befolkningsgrupper i forskellige vestlige lande, i gennemsnit har mere homocystein i blodet end referencegrupper. En statistisk sammenhæng er imidlertid ikke et bevis for en kausal sammenhæng, dvs. at forhøjet homocystein i sig selv forårsager hjerte-kar-sygdom. Det er muligt, at en eller flere andre risikofaktorer dels giver forhøjet homocystein, dels giver forhøjet risiko for hjertekar-sygdom. En række undersøgelser er for tiden ved at afklare, om sænkning af forhøjet homocystein i blodet kan bidrage til at forebygge hjerte-karsygdom. Skulle det vise sig at være tilfældet, vil interessen for årsager til og behandling af forhøjet homocystein, fx ved kostændring eller vitamintilskud, få et meget stort omfang og betydelige økonomiske konsekvenser. I så fald vil der også blive mulighed for at gøre en markant indsats i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme. 13

15 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 14

16 2: 3: Ernæringsrådets faglige virke Omsætning og måling af homocystein 2.1 Omsætning Homocystein er en svovlholdig aminosyre, der indeholder en kemisk meget reaktiv (sulfhydryl, SH-)gruppe (figur 1). Homocystein indgår derfor i flere kemiske forbindelser i stofskiftet. Der er ingen genetisk kode for homocystein, som ikke indgår i cellernes proteinsyntese. Homocystein bliver udelukkende dannet i cellernes stofskifte ud fra aminosyren metionin, som kommer fra kostens proteiner. Figur 1: Homocystein og dets naturligt forekommende forbindelser (disulfider) i blodplasma - COO + CH 2 CH 2 CHNH 3 SH Homocystein - COO + CH 2 CH 2 CHNH 3 S S + CH 2 CH 2 CHNH 3 - COO Homocystin - COO + CH 2 CH 2 CHNH 3 S - COO Protein S S + CH 2 CH 2 CHNH 3 CH 3 Metionin Proteinbundet homocystein Omsætningen af metionin foregår fortrinsvis i levercellernes såkaldte metyleringscyklus, der demetylerer metionin til homocystein ved at erstatte en metylgruppe (CH 3 -) med et brintatom (H-) (figur 2). Akti- 15

17 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme vering af metionin med det energirige stof ATP danner mellemproduktet S-adenosylmetionin, som er den kvantitativt vigtigste metyldonor hos mennesket (figur 2). S-adenosylmetionin leverer metylgrupper til mere end 100 forskellige enzymatiske processer, bl.a. metylering af RNA og DNA, syntese af lipider og protein i nervevæv, syntese af kreatin til muskelcellernes energiforsyning, samt processer der inaktiverer hormoner, neurotransmittere og andre regulatorisk aktive stoffer. Ved at afgive sin metylgruppe bliver S-adenosylmetionin til S-adenosylhomocystein, der spaltes til adenosin og homocystein. Figur 2: Homocysteinstofskiftet (15). Cystein 2-oxo-butyrat Kostens fedt Cystathionin Adenosin Serin Cholin Tetrahydrofolat Methyl-cobalamin Homocystein SAH Betain Acceptor-CH3 Dimethylglycin Acceptor SAM Methyltetrahydrofolat Cobalamin Methionin Kostens proteiner Normalt bliver mere end halvdelen af cellernes homocystein remetyleret til metionin. Denne kemiske reaktion, som kræver tilstedevæ- 16

18 2: Omsætning og måling af homocystein relse af vitamin B 12 (kobalamin) og folat, er katalyseret af enzymet metioninsyntase (5-metyl-tetrahydrofolat-homocystein-metyltransferase). Ved at fuldende metyleringscyklus genvinder organismen metionin og det biologisk aktive tetrahydrofolat, og koncentrationen af homocystein bliver reduceret. Levercellerne kan også remetylere homocystein til metionin ved hjælp af betain (trimetylglycin) (figur 2), men denne reaktion er formentlig af ringe kvantitativ betydning. Alternativt, og især ved høje koncentrationer, bliver homocystein omsat til cystationin i en reaktion katalyseret af enzymet cystationin ß-syntase, som kræver tilstedeværelse af vitamin B 6 (pyridoksin). Ved at omsætte cystationin videre til sulfat og udskille sulfat i urinen skaffer kroppen sig af med svovlatomerne fra metionin og andre svovlholdige aminosyrer. 2.2 Måling Blodets homocystein danner nemt disulfidbindinger til sig selv, til aminosyren cystein og til sulfhydrylgrupper på proteinet albumin, hvorved der dannes henholdsvis homocystin, homocystein-cysteindisulfid og albuminbundet homocystein-disulfid (figur 1). Hos normale personer er mere end 80% af homocystein bundet til plasmaproteiner, fortrinsvis som albumin-homocystein-disulfid. Resten findes som homocystein-cystein-disulfid, og der er kun spormængder af frit homocystein i plasma hos raske individer. Betegnelsen plasmahomocystein (total) refererer til summen af alle former for homocystein, frit såvel som disulfidbundet. Angelsaksisk litteratur anvender undertiden betegnelsen homocyst(e)ine og forkortelsen thcy for plasma-homocystein (total). Denne rapport anvender betegnelsen plasma-homocystein for plasma-homocystein (total). 2.3 Prøvetagning og stabilitet Faste er ikke nødvendig før prøvetagning (3). Fordi homocystein i stor udstrækning er bundet til plasma-albumin, kan patientens lejring påvirke plasma-homocystein, således at siddende stilling med- 17

19 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme fører 6-7% højere koncentration end liggende stilling. Af samme årsag giver langvarig stase under prøvetagningen falsk forhøjede værdier (4). Omstændighederne under udtagelsen af blodprøven er kritiske, fordi blodlegemerne fortsat danner homocystein, som afgives til plasma, hvor koncentrationen stiger med ca. 10 % pr. time efter prøvetagningen (5). Prøvetagning direkte ned i et isafkølet prøvetagningsglas efterfulgt af omgående centrifugering og afpipettering af plasma kan minimere stigningen i plasma-homocystein, men behovet for hurtig afkøling er upraktisk i daglig rutine. Man kan forhindre den falske stigning ved at benytte et kommercielt tilgængeligt prøveglas, der indeholder natriumfluorid svarende til mindst 2 og helst 4 g/l blod, og centrifugere samt afpipettere plasma inden for 2 timer (6). Efter centrifugering er plasma-homocystein stabilt i mindst en uge ved stuetemperatur, hvorfor prøven kan fremsendes som plasma med post ved omgivelsernes temperatur. Ved -20 C er plasma-homocystein stabilt i flere måneder, måske år (3). 2.4 Analysemetoder Efter tilsætning af intern standard til plasma reduceres disulfidbindingerne, og den totale mængde homocystein måles. I udlandet har en HPLC-målemetode hidtil været den hyppigst anvendte (5). Et immunoassay, som også er egnet til anvendelse på mindre laboratorier, er på markedet (7). En stabil-isotopfortynding kombineret med en gaskromatografisk-massefragmentografisk målemetode har indtil nu været dominerende i Danmark (6) og er definitiv metode i et dansk kvalitetssikringsprogram med deltagelse af alle de laboratorier i Norden, der tilbyder måling af plasma-homocystein (8) Analysepriser En analyse af plasma-homocystein koster aktuelt ca. 200 kr., og den immunologiske metode, der er den mest anvendte på sygehuslaboratorier, er alene i reagensudgifter gange dyrere end en kolesterolanalyse. Screening af de ca danskere, der har høj risiko for at udvikle åreforkalkning eller veneblodprop, vil derfor beløbe sig til ca. 80 millioner kr. i analyseudgifter. I den sammenhæng er det interessant

20 2: Omsætning og måling af homocystein at bemærke sig, at udgiften til eventuel berigelse af fødevarer med folinsyre skønnes at være ca. 3 millioner kroner årligt. 2.6 Referenceintervaller Den kliniske anvendelse af en laboratorieanalyse omfatter sædvanligvis referenceintervaller for den pågældende komponent, undertiden kombineret med en eller flere beslutningsgrænser. Referenceintervallet dækker de centrale 95 % af værdierne målt i referencepopulationen. Siden 1993 har publicerede øverste referenceværdier (97,5 percentilen) for plasma-homocystein varieret fra 12,3 til 21,2 µmol/l. Det er imidlertid ikke biologisk meningsfyldt at anvende referenceintervaller for plasma-homocystein på denne klassiske måde, idet undersøgelser i USA (9, 10) og Danmark (11) har vist, at mere end 20 % - måske 40 % - af befolkningen ville have et markant lavere plasmahomocystein, hvis de fik tilskud af folinsyre. Flere laboratorier i Danmark anvender referenceintervaller fra en dansk undersøgelse af 235 personer, som alle havde normal nyrefunktion bedømt på plasma-kreatinin, og som ved en første måling havde plasma-homocystein i området 5,5-15,7 µmol/l (11). Personerne fik herefter 10 mg folinsyre dagligt i en uge, hvorefter plasma-homocystein igen blev målt. På baggrund af plasma-homocystein før og faldet i plasma-homocystein efter folinsyretilskud kunne personerne deles i to grupper: 182 personer med lavt plasma-homocystein (7,76 + 1,54 µmol/l) og lille fald (1,26 + 0,96 µmol/l) og 53 personer med højt plasma-homocystein (12,33 + 2,04 µmol/l) og stort fald (4,14 + 1,32 µmol/l). Nedenstående referenceintervaller blev beregnet ud fra værdierne af plasma-homocystein hos de 182 personer før folinsyretilskud. Mænd og kvinder under 30 år Kvinder år Mænd år Mænd og kvinder over 60 år 4,5-8,0 µmol/l 4,5-8,0 µmol/l 5,8-11,2 µmol/l 5,8-11,9 µmol/l Den intra-individuelle variation af plasma-homocystein er <10 % (4). 19

21 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme Der er ikke enighed om, hvilken værdi man bør anvende som øvre referenceværdi, men almindeligvis betragter man plasma-homocystein over 15 µmol/l som udtryk for suboptimal vitaminstatus, såfremt patienten ikke lider af en tilstand, der kan medføre et forhøjet plasma-homocystein (fx nyresygdom) (12). Personer med vitaminmangel har som regel et plasma-homocystein under 30 µmol/l. Meget højere værdier ser man hos patienter med medfødte enzymdefekter i omsætningen af homocystein. Udover måling af plasma-homocystein kan man vurdere omsætningen af homocystein ved en oral metioninbelastning (0,1 g/kg eller 3,8-4,0 g/m 2 ), hvor plasma-homocystein bliver målt til tiden 0 og efter 2-8 timer. 20

22 3: Ernæringsrådets faglige virke Danskernes indtag af metionin, folat, vitamin B 6 og vitamin B 12 Kostens indhold af protein og vitaminer har betydning for plasmahomocysteinniveauet, og data for fødevarers indhold af vitaminer er afgørende i vurderingen af befolkningens indtag af folat, vitamin B 6 og vitamin B 12. Den følgende gennemgang hviler på undersøgelsen Danskernes Kostvaner, som Levnedsmiddelstyrelsen gennemførte i 1995 (13). Det skal imidlertid understreges, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem fødens indhold af et vitamin og den mængde, der er tilgængeligt for den enkelte person. Der kan være store variationer i optagelsen og udnyttelsen af vitaminerne. Energiindtaget er det bedste mål for indtaget af vitaminer, herunder folat, vitamin B 6 og vitamin B 12. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, idet vitaminerne ikke er ligeligt fordelt mellem forskellige fødevarer; grøntsager og frugt indeholder fx ikke vitamin B 12. Mennesker med de laveste energiindtag har oftest de laveste indtag af disse vitaminer. Det gælder bl.a. mennesker, som er på slankekur eller er ramt af kroniske sygdomme. For at kunne sammenligne kostens kvalitet for grupper med forskelligt energibehov udtrykker man vitaminindtaget i forhold til energiindtagelsen, typisk pr. 10 MJ, som er det omtrentlige daglige energiindtag for en standardperson. 3.1 Metionin Metionin udgør ret konstant 2,2 % af kostens protein. Gennemsnitsindtaget af protein i Danmark er 77 g/dag svarende til et daglig indtag på 1,7 g metionin (standardafvigelse ± 0,5 g). Metionin omdannes i kroppen næsten fuldstændigt til homocystein. 21

23 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 3.2 Folat De fleste fødevarer indeholder folat. Brød og grønne grøntsager er gode folatkilder. Danskernes Kostvaner anslår, at en dansk gennemsnitskost indeholder 280 µg folat pr. 10 MJ pr. dag. 10- og 90-percentilerne andrager henholdsvis 200 og 370 µg pr. 10 MJ pr. dag. Kosttilskud er ikke medregnet i disse værdier. Børn har generelt en høj indtagelse af folat, og det gennemsnitlige indtag hos voksne mænd ligger tæt på de anbefalede 300 µg/d. Derimod er kvinders indtag lavere, og mange indtager mindre end de anbefalede 400 µg for gravide og 300 µg for andre voksne kvinder. Alle kvinder får dog mere end 100 µg, der er fastsat som nedre grænse for dagligt folatindtag. Folat er det mindst stabile af alle vitaminer, og langvarig kogning inaktiverer mere end 95 % af folat i findelte fødeemner (14). Biotilgængeligheden af folat er højst 50 % af folinsyres, og et kosttilskud på 200 µg folinsyre svarer derfor til ca. 400 µg folat fra kosten. Et dagligt kosttilskud på 400 µg folinsyre giver gravide maksimal beskyttelse mod rygmarvsbrok og lignende misdannelser hos deres fostre (15, 16). Da det ikke er realistisk at få de dertil svarende 800 µg folat alene fra kosten, anbefaler de fleste autoriteter i dag, at alle fertile kvinder med graviditetsønske dagligt indtager et multivitaminpræparat indeholdende 400 µg folinsyre. I Ward et al s undersøgelse af raske mænd gav dagligt tilskud af 200 µg eller 400 µg folinsyre maksimal sænkning af plasma-homocystein, mens 100 µg var utilstrækkeligt (17). Mere end 400 µg/d folat fra kosten er nødvendigt for at opnå samme virkning, men denne mængde overstiger folatindholdet i de fleste danskeres kost, og folat er som nævnt ustabilt under kogning. Kosttilskud eller berigelse med folinsyre vil derfor være nødvendigt for at sænke plasma-homocystein hos en større del af befolkningen (18). Om en sådan sænkning af plasma-homocystein har sundhedsmæssig betydning er fortsat uafklaret Vitamin B 6 Ifølge Danskernes Kostvaner andrager det gennemsnitlige indtag af vitamin B 6 1,5 mg pr. 10 MJ pr. dag. Eventuelt kosttilskud er ikke medregnet.

24 3: Danskernes indtag af metionin, folat, vitamin B 6 og vitamin B 12 Vitamin B 6 /protein-ratio er i gennemsnit 18 µg vitamin B 6 pr. g protein (standardafvigelse 3,1). Ratio er tilnærmelsesvist normalfordelt i befolkningen. Det skønnede gennemsnitsbehov er 13 µg vitamin B 6 pr. g protein, hvilket næsten alle opfylder. 3.4 Vitamin B 12 Danskernes Kostvaner anslår det gennemsnitlige indtag af vitamin B 12 til at være 6,1 µg pr. 10 MJ pr. dag. Eventuelt kosttilskud er ikke medregnet. Da det anslåede behov (hos voksne) er af størrelsesordenen 2 µg pr. dag, får alle i praksis tilstrækkeligt vitamin B 12. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle optager tilstrækkeligt meget af vitaminet. En tilstrækkelig optagelse af vitamin B 12 forudsætter, at mavesækken danner et transportprotein, intrinsic factor, at sekretet fra bugspytkirtlen er i stand til at frigøre vitaminet fra fødens proteiner, og at tarmen fungerer normalt. 23

25 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 24

26 4: Årsager til forhøjet homocystein i blod En lang række faktorer har indflydelse på plasma-homocystein: Alder, muskelmasse, indtagelse af visse lægemidler og levevis, herunder rygning, alkohol, kaffe og fysisk aktivitet (12). Nedsat nyrefunktion kan være ledsaget af værdier af plasma-homocystein på op til 70 µmol/l (19). Forhøjede værdier op til 30 µmol/l er beskrevet ved indgift af lægemidler som antiepileptika og kolestyramin (12) samt hos patienter med hypothyroidisme (lavt stofskifte) (20), psoriasis, leukæmi og tumorer (21). De(n) tilgrundliggende årsag(er) til forhøjet plasma-homocystein hos disse patienter er ikke klarlagt. Lavt plasma-homocystein kan optræde ved Down syndrom (mongolisme, trisomi 21) (22, 23), idet genet for cystationin ß-syntase ligger på kromosom 21 (24). Det samme gælder ved glomerulær hyperfiltration i nyrerne (25) og brug af lægemidler som penicillamin og acetylcystein (12). Plasma-homocystein falder med % i løbet af graviditeten (26). 4.1 Vitaminmangel Folat, vitamin B 6 og vitamin B 12 spiller vigtige roller i omsætningen af homocystein (figur 2). Kostbetinget mangel på disse vitaminer kan derfor give forhøjet homocystein. Folatmangel er den hyppigste årsag. Folinsyretilskud kan som tidligere nævnt reducere plasma-homocystein hos ca. 20 % af danskere (11). I USA har berigelse af mel med folinsyre (140 µg/100 g mel) ført til en 90 % reduktion i forekomsten af lavt plasma-folat og en 50 % reduktion i forekomsten af plasmahomocystein >13,0 µmol/l (27). Mangel på vitamin B 12 kan også medføre et forhøjet plasma-homocystein. Vitamin B 12 -mangel ses hyppigst blandt ældre, men også per- 25

27 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme soner på en strikt vegetarkost har risiko for at udvikle denne vitaminmangel. Vitamin B 6 -mangel er formodentlig et mindre problem, men vor viden om dette er begrænset, bl.a. på grund af vanskeligheder ved at måle vitamin B 6 i plasma. 4.2 Arvelige stofskiftesygdomme Sammenhængen mellem forhøjet homocystein og karsygdom blev først observeret hos patienter med homocystinuri (udskillelse af homocystin i urinen) som følge af sjældne, arvelige stofskiftesygdomme. Homocystinuri optræder ved svært forhøjet plasma-homocystein, dvs. over 100 µmol/l. Den hyppigste årsag er en medfødt mangel på enzymet cystationin ß-syntase (figur 2), såkaldt klassisk homocystinuri (24). Ved denne tilstand er eliminationen af homocystein nedsat og plasma-metionin forhøjet. Den oprindelige beskrivelse af sygdommen omfattede løse linser i øjnene, mental retardering, osteoporose og tendens til blodpropdannelse, men der er stor variation i både debuttidspunkt og kliniske manifestationer. Omtrent halvdelen af patienter med klassisk homocystinuri responderer klinisk og biokemisk på behandling med vitamin B 6. Manifestationerne hos disse patienter er generelt mildere end hos patienter uden respons på vitamin B 6 (24). Sygdommens hyppighed anslås til 1 per nyfødte i nogle europæiske lande, men forekomsten i Danmark er ikke klarlagt. DNA-baseret screening af 500 nyfødte i Danmark har vist, at 1,4 % af nyfødte er heterozygote for I278T mutationen, der medfører homocystinuri, som responderer på vitamin B 6 (28). Den tilsvarende hyppighed af patienter, som er homozygote for I278T mutationen, er skønnet til 1 per , hvilket er langt højere end den observerede hyppighed af patienter med homocystinuri. Sygdommen er formodentlig underdiagnosticeret på grund af de variable kliniske manifestationer, som eventuelt kan være en eller flere blodpropper hos en yngre voksen. I en retrospektiv undersøgelse af klassisk homocystinuri havde 158 af 629 patienter haft 253 blodprop-episoder, inden de kom i behandling 26

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur

Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Bilag II Ændringer til produktresuméet og indlægssedlen fremlagt af Det Europæiske Lægemiddelagentur Dette produktresumé og denne indlægssedel er resultatet af referralproceduren. Produktinformationen

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Hvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015

Hvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015 Hvad influerer på analyseresultaterne? En træt patient hos den praktiserende læge En 6 årig mandlig patient klager over træthed. Der måles B- hæmoglobin hos den praktiserende læges og resultatet siger:

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen

Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Guide: Sænk blodtrykket og red hjernen Højt blodtryk ælder din hjerne og øger demensrisikoen og skaderne kan måles allerede i en tidlig alder. Hvis du opdager for højt blodtryk i tide, kan du forebygge

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling 4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

P-Homocystein, total. Anatomi af et kvalitetssikringsprogram

P-Homocystein, total. Anatomi af et kvalitetssikringsprogram P-Homocystein, total og Anatomi af et kvalitetssikringsprogram Lene Damm Christensen Niels Tørring og Jan Møller Folate Cycle DIET Methionine e 5,10-Methyl- Tetrahydrofolate MTHFR Tetrahydrofolate B12

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere