De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

Transkript

1 De svære valg 1

2 Program for efterdagen Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer Vejlederens rolle i valgvejledning 2

3 Begrebsafklaring Hvornår skal studerende træffe valg? De få store åbenlyse valg valg af uddannelse praktikophold De mindre valg skal jeg blive i studiegruppen? skal jeg udskyde en eksamen? skal jeg klage? De helt små (men ikke mindre vigtige) valg adfærdsændring fx at gå tidligere i seng; at sige fra, etc. holdningsændringer - fx være mindre perfektionistisk, nærtagende, etc. 3

4 Begrebsafklaring Dagens tema handler om alle slags valg store som små. Både slikbutik- og pest/kolera-valg og kombier! Dog et kriterium: De skal være betydningsfulde for individet refleksive! I dag skal vi tale om vejledning af dem, som har svært ved at vælge. Ikke de som har valgkompetencen i orden. 4

5 Refleksiviteten I moderniteten sættes spørgsmålstegn ved alt andet end rationalitet og videnskab. I d. 20. århundrede dør også troen på rationaliteten og videnskaben som frelsende ideologier, og endegyldige sandheder. Modernitetens refleksivitet har vi arvet og den bliver altomfattende Det refleksive består i, at hver enkelt af os konstant må tage stilling til hvem vi skal være, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal handle. I ungdomsårene fylder det refleksive projekt alt 5

6 Vidensupermarkedet Det senmoderne mennesker regulerer sin adfærd med henvisning til en lang række viden er. Ingen viden er har patent på sandheden. De repræsenterer alle en del af en videnskollage. 6

7 Valget Subjektive valg afgør hvilken viden man tager til sig. Objektivt virkelighedsperspektiv erstattes af et subjektivt. Refleksive valg skaber selvidentiteten. Refleksive valg skriver vores biografi. Valget kan virke skræmmende. Meningsløsheden lurer. Løsningen er at træffe et refleksivt valg. 7

8 Informationer og valg tanker om den hyppigt benyttede praksis Valgvejledning har været kendetegnet ved informationsoverdyngning. Men det er ikke mangel på viden, som er problemet. Det er evnen til at håndtere viden, som er problemet. 8

9 Den moderne skam (en væsentlig sidebemærkning) Oplevelsen af, ikke at kunne leve op til idealet om at skabe sig selv, fører til en følelses af fiasko og vi rammes af den moderne skam. Mennesker, som har svært ved at vælge, kan derfor være skam-tyngede. De føler sig uduelig og elendig, og betoner forkerte valg. Kan vi håndtere skam? 9

10 Den moderne skam: Mie-case betoner forkerte valg. beskriver hvordan andre tænker dårligt om hende. betoner at hun er ringe, dum, sjusket, mv. 10

11 Opsummering Evnen til at træffe valg er vores vigtigste kompetence. Valgene skaber vores biografi Projektet med at skabe sin egen biografi, fylder særligt meget for unge mellem år. At skabe sin egen biografi kommer før studierne, hvilket medfører at studierelaterede valg skal knytte sig meningsfyldt til den studerendes biografiske projekt, hvis de skal være frugtbare. Tænkepause 30 sekunder 11

12 Hutters fire valg-stemmer ved uddannelsesvalg De nødvendighedsorienterede stemmer: Risiko: Sociale risici (arbejdsløshed eller lavstatusjob), Teorien om relativ risikoaversion. Realisme: Kan jeg komme ind? Kan jeg klare det? De lyst-orienterede stemmer: Interesse: Det jeg brænder for. Tilhør/identitet/selvforståelse: Selvbilleder vs. stereotyp. Jeg er jo en rimelig tjekket pige og datalogistudiet er for drenge med fedtet hår... eller Det var ikke lige mig, så jeg finder noget andet. 12

13 Væsentlige pointer ved vejledning af studerende i deres komplekse valgproces Valg er en fortløbende proces. Valg udfordres konstant af nye input, ny viden, som inkorporeres og skaber nye valg. Refleksivitet og valg er et kontinuerligt livsvilkår. Tvivlen/ambivalensen er et vilkår ikke en sygdom. Målet med vejledningen er at give handlekraft og evne til at vælge. Kan du vælge har du en selvidentitet og så er du kørende. 13

14 Pause 14

15 En lille værdiøvelse 15

16 Generelt om Kunsten at motivere! Alle der skal træffe et svært valg, eller ændre adfærd er ambivalente. Det er et vilkår ikke en sygdom. Ingen rationel proportion i beslutningsregnskabet. En ambivalent person føler sig nært knyttet til begge dele af ambivalensen. Hvis vejleder angriber en af delene vil den ambivalente forsvare den. Det psykologisk mantra: Når jeg hører hvad jeg selv siger, bliver jeg klar over hvad jeg mener => den forsvarede position står stærkere.

17 Fem regler i valgvejledning Anerkend Afdæk problemstillingen og udvid perspektivet Gå med modtanden Vær optimist på den studerendes vegne Opfølgning 17

18 Et anerkendende udgangspunkt Lytte for at FORSTÅ GODTAGE BEVIDNE en forklaring Hjælper til, at opnå følelsen af autoritet i eget liv. Empowerment. 18

19 At afdække og udvide - frem for at løse og konkludere Motivation og handlekraft kommer af en selvopfattet afvejning af valgets konsekvenser eller oplevelse af diskrepans mellem adfærd og mål, så derfor Find ud af hvad der trækker i den studerende. Hvad dækker tvivlen over? Hvilke personlige mål og værdier har den studerende og hvordan spiller det ind på tvivlen? Afdæk problemstillingen og udvid perspektivet! Det er din primære opgave! Fokus på: Værdier, ordvalg, forhindringer, drømme og håb, muligheder. 19

20 Gå med modstanden Mød ikke modstand med modstand. Argumentér ikke for et valg. Undgå (for alt i verden) at bringe vejledte i defensiven. Nye perspektiver er velkomne med påtvinges ikke. Det er vejledte som kommer med svar og løsninger. Hold igen med at komme med løsningsforslag eller handleplaner. Lad vejledte om det - det skal nok komme! 20

21 Optimisme på vejledtes vegne! eller: understøt den studerendes mestringsevne. Vis den studerende, at du tror på hendes evne til at træffe et godt valg eller ændre en adfærd. Vejlederens tro på den studerendes evner bliver en selvopfyldende profeti. Men det tydeliggør også, at ansvaret for at træffe valget, er den studerendes. Viser at det er den studerende (og ikke vejlederen) som træffer valget og gennemfører det. 21

22 Opfølgning Husk: Valg er en proces. Valg føres ikke ud i livet på ½ time. I vejledning skabes der overblik, der skabes en rød tråd ml. fortid og fremtid, og der sås en kim til en valg. Men valget udføres i tiden efter vejledningen. Derfor: Følg op på vejledningen. Spørg hvordan det er gået. Giver vejledte mulighed for at stoppe op og reflektere over sin proces igen. Giver vedledte en oplevelse af, at vejleder tror på vejledtes mestringsevne, og forventer en udvikling. Giver vejleder feedback på sit arbejde. 22

23 Til fordybelse Samtidsproblematikker: Giddens, Modernitet og selvidentitet. Finn Skårderud: Uro en rejse i det moderne selv Knud Illeris Læring (herunder Livsalderpsykologien) Anerkendelse: Anne-Lise Løwlie-Schibbye, Relationer, 2005 Den motiverende samtale: Miller & Rollnick: Motivationssamtalen henvendt til vejledere.om at overvinde ambivalens. 23