GOD DIALOG GIVER GODT SAMARBEJDE

Transkript

1 GOD DIALOG GIVER GODT SAMARBEJDE Herning Vand har fået CO-industris Samarbejdspris 2014 Af Dorthe Kragh Det er den gode dialog i dagligdagen, som giver det gode samarbejde. Det mener tillidsrepræsentant Henrik Svendsen, som netop af den grund har indstillet sin arbejdsplads Herning Vand til CO-industris Samarbejdspris. - Når jeg møder vores direktør, så spørger han altid til os, hvad vi går og laver, og hvordan det går med de forskellige opgaver. Han vil gerne høre, hvis der er problemer. Så snakker vi tingene igennem og ender altid med at finde en fornuftig løsning. Det synes jeg er godt samarbejde, siger Henrik Svendsen, som er medlem af 3F og tillidsrepræsentant for syv kolleger i vandforsyningen hos Herning Vand. AT SKABE MENING Den lille snak på gangen eller dybe debat over mødebordet er et bevidst valg fra Niels Møller Jensens side. Han tiltrådte jobbet som direktør i Herning Vand for fire år siden, kort efter at tre forskellige enheder af vand- og kloakforsyningen var blevet samlet i et fælles forsyningsselskab. - Det, jeg tog med fra mit tidligere job i byggeriet, var dialogbaseret ledelse at man gør, som man siger, og siger det, man gør. Jeg tror dybt nede i maven på, at godt samarbejde handler om at skabe mening, og det er min opgave som leder at sikre, at alle medarbejdere kan se meningen med det, som vi gør. Og jeg synes faktisk, at vi har fået skabt en arbejdsplads med stor arbejdsglæde og faglig stolthed, siger han. Det viste sig nemlig hurtigt, at de tre forskellige medarbejdergrupper, der kom fra henholdsvis vandforsyningen, renseanlægget og rådhuset, hver medbragte deres egen arbejdskultur. Derfor kaldte Niels Møller Jensen alle medarbejdere sammen og opmuntrede dem til at finde en fælles kultur på deres nye fælles arbejdsplads. Han lagde vægt på, at selv om de kom fra forskellige steder, så havde de sammen 100 års erfaring i netop det, som Herning Vand skal, nemlig at sikre sundt vand af høj kvalitet samt håndtere spildevand. Og så satte han et mål for virksomheden om, at den skal levere højere kvalitet for færre penge. I løbet af et halvt år udarbejdede en arbejdsgruppe blandt medarbejderne en håndbog, som beskriver samtlige regler i virksomheden og sætter rammerne for, hvordan kulturen skal være. Det var en god start for samarbejdet i organisationen, mener de begge. - Vi var usikre, vidste ikke, hvor vi skulle hen, og det var uvist, om opgaver skulle flyttes ud. Det var rart at få samlet alle om et fælles mål, siger Henrik Svendsen. CHEF TIL AT TALE MED Dengang var de 45 ansatte. I dag er de 55, og dialogen er stadig en væsentlig del af samarbejdet mellem ham og de to øvrige tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen, samarbejdsudvalget og Niels Møller Jensen. - Det betyder meget for os, at vi har en chef, som er til at tale med. Nogle gange er han ikke så nem at flytte, hvis han har truffet en beslutning, men vi tillidsrepræsentanter bliver altid hørt, hvis der sker noget. Og glemmer han os, så beder vi ham lige slå bremsen i og lytte til os, inden han fører sine beslutninger ud i livet. Et godt samarbejde virker jo ikke, hvis man ikke kan komme med sine meninger, pointerer han. For Niels Møller Jensen er tillidsrepræsentanterne gode ambassadører, som skaber bindeled mellem ledelsen og medarbejderne. - Jeg oplever, at tillidsrepræsentanterne er gode til at skabe mening med de beslutninger, som medarbejderne umiddelbart ikke forstår. Medarbejderne kan jo godt sidde og mene, at ledelsen træffer mærkelige beslutninger, men tillidsrepræsentanterne kender baggrunden og kan forklare

2 den. På den måde kan de gribe bolden, så vi bevarer den fælles retning og opretholder den gode kultur, forklarer han. Han er glad for, at tillidsrepræsentanterne også giver lyd, hvis ledelsen glemmer at inddrage dem i beslutningen, hvilket er sket i blandt andet en afskedigelsessag. - Vi skal udnytte, at de stiller sig til rådighed. De er med til at gøre en forskel, og vi skal bruge al den viden, som er til stede, fastslår han. En af de ting, som både leder og tillidsrepræsentant peger på er med til at skabe et godt samarbejde i virksomheden, er de månedlige nyhedsbreve, som Niels Møller Jensen sender ud til alle medarbejdere. Der er informationer om alt fra nye opgaver til fødselsdagshilsner. - Det betyder meget for kollegerne, at de ved, hvad der sker, og at det, de går og laver, betyder noget og bliver bemærket. Alle læser det, siger Henrik Svendsen. Både han og Niels Møller Jensen er begejstrede for, at netop deres arbejdsplads har vundet CO-industris Samarbejdspris og den statue, som følger med hæderen. - Jeg fik et chok, da jeg fik beskeden, men det er alletiders. Nu får vi sådan en lille figur til at minde os om det gode samarbejde, siger Henrik Svendsen.

3 HERNING VAND FÅR CO-INDUSTRIS SAMARBEJDSPRIS 2014 Herning Vand har som de første modtaget CO-industris Samarbejdspris. Det skete ved en festlig markering på virksomheden den 27. oktober Af Dorthe Kragh BILLEDE 1 (MED HENRIK SVENDSEN, ARNE OG MADS): - Vi har en ledelse, som er god til at give medarbejderne anerkendelse for deres arbejde, siger Henrik Svendsen, tillidsrepræsentant i Herning Vand (3F), som nominerede arbejdspladsen til samarbejdsprisen. Her ses han sammen med Arne Sørensen, organisationssekretær i CO-industri (i midten), og Mads Andersen, næstformand i CO-industri (th.). BILLEDE 3 (GRUPPEBILLEDE): - Der er tre ting, der skaber det gode samarbejde og i sidste ende sikrer, at vi lykkes med de fælles mål uddan dig, del din viden og fejr både de små og store sejre undervejs, siger Niels Møller Jensen, direktør i Herning Vand, i sin tale ved overrækkelsen. Herning Vand får prisen for med succes at have gennemført en omstillingsproces fra at være en kommunal virksomhed til at blive en privat virksomhed. I tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er det lykkedes at få samlet medarbejdere fra tre forskellige enheder af vand- og kloakforsyningen om en ny, fælles kultur. Fra venstre Peter Faber, områdeleder i CO-industri, Niels Møller Jensen, direktør i Herning Vand, Henrik Svendsen, tillidsrepræsentant i Herning Vand, Mads Andersen, næstformand i CO-industri, og Arne Sørensen, organisationssekretær i CO-industri. BILLEDE 6 (AF OVERRÆKKELSE): Herning Vand får også CO-industris Samarbejdspris for sin høje prioritering af uddannelse, som blandt andet sikrer, at både ufaglærte og faglærte kan følge med udviklingen. - Med den indsats viser virksomheden, at man satser på sine medarbejdere også i fremtiden. Det giver tryghed og tillid mellem virksomhed og medarbejdere, og det er jo grundstenen for et godt samarbejde, siger Mads Andersen, næstformand i CO-industri, da han overrækker prisen til tillidsrepræsentant Henrik Svendsen (tv). Til højre ses Niels Møller Jensen, direktør i Herning Vand.

4 UDDANNELSE HITTER IGEN Nedturen er vendt for industriens selvvalgte uddannelser Af Dorthe Kragh Det har været et travlt forår og en travl sommer på de danske industriarbejdspladser, og det kunne ses på et forholdsvist lavt antal ansøgninger om tilskud til selvvalgt uddannelse. Men nu er der atter kommet gang i uddannelseslysten, viser de seneste tal fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). I august 2014 var der således 191 flere ansøgninger om tilskud til efter- og videreuddannelse end i rekordåret Og selv om der i september 2013 var usædvanligt mange ansøgninger til IKUF, så følger september 2014 godt med. - September 2013 var helt ekstraordinær, men det er dejligt at se, at de ansatte igen har fået lyst til at udbygge deres kompetencer, så de står bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked, siger Peter Rimfort, souschef i CO-industri. FLERE RAMMER SKIVEN Samtidig glæder han sig også over, at langt færre i dag får afvist deres ansøgning om uddannelsestilskud fra IKUF. En ansøgning kan blive afvist, hvis uddannelsen ikke kan bruges på arbejdspladser i industrien. I september 2013 blev 563 ansøgninger afvist, mens kun 161 fik afslag på deres ansøgning i samme måned i år. - Det siger mig, at ansøgerne er blevet langt bedre til at ramme skiven der er simpelthen kommet en bedre forståelse af, hvad det er, overenskomsterne angiver, man kan bruge de to ugers selvvalgt uddannelse til. Og det er meget positivt, siger Peter Rimfort. Han oplever dog, at der stadig er nogle, som synes, at det er lidt svært at finde ud af, hvordan de præcist finder den rigtige uddannelse og får udfyldt felterne på IKUF s hjemmeside. Derfor har CO-industri udarbejdet en pjece, som udkommer om kort tid. Pjecen guider den enkelte ansøger gennem hele processen fra a-å. Samtidig har IKUF udarbejdet et postkort, som indeholder en opfordring til at huske de to ugers selvvalgt uddannelse. Kortet vil blive delt ud på kongresser, kurser, konferencer og lignende i forbundene. For selv om mange tager selvvalgt uddannelse, er der stadig plads til flere. MODTAGNE ANSØGNINGER TIL IKUF 2012 TIL 2014 Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. I alt *8.581 *2014 ikke endelig optalt

5 STRESS PÅ TOPMØDE Stress og andre udfordringer på arbejdspladsen skal håndteres med gode processer, lyder det fra I-BAR s første Arbejdsmiljøtopmøde Af Dorthe Kragh Hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress danskere dør årligt af stress. Stress koster hvert år det danske samfund 14 milliarder kroner i form af sygedage, sundhedsudgifter og for tidlig dødsfald danskere har symptomer på langvarig stress hver dag. De voldsomme konsekvenser af stress bliver præsenteret af Peter Qvortrup Geisling, læge og foredragsholder, på I-BAR s første Arbejdsmiljøtopmøde, der blev afholdt den 22. oktober i Odense med 430 deltagere. - Stress er ødelæggende, og det betyder, at vi ikke har overskud til at ændre på kost, rygning og motion, som virkelig kan forlænge vores liv, siger Peter Qvortrup Geisling. HØJT TEMPO Han peger på, at der er tre grunde til, at stress nærmest er en folkesygdom i dag. For det første er tempoet i samfundet steget. Som eksempel nævner han gamle sort/hvide film med Karl Stegger og Poul Reichhardt i forhold til nutidens actionpakkede film. Samtidig stiger tempoet på arbejdspladsen med to procent om året. - Det vil sige, at hvis man begyndte på en arbejdsplads for 35 år siden, så skal hjernen fungere dobbelt så hurtigt i dag i forhold til første arbejdsdag, forklarer han. Og endelig forventer vi meget mere af livet end vores bedste- og oldeforældre gjorde. Det er derfor vigtigt at holde øje med symptomer på stress ikke bare hos sig selv, men også hos kollegerne. Og ikke mindst er det vigtigt at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, så alle trives på arbejdspladsen. GODE PROCESSER Men et er at have de rigtige intentioner, noget andet er at få sat de rigtige aktiviteter i gang på den rigtige måde. Derfor var Thomas Bartels, psykolog på Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold, inviteret til Arbejdsmiljøtopmødet for at fortælle om, hvordan virksomhederne kan skabe gode trivselsprocesser. - Vi oplever ofte, at arbejdspladserne sætter mange ting i gang, men de synes ikke rigtigt, at det rykker noget. Og forskningen peger også helt klart på tre forhold, som skal være til stede for at få succes med en trivselsproces, nemlig tilpasning, involvering og kommunikation, fortæller han. Han understreger, at den proces, som man vil sætte i gang skal passe til den enkelte virksomhed. Der findes ikke en fast formel for trivselsprocesser, som sættes ned over alle virksomheder. Samtidig skal medarbejderne involveres, fordi de er en værdifuld ressource, som ofte har mange ideer til, hvordan arbejdspladsen kan blive et bedre sted at være. - Medarbejderne får også meget større lyst til at implementere beslutningerne, hvis de selv har været med i processen. Projektet lykkes ikke steder, hvor ledelsen har indført nogle trivselsprocesser uden at involvere medarbejderne, fastslår han. Og endelig skal der kommunikeres gennem hele projektet. Alle skal vide, hvorfor man gør, som man gør, og alle skal vide, hvad målet er. Videncenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet pjecen Skab gode trivselsprocesser, som forklarer om de faser, en arbejdsplads skal igennem, hvis den vil gennemføre en god trivselsproces. Pjecen kan bestilles og downloades på Men uanset hvor dygtig arbejdspladsen er til at kortlægge sine trivselsproblemer og finde løsninger på dem, så skal man væbne sig med tålmodighed, før resultaterne kan høstes. - Det tager fra tre uger til tre måneder at ændre en vane. Så det er vigtigt at væbne sig med tålmodig hed

6 og tage den tid, som man skal bruge, inden man tager stilling til, om projektet er lykkedes eller ej, siger Thomas Bartels. ADVARSELSTEGN PÅ LANGVARIG STRESS Følelsesmæssige tegn: Tristhed, ingen glæde ved at holde fri. Bekymring, rastløshed, uforklarlig angst, usikkerhed, let til gråd, føler sig værdiløs. Irritabel, arrogant, påståelig, vred, nedsat humoristisk sans. Psykisk træt. Har hukommelsesbesvær og svært ved at koncentrere sig. Adfærdsmæssige tegn: Holder sig for sig selv. Går til yderligheder: øget brug af stimulanser kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer. Overdreven sport. Nedsat præstationsevne, mange sygedage. Problemer på arbejdspladsen, manglende hygiejne, manglende overblik. Er ubeslutsom. Mange konflikter. Følelseskold. Fysiske tegn: Hovedpine, smerter, svimmelhed, spændinger i nakken. Nervøse trækninger, tics, ryster på hænderne, hjertebanken. Hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom. Fysisk træt. Søvnløshed. Ændret appetit, kvalme, hyppig vandladning, mavesmerter, diarré eller forstoppelse. Seksuelle problemer. Kilde: Peter Qvortrup Geisling FIRE GODE RÅD TIL AT FOREBYGGE STRESS Overvej, om du er for ambitiøs Dyrk motion Husk de sociale sider af livet Gør ting, der gør dig glad Kilde: Peter Qvortrup Geisling

7 TRÆNING I FORHANDLING EFTERLYSES ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER ER IKKE KLÆDT PÅ TIL AT FORHANDLE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Af Dorthe Kragh Arbejdsmiljørepræsentanter skal have mere træning i forhandlingsteknik, hvis de skal kunne håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Det fastslår Steen Navrbjerg, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet på baggrund af en undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og samarbejdssystemet inden for LO-området, som FAOS har foretaget for LO. Han peger på, at arbejdsmiljørepræsentanter i dag er uddannet til at sætte sig ind i love og regler og sikre, at de bliver håndhævet på arbejdspladsen. - Men det psykiske arbejdsmiljø er hele tiden til forhandling. Det er svært at sætte på formel, fordi det er vanskelligt at sige, hvad det præcist handler om, da eksempelvis mobning opleves forskelligt fra person til person. Der skal altså forhandles om, hvornår der skal gøres noget ved det psykiske arbejdsmiljø. Så er det nemmere at komme til chefen og sige, at grænseværdierne for klor i luften er overskredet, forklarer han. KOMPROMIS SKAL LÆRES Derfor skal arbejdsmiljørepræsentanter være bedre til at forhandle og til at se muligheder for indflydelse og medbestemmelse. Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljørepræsentanter skal lære at forhandle på samme måde som tillidsrepræsentanterne og tænke i kompromiser. Steen Navrbjerg påpeger, at det kræver omstilling for arbejdsmiljørepræsentanterne, som er vant til, at når de viser et sæt regler til chefen, så har han bare at rette ind eller få besøg af Arbejdstilsynet. Tillidsrepræsentanterne, som kender til forhandlingsteknik ved, at et krav om fire kroner mere i timen nemt kan ende med to kroner, og det er de egentlig tilfreds med. - Mange arbejdsmiljørepræsentanter vil opleve det som et nederlag, hvis de ikke har fået det helt, som de vil have det, fordi de er vant til at kunne støtte sig til skrappe regler. Det er to forskellige systemer, som støder sammen, siger han. Det er dog ikke kun arbejdsmiljørepræsentanterne, som skal tænke i ændrede arbejdsmetoder, også fagforbundene bør ændre deres uddannelse af nye arbejdsmiljørepræsentanter, så de bliver bedre til at forhandle, påpeger han. - Vores undersøgelse tyder på, at de ikke har fået den træning, som der er behov for, siger Steen Navrbjerg. Undersøgelsen Psykisk arbejdsmiljø og samarbejdssystemet indenfor LO-området kan læses på FAOS hjemmeside på denne adresse: Den samlede rapport fra LO forventes at udkomme senere i år.

8 ARBEJDSMILJØ PÅ TUR Få tips og tricks til arbejdsmiljøet på ArbejdsmiljøRoadshow 2015 Af Dorthe Kragh Så ruller ArbejdsmiljøRoadshowet igen en tur ud på de danske landeveje for at give ledere og ansatte i industrien friske input til deres arbejdsmiljøindsats. Det sker fra den 19. januar 2015 og tre uger frem. Bag showet står Metal- og Maskinindustriens Arbejdsmiljøudvalg ved Dansk Industri, CO-industri og Lederne. TEMAERNE FOR ROADSHOWET ER: - Status for arbejdsmiljøet i industrien - Psykisk arbejdsmiljø - Muskel- og skeletbelastninger - Ventilation i værksted og produktion - Ulykker Herudover vil der være mulighed for at tage en række populære vejledninger med hjem om blandt andet konflikthåndtering, kemi, unge og nyansatte, arbejdsmiljøuddannelse og forebyggelse af ulykker. Møderne er specielt henvendt til arbejdsgivere, ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter fra industriens brancher, men repræsentanter fra andre brancher er også velkomne. Det samme gælder rådgivere, myndigheder og undervisere på erhvervsuddannelsescentre. Møderne afholdes fra klokken 12, hvor der serveres sandwich og vand, til klokken 15. Det er gratis at deltage. Elektronisk tilmelding via Tilmeldingsfrist er otte dage før afholdelse af arrangementet det ønskede sted. HER AFHOLDES MØDERNE: 19. januar Hotel Britannia Esbjerg Torvegade Esbjerg 20. januar Radiosalen, Aalborg Kultur og Kongres Center Europa Plads Aalborg 21. januar Hotel Scandic Herning Fonnesbechsgade Herning 22. januar Hotel Scandic Aarhus Vest Rytoften Aarhus 26. januar Hotel Fredensborg Strandvejen Rønne 27. januar Hotel Scandic Odense Hvidkærvej Odense 28. januar Huset Hindsgavl Alle Middelfart 2. februar Kolle-Kolle Frederiksborgvej Værløse 4. februar Lederne, København Vermlandsgade København S 5. februar Hotel Scandic Ringsted Nørretorv Ringsted

9 TR HOS LÆSØ SALT - VI SKAL KENDE ALLE HJØRNER AF PRODUKTIONEN Steinunn Larsen er tillidsrepræsentant på saltsyderiet på Læsø. Her skal de ikke bare producere salt, de skal også fortælle turisterne om det Af Ingrid Pedersen Flere store turistbusser og lugten af pandekager fortæller, at Læsø Salt ikke kun er en produktionsvirksomhed. Den er også en turistattraktion. - Når man arbejder her, er man indstillet på at lave mange forskellige ting. Man er både i saltproduktionen, i butikken, pakkeriet og i pandekagebageriet, siger Steinunn Larsen, medlem af 3F og tillidsrepræsentant. - Og det er tilsvarende alsidigt at være tillidsrepræsentant, for selv om vi ikke har mange store problemer, er der selvfølgelig ting, jeg skal tage mig af, siger hun. Saltsyderiet har ni ansatte om vinteren og 16 om sommeren, når hovedparten af de cirka turister kigger på det gamle håndværk og gerne bliver så engagerede i fortællingen og den traditionelle fremstillingsmetode, at de giver 155 kroner kiloet for salt til minde om øen. HAVVAND De særlige forhold, der skaber saltet på Læsø, er geologiske. Saltsyderiet er etableret på kanten af Rønnerne, de vidtstrakte, fredede strandenge syd for øen. De bliver oversvømmet af havvand et par gange om året. Havvandet siver ned i undergrunden, men kun til et vist punkt. Her bliver det standset af et solidt lag blåler. En del af det salte vand fordamper, og det, der bliver tilbage, har en saltkoncentration på omkring 10 procent og indeholder vigtige mineraler. Havvandet hentes af syderiets tankvogn, hældes op i de store saltpander, der rummer omkring 3000 liter hver og opvarmes over levende ild. Når saltet begynder at krystallisere ved omkring 83 grader, høstes det med en stor, flad skovl, hældes op i kurve, tørres og sælges. Arbejdspladsen er omfattet af Industriens Overenskomst, men Steinunn Larsen er bevidst om, at virksomheden også er en del af oplevelsesøkonomien og uden sammenligning Læsøs vigtigste turistattraktion. Saltet er blevet et stærkt brand, der passer godt sammen med et andet af øens luksusprodukter: jomfruhummeren. HUSK FROKOSTEN Det kræver noget særligt at arbejde på saltsyderiet, for man skal være indstillet på at kunne varetage mange forskellige funktioner. - Man skal kunne snakke med turisterne, blinke lidt og fortælle en joke, understreger hun og nævner, at de ansatte er meget forskellige, men udgør et rigtig godt team. Det er svært at få fuldtidsjob på Læsø, og alle kollegerne er begyndt med et sommerjob. Efterhånden er sæsonen blevet længere, og til sidst har man et fuldtidsjob. Enkelte af de ansatte er dog også unge, der skal studere, når sæsonen slutter. Men for de fastboende kræver det kreativitet at stykke et sammenhængende arbejdsliv sammen, og forringelsen af dagpengeperioden gør livet svært for mange. - Folk tæller timer, så det er også noget af det, jeg somme tider skal hjælpe dem med, siger tillidsrepræsentanten.

10 OVERBLIK Hendes job er at have overblik over hele produktionen. - Men faktisk er mit job også somme tider at sige til kollegerne, at de skal huske at spise frokost og huske at holde deres pauser, for det glemmer de somme tider, når der er travlt, siger hun og tilføjer, at hendes funktion som tillidsrepræsentant også er at være den, som folk kan komme til, hvis de har problemer. - Vi er meget afhængige af hinanden og meget afhængige af, at det hele fungerer, og derfor er det vigtigt, at vi har det godt sammen og har tillid til hinanden. Turisterne skal opleve en god stemning på stedet, siger hun. Et af de få faglige problemer, hun har oplevet på arbejdspladsen, var, da der sidste vinter var økonomiske problemer på Kurbadet. Dengang var det en del af syderiet, og medarbejderne på syderiet måtte gå på arbejdsfordeling. - Vi ønskede, at alle skulle på fordeling, ikke kun medarbejderne, siger hun. Da måtte de have 3F s hjælp til at få tingene forhandlet på plads, og i dag kører begge virksomheder godt. Navn: Steinunn Eyjolfdottir Larsen Alder: 41 år Arbejdsplads: Læsø Salt. Begyndte om sommeren for 14 år siden og blev fuldtidsansat for otte år siden Bopæl: Gl. Østerby, Læsø Fagforbund: 3F Uddannelse: Folkeskole Tillidshverv: Tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant i Læsø Salt A/S Familie: Gift med Dennis Holm Larsen og mor til tre børn Fritidsinteresser: Islandske heste adresse: Krogensgaard@privat.dk LÆSØ SALT Saltsydning på Læsø blev genoptaget i 1990 erne efter at have ligget stille siden omkring I middelalderen var fremstilling af salt livsnerven i Læsøs økonomi, men brænde til sydningen medførte, at alle skove på øen blev fældet. En middelalderarkæolog i Viborg blev opmærksom på den gamle tradition med saltsydning, og i samarbejde med produktionsskolen blev den første salthytte bygget i Det startede som et ungdomsarbejdsløshedsprojekt, men er blevet en stor turistattraktion, og i dag produceres omkring 70 tons salt om året stadig på den gammeldags måde over åben ild. Syderiet har ni ansatte om vinteren og 16 om sommeren. Restproduktionen fra saltsydningen bruges i kurbadet, Læsø Kur, hvor psoriasispatienter får behandling, og andre gæster kommer for behagelighedens skyld. Kurbadet er netop blevet skilt ud fra saltsyderiet.

11 CO-INDUSTRIS FAGBLAD FYLDER 100 ÅR CO-Magasinet har rund fødselsdag i år. Bladet udkom nemlig første gang i november 1914 Af Bjarne Kjær To år efter, at CO-industri i 1912 blev oprettet under navnet Centralorganisationen af Metalarbejdere, blev Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds fagblad ændret til et fælles medlemsblad for alle kartellets organisationer. Dermed så forløberen til CO-Magasinet dagens lys - og det er nu 100 år siden. Centralorganisationens fælles fagblad Jærn- og Metalarbejderen - Organ for Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark udkom første gang den 1. november De første mange år var lederartiklen skrevet med gotiske bogstaver, selv om denne skrifttype officielt var afskaffet i Danmark i 1875, mens den øvrige del af det 12 siders blad var skrevet med almindelig skrift. Bladet indeholdt i øvrigt informationer fra medlemsforbundene og eksempelvis udførlige lister over medlemmer, der var slettet på grund af restancer - med navns nævnelse, fødested, fødselsår, indmeldelsesdato, afdeling og sidste uge, hvor vedkommende havde betalt. Men det vigtigste var lederen, der af og til var på to-tre tætskrevne sider. Bladet udkom en gang om måneden og blev helt frem til 1970 erne udsendt til samtlige medlemmer af Centralorganisationen. Det var i mange år også langt den største udgiftspost i organisationens regnskaber. Oplaget nåede i 1974 helt op på eksemplarer årligt og udkom samme år med 14 numre. Største oplag for et enkelt nummer var i marts 1975 med eksemplarer. KULTURFORMIDLING Om den redaktionelle tilrettelægning af bladet hed det i 1964, at ud over at bringe orientering og kommentarer vedrørende faglige og politiske problemer har bladet indledt en bredere og mere bevidst kulturelt betonet oplysningsvirksomhed med serier om lyrik, hvor både den mere traditionelle og den såkaldt moderne, avancerede digtning blev forklaret, så menigmand fik bedre mulighed for at forstå de moderne kunstneriske udtryksmidler. Desuden artikler og interviews om moderne billedkunst, længe før den afsporede debat om Statens Kunstfond fandt sted i foråret 1965, og i den omstændighed, at kun meget få jernindustrielle virksomheder deltog i protestaktionerne, kan måske ses, at det ikke har været ganske uden virkning, som det hed i CO-industris beretning i Op i 1970 erne hed det om bladets målsætning: Ved bladets tilrettelægning har redaktionen bestræbt sig på ikke blot at orientere om fagbevægelsens problemer og være bindeled mellem Centralorganisationen og dens mange medlemmer, men tillige på at bringe stof af mere underholdende karakter......dette sidste har betydet, at fagbladets redaktion har modtaget mange udtryk for, at bladet også læses af medlemmernes ægtefæller og større børn. Med CO-industris nye vedtægter fra 1969 blev det fastslået, at medlemsforbund, som er tilsluttet Centralorganisationen med over 50 procent af deres medlemmer, skal aftage bladet til samtlige medlemmer. Og forbund, som er tilsluttet CO-industri med mindre end 50 procent af deres medlemstal, og som ikke selv udgiver et fagblad mindst en gang om måneden skal aftage CO-industris fagblad til det medlemstal, hvormed de er tilsluttet Centralorganisationen.

12 EGET BLAD Først fra 1. juli 1987 fik CO-industri sit eget selvstændige blad Kartellet. Første nummer udkom i forbindelse med CO-industris 75 års jubilæum 1. juli Kartellet blev alene udsendt til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter i industrien. I 1992 skiftede bladet udseende og navn til CO-industri, og fra januar 1995 udkom bladet som CO-Magasinet. Samme år fik bladet SAFT-prisen fra Samorganisationen af Arbejderbevægelsens Fagblade og Tidsskrifter. CO-Magasinet kommer nu seks gange årligt i et oplag på pr. nummer. Historien om CO-Magasinet er en redigeret tekst baseret på bogen De faktiske forhold inden for jernindustrien af journalist Bjarne Kjær. Bogen blev udgivet i forbindelse med CO-industris 100-års jubilæum i Du kan finde bogen på CO-Magasinet har gennem årene haft mange forskellige navne: Jærn- og Metalarbejderen Jern- og Metalarbejderen Jern- og Metal Metal CO-Metal-Nyt 1982 Kartellet CO-industri CO-Magasinet fra 1995

13 MEDARBEJDERVALGTE SKAL IKKE VÆRE SÅ BESKEDNE De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kvalificerer bestyrelsens arbejde, mener erfaren bestyrelsesformand Af Dorthe Kragh - De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er ofte en lille smule beskedne om deres eget bidrag. Det er der slet ingen grund til. Det mener Lars Vinge Frederiksen. Han er bestyrelsesformand for Matas A/S, medlem af Komiteen for God Selskabsledelse og sidder desuden i bestyrelserne for Falck A/S, Rockwool A/S og Widex. Med andre ord er han en mand, der har mødt mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. - De, som bliver valgt ind som medarbejdernes repræsentanter i bestyrelsen, er ofte folk, som har lagt deres sjæl og hjerte i virksomheden. De ved, hvordan kunderne reagerer, hvad der sker i produktionen, og hvilke processer der ikke fungerer optimalt. De kan fortælle bestyrelsen, hvad der sker i virksomheden give den en anden vinkel på det, som rør sig i organisationen, siger Lars Vinge Frederiksen. Han har netop sammen med CO-industri været med i den styregruppe, som har udarbejdet undersøgelsen Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i erhvervsbestyrelser. Undersøgelsen viser, at mange bestyrelsesformænd deler Lars Vinge Frederiksens opfattelse af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers positive bidrag til bestyrelsens arbejde. BRUG FOR MANGE KOMPETENCER Han peger på, at bestyrelsens rolle er at beskytte og udvikle den langsigtede værdiskabelse i virksomheden. Bestyrelsen skal sikre, at virksomheden har den rigtige ledelse, den rigtige strategi og i det hele taget lever op til de mål, som er sat for virksomheden. For at gøre det har bestyrelsen brug for en lang række kompetencer. Der skal være nogle, som kan arbejde med strategi, som har kendskab til regnskab og finans, og måske nogle, som kender til det asiatiske marked. - Og så skal der være nogle, som ved, hvad virksomhedens DNA er. Her kan de medarbejdervalgte virkeligt bibringe noget. De er måske ikke superskarpe finansgenier, men det er heller ikke meningen. De har en stor viden om det interne i virksomheden, og de kan stille de rigtige spørgsmål til bestyrelsens beslutninger, da de ved, hvad beslutningerne har af praktisk betydning i virksomheden, fastslår Lars Vinge Frederiksen. Han kunne dog godt tænke sig, at også de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev valgt ud fra, hvilke kompetencer bestyrelsen står og mangler. - Hvis bestyrelsen har fokus på udvikling af nye produkter, kan det være hensigtsmæssigt, at det er en medarbejder fra udviklingsafdelingen, som sidder i bestyrelsen, mens det måske fem år senere er mere hensigtsmæssigt med en medarbejder fra produktionen. Men medarbejdernes repræsentanter er jo demokratisk valgt, så jeg kan ikke lige gennemskue, hvordan vi får det til at gå op i en højere enhed, siger Lars Vinge Frederiksen. EN UFORMEL SNAK MED FORMANDEN Han oplever, at flere og flere bestyrelsesformænd har fokus på, at de får det bedste bidrag til virksomheden, hvis de evner at få det bedste ud af alle rundt om bordet. Derfor anbefaler han nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, at de kontakter bestyrelsesformanden for at få en uformel snak om, hvordan bestyrelsesarbejdet fungerer, og hvilke forventninger formanden har til medarbejdernes repræsentanter. Komiteen for God Selskabsledelse anbefaler desuden bestyrelserne, at de gør mere ud af evaluering.

14 - Det er den eneste formelle måde, hvorpå man kan sikre sig, at bestyrelsen fungerer ordentligt. Ved at lave en evaluering af bestyrelsens arbejde og medlemmernes kompetencer en gang om året, kan man få belyst, om samarbejdet i bestyrelsen og samarbejdet med direktionen fungerer, eller om der er noget, som skal gøres anderledes, siger han. Lars Vinge Frederiksen oplever, at der generelt er en meget positiv holdning til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i bestyrelserne i særligt de store danske virksomheder. Og selv om mange virksomheder i dag bliver overtaget af internationale koncerner, så betyder det ikke nødvendigvis, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får mindre indflydelse. - Jeg har selv været direktør i Chr. Hansen, hvor vi i 2005 blev købt af en fransk koncern. Den nye ejer var i begyndelsen ved at få hjertekvababbelse over, at medarbejdere, som ofte var fagligt aktive, sad med i bestyrelsen. For i deres verden var de sådan nogle, der kastede med tomater og rød maling. Men da der var gået et års tid var de meget positive og indrømmede, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers bidrag var meget værdiskabende for virksomheden, fortæller han. Undersøgelsen Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i erhvervsbestyrelser af Nina Fauerholdt, som både Lars Vinge Frederiksen og CO-industri har bidraget til, kan downloades fra under AS Service på den lukkede del af hjemmesiden.

15 EN PLADS I BESTYRELSEN SIKRER INDFLYDELSE Få hjælp fra CO-industri til at få en plads ved bestyrelsesbordet Af Dorthe Kragh CO-industri fortsætter sin kampagne for at skaffe flere medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ind i de danske erhvervsbestyrelser. Derfor har tillidsrepræsentanter på virksomheder, hvor der er mere end 50 ansatte, men ingen medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelsen, fået et brev fra CO-industri med et tilbud om hjælp til at få valgt medarbejderne i bestyrelsen. - Vi skriver til tillidsrepræsentanterne for at gøre dem opmærksomme på, at de har mulighed for at få indflydelse på et højere niveau ved at vælge en medarbejderrepræsentant til bestyrelsen. Samtidig vil vi også gerne understrege, at de er meget velkomne til at kontakte os, hvis de har brug for hjælp i processen med at få valgt repræsentanter, siger Nadja Christy, konsulent i CO-industri. DE RIGTIGE KANDIDATER Flere tillidsrepræsentanter har henvendt sig til CO-industri, fordi de allerede har en medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen det er ofte bare ikke medarbejdere, der hører under industriens overenskomster, men i stedet akademikere eller ledere. - Det understreger, at det er vigtigt, at tillidsrepræsentantgruppen diskuterer, hvordan de finder de rigtige kandidater, som netop repræsenterer de timelønnede og funktionærerne under industriens overenskomster. Det er afgørende, at de har en bred kontaktflade, stor viden om virksomheden samt den rigtige pondus til at sikre sig størst mulige indflydelse i bestyrelsen, siger hun. Hun peger på, at CO-industri eksempelvis netop har hjulpet Siemens Wind Power gennem en valgproces, hvor det gennem et tæt og fokuseret samarbejde i medarbejdergruppen er lykkedes at få valgt både funktionærer og timelønnede ind i bestyrelsen. Der var et tæt samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne og medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget. En gruppe tillidsrepræsentanter tog blandt andet rundt til de forskellige afdelinger for at motivere alle til at stemme. - Det viser, at hvis medarbejderne laver en strategi og en systematisk indsats, så kan de få rigtigt gode resultater ud af det, siger Nadja Christy. CO-industri har netop udarbejdet pjecen Guide til valgudvalget, som er målrettet tillidsrepræsentanter og medarbejdere i valgudvalget. Pjecen giver eksempler på de emner, som valgudvalget skal tage stilling til og giver gode råd til, hvordan medarbejdergruppen kan forberede valget. Pjecen kan bestilles og downloades på under pjecer.

16 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SVENSKE DAGPENGE KAN STIGE Den nye svenske regering vil hæve dagpengesatsen med kroner om måneden. I forbindelse med forhandlingerne om den svenske finanslov for 2015 vil regeringen hæve dagpengesatsen fra cirka svenske kroner om måneden til cirka kroner i de første 100 ledighedsdage. Herefter vil den maksimale dagpengesats være cirka Det skriver AK-Samvirke. BABYSKRIDT MOD LIGESTILLING GLOBALT Vi skal helt frem til 2095, før der er fuld ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. I hvert fald hvis udviklingen fortsætter med samme fart som gennem de ni år, hvor Global Gender Gap Report har målt ligestillingen på globalt plan. Rapporten, der netop er blevet offentliggjort af World Economic Forum, viser, at ligheden mellem kønnene, når man ser på økonomisk deltagelse og muligheden for dette, i år er på 60 procent. Da målingerne blev påbegyndt i 2006, var ligheden på 56 procent. Danmark kan dog bryste sig af at være kommet lidt tættere på fuld ligestilling mellem kønnene. Idet vi nu har klemt os ind i top fem med en femteplads. Sidste år var Danmark på en ottendeplads. Top fem er dermed domineret af de nordiske lande med Island på førstepladsen efterfulgt af Finland, Norge, Sverige og altså Danmark. Overraskende er Nicaragua og Rwanda også at finde på top ti listen over mest ligestillede lande. Det land i verden, hvor der er mindst ligestilling mellem mænd og kvinder er Pakistan. FAGFORENINGSMAND NY STATSMINISTER I SVERIGE Stefan Löfven blev den 14. september i år statsminister i Sverige, da Socialdemokraterna fik 31,3 procent af stemmerne ved valget til Riksdagen. Socialdemokraterna danner regeringen med Miljöpartiet. Stefan Löfven er uddannet svejser og har en fortid i den svenske fagbevægelse. Han var fra 2006 til 2012 formand for Dansk Metals søsterorganisation IF Metall. INSPEKTION AF TEKSTILFABRIKKER AFSLUTTET Arbejdet med at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø på tekstilfabrikkerne i Bangladesh er rykket et væsentligt skridt tættere på, efter at inspektionen af fabrikker er blevet afsluttet. Inspektionen er foretaget af The Bangladesh Accord, som er en aftale indgået mellem en lang række internationale tøjproducenter. Aftalen sikrer blandt andet uafhængig og jævnlig kontrol af arbejdsforholdene på tekstilfabrikkerne. Inspektionen har afsløret sikkerhedsproblemer i forskellige grader på alle fabrikkerne. 17 fabriksbygninger er i så dårlig stand, at inspektørerne har kontaktet Bangladesh regering og anbefalet en midlertidig lukning af fabrikken. - Takket være inspektionerne er istandsættelserne allerede begyndt. Rejsen mod en sikker og bæredygtig tekstilindustri i Bangladesh er godt på vej. Vi vil fortsætte arbejdet med at skabe stærke fagforeninger, som kan sikre arbejdernes rettigheder, siger Jyrki Raina, generalsekretær i IndustriALL Global Union.

17 FÆLLESSKAB MOTIVERER Vi arbejder bedst, når vi er motiverede for samarbejde Af Dorthe Kragh Andre mennesker! De er noget af det mest irriterende på vores arbejdsplads. Problemet er bare, at hvis vi skal udrette noget og opnå vækst, så har vi faktisk ofte behov for, at de andre hjælper med at løfte opgaven. Derfor skal vi motiveres til at få fællesskabet til at fungere og samarbejdet til at blomstre. Det siger Peter Holdt Christensen, ph.d. og lektor ved Copenhagen Business School. Han gav på TekSams Årsdag 2014 den 1. oktober i Odense de 800 deltagere flere eksempler på, hvad der skaber irritation, og hvad der motiverer os i løbet af en arbejdsdag. Årets tema på årsdagen var netop Samarbejde og vækst. Blandt andet er noget af det, som irriterer allermest, at folk ikke rydder op efter sig. Ligesom det skaber irritation, når arbejdsopgaver opfattes som meningsløse, eller hvis man oplever, at der sker forskelsbehandling på arbejdspladsen. HVORFOR KNOKLE? Irritationen kan for den enkelte føre til en opførsel, som kan sætte et uheldigt præg på arbejdspladsen. For hvis vi ikke føler, at vi spiller en rolle på arbejdspladsen, så kan vi jo lige så godt gemme os i mængden, hvor ingen ser, at vi ikke yder vores optimale. Hvis vi har en mistanke om, at kollegerne ikke leverer, så vil vi da ikke være dem, der knokler. Og så falder produktiviteten. - Vi deler os op i dem og os. Det er en ulempe for samarbejdet, og det opstår lynhurtigt. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvordan vi motiverer, siger Peter Holdt Christensen. Det handler ifølge ham om blandt andet at mindske irritationselementerne, skabe synlighed af den enkeltes bidrag og styrke den enkeltes opfattelse af, at han eller hun betyder noget for enheden. - Når man har skabt et fællesskab, så er der en rimelig høj grad af afhængighed af andre, og jo flere interaktioner, medarbejderne har med hinanden, i jo højere grad får medarbejderne en oplevelse af fællesskab, siger Peter Holdt Christensen. ALLE HAR ANSVAR En virksomhed, som netop har haft fokus på at motivere medarbejderne, så samarbejdet trives og produktiviteten og væksten stiger, er Welltec A/S i Allerød. Virksomheden udvikler og leverer teknologi og løsninger til olie- og gasindustrien. Og her er der lagt vægt på, at alle faggrupper har ansvar for og er involveret i udviklingen og produktionen af konkrete kundetilpassede løsninger. - Vi har en vækst på procent om året og skal hele tiden udvikle nye produkter. Derfor har vi været nødt til at tage stilling til, hvordan vi gør, så vi ikke står og peger fingre ad hinanden, når skidtet ikke virker. Så vi har lagt ansvaret ud til alle, fortæller Jacob Fauerskov, som er director of manufacturing and assembly på Welltec, på TekSams Årsdag. Det betyder, at virksomheden dagligt prioriterer og planlægger produktionen, og at der er frigjort tid til, at alle kan deltage i udviklingen. - Det kræver et kæmpe engagement af medarbejderne at udføre arbejdet på denne måde. Vi skal både udvise stor fleksibilitet og have kompetencerne i orden. Derfor er der stor fokus på uddannelse, så vi kan lave alt selv. Men de fleste af os synes, at det er sjovt, fortæller Erik Hennings, fællestillidsrepræsentant på Welltec og medlem af Dansk Metal. For at sætte fart i udviklingen arbejder udviklingsafdelingen og produktionen direkte sammen. En ansat kan altså gå lige ud til en kollega og hans maskine i produktionen og få afprøvet produktet. - De har en dialog om produktet, og hvis det ikke virker, så kan produktionsmedarbejderen gå op til udviklingen med problemet uden mellemled. Det betyder, at vi i løbet af 24 timer kan gå fra 30 procent udvikling til 100 procent, siger Jacob Fauerskov. Både han og Erik Hennings understreger, at det kræver stor vilje og samarbejdsevne fra alle sider. Alle præsentationer fra oplægsholderne på TekSams Årsdag kan læses på

18 FAGLIG ORIENTERING Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler, A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password. Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden. PJECER OG TRYKSAGER SKIFTEHOLDSARBEJDE DI og CO-industri har netop i fællesskab revideret pjecen Skifteholdsarbejde. Pjecen er en praktisk vejledning i planlægning af skifteholdsarbejde til brug i de virksomheder, som enten har eller overvejer at indføre skifteholdsarbejde. Den henvender sig til virksomhedernes ledelser, tillidsrepræsentanter og andre medarbejdere til brug ved overvejelser, diskussioner og eventuelle forhandlinger omkring tilrettelæggelse og planlægning af skifteholdsarbejde. Pjecen kan bestilles eller downloades på NY GUIDE TIL MEDLEMMER AF VALGUDVALGET Når der skal vælges medarbejdere ind i virksomhedens bestyrelse, skal der nedsættes et valgudvalg på virksomheden til at stå for valget. Medarbejderne i valgudvalget spiller en meget vigtig rolle for, hvordan valget tilrettelægges, og de har stor betydning for valgets udfald. CO-industri har derfor lavet pjecen Guide til valgudvalget, som kan bruges af medarbejderne i valgudvalgene, af de medarbejdervalgte bestyrelsesrepræsentanter og af tillidsrepræsentanterne. Guiden kan bestilles via CO-industris hjemmeside og kan desuden downloades fra den lukkede del af CO-industris hjemmeside under A/S Service. APV-GUIDE TIL INDUSTRIEN Industriens Branchearbejdsmiljøråd har lavet vejledningen APV-guide til industrien. Den indeholder en beskrivelse af APV ens fem trin om, hvordan man gennemfører en APV, og samtidig beskriver vejledningen forskellige metoder til, hvordan man kan lave APV. Desuden er der eksempler på skemaer og plancher, der kan bruges, når der skal laves en APV i en virksomhed. Både vejledning og skemaer kan downloades fra og yderligere eksemplarer kan bestilles på VEJLEDNING OM ELEVATORER Industriens Branchearbejdsmiljøråd har lavet vejledningen Elevatorer - vejledning om sikkerhed ved montage, reparation og eftersyn. Vejledningen er udformet som en folder og retter sig primært mod elevatorejere. Yderligere eksemplarer kan bestilles via og vejledningen kan endvidere downloades fra

19 CO-MEDDELELSER Meddelelserne bringes i den rækkefølge, de er udsendt til medlemsforbundene. 2014/061 A/S-kampagne. 2014/062 Invitation til TekSam Årsdag onsdag den 1. oktober 2014 i Odense Congress Center. 2014/063 Arbejdsmiljøtopmøde /064 Samarbejdskurser for tillidsrepræsentanter. 2014/065 Ny pjece om skifteholdsarbejde. 2014/066 Ny guide til medlemmer af valgudvalget. 2014/071 APV-guide til industrien. 2014/070 Elevatorer - vejledning om sikkerhed ved montage, reparation og eftersyn. 2014/072 Arbejdsmiljøroadshow /069 Lean-kursus KURSER OG MØDER SAMARBEJDSKURSER FOR TR Allerede nu er der sat tid og sted på en række samarbejdskurser for tillidsrepræsentanter landet over. Kurserne kører både efteråret 2014 samt forår og efterår Du finder hele oversigten ved at gå ind på CO-industris hjemmeside og se nederst i midten under Kurser og møder. Her kan du også tilmelde dig de forskellige kurser.

20 NYT FRA CO-INDUSTRI KÆRE LÆSER Denne udgave af CO-Magasinet er den sidste udgave af dit fagblad på tryk. Fra årsskiftet udkommer CO-Magasinet nemlig alene digitalt. For at gøre overgangen til det digitale fagblad så smertefri som muligt, er de to sidste numre i år, CO-Magasinet nummer 5 og 6, udkommet både på papir og i en digital udgave. Hvis ikke du i forbindelse med dette nummer af CO-Magasinet har modtaget et elektronisk nyhedsbrev med det digitale magasin i din mailboks, kan du selv tilmelde dig, så du modtager det digitale magasin fremover. Det gør du ved at gå ind på vores hjemmeside og klikke ude i højre side midtpå under Tilmeld/frameld. Her kan du også tilmelde dig det generelle nyhedsbrev samt pressemeddelelser fra CO-industri. NY FORMAND I TEKNISK LANDSFORBUND Lone Engberg Thomsen er valgt som ny formand for Teknisk Landsforbund (TL). Hun afløser Gita Grüning, der i oktober gik af efter at have stået i spidsen for teknikere, designere og konstruktører i otte år. TL s nye formand var siden 2001 afdelingsformand i TL Fyn, og den nyvalgte 58-årige formand for TL slog sin kollega Dorthe Hindborg, afdelingsformand i TL Østjylland, i kampvalg om formandsposten. Lone Engberg Thomsen er uddannet som teknisk tegner, og hun har fokus på TL s mærkesager. - Jeg vil fortsætte arbejdet med at sikre politisk indflydelse og sikre, at de tekniske uddannelser også fremover vil stå stærkt. Vi ved, der bliver et stigende behov for teknikere i fremtiden, så både uddannelse og efteruddannelse skal prioriteres højt, siger Lone Engberg Thomsen blandt andet om emnet. NY FORMAND I MALERFORBUNDET I slutningen af oktober fik Malerforbundet ny formand, da Kresten Vendelboe blev valgt som afløser for Jørn Erik Nielsen på malernes kongres i Aalborg. Og den nye formand vil fortsætte arbejdet med de mærkesager, som optager forbundets omkring medlemmer. - Vi skal forstærke indsatsen mod social dumping, så vi fortsat kan bevare den danske model og det danske overenskomstsystem, sagde Kresten Vendelboe som nytiltrådt formand. Kresten Vendelboe har gennem en årrække været hos Malernes Fagforening afdeling Øst/Vest, og han afløser Jørn Erik Nielsen, der har været formand for Malerforbundet de seneste 20 år. Den 50-årige Kresten Vendelboe er udlært bygningsmaler. I 1999 kom Kresten Vendelboe til afdeling Øst/Vest, hvor han har fungeret som henholdsvis kasserer og formand.