Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Transkript

1 Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009

2 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering og uddannelse. Erik L Lektion 2; 10.09: Behavorisme og radikal Lektion 3; : Selv-identitet som kontekst for læring Erik L Lektion 4; Kritisk teori og erfaringspædagogik Tom B Lektion 5; : Sociokulturelle teorier om læring Erik L Lektion 6; 5.10 : Læring I organisationer Organisatorisk læring Erik L

3 Dagens temaer Læringsbegrebet : anvendelse og indhold ( indrammet af socialisering og uddannelse) Læringsteoretiske tilgange

4 I. Læringsbegrebets anvendelse & indhold

5 Læringsbegrebets anvendelse & indhold Hvad kan vi bruge læringsbegrebet til at beskrive/forklare? Hvad bør det derfor indeholde? Hvad vil i bruge begrebet til? Spørg indledningsvist til begrebet, og ikke fra begrebet. ( har de lært noget? vs hvad vil det sige at lære? )

6 Hvilke krav vil DU stille til det læringsbegreb du anvender? Hvad skal det kunne? Og hvad skal det derfor indeholde?

7 Læringsbegrebet placerer sig ind i et semantisk felt: Udvikling & modning interaktion Disciplinering viden/selv Opdragelse viden/selv Socialisering viden/selv Undervisning selv,+/- intention,adfærdsændr. Kommunikation selv/adfærdsændring Erkendelse & tænkning adfærdsændring Problemløsning adfærdsændring Uddannelse selv,+/-intention,adfærdsændring Innovation +/- gl. viden

8 Læring - hvad skal vi med begrebet? Gøre rede for Videns baserede adfærdsforandringer

9 Definition af Læring Robert M. Gagné Læring er en forandring i menneskers dispositioner eller kapaciteter, som kan fastholdes over tid, og som ikke kan tilskrives vækst- eller modningsprocesser. (conditions of learning s.5) Vedvarende forandringer Dispositioner ikke kun adfærd Eksternt skabte forandringer-implicit (interaktion) Ikke kun viden, men også attituder og værdier Intet progressions- krav

10 Læring er ifl Illeris Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring. (2006:s.15)

11 Læring er ifl Piaget Adaptions rettet (reaktiv & intentionel) Ligevægts rettet Kognitions baseret Handlings orienteret Konstruerende Igangsat af intentioner og forstyrrelser

12 LÆRING er.. Forsøg på en konklusion En proces, en transformation ( tilegnelse, reorganisering,konstruktion),. Der forandrer en persons (handlingsenhed) potentialer for handling Hvis grundlag/indhold er kundskaber i bred forstand Hvis evidens er adfærdsforandring, der af nogen opfattes som en forbedring Foregår i en interaktion mellem den lærende og omverden

13 Læringsbegrebets kerneelementer Adfærdsforandring (faktisk/potentiel) Interaktion Intentionalitet( mht.interaktionen) Viden (Progression) (selv-refleksion & selv-styring)

14 II.Læringsteoretiske tilgange Hvad er de væsentligste forskelle mellem de måder på hvilke vi forstår læring? Hvilke væsensforskellige tilgange til læring bør vi skelne mellem (hovedretninger)? Hvordan vil du selv positionere dig, - og hvad er dine begrundelser?

15 Hvad er din yndlingsteori på læringsområdet? Og hvorfor er den det?

16 Spørgsmål til LÆRINGSBEGREBET Hvordan bestemmes PROGRESSIONEN? kundskaber, adaption, læringsevnen Indenfor hvilke NIVEAU-TYPER foregår læringen? fejlretning, kontekstualisering, metalæring, identitetsskift, reproduktion/innovation, akkomodation/assimilation Hvordan er læringens PROCES (det ydre og indre moment)? interaktionen, behandling af viden/information, social kontekst, selvrefleksion HVEM eller HVAD lærer? individ gruppe-organisation

17 Læringsteoretiske tilgange A. Interaktion A. Behavorismen B. Symbolinteraktionismen/pragmatismen C. Systemisk handlingsteori B. Personlig rekonstruktion af viden A. Individuel/universel konstruktivisme(piaget) B. Narrativ konstruktion (Bruner) C. Selvrefleksiv konstruktion af identiteten (Giddens) C. Social integration/viden som social konstruktion A. Socialisationsteori (Parsons, Bourdieu) B. Virksomhedsteori (Vygotsky) C. Praksisfællesskabsteori(Lave, Wenger) D. Systemteori (Luhmann) E. Socialkonstruktivisme (Berger&Luckmann,Gergen)