Homocystein og hjerte-kar-sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Homocystein og hjerte-kar-sygdomme"

Transkript

1 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme

2 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme En rapport fra Ernæringsrådet af Flemming Skovby Jørn Dyerberg Ebba Nexø Merete Osler Karsten Rasmussen Steen Stender 1

3 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme Homocystein og hjerte-kar-sygdomme Sats og tilrettelæggelse: Christensen Grafisk ApS Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri ISSN Publikationsår: 2001 Publ.nr Ernæringsrådet 2

4 Indhold Forord... 5 Resumé... 7 Summary... 9 Kommissorium : Indledning og perspektiv : Omsætning og måling af homocystein Omsætning Måling Prøvetagning og stabilitet Analysemetoder Analysepriser Referenceintervaller : Danskernes indtag af metionin, folat, vitamin B 6 og vitamin B Metionin Folat Vitamin B Vitamin B : Årsager til forhøjet homocystein i blod Vitaminmangel Arvelige stofskiftesygdomme : Homocysteins mulige rolle i hjerte-kar-sygdommes patofysiologi Arterieblodprop Homocystein og arterieblodprop Veneblodprop Homocystein og veneblodprop : Forhøjet homocystein i blodet som risikofaktor for hjerte-kar-sygdom

5 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 6.1 Beskrivende epidemiologiske studier Analytiske epidemiologiske studier Apopleksi Veneblodpropper Sammenfatning : Konklusion Referencer

6 Forord Hjerte-kar-sygdom er fortsat den førende dødsårsag herhjemme, og alt for mange dødsfald finder sted hos personer i en uacceptabel ung alder. Det er velkendt, at en væsentlig andel af de tidligt optrædende sygdomstilfælde og dødsfald kan forebygges ved beskedne ændringer i kostvaner: Lidt mere frugt, grønt og fisk lidt mindre fedt, især mættet fedt. Dertil kommer så gevinsten ved ophør med tobaksrygning og øget motion. Selvom det er veldokumenteret, at blodfedtstofferne og karvæggens egenskaber er vigtige aktører i åreforkalkningen og blodpropdannelsen er der også andre faktorer af betydning. Størkningsfaktorer og blodpladernes tilbøjelighed til at klumpe sammen er også af betydning for risikoen for en blodprop, og disse faktorer kan påvirkes i en gunstig retning af kosten. Men vi kender ikke hele hemmeligheden bag årsagerne til blodpropper, og forskningen byder regelmæssigt på nye forslag til aktører i sygdomsudviklingen. Således har forskningen påvist, at personer med øget blodindhold af homocystein har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Homocystein er et slutprodukt af omdannelse af aminosyren metionin, som tilføres med kostens protein, og mængden af homocystein i blodet er samtidig uhyre påvirkelig af indtagelsen af vitaminerne folat, B 6 og B 12. Fundene i de videnskabelige undersøgelser har rejst en række væsentlige spørgsmål: Øger en forhøjet homocystein-mængde i blodet forekomsten af hjerte-kar-sygdom, og kan vi sænke forekomsten ved at indtage flere af de nævnte B-vitaminer med kosten og evt. i form af kosttilskud? Før vi med sikkerhed har dokumentation for effekten af at sænke homocysteinniveauet i blodet, giver det næppe mening at anbefale øget tilførsel af B-vitaminerne til raske personer eller til patienter med hjerte-kar-sygdom. Måske giver det ikke engang mening af bruge penge på at måle homocystein i blodet, hvis udfaldet ikke har sikre konsekvenser. Ernæringsrådet fandt det påkrævet med en afklaring af disse spørgsmål, før en stillingtagen formentlig lettes, når resultatet af de store igangværende lodtrækningsstudier foreligger, og vi nedsatte derfor en tværfaglig arbejdsgruppe med ekstern ekspertise til at vurdere dis- 5

7 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme se spørgsmål. Rapporten foreligger nu, og den konkluderer, at der ikke er dokumentation for, at let forhøjet homocystein i blodet spiller nogen rolle for åreforkalkningssygdomme, og det derfor ikke kan anbefales at foretage måling af homocystein som led i screening af større befolkningsgrupper. Denne konklusion kan imidlertid kræve revision, når resultaterne af lodtrækningsstudierne foreligger. Men da behandling af svært forhøjet homocystein hos patienter med sjældne, arvelige stofskiftesygdomme nedsætter risikoen for blodpropper i pulsårer og blodårer, er det velbegrundet at foretage en måling som led i udredning af årsagen til tidlige eller hyppige blodpropper hos patienter, hvor der ikke er andre plausible årsager. Det er Ernæringsrådets håb, at rapporten kan bidrage til at afklare betydningen af homocystein for hjerte-kar-sygdom, og medvirke til en evidensbaseret brug af målinger af homocystein hos raske og hos patienter. Den mest vidtrækkende betydning er, at der formentlig kan spares ressourcer i sundhedssektoren, og at en række personer beskyttes mod sygeliggørelse. Arne Astrup Formand 6

8 Resumé Forhøjet homocystein i blodet har i en årrække været mistænkt for at spille en rolle som årsag til hjerte-kar-sygdomme. Mistanken opstod først ved observation af patienter med sjældne, arvelige stofskiftesygdomme med svært forhøjet plasma-homocystein og en høj hyppighed af blodpropper i både arterier og vener. Siden har en række befolkningsundersøgelser vist en statistisk sammenhæng mellem forhøjet plasma-homocystein og en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Hos en stor del af befolkningen vil et tilskud af folinsyre reducere plasmahomocystein. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at et øget indtag af folat eller folinsyre vil kunne medvirke til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Mange hypoteser og eksperimentelle undersøgelser foretaget igennem de sidste årtier har endnu ikke ført til en velunderbygget patofysiologisk rolle for homocystein i hjerte-kar-sygdomme, uanset niveauet af plasma-homocystein. En kritisk gennemgang af publicerede epidemiologiske undersøgelser viser ikke en konsistent sammenhæng mellem forhøjet plasma-homocystein og hjerte-kar-sygdom, som overvejende er betinget af åreforkalkning. Berigelse af morgenmadsprodukter og tabletbehandling med folinsyre reducerer plasma-homocystein, men der er endnu ikke publiceret resultater af sådanne interventioners effekt på hyppigheden af hjerte-kar-sygdom. Igangværende undersøgelser vil være afsluttet i løbet af de næste fem år. Behandling af svært forhøjet plasma-homocystein hos patienter med sjældne, arvelige stofskiftesygdomme nedsætter deres risiko for blodpropper i arterier og vener. Arbejdsgruppen finder, at måling af plasma-homocystein er velbegrundet som led i udredning af årsagen til tidlige og/eller hyppige blodpropper i arterier og vener, hvor der er et misforhold mellem tilstedeværelsen af etablerede risikofaktorer og den symptomgivende hjerte-kar-sygdom. Plasma-homocystein >30 µmol/l hos en sådan patient bør føre til udredning for arvelig stofskiftesygdom. 7

9 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme På nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at forhøjet plasma-homocystein har betydning for udvikling af hjerte-kar-sygdom betinget af åreforkalkning. Værdier over referenceintervallet hos sådanne patienter kan være udtryk for vitaminmangel, men dennes kliniske betydning for hjerte-kar-sygdom er uafklaret. Arbejdsgruppen finder, at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for generelle anbefalinger med hensyn til kost eller vitamintilskud eller belæg for at indføre screening af store befolkningsgrupper for forhøjet plasma-homocystein med henblik på at udskille personer til nærmere undersøgelse og eventuel behandling. Resultater af igangværende undersøgelser kan kræve revision af ovenstående. Styrker disse undersøgelser holdepunkterne for, at forhøjet plasma-homocystein har betydning for udvikling for hjertekar-sygdomme, kan det blive aktuelt at indføre plasma-homocystein som en screeningsanalyse for større befolkningsgrupper og/eller berige kosten med folinsyre. 8

10 Summary The notion of increased homocysteine in the blood as a risk factor for cardiovascular disease first arose from observations of rare inborn errors of metabolism associated with very high plasma homocyst(e)ine levels and frequent thromboembolic episodes. Subsequent epidemiological studies showed statistically significant correlation between increased plasma homocysteine and an increased risk of cardiovascular disease. Folic acid supplements reduce plasma homocysteine in a large proportion of the population. Will an increased intake of folate, folic acid or other vitamins reduce the incidence of cardiovascular disease? Despite numerous hypotheses and experimental studies performed during the last decades, a pathophysiological role of homocysteine in cardiovascular disease has not been clearly demonstrated, regardless of the level of plasma homocysteine. A critical review of published epidemiological studies does not show a consistent relationship between increased plasma homocysteine and cardiovascular disease due to atherosclerosis. Fortification of cereals with folic acid and oral supplements reduce plasma homocysteine, but an effect of such intervention on the incidence of cardiovascular disease has yet to be seen. Results of ongoing studies are expected within five years. Treatment of severely increased plasma homocysteine in patients with rare inborn errors of metabolism reduces their risk of vascular thromboses. Measurement of plasma homocysteine should be part of the evaluation of early and/or frequent vascular thromboses in patients with a disparity between established risk factors and cardiovascular symptoms. Plasma homocysteine >30 µmol/l in such a patient should prompt a search for an inborn error of metabolism. Current data do not support the conclusion that elevated plasma homocysteine contributes to the etiology of cardiovascular disease due 9

11 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme to atherosclerosis. Values exceeding the reference interval may reflect vitamin deficiency, but the impact of such deficiency on cardiovascular disease is unknown. Currently there is insufficient evidence to issue recommendations concerning fortification of foods, vitamin supplements or large-scale screening for increased plasma homocysteine in order to select individuals for further investigation and possible treatment. Results of ongoing studies may require an adjustment of the above conclusions. Evidence that increased plasma homocysteine contributes to the incidence of cardiovascular disease may lead to screening for elevated plasma homocysteine and/or to fortification with folic acid at the population level. 10

12 Kommissorium Arbejdsgruppen skal ud fra den eksisterende litteratur vurdere aminosyren homocysteins rolle i udviklingen af hjerte-kar-sygdomme, i hvilket omfang man bør tilråde måling af homocystein i blodet, samt om man bør anbefale at reducere homocystein med henblik på at forebygge og behandle hjerte-kar-sygdom. Arbejdsgruppens sammensætning: Professor, overlæge, dr.med. Flemming Skovby, formand Professor, overlæge, dr.med. Jørn Dyerberg Professor, overlæge, dr.med. Ebba Nexø Lektor, dr.med., ph.d. Merete Osler Adm. overlæge, dr.med. Karsten Rasmussen Adm. overlæge, dr.med. Steen Stender Sekretariatsleder, cand.hort. Eva Gleje har været tilknyttet arbejdsgruppen. 11

13 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 12

14 1: Indledning og perspektiv Hjerte-kar-sygdom er den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Eksempler på risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom er høj alder, højt kolesterol, højt blodtryk, tobaksrygning, fedme, diabetes, køn og arvelige forhold. Vor nuværende viden kan kun forklare omkring 2/3 af disse sygdomstilfælde. Behovet for udforskning af andre risikofaktorer forklarer interessen for aminosyren homocystein. Nærværende rapport anvender begrebet hjerte-kar-sygdom om blodpropper (tromboser) i både arterier og vener. Iskæmisk hjerte-karsygdom anvendes ved forekomsten af åreforkalkning og blodpropper i arterier såvel i hjertet som andre steder i kroppen. Homocystein bliver dannet ved omsætning af aminosyren metionin, der indgår i kostens proteiner. Homocysteins betydning for hjertekar-sygdomme blev foreslået for mere end 25 år siden på baggrund af undersøgelser af patienter med sjældne, arvelige stofskiftesygdomme (1, 2). Efter udvikling af nye metoder til måling af homocystein i 1980 erne blev det klart, at mange forskellige patientgrupper med øget forekomst af hjerte-kar-sygdom, og store befolkningsgrupper i forskellige vestlige lande, i gennemsnit har mere homocystein i blodet end referencegrupper. En statistisk sammenhæng er imidlertid ikke et bevis for en kausal sammenhæng, dvs. at forhøjet homocystein i sig selv forårsager hjerte-kar-sygdom. Det er muligt, at en eller flere andre risikofaktorer dels giver forhøjet homocystein, dels giver forhøjet risiko for hjertekar-sygdom. En række undersøgelser er for tiden ved at afklare, om sænkning af forhøjet homocystein i blodet kan bidrage til at forebygge hjerte-karsygdom. Skulle det vise sig at være tilfældet, vil interessen for årsager til og behandling af forhøjet homocystein, fx ved kostændring eller vitamintilskud, få et meget stort omfang og betydelige økonomiske konsekvenser. I så fald vil der også blive mulighed for at gøre en markant indsats i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme. 13

15 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 14

16 2: 3: Ernæringsrådets faglige virke Omsætning og måling af homocystein 2.1 Omsætning Homocystein er en svovlholdig aminosyre, der indeholder en kemisk meget reaktiv (sulfhydryl, SH-)gruppe (figur 1). Homocystein indgår derfor i flere kemiske forbindelser i stofskiftet. Der er ingen genetisk kode for homocystein, som ikke indgår i cellernes proteinsyntese. Homocystein bliver udelukkende dannet i cellernes stofskifte ud fra aminosyren metionin, som kommer fra kostens proteiner. Figur 1: Homocystein og dets naturligt forekommende forbindelser (disulfider) i blodplasma - COO + CH 2 CH 2 CHNH 3 SH Homocystein - COO + CH 2 CH 2 CHNH 3 S S + CH 2 CH 2 CHNH 3 - COO Homocystin - COO + CH 2 CH 2 CHNH 3 S - COO Protein S S + CH 2 CH 2 CHNH 3 CH 3 Metionin Proteinbundet homocystein Omsætningen af metionin foregår fortrinsvis i levercellernes såkaldte metyleringscyklus, der demetylerer metionin til homocystein ved at erstatte en metylgruppe (CH 3 -) med et brintatom (H-) (figur 2). Akti- 15

17 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme vering af metionin med det energirige stof ATP danner mellemproduktet S-adenosylmetionin, som er den kvantitativt vigtigste metyldonor hos mennesket (figur 2). S-adenosylmetionin leverer metylgrupper til mere end 100 forskellige enzymatiske processer, bl.a. metylering af RNA og DNA, syntese af lipider og protein i nervevæv, syntese af kreatin til muskelcellernes energiforsyning, samt processer der inaktiverer hormoner, neurotransmittere og andre regulatorisk aktive stoffer. Ved at afgive sin metylgruppe bliver S-adenosylmetionin til S-adenosylhomocystein, der spaltes til adenosin og homocystein. Figur 2: Homocysteinstofskiftet (15). Cystein 2-oxo-butyrat Kostens fedt Cystathionin Adenosin Serin Cholin Tetrahydrofolat Methyl-cobalamin Homocystein SAH Betain Acceptor-CH3 Dimethylglycin Acceptor SAM Methyltetrahydrofolat Cobalamin Methionin Kostens proteiner Normalt bliver mere end halvdelen af cellernes homocystein remetyleret til metionin. Denne kemiske reaktion, som kræver tilstedevæ- 16

18 2: Omsætning og måling af homocystein relse af vitamin B 12 (kobalamin) og folat, er katalyseret af enzymet metioninsyntase (5-metyl-tetrahydrofolat-homocystein-metyltransferase). Ved at fuldende metyleringscyklus genvinder organismen metionin og det biologisk aktive tetrahydrofolat, og koncentrationen af homocystein bliver reduceret. Levercellerne kan også remetylere homocystein til metionin ved hjælp af betain (trimetylglycin) (figur 2), men denne reaktion er formentlig af ringe kvantitativ betydning. Alternativt, og især ved høje koncentrationer, bliver homocystein omsat til cystationin i en reaktion katalyseret af enzymet cystationin ß-syntase, som kræver tilstedeværelse af vitamin B 6 (pyridoksin). Ved at omsætte cystationin videre til sulfat og udskille sulfat i urinen skaffer kroppen sig af med svovlatomerne fra metionin og andre svovlholdige aminosyrer. 2.2 Måling Blodets homocystein danner nemt disulfidbindinger til sig selv, til aminosyren cystein og til sulfhydrylgrupper på proteinet albumin, hvorved der dannes henholdsvis homocystin, homocystein-cysteindisulfid og albuminbundet homocystein-disulfid (figur 1). Hos normale personer er mere end 80% af homocystein bundet til plasmaproteiner, fortrinsvis som albumin-homocystein-disulfid. Resten findes som homocystein-cystein-disulfid, og der er kun spormængder af frit homocystein i plasma hos raske individer. Betegnelsen plasmahomocystein (total) refererer til summen af alle former for homocystein, frit såvel som disulfidbundet. Angelsaksisk litteratur anvender undertiden betegnelsen homocyst(e)ine og forkortelsen thcy for plasma-homocystein (total). Denne rapport anvender betegnelsen plasma-homocystein for plasma-homocystein (total). 2.3 Prøvetagning og stabilitet Faste er ikke nødvendig før prøvetagning (3). Fordi homocystein i stor udstrækning er bundet til plasma-albumin, kan patientens lejring påvirke plasma-homocystein, således at siddende stilling med- 17

19 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme fører 6-7% højere koncentration end liggende stilling. Af samme årsag giver langvarig stase under prøvetagningen falsk forhøjede værdier (4). Omstændighederne under udtagelsen af blodprøven er kritiske, fordi blodlegemerne fortsat danner homocystein, som afgives til plasma, hvor koncentrationen stiger med ca. 10 % pr. time efter prøvetagningen (5). Prøvetagning direkte ned i et isafkølet prøvetagningsglas efterfulgt af omgående centrifugering og afpipettering af plasma kan minimere stigningen i plasma-homocystein, men behovet for hurtig afkøling er upraktisk i daglig rutine. Man kan forhindre den falske stigning ved at benytte et kommercielt tilgængeligt prøveglas, der indeholder natriumfluorid svarende til mindst 2 og helst 4 g/l blod, og centrifugere samt afpipettere plasma inden for 2 timer (6). Efter centrifugering er plasma-homocystein stabilt i mindst en uge ved stuetemperatur, hvorfor prøven kan fremsendes som plasma med post ved omgivelsernes temperatur. Ved -20 C er plasma-homocystein stabilt i flere måneder, måske år (3). 2.4 Analysemetoder Efter tilsætning af intern standard til plasma reduceres disulfidbindingerne, og den totale mængde homocystein måles. I udlandet har en HPLC-målemetode hidtil været den hyppigst anvendte (5). Et immunoassay, som også er egnet til anvendelse på mindre laboratorier, er på markedet (7). En stabil-isotopfortynding kombineret med en gaskromatografisk-massefragmentografisk målemetode har indtil nu været dominerende i Danmark (6) og er definitiv metode i et dansk kvalitetssikringsprogram med deltagelse af alle de laboratorier i Norden, der tilbyder måling af plasma-homocystein (8) Analysepriser En analyse af plasma-homocystein koster aktuelt ca. 200 kr., og den immunologiske metode, der er den mest anvendte på sygehuslaboratorier, er alene i reagensudgifter gange dyrere end en kolesterolanalyse. Screening af de ca danskere, der har høj risiko for at udvikle åreforkalkning eller veneblodprop, vil derfor beløbe sig til ca. 80 millioner kr. i analyseudgifter. I den sammenhæng er det interessant

20 2: Omsætning og måling af homocystein at bemærke sig, at udgiften til eventuel berigelse af fødevarer med folinsyre skønnes at være ca. 3 millioner kroner årligt. 2.6 Referenceintervaller Den kliniske anvendelse af en laboratorieanalyse omfatter sædvanligvis referenceintervaller for den pågældende komponent, undertiden kombineret med en eller flere beslutningsgrænser. Referenceintervallet dækker de centrale 95 % af værdierne målt i referencepopulationen. Siden 1993 har publicerede øverste referenceværdier (97,5 percentilen) for plasma-homocystein varieret fra 12,3 til 21,2 µmol/l. Det er imidlertid ikke biologisk meningsfyldt at anvende referenceintervaller for plasma-homocystein på denne klassiske måde, idet undersøgelser i USA (9, 10) og Danmark (11) har vist, at mere end 20 % - måske 40 % - af befolkningen ville have et markant lavere plasmahomocystein, hvis de fik tilskud af folinsyre. Flere laboratorier i Danmark anvender referenceintervaller fra en dansk undersøgelse af 235 personer, som alle havde normal nyrefunktion bedømt på plasma-kreatinin, og som ved en første måling havde plasma-homocystein i området 5,5-15,7 µmol/l (11). Personerne fik herefter 10 mg folinsyre dagligt i en uge, hvorefter plasma-homocystein igen blev målt. På baggrund af plasma-homocystein før og faldet i plasma-homocystein efter folinsyretilskud kunne personerne deles i to grupper: 182 personer med lavt plasma-homocystein (7,76 + 1,54 µmol/l) og lille fald (1,26 + 0,96 µmol/l) og 53 personer med højt plasma-homocystein (12,33 + 2,04 µmol/l) og stort fald (4,14 + 1,32 µmol/l). Nedenstående referenceintervaller blev beregnet ud fra værdierne af plasma-homocystein hos de 182 personer før folinsyretilskud. Mænd og kvinder under 30 år Kvinder år Mænd år Mænd og kvinder over 60 år 4,5-8,0 µmol/l 4,5-8,0 µmol/l 5,8-11,2 µmol/l 5,8-11,9 µmol/l Den intra-individuelle variation af plasma-homocystein er <10 % (4). 19

21 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme Der er ikke enighed om, hvilken værdi man bør anvende som øvre referenceværdi, men almindeligvis betragter man plasma-homocystein over 15 µmol/l som udtryk for suboptimal vitaminstatus, såfremt patienten ikke lider af en tilstand, der kan medføre et forhøjet plasma-homocystein (fx nyresygdom) (12). Personer med vitaminmangel har som regel et plasma-homocystein under 30 µmol/l. Meget højere værdier ser man hos patienter med medfødte enzymdefekter i omsætningen af homocystein. Udover måling af plasma-homocystein kan man vurdere omsætningen af homocystein ved en oral metioninbelastning (0,1 g/kg eller 3,8-4,0 g/m 2 ), hvor plasma-homocystein bliver målt til tiden 0 og efter 2-8 timer. 20

22 3: Ernæringsrådets faglige virke Danskernes indtag af metionin, folat, vitamin B 6 og vitamin B 12 Kostens indhold af protein og vitaminer har betydning for plasmahomocysteinniveauet, og data for fødevarers indhold af vitaminer er afgørende i vurderingen af befolkningens indtag af folat, vitamin B 6 og vitamin B 12. Den følgende gennemgang hviler på undersøgelsen Danskernes Kostvaner, som Levnedsmiddelstyrelsen gennemførte i 1995 (13). Det skal imidlertid understreges, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem fødens indhold af et vitamin og den mængde, der er tilgængeligt for den enkelte person. Der kan være store variationer i optagelsen og udnyttelsen af vitaminerne. Energiindtaget er det bedste mål for indtaget af vitaminer, herunder folat, vitamin B 6 og vitamin B 12. Denne regel er dog ikke uden undtagelser, idet vitaminerne ikke er ligeligt fordelt mellem forskellige fødevarer; grøntsager og frugt indeholder fx ikke vitamin B 12. Mennesker med de laveste energiindtag har oftest de laveste indtag af disse vitaminer. Det gælder bl.a. mennesker, som er på slankekur eller er ramt af kroniske sygdomme. For at kunne sammenligne kostens kvalitet for grupper med forskelligt energibehov udtrykker man vitaminindtaget i forhold til energiindtagelsen, typisk pr. 10 MJ, som er det omtrentlige daglige energiindtag for en standardperson. 3.1 Metionin Metionin udgør ret konstant 2,2 % af kostens protein. Gennemsnitsindtaget af protein i Danmark er 77 g/dag svarende til et daglig indtag på 1,7 g metionin (standardafvigelse ± 0,5 g). Metionin omdannes i kroppen næsten fuldstændigt til homocystein. 21

23 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 3.2 Folat De fleste fødevarer indeholder folat. Brød og grønne grøntsager er gode folatkilder. Danskernes Kostvaner anslår, at en dansk gennemsnitskost indeholder 280 µg folat pr. 10 MJ pr. dag. 10- og 90-percentilerne andrager henholdsvis 200 og 370 µg pr. 10 MJ pr. dag. Kosttilskud er ikke medregnet i disse værdier. Børn har generelt en høj indtagelse af folat, og det gennemsnitlige indtag hos voksne mænd ligger tæt på de anbefalede 300 µg/d. Derimod er kvinders indtag lavere, og mange indtager mindre end de anbefalede 400 µg for gravide og 300 µg for andre voksne kvinder. Alle kvinder får dog mere end 100 µg, der er fastsat som nedre grænse for dagligt folatindtag. Folat er det mindst stabile af alle vitaminer, og langvarig kogning inaktiverer mere end 95 % af folat i findelte fødeemner (14). Biotilgængeligheden af folat er højst 50 % af folinsyres, og et kosttilskud på 200 µg folinsyre svarer derfor til ca. 400 µg folat fra kosten. Et dagligt kosttilskud på 400 µg folinsyre giver gravide maksimal beskyttelse mod rygmarvsbrok og lignende misdannelser hos deres fostre (15, 16). Da det ikke er realistisk at få de dertil svarende 800 µg folat alene fra kosten, anbefaler de fleste autoriteter i dag, at alle fertile kvinder med graviditetsønske dagligt indtager et multivitaminpræparat indeholdende 400 µg folinsyre. I Ward et al s undersøgelse af raske mænd gav dagligt tilskud af 200 µg eller 400 µg folinsyre maksimal sænkning af plasma-homocystein, mens 100 µg var utilstrækkeligt (17). Mere end 400 µg/d folat fra kosten er nødvendigt for at opnå samme virkning, men denne mængde overstiger folatindholdet i de fleste danskeres kost, og folat er som nævnt ustabilt under kogning. Kosttilskud eller berigelse med folinsyre vil derfor være nødvendigt for at sænke plasma-homocystein hos en større del af befolkningen (18). Om en sådan sænkning af plasma-homocystein har sundhedsmæssig betydning er fortsat uafklaret Vitamin B 6 Ifølge Danskernes Kostvaner andrager det gennemsnitlige indtag af vitamin B 6 1,5 mg pr. 10 MJ pr. dag. Eventuelt kosttilskud er ikke medregnet.

24 3: Danskernes indtag af metionin, folat, vitamin B 6 og vitamin B 12 Vitamin B 6 /protein-ratio er i gennemsnit 18 µg vitamin B 6 pr. g protein (standardafvigelse 3,1). Ratio er tilnærmelsesvist normalfordelt i befolkningen. Det skønnede gennemsnitsbehov er 13 µg vitamin B 6 pr. g protein, hvilket næsten alle opfylder. 3.4 Vitamin B 12 Danskernes Kostvaner anslår det gennemsnitlige indtag af vitamin B 12 til at være 6,1 µg pr. 10 MJ pr. dag. Eventuelt kosttilskud er ikke medregnet. Da det anslåede behov (hos voksne) er af størrelsesordenen 2 µg pr. dag, får alle i praksis tilstrækkeligt vitamin B 12. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle optager tilstrækkeligt meget af vitaminet. En tilstrækkelig optagelse af vitamin B 12 forudsætter, at mavesækken danner et transportprotein, intrinsic factor, at sekretet fra bugspytkirtlen er i stand til at frigøre vitaminet fra fødens proteiner, og at tarmen fungerer normalt. 23

25 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme 24

26 4: Årsager til forhøjet homocystein i blod En lang række faktorer har indflydelse på plasma-homocystein: Alder, muskelmasse, indtagelse af visse lægemidler og levevis, herunder rygning, alkohol, kaffe og fysisk aktivitet (12). Nedsat nyrefunktion kan være ledsaget af værdier af plasma-homocystein på op til 70 µmol/l (19). Forhøjede værdier op til 30 µmol/l er beskrevet ved indgift af lægemidler som antiepileptika og kolestyramin (12) samt hos patienter med hypothyroidisme (lavt stofskifte) (20), psoriasis, leukæmi og tumorer (21). De(n) tilgrundliggende årsag(er) til forhøjet plasma-homocystein hos disse patienter er ikke klarlagt. Lavt plasma-homocystein kan optræde ved Down syndrom (mongolisme, trisomi 21) (22, 23), idet genet for cystationin ß-syntase ligger på kromosom 21 (24). Det samme gælder ved glomerulær hyperfiltration i nyrerne (25) og brug af lægemidler som penicillamin og acetylcystein (12). Plasma-homocystein falder med % i løbet af graviditeten (26). 4.1 Vitaminmangel Folat, vitamin B 6 og vitamin B 12 spiller vigtige roller i omsætningen af homocystein (figur 2). Kostbetinget mangel på disse vitaminer kan derfor give forhøjet homocystein. Folatmangel er den hyppigste årsag. Folinsyretilskud kan som tidligere nævnt reducere plasma-homocystein hos ca. 20 % af danskere (11). I USA har berigelse af mel med folinsyre (140 µg/100 g mel) ført til en 90 % reduktion i forekomsten af lavt plasma-folat og en 50 % reduktion i forekomsten af plasmahomocystein >13,0 µmol/l (27). Mangel på vitamin B 12 kan også medføre et forhøjet plasma-homocystein. Vitamin B 12 -mangel ses hyppigst blandt ældre, men også per- 25

27 Homocystein og hjerte-kar-sygdomme soner på en strikt vegetarkost har risiko for at udvikle denne vitaminmangel. Vitamin B 6 -mangel er formodentlig et mindre problem, men vor viden om dette er begrænset, bl.a. på grund af vanskeligheder ved at måle vitamin B 6 i plasma. 4.2 Arvelige stofskiftesygdomme Sammenhængen mellem forhøjet homocystein og karsygdom blev først observeret hos patienter med homocystinuri (udskillelse af homocystin i urinen) som følge af sjældne, arvelige stofskiftesygdomme. Homocystinuri optræder ved svært forhøjet plasma-homocystein, dvs. over 100 µmol/l. Den hyppigste årsag er en medfødt mangel på enzymet cystationin ß-syntase (figur 2), såkaldt klassisk homocystinuri (24). Ved denne tilstand er eliminationen af homocystein nedsat og plasma-metionin forhøjet. Den oprindelige beskrivelse af sygdommen omfattede løse linser i øjnene, mental retardering, osteoporose og tendens til blodpropdannelse, men der er stor variation i både debuttidspunkt og kliniske manifestationer. Omtrent halvdelen af patienter med klassisk homocystinuri responderer klinisk og biokemisk på behandling med vitamin B 6. Manifestationerne hos disse patienter er generelt mildere end hos patienter uden respons på vitamin B 6 (24). Sygdommens hyppighed anslås til 1 per nyfødte i nogle europæiske lande, men forekomsten i Danmark er ikke klarlagt. DNA-baseret screening af 500 nyfødte i Danmark har vist, at 1,4 % af nyfødte er heterozygote for I278T mutationen, der medfører homocystinuri, som responderer på vitamin B 6 (28). Den tilsvarende hyppighed af patienter, som er homozygote for I278T mutationen, er skønnet til 1 per , hvilket er langt højere end den observerede hyppighed af patienter med homocystinuri. Sygdommen er formodentlig underdiagnosticeret på grund af de variable kliniske manifestationer, som eventuelt kan være en eller flere blodpropper hos en yngre voksen. I en retrospektiv undersøgelse af klassisk homocystinuri havde 158 af 629 patienter haft 253 blodprop-episoder, inden de kom i behandling 26

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Fakta om voksendiabetes

Fakta om voksendiabetes 7 Diabetes Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om voksendiabetes: Videnskabelig baggrundsinformation Dr. Raths anbefalinger vedrørende cellesundhed -

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere