Selv-identitet som kontekst for Læring
|
|
- Helge Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selv-identitet som kontekst for Læring Læringsteori 3 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009
2 G.H.Mead & Anthony Giddens om Identitetsskabelse
3 IDENTITETSDANNELSE & SELVET
4 Først et par begreber Individ Person (individet fra ydersiden) Selv (individet fra indersiden) Selv-identitet (selvets selvreference) Mig et (selvet set af Jeg et) Personlighed / Habitus = selvet an sich
5 Hvad har selv-identitet med læring at gøre? Refleksiv læring Selvrefleksion er ofte en væsentlig del af læreprocessen. Refleksion over forstyrrelse. Motivation Selvidentiteten er subjektet for målrettet handling Selvrefleksion/metakognition Tænkning over egen tænkning er samtidig en refleksion over hvem vi er-hvad vi kan Forandrings refleksion Læring er vedvarende adfærdsforandring og forandrer dermed den der lærer
6 Person & Selv Personen = individets yderside, det offentlige, sociale aspekt. Selvet =individets inderside, det private, for andre skjulte aspekt Gennem interaktionen med den sociale omverden, sker der en gensidig påvirkning mellem de to aspekter
7 Menneskers identitet -tre perspektiver (Goffman) Social identitet fælles karakteristika. Medlemskab af social kategori udefra- ind Generaliseret Anden. Som jeg ses af man Personlig identitet Individuelle, karakteristika. Personlige relationer. Udefra-ind Signifikant Anden. Som jeg ses af dig Selv identitet Individuelle, unikke karakteristika. Selvoplevede sansninger og selvrefleksion. Indefra-ud Selvreference. Som jeg ses af jeg
8 Selv & Person : Individets to aspekter. Person Selv Offentlig Yderside Position Synlig Social Kollektivt fastlagt og sanktioneret Anerkendelse Privat Inderside Krop Skjult Psykologisk Individuelt sanset og erfaret Eksistens
9 Jeg & mig Selvets 2 aspekter Jeg et = det handlende selv, selvet som den der erfarer Mig et = det erfarede selv. Selv et som set af Jeg et. William James : The Principles of Psychology (1890) samt Psychology (1907) G. H. Mead: Mind, Self and Society (1933)
10 Selv-reference, refleksion og metakognition Refererer til selvets spejling af sig selv (krop, egenskaber,handlinger,værdi mm) Selvets refleksive projekt (Giddens) :proces, gennem hvilken selv-identiteten konstrueres gennem den refleksive organisering af fortællinger(erindringer) om selvet Metakognition refererer specielt til selvets videns-relaterede aktiviteter og egenskaber ( tænkning om min egen tænkning )
11 Selv-identitet og mig et Selvet konstrueres almindeligvis som en enhed, der kan afgrænses og fastholdes over tid og rum = Selv-identiteten Selv-identitet = selvet som det refleksivt begribes af individet, på baggrund af egen biografi (Giddens 1991) Denne konstruerede enhed = mig et (hos Mead & James)
12 3 former for Selvreference I aktuel neurologisk forskning (Damasio,LeDoux) Proto-Selvet : ikke-bevidst, kropsbaseret gentagelighed i adfærden, et reference-punkt for sansning og adfærdsregulering Kerne-selvet (situationelt selv) : Bevidst 2.ordens refleksion :non-verbal forestilling(der kan erindres) om at adfærden udføres af nogen, der bliver fremtrædende gennem selvet ( jeg er den der gør x ved objekt y ) = situationel konstruktion af mig et Selvbiografiske Selv : Den sprogligt baserede sammenkobling af fragmenter af her-og-nu erindringer om kerne-selvet, med en fortid, nutid og fremtid.
13 To opfattelser af menneskers ESSENTIALISME : identitet det giver mening at tale om en sand eller autentisk identitet. F.eks. En identitet der er baseret på et kerneselv ( give udtryk for, hvem man virkelig er - bare du ville være dig selv ) KONSTRUKTIVISME : identiteter referer altid til konstruktioner, der sammenknytter to sæt forskelle : a. evidens-sæt (være,have,gøre) og b. landkort af socialt relevante forskelle (Eigils søn,adelig, ugift,rig,fej)
14 Selv-identifikation Processer hvor selv-identiteten konstrueres
15 Menneskers Identitet - Oplevet af selvet eller andre Individets identitet = oplevet individualitet (forskellighed) på baggrund af et fællesskab (lighed) to referencer for identifikation a. Selvet b. Et socialt felt af Forskelle
16 Stuart Hall om selv-identitet og identifikation Det er identifikation som proces, og ikke identitet som resultat, der er fagligt interessant (selv) identiteter er udtryk for en fremstilling (repræsentation)af selvet Identiteter er konstrueret gennem forskelle Det er kun gennem relationen til den Anden (der er, hvad selvet ikke er)at selv-identitetens positive kvaliteter kan konstitueres (ikke ond som B, altså god ) dvs identiteter er altid relationelle og komplementære. (kilde : S.Hall 1996)
17 Selv-identifikation: 3 positioner Rolle teorien : Position, normer, performans Du bliver de roller du spiller, medmindre der etableres rolleafstand Homo sociologicus, Habitus og felt. Goffman dramaturgiske model. Den kommunikative skabelse af et reflekterende selv Selv-identiteten konstrueres gennem kommunikation med signifikante andre-generaliserede andre, der kan først reflekteres over jeg et, når man tager den andens perspektiv på det. Mead, Den sammenhængende fortælling om selvet Selv-identiteten konstrueres gennem en sammenhængende fortælling om selvet. Giddens, Bruner
18 I. Rolle-teorierne Individets adfærd fastlægges af Rollen = et kompleks af normer, rettigheder og pliger, knyttet til en given social position. Disse normer angiver den drejebog individet skal følge I socialt organiserede situationer. Tre teoretiske opfattelser af rolle-selv relationen : Position/rolle producerer/former selvet (homo sociologicus) : Parsons,Linton Position/rolle er en forpligtende ramme for målrettet, gevinstoptimerende adfærd. Turner, Goffman.Bourdieu. Position/rolle er en blanding af en manual og et sæt færdselsregler for et autonomt og moralsk distanceret selv. Både regler og drejebog er til forhandling og genstand for tolkning. Blumer. Garfinkel.
19 E.Goffman Publikums vurdering er afgørende Publikum Accept/forkastelse Selv /Rolle Team/scene Performans
20 II. Den kommunikative Skabelse af et Reflekterende Selv - G.H.Meads teori om selvets sociale genese
21 Vi skal blive den anden, før vi kan blive os selv. Cooley
22 G.H.MEAD Læring som interaktivitet G.H.Mead er blevet fremstillet som eksponent for hhv. amerikansk pragmatisme og symbolinteraktionismen, men han opfattede sig selv som behavorist. Han udformede den mest sporsættende model for identitetsdannelse og socialisering i den ældre (før 2. verdenskrig) sociologi og socialpsykologi. Han videreudviklede på markant vis den klassiske behavorisme på tre områder : - kommunikation gennem betydningsbærende handlinger - konstruktion af selv identitet - leg og spil som handlingskontekst
23 DEN SOCIALE LÆRINGS TREKANT LÆRING GENNEM SOCIALE SYSTEMER den Anden kommunikation observation Selvet interaktion Genstand/felt/situation Den anden = signifikant anden, generaliseret anden,publikum, praksisfællesskab Interaktion = performans, praksis, Selvet = selvidentitet, kompetence,værdi,legitimitet
24 (1) Mead om Kommunikation via betydningsbærende handlinger I interaktioner (stimulus-respons-forstærker)mellem mennesker tolkes handlinger som tegn, med en mening eller indhold. tegn(signifikant gestus) har et arbitrært, dvs kulturligt indhold, (ex : ordet ko ), som en person skal lære at tolke korrekt. at tolke handlingens udtryk korrekt benævnte Mead at tage den andens rolle. gennem en tolkning af den andens gestik og grimasser, som reaktive kommentarer på egne handlinger Den andens efterfølgende handling (forstærker) er en kommentar til denne tolkning.(forstod jeg det rigtigt?)
25 (2)Mead om konstruktion af selv-identitet Den andens handlinger i en interaktiv sekvens (respons) ikke blot en kommentar til personens egen, forudgående handling (stimulus). det er også en kommentar til personen selv som objekt. En person konstruerer sin identitet, ved at gøre den andens oplevelse af sin adfærd til sin egen. Processen begynder i det konkret situationelle og relationelle, hvor der er en konkret, betydningsfuld anden der kommenterer konkrete handlinger.( mor er vred på mig, når jeg gør sådan og sådan ) Processen slutter med generaliserede identiteter, andre og handlingstyper. ( man, jeg og hykleri ) Der foregår en samtidig, parallel konstruktion af hhv Identitet, samfund og Kompetencer (= handlingstyper, og den rigtige måde at udføre dem på)
26 Ifl Mead : Forudsætter selv-refleksion (Selvidentitet ) kommunikation om selvet med en anden
27 G.H. Meads teori om Selvet & Identiteten Forskellen mellem : a. være en krop/handling b. have en krop/have udført en handling. Selv et = en proces med to faser : a. Jeg et = ren væren/handling b. mig et = vores billede af væren/handling = af os selv To pointer : a. usamtidighed mellem handling refleksion b. mig et dannes ved at jeg et overtager den andens billede af selvet.
28 G.H.Mead om dannelsen af mig et Indgå I rutiniserede interaktive relationer Spejle sig I den Generaliserede Anden via Den Konkrete, Signifikante anden Svarer til det situationelle Selv Udvikle et Stabilt Selv-billede = mig et Via den abstrakte Generalise rede Anden
29 (3) Mead om :Leg & spil som handlingskontekst Leg : er en ramme for social interaktion (primært mellem børn) hvor der er rekvisitter/redskaber (f.eks pinde og sten), rollemodeller og drejebøger (dvs forestillinger identiteter, roller, typer, og hændelsesforløb der er erfaret og som kan imiteres i deres helhed eller i fragmenter). Lege skifter spontant, og kan fortsætte selvom flere af deltagerne går eller kommer. Lege er kreative i deres anvendelse af redskaber, modeller og drejebøger. Spil : er en ramme om interaktionen, der er mere socialt krævende, idet der er - faste, universelle regler og roller (fodbold spilles efter givne, faste regler) og bageste centerforsvarer skal altid blive tilbage, når der angribes.
30 III Selv-identiteten som en fortælling om selvet. Giddens Bruner Beck
31 Senmoderne identitetsskabelses projekter ifl Giddens & Beck Selvet betragtes som et refleksivt projekt Selv-identiteten skabes gennem en fortælling om selvet (biografien) Fællesskaber af kompetente udøvere & kyndige brugere -der kan anerkende en unik identitet, baseret på eksklusive kompetencer Forudsætter Intime relationer : -der kan læse selv-identitetens koder -bekræfte individualiteten er unik -udvikler selvet -publikum for artikuleret autencitet Rationalet er Selvrealisering = -udvikle sit personlige potentiale -balance mellem risici-chancer,flow-stress -moralsk pejlemærke = autencitet Livsløbet = serie ikke-foreskrevne overgange, med : - risikotagning - Tvangsmæssige gentagelser-frigjorte valg
32 Selvrefleksive identitets projekter [ifl Giddens & Beck] Nutiden :Valg af Livsstil, uddannelse og arbejde Fortiden : Konstruktion af biografien Den konstruerede identitet Fremtiden : Planlagte livsløb, karriereruter og identiteter Nutiden :Valg af Sociale relationer & Erik Laursen netværk Aalborg Universitet
33 Fortællingers betydning for identitetsdannelsen en persons identitet baserer sig ikke primært på hverken adfærden eller på andres reaktioner, ( ) men på personens kapacitet til at opretholde en given narrativ (som sit liv) (Giddens : Modernity and self-identity )
34 Livsløb & Individualisering Et livsløb er en sammenkædning af ikkeselvfølgelige, kontingente hændelser De hændelser der giver livsløbet form kan ske for mange andre individer Individualiseringen kan alene afledes af hændelsernes sammenkædning Det er sekvensen(kombinationen) der er unik
35 Giddens om selv-refleksivitet Selv-refleksivitet Støttes af : Selvfremstilling Selv-fortælling (dagbog, selvbiografi,portefølje) Livsplanlægning & Livsstil Er et valg Forudsætter : Alternativer autonomi Rene relationer Ikke-instrumentelle relationer Den andens primære opgave = at spejle & anerkende selvet
36 J.Bruner om det Narrative Selv Konstruktion af selv-identitet handler om at skabe mening til individets eksistens (fortidnutid-fremtid) Den biografiske fortælling om individets fortid forsøger at skabe en Narrativ sandhed = en fortælling der kan fange individets eksistentielle problem Selv-identiteten er en fortælling, fremsat af selvet for et publikum (dialogisk kontekst) Selvet er dialogafhængigt (jvf Mead)
Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen
Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereBehavorisme, Konstruktivisme mm.
Behavorisme, Konstruktivisme mm. Læringsteori 2 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2007 indhold Behavorisme & Konstruktivisme Jean Piaget Gregory Bateson BEHAVORISME & KONSTRUKTIVISME Læringsteoretiske
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereSociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34
Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereMundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre
Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs merePeter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding
1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereVelkommen. nsdag d. 30. marts 2011
I Velkommen nsdag d. 30. marts 2011 Et bud på en ny lærerautoritet Der findes ingen sandheder om, hvad en lærerautoritet skal bestå af, og hvordan den bedst udvikles. Men der findes mere eller mindre kvalificerede
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereRelationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988
Hamar d. 30 oktober-2008 Relationer og fællesskab Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Finn Skaarderud: Det undrer mig meget hvordan forestillingen om det selvstændige
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereUlrik Stylsvig Madsen
Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur
Læs mereOn The Shoulders Of Giants Jan Molin August 2019
George Herbert Mead (1863-1931) "Romanticism is a reconstruction of the self through the self's assuming the roles of the great figures of the past" HISTORIE KONTEKST RELATIONER HISTORIE: Filosofi graduate
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs mereLEDELSES camino. Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud)
Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud) Ledelses-Camino er et unikt tilbud til ledere, der ønsker at: Etablere et velfunderet ståsted i forhold til sig selv og deres lederskab Skabe tid
Læs merePædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereSÆRIMNER. Historien om Hen
SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie
Læs mereSocial kapital & Den attraktive organisation
Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater
Læs mereGiddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen
Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereForankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark
Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereKvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist
Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereAssertiv kommunikation - MBK A/S
Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere? Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre? Vil du vide, hvordan andre
Læs mereEgholt miljøterapeutisk behandling
Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen
Læs mereRefleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv
Et igangværende projekt på UCN: Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv Per Munch, Lene Stumph Nielsen & Annegrethe Nielsen konference den 22. marts 2018 Man skal kende sig selv godt. Man finder
Læs mereNarrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark
Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereJanne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
Læs mereOPVARMNING! Forår 2010
OPVARMNING! (Konteksten) Er vor mentale eller psykologiske forståelsesramme [ ]. Den meningsbærende ramme, inden for hvilken vi opfatter og som hjælper os til at tolke det, vi Kortet er ikke terrænet Anerkendende
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereSproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs merePORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling
Læs mereLæreren som vejviser lærerroller inden for humaniora
Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/
Læs mereTrojka. Multiple choice opgaver Kapitel 6-9. Ledelse i praksis, 3. udgave, 2013
Opgave nr. 1 Præstationsledelse En leder, der satser på præstationsledelse, vil ofte reagere ved at: a Sætte målene så rimeligt, at alle kan nå dem b Have mere fokus på output, mål, kontrol og resultat
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereHvorfor skal innovation struktureres?
Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereÅse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling
Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer
Læs mereINDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32
INDHOLD INDLEDNING 7 1. Kapitel ANERKENDELSE 17 Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 2. Kapitel ANERKENDELSE, SAMSPIL OG RELATIONER
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse
Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse Årsmøde 15.3.2016 - Dansk Svømmeteknisk Forbund Oplæg ved Erhvervspsykolog Anja Dahl Pedersen Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Forhold på arbejdspladsen: Som påvirker
Læs merePersonlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?
Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs mereOmsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereHvornår er biblioteket et læringsrum?
Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereForankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek
Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek 1 Program Buddy funktionen Joharis vindue Tilpasse forstyrrelser En effektiv feedback model Spørgeteknik Kender du typen? Fra oldtid til nutid
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereDe svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen
De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereBEGREBER i Livsstilscafeens materialesamling. Begrebsapparat
Begrebsapparat Livsstilscafeen bygger på en række principper, som beskrives i Livsstilscafeens metodebog. Der uddybes mål, målgrupper og opbygning for Livsstilscafeen, overvejelser om rollefordeling mellem
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008
PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008 1 FORORD & INDLEDNING...3 VÆRDIGRUNDLAG...4 BARNESYN...5 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSSYN...6 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSFORSTÅELSE...7 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV...7
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereAt kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann
At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje
Læs mere