1.0 Idégrundlag Den første idé Den nye idé Den valgte ide og produktbeskrivelse og udvikling 5-7

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse IDE Idégrundlag Den første idé Den nye idé Den valgte ide og produktbeskrivelse og udvikling Vision, mission og mål Den europæiske dimension.8 LEDELSE Ledelsesstrategi Adizes PAEl-model Stærke og svage sider Forventet indtjening Arbejdstid pr. uge Personalepolitik SALG OG MARKEDSFØRING Markedsbeskrivelse Målgruppe Markedsføringsstrategi de 4 p er ORGANISATION Virksomhedsform Organisation STRATEGI SWOT-analyse over virksomheden SWOT-analyse over produktet Eksterne forhold

3 5.3 Idéer til videreudvikling Porters 5 drivkræfter Værdikæde ØKONOMI Etableringsomkostninger Prisfastsættelse Salget Lønfastsættelse Nøgletal 28 BILAG Nr. 1 Brainstorming 30 Nr. 2 Idéforbedring.31 Nr. 3 Bilag over budgettet..32 Nr. 4 Mail fra erhvervsordfører..33 Nr. 5 Mail fra Birkier Òskarsson 34 Nr. 6 Mail fra Jens Erik Frederiksen Nr. 7 Mail fra Danbike...35 Nr. 8 Telefonsamtaler Nr. 9 Spørgeskema

4 Idé 1.0 Idégrundlag Vi ønsker med vores produkt at løse et problem i trafikken, nemlig de kendte og omtalte højresvingsulykker. Dette er et meget aktuelt problem i hele Europa da trafikulykker herunder også højresvingsulykker er skyld i mange kvæstelser og dødsfald i EU på årsbasis. Der blev så sent som d blev dræbt en 23-årig kvinde i en højresvingsulykke i Aarhus. I år 2010 var der hele 239 højresvingsulykker mellem bil og cyklister i Danmark. Blandt lastbiler og cyklister var der 29 højresvingsulykker. For mange cyklister er højresvingende lastbiler/biler, noget af det der gør dem mest utrygge. Statistikkerne om højresvingsulykker er heldigvis faldet med årene, men vores ide skal sikre denne udvikling, samt sikre alle bilister og cyklister imod en farlig oplevelse, som vil følge dem resten af livet. Vores ide gør noget for at maksimere sikkerheden og begrænse højresvingsulykker i et så stort omfang som muligt. Danmark er ikke et af de lande med den største cykelkultur, men lande som Holland og Tyskland er især en stor målgruppe. Fælles regler mod højresvingsulykker i EU ville være ideelle for sikkerheden, da mange udenlandske chauffører også kører igennem Danmark, og fordi højresvingsulykker er et problem der findes i hele verden. Vores fokus område blev hurtigt valgt til: Sikker trafik for cykellister. 1.1 Den første idé Vi har i vores proces haft problemer med at finde den rigtige idé. Selve det at få en idé var ikke problemet, vi kom omkring mange specielle idéer, men problemet for os var, at finde idéen. Vores første fokusområde blev cykellås. Vi tænkte på, at mange glemmer at låse deres cykel, og det betyder, at de ikke kan få forsikring, hvis cyklen bliver stjålet. Vi ville gøre det nemmere at låse sin cykel. Vi fokuserede på at lave en ny luksus for cykel ejere, så de hverken behøvede at bøvle med en træls cykellås eller at huske at låse cyklen. I stedet for at stå en kold december aften, hvor man intet kan se, og fryser hænderne efter en lang cykeltur, er vores idé, at man via en chip vil kunne forlade sin cykel, uden at skulle hive nøglen frem. Chippen gør, at når man går fra sin cykel, vil cyklen låse selvstændigt. Når man kommer tilbage til cyklen, og står inden for en 2-meters omkreds, låser cyklen selv op igen. Idéen var, at låsen på en cykel, skulle fungerer ligesom nyere teknologi til biler. Vi fandt desværre ud af, at en anden gruppe arbejdede med næsten den samme idé. Derfor tog vi en snak med den gruppe. Vi kom i fællesskab frem til, at de havde idéen først, så vi måtte begive os tilbage til det kreative hjørne. 4

5 1.2 Den nye ide Vi satte os endnu engang i det innovative hjørne, for at finde en løsning på vores problem: Sikker trafik for cykellister. Vi kom på idéen omkring højresvingsulykker. Den nye Volvo v40 har en form for airbags foran på bilen, som skal skåne de bløde trafikanter i tilfælde af et frontalt sammenstød. Det samme begyndte vi at fokusere på i forhold til højresvingsulykker. vha. teknikken idé forbedring(se bilag 4) kom vi frem til vores nuværende idé, men inden vi begyndte at arbejde med ideen, lavede vi en idé vurdering vha. teknikken: de 6 tænkehatte. Det er en metode til hurtigt at kunne vurdere den givne ide ud fra 6 forskellige farver/vinkler: følelser, fakta, muligheder, udfordringer, kreativt og overblik. Med denne metode er vi efterfølgende klar til at tage en beslutning. 1.3 Den valgte idé og produktbeskrivelse og udvikling Vi har snakket med ingeniør-studerende Birkier Óskarsson Fra SDU omkring vores produkt. Han har i samarbejde med os fundet ud af, at vores system kan laves og fungere, samt har han hjulpet med teknologien til produktet, så vi efterfølgende har været i stand til at finde priser på, hvad produktet kommer til at koste. Vores system er en infrarød sender, der skal fastsættes på cyklen, som oplades vha. induktion. Senderen på cyklen skal via infrarød sende et signal til en modtager i biler/lastbiler. Signalet vil blive opfanget i modtageren via infrarød. Modtageren får del i den strøm, der gør at blinklyset tændes, og modtageren er kun tændt, når blinklyset, der blinker til højre er slået til. Modtageren vil 5

6 når den modtager signalet melde til chaufføren via lyd i form af 3 toner, at der en cyklist på højre side af bilen. Bilernes modtager har en radius på 15m., og der er kun behov for en modtager. På lastbilen er der behov for 2 modtagere, derfor er systemet også en smule dyrere til lastbilerne. Vha. vores system undgår vi højresvingsulykker i fremtiden. Målet er, at vores system skal implanteres i alle danske cykler så vidt som muligt. På sigt ønsker vi gennem udvikling og målrettet lobbyisme, at der opstår en lovgivning i EU, således at alle får vores system implanteret i cykler og i biler/lastbiler. For at vi er sikre på, at vores målgruppe er så bred som overhovedet muligt, og at sikkerheden bliver høj, skal prisen på produktet være lav, så alle har råd til systemet. Den lave pris kan også være med til at udkonkurrerer de dyre og usikre kameraer, der ifølge lovgivning skal være placeret i lastbiler. Efter samtale med Scania, Vicsat, Horsodan, DTU, DanBike, Cyclevision og HF Christiansen A.S, har vi fået flere positive respons på vores produkt, og vi er kommet frem til, at systemet til cyklen skal koste i omegnen af kr. for at produktet kan blive attraktivt. Vi kan fastsætte prisen for produktet/senderen til cykler på 100kr., produktet/modtageren til biler kommer til at koste 200kr. og produktet/modtageren til lastbiler er fastsat på 1000kr. 6

7 Vi fokuserer, i modsætning til mange andre produkter/tiltag der ønsker at reducere højresvingsulykker, på almindelige personbiler frem for lastbiler, da langt de fleste højresvingsulykker der forekommer, er imellem biler og cyklister. Ulykker imellem lastbiler og cyklister er ofte meget alvorlige og med fatale konsekvenser, hvilket også er derfor, der er mest fokus på lastbiler, når det kommer til højresvingsulykker. Vi fokuserer især på uheldene imellem biler og cyklister, fordi de forekommer rigtig ofte. Desuden frygter det almindelige individ både at blive kørt ned som cyklist, og at være chaufføren der kommer til at skabe en højresvingsulykke. Derfor mener vi at der er et behov og et marked for vores produkt hvilket også understøttes af vores markedsundersøgelse. Vi ønsker stadig at reducere alle former for højresvingsulykker også imellem cyklist og lastbil. 1.4 Vision, mission og mål: B-SafeT's vision er at alle biler og cykler i EU skal have vores system. Dette skal ske via billig produktion, konstant videreudvikling og målrettet lobbyisme hvor vi forsøger at påvirke vores omgivelser og politikerne. Det vil sikre at alle danske bil- og cykelejere får vores system implanteret. Og fælles regler omkring højresvingsulykker i EU vil skabe en større sikkerhed, da mange udenlandske chauffører kører igennem Danmark. Missionen er at nedbringe de højresvingsulykker vi har i Danmark. Derudover er vores mål at gøre vores produkt så billigt, at almene danskere har råd til netop vores produkt. Endvidere er det vores virksomheds mission, at sidde på størstedelen af det europæiske marked, og på den måde skabe et overskud til videreudvikling af vores produkt. B-SafeT's mål er på kort sigt at indgå et samarbejde med danske cykelproducenter, bilsælgere og lastbilindustrier. Vi vil via vores kunder sikre, at vi hele tiden har en udviklingsproces, der sikrer, at vores produkt altid er opdateret og kan leve op til den høje standard. Indenfor det første år skal B-SafeT have en aftale med flere danske cykelproducenter, lastbilproducenter og bilproducenter. Derudover skal vi have sikret at vores lovforslag kommer til høring. Efter 3 år skal lovgivningen være trådt i kraft og vores produkt skal være etableret på markedet. Efter 5 år skal vi have vores system implanteret i alle danske biler og cykler. Hvis disse mål opnås vil vi udvide til først Europa og senere resten af verden. 7

8 1.5 Den europæiske dimension: For at få succes med vores produkt, er det vigtigt at vi kommer ud på det europæiske marked. Dette kræver dog masser af arbejde og tålmodighed. Vi tager kontakt med flere af de store cykelforbund og prøver at kontakte store cykelbyer, som Amsterdam, Berlin og Barcelona mm. Vi ved at, i disse byer er der en meget stor koncentration af cykler i forhold til biler og der samtidig er flere af disse byer der har iværksat projekter der skal få flere til at benytte cykler. Desuden vil vi tage kontakt de danske medlemmer af europaparlamentet, for at forsøge at få gennemført en lovændring, så vores produkt bliver lovkrav. Dette er dog længere ude i fremtiden da lovgivningsprocessen er langtrukken. Vi vil gennem vores forskellige kontakter komme ind på de forskellige markeder i Europa og vil indenfor en overskuelig årrække sprede vores produkt til alle de store cykelnationer i Europa. Dette vil give os et godt grundlag for spredning til hele Europa, samt lægge pres på europaparlamentet angående lov om brug af vores produkt. Ledelse 2.0 Ledelsesstrategi B-SafeT er et firma bestående af 5 personer. Rasmus Veibye, Mathias Schaadt-Hansen, Christine Sørensen, Jesper Albrechtsen og Rikke Schmit. Grunden til at vi dannede dette EBG-hold, er den interesse for innovation, som vi alle deler. Da vores lærer begyndte at tale om EBG konkurrencen viste vi alle stor interesse, hvilket er udgangspunktet for vores gruppe. Vi satsede højt på at finde en god idé, som vi følte kunne stå distancen i EBG konkurrencen, derfor har vi brugt lang tid på idéudviklingen. Vi følte alle sammen, at for at lave en god rapport og gå hele vejen, måtte vi først finde idéen, som vi alle kunne være en del af. Dette voldte os en del problemer, da vi i gruppen på et tidspunkt enkeltvist brændte for to forskellige idéer, hvilket var ved at splitte gruppen i to. Vores nuværende idé reddede vores gruppe fra at splittes, og ambitionerne om at vinde blev skudt i vejret, eftersom vi alle følte, at vi kunne nå langt med netop denne idé. Individuelt har vi nogle ressourcer at trække på bl.a. har vi bankarbejdere og Jens Veibye som er selvstændig administrerende direktør, Susanne Jensen chef for Gråsten Fjerkræ, en tidligere ingeniør hos Scania, Peter Mose Nielsen, Direktør ved Dansk Fjernvarme og Kim Mortensen indenfor den nærmeste familie/vennekreds. 2.1 Adizes PAEl-model For at danne den bedst mulige ledelse i vores virksomhed findes der bl.a. Ichak Adizes PAElmodel, som er en ledelsesteori, der opdeler individer i 4 forskellige grupper. Med denne ledelsesteori får iværksætteren et indblik i egne og medarbejdernes stærke og svage sider. De fire 8

9 typer i modellen er henholdsvis: producent, administrator, entreprenør og integrator. Det mest hensigtsmæssige i en virksomhed er, at ledelsen består af individer fra hver type. De forskellige grupper indeholder både stærke og svage sider. Denne personlighedstest gør den enkelte klogere på, hvilken type man er, og hvilken rolle man bedst udfylder i den pågældende virksomhed. Alle bliver derved også bevidste om deres stærke og svage sider, hvilket giver en større forståelse, for de ting vi hver især kan, og de ting der er en anden i ledelsen, der kan gøre bedre. 2.2 Stærke og svage sider 700 De 4 ledelsestyper Mathias Rikke Christine Rasmus Jesper Producent Entreprenør Integrator Administrator For at starte med de svage sider, har en af vores svagheder været at finde den idé, som vi alle kunne arbejde sammen om. Vi har alle sammen relativt høje scorer inden for entreprenør typen, og vi har en i gruppen, som i høj grad er entreprenør (Christine). Entreprenør typen er ofte optaget af sine egne ideer, hvilket kan være med til at forklare vores problemer med at vælge og blive enige om en idé. Konflikten som var ved at splitte gruppen pga. af to forskellige idéer, kan også forklares ud fra dette. Det negative ved vores høje tal i entreprenør gruppen er, at det kan føre til begrebet om at være Pyroman, dette medfører at vores ledelse kan være inkonsekvens, og at vi som individer kan komme med nogle skøre og tåbelige påfund når vi videreudvikler. 9

10 Vores ledelse som består af 5 mand, er både en styrke og en svaghed. En leder vil umuligt kunne være orienteret om alt, derfor vil et team være bedre til at varetage en leders mange opgaver. I vores ledelse passer vi godt sammen, da vi alle nogenlunde ligger i hver vores type, hvilket betyder at vi har hver vores kompetencer. For hver enkel af os, vil det være den type, som vi er mest dominerede af, der kommer til udtryk i et ledelsesteam. Et ledelsesteam er effektivt, men at være hele 5 mand har også nogle svagheder. Alle beslutningerne skal igennem 5 personer, som skal nå til en form for enighed, skønt den administrerende direktørs ord er det gældende. Hele 5 ansatte personer, kan godt give problemer, fordi alle gerne vil lønnes for fuldtidsarbejde. Til gengæld er vi alle rede på at nedprioritere vores egen løn for firmaets skyld. En stor styrke er, at vi har et større netværk, end en gruppe på f.eks. 2 personer har, når vi skal markedsføre vores produkt. Derudover var der et i øjenfaldne problem med, at tre personer fra gruppen er samme type. Både Rasmus, Christine og Jesper er entreprenør typen, Christine er mere dominant end både Rasmus og Jesper er. Dette vil teoretisk set ikke være et problem, fordi den person, der er mindre dominant på området, vil kompensere ved anvende den side, der ligger nærmest herefter. Derfor vil vores gruppe stadig fungere godt, når Jesper og Rasmus indtager deres næstbedste type. Vores fælles ambitioner er også en styrke. Vores engagement er lige stort, hvilket gør det muligt for os, at lede et godt samarbejde. Den ene af os er også integrator (Rikke) hvilket giver os gode muligheder for at fastholde det gode samarbejde og undgå fremtidige konflikter. 2.3 Forventet indtjening Hvis vi rammer det estimerede salgstal på budgettet forventer vi et overskud på kr. det første år. Vi har allerede solgt cykel-sendere til Dan-bike, som igennem hele forløbet har været meget interesserede i vores produkt (se bilag). Vores tal for antal solgte produkter er udregnet med tanke på det salgsgrundlag vi har i Danmark i dag. I Danmark bliver der solgt omkring cykler hvert år, og der er mindst 1 bil til hver husstand, og vi regner med en markedsandel på ca. 10% det første år. Herefter vil vi løbende forøge vores markedsandel, da der kommer mere fokus på vores produkt. 2.4 Arbejdstid pr. uge Vi vil arbejde omkring timer om ugen i begyndelsen for at give firmaet et kickstart, det er nemlig vigtigt for firmaet, at vi lægger tid og kræfter i det som nystartede iværksættere. Vi føler at vi først og fremmest skal have firmaet sat i gang, så kommer fritiden og lønnen til os med tiden. Arbejdstiden skal bl.a. gå med lobbyarbejde, administrativt arbejde, nytænkning og etablering på markedet. Senere i forløbet skal der arbejdes med videreudvikling. Vores løn nedprioriteres i forhold til de lønninger, vi bliver nødt til at udstede, for at få færdigudviklet vores produkt. F.eks. får vi brug for ingeniører og servicemedarbejdere. Grundet vores store ambition om at få 10

11 virksomheden til at køre rundt, lever vi alle med tanken om, at der muligvis vil opstå en tid, hvor vi hver især bliver nødt til at nedprioritere vores egen løn, og måske nogle gange helt undvære den. Dette er en pris, som vi villigt betaler, for at få firmaet i gang. Vi tror nemlig på at det giver bonus i sidste ende. 2.5 Personalepolitik I vores virksomhed ligges der især vægt på samarbejde både i ledelsen og med andre medarbejdere. Vi ønsker en virksomhed, hvor vi hver især har lige meget ansvar. Det er især vigtigt for os, at vi kan blive enige i ledelsen, da det er i alles interesse at nå frem til denne enighed, så vi fortsat kan fungere som en samlet virksomhed. Hvis denne enighed ikke opnås, er det i sidste ende den administrerende direktør, som har det sidste ord. Ingen mening og idé skal overses eller overhøres i vores virksomhed. Samtidig er det vigtigt, at individuelle beslutninger kan træffes på den enkeltes eget ekspert- og ansvarsområde, vi har lige fra starten arbejdet både individuelt og i gruppe sammen, og vi ser tillid til den enkelte medarbejder som en direkte motivation for medarbejderen, da vi søger medarbejdere som elsker at arbejde, er kreative, søger udfordringer og elsker at have ansvar. Vi deler ansvaret og opgaverne ud, og snakker derefter samlet om udfaldet og finder frem til det helt rigtige for vores virksomhed. Motivation og nytænkning er de vigtigste faktorer for personalets samarbejde og virksomhedens udvikling, derfor sætter vi pris på innovative miljøer og personalearrangementer, som skal hjælpe personalet med at få det godt socialt sammen, hvilket for mange vil være en god motivation sammen med lønnen. Ryge- og alkoholspolitik Vi går ind for, at det er den enkeltes eget ansvar, hvorvidt man er ryger eller ej. Rygning er tilladt i arbejdstiden, men rygning skal ske med hensyn, derfor foregår rygningen udelukkende udenfor. Desuden har rygere ikke krav på længere eller flere pauser end ikke-rygeren, så rygning skal ske indenfor den fastlagte pause/pauser. Senere når virksomheden, antallet af medarbejdere og økonomien vokser, vil der blive etableret et rygerum i virksomheden. Alkohol accepteres ikke i arbejdstiden og der kræves at medarbejdere møder ædru ind med en promille på 0,0. Fravær- og sygepolitik Vi ønsker samarbejde mellem alle vores medarbejdere, og ved at etablere et socialt netværk på arbejdspladsen igennem personalearrangementer skaber vi et socialt velvære for den enkelte medarbejder. Vi ønsker, grundet denne indsats vi gør for at skabe et godt socialt arbejdsmiljø, at vores medarbejdere trives på arbejdspladsen, og ikke ønsker at have unødvendigt fravær. Mobning 11

12 tolereres ikke på arbejdspladsen, og vil i fremtiden blive undersøgt igennem anonyme spørgeskemaer på arbejdspladsen. Forekommer der sygdom ønsker vi først og fremmest, at den gældende person melder sig syg i så god tid som muligt. Desuden foregår sygdom med fuld løn, indtil sygdommen er overkommet. Hvis der forekommer sygdom hos børnene, har medarbejderen ret til højst to betalte dage sammen med det syge barn. Salg og markedsføring 3.0 Markedsbeskrivelse: Vores produkt vil kunne skabe nye muligheder for alle trafikanter der ønsker skærpet sikkerhed, når de færder sig i trafikken. Som udgangspunkt skal vores produkt være let tilgængeligt så vi sikrer, at alle har mulighed for at få implanteret vores produkt. B-SafeT har for at kunne etablere sig på markedet, behov for samarbejde med forskellige firmaer. Vi har været i kontakt med en række firmaer, og vi har valgt en gruppe af disse, som vi har mulighed for at indgå et samarbejde med. Disse virksomheder er, inden for cykelindustrien Danbike, inden for lastbilindustrien Scania, indenfor bilindustrien Nottelmann Haderslev og Auto Lindvang. I starten er det vigtigst for os, at vi har et godt samarbejde med Scania, Danbike, Auto Lindvang og Nottelmann, da vores grundlæggende idé er, at vi placerer en separat sender på cyklen, og en separat modtager i lastbilen/bilen. Det er også vigtigt for vores virksomhed at udvide vores samarbejdspartnere, så vi kommer til at arbejde sammen med størstedelen af Danmarks bilforhandlere, cykelforhandlere og lastbil firmaer. Uden vores samarbejdspartnere og diverse test af vores produkt vil det blive svært at etablere vores produkt på markedet. Vi har allerede haft kontakt til adskillelige forhandlere, som alle har vist stor interesse overfor vores idé. 3.1 Målgruppe: Målgruppen vi forsøger at henvende os til, er meget bred, men hovedsageligt er det folk i større byer som produktet henvender sig til, da sandsynligheden for højresvingsulykker er størst her. For at sikre os mest muligt kundepotentiale, har vi via segmenteringsmodellen Mosaic fundet frem til de segmenter vi skal fokusere på. Mosaic deler Danmarks 2,5 mio. husstande op i 8 grupper og 32 undergrupper. B-SafeTs målgruppe vil primært være, H = Ung på vej, A2 = aktive børnefamilier, F= storby livet. 12

13 H = ung på vej, er den yngre del af befolkningen som typisk benytter sig af cykler eller offentlig transport, når de færder sig i deres miljø. Dette segment har ikke det største budget, og derfor søger de ofte den billige løsning, såsom en cykel det er netop her vores produkt har effekt. Denne gruppe borgere besidder ofte en særlig kyndighed inden for medier, og det er hverdag for dem at bruge medierne. Derfor ville B-SafeT kunne drage fordel af, at henvende sig til denne gruppe gennem medierne i form af Facebook, blogindlæg, aviser osv. Derudover vil det være en ide, at tage ud på deres institutioner og fortælle om produktet under en evt. morgensamling. F = storby livet, her består segmentet af en bredere gruppe mennesker som har det til fælles, at de alle drages af storbylivet, dog befinder de sig også til tider i naturen. Dette segment nyder byens talrige muligheder, og her bruges ofte al slags transport. Det ses ofte, at man i storbyerne har tendensen til at bruge cyklen, da man hurtigere kommer fra A til B. Et andet fælles træk for dette segment er, at de fortrækker at deltage i arrangementer, gå i biografen eller lign. Derudover er de meget kvalitetsbevidste. For at henvende sig til denne gruppe, vil B-SafeT reklamere i biografer, magasiner og aviser. Derudover kan man lave kampagner i busser, toge og andet offentligt transport. A2 = aktive børnefamilier, de har det tilfælles, at gruppen deltager i op til flere fritidsaktiviteter. Sandsynligheden for at denne segments gruppe ejer en eller flere biler/cykler, er derfor stor. Gruppen befinder sig i alle dele af Danmark, og der er derfor ikke kun tale om storbyfamilien. B- SafeT skal for at henvende sig til dette segment reklamere via radio, da denne gruppe ofte befinder sig i bil. Det er her vigtigt at lægge vægt på sikkerheden ved vores system, da forældre vil sikre deres børn, at komme sikkert gennem krydset. Efter vi har fundet frem til målgrupperne, vil vi via en SMOK analyse finde frem til hvilke grupper der er mest/mindst attraktive. Via denne SMOK analyse kan vi vurdere om de respektive segmenter er brede nok og tilstrækkelige unikke, så B-SafeT kan forsvare en separat kommunikationsstrategi. Størrelse: Ud fra tallene af Geomatic 2007, har vi kunne finde frem til at F= Storbyliv har husstande og personer sammenlagt. Yder mere kan vi se, at det giver 18.8 % af landets husstande og 14.9 % af landets indbyggere. Vores anden målgruppe H= Unge på vej udgøre husstande og personer, som er 1.8 % af landets husstande og 1 % af landets befolkning. Den sidste målgruppe vi vil forsøge at ramme er A2 = Aktive børnefamilier, som udgør

14 husstande og personer, hvilket er 4,3 % af landets husstande og 5,3% af landets indbyggere. Dette giver os en samlet målgruppe på, husstande og personer. Muligheder: I første omgang vil B-SafeT forsøge at etablere sig på markedet ved at henvende sig til segmentet A2 = aktive børnefamilier. Grunden til at fokusset ligger på dette segment er, at der ofte er en eller flere biler/cykler i denne type familie. Derudover har vi en børnefamilie, hvor forældre vil sikre deres børn bedst muligt. Derfor skal vi via vores produkt stille en sikkerhed til familierne, så de trygt kan sende deres børn ud i trafikken. Omkostninger: Vi vil, for at sikre at vi rammer de forskellige målgrupper bedst muligt, hente hjælp ude fra, da vi ikke ved nok om markedsføringen specifikt, her vil vi forsøge, at snakke med et markedsføringsfirma. Ud fra tal fra trafikministeriet ved vi, at der bliver brugtfor 1,5-2 mia kr. til cykler, cykeludstyr og vedligeholdelse af cykler. Dette bekræfter at, der er stort marked med massere af penge. Derudover bekræfter vores spørgeskema også, at forbrugerne er villige til at betale for deres børns samt deres egen sikkerhed. Konkurrence: Efter en del undersøgelse af markedet er vi kommet frem til, at vi har et par konkurrenter. I Aarhus har de lavet et tiltag med et laserlys som registrerer, når en lastbil kører ind i en højresvingsbane, og derefter bliver cyklisterne advaret med "Giv Agt"-skilte ved fortovet. Vi vurderer dog ikke, at dette bliver en direkte konkurrent. Efter undersøgelse af dette tiltag, har vi fundet frem til at tiltaget vil komme til at koste i omegnen af kroner, hvilket betyder, at vores produkt vil være billigere, og derved sikre at forbrugerne vælger vores produkt. Derudover er det også et nyt tiltag i København kommune, som går ud på at lys i vejbanen skal advare cyklister og bilister. Disse to tiltag er blot på forsøgsbasis. Den største konkurrent bliver EP Powervision som har et samarbejde med forskellige vognmænd. Deres produkt er en lydalarm der aktiveres, når en lastbil kører med 0-30 km/t og, når den blinker til højre. Vores produkt skal dog henvende sig til almene bilister og ikke kun lastbiler. Til sidst er der et tiltag, som er kørt på testbasis i Grenå, det går under navnet See-mi og benytter en semiaktiv radiochip, som aktiveres af en sender på lysmasterne ved kryds, når cyklisten nærmer sig. Cyklistens RFID-tag sender et signal tilbage til et lyssignal, efterfølgende vil advarselslamper formet som en cykel blinke. Produktet kommer til at koste 200 kr. for cyklister samt kr. for montering af lyssignalet. Vi bevæger os ud på et kendt marked, mange har forsøgt at minimere de forfærdelige højesvingsulykker - men uden held! Derfor mener vi, at vores produkt er en god og billig løsning. 14

15 3.2 Markedsføringsstrategi - de 4 p'er: Produktionsstrategi: Vores produkt skal ud fra vores prototype udvikles vha. en ingeniør. Ingeniøren skal være med til at færdigudvikle og evt. videreudvikle vores produkt, så det opnår den størst mulige effektivitet. Vi vil som før nævnt forsøge at indgå samarbejde med flere forskellige producenter, hvilket gør at vi sikre, at alle nye køretøjer og cykler får vores sender. Samtidig vil vi også producerer en monterbar sender, som kan påsættes på ældre cykler. B-SafeT tilbyder kunder en brochure med informationer om virksomheden og produktet, samt oplysninger om personlig rådgivning om produktet. Desuden vil B-safeT virke som leverandør til butikker samt internetsalg. Derfor vil B-SafeT ikke handle direkte med kunderne, men i stedet sælge til forskellige forhandlere. Vores service vil foregå via B-SafeT s hjemmeside samt gennem telefonisk rådgivning. Der vil også være en online brevkasse med forslag til forbedring og erfaringer med produktet. Prisstrategi: Vi vil bruge penetrations strategien for at slå et hul på markedet og sikre, at forbrugerne vælger vores produkt. Ved prisfastsættelsen vil vi både bruge den omkostningsorienterede samt den konkurrenceorienterede. Vi vil først og fremmest se på, hvad produktet kommer til at koste at producere og derudfra fastsætte prisen, men samtidig vil vi forsøge at lave produktet så billigt som muligt, for at sikre at penetrationen sker, hvilket vi vurdere til at være en vigtig rolle i firmaets succes. Distributionsstrategi: B-SafeT vil distribuere direkte til forhandlerne som vil sælge vores produkt videre. Hvis produktet har fejl, vil det kunne sendes ind til vores hovedkontor, som vil stå for reparationen af produktet. Forhandlerne må derfor ikke selv tilbyde at reparere produktet. Kommunikationsstrategi: B-SafeT vil benytte samarbejdsordninger til at sælge produktet. Samarbejde vil opnås via personlige samtaler med de respektive virksomheder og forhandlere. Samarbejdet indebærer, at vi sælger produktet til forhandleren som så står for det videre salg. Samarbejdet indebærer også, at B-SafeT vil stå for alt reklame, evt. reparationer samt andre former for kundeservice. For at sikre, at folk benytter vores produkt vil vi køre forskellige kampagner i form af plakater og andre tiltag på cafeer osv. B-SafeT vil derudover indgå et samarbejde med Trafikstyrelsen og Cykelforbundet, som i fællesskab vil lave en tv-reklame om højresvingsulykker. 15

16 Via B-SafeT s hjemmeside vil der også være mulighed for at læse om produktet, samt udtagelser fra de forskellige samarbejdspartnere. Derudover vil der fremgå på hjemmesiden, i hvilke butikker produktet kan erhverves. På hjemmesiden vil det også fremgå, hvilke værdier og mål virksomheden har. Dette skal være med til at skaffe evt. nye samarbejdspartnere Organisation 4.0 Virksomhedsform: Efter en del overvejelser, har vi i B-SafeT valgt at etablere os som et anpartsselskab. For det første kan man oprette et anpartsselskab med flere ejere, hvilket er oplagt for os. En anden fordel er, at vi kun hæfter for de vi skyder ind i virksomheden. Dvs. at vi ikke kan miste flere penge, end det vi startede med at indskyde i virksomheden. Derudover er det en fordel at stifterne ejer en lige stor andel af selskabet. Ved stiftelse af et anpartsselskab skal man have vedtægter som selskabets navn, hvilket vi har købt rettidighederne til, derudover skal man have hjemsted, formål, størrelse m.m. på plads samt en startkapitalen på kr. Man kan enten vælge at styre virksomheden via en direktion eller bestyrelse. Vi har valgt at have en bestyrelse, hvor vi henter udefra kommende kræfter ind for at styrke vores virksomhed. Disse udefra kommende folk vil kunne tilføre virksomheden nye egenskaber og kvaliteter. Ved en stiftelse skal der også afholdes generalforsamling for evt. ændringer og forslag kan foreligge. Det er vigtigt at der hvert år bliver udarbejdet et regnskab som indsendes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Stifterne af anpartsselskabet B-SafeT vil udarbejde samarbejdsaftale, hvor vi skriver under på hvordan et evt. salg af virksomheden eller andre tiltag skal foregå. Dette har vi valgt at gøre for at sikre virksomhedens fremtid imod uventede situationer. 16

17 4.1 Organisation: Mathias: Administrende chef Jesper: Marketingchef Christine: Udviklingschef Rikke: Økonomichef og personale ansvarlig Rasmus: Chef for teknisk afdeling Vores organisationsform består ikke af en ren stil, men af to forskellige former for organisation rent teoretisk. Vi fokuserer på at have den horisontale/projektbaserede organisationsstruktur, som egentlig ikke har nogen leder. Vi går ind for, at vi alle skal have lige indflydelse og ansvar i virksomheden, dog har vi udvalgt Mathias som administrerende chef, hvilket gør at han i sidste ende er højst i hierarkiet, og han har det sidste ord i diskussioner, hvor vi blive nødt til at træffe en beslutning. Mathias er valgt som administrerende chef, ud fra hans tal i Adizes-test, denne viste, at han scorer højst indenfor administrator typen, hvilket gør ham velegnet som chef. Administratortypen kontrollerer nemlig resten af gruppens resultater, fokuserer på hvordan arbejdet udføres, planlægger og gennemtænker handlinger, hvilket er gode lederegenskaber. Mathias har desuden ikke en alt for høj scorer inden for Administrator typen. Hvis typen har en for høj scorer, kan det føre til en ubeslutsom type med manglende målorientering (bureaukratisme). Fordelene ved denne form for organisation er, at vi fokuserer på at videreudvikle vores produkt, så det hele tiden har værdi for kunden, og vi kan skabe et vedvarende marked for produktet. En anden fordel er, at hver enkel medarbejder får et bredere perspektiv indenfor hele processen, fordi der foregår samarbejde og kommunikation imellem hver afdeling. Samtidig er det vigtigt, at individuelle beslutninger kan træffes på den enkeltes eget ekspert- og ansvarsområde, hvis dette er nødvendigt. Det er også vigtigt at eventuelle problemer og ideer bliver kommunikeret rundt, så de bliver kendt i hele ledelsen. Denne organisationsform sørger for, at vi alle er enige om, hvad der sker i 17

18 virksomheden, og vi deler vores viden på en måde, så alle har noget at sige i hver afdeling. Dette giver motivation til medarbejderne, fordi der foregår medbestemmelse og medansvar indenfor hver afdeling, og denne form for motivation skaber arbejdsglæde. Svaghederne indenfor denne organisationsform er, at det kræver at hver enkel medarbejder skal fokuserer på samarbejdet imellem de forskellige kompetencer og de forskellige afdelinger. Det kræver også træning, uddannelse og vane før medarbejderne vender sig til at arbejde i teams på tværs af de faglige afdelinger, og dette kan være med til at mindske dybdekendskabet indenfor de traditionelle funktioner. Samtidig kræver denne organisationsform at alle medarbejderne får medbestemmelse og medansvar over en proces og at alle medarbejdere skal tage ansvar, og være en del af det endelige resultat. Den horisontale/projektbaserede organisationsstruktur er blandet med divisionsstrukturen, fordi afdelingerne også holdes lidt for sig selv, da de skal have lov til at træffe beslutninger på den enkeltes fagområde, hvis dette bliver nødvendigt. Desuden skal den enkelte leder have styr på input og output inden for sin egen afdeling. Dog bliver de mål der sættes for den enkelte afdeling diskuteret på tværs af alle afdelinger. Da vi direkte har udvalgt en administrerende chef, som er øverst i hierarkiet, skiller vores organisationsstruktur sig også ud fra den horisontale/projektbaserede organisation, selvom vores organisationsstruktur ligner den mest. Christine er valgt som udviklingschef, fordi hun er overlegen inden for entreprenør typen. Entreprenør typen fokuserer på nyskabelse, dog skal vi fokuserer på Christines høje scorer indenfor entreprenør typen, da de er så høje, at vi kan risikerer, at hun bliver inkonsekvens og kommer på alt for skøre ideer (pyroman). Jesper er valgt som marketingschef pga. hans gode egenskaber til at skabe kontakter og snakke med mennesker. Jesper har også sine højeste scorer indenfor entreprenørtypen, hvilket medfører at han er karismatisk og samtidig nytænkende, hvilket gør ham til en fantastisk marketingschef. Rasmus er blevet chef for teknisk afdeling, fordi han også har sine højeste scorer indenfor entreprenør typen, hvilket gør at han er nytænkende, og desuden har han dernæst sine højeste scorer indenfor producent typen, hvilket gør at han har interesse for arbejdspladsens produkter og resultater. Rikke er blevet økonomichef og personaleansvarlig. Grunden til, at Rikke er blevet økonomichef er, at hun af alle medarbejderne, har næsthøjeste scorer indenfor administrator typen. Administrator typen er omhyggelig, systematisk, planlæggende og så har typen også overblik, hvilket gør at Rikke vil være en god økonomichef. Desuden er Rikke blevet personale ansvarlig, da hun har sine højeste scorer indenfor integrator typen. Integrator typen indgår kompromis, vil gerne have alle med, er menneske orienteret og forsøger at skabe fællesskab. 18

19 Rikke vil derfor sørge for et godt samarbejde og fællesskab i personalet, og Rikke vil være i stand til at løse eventuelle konflikter i virksomheden. Strategi 5.0 Swot-Analyse over virksomheden: B-SafeT er det første firma der kan præsentere et så billigt system, som kan afhjælpe højresvingsulykker. Dette er en stor styrke, da vi på den måde kan udkonkurrere vores mange konkurrenter via en penetration prisstrategi. De mange lignende foretag der allerede er set, er en svaghed. Dog er ingen af fortagende blevet til noget konkret som virker, hvilket betyder at der stadig er mange der arbejder med højresvingsulykker idag. Vores produkt har en god mulighed, for at virke effektivt, når vi får det implaceret på de fleste biler/cykler i landet og ikke mindst som supplement til de allerede eksisterende systemer, som ikke virker. Et foretagende der er blevet til noget, er f.eks. kameraet lavet til lastbiler. Problemet med dette er, at kameraet ikke monteres, fordi det er dyrt og bøvlet. 19

20 Derfor kunne man frygte at speditørfirmaer der køber vores produkt, ikke gider at bruge det pga. monteringen. Vi vil, hvis der opnås stor succes, prøve at få ændret loven således, at det skal være lovpligtigt at bruge vores produkt. En videreudvikling, som vi har tænkt os at bruge er at montere senderen i en almindelig cykellygte. Den største trussel mod vores produkt er, at der så mange forskellige idéer og foretagender til dette problem, at der fortsat vil blive forsøgt med mange nye tiltag. Men disse vil vi udkonkurrere vha. vores konstante videreudvikling samt vores mål om at patentere produktet. Interne forhold 5.1 Swot-analyse over produktet 5.2 Eksterne forhold I SWOT-analysen finder man en overvægt af fordele. Vores produkt skaber sikkerhed, og kan påvirke den vigtigste ting vi har, i positiv retning: Nemlig livet. Vores produkt skal være med til at 20

21 redde liv og sikre positive oplevelser på vejen. Vi kan med vores system samtidig spare staten for en masse penge. Når ulykkerne bliver færre, bliver ambulance udrykningerne, hospitalsbesøgende og efterbehandlinger også færre. En svaghed for vores produkt er, at ikke alle danskere har systemet, og dette kan skabe en falsk tryghed for trafikanterne. Løsningen på dette problem er meget simpel. Nemlig et klistermærke i form af et lækkert design i bagruden af de biler/lastbiler der har produktet, så det bliver attraktivt og velset at have produktet monteret. Vi vil samtidig arbejde på at gøre produktet lovpligtigt, og på at få samarbejde med cykelforhandlere samt bilforhandlere, således at nyere cykler og biler sælges med systemet etableret i sig, ligesom tilfældet er med eksempelvis cykellygter. For at dette kan lade sig gøre skal vi lave en masse lobby arbejde, hvilket vi også er klar til. Vores produkt er samtidigt et supplement til andre produkter. Produktet kan også købes separat, da ikke alle danskere har råd til en ny cykel og bil. Ved dette produkt er der utrolig store udviklingsmuligheder f.eks. overvejer vi at et samarbejde med GPS-firmaet Vicsat, som mener at vores produkt kan være en løsning på samfundsproblemet højresvingsulykker, så vores system kan virke som en GPS-funktion. Vi rammer en stor målgruppe, og selvom der findes noget lignende på markedet, er der ikke noget der virker, derfor har vi gode muligheder for succes med vores produkt. Vores produkt vil samtidigt være billigere end andre konkurrerende virksomheders produkter. Vi har snakket med op til flere eksperter på området, og er kommet frem til at produktet ville kunne sælges og udkonkurrerer vores konkurrenter ved en pris omkring kr. På markedet er der ingen lignende teknologi, der kan matche denne lave pris. Den lave pris gør samtidig produktet let tilgængeligt for størstedelen af befolkningen. Det er bl.a. lovpligtigt at lastbiler skal have et kamera etableret på højre side, kameraets funktion er at lade chaufføren se cykellisterne, der befinder sig i lastbilens blinde vinkel, men ifølge vores pålidelige kilder, er det de færreste lastbiler, der har etableret disse kameraer. Produktet er ganske simpelt for dyrt. Udviklingen i teknologien vil sørge for at vores produkt hele tiden vil blive forbedret. Men det er også inden for teknologien, at man skal finde produktets største svaghed. Hvis teknologien fejler, kan det få fatale konsekvenser og i værste tilfælde kan det koste menneskeliv. Da produktets målgruppe er utrolig stor, skal der hele tiden kontrolleres og rettes eventuelle fejl. Vi skal samtidig være 100% sikre på at systemet virker, inden vi sender det ud på markedet. For at sikre produktet 21

22 vil vi sørge for adskillelige tests bl.a. i Odense og Randers kommune. Vi skal hele tiden arbejde på forbedringer af produktet. 5.3 Idéer til videreudvikling: Alle vores kunder, private som selskaber, har stor indflydelse på, hvordan produktet skal tilpasses. Det er jo dem, som skal bruge produktet. Vi vil derfor altid forhøre os hos selskaber og private personer vha. kundeundersøgelser i forbindelse med videreudvikling. Vi har allerede talt med et GPS-firma omkring et samarbejde, hvor der kan hentes et program til din GPS-Navigation i stedet for at købe en modtager. Så når du er i nærheden af et højresving, og har en cyklist i nærheden, vil GPS-en gøre dig opmærksom på dette. Desuden har vi tænkt på en anden videreudvikling nemlig at montere senderen til cyklen i en cykellygte. 5.4 Porters fem drivkræfter: Ved hjælp af Porters teori om de fem drivkræfter, vil vi kunne analysere konkurrencesituationen på markedet. Porters five forces bygger på fem faktorer, som spiller ind når et marked skal analyseres. Det er en meget nyttig analyse, når man som nystartet virksomhed skal stabilt ind på markedet. 1. Konkurrencen blandt de eksisterende udbydere på markedet: Vi vil i starten være i hård konkurrence med andre firmaer på markedet, da højresvingsulykker er en problemstilling, som mange har prøvet og stadig prøver at løse. Vi som virksomhed B-SafeT, vil dog skille os ud fra de andre udbydere på markedet grundet vores ganske lave pris på produktet. Vores produkt vil være billigere end andre konkurrerende virksomheders produkter. Eftersom vi har snakket med flere eksperter på området, er vi kommet frem til at senderens produktpris skal ligge på 100 kr. Vores produkt vil kunne sælges og udkonkurrerer mulige konkurrenter når prisen er så lav. På markedet er der ingen lignende produkt med denne teknologi, som kan matche vores lave pris. Den lave pris gør samtidig produktet let tilgængeligt at købe for størstedelen af befolkningen. Det er bl.a. lovpligtigt at lastbiler skal have et kamera etableret på højre side, men ifølge pålidelige kilder, er det de færreste lastbiler, der har etableret disse kameraer - Produktet er ganske simpelt for dyrt. 2. Trussel fra nye udbydere: Trusselen fra nye udbydere vil blive minimeret, da vi allerede har skaffet os så mange samarbejdspartnere, at det næsten vil være umuligt for konkurrenter at videreudvikle på vores system. Vi vil hele tiden være i fronten på videreudvikling. For at afværge 22

23 trussel fra nye udbydere vil vi samtidig være ekstremt opmærksomme på kundeservicen, og på den måde skaber vi et stærkt tillidsbånd til vores kunder. Den største trussel for B-SafeT vil være, hvis der kom et banebrydende system fra en ny udbyder, som er smartere, mere effektivt og bedre end vores. Dette vil vi selvfølgelig prøve at undgå vha. vores udviklingschef, som hele tiden arbejder innovativt på at forbedre vores produkt. 3. Trussel fra substituerede produkter: De firmaer som allerede er kendte på markedet og som dermed har substituerede produkter, er en større trussel for os som nystartet virksomhed. Disse firmaers produkter er allerede ude på markedet, og har derfor integreret sig vel. Vi må derfor sørge for, at være meget opmærksomme og vågne overfor konkurrerende produkter, som vil kunne true vores produkt og chance for at komme på det store marked. Vores produkt er dog nyere, bedre og anderledes end hvad der endnu er set, så vi har derfor muligheden for, at udkonkurrere de andres produkter. 4. Leverandørernes magt: I vores tilfælde, er leverandørernes magt næsten ikke eksisterende. Dette skyldes, at der er utrolig mange leverandører rundt omkring i verden, som ligger inde med den teknologi, som vi skal bruge til vores produkt. Det vil altså sige, at vi kan vælge mellem flere leverandører og det vil derfor være muligt for os, at få samarbejde med ny leverandør, hvis den anden skulle forsøge at tvinge os til højere priser eller andet. Dette punkt vil ikke blive noget problem for os. 5. Kundernes magt: Hos B-SafeT vil kundernes magt i starten være utrolig stor. Vi skal sørge for at vinde kundernes tillid, gennem hårdt arbejde og yde god service. Vores produkts pris er fra start, lav, og vi ønsker derfor ikke en prisnedsættelse, som nærmer sig produktionsomkostningerne. For at dette ikke vil kunne ske, skal vi sørge for, at kunderne ikke får forhandlingsmagten. Når vores produkt i fremtiden bliver valgt som det bedste af kunderne, vil vi kæmpe hårdt for at få det gjort lovpligtigt at have vores system, således at vi kan få monopol på produktet. Denne del skal ske gennem lobbyarbejde. Monopolet gør det muligt for vores virksomhed, at få størst mulig kontrol over udbuddet samt prissætningen. 23

24 5.5 Værdikæde: 24

25 En værdikæde viser, hvilke faktorer virksomheden ligger mest vægt på, eller de faktorer virksomheden har noget med at gøre. I vores tilfælde er hovedområderne: Produktudvikling og salg og service. Vi kommer ikke til at beskæftige os med produktionen da denne kommer til at foregå eksternt, derudover kommer vi til at beskæftige os med Marketing. Vi vil gerne lave samarbejde med andre virksomheder eks. cykelforhandlere som Danbike. Derudover vil vi også gerne samarbejde med bilforhandlere. Noget af vores reklame går ud på at få produktet på markedet hos cykelforhandlere og bilforhandlere. Derudover vil vi som virksomhed forsøge at etablere forskellige samarbejder med andre innovative virksomheder, for at kunne drage nytte af dem, og være med til at skabe et Danmark med innovation. Økonomi Dette afsnit vil blive brugt på at gennemgå økonomien i virksomheden B-SafeT. 6.0 Etableringsomkostninger: Dette punkt indeholder tallene angående opstart af vores virksomhed. For at starte en virksomhed er det vigtigt at have lokaler der kan bruges som kontorejendomme, og her har vi fundet en kontorlejlighed på 144m 2 som vi har valgt at benytte som arbejdsplads for den nyopstartede virksomhed. Disse lokaler koster årligt ,00 kr. at leje og dette betales månedligt med en ydelse på 4.800,00 kr. Lokalerne trænger til at blive malet og i det hele taget gjort lidt i stand før vi kan påbegynde yderligere arbejde. Til dette har vi afsat ,00 kr. Køb af kontorartikler har vi valgt skal foregå i IKEA pga. de lave priser og det store udvalg. I alt vil vi komme af med ,00 til skrivebord, kontorstole mm. Med hensyn til computere og andet EDB udstyr er vi kommet frem til, at vi vil købe nye bærbare fra Leasy Erhverv til alle i virksomheden. Desuden vil vi få brug for en printer, og vi har valgt at købe en laserprinter, denne købes ligeledes hos Leasy Erhverv. I alt vil prisen for EDB udstyret samt netværk løbe op i ,00 kr. Vi har desuden valgt, at vi ikke vil købe telefoner direkte til selskabet, men i stedet starte ud med at benytte vores egne mobiltelefoner som arbejdstelefoner. Vi har ingen yderlige omkostninger med henhold til lager, da vi så vidt muligt producerer på bestilling, men vi har dog et lille lager ved vores kontorejendom, hvor der vil være produkter for ca ,00 kr. 25

26 Vi har budgetteret med, at der vil blive udgifter til advokat og revisor på i alt ,00 kr. da vi skal have hjælp til de juridiske emner med hensyn til oprettelse af en virksomhed, herunder en kontrakt for os selv som ansatte i virksomheden B-SafeT. Vi har under udviklingen af vores produkt været i kontakt med ingeniørstuderende Birkir Óskarsson fra SDU i Sønderborg og han har indvilget i at være behjælpelig med diverse tekniske vanskeligheder vi skulle støde ind i under en færdigudvikling af produktet. Han vil stå til rådighed for os uden videre betaling, så længe vi så vidt muligt aftaler diverse møder med ham på hans præmisser med tidsrammer osv. Vi regner med at vi kommer til at købe foldere, visitkort osv. for i alt 6.230,00 kr., men i løbet af det første år vil vi komme op på ca ,00 kr. i udgifter til markedsføring, og i løbet af de næste år vil det tal stige til et fast årligt beløb på ,00 kr. Dette høje forbrug på markedsføring skyldes at vi med tiden vil forsøge at slå igennem på det internationale marked. 6.1 Prisfastsættelse: Vi har i samarbejde med Birkir Óskarsson fra SDU været i stand til at fastlægge de elementer der skal bruges i vores produkter. Ud fra det har vi kunne fastsætte en estimeret pris for de forskellige produkter og derved en estimeret salgspris. Prisen for indkøb og produktion af senderen til cykler vil ud fra de oplysninger vi har fået gennem Birkir Óskarsson og vores estimerede timeløn på 200,00 kr. komme til at ligge på 16,00 kr. I vores samtaler med Dan Bike har vi fundet ud af at prisen gerne skal sættes relativt lavt, for at vi kan få et ordentligt salg til familier osv. Derfor er vi kommet til at vi sætter salgsprisen til at være 50,00 kr. pr. sender. Prisen for modtageren til biler vil ligge på 50,00 kr. for os at producere og vi har planlagt at sælge den til en pris på 156,25 kr. pr. modtager. Prisen for modtageren til lastbiler vil ligge på 145,00 kr. og vi sælger den videre for 453,13 kr. pr. modtager. Den øgede pris for lastbiler skyldes at vi anbefaler at man køber en udvidet pakke med flere modtagere, da det vil øge sikkerheden for cyklisterne. 6.2 Salget: Vi regner med at salget af senderne vil komme til at foregå gennem etablerede cykelforhandlere og 26

27 køb af produktet foregår direkte igennem os. I vores samtaler med Dan Bike har vi fået et uofficielt tilbud om at de gerne vil aftage sendere til montering i nye cykler og salg til montering på andre cykler. Desuden regner vi med at kunne få andre cykelforhandlere til at indgå lignende aftaler, og derudover vil vi sælge gennem diverse supermarkedskæder. Salget af modtagere til biler vil primært komme til at foregå gennem bilforhandlere, da det kræver en del montering at få modtageren integreret i bilerne, men der vil selvfølgelig stadig være mulighed for at købe produktet i løssalg. Salget af modtagere til lastbiler vil foregå direkte gennem speditionsfirmaer eller gennem vores firma for private chauffører. Dette er for at undgå yderligere prisstigninger på produktet, samt at gøre produktet mere attraktivt for lastbilchaufførerne. Vi regner at salget af produktet vil arte sig på følgende måde Antal 1. år 2. år 3. år enheder Produkt Produkt Produkt Hvor produkt 1 er senderen, produkt 2 er modtageren til biler og produkt 3 er modtageren til lastbiler Dette giver et estimeret overskud det første år på kr. efter skat. De næste par år vil overskuddet stige yderligere til kr andet år og ,55kr. det tredje år. Grunden til at vi har et så stort estimeret salg er at det er et stort grundlag for salget af sendere til cykler, da der bliver solgt ca cykler hvert år i Danmark, og vi forventer første år at have en markedsandel på ca. 10% som stiger med årene. Desuden regner vi med tiden med at kunne komme ind på det internationale marked så salget vil stige yderligere. 6.3 Lønfastsættelse: Vi arbejder i starten alle fuld tid for virksomheden og regner ikke med en decideret timeløn, men derimod en fast årlig løn det første år på kr. hver. Dog kan det ske, at vi ikke har mulighed 27

28 for at få udbetalt løn, hvis det skulle gå dårligt for firmaet. Derudover regner vi med en løn til producenten der kan ses i følgende skema på næste side. Antal timer Timeløn Produkt 1 0, Produkt 2 0,1 200 Produkt 3 0,2 200 Her ses hvor lang tid vi regner med det tager at fremstille hvert produkt samt lønnen for arbejdet. 6.4 Nøgletal: Som det ses af vores resultatbudget regner vi med et overskud det første år på lidt over kr., desuden vil overskuddet hen over de næste par år stige markant og dette ses som en meget positiv vækst. Med denne gode vækst har vi bedre mulighed for at klare eventuelle uventede udgifter, der skulle dukke op i løbet af årene. Som det ses af vores afkastningsgrad, har vi det største afkast af vores produkt det første år, men vi regner stærkt med at vi efterhånden kommer til en afkastningsgrad, hvor den vil ligge fast, eller at vi ser en stigning når vi får vores internationale gennembrud. Som det ses ud fra de andre tal er der en stigning hvert år, og dette er meget positivt, når vi ser på muligheden for produktets levetid og de ambitioner, vi som stiftere af virksomheden har. 1. år 2. år 3. år Afkastningsgraden 72,7% 64,1% 60,0% Egenkapitalens forrentning 128,4% 92,8% 80,5% Dækningsgrad 61,7% 60,7% 61,5% Soliditetsgrad 56,6% 69,1% 74,5% Overskudsgrad 22,9% 31,8% 41,2% Aktivernes omsætningshastighed 3,2 2,0 1,5 Likviditetsgrad I 2,4 3,3 4,0 28

29 29

30 Bilag 1: brainstorming 30

31 Bilag 2: idé forbedring Fed skrift i parenteser fremstår som ideen der bliver talt om denne er i udvikling og skifter derfor Positivt: (Airbacks på højre side af bilen skal sikre cykellister i højresvingsulykker.) - Effektivt - Kan redde liv (En form for sensor skal placeres i højre side på bilen, denne skal fungere ligesom de sensorer, der sidder i biler, som aktiveres når bilen bakker. Disse skal redde cykellister for højresvingsulykker) - Køreren vil altid vide, om der er en cyklist eller anden blød trafikant i nærheden på højre side. - Sikkerhed for både kører og cyklist (En sender skal placeres i cykelhjelme, og en modtager skal placeres i biler/lastbiler. Chaufføren vil derfor altid vide, hvornår en cyklist nærmer sig på både højre og venstre side) - Cykelhjelme bliver mere attraktive - Når cykelhjelme bliver mere attraktive vil sikkerheden stige mere (En sender skal placeres i stellet på cyklen, og en modtager skal placeres i bilen og advare chaufføren om cyklist på både højre og venstre side.) - Sikkerhed for cyklist og kører - Ingen irritation for køreren - Sikkert og effektivt Negativt: (Airbacks på højre side af bilen skal sikre cykellister i højresvingsulykker.) - Skadeligt for cykellister når airbacks udløses - Hvordan skal de placeres? - Airbagsne kunne springe uhensigtsmæssigt (En form for sensor skal placeres i højre side på bilen, denne skal fungere ligesom de sensorer, der sidder i biler, som aktiveres når bilen bakker. Disse skal redde cykellister for højresvingsulykker) - Denne ville bippe, hver gang bilen kom i nærheden af noget på højre side. - Hvis man kunne slå det til/fra, ville man kunne glemme at slå det til. - Det er for usikkert, da køreren vænner sig til, at sensoren bipper uden grund. (En sender skal placeres i cykelhjelme, og en modtager skal placeres i biler/lastbiler. Chaufføren vil derfor altid vide, hvornår en cyklist nærmer sig på både højre og venstre side) - Det er ikke alle, som bruger cykelhjelm (En sender skal placeres i stellet på cyklen, og en modtager skal placeres i bilen og advare chaufføren om cyklist på både højre og venstre side.) - Hvordan skal senderen i bilen fungere? - Er det attraktivt for cykelforhandlere at placeringen af senderen er i stellet? 31

32 Bilag 3: bilag over budgettet Møbler: * * EDB: *5 Markedsføring: Patentandmeldelse:

33 Bilag 4: Mail fra erhvervsordfører. 33

34 Bilag 5: Mail fra Birkier Óskarsson Bilag 6: Mail fra Jens Erik Frederiksen 34

35 Bilag 7: Mail fra Danbike 35

36 Bilag 8: Telefonsamtaler 36

37 Bilag 9: Spørgeskema 37

38 38

39 39