et bud på en ny og klimavenlig livsstil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "et bud på en ny og klimavenlig livsstil"

Transkript

1 Af Jørgen Dahl Madsen et bud på en ny og klimavenlig livsstil

2 KLIMA-REVOLUTION? COLOFON RYVANG LOKALRÅD KLIMA-REVOLUTION? - et bud på en ny og klimavenlig livsstil Af Jørgen Dahl Madsen Agenda 21 Østerbro kontoret, Ryvang Lokalråd Det er tilladt at citere fra denne publikation, men eftertryk, kopiering eller anden brug må kun ske med forudgående tilladelse og kildeangivelse. Publikationen har modtaget økonomisk støtte fra: Energisparepuljen Dansk Energi Net. Tekst og bistand fra agendamedarbejderne Jesper Minor Hansen og Brian Hansen om Ny livsstil, - er det muligt? - afsnit 6. Simon Storgaard, ideudvikling. Katrine Dahl Madsen, gennemlæsning og kommentarer. Lay-out: Højland Design Fotos: Magnum Gruppen, Jørgen Dahl Madsen, Jørgen Højland, m. fl. Illustrationer: Højland Design Tryk: Top Tryk Grafisk Oplag 2008: 1800 ex. Med tak til formand for Ryvang Lokalråd, Torkil Groving, som har afsat tid til medvirken og støtte ved tilblivelsen af publikationen. Og en tak til de frivillige og aktive i Ryvang Lokalråds agendaarbejde og de mange Agenda 21 Østerbro medhjælpere, som undervejs har bidraget til events, skrivning af klimakontrakter og uddeling af gode råd om klimaet. Tak til centerleder Erik Jørgensen og medarbejdere i Agenda 21 Grøn Nørrebro for støtte og inspiration undervejs i projektet. Eksemplarer af denne publikation kan bestilles ved henvendelse til: Agenda 21 Østerbro kontoret, Ryvang Lokalråd. c/o JDMcom, Sustainable Kuhlausgade København Ø tlf.: eller Tidligere udgivelser: Klima og livsstil 2007 Brug solen 2007 Gør gården lidt grønnere 2007 Af Jørgen Dahl Madsen et bud på en ny og klimavenlig livsstil Miljøvenlig tryksag produceret på klorfrit papir og med vegetabilske trykfarver ISBN > 2 3<

3 FORORD INDHOLD FORORD FORORD...5 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU?... 6 Kapitel 2. DEN FOLKELIGE DELTAGELSE...12 Kapitel 3. KAMPAGNE MED FOLKELIG DELTAGELSE...24 Kapitel 4. DE LOKALE FORSØG PÅ FOLKELIG DELTAGELSE...32 Kapitel 5. FREM MOD COP 15 KLIMAMØDE I KØBENHAVN...42 Kapitel 6. NY LIVSSTIL ER DET MULIGT?...58 Kapitel 7. FOLKELIG DELTAGELSE OG BYENS STRUKTUR...70 Kapitel 8. KLIMA-REVOLUTION?...80 Der bliver kamp til stregen, når 190 lande i december 2009 skal forhandle rammerne for en fremtidig global klimaaftale på plads. En aftale der opstiller bindende, forpligtende mål for verdens samlede udledning af. Måske ved vi først i de allersidste minutter, hvorvidt verden vil bevæge sig eller ej. Og det er op ad bakke hele vejen. For det er en stor udfordring at få lande som USA, Kina og Indien til at trække i samme retning. Indien synes for eksempel ikke, at landet skal acceptere reduktionsmål for deres -udledning, når det ikke er Indien, men de gamle industri- og kolonilande, der især har bidraget til at skabe problemet med drivhuseffekten. Andre lande har andre begrundelser. Eksemplerne er mange. Kineserne har fx svært ved at forstå, hvorfor vi hele tiden taler om dem, når den enkelte kinesers udledning er så meget mindre end udledningen fra en borger i den vestlige verden. Der behøver dog ikke være en modsætning mellem øget velstand og et bæredygtigt klima. Det har vi vist i Danmark. I løbet af de sidste godt 30 år har vi haft en vækst på 75 % uden at det har betydet, at vi har øget energiforbruget. Det er lykkedes, fordi vi startede tidligt med at skrue ned for energiforbruget. Vi fik energimærket vores hårde hvidevarer, vi energimærker vores boliger, og 15 % af vores energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. Og så er der selvfølgelig USA, der sidder med en af de vigtigste nøgler til at indgå en international aftale. Meget rykker sig i USA i øjeblikket, selv om alt selvfølgelig ikke er på plads. Men der skal stadig ske mere. FN s klimapanel har slået fast, at klimaforandringerne med al tænkelig sandsynlighed er menneskeskabte. Og hvis ikke vi handler nu, vil konsekvenserne for kloden være uoprettelige. Vi politikere kan skabe rammerne for fremtidens samfund. Vi kan indgå internationale aftaler og sætte ambitiøse -mål. Men bliver politikernes beslutninger ikke bakket op af borgerne, bliver de nye mål utrolig svære og ufatteligt dyre at nå. Derfor er de små ting, som vi hver især kan gøre i vores hverdag uhyre vigtige. Med kampagnen Et ton mindre bliver der sat fokus på, hvad den enkelte dansker kan gøre i sin hverdag for at være med til at løse klimaproblemet. Og det behøver ikke kræve de store ændringer. Det kan fx være at vaske tøjet på 60 grader i stedet for 90. Huske at slukke på kontakten så computeren ikke står på stand-by hele natten. Eller man kan lade bilen stå, og snuppe cyklen i stedet. Fx sparer det næsten et kilo, hvis man lader bilen stå og i stedet cykler de halvanden kilometer til bageren. Derfor er det også så godt at høre, at der er så mange af jer, der rent faktisk gør en indsats. Som tager ansvar og handler derefter. Det bliver både bemærket og påskønnet fra min side. Connie Hedegaard Klima- og energiminister Vi har hele tiden vidst, at Danmark påtog sig en stor opgave ved at være vært ved klimakonferencen i Opgaven er enorm. Kun en ting kan jeg love: Den danske regering vil gøre, hvad der står i vores magt for at skabe markante fremskridt i forhold til en sand global aftale. I dette hæfte, kan du læse, hvad det er, der sker, med vores klima, og hvordan du kan bakke op om arbejdet frem mod en global aftale. > 4 5< God læselyst! Klima- og energiminister Connie Hedegaard Foto: Jakob Dall

4 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? Hvordan står det til med vores viden om klimaet sådan bredt set? Desværre er resultatet temmelig nedslående ifølge en undersøgelse på Østerbro. Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? Vi ved for lidt Ved udgivelsen af denne lille bog vil vi forsøge at gøre status. Ikke specielt en status for hvordan klimaet har det nu. Men måske mere en status for hvor vi er henne i vores bevidsthed og den mest elementære viden om vores eget bidrag til klodens opvarmning. Vi tror, at det er nødvendigt for os alle at vide noget mere om klima, drivhuseffekt og klodens opvarmning for at være top-motiverede til at yde en indsats. Det er efter vores mening en nødvendighed, at alle er med på at yde en indsats. Det fremgår af den kendsgerning, at halvdelen af vores 12 tons årlige udslip af drivhusgasser eller 6 tons hænger sammen med, hvad vi gør i hverdagen. Det kan være i det daglige med brug af energi i boligen, når vi transporterer os eller når vi køber ind. Men hvordan står det så til med vores viden om klimaet? Trist nok er resultatet meget nedslående. Det kan vi konkludere ud fra en lille undersøgelse af den konkrete viden om vores -udslip, som vi foretog på Østerbro i januar Det er åbenbart ikke lykkedes særligt godt for kampagner eller medier at videregive den mest elementære viden om vores -bidrag. Konklusionen er bekræftet af en større undersøgelse udført af Miljøministeriet (analyseinstituttet Zapera, oktober 2007, ud fra internet-interviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år). Kun en femtedel, eller med andre ord ca. 20 % af de adspurgte, kunne uden hjælp give en nogenlunde vurdering af, hvor meget hver enkelt dansker i gennemsnit udleder af om året. Betydeligt bedre står det dog til med viden om den landsdækkende kampagne Et ton mindre. Knapt halvdelen af de adspurgte havde hørt om kampagnen og cirka en tredjedel kunne med lidt hjælp fortælle, hvad kampagnen handler om. Det må siges at være en succes. Kun få var dog klar over, at Danmarks - udslip i 2006 var steget med 3 % i forhold til året før. Der var heller ikke mange som vidste, at vi har lovet at spare 21 % på -udslippet fra 1990 til Mange var overraskede over stigningen i -udslippet på de 3 % og gav udtryk for bekymring. Bedre ser det ikke ud på EU plan, hvor der i perioden fra 1990 til 2012 skulle spares 5 %. Det er ikke sket. Der har tværtimod været en stigning. Set på det lidt større plan for kloden som helhed ser det ikke bedre ud. Vi kan konstatere, at FN s scenarium med det højeste udslip af nu viser sig at være oversteget. For at forstå betydningen forsøger vi med lidt tal-gymnastik i det følgende. Det personlige -bidrag Der er en heftig debat om, hvor langt vi er kommet med at gøre noget for at mindske den globale opvarmning. Hvilke referencer har vi at forholde os til? Det flyver gennem luften med tal og beregninger. For Danmark er de mest præcise tal og de officielle tal med i den rapport som er sendt til FN s klimasekretariat i Den samlede udledning af i Danmark i 2005 var på 52 mio. tons, hvilket ikke umiddelbart er nemt at omsætte til en forståelig mængde. Omsat til en -udledning pr. indbygger svarer det til 9,6 tons (5,4 mio. indbyggere i Danmark i 2005, Denmark s National Inventory Report 2007). Men der er også andre drivhusgasser, som har konsekvenser for den globale opvarmning. Det er fx metan og lattergas. Tages disse med og omregnes til -effekt var udledningen på ca. 65 mio. tons. Det svarer til, at vi udleder 12,1 tons for hver dansker. I dette tal er medregnet det samlede udslip fra alle aktiviteter i Danmark inklusive fly og søtransport. Hvad har vi indflydelse på? En meget stor del af -bidraget har vi selv direkte indflydelse på. Det er den del, der kommer fra forbruget af el og varme derhjemme, transporten og forbruget af varer. Som nævnt er det halvdelen af drivhusgasserne, vi selv har indflydelse på. Det er et udslip på 6 tons for hver person. Her af er 2,5 tons fra el og varmeforbrug i hjemmet, 2 tons fra transporten og 1,5 tons fra forbruget af varer, som vist på figuren. Det er denne betydelige del, som er afhængig af, hvad vi gør i det daglige, som vi særligt vil se på i de følgende kapitler. fra boligen Det interessante ved tallene er, at energiforbruget i boligen er en virkelig stor - bidragsyder. Der udledes 7,5 tons alene fra forbrug af energi, hvis man regner med en familie på 3 personer i huset. En typisk familie vil have store muligheder for at mindske - bidraget fra energiforbruget. Både elektricitet, varme og varmt vand er taget med i beregningen. Beregningen er foretaget ved at tage tallet for det samlede elforbrug i landet og dele med en gennemsnitlig - faktor for hver produceret kwh. Denne faktor er ca. ½ kg pr. kwh. Som det kan ses af figuren, er varmens bidrag til -udslippet en betydelig faktor. Den største mulighed for besparelser i en familie er derfor at sætte varmeforbruget ned. Men kg pr. dansker årligt 100 meter Så meget udleder hver person i Danmark om året 1 kg fylder ca. 1 kubikmeter. (1x1x1 m.) Det vil sige, at kg svarer til et luftlag på 2 meters højde oven på en fodboldbane for hver eneste af de 5,4 millioner danskere. > 6 7< 64 meter 2 meter

5 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? Det største potentiale for besparelser i en familie er på varmeforbruget Også de arktiske områder i Grønland påvirkes mærkbart. Her er klimaændringerne mere markante end andre steder på kloden. Tons CO2 udledt pr. person pr. år. I alt 6 ton. Husholdningernes energiforbrug Persontransport Vareforbrug 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Tons CO2 udledt pr. person pr. år. I alt 2,5 ton. Varme Elektricitet 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Persontransport-arbejde pr. år. I alt 72,3 mia km. Cykler mv. Private biler Busser og rutebiler Tog Andet Mio. ton CO2 fra vareforbrug pr. år. I alt 8 mio. ton. Fødevarer Tøj Bolig og indretning Transportmidler Kommunikationsmidler Varige forbrugsgoder, fritid og kultur Hushjælp, service mv. Andet 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Kilde: Danmarks Statistik også elforbrugets bidrag er stort. Der er gode muligheder for at sætte -bidraget ned ved at sænke forbruget af el. fra transporten For transporten er det måske mest interessant at se, hvordan vi transporterer os. Hvor kommer det nævnte bidrag på 2,0 tons egentligt fra? Vores rejser udtrykkes ofte ved det såkaldte person-transport-arbejde, som er det antal kilometer alle personer i landet er blevet transporteret i årets løb. Det er rigtigt mange kilometer. Tallet er ca km. eller 72 mia. km. Hvis transporten fordeles på transporttyper, ser det ud som vist på figuren. Det interessante er det meget store antal kørte km. i private biler, som samtidigt har den største -bidrag pr. km. Kategorien cykler har det mindste -bidrag pr. km. Der er derfor størst fordel ved at flytte transporten fra privat bil til cykel. Kategorien Andet dækker fx taxier, motorcykler mv., bidrag fra små varevogne, indenlandske skibe og fly. Lidt overraskende er det måske, at cyklens andel af persontransport-arbejdet er så begrænset. Selv en fordobling af kørte km. på cykel i stedet for i bil vil stadigt betyde, at -udslippet fra biler er voldsomt dominerende. Det er derfor af stor betydning at nedsætte -bidraget fra biltransporten. Et nyt initiativ med delebiler i Danmark sparede i 2007 et antal på 2,4 mio. transportkilometer, et lille, men spændende bidrag med en ide, som nu har bredt sig til over 30 lande i verden. fra vareforbruget Bidraget fra vareforbruget på 1,5 tons pr. person eller 8 mio. tons i alt er den mindste kategori af de tre nævnte, men løber alligevel op i et bidrag tæt på bidraget fra transporten. Fordeling mellem forskellige slags forbrug er vist på figuren. Interessant er det, at den største udledning kommer fra vores forbrug af fødevarer. Vi vil senere i kapitel 6 se på, hvordan -bidraget er for forskellige typer af fødevarer. Kategorien Andet dækker medicin, tobak, husholdningsredskaber mv. Tallene indregner -udslippet fra produktion og transport af importerede produkter. Udslippet fra produkternes såkaldte livscyklus-effekt er dog ikke regnet med i fuldt omfang. Det er ret indviklet at beregne livscyklus-effekten. Det vil sige, den fulde virkning på miljøet fra produktionen af en vare starter til produktet ender som affald med alle sideeffekter. Udledningen fra eksporterende virksomheder, offentlige institutioner og fra varer som ikke bruges i husholdningen, fx industriudstyr: produktionsmidler, maskiner og infrastruktur er heller ikke medregnet. Disse bidrag indgår i -udslippet på 9,6 tons pr. indbygger, men altså ikke i de 6 tons som et individ selv er ansvarlig for. Bruger vi vores indflydelse? Som det kan ses af tallene i det foregående, har vores daglige handlinger stor betydning for, hvordan -forbruget udvikler sig. Der er næppe tvivl om, at vi allerede har gjort en indsats for at nedbringe -udslippet. Det vurderer vi ud fra de tal, som er relateret til den økonomiske udvikling. Vores bruttonational-produkt er steget med 70 % siden 1990, mens -udslippet er nogenlunde det samme som i Men vi har jo lovet i Kyoto aftalen mellem verdens lande at nedbringe -udslippet med 21 %. Det er ikke sket, og vi har oven i købet oplevet en stigning på 3 % sidste år. Indholdet af og andre drivhusgasser er i dag langt over det niveau, som i de seneste år har været det naturlige. Mængden af er 35 % højere end inden industrialiseringen, og mængden af metan er mere end fordoblet. Der skal altså gøres noget radikalt eller efter vores opfattelse nærmest revolutionerende for at ændre situationen. Det ses af de globale konsekvenser, som kort er ridset op i det følgende. For en mere fuldstændig beskrivelse af konsekvenserne af den globale opvarmning henvises til publikationen Klima og livsstil (se litteraturfortegnelse). Konsekvenserne er synlige Mange steder på kloden kan man allerede konstatere, at vejret har ændret sig. Nogle steder får man mere nedbør, end man har gjort før, mens man andre steder oplever højere temperaturer. Det er dog ikke nemt at skelne nøjagtigt mellem de klimatiske påvirkninger og de øvrige menneskeskabte påvirkninger af klodens kredsløb fx fra landbrug og infrastruktur. Ikke desto mindre konstaterer FN s Klimapanel, at de klimatiske påvirkninger har konsekvenser: Den menneskeskabte opvarmning globalt har haft mærkbar indflydelse på mange vejrsystemer, dyr og planter. Igennem de sidste 30 år har forskere indsamlet data om, hvordan en ændring af klimaet virker på vejrsystemer, dyr og planter. Ud af dataserier har knap vist ændringer, som er i tråd med, hvad man ville forvente fandt sted i takt med den globale opvarmning. Dette sammenfald mellem observerede og forventede ændringer skyldes med meget stor sandsynlighed ikke naturlige forhold. Også de arktiske områder med Grønland påvirkes mærkbart. Her er en ændring af klimaet mere markant end andre steder på kloden. Det viser en ny undersøgelse fra forsknings-stationen Zackenberg på Grønland. Mens foråret på kloden i gennemsnit er rykket fem dage frem per årti, så er foråret ved Zackenberg kommet 30 dage tidligere over de seneste ti år. Temperaturen i Arktis er over det seneste århundrede steget dobbelt så meget som for resten af kloden. Opvarmningen betyder, at is og sne smelter på en stadig større del af indlandsisens overflade. Det område hvorpå sne og is smelter er blevet 30 % større over de sidste 30 år. Det medfører dels øget afløb af smeltevand til havet, dels, at smeltevand siver ned gennem Grønland sveder Når forskerne skal forsøge at forudsige, hvad der vil ske i Arktis og Grønland, støder de ind i et problem. Man ved kun lidt, om hvad der foregår under isen. Der er dog de seneste år lavet flere målinger i kanten af indlandsisen, og der er ingen tvivl om, at gletsjerne trækker sig tilbage. Hvis isen smelter, kan det have vidtrækkende konsekvenser for både Grønland og resten af verden. Verdenshavene ville stige med 6 meter, hvis al isen smeltede. Den større mængde ferskvand, der flyder ud i det salte hav, kan få alvorlige følger for de havstrømme, der omspænder hele verden. Klimaændringer vil gå ud over Grønland og de arktiske områder. Selv om der ikke lever mange mennesker her, vil ændringen af klimaet dog få stor betydning for disse mennesker og deres hverdag. > 8 9<

6 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? I midten af dette århundrede forventes det, at våde områder bliver vådere og tørre områder vil tørre mere ud. isen. Her forårsager vandet, at isen flyder hurtigere på undergrunden og smelter hurtigere. Afsmeltningen fra indlandsisen medvirker til øget vandstand i verdenshavene. Den øgede afstrømning af ferskvand vil kunne påvirke havstrømmene og dermed fordelingen af varme på kloden. Udover øget smeltning fra gletschere og iskapper har mængden af havis været aftagende over de seneste årtier. Dette har betydning for, hvor stor en del af solens stråler, der reflekteres. Ved mindre refleksion af stråler sker der en øget opvarmning. Fremtidige globale konsekvenser I løbet af de seneste 100 år ( ) er temperaturen på jorden steget med 0,74 C. Til sammenligning var opvarmningen efter sidste istid globalt set på 4-7 C og den skete i løbet af ca år. En opvarmning der ifølge FN s klimapanel var ti gange langsommere, end den vi oplever i dag. De seneste 25 år er jordens temperatur steget med 0,18 ºC pr. årti, hvilket er over dobbelt så meget som for gennemsnittet over de seneste 100 år. I en af delrapporterne fra FN s Klimapanels Fjerde Hovedrapport, Konsekvenser og klimatilpasning, vurderes de fremtidige konsekvenser af en ændring af klimaet. Hvis udledningerne ikke begrænses vil en del af konsekvenserne være alvorlige for både mennesker, dyr og planter: I midten af dette århundrede forventes det, at våde områder bliver vådere og tørre områder vil tørre mere ud. Op mod en sjettedel af jordens befolkning forventes at få problemer med vandmangel, da vandforsyningen i mange regioner afhænger af vandressourcer som sne og is, der smelter % af klodens dyre- og plantearter risikerer udslettelse, hvis den globale middeltemperatur stiger mere end 1,5-2,5 C over 1990-niveauet. De fleste koraller forventes at blive bleget af en lokal opvarmning på 1 ºC, og de risikerer udslettelse ved en stigning over 2 ºC. Høstudbyttet vil falde i områder nær ækvator, og flere mennesker vil blive ramt af hungersnød. Når havene stiger, vil kysterne erodere, og en stor del af verdens befolkning i lavt liggende områder vil være i fare for oversvømmelser. Millioner af mennesker forventes at blive ramt af en række klimarelaterede følgesygdomme. Folkeligt engagement er nødvendigt Den vigtigste vej frem er at vi alle i vores adfærd og handlinger engagerer os i at nedbringe den halvdel af -udslippet på 6 tons, som vi selv har ansvaret for. Det kræver en høj grad af frivilligt folkeligt engagement. Og så er det vigtigt at der fra centralt hold tages hånd om den anden halvdel af drivhusgas udslippet på de andre 6 tons, som stammer fra virksomheder, institutioner m.fl. og som mest er afhængigt af centrale beslutninger og handlinger, som den enkelte har mindre indflydelse på eller ikke har et direkte ansvar for. Den hidtil utilstrækkelige indsats betyder efter vores opfattelse, at det er nødvendigt at supplere det frivillige engagement med regler, normer og tilskudsordninger. Det vil kunne hjælpe med til at nedbringe -udslippet i langt hurtigere takt end vi hidtil har set. Men også et sådant skridt vil der næppe være basis for, med mindre der i det mindste er en folkelig forståelse, vilje og engagement bag forsøget på at nedbringe -udslippet. I næste kapitel vil vi undersøge den viden, vi har, som handler om at skabe det nødvendige folkelige engagement i en bæredygtig udvikling til gavn for klimaet og den globale opvarmning. Som tidligere nævnt er dette ikke en nem sag, da de direkte og hurtige effekter af den globale opvarmning primært rammer et andet geografisk sted og i en anden tid. De fjerne konsekvenser kan risikere at gøre klima spørgsmålet til en slags intellektuel øvelse, som ikke er nærværende fysisk og økonomisk. Globale konsekvenser Det ligner en krig, og det er det også selvom de ikke er også udviklingen af parasitter i myggen, hvilket øger risikoen for overførsel af sygdomme. Det bliver sværere at soldater men ansatte i sundhedsvæsenet, der sprøjter gaderne i Calcutta for at bekæmpe hovedfjenden nemlig planlægge forebyggende foranstaltninger, da ændringer af Malariamyggen. De stigende temperaturer fremskynder klimaet medfører et uforudsigeligt regn-mønster. Foto: Donovan Wylie, Magnum gruppen > 10 11<

7 Kapitel 2. DEN FOLKELIGE DELTAGELSE Kapitel 2 DEN FOLKELIGE DELTAGELSE Jeppe Læssøe, lektor og Phd. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU Birgitte Hoffmann, lektor og Phd. DTU Annika Agger, lektor og Phd. RUC I kapitel 1 konkluderede vi, at det kræver en folkelig deltagelse grænsende til en folkebevægelse at nå de mål for klimaet og den globale opvarmning, som er nødvendige. Og så kræver det viden og indsigt at styrke den folkelige deltagelse. Kun få forskere har den nødvendige viden om aktivering og folkelig deltagelse i en bæredygtig udvikling. I den lille bog om Klima og livsstil fortæller vi om Bliss Browne fra Chicago, som med stor succes har været drivkraft i en bevægelse for at skabe et miljøvenligt Chicago. Men vi behøver ikke at gå så langt som til Chicago. Også på den hjemlige front er der forsket i folkelig deltagelse i bæredygtig udvikling. Tre spændende forskere, lektorer og Phd`er arbejder parallelt med emnet på hver deres universitet. Jeppe Læssøe, som er uddannet i en kombination af psykologi og miljø, arbejder med emnet på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) med tæt kobling til et nordisk perspektiv. Birgitte Hoffmann og Annika Agger arbejder tilsvarende på henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Roskilde Universitets Center (RUC) med de samme emner. De har alle været med til at evaluere og udvikle arbejdet med miljø og agenda 21 i de københavnske bydele. Inspireret af de 3 forskere vil vi i det følgende beskrive og gengive dele af deres arbejde med folkelig deltagelse i den bæredygtige udvikling. Dette stof er nok mest for de engagerede og aktive, som vil gøre noget godt for klimaet, som rækker lidt ud over deres egen personlige indsats. Råd om en personlig indsats fremgår af hæftet Klima & Livsstil og de sidste kapitler i dette hæfte. Læssøe, Agger og Hoffmann om den folkelige deltagelse Den folkelige deltagelse i kampen mod ændring af klimaet er en nødvendighed. Det ved vi, at alle de tre nævnte forskere er enige om. Rent faktisk er en række indsatser direkte afhængige af den folkelige adfærd: Husholdningernes energiforbrug, persontransporten og vareforbruget. Det er områder, som tilsammen står for halvdelen af den samlede udledning af drivhusgasser eller 6 tons af pr. indbygger pr. år. Det er derfor vigtigt, at den nyeste viden om aktivering og folkelig deltagelse bringes i spil. De traditionelle samfundsvidenskaber om adfærd og livsstil må træde i karakter og forholde sig til klima og den globale opvarmning. Der har tilsyneladende ikke været forsket meget i denne disciplin i Danmark. Det kræver et samarbejde på tværs mellem den samfundsvidenskabelige, humanistiske og tekniske forskning. Derfor er det spændende at sætte fokus på Jeppe Læssøe og den forskning og nye viden, der er skabt mellem ham, Annika Agger og Birgitte Hoffmann. Denne viden bør trækkes frem i lyset så kraftigt som muligt og så hurtigt det kan lade sig gøre. Det er forskere, som med deres tradition kan få afgørende betydning for at skabe et folkeligt engagement til gavn for klimaet. Vi forsøger en kort præsentation af en del af deres faglige profil i de følgende afsnit. Birgitte Hoffmann fra DTU (Fra tilskuer til deltager, 1999 m.fl.) peger på, at tekniske løsninger ikke kan stå alene. Inddragelse af borgerne er en nødvendighed for at nå en succesfuld bæredygtig udvikling. Det gælder ikke mindst for klimaet, som er afhængig af den enkelte borgeres daglige adfærd. Derved er borgernes aktive deltagelse en vigtig ressource og en stor værdi for en indsats. Annika Agger fra RUC (Demokrati og deltagelse, 2005 m.fl.) lægger vægt på samspil eller netværk mellem en række aktører. Det kan være borgeren, som er den helt afgørende ekspert, når det gælder beslutninger og handlinger i dagligdagen en slags hverdags-ekspert. Eller det kan være borgere, der er bredt engagerede og aktive i forhold til lokalområdets udvikling. Det er en slag aktivist-ekspert, som ofte har god kontakt med ansatte fra kommune eller institutioner. Som netværk er de af betydning for at kunne løfte kvaliteten af byens nedslidte kvarterer. Dermed er de også til gavn for klimaet med isolering af nedslidte boliger og renovering af trafikken. Jeppe Læssøe fra DPU (12 veje til fremme af den folkelige deltagelse, 2006 m.fl.) taler om fremme af den folkelige deltagelse. Læssøe ønsker at berige debatten om, hvordan den folkelige deltagelse i bæredygtig udvikling kan styrkes i de kommende år og hvordan en efteruddannelse kan medvirke hertil. Dilemma mellem egne og almene interesser Den folkelige deltagelse til gavn for klimaet er ikke uden udfordringer. Det rejser spørgsmålet om vores egne interesser på kort sigt i forhold til fremtidige generationers interesser, som af natur har en lang tidshorisont. Eller det kan være snævre geografiske interesser i et område, som er uberørt af klimaets udvikling, overfor interesser i fjerne områder som er hårdt ramt af ændringer af klimaet. Det gør den folkelige deltagelse i klimaudfordringen til en svær udfordring, hvor grundlæggende værdier er på spil. Det er lidt bredt sagt værdier om det komplicerede demokrati og den uforudsigelige samfundsudvikling til det mere personlige omkring egoisme og solidaritet. Det skal helst gå stærkt med at hente den nye viden jfr. overskriften Klima-revolution?. Vi er vante til i vores nordiske samfund at kunne tage et lille skridt ad gangen i en såkaldt evolutionær udvikling. Nu ser det ud til, at der er brug for drastiske skift i udviklingen i en hurtig takt altså mere hen imod en slags omvæltning eller revolutionerende udvikling er vi klar til det? Kan vi holde fast på de personlige og almene værdier, hvis der skal ske et hurtigt skift i vaner og handlinger? Det er værdier som lig- Bliss Browne Vi har kigget rundt i verden for at se, hvem der har sat noget i gang til gavn for miljøet. Hvem har kunnet skabe en forandring, som bygger på en viden om aktivering og folkelig deltagelse? Vores blik er faldet på Imagine Chicago projektet og projektleder Bliss Browne, som med stor succes har været drivkraft i en folkelig bevægelse for at skabe et miljøvenligt Chicago. Som forfatter, kampagneleder, præst og tidligere bankdirektør har Bliss Browne en erfaring, som Imagine Chicago bevægelsen har draget nytte af. Når bevægelsen har været så stor en succes, så skyldes det en særlig metode. Det er en metode med borgerinddragelse og brugerstyrede processer, som Bliss Browne har praktiseret. Initiativet til forandring kommer direkte fra borgerne i Chicago. Imagine Chicago støtter de tanker og ideer, de enkelte borgere har på hjerte. Bliss Browne ville sige, at der er masser af energi og udviklingskraft gemt i lokalsamfundet, som blot skal hentes frem. Processen indledes med at formulere en vision i stedet for at sætte fokus på formulering af et problem, som ellers er det normale, når man starter på et projekt. Ifølge Bliss Browne er det filosofien, at livet ikke er at betragte som et problem, men snarere som et mysterium to be embraced eller frit oversat at livet er et mysterium, som skal omfavnes og gribes. Det er kort fortalt et bud på en konstruktiv tilgang til at organisere udvikling og forandring (se en mere fyldig beskrivelse i hæftet Klima og Livsstil ). > 12 13<

8 Kapitel 2. DEN FOLKELIGE DELTAGELSE Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen/Schiller Miljøminister Connie Hedegaard omgivet af lederne for et en del af kampagnens partnere en lang række udvalgte organisationer og virksomheder, der aktivt støtter kampagnen med ressourcer og en bred buket af tiltag over hele landet. hed, demokratisk samfundssind, en moderne livsindstilling og hensynet til naturen. Og så er det den folkelige deltagelse i demokratiet. Denne deltagelse er grundlæggende for af skabe ejerskab og dermed et ansvar for en klimaindsats. På lokalt niveau, relativt tæt på folk, er der kommunerne, som er en stærk faktor i udviklingen af samfundet. Kommunerne har mulighed for at formidle en demokratisk dialog. Endnu mere decentralt og tæt på folk er der de lokale agenda 21 organisationer. Agenda 21 kan formidle arbejdet med en lokal udvikling. Det er en udvikling, der er baseret på et samspil mellem lokalområdets foreninger, organisationer eller borgergrupper på den ene side og det lokale offentlige system og professionelle på den anden side. Agenda 21 har som opgave at sætte en miljødagsorden for det 21. århundrede, som tager hensyn til sociale, kulturelle og økonomiske aspekter. Det kan kaldes en økologiske modernisering, som har karakter af et eksperiment eller et demokratisk laboratorium. En af udfordringerne er at være med til at udvikle demokratiet til at kunne løse problemerne med den globale opvarmning i samme takt som den hurtige materielle vækst. Hvilke skruer skal der drejes på, og hvad skal der fokuseres på? De relevante emner kan være: Åbenhed, mulighed for praktisk handling, samarbejde i fællesskab om lokale projekter. En forcering af lokale projekter kan skabe konflikter mellem aktørerne. Det er måske nødvendigt i større omfang end tidligere at kunne håndtere konflikter konstruktivt for at fremme en hurtig udvikling til gavn for klimaet. Den offentlige miljøindsats contra det personlige engagement. Et af spørgsmålene er, hvordan man kan styrke den offentlige indsats til fremme af folkelig deltagelse? Hvordan kan engagementet i en bæredygtig udvikling styrkes i de lokale områder? To begreber er centrale i denne diskussion, bæredygtig udvikling og lokal folkelig deltagelse: Bæredygtig udvikling er ifølge Brundtland kommissionen defineret i 1987 som at imødegå nutidens behov uden at gøre det på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at imødegå deres behov. Det kunne næppe forudses, at det med klimaets udvikling ville blive så aktuelt. Lokal folkelig deltagelse handler om at ændre noget ved lokale forhold. Det kan være i folks egen private bolig eller husholdning. Det kan også være i lokalområdet, eller det kan være i kommunen. Eller det kan række ud over det lokale geografiske område og handle om indkøb, eller hvad vi gør på arbejdspladsen. Lokal folkelig deltagelse går ofte hånd i hånd med folkeoplysning. En egentlig folkeoplysning kan have til formål at påvirke til en bestemt holdning eller bestemt adfærd: Det kan fx være et spørgsmål om ikke at køre bil under påvirkning af alkohol eller at omlægge vaner og adfærd til en klimavenlig livsstil. Som Hoffmann nævner, så kan den traditionsrige, danske folkeoplysning gives nyt liv med bæredygtighed som mål og indhold. Forskning og lokal udvikling bør spille sammen i en sådan udvikling. Økologien som et nyt fokusområde Styringen af miljøet har udviklet sig fra offentlig kontrol til egenkontrol af produktion og forbrug i et offensivt og forebyggende system. Med dette skift blev den hidtidige konflikt mellem miljøhensyn og økonomi vendt om til at blive et såkaldt win-win forhold ifølge Læssøe. Bæredygtig udvikling blev fra at være et problem gjort til lokomotivet, der kan være med til at drive den teknologiske og institutionelle udvikling fremad og bidrage til den økonomiske udvikling. Et par konkrete eksempler er produktionen af vindmøller, isolering, termostatventiler og energibesparende pumper. Dermed blev miljøbevægelse i historisk perspektiv ikke længere en modstander, men set som en allieret. Det folkelige engagement blev konstruktivt og vigtigt både på arbejdspladsen, i husholdningen og i lokalområdet. Vi tror, at den globale opvarmning og en indsats til gavn for klimaet fortsat vil kræve en folkelig indsats. Spændingerne mellem borgernes og kommunernes interesser skal bringes i spil. Vil der udvikle sig frugtbare konflikter? I en periode har udviklingen helt naturligt sat fokus på de nemme, synlige og økonomisk attraktive miljøvenlig projekter - også til gavn for klimaet. Det kan være små lokale projekter med besparelser i husholdningen eller de helt store projekter med overskudsvarme fra elværkerne. Projekter kan give en vigtig succesoplevelse i starten, men rummer en risiko for at processen går død, når de lavest hængende frugter er plukket, som Læssøe skriver. Når de rigtigt dyre projekter eller vores handlinger i det daglige skal ændres afgørende, så kommer prøvelsernes tid. Så udfordres det fælles samarbejde om praktiske handlinger. Det betyder, at strukturelle barrierer, konflikter mellem aktører og borgernes egne dilemmaer dukker op. Spændingerne mellem vores egne interesser og bæredygtighedens etiske fordring bliver synlige. Og så kan der opstå spændinger mellem borgernes interesser og de offentlige interesser. Et eksempel er planerne for den nødvendige udbygning med vindmøller. Det kan også være spændinger mellem lokalsamfundet og omverdenen, mellem høj og lavteknologi, mellem økologi og økonomi, mellem sociale mål og bæredygtighed. Vigtig er det, ikke at feje disse konflikter ind under gulvtæppet, men sørge for at de bliver taget op, debatteret og forsøgt løst. Vi tror, at en hurtig indsats til gavn for klimaet > 14 15<

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed. Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren

Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed. Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren Partnerskab mellem borgere og kommune om klimaansvarlighed Guldager i mål med 1 ton mindre end gennemsnitsdanskeren Januar 2007: Vi satte et mål I januar 2007 besluttede Esbjerg Kommune og borgerne i Guldager

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere