et bud på en ny og klimavenlig livsstil
|
|
- Thorvald Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Jørgen Dahl Madsen et bud på en ny og klimavenlig livsstil
2 KLIMA-REVOLUTION? COLOFON RYVANG LOKALRÅD KLIMA-REVOLUTION? - et bud på en ny og klimavenlig livsstil Af Jørgen Dahl Madsen dahlmadsen@gmail.com Agenda 21 Østerbro kontoret, Ryvang Lokalråd Det er tilladt at citere fra denne publikation, men eftertryk, kopiering eller anden brug må kun ske med forudgående tilladelse og kildeangivelse. Publikationen har modtaget økonomisk støtte fra: Energisparepuljen Dansk Energi Net. Tekst og bistand fra agendamedarbejderne Jesper Minor Hansen og Brian Hansen om Ny livsstil, - er det muligt? - afsnit 6. Simon Storgaard, ideudvikling. Katrine Dahl Madsen, gennemlæsning og kommentarer. Lay-out: Højland Design Fotos: Magnum Gruppen, Jørgen Dahl Madsen, Jørgen Højland, m. fl. Illustrationer: Højland Design Tryk: Top Tryk Grafisk Oplag 2008: 1800 ex. Med tak til formand for Ryvang Lokalråd, Torkil Groving, som har afsat tid til medvirken og støtte ved tilblivelsen af publikationen. Og en tak til de frivillige og aktive i Ryvang Lokalråds agendaarbejde og de mange Agenda 21 Østerbro medhjælpere, som undervejs har bidraget til events, skrivning af klimakontrakter og uddeling af gode råd om klimaet. Tak til centerleder Erik Jørgensen og medarbejdere i Agenda 21 Grøn Nørrebro for støtte og inspiration undervejs i projektet. Eksemplarer af denne publikation kan bestilles ved henvendelse til: Agenda 21 Østerbro kontoret, Ryvang Lokalråd. c/o JDMcom, Sustainable Kuhlausgade København Ø tlf.: eller Tidligere udgivelser: Klima og livsstil 2007 Brug solen 2007 Gør gården lidt grønnere 2007 Af Jørgen Dahl Madsen et bud på en ny og klimavenlig livsstil Miljøvenlig tryksag produceret på klorfrit papir og med vegetabilske trykfarver ISBN > 2 3<
3 FORORD INDHOLD FORORD FORORD...5 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU?... 6 Kapitel 2. DEN FOLKELIGE DELTAGELSE...12 Kapitel 3. KAMPAGNE MED FOLKELIG DELTAGELSE...24 Kapitel 4. DE LOKALE FORSØG PÅ FOLKELIG DELTAGELSE...32 Kapitel 5. FREM MOD COP 15 KLIMAMØDE I KØBENHAVN...42 Kapitel 6. NY LIVSSTIL ER DET MULIGT?...58 Kapitel 7. FOLKELIG DELTAGELSE OG BYENS STRUKTUR...70 Kapitel 8. KLIMA-REVOLUTION?...80 Der bliver kamp til stregen, når 190 lande i december 2009 skal forhandle rammerne for en fremtidig global klimaaftale på plads. En aftale der opstiller bindende, forpligtende mål for verdens samlede udledning af. Måske ved vi først i de allersidste minutter, hvorvidt verden vil bevæge sig eller ej. Og det er op ad bakke hele vejen. For det er en stor udfordring at få lande som USA, Kina og Indien til at trække i samme retning. Indien synes for eksempel ikke, at landet skal acceptere reduktionsmål for deres -udledning, når det ikke er Indien, men de gamle industri- og kolonilande, der især har bidraget til at skabe problemet med drivhuseffekten. Andre lande har andre begrundelser. Eksemplerne er mange. Kineserne har fx svært ved at forstå, hvorfor vi hele tiden taler om dem, når den enkelte kinesers udledning er så meget mindre end udledningen fra en borger i den vestlige verden. Der behøver dog ikke være en modsætning mellem øget velstand og et bæredygtigt klima. Det har vi vist i Danmark. I løbet af de sidste godt 30 år har vi haft en vækst på 75 % uden at det har betydet, at vi har øget energiforbruget. Det er lykkedes, fordi vi startede tidligt med at skrue ned for energiforbruget. Vi fik energimærket vores hårde hvidevarer, vi energimærker vores boliger, og 15 % af vores energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder. Og så er der selvfølgelig USA, der sidder med en af de vigtigste nøgler til at indgå en international aftale. Meget rykker sig i USA i øjeblikket, selv om alt selvfølgelig ikke er på plads. Men der skal stadig ske mere. FN s klimapanel har slået fast, at klimaforandringerne med al tænkelig sandsynlighed er menneskeskabte. Og hvis ikke vi handler nu, vil konsekvenserne for kloden være uoprettelige. Vi politikere kan skabe rammerne for fremtidens samfund. Vi kan indgå internationale aftaler og sætte ambitiøse -mål. Men bliver politikernes beslutninger ikke bakket op af borgerne, bliver de nye mål utrolig svære og ufatteligt dyre at nå. Derfor er de små ting, som vi hver især kan gøre i vores hverdag uhyre vigtige. Med kampagnen Et ton mindre bliver der sat fokus på, hvad den enkelte dansker kan gøre i sin hverdag for at være med til at løse klimaproblemet. Og det behøver ikke kræve de store ændringer. Det kan fx være at vaske tøjet på 60 grader i stedet for 90. Huske at slukke på kontakten så computeren ikke står på stand-by hele natten. Eller man kan lade bilen stå, og snuppe cyklen i stedet. Fx sparer det næsten et kilo, hvis man lader bilen stå og i stedet cykler de halvanden kilometer til bageren. Derfor er det også så godt at høre, at der er så mange af jer, der rent faktisk gør en indsats. Som tager ansvar og handler derefter. Det bliver både bemærket og påskønnet fra min side. Connie Hedegaard Klima- og energiminister Vi har hele tiden vidst, at Danmark påtog sig en stor opgave ved at være vært ved klimakonferencen i Opgaven er enorm. Kun en ting kan jeg love: Den danske regering vil gøre, hvad der står i vores magt for at skabe markante fremskridt i forhold til en sand global aftale. I dette hæfte, kan du læse, hvad det er, der sker, med vores klima, og hvordan du kan bakke op om arbejdet frem mod en global aftale. > 4 5< God læselyst! Klima- og energiminister Connie Hedegaard Foto: Jakob Dall
4 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? Hvordan står det til med vores viden om klimaet sådan bredt set? Desværre er resultatet temmelig nedslående ifølge en undersøgelse på Østerbro. Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? Vi ved for lidt Ved udgivelsen af denne lille bog vil vi forsøge at gøre status. Ikke specielt en status for hvordan klimaet har det nu. Men måske mere en status for hvor vi er henne i vores bevidsthed og den mest elementære viden om vores eget bidrag til klodens opvarmning. Vi tror, at det er nødvendigt for os alle at vide noget mere om klima, drivhuseffekt og klodens opvarmning for at være top-motiverede til at yde en indsats. Det er efter vores mening en nødvendighed, at alle er med på at yde en indsats. Det fremgår af den kendsgerning, at halvdelen af vores 12 tons årlige udslip af drivhusgasser eller 6 tons hænger sammen med, hvad vi gør i hverdagen. Det kan være i det daglige med brug af energi i boligen, når vi transporterer os eller når vi køber ind. Men hvordan står det så til med vores viden om klimaet? Trist nok er resultatet meget nedslående. Det kan vi konkludere ud fra en lille undersøgelse af den konkrete viden om vores -udslip, som vi foretog på Østerbro i januar Det er åbenbart ikke lykkedes særligt godt for kampagner eller medier at videregive den mest elementære viden om vores -bidrag. Konklusionen er bekræftet af en større undersøgelse udført af Miljøministeriet (analyseinstituttet Zapera, oktober 2007, ud fra internet-interviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år). Kun en femtedel, eller med andre ord ca. 20 % af de adspurgte, kunne uden hjælp give en nogenlunde vurdering af, hvor meget hver enkelt dansker i gennemsnit udleder af om året. Betydeligt bedre står det dog til med viden om den landsdækkende kampagne Et ton mindre. Knapt halvdelen af de adspurgte havde hørt om kampagnen og cirka en tredjedel kunne med lidt hjælp fortælle, hvad kampagnen handler om. Det må siges at være en succes. Kun få var dog klar over, at Danmarks - udslip i 2006 var steget med 3 % i forhold til året før. Der var heller ikke mange som vidste, at vi har lovet at spare 21 % på -udslippet fra 1990 til Mange var overraskede over stigningen i -udslippet på de 3 % og gav udtryk for bekymring. Bedre ser det ikke ud på EU plan, hvor der i perioden fra 1990 til 2012 skulle spares 5 %. Det er ikke sket. Der har tværtimod været en stigning. Set på det lidt større plan for kloden som helhed ser det ikke bedre ud. Vi kan konstatere, at FN s scenarium med det højeste udslip af nu viser sig at være oversteget. For at forstå betydningen forsøger vi med lidt tal-gymnastik i det følgende. Det personlige -bidrag Der er en heftig debat om, hvor langt vi er kommet med at gøre noget for at mindske den globale opvarmning. Hvilke referencer har vi at forholde os til? Det flyver gennem luften med tal og beregninger. For Danmark er de mest præcise tal og de officielle tal med i den rapport som er sendt til FN s klimasekretariat i Den samlede udledning af i Danmark i 2005 var på 52 mio. tons, hvilket ikke umiddelbart er nemt at omsætte til en forståelig mængde. Omsat til en -udledning pr. indbygger svarer det til 9,6 tons (5,4 mio. indbyggere i Danmark i 2005, Denmark s National Inventory Report 2007). Men der er også andre drivhusgasser, som har konsekvenser for den globale opvarmning. Det er fx metan og lattergas. Tages disse med og omregnes til -effekt var udledningen på ca. 65 mio. tons. Det svarer til, at vi udleder 12,1 tons for hver dansker. I dette tal er medregnet det samlede udslip fra alle aktiviteter i Danmark inklusive fly og søtransport. Hvad har vi indflydelse på? En meget stor del af -bidraget har vi selv direkte indflydelse på. Det er den del, der kommer fra forbruget af el og varme derhjemme, transporten og forbruget af varer. Som nævnt er det halvdelen af drivhusgasserne, vi selv har indflydelse på. Det er et udslip på 6 tons for hver person. Her af er 2,5 tons fra el og varmeforbrug i hjemmet, 2 tons fra transporten og 1,5 tons fra forbruget af varer, som vist på figuren. Det er denne betydelige del, som er afhængig af, hvad vi gør i det daglige, som vi særligt vil se på i de følgende kapitler. fra boligen Det interessante ved tallene er, at energiforbruget i boligen er en virkelig stor - bidragsyder. Der udledes 7,5 tons alene fra forbrug af energi, hvis man regner med en familie på 3 personer i huset. En typisk familie vil have store muligheder for at mindske - bidraget fra energiforbruget. Både elektricitet, varme og varmt vand er taget med i beregningen. Beregningen er foretaget ved at tage tallet for det samlede elforbrug i landet og dele med en gennemsnitlig - faktor for hver produceret kwh. Denne faktor er ca. ½ kg pr. kwh. Som det kan ses af figuren, er varmens bidrag til -udslippet en betydelig faktor. Den største mulighed for besparelser i en familie er derfor at sætte varmeforbruget ned. Men kg pr. dansker årligt 100 meter Så meget udleder hver person i Danmark om året 1 kg fylder ca. 1 kubikmeter. (1x1x1 m.) Det vil sige, at kg svarer til et luftlag på 2 meters højde oven på en fodboldbane for hver eneste af de 5,4 millioner danskere. > 6 7< 64 meter 2 meter
5 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? Det største potentiale for besparelser i en familie er på varmeforbruget Også de arktiske områder i Grønland påvirkes mærkbart. Her er klimaændringerne mere markante end andre steder på kloden. Tons CO2 udledt pr. person pr. år. I alt 6 ton. Husholdningernes energiforbrug Persontransport Vareforbrug 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Tons CO2 udledt pr. person pr. år. I alt 2,5 ton. Varme Elektricitet 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Persontransport-arbejde pr. år. I alt 72,3 mia km. Cykler mv. Private biler Busser og rutebiler Tog Andet Mio. ton CO2 fra vareforbrug pr. år. I alt 8 mio. ton. Fødevarer Tøj Bolig og indretning Transportmidler Kommunikationsmidler Varige forbrugsgoder, fritid og kultur Hushjælp, service mv. Andet 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Kilde: Danmarks Statistik også elforbrugets bidrag er stort. Der er gode muligheder for at sætte -bidraget ned ved at sænke forbruget af el. fra transporten For transporten er det måske mest interessant at se, hvordan vi transporterer os. Hvor kommer det nævnte bidrag på 2,0 tons egentligt fra? Vores rejser udtrykkes ofte ved det såkaldte person-transport-arbejde, som er det antal kilometer alle personer i landet er blevet transporteret i årets løb. Det er rigtigt mange kilometer. Tallet er ca km. eller 72 mia. km. Hvis transporten fordeles på transporttyper, ser det ud som vist på figuren. Det interessante er det meget store antal kørte km. i private biler, som samtidigt har den største -bidrag pr. km. Kategorien cykler har det mindste -bidrag pr. km. Der er derfor størst fordel ved at flytte transporten fra privat bil til cykel. Kategorien Andet dækker fx taxier, motorcykler mv., bidrag fra små varevogne, indenlandske skibe og fly. Lidt overraskende er det måske, at cyklens andel af persontransport-arbejdet er så begrænset. Selv en fordobling af kørte km. på cykel i stedet for i bil vil stadigt betyde, at -udslippet fra biler er voldsomt dominerende. Det er derfor af stor betydning at nedsætte -bidraget fra biltransporten. Et nyt initiativ med delebiler i Danmark sparede i 2007 et antal på 2,4 mio. transportkilometer, et lille, men spændende bidrag med en ide, som nu har bredt sig til over 30 lande i verden. fra vareforbruget Bidraget fra vareforbruget på 1,5 tons pr. person eller 8 mio. tons i alt er den mindste kategori af de tre nævnte, men løber alligevel op i et bidrag tæt på bidraget fra transporten. Fordeling mellem forskellige slags forbrug er vist på figuren. Interessant er det, at den største udledning kommer fra vores forbrug af fødevarer. Vi vil senere i kapitel 6 se på, hvordan -bidraget er for forskellige typer af fødevarer. Kategorien Andet dækker medicin, tobak, husholdningsredskaber mv. Tallene indregner -udslippet fra produktion og transport af importerede produkter. Udslippet fra produkternes såkaldte livscyklus-effekt er dog ikke regnet med i fuldt omfang. Det er ret indviklet at beregne livscyklus-effekten. Det vil sige, den fulde virkning på miljøet fra produktionen af en vare starter til produktet ender som affald med alle sideeffekter. Udledningen fra eksporterende virksomheder, offentlige institutioner og fra varer som ikke bruges i husholdningen, fx industriudstyr: produktionsmidler, maskiner og infrastruktur er heller ikke medregnet. Disse bidrag indgår i -udslippet på 9,6 tons pr. indbygger, men altså ikke i de 6 tons som et individ selv er ansvarlig for. Bruger vi vores indflydelse? Som det kan ses af tallene i det foregående, har vores daglige handlinger stor betydning for, hvordan -forbruget udvikler sig. Der er næppe tvivl om, at vi allerede har gjort en indsats for at nedbringe -udslippet. Det vurderer vi ud fra de tal, som er relateret til den økonomiske udvikling. Vores bruttonational-produkt er steget med 70 % siden 1990, mens -udslippet er nogenlunde det samme som i Men vi har jo lovet i Kyoto aftalen mellem verdens lande at nedbringe -udslippet med 21 %. Det er ikke sket, og vi har oven i købet oplevet en stigning på 3 % sidste år. Indholdet af og andre drivhusgasser er i dag langt over det niveau, som i de seneste år har været det naturlige. Mængden af er 35 % højere end inden industrialiseringen, og mængden af metan er mere end fordoblet. Der skal altså gøres noget radikalt eller efter vores opfattelse nærmest revolutionerende for at ændre situationen. Det ses af de globale konsekvenser, som kort er ridset op i det følgende. For en mere fuldstændig beskrivelse af konsekvenserne af den globale opvarmning henvises til publikationen Klima og livsstil (se litteraturfortegnelse). Konsekvenserne er synlige Mange steder på kloden kan man allerede konstatere, at vejret har ændret sig. Nogle steder får man mere nedbør, end man har gjort før, mens man andre steder oplever højere temperaturer. Det er dog ikke nemt at skelne nøjagtigt mellem de klimatiske påvirkninger og de øvrige menneskeskabte påvirkninger af klodens kredsløb fx fra landbrug og infrastruktur. Ikke desto mindre konstaterer FN s Klimapanel, at de klimatiske påvirkninger har konsekvenser: Den menneskeskabte opvarmning globalt har haft mærkbar indflydelse på mange vejrsystemer, dyr og planter. Igennem de sidste 30 år har forskere indsamlet data om, hvordan en ændring af klimaet virker på vejrsystemer, dyr og planter. Ud af dataserier har knap vist ændringer, som er i tråd med, hvad man ville forvente fandt sted i takt med den globale opvarmning. Dette sammenfald mellem observerede og forventede ændringer skyldes med meget stor sandsynlighed ikke naturlige forhold. Også de arktiske områder med Grønland påvirkes mærkbart. Her er en ændring af klimaet mere markant end andre steder på kloden. Det viser en ny undersøgelse fra forsknings-stationen Zackenberg på Grønland. Mens foråret på kloden i gennemsnit er rykket fem dage frem per årti, så er foråret ved Zackenberg kommet 30 dage tidligere over de seneste ti år. Temperaturen i Arktis er over det seneste århundrede steget dobbelt så meget som for resten af kloden. Opvarmningen betyder, at is og sne smelter på en stadig større del af indlandsisens overflade. Det område hvorpå sne og is smelter er blevet 30 % større over de sidste 30 år. Det medfører dels øget afløb af smeltevand til havet, dels, at smeltevand siver ned gennem Grønland sveder Når forskerne skal forsøge at forudsige, hvad der vil ske i Arktis og Grønland, støder de ind i et problem. Man ved kun lidt, om hvad der foregår under isen. Der er dog de seneste år lavet flere målinger i kanten af indlandsisen, og der er ingen tvivl om, at gletsjerne trækker sig tilbage. Hvis isen smelter, kan det have vidtrækkende konsekvenser for både Grønland og resten af verden. Verdenshavene ville stige med 6 meter, hvis al isen smeltede. Den større mængde ferskvand, der flyder ud i det salte hav, kan få alvorlige følger for de havstrømme, der omspænder hele verden. Klimaændringer vil gå ud over Grønland og de arktiske områder. Selv om der ikke lever mange mennesker her, vil ændringen af klimaet dog få stor betydning for disse mennesker og deres hverdag. > 8 9<
6 Kapitel 1. HVOR STÅR VI NU? I midten af dette århundrede forventes det, at våde områder bliver vådere og tørre områder vil tørre mere ud. isen. Her forårsager vandet, at isen flyder hurtigere på undergrunden og smelter hurtigere. Afsmeltningen fra indlandsisen medvirker til øget vandstand i verdenshavene. Den øgede afstrømning af ferskvand vil kunne påvirke havstrømmene og dermed fordelingen af varme på kloden. Udover øget smeltning fra gletschere og iskapper har mængden af havis været aftagende over de seneste årtier. Dette har betydning for, hvor stor en del af solens stråler, der reflekteres. Ved mindre refleksion af stråler sker der en øget opvarmning. Fremtidige globale konsekvenser I løbet af de seneste 100 år ( ) er temperaturen på jorden steget med 0,74 C. Til sammenligning var opvarmningen efter sidste istid globalt set på 4-7 C og den skete i løbet af ca år. En opvarmning der ifølge FN s klimapanel var ti gange langsommere, end den vi oplever i dag. De seneste 25 år er jordens temperatur steget med 0,18 ºC pr. årti, hvilket er over dobbelt så meget som for gennemsnittet over de seneste 100 år. I en af delrapporterne fra FN s Klimapanels Fjerde Hovedrapport, Konsekvenser og klimatilpasning, vurderes de fremtidige konsekvenser af en ændring af klimaet. Hvis udledningerne ikke begrænses vil en del af konsekvenserne være alvorlige for både mennesker, dyr og planter: I midten af dette århundrede forventes det, at våde områder bliver vådere og tørre områder vil tørre mere ud. Op mod en sjettedel af jordens befolkning forventes at få problemer med vandmangel, da vandforsyningen i mange regioner afhænger af vandressourcer som sne og is, der smelter % af klodens dyre- og plantearter risikerer udslettelse, hvis den globale middeltemperatur stiger mere end 1,5-2,5 C over 1990-niveauet. De fleste koraller forventes at blive bleget af en lokal opvarmning på 1 ºC, og de risikerer udslettelse ved en stigning over 2 ºC. Høstudbyttet vil falde i områder nær ækvator, og flere mennesker vil blive ramt af hungersnød. Når havene stiger, vil kysterne erodere, og en stor del af verdens befolkning i lavt liggende områder vil være i fare for oversvømmelser. Millioner af mennesker forventes at blive ramt af en række klimarelaterede følgesygdomme. Folkeligt engagement er nødvendigt Den vigtigste vej frem er at vi alle i vores adfærd og handlinger engagerer os i at nedbringe den halvdel af -udslippet på 6 tons, som vi selv har ansvaret for. Det kræver en høj grad af frivilligt folkeligt engagement. Og så er det vigtigt at der fra centralt hold tages hånd om den anden halvdel af drivhusgas udslippet på de andre 6 tons, som stammer fra virksomheder, institutioner m.fl. og som mest er afhængigt af centrale beslutninger og handlinger, som den enkelte har mindre indflydelse på eller ikke har et direkte ansvar for. Den hidtil utilstrækkelige indsats betyder efter vores opfattelse, at det er nødvendigt at supplere det frivillige engagement med regler, normer og tilskudsordninger. Det vil kunne hjælpe med til at nedbringe -udslippet i langt hurtigere takt end vi hidtil har set. Men også et sådant skridt vil der næppe være basis for, med mindre der i det mindste er en folkelig forståelse, vilje og engagement bag forsøget på at nedbringe -udslippet. I næste kapitel vil vi undersøge den viden, vi har, som handler om at skabe det nødvendige folkelige engagement i en bæredygtig udvikling til gavn for klimaet og den globale opvarmning. Som tidligere nævnt er dette ikke en nem sag, da de direkte og hurtige effekter af den globale opvarmning primært rammer et andet geografisk sted og i en anden tid. De fjerne konsekvenser kan risikere at gøre klima spørgsmålet til en slags intellektuel øvelse, som ikke er nærværende fysisk og økonomisk. Globale konsekvenser Det ligner en krig, og det er det også selvom de ikke er også udviklingen af parasitter i myggen, hvilket øger risikoen for overførsel af sygdomme. Det bliver sværere at soldater men ansatte i sundhedsvæsenet, der sprøjter gaderne i Calcutta for at bekæmpe hovedfjenden nemlig planlægge forebyggende foranstaltninger, da ændringer af Malariamyggen. De stigende temperaturer fremskynder klimaet medfører et uforudsigeligt regn-mønster. Foto: Donovan Wylie, Magnum gruppen > 10 11<
7 Kapitel 2. DEN FOLKELIGE DELTAGELSE Kapitel 2 DEN FOLKELIGE DELTAGELSE Jeppe Læssøe, lektor og Phd. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU Birgitte Hoffmann, lektor og Phd. DTU Annika Agger, lektor og Phd. RUC I kapitel 1 konkluderede vi, at det kræver en folkelig deltagelse grænsende til en folkebevægelse at nå de mål for klimaet og den globale opvarmning, som er nødvendige. Og så kræver det viden og indsigt at styrke den folkelige deltagelse. Kun få forskere har den nødvendige viden om aktivering og folkelig deltagelse i en bæredygtig udvikling. I den lille bog om Klima og livsstil fortæller vi om Bliss Browne fra Chicago, som med stor succes har været drivkraft i en bevægelse for at skabe et miljøvenligt Chicago. Men vi behøver ikke at gå så langt som til Chicago. Også på den hjemlige front er der forsket i folkelig deltagelse i bæredygtig udvikling. Tre spændende forskere, lektorer og Phd`er arbejder parallelt med emnet på hver deres universitet. Jeppe Læssøe, som er uddannet i en kombination af psykologi og miljø, arbejder med emnet på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) med tæt kobling til et nordisk perspektiv. Birgitte Hoffmann og Annika Agger arbejder tilsvarende på henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Roskilde Universitets Center (RUC) med de samme emner. De har alle været med til at evaluere og udvikle arbejdet med miljø og agenda 21 i de københavnske bydele. Inspireret af de 3 forskere vil vi i det følgende beskrive og gengive dele af deres arbejde med folkelig deltagelse i den bæredygtige udvikling. Dette stof er nok mest for de engagerede og aktive, som vil gøre noget godt for klimaet, som rækker lidt ud over deres egen personlige indsats. Råd om en personlig indsats fremgår af hæftet Klima & Livsstil og de sidste kapitler i dette hæfte. Læssøe, Agger og Hoffmann om den folkelige deltagelse Den folkelige deltagelse i kampen mod ændring af klimaet er en nødvendighed. Det ved vi, at alle de tre nævnte forskere er enige om. Rent faktisk er en række indsatser direkte afhængige af den folkelige adfærd: Husholdningernes energiforbrug, persontransporten og vareforbruget. Det er områder, som tilsammen står for halvdelen af den samlede udledning af drivhusgasser eller 6 tons af pr. indbygger pr. år. Det er derfor vigtigt, at den nyeste viden om aktivering og folkelig deltagelse bringes i spil. De traditionelle samfundsvidenskaber om adfærd og livsstil må træde i karakter og forholde sig til klima og den globale opvarmning. Der har tilsyneladende ikke været forsket meget i denne disciplin i Danmark. Det kræver et samarbejde på tværs mellem den samfundsvidenskabelige, humanistiske og tekniske forskning. Derfor er det spændende at sætte fokus på Jeppe Læssøe og den forskning og nye viden, der er skabt mellem ham, Annika Agger og Birgitte Hoffmann. Denne viden bør trækkes frem i lyset så kraftigt som muligt og så hurtigt det kan lade sig gøre. Det er forskere, som med deres tradition kan få afgørende betydning for at skabe et folkeligt engagement til gavn for klimaet. Vi forsøger en kort præsentation af en del af deres faglige profil i de følgende afsnit. Birgitte Hoffmann fra DTU (Fra tilskuer til deltager, 1999 m.fl.) peger på, at tekniske løsninger ikke kan stå alene. Inddragelse af borgerne er en nødvendighed for at nå en succesfuld bæredygtig udvikling. Det gælder ikke mindst for klimaet, som er afhængig af den enkelte borgeres daglige adfærd. Derved er borgernes aktive deltagelse en vigtig ressource og en stor værdi for en indsats. Annika Agger fra RUC (Demokrati og deltagelse, 2005 m.fl.) lægger vægt på samspil eller netværk mellem en række aktører. Det kan være borgeren, som er den helt afgørende ekspert, når det gælder beslutninger og handlinger i dagligdagen en slags hverdags-ekspert. Eller det kan være borgere, der er bredt engagerede og aktive i forhold til lokalområdets udvikling. Det er en slag aktivist-ekspert, som ofte har god kontakt med ansatte fra kommune eller institutioner. Som netværk er de af betydning for at kunne løfte kvaliteten af byens nedslidte kvarterer. Dermed er de også til gavn for klimaet med isolering af nedslidte boliger og renovering af trafikken. Jeppe Læssøe fra DPU (12 veje til fremme af den folkelige deltagelse, 2006 m.fl.) taler om fremme af den folkelige deltagelse. Læssøe ønsker at berige debatten om, hvordan den folkelige deltagelse i bæredygtig udvikling kan styrkes i de kommende år og hvordan en efteruddannelse kan medvirke hertil. Dilemma mellem egne og almene interesser Den folkelige deltagelse til gavn for klimaet er ikke uden udfordringer. Det rejser spørgsmålet om vores egne interesser på kort sigt i forhold til fremtidige generationers interesser, som af natur har en lang tidshorisont. Eller det kan være snævre geografiske interesser i et område, som er uberørt af klimaets udvikling, overfor interesser i fjerne områder som er hårdt ramt af ændringer af klimaet. Det gør den folkelige deltagelse i klimaudfordringen til en svær udfordring, hvor grundlæggende værdier er på spil. Det er lidt bredt sagt værdier om det komplicerede demokrati og den uforudsigelige samfundsudvikling til det mere personlige omkring egoisme og solidaritet. Det skal helst gå stærkt med at hente den nye viden jfr. overskriften Klima-revolution?. Vi er vante til i vores nordiske samfund at kunne tage et lille skridt ad gangen i en såkaldt evolutionær udvikling. Nu ser det ud til, at der er brug for drastiske skift i udviklingen i en hurtig takt altså mere hen imod en slags omvæltning eller revolutionerende udvikling er vi klar til det? Kan vi holde fast på de personlige og almene værdier, hvis der skal ske et hurtigt skift i vaner og handlinger? Det er værdier som lig- Bliss Browne Vi har kigget rundt i verden for at se, hvem der har sat noget i gang til gavn for miljøet. Hvem har kunnet skabe en forandring, som bygger på en viden om aktivering og folkelig deltagelse? Vores blik er faldet på Imagine Chicago projektet og projektleder Bliss Browne, som med stor succes har været drivkraft i en folkelig bevægelse for at skabe et miljøvenligt Chicago. Som forfatter, kampagneleder, præst og tidligere bankdirektør har Bliss Browne en erfaring, som Imagine Chicago bevægelsen har draget nytte af. Når bevægelsen har været så stor en succes, så skyldes det en særlig metode. Det er en metode med borgerinddragelse og brugerstyrede processer, som Bliss Browne har praktiseret. Initiativet til forandring kommer direkte fra borgerne i Chicago. Imagine Chicago støtter de tanker og ideer, de enkelte borgere har på hjerte. Bliss Browne ville sige, at der er masser af energi og udviklingskraft gemt i lokalsamfundet, som blot skal hentes frem. Processen indledes med at formulere en vision i stedet for at sætte fokus på formulering af et problem, som ellers er det normale, når man starter på et projekt. Ifølge Bliss Browne er det filosofien, at livet ikke er at betragte som et problem, men snarere som et mysterium to be embraced eller frit oversat at livet er et mysterium, som skal omfavnes og gribes. Det er kort fortalt et bud på en konstruktiv tilgang til at organisere udvikling og forandring (se en mere fyldig beskrivelse i hæftet Klima og Livsstil ). > 12 13<
8 Kapitel 2. DEN FOLKELIGE DELTAGELSE Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen/Schiller Miljøminister Connie Hedegaard omgivet af lederne for et en del af kampagnens partnere en lang række udvalgte organisationer og virksomheder, der aktivt støtter kampagnen med ressourcer og en bred buket af tiltag over hele landet. hed, demokratisk samfundssind, en moderne livsindstilling og hensynet til naturen. Og så er det den folkelige deltagelse i demokratiet. Denne deltagelse er grundlæggende for af skabe ejerskab og dermed et ansvar for en klimaindsats. På lokalt niveau, relativt tæt på folk, er der kommunerne, som er en stærk faktor i udviklingen af samfundet. Kommunerne har mulighed for at formidle en demokratisk dialog. Endnu mere decentralt og tæt på folk er der de lokale agenda 21 organisationer. Agenda 21 kan formidle arbejdet med en lokal udvikling. Det er en udvikling, der er baseret på et samspil mellem lokalområdets foreninger, organisationer eller borgergrupper på den ene side og det lokale offentlige system og professionelle på den anden side. Agenda 21 har som opgave at sætte en miljødagsorden for det 21. århundrede, som tager hensyn til sociale, kulturelle og økonomiske aspekter. Det kan kaldes en økologiske modernisering, som har karakter af et eksperiment eller et demokratisk laboratorium. En af udfordringerne er at være med til at udvikle demokratiet til at kunne løse problemerne med den globale opvarmning i samme takt som den hurtige materielle vækst. Hvilke skruer skal der drejes på, og hvad skal der fokuseres på? De relevante emner kan være: Åbenhed, mulighed for praktisk handling, samarbejde i fællesskab om lokale projekter. En forcering af lokale projekter kan skabe konflikter mellem aktørerne. Det er måske nødvendigt i større omfang end tidligere at kunne håndtere konflikter konstruktivt for at fremme en hurtig udvikling til gavn for klimaet. Den offentlige miljøindsats contra det personlige engagement. Et af spørgsmålene er, hvordan man kan styrke den offentlige indsats til fremme af folkelig deltagelse? Hvordan kan engagementet i en bæredygtig udvikling styrkes i de lokale områder? To begreber er centrale i denne diskussion, bæredygtig udvikling og lokal folkelig deltagelse: Bæredygtig udvikling er ifølge Brundtland kommissionen defineret i 1987 som at imødegå nutidens behov uden at gøre det på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at imødegå deres behov. Det kunne næppe forudses, at det med klimaets udvikling ville blive så aktuelt. Lokal folkelig deltagelse handler om at ændre noget ved lokale forhold. Det kan være i folks egen private bolig eller husholdning. Det kan også være i lokalområdet, eller det kan være i kommunen. Eller det kan række ud over det lokale geografiske område og handle om indkøb, eller hvad vi gør på arbejdspladsen. Lokal folkelig deltagelse går ofte hånd i hånd med folkeoplysning. En egentlig folkeoplysning kan have til formål at påvirke til en bestemt holdning eller bestemt adfærd: Det kan fx være et spørgsmål om ikke at køre bil under påvirkning af alkohol eller at omlægge vaner og adfærd til en klimavenlig livsstil. Som Hoffmann nævner, så kan den traditionsrige, danske folkeoplysning gives nyt liv med bæredygtighed som mål og indhold. Forskning og lokal udvikling bør spille sammen i en sådan udvikling. Økologien som et nyt fokusområde Styringen af miljøet har udviklet sig fra offentlig kontrol til egenkontrol af produktion og forbrug i et offensivt og forebyggende system. Med dette skift blev den hidtidige konflikt mellem miljøhensyn og økonomi vendt om til at blive et såkaldt win-win forhold ifølge Læssøe. Bæredygtig udvikling blev fra at være et problem gjort til lokomotivet, der kan være med til at drive den teknologiske og institutionelle udvikling fremad og bidrage til den økonomiske udvikling. Et par konkrete eksempler er produktionen af vindmøller, isolering, termostatventiler og energibesparende pumper. Dermed blev miljøbevægelse i historisk perspektiv ikke længere en modstander, men set som en allieret. Det folkelige engagement blev konstruktivt og vigtigt både på arbejdspladsen, i husholdningen og i lokalområdet. Vi tror, at den globale opvarmning og en indsats til gavn for klimaet fortsat vil kræve en folkelig indsats. Spændingerne mellem borgernes og kommunernes interesser skal bringes i spil. Vil der udvikle sig frugtbare konflikter? I en periode har udviklingen helt naturligt sat fokus på de nemme, synlige og økonomisk attraktive miljøvenlig projekter - også til gavn for klimaet. Det kan være små lokale projekter med besparelser i husholdningen eller de helt store projekter med overskudsvarme fra elværkerne. Projekter kan give en vigtig succesoplevelse i starten, men rummer en risiko for at processen går død, når de lavest hængende frugter er plukket, som Læssøe skriver. Når de rigtigt dyre projekter eller vores handlinger i det daglige skal ændres afgørende, så kommer prøvelsernes tid. Så udfordres det fælles samarbejde om praktiske handlinger. Det betyder, at strukturelle barrierer, konflikter mellem aktører og borgernes egne dilemmaer dukker op. Spændingerne mellem vores egne interesser og bæredygtighedens etiske fordring bliver synlige. Og så kan der opstå spændinger mellem borgernes interesser og de offentlige interesser. Et eksempel er planerne for den nødvendige udbygning med vindmøller. Det kan også være spændinger mellem lokalsamfundet og omverdenen, mellem høj og lavteknologi, mellem økologi og økonomi, mellem sociale mål og bæredygtighed. Vigtig er det, ikke at feje disse konflikter ind under gulvtæppet, men sørge for at de bliver taget op, debatteret og forsøgt løst. Vi tror, at en hurtig indsats til gavn for klimaet > 14 15<
Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereStrategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.
Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereKlimabarometeret. Juni 2010
Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKlimabarometeret. Juni 2011
Klimabarometeret Juni 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereNaturkommuner Giv naturen plads
Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?
Læs mereTØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereFÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereCO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think
CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 Indledning Al forandring har et udgangspunkt. Forandringen er ønsket om en bæredygtig livsstil. Udgangspunktet er respekt. Respekten for
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereFørst og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!
Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mere4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA
Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereIngen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima
Ingen fremskridt på 4 ud af 5 delmål om miljø og klima Danmark har tilsluttet sig, hvor en række mål og delmål omhandler miljø- og klimaudfordringer. På 4 ud af 5 målbare delmål er udviklingen stagneret
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereKlimabarometeret 2014
December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2011
Klimabarometeret Februar 2011 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og siden
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mere