et bud på en ny og klimavenlig livsstil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "et bud på en ny og klimavenlig livsstil"

Transkript

1 Af Jørgen Dahl Madsen et bud på en ny og klimavenlig livsstil

2 KLIMA-REVOLUTION? COLOFON RYVANG LOKALRÅD KLIMA-REVOLUTION? - et bud på en ny og klimavenlig livsstil Af Jørgen Dahl Madsen Agenda 21 Østerbro kontoret, Ryvang Lokalråd Det er tilladt at citere fra denne publikation, men eftertryk, kopiering eller anden brug må kun ske med forudgående tilladelse og kildeangivelse. Publikationen har modtaget økonomisk støtte fra: Energisparepuljen Dansk Energi Net. Tekst og bistand fra agendamedarbejderne Jesper Minor Hansen og Brian Hansen om Ny livsstil, - er det muligt? - afsnit 6. Simon Storgaard, ideudvikling. Katrine Dahl Madsen, gennemlæsning og kommentarer. Lay-out: Højland Design Fotos: Magnum Gruppen, Jørgen Dahl Madsen, Jørgen Højland, m. fl. Illustrationer: Højland Design Tryk: Top Tryk Grafisk Oplag 2008: 1800 ex. Med tak til formand for Ryvang Lokalråd, Torkil Groving, som har afsat tid til medvirken og støtte ved tilblivelsen af publikationen. Og en tak til de frivillige og aktive i Ryvang Lokalråds agendaarbejde og de mange Agenda 21 Østerbro medhjælpere, som undervejs har bidraget til events, skrivning af klimakontrakter og uddeling af gode råd om klimaet. Tak til centerleder Erik Jørgensen og medarbejdere i Agenda 21 Grøn Nørrebro for støtte og inspiration undervejs i projektet. Eksemplarer af denne publikation kan bestilles ved henvendelse til: Agenda 21 Østerbro kontoret, Ryvang Lokalråd. c/o JDMcom, Sustainable Kuhlausgade København Ø tlf.: eller Tidligere udgivelser: Klima og livsstil 2007 Brug solen 2007 Gør gården lidt grønnere 2007 Af Jørgen Dahl Madsen et bud på en ny og klimavenlig livsstil Miljøvenlig tryksag produceret på klorfrit papir og med vegetabilske trykfarver ISBN > 2 3<

3 FORORD INDHOLD FORORD FORORD...5 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU?... 6 Kapitel 2. DEN FOLKELIGE DELTAGELSE...12 Kapitel 3. KAMPAGNE MED FOLKELIG DELTAGELSE...24 Kapitel 4. DE LOKALE FORSØG PÅ FOLKELIG DELTAGELSE...32 Kapitel 5. FREM MOD COP 15 KLIMAMØDE I KØBENHAVN...42 Kapitel 6. NY LIVSSTIL ER DET MULIGT?...58 Kapitel 7. FOLKELIG DELTAGELSE OG BYENS STRUKTUR...70 Kapitel 8. KLIMA-REVOLUTION?...80 Der bliver kamp til stregen, når 190 lande i december 2009 skal forhandle rammerne for en fremtidig global klimaaftale på plads. En aftale der opstiller bindende, forpligtende mål for verdens samlede udledning af. Måske ved vi først i de allersidste minutter, hvorvidt verden vil bevæge sig eller ej. Og det er op ad bakke hele vejen. For det er en stor udfordring at få lande som USA, Kina og Indien til at trække i samme retning. Indien synes for eksempel ikke, at landet skal acceptere reduktionsmål for deres -udledning, når det ikke er Indien, men de gamle industri- og kolonilande, der især har bidraget til at skabe problemet med drivhuseffekten. Andre lande har andre begrundelser. Eksemplerne er mange. Kineserne har fx svært ved at forstå, hvorfor vi hele tiden taler om dem, når den enkelte kinesers udledning er så meget mindre end udledningen fra en borger i den vestlige verden. Der behøver dog ikke være en modsætning mellem øget velstand og et bæredygtigt klima. Det har vi vist i Danmark. I løbet af de sidste godt 30 år har vi haft en vækst på 75 % uden at det har betydet, at vi har øget energiforbruget. Det er lykkedes, fordi vi startede tidligt med at skrue ned for energiforbruget. Vi fik energimærket vores hårde hvidevarer, vi energimærker vores boliger, og 15 % af vores energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. Og så er der selvfølgelig USA, der sidder med en af de vigtigste nøgler til at indgå en international aftale. Meget rykker sig i USA i øjeblikket, selv om alt selvfølgelig ikke er på plads. Men der skal stadig ske mere. FN s klimapanel har slået fast, at klimaforandringerne med al tænkelig sandsynlighed er menneskeskabte. Og hvis ikke vi handler nu, vil konsekvenserne for kloden være uoprettelige. Vi politikere kan skabe rammerne for fremtidens samfund. Vi kan indgå internationale aftaler og sætte ambitiøse -mål. Men bliver politikernes beslutninger ikke bakket op af borgerne, bliver de nye mål utrolig svære og ufatteligt dyre at nå. Derfor er de små ting, som vi hver især kan gøre i vores hverdag uhyre vigtige. Med kampagnen Et ton mindre bliver der sat fokus på, hvad den enkelte dansker kan gøre i sin hverdag for at være med til at løse klimaproblemet. Og det behøver ikke kræve de store ændringer. Det kan fx være at vaske tøjet på 60 grader i stedet for 90. Huske at slukke på kontakten så computeren ikke står på stand-by hele natten. Eller man kan lade bilen stå, og snuppe cyklen i stedet. Fx sparer det næsten et kilo, hvis man lader bilen stå og i stedet cykler de halvanden kilometer til bageren. Derfor er det også så godt at høre, at der er så mange af jer, der rent faktisk gør en indsats. Som tager ansvar og handler derefter. Det bliver både bemærket og påskønnet fra min side. Connie Hedegaard Klima- og energiminister Vi har hele tiden vidst, at Danmark påtog sig en stor opgave ved at være vært ved klimakonferencen i Opgaven er enorm. Kun en ting kan jeg love: Den danske regering vil gøre, hvad der står i vores magt for at skabe markante fremskridt i forhold til en sand global aftale. I dette hæfte, kan du læse, hvad det er, der sker, med vores klima, og hvordan du kan bakke op om arbejdet frem mod en global aftale. > 4 5< God læselyst! Klima- og energiminister Connie Hedegaard Foto: Jakob Dall

4 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? Hvordan står det til med vores viden om klimaet sådan bredt set? Desværre er resultatet temmelig nedslående ifølge en undersøgelse på Østerbro. Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? Vi ved for lidt Ved udgivelsen af denne lille bog vil vi forsøge at gøre status. Ikke specielt en status for hvordan klimaet har det nu. Men måske mere en status for hvor vi er henne i vores bevidsthed og den mest elementære viden om vores eget bidrag til klodens opvarmning. Vi tror, at det er nødvendigt for os alle at vide noget mere om klima, drivhuseffekt og klodens opvarmning for at være top-motiverede til at yde en indsats. Det er efter vores mening en nødvendighed, at alle er med på at yde en indsats. Det fremgår af den kendsgerning, at halvdelen af vores 12 tons årlige udslip af drivhusgasser eller 6 tons hænger sammen med, hvad vi gør i hverdagen. Det kan være i det daglige med brug af energi i boligen, når vi transporterer os eller når vi køber ind. Men hvordan står det så til med vores viden om klimaet? Trist nok er resultatet meget nedslående. Det kan vi konkludere ud fra en lille undersøgelse af den konkrete viden om vores -udslip, som vi foretog på Østerbro i januar Det er åbenbart ikke lykkedes særligt godt for kampagner eller medier at videregive den mest elementære viden om vores -bidrag. Konklusionen er bekræftet af en større undersøgelse udført af Miljøministeriet (analyseinstituttet Zapera, oktober 2007, ud fra internet-interviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år). Kun en femtedel, eller med andre ord ca. 20 % af de adspurgte, kunne uden hjælp give en nogenlunde vurdering af, hvor meget hver enkelt dansker i gennemsnit udleder af om året. Betydeligt bedre står det dog til med viden om den landsdækkende kampagne Et ton mindre. Knapt halvdelen af de adspurgte havde hørt om kampagnen og cirka en tredjedel kunne med lidt hjælp fortælle, hvad kampagnen handler om. Det må siges at være en succes. Kun få var dog klar over, at Danmarks - udslip i 2006 var steget med 3 % i forhold til året før. Der var heller ikke mange som vidste, at vi har lovet at spare 21 % på -udslippet fra 1990 til Mange var overraskede over stigningen i -udslippet på de 3 % og gav udtryk for bekymring. Bedre ser det ikke ud på EU plan, hvor der i perioden fra 1990 til 2012 skulle spares 5 %. Det er ikke sket. Der har tværtimod været en stigning. Set på det lidt større plan for kloden som helhed ser det ikke bedre ud. Vi kan konstatere, at FN s scenarium med det højeste udslip af nu viser sig at være oversteget. For at forstå betydningen forsøger vi med lidt tal-gymnastik i det følgende. Det personlige -bidrag Der er en heftig debat om, hvor langt vi er kommet med at gøre noget for at mindske den globale opvarmning. Hvilke referencer har vi at forholde os til? Det flyver gennem luften med tal og beregninger. For Danmark er de mest præcise tal og de officielle tal med i den rapport som er sendt til FN s klimasekretariat i Den samlede udledning af i Danmark i 2005 var på 52 mio. tons, hvilket ikke umiddelbart er nemt at omsætte til en forståelig mængde. Omsat til en -udledning pr. indbygger svarer det til 9,6 tons (5,4 mio. indbyggere i Danmark i 2005, Denmark s National Inventory Report 2007). Men der er også andre drivhusgasser, som har konsekvenser for den globale opvarmning. Det er fx metan og lattergas. Tages disse med og omregnes til -effekt var udledningen på ca. 65 mio. tons. Det svarer til, at vi udleder 12,1 tons for hver dansker. I dette tal er medregnet det samlede udslip fra alle aktiviteter i Danmark inklusive fly og søtransport. Hvad har vi indflydelse på? En meget stor del af -bidraget har vi selv direkte indflydelse på. Det er den del, der kommer fra forbruget af el og varme derhjemme, transporten og forbruget af varer. Som nævnt er det halvdelen af drivhusgasserne, vi selv har indflydelse på. Det er et udslip på 6 tons for hver person. Her af er 2,5 tons fra el og varmeforbrug i hjemmet, 2 tons fra transporten og 1,5 tons fra forbruget af varer, som vist på figuren. Det er denne betydelige del, som er afhængig af, hvad vi gør i det daglige, som vi særligt vil se på i de følgende kapitler. fra boligen Det interessante ved tallene er, at energiforbruget i boligen er en virkelig stor - bidragsyder. Der udledes 7,5 tons alene fra forbrug af energi, hvis man regner med en familie på 3 personer i huset. En typisk familie vil have store muligheder for at mindske - bidraget fra energiforbruget. Både elektricitet, varme og varmt vand er taget med i beregningen. Beregningen er foretaget ved at tage tallet for det samlede elforbrug i landet og dele med en gennemsnitlig - faktor for hver produceret kwh. Denne faktor er ca. ½ kg pr. kwh. Som det kan ses af figuren, er varmens bidrag til -udslippet en betydelig faktor. Den største mulighed for besparelser i en familie er derfor at sætte varmeforbruget ned. Men kg pr. dansker årligt 100 meter Så meget udleder hver person i Danmark om året 1 kg fylder ca. 1 kubikmeter. (1x1x1 m.) Det vil sige, at kg svarer til et luftlag på 2 meters højde oven på en fodboldbane for hver eneste af de 5,4 millioner danskere. > 6 7< 64 meter 2 meter

5 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? Det største potentiale for besparelser i en familie er på varmeforbruget Også de arktiske områder i Grønland påvirkes mærkbart. Her er klimaændringerne mere markante end andre steder på kloden. Tons CO2 udledt pr. person pr. år. I alt 6 ton. Husholdningernes energiforbrug Persontransport Vareforbrug 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Tons CO2 udledt pr. person pr. år. I alt 2,5 ton. Varme Elektricitet 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Persontransport-arbejde pr. år. I alt 72,3 mia km. Cykler mv. Private biler Busser og rutebiler Tog Andet Mio. ton CO2 fra vareforbrug pr. år. I alt 8 mio. ton. Fødevarer Tøj Bolig og indretning Transportmidler Kommunikationsmidler Varige forbrugsgoder, fritid og kultur Hushjælp, service mv. Andet 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Kilde: Danmarks Statistik også elforbrugets bidrag er stort. Der er gode muligheder for at sætte -bidraget ned ved at sænke forbruget af el. fra transporten For transporten er det måske mest interessant at se, hvordan vi transporterer os. Hvor kommer det nævnte bidrag på 2,0 tons egentligt fra? Vores rejser udtrykkes ofte ved det såkaldte person-transport-arbejde, som er det antal kilometer alle personer i landet er blevet transporteret i årets løb. Det er rigtigt mange kilometer. Tallet er ca km. eller 72 mia. km. Hvis transporten fordeles på transporttyper, ser det ud som vist på figuren. Det interessante er det meget store antal kørte km. i private biler, som samtidigt har den største -bidrag pr. km. Kategorien cykler har det mindste -bidrag pr. km. Der er derfor størst fordel ved at flytte transporten fra privat bil til cykel. Kategorien Andet dækker fx taxier, motorcykler mv., bidrag fra små varevogne, indenlandske skibe og fly. Lidt overraskende er det måske, at cyklens andel af persontransport-arbejdet er så begrænset. Selv en fordobling af kørte km. på cykel i stedet for i bil vil stadigt betyde, at -udslippet fra biler er voldsomt dominerende. Det er derfor af stor betydning at nedsætte -bidraget fra biltransporten. Et nyt initiativ med delebiler i Danmark sparede i 2007 et antal på 2,4 mio. transportkilometer, et lille, men spændende bidrag med en ide, som nu har bredt sig til over 30 lande i verden. fra vareforbruget Bidraget fra vareforbruget på 1,5 tons pr. person eller 8 mio. tons i alt er den mindste kategori af de tre nævnte, men løber alligevel op i et bidrag tæt på bidraget fra transporten. Fordeling mellem forskellige slags forbrug er vist på figuren. Interessant er det, at den største udledning kommer fra vores forbrug af fødevarer. Vi vil senere i kapitel 6 se på, hvordan -bidraget er for forskellige typer af fødevarer. Kategorien Andet dækker medicin, tobak, husholdningsredskaber mv. Tallene indregner -udslippet fra produktion og transport af importerede produkter. Udslippet fra produkternes såkaldte livscyklus-effekt er dog ikke regnet med i fuldt omfang. Det er ret indviklet at beregne livscyklus-effekten. Det vil sige, den fulde virkning på miljøet fra produktionen af en vare starter til produktet ender som affald med alle sideeffekter. Udledningen fra eksporterende virksomheder, offentlige institutioner og fra varer som ikke bruges i husholdningen, fx industriudstyr: produktionsmidler, maskiner og infrastruktur er heller ikke medregnet. Disse bidrag indgår i -udslippet på 9,6 tons pr. indbygger, men altså ikke i de 6 tons som et individ selv er ansvarlig for. Bruger vi vores indflydelse? Som det kan ses af tallene i det foregående, har vores daglige handlinger stor betydning for, hvordan -forbruget udvikler sig. Der er næppe tvivl om, at vi allerede har gjort en indsats for at nedbringe -udslippet. Det vurderer vi ud fra de tal, som er relateret til den økonomiske udvikling. Vores bruttonational-produkt er steget med 70 % siden 1990, mens -udslippet er nogenlunde det samme som i Men vi har jo lovet i Kyoto aftalen mellem verdens lande at nedbringe -udslippet med 21 %. Det er ikke sket, og vi har oven i købet oplevet en stigning på 3 % sidste år. Indholdet af og andre drivhusgasser er i dag langt over det niveau, som i de seneste år har været det naturlige. Mængden af er 35 % højere end inden industrialiseringen, og mængden af metan er mere end fordoblet. Der skal altså gøres noget radikalt eller efter vores opfattelse nærmest revolutionerende for at ændre situationen. Det ses af de globale konsekvenser, som kort er ridset op i det følgende. For en mere fuldstændig beskrivelse af konsekvenserne af den globale opvarmning henvises til publikationen Klima og livsstil (se litteraturfortegnelse). Konsekvenserne er synlige Mange steder på kloden kan man allerede konstatere, at vejret har ændret sig. Nogle steder får man mere nedbør, end man har gjort før, mens man andre steder oplever højere temperaturer. Det er dog ikke nemt at skelne nøjagtigt mellem de klimatiske påvirkninger og de øvrige menneskeskabte påvirkninger af klodens kredsløb fx fra landbrug og infrastruktur. Ikke desto mindre konstaterer FN s Klimapanel, at de klimatiske påvirkninger har konsekvenser: Den menneskeskabte opvarmning globalt har haft mærkbar indflydelse på mange vejrsystemer, dyr og planter. Igennem de sidste 30 år har forskere indsamlet data om, hvordan en ændring af klimaet virker på vejrsystemer, dyr og planter. Ud af dataserier har knap vist ændringer, som er i tråd med, hvad man ville forvente fandt sted i takt med den globale opvarmning. Dette sammenfald mellem observerede og forventede ændringer skyldes med meget stor sandsynlighed ikke naturlige forhold. Også de arktiske områder med Grønland påvirkes mærkbart. Her er en ændring af klimaet mere markant end andre steder på kloden. Det viser en ny undersøgelse fra forsknings-stationen Zackenberg på Grønland. Mens foråret på kloden i gennemsnit er rykket fem dage frem per årti, så er foråret ved Zackenberg kommet 30 dage tidligere over de seneste ti år. Temperaturen i Arktis er over det seneste århundrede steget dobbelt så meget som for resten af kloden. Opvarmningen betyder, at is og sne smelter på en stadig større del af indlandsisens overflade. Det område hvorpå sne og is smelter er blevet 30 % større over de sidste 30 år. Det medfører dels øget afløb af smeltevand til havet, dels, at smeltevand siver ned gennem Grønland sveder Når forskerne skal forsøge at forudsige, hvad der vil ske i Arktis og Grønland, støder de ind i et problem. Man ved kun lidt, om hvad der foregår under isen. Der er dog de seneste år lavet flere målinger i kanten af indlandsisen, og der er ingen tvivl om, at gletsjerne trækker sig tilbage. Hvis isen smelter, kan det have vidtrækkende konsekvenser for både Grønland og resten af verden. Verdenshavene ville stige med 6 meter, hvis al isen smeltede. Den større mængde ferskvand, der flyder ud i det salte hav, kan få alvorlige følger for de havstrømme, der omspænder hele verden. Klimaændringer vil gå ud over Grønland og de arktiske områder. Selv om der ikke lever mange mennesker her, vil ændringen af klimaet dog få stor betydning for disse mennesker og deres hverdag. > 8 9<

6 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? I midten af dette århundrede forventes det, at våde områder bliver vådere og tørre områder vil tørre mere ud. isen. Her forårsager vandet, at isen flyder hurtigere på undergrunden og smelter hurtigere. Afsmeltningen fra indlandsisen medvirker til øget vandstand i verdenshavene. Den øgede afstrømning af ferskvand vil kunne påvirke havstrømmene og dermed fordelingen af varme på kloden. Udover øget smeltning fra gletschere og iskapper har mængden af havis været aftagende over de seneste årtier. Dette har betydning for, hvor stor en del af solens stråler, der reflekteres. Ved mindre refleksion af stråler sker der en øget opvarmning. Fremtidige globale konsekvenser I løbet af de seneste 100 år ( ) er temperaturen på jorden steget med 0,74 C. Til sammenligning var opvarmningen efter sidste istid globalt set på 4-7 C og den skete i løbet af ca år. En opvarmning der ifølge FN s klimapanel var ti gange langsommere, end den vi oplever i dag. De seneste 25 år er jordens temperatur steget med 0,18 ºC pr. årti, hvilket er over dobbelt så meget som for gennemsnittet over de seneste 100 år. I en af delrapporterne fra FN s Klimapanels Fjerde Hovedrapport, Konsekvenser og klimatilpasning, vurderes de fremtidige konsekvenser af en ændring af klimaet. Hvis udledningerne ikke begrænses vil en del af konsekvenserne være alvorlige for både mennesker, dyr og planter: I midten af dette århundrede forventes det, at våde områder bliver vådere og tørre områder vil tørre mere ud. Op mod en sjettedel af jordens befolkning forventes at få problemer med vandmangel, da vandforsyningen i mange regioner afhænger af vandressourcer som sne og is, der smelter % af klodens dyre- og plantearter risikerer udslettelse, hvis den globale middeltemperatur stiger mere end 1,5-2,5 C over 1990-niveauet. De fleste koraller forventes at blive bleget af en lokal opvarmning på 1 ºC, og de risikerer udslettelse ved en stigning over 2 ºC. Høstudbyttet vil falde i områder nær ækvator, og flere mennesker vil blive ramt af hungersnød. Når havene stiger, vil kysterne erodere, og en stor del af verdens befolkning i lavt liggende områder vil være i fare for oversvømmelser. Millioner af mennesker forventes at blive ramt af en række klimarelaterede følgesygdomme. Folkeligt engagement er nødvendigt Den vigtigste vej frem er at vi alle i vores adfærd og handlinger engagerer os i at nedbringe den halvdel af -udslippet på 6 tons, som vi selv har ansvaret for. Det kræver en høj grad af frivilligt folkeligt engagement. Og så er det vigtigt at der fra centralt hold tages hånd om den anden halvdel af drivhusgas udslippet på de andre 6 tons, som stammer fra virksomheder, institutioner m.fl. og som mest er afhængigt af centrale beslutninger og handlinger, som den enkelte har mindre indflydelse på eller ikke har et direkte ansvar for. Den hidtil utilstrækkelige indsats betyder efter vores opfattelse, at det er nødvendigt at supplere det frivillige engagement med regler, normer og tilskudsordninger. Det vil kunne hjælpe med til at nedbringe -udslippet i langt hurtigere takt end vi hidtil har set. Men også et sådant skridt vil der næppe være basis for, med mindre der i det mindste er en folkelig forståelse, vilje og engagement bag forsøget på at nedbringe -udslippet. I næste kapitel vil vi undersøge den viden, vi har, som handler om at skabe det nødvendige folkelige engagement i en bæredygtig udvikling til gavn for klimaet og den globale opvarmning. Som tidligere nævnt er dette ikke en nem sag, da de direkte og hurtige effekter af den globale opvarmning primært rammer et andet geografisk sted og i en anden tid. De fjerne konsekvenser kan risikere at gøre klima spørgsmålet til en slags intellektuel øvelse, som ikke er nærværende fysisk og økonomisk. Globale konsekvenser Det ligner en krig, og det er det også selvom de ikke er også udviklingen af parasitter i myggen, hvilket øger risikoen for overførsel af sygdomme. Det bliver sværere at soldater men ansatte i sundhedsvæsenet, der sprøjter gaderne i Calcutta for at bekæmpe hovedfjenden nemlig planlægge forebyggende foranstaltninger, da ændringer af Malariamyggen. De stigende temperaturer fremskynder klimaet medfører et uforudsigeligt regn-mønster. Foto: Donovan Wylie, Magnum gruppen > 10 11<

7 Kapitel 2. DEN FOLKELIGE DELTAGELSE Kapitel 2 DEN FOLKELIGE DELTAGELSE Jeppe Læssøe, lektor og Phd. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU Birgitte Hoffmann, lektor og Phd. DTU Annika Agger, lektor og Phd. RUC I kapitel 1 konkluderede vi, at det kræver en folkelig deltagelse grænsende til en folkebevægelse at nå de mål for klimaet og den globale opvarmning, som er nødvendige. Og så kræver det viden og indsigt at styrke den folkelige deltagelse. Kun få forskere har den nødvendige viden om aktivering og folkelig deltagelse i en bæredygtig udvikling. I den lille bog om Klima og livsstil fortæller vi om Bliss Browne fra Chicago, som med stor succes har været drivkraft i en bevægelse for at skabe et miljøvenligt Chicago. Men vi behøver ikke at gå så langt som til Chicago. Også på den hjemlige front er der forsket i folkelig deltagelse i bæredygtig udvikling. Tre spændende forskere, lektorer og Phd`er arbejder parallelt med emnet på hver deres universitet. Jeppe Læssøe, som er uddannet i en kombination af psykologi og miljø, arbejder med emnet på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) med tæt kobling til et nordisk perspektiv. Birgitte Hoffmann og Annika Agger arbejder tilsvarende på henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Roskilde Universitets Center (RUC) med de samme emner. De har alle været med til at evaluere og udvikle arbejdet med miljø og agenda 21 i de københavnske bydele. Inspireret af de 3 forskere vil vi i det følgende beskrive og gengive dele af deres arbejde med folkelig deltagelse i den bæredygtige udvikling. Dette stof er nok mest for de engagerede og aktive, som vil gøre noget godt for klimaet, som rækker lidt ud over deres egen personlige indsats. Råd om en personlig indsats fremgår af hæftet Klima & Livsstil og de sidste kapitler i dette hæfte. Læssøe, Agger og Hoffmann om den folkelige deltagelse Den folkelige deltagelse i kampen mod ændring af klimaet er en nødvendighed. Det ved vi, at alle de tre nævnte forskere er enige om. Rent faktisk er en række indsatser direkte afhængige af den folkelige adfærd: Husholdningernes energiforbrug, persontransporten og vareforbruget. Det er områder, som tilsammen står for halvdelen af den samlede udledning af drivhusgasser eller 6 tons af pr. indbygger pr. år. Det er derfor vigtigt, at den nyeste viden om aktivering og folkelig deltagelse bringes i spil. De traditionelle samfundsvidenskaber om adfærd og livsstil må træde i karakter og forholde sig til klima og den globale opvarmning. Der har tilsyneladende ikke været forsket meget i denne disciplin i Danmark. Det kræver et samarbejde på tværs mellem den samfundsvidenskabelige, humanistiske og tekniske forskning. Derfor er det spændende at sætte fokus på Jeppe Læssøe og den forskning og nye viden, der er skabt mellem ham, Annika Agger og Birgitte Hoffmann. Denne viden bør trækkes frem i lyset så kraftigt som muligt og så hurtigt det kan lade sig gøre. Det er forskere, som med deres tradition kan få afgørende betydning for at skabe et folkeligt engagement til gavn for klimaet. Vi forsøger en kort præsentation af en del af deres faglige profil i de følgende afsnit. Birgitte Hoffmann fra DTU (Fra tilskuer til deltager, 1999 m.fl.) peger på, at tekniske løsninger ikke kan stå alene. Inddragelse af borgerne er en nødvendighed for at nå en succesfuld bæredygtig udvikling. Det gælder ikke mindst for klimaet, som er afhængig af den enkelte borgeres daglige adfærd. Derved er borgernes aktive deltagelse en vigtig ressource og en stor værdi for en indsats. Annika Agger fra RUC (Demokrati og deltagelse, 2005 m.fl.) lægger vægt på samspil eller netværk mellem en række aktører. Det kan være borgeren, som er den helt afgørende ekspert, når det gælder beslutninger og handlinger i dagligdagen en slags hverdags-ekspert. Eller det kan være borgere, der er bredt engagerede og aktive i forhold til lokalområdets udvikling. Det er en slag aktivist-ekspert, som ofte har god kontakt med ansatte fra kommune eller institutioner. Som netværk er de af betydning for at kunne løfte kvaliteten af byens nedslidte kvarterer. Dermed er de også til gavn for klimaet med isolering af nedslidte boliger og renovering af trafikken. Jeppe Læssøe fra DPU (12 veje til fremme af den folkelige deltagelse, 2006 m.fl.) taler om fremme af den folkelige deltagelse. Læssøe ønsker at berige debatten om, hvordan den folkelige deltagelse i bæredygtig udvikling kan styrkes i de kommende år og hvordan en efteruddannelse kan medvirke hertil. Dilemma mellem egne og almene interesser Den folkelige deltagelse til gavn for klimaet er ikke uden udfordringer. Det rejser spørgsmålet om vores egne interesser på kort sigt i forhold til fremtidige generationers interesser, som af natur har en lang tidshorisont. Eller det kan være snævre geografiske interesser i et område, som er uberørt af klimaets udvikling, overfor interesser i fjerne områder som er hårdt ramt af ændringer af klimaet. Det gør den folkelige deltagelse i klimaudfordringen til en svær udfordring, hvor grundlæggende værdier er på spil. Det er lidt bredt sagt værdier om det komplicerede demokrati og den uforudsigelige samfundsudvikling til det mere personlige omkring egoisme og solidaritet. Det skal helst gå stærkt med at hente den nye viden jfr. overskriften Klima-revolution?. Vi er vante til i vores nordiske samfund at kunne tage et lille skridt ad gangen i en såkaldt evolutionær udvikling. Nu ser det ud til, at der er brug for drastiske skift i udviklingen i en hurtig takt altså mere hen imod en slags omvæltning eller revolutionerende udvikling er vi klar til det? Kan vi holde fast på de personlige og almene værdier, hvis der skal ske et hurtigt skift i vaner og handlinger? Det er værdier som lig- Bliss Browne Vi har kigget rundt i verden for at se, hvem der har sat noget i gang til gavn for miljøet. Hvem har kunnet skabe en forandring, som bygger på en viden om aktivering og folkelig deltagelse? Vores blik er faldet på Imagine Chicago projektet og projektleder Bliss Browne, som med stor succes har været drivkraft i en folkelig bevægelse for at skabe et miljøvenligt Chicago. Som forfatter, kampagneleder, præst og tidligere bankdirektør har Bliss Browne en erfaring, som Imagine Chicago bevægelsen har draget nytte af. Når bevægelsen har været så stor en succes, så skyldes det en særlig metode. Det er en metode med borgerinddragelse og brugerstyrede processer, som Bliss Browne har praktiseret. Initiativet til forandring kommer direkte fra borgerne i Chicago. Imagine Chicago støtter de tanker og ideer, de enkelte borgere har på hjerte. Bliss Browne ville sige, at der er masser af energi og udviklingskraft gemt i lokalsamfundet, som blot skal hentes frem. Processen indledes med at formulere en vision i stedet for at sætte fokus på formulering af et problem, som ellers er det normale, når man starter på et projekt. Ifølge Bliss Browne er det filosofien, at livet ikke er at betragte som et problem, men snarere som et mysterium to be embraced eller frit oversat at livet er et mysterium, som skal omfavnes og gribes. Det er kort fortalt et bud på en konstruktiv tilgang til at organisere udvikling og forandring (se en mere fyldig beskrivelse i hæftet Klima og Livsstil ). > 12 13<

8 Kapitel 2. DEN FOLKELIGE DELTAGELSE Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen/Schiller Miljøminister Connie Hedegaard omgivet af lederne for et en del af kampagnens partnere en lang række udvalgte organisationer og virksomheder, der aktivt støtter kampagnen med ressourcer og en bred buket af tiltag over hele landet. hed, demokratisk samfundssind, en moderne livsindstilling og hensynet til naturen. Og så er det den folkelige deltagelse i demokratiet. Denne deltagelse er grundlæggende for af skabe ejerskab og dermed et ansvar for en klimaindsats. På lokalt niveau, relativt tæt på folk, er der kommunerne, som er en stærk faktor i udviklingen af samfundet. Kommunerne har mulighed for at formidle en demokratisk dialog. Endnu mere decentralt og tæt på folk er der de lokale agenda 21 organisationer. Agenda 21 kan formidle arbejdet med en lokal udvikling. Det er en udvikling, der er baseret på et samspil mellem lokalområdets foreninger, organisationer eller borgergrupper på den ene side og det lokale offentlige system og professionelle på den anden side. Agenda 21 har som opgave at sætte en miljødagsorden for det 21. århundrede, som tager hensyn til sociale, kulturelle og økonomiske aspekter. Det kan kaldes en økologiske modernisering, som har karakter af et eksperiment eller et demokratisk laboratorium. En af udfordringerne er at være med til at udvikle demokratiet til at kunne løse problemerne med den globale opvarmning i samme takt som den hurtige materielle vækst. Hvilke skruer skal der drejes på, og hvad skal der fokuseres på? De relevante emner kan være: Åbenhed, mulighed for praktisk handling, samarbejde i fællesskab om lokale projekter. En forcering af lokale projekter kan skabe konflikter mellem aktørerne. Det er måske nødvendigt i større omfang end tidligere at kunne håndtere konflikter konstruktivt for at fremme en hurtig udvikling til gavn for klimaet. Den offentlige miljøindsats contra det personlige engagement. Et af spørgsmålene er, hvordan man kan styrke den offentlige indsats til fremme af folkelig deltagelse? Hvordan kan engagementet i en bæredygtig udvikling styrkes i de lokale områder? To begreber er centrale i denne diskussion, bæredygtig udvikling og lokal folkelig deltagelse: Bæredygtig udvikling er ifølge Brundtland kommissionen defineret i 1987 som at imødegå nutidens behov uden at gøre det på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at imødegå deres behov. Det kunne næppe forudses, at det med klimaets udvikling ville blive så aktuelt. Lokal folkelig deltagelse handler om at ændre noget ved lokale forhold. Det kan være i folks egen private bolig eller husholdning. Det kan også være i lokalområdet, eller det kan være i kommunen. Eller det kan række ud over det lokale geografiske område og handle om indkøb, eller hvad vi gør på arbejdspladsen. Lokal folkelig deltagelse går ofte hånd i hånd med folkeoplysning. En egentlig folkeoplysning kan have til formål at påvirke til en bestemt holdning eller bestemt adfærd: Det kan fx være et spørgsmål om ikke at køre bil under påvirkning af alkohol eller at omlægge vaner og adfærd til en klimavenlig livsstil. Som Hoffmann nævner, så kan den traditionsrige, danske folkeoplysning gives nyt liv med bæredygtighed som mål og indhold. Forskning og lokal udvikling bør spille sammen i en sådan udvikling. Økologien som et nyt fokusområde Styringen af miljøet har udviklet sig fra offentlig kontrol til egenkontrol af produktion og forbrug i et offensivt og forebyggende system. Med dette skift blev den hidtidige konflikt mellem miljøhensyn og økonomi vendt om til at blive et såkaldt win-win forhold ifølge Læssøe. Bæredygtig udvikling blev fra at være et problem gjort til lokomotivet, der kan være med til at drive den teknologiske og institutionelle udvikling fremad og bidrage til den økonomiske udvikling. Et par konkrete eksempler er produktionen af vindmøller, isolering, termostatventiler og energibesparende pumper. Dermed blev miljøbevægelse i historisk perspektiv ikke længere en modstander, men set som en allieret. Det folkelige engagement blev konstruktivt og vigtigt både på arbejdspladsen, i husholdningen og i lokalområdet. Vi tror, at den globale opvarmning og en indsats til gavn for klimaet fortsat vil kræve en folkelig indsats. Spændingerne mellem borgernes og kommunernes interesser skal bringes i spil. Vil der udvikle sig frugtbare konflikter? I en periode har udviklingen helt naturligt sat fokus på de nemme, synlige og økonomisk attraktive miljøvenlig projekter - også til gavn for klimaet. Det kan være små lokale projekter med besparelser i husholdningen eller de helt store projekter med overskudsvarme fra elværkerne. Projekter kan give en vigtig succesoplevelse i starten, men rummer en risiko for at processen går død, når de lavest hængende frugter er plukket, som Læssøe skriver. Når de rigtigt dyre projekter eller vores handlinger i det daglige skal ændres afgørende, så kommer prøvelsernes tid. Så udfordres det fælles samarbejde om praktiske handlinger. Det betyder, at strukturelle barrierer, konflikter mellem aktører og borgernes egne dilemmaer dukker op. Spændingerne mellem vores egne interesser og bæredygtighedens etiske fordring bliver synlige. Og så kan der opstå spændinger mellem borgernes interesser og de offentlige interesser. Et eksempel er planerne for den nødvendige udbygning med vindmøller. Det kan også være spændinger mellem lokalsamfundet og omverdenen, mellem høj og lavteknologi, mellem økologi og økonomi, mellem sociale mål og bæredygtighed. Vigtig er det, ikke at feje disse konflikter ind under gulvtæppet, men sørge for at de bliver taget op, debatteret og forsøgt løst. Vi tror, at en hurtig indsats til gavn for klimaet > 14 15<

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING

BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING BÆREDYGTIG UDVIKLING, MOTIVATION OG LÆRING Velux-fondens seminar 19. August 2014 Jeppe Læssøe Aarhus Universitet i Emdrup Uddannelse for bæredygtig udvikling Et verdensomspændende årti Ikke kun om miljø

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Risikostyring og sociale læreprocesser

Risikostyring og sociale læreprocesser Risikostyring og sociale læreprocesser Vækstfilosofi og forbrugersamfund er blevet en risikofaktor. Vores livsstil er en del af problemet. Livsstilsændring en del af løsningen. Ditlev Nissen Demokrati-

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere