Science & Technology. - Undervisningsmateriale til Teknologi-faget

Transkript

1 Science & Technology - Undervisningsmateriale til Teknologi-faget

2 Forslag til lektionsplan for Science & Technology Lektionsplanen er vejledende til 75 lektioner af 60 minutters varighed, og kan tilpasses det forløb, der ønskes udbudt, og afgøres derfor af den enkelte skoles lærergruppe. De faglige mål og kernestoffet dækkes i høj grad af forløbet, men der er også nogle moduler, der er supplerende stof, f.eks. forretningsplan og budgetter. Modul 1 Introduktion til Company Programme 3 lektioner Modul 2 Idégenerering 10 lektioner Modul 3 Konceptudvikling 20 lektioner Modul 4 Værdiskabelse 6 lektioner Modul 5 Patenter 4 lektioner Modul 6 Etablering 6 lektioner Modul 7 Markedsanalyse 4 lektioner Modul 8 Forretningsplan 6 lektioner Modul 9 FFE-YE messer 16 lektioner På de næste sider er de 9 moduler beskrevet. Hvis man ønsker et forløbslængde på 55 lektioner, kan omfanget af nogle af modulerne afkortes og deltagelse i messer kan reduceres: Modul 1 Introduktion til Company Programme 3 lektioner Modul 2 Idégenerering 8 lektioner Modul 3 Konceptudvikling 16 lektioner Modul 4 Værdiskabelse 4 lektioner Modul 5 Patenter 2 lektioner Modul 6 Etablering 4 lektioner Modul 7 Markedsanalyse 4 lektioner Modul 8 Forretningsplan 6 lektioner Modul 9 FFE-YE messer 8 lektioner Hvis man ønsker en forløbslængde på 35 lektioner, kan det eksempelvis have følgende udseende: Bemærkninger Modul 2 Idégenerering 6 lektioner Husk ADIZES testen fra modul 1 Modul 3 Konceptudvikling 11 lektioner Modul 4/5 Patent/værdiskabelse 4 lektioner Modul 6 Etablering 2 lektioner Modul 8 Forretningsplan 4 lektioner Modul 9 FFE-YE messer 8 lektioner

3 Modul 1 Introduktion til Company Programme 1.1 Company Programme-forløbet Deltagelse i Company Programme (CP) giver flere muligheder for at deltage i internationale, nationale og regionale messer, og til hver af disse kan det være forskelligt, hvad jeres virksomhed bliver bedømt på. Opgave 1.1: Undersøg hvilke messer, I skal deltage i, hvornår de finder sted og hvad I bliver bedømt på til de enkelte messer. For at deltage i CP skal I danne en virksomhed bestående af mindst 3 og højst 5 personer. For at virksomheden fungerer optimalt er det vigtigt at få afdækket jeres kompetencer, således at I har overblik over jeres stærke og svage sider. Det er også vigtigt, at I får et godt grundlag for jeres samarbejde i virksomheden, dvs. får afstemt jeres forventninger og ambitioner og aftaler, hvordan I vil arbejde sammen. Opgave 1.2: Hver person i virksomheden laver en analyse af sig selv. Analysen skal beskrive hver enkelt persons stærke og svage sider. I kan inkludere alt fra jeres stærke og svage sider omkring skolearbejde, fritidsliv, familieliv og hvad I ellers kan komme i tanker om. En stærk side kan også være at have et godt netværk til personer, som kan hjælpe virksomheden med viden eller praktiske ting. Hver person i virksomheden tager iværksættertesten, som består af 3 separate test, personlighedstest, erfaringstest og teamtest. Testen giver overblik over faglige styrker og svagheder og en samlet profil på hele virksomheden. Brug testen og jeres personlige analyser til at finde ud af, hvordan I kan kompensere for jeres svage sider. Er der noget, I skal have fokus på at lære? Er der personer i jeres netværk, der kan hjælpe jer? Skal I opsøge viden og hjælp hos uddannelsesinstitutioner eller virksomheder? Skal I have fokus på at påtage jer roller, der ikke falder jer naturligt? Lav en teamkontrakt, der beskriver jeres fælles faglige, sociale og resultatmæssige mål. Aftal retningslinjer for jeres arbejde og organiseringen af det, f.eks. hvem fører logbog, hvordan følger vi op på tidsplaner, hvordan træffer vi beslutninger og hvad gør vi i tilfælde af uenighed, hvornår holder vi møder og hvordan sikrer vi fælles adgang til alt materiale også ved fravær. Hvordan vil vi hjælpes ad og støtte hinanden og sikre at alle har mulighed for at udvikle sig? Fordel rollerne som direktør, produktudviklingschef, produktionschef, salg- og marketingchef, samt økonomichef på baggrund af gennemførte test, personlige kompetencer og interesser.

4 Modul 2 - Idégenerering Tegn et organisationsdiagram over jeres virksomhed Fastlæggelse af problem/behov og evt. målgruppe Har I tænkt på, hvordan I skal få idéen til, hvilket produkt eller serviceydelse jeres virksomhed skal arbejde med? Inden I begynder at idéudvikle er det vigtigt at have fastlagt et problem eller behov, som der skal findes ideer til. I kan tage udgangspunkt i et tema, f.eks. miljøproblematikker vedrørende affald, energi, skadelige stoffer, brug og misbrug af ressourcer, eller problemstillinger i forbindelse med velfærd, sikkerhed, bruger(u)venlighed og meget mere. I kan også tage udgangspunkt i en trend, f.eks. mikroproduktion af egne grøntsager, selvmålinger af puls, søvnkvalitet, vægt, fedtprocent eller lifelogging. Det kan være nødvendigt at lave research på trends, brug f.eks. En metode til at finde temaer eller trends kan være brainstorming, hvor klassen sammen finder på mange forskellige muligheder. Herefter vælger hver virksomhed 1-3 temaer/trends, som I vil finde problemer eller behov ud fra. I kan også vælge at tage udgangspunkt i en målgruppe, som I særligt kunne ønske jer som kunder i jeres virksomhed. I kan anvende den nyeste Conzoom klassifikation, som opdeler konsumentmarkedet i 8 overordnede grupper, som igen er opdelt i et antal typer. Hver gruppe og type er beskrevet og der er statistiske oplysninger om bl.a. indkomst, forbrug, medievaner og aktiviteter. Når I har valgt en målgruppe, kan I undersøge den nærmere, bl.a. ved at lave personas og bagefter lave brainstorm på målgruppens problemer eller behov. Opgave 2.1 Klassen laver en brainstorming på tavlen med overskriften Temaer eller Trends. Det er vigtigt, at I ikke begrænser hinanden ved at kommentere de ord, de andre gruppemedlemmer kommer med. Alt er tilladt i denne fase. Hver virksomhed vælger 1-3 temaer/trends, som I vil finde problemer eller behov ud fra. Lav en ny brainstorming med overskriften Det/den valgte tema/trend - problemer og behov. Skriv det hele op på et stort stykke papir, post-it-sedler eller andet. Lav derefter et mindmap, hvor I prøver at sortere jeres problemer/behov. Er der nogen, der har en eller anden form for samhørighed? Er der andre former for sammenhæng, så I kan kombinere flere problemstillinger/behov? Udvælg mindst 3 problemer/behov, som I vil udvikle ideer til. 2.2 Fokusering Når I har valgt problemer/behov skal I have beskrevet det, så I dels er helt klar over, hvordan det kommer til udtryk og dels får fastlagt, hvilken vinkel I vil angribe problemet fra

5 og dermed har styr på den opgave, som I skal udvikle idéer til. Til det kan I bruge metoden kreativ fokusering. Opgave 2.2: For hvert af jeres valgte problemer/behov skal I Opstille cirka 10 påstande, der beskriver problemet f.eks.: Det er et problem, at og derefter lave påstandene om til spørgsmål. Slå gerne 2 eller flere af dem sammen. Formuler spørgsmålene, så de begynder med: Hvordan kan vi undgå problemer med? Lav korte og præcise formuleringer på kun én sætning hver. Udvælg det mest centrale spørgsmål. Det skal være det spørgsmål, der er vigtigst for at løse problemet, og som giver mulighed for at være kreativ. Dette spørgsmål er nu fokusområdet. 2.3 Idéskabelse I er nu klar til at skabe idéer til hvert af jeres fokusspørgsmål. Det gælder om at skabe rigtig mange og gerne vilde idéer. Der findes et utal af metoder, som I kan bruge, f.eks. associationsteknik, omvendt brainstorm, rolleperspektiv, cirkelskrivning, trigger sessions. Nogle af dem er måske beskrevet i jeres lærebøger, andre kan I bl.a. finde i Tool Training Tools, som Idea House har udgivet. Her er flere metoder beskrevet. Husk, at det er vigtigt, at I ikke skyder hinandens idéer ned i denne fase. Om forslagene kan lade sig gøre, om det er praktisk muligt og så videre, skal I ikke vurdere på nu. Det gælder bare om at være kreativ og få så mange idéer på papir som muligt. Opgave 2.3: Skriv jeres fokusspørgsmål, så det er synligt for alle i virksomheden og skab derefter så mange ideer, som det er muligt. Den efterfølgende sorteringsproces vil blive nemmere, hvis I kun skriver én ide på hver sin post it. 2.4 Idé-sortering og udvælgelse Forhåbentlig har I en masse gode idéer, som I kan arbejde videre med. Men nu er tiden kommet, hvor I skal til at sortere og vurdere idéerne. Derefter udvælger I et antal idéer, som I vurderer, er værd at arbejde videre med, og som I vil foretage en endelig udvælgelse af. Hvad er det så, der gør den ene idé bedre end den anden? Vurdér ud fra de faktorer, I selv mener, kan være kritiske i forhold til, om idéen kan bruges. Opgave 2.4: Sortér idéerne og undersøg om flere ideer kan slås sammen til en idé.

6 Vurdér idéerne: Bliv enige om 2-3 udvælgelseskriterier. Hver person vurderer derefter ideerne i forhold til udvælgelseskriterierne og giver 1 point for idéer, der ikke lever op til kriterierne, 3 point for idéer, der til en vis grad lever op til kriterierne og 9 point for idéer, der lever op til kriterierne. Udvælg herefter de 4-5 idéer med flest point, som skal videreudvikles. 2.5 Idéudvikling Nu skal de valgte ideer videreudvikles og forbedres. I kan videreudvikle ideerne selv, eller alle virksomheder i klassen kan medvirke til at udvikle ideerne indbyrdes. Opgave 2.5: Vælg metoden idéforbedring på nogle af de valgte idéer og metoden cirkelteknik på resten. Cirkelteknikmetoden egner sig især til, at resten af virksomhederne i klassen kan medvirke ved at give deres input til idéen. 2.6 Idévurdering Så er I klar til at vælge den idé, som skal være grundlaget for jeres virksomhed. Derfor er det vigtigt, at I får vurderet hver enkelt idé grundigt fra flere synsvinkler. Opgave 2.6: Formulér en række krav til løsningen af jeres fokusspørgsmål og opstil dem i prioriteret rækkefølge. Vurdér derefter i hvilket omfang hver enkelt idé lever op til kravene, f.eks. på en skala fra 1 til 5 og skriv vurderingerne i et vurderingsskema. Vælg på baggrund heraf den bedste idé. Jeres krav kan beskrives ud fra følgende: - Løsning af problem/behov: I hvilken grad er idéen med til at løse problemet/behovet? - Salgspotentiale: Vil der være et tilstrækkeligt antal kunder, der vil købe produktet/servicen? - Implementering: Er det teknisk muligt at realisere idéen? - Er idéen unik? - Er der tale om et nyt produkt eller serviceydelse? - Er idéen original nok til ikke at blive kopieret lige med det samme? - Vil kunderne kunne forstå produktet/serviceydelsen? - Hvilken idé brænder vi mest for at realisere?

7 2.7 Undersøgelse af problem/behov Inden I går videre med at udvikle løsningen, er det en god idé at undersøge, om jeres målgruppe rent faktisk oplever det problem/behov, som jeres løsning tager udgangspunkt i, og om de er interesseret i jeres løsningsforslag. Hvis det ikke er tilfældet, må I vælge blandt de øvrige løsninger og lave en ny undersøgelse. Undersøgelsen skal omfatte et repræsentativt udvalg af besvarelser fra jeres målgruppe (mindst 100). Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem I spørger. Hvis I bruger elektroniske undersøgelser, kan I f.eks. anføre, hvilke aldersmæssige krav og egenskaber respondenterne skal leve op til. I bør samtidig indhente oplysninger om målgruppens holdninger til f.eks. pris, købsadfærd (planlagt køb/impulskøb), produktegenskaber mm. Se også Modul 7, specielt afsnit 7.3. Opgave 2.7: Lav en kvantitativ undersøgelse. 2.8 Yderligere materialer Ideer til aktiviteter kan findes mange steder, her blot et par eksempler mere til inspiration, der ikke er nævnt i ovenstående: Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen, KIE-modellen - innovativ undervisning i gymnasierne, Erhvervsskolernes Forlag, 2009 InnoLab:

8 Modul 3 - Konceptudvikling 3.1 Beskrivelse af produktet/serviceydelsen Når I er kommet frem til en endelig beslutning om, hvilket produkt eller serviceydelse I vil satse på, er det meget vigtigt at I entydigt og klart kan beskrive det produkt eller den serviceydelse, I vil sælge. Det vil udviklingen af produktet/serviceydelsen og den tilhørende dokumentation sætte jer i stand til. Opgave 3.1: Lav en udførlig beskrivelse af produktet på baggrund af skitser, modeller, funktionsmodeller og foreløbige prototyper: Opstil en række krav til produktet fordelt på funktionelle/hårde/primære krav og smagsmæssige/bløde/sekundære krav. Undersøg også, om der internationalt (f.eks. EU) eller nationalt er lovmæssige krav til sikkerhed eller sundhed i forbindelse med jeres produkt. Hvordan skal produktet designes? Beskriv former, linjer, flader, farver, grafik, komposition og størrelser; funktioner, konstruktion, materialer, egenskaber, styrke, stabilitet, hensyn til renholdelse, reparation og miljø. Lav mange skitser og modeller, så I får udviklet et godt design. Lav funktionsmodeller, hvor I kan eksperimentere med produktets funktioner og finde frem til de bedste løsninger på produktets funktionalitet. Lav relevante naturvidenskabelige forsøg eller inddrag relevant naturvidenskabelig viden. I kan f.eks. udføre styrkeberegninger og styrketest, eller test af materialer og funktioner. Sammensæt design og funktionsmodeller til en foreløbig prototype. Husk at dokumentere alt jeres arbejde med skitser, tekniske tegninger, specifikationer, forsøgsbeskrivelser osv. Udfør en miljøvurdering af jeres foreløbige prototype og foretag evt. nødvendige ændringer i materialer eller processer. Få evt. hjælp og inspiration til udvikling af jeres produkt hos relevante videregående uddannelser eller virksomheder.

9 Modul 4 - Værdiskabelse 4.1 Værdiskabelse På baggrund af arbejdet med den foreløbige prototype, kan I nu arbejde videre med at afklare, hvilken værdi jeres produkt tilfører jeres kunder, og hvilke kundebehov produktet dækker. I skal beskrive, hvordan jeres produkt og tilhørende serviceydelser tilsammen skaber værdi for kunderne, og hvordan det løser kundernes problem/behov. Værdier kan være kvantitative (fx pris, hastighed på service) eller kvalitative (fx design, kundeoplevelse). Her er en række eksempler på, hvordan virksomheden kan skabe værdier for kunderne: Opgave 4.1: - Produktet er nyt og dækker et behov, kunderne ikke var klar over, de havde. - Produktets ydeevne er bedre end eksisterende produkters. - Produktet er skræddersyet til kundernes behov (co-creation). - Produktet letter eller udfører en ellers besværlig eller kedelig opgave for kunderne. - Produktet er unikt på grund af sit overlegne design. - Produktet bidrager til kundernes følelse af status eller særlige identitet. - Produktets pris er overraskende lav, eller tilbuddet indeholder gratis supplerende ydelser. - Ved køb af produktet reduceres kundernes risici, f.eks. i form af garantier og ekstra services før, under eller efter købet. - Ved køb af produktet får kunderne adgang til ekstra services, f.eks. kundefora med mulighed for at udveksle erfaringer, indflydelse på udvikling af nye produkter, deltagelse i konkurrencer. - Produktet er mere brugervenligt og der kan f.eks. følge en gratis applikation med, der forøger produktets brugsværdi. Lav en beskrivelse af de værdier I tilbyder kunderne. I kan f.eks. besvare følgende spørgsmål: Hvilken værdi leverer vi til kunderne? Hvilke af vores kunders problemer er vi med til at løse? Hvilke kundebehov tilfredsstiller vi? Hvilke buketter af produkter og serviceydelser tilbyder vi kunderne?

10 4.2 - Nytteværdi I skal afdække, hvilken nytte produktets egenskaber har for kunden ved at udføre en nytteværdianalyse: Opgave 4.2: Beskriv produktets/ydelsens egenskaber udførligt ud fra arbejdet i modul 3, og list dem op i en tabel med to kolonner med overskrifterne Egenskab og Nytteværdi. Det er vigtigt at skelne mellem de to begreber; egenskaber knytter sig til produktets funktioner, mens nytteværdien knytter sig til den nytte egenskaben giver kunden. 4.3 Kundetilfredsstillelse Det er vigtigt, at produktet opfylder kundernes behov og ønsker. For at undersøge kundernes ønsker og prioritering heraf, kan I gennemføre et fokusgruppeinterview med et mindre antal kunder. Her præsenterer I jeres foreløbige prototype og undersøger kundernes ønsker til produktets funktion, udseende og evt. miljøvenlighed. Efter interviewet kan I gennemføre en analyse ved hjælp af House of Quality, hvor I får afdækket, hvilke egenskaber der skal op- eller nedprioriteres, så produktet i størst muligt omfang lever op til kundernes ønsker. I kan finde en online prøveversion her: Opgave 4.3: Opstil et skema med kundeønsker og -behov, hvor fokusgruppen kan prioritere hvert enkelt ønske. Inden fokusgruppen udfylder skemaerne, viser I dem produktet og drøfter funktion, design, materialer og miljøaspekter med gruppen. Derefter udfylder fokusgruppen skemaerne. Udfør House of Quality analysen. På baggrund af analysen skal I notere de endelige produktkrav. 4.4 Værdikæde En værdikæde siger noget om de interne forhold i virksomheden. Værdikæden indeholder de aktiviteter, der indgår, når virksomheden fx omdanner råvarer, komponenter og serviceydelser til produkter, der tilsammen skaber værdi for kunden. En værdikædeanalyse kan bruges til at finde de stærke led i værdikæden; det er der, de konkurrencemæssige fordele opstår, og er dermed de aktiviteter hvor virksomheden skaber mest værdi for kunden. Det er også her, I kan vurdere, hvilke aktiviteter, I skal outsource og hvilke I selv skal varetage for at skabe mest mulig værdi. Man benytter ofte Porters værdikæde som udgangspunkt, når man skal opstille en værdikæde.

11 Opgave 4.4: Find et skema online med Porters værdikæde. Porters værdikæde er specielt rettet mod produktionsvirksomheder. Hvis jeres ide ikke falder i denne kategori, så ret den til, så I synes den passer til jeres produkt/serviceydelse Udfyld værdikæden for jeres produkt/serviceydelse - vær omhyggelig med beskrivelsen af de enkelte led.

12 Modul 5 - Patenter 5.1 Patent, brugsmodel og varemærker Når man har fået en rigtig god idé, måske til et helt nyt produkt eller serviceydelse, som ikke før er set, kan det nogen gange godt betale sig at få produktet beskyttet. Det er dyrt, men hvis idéen er god nok, kan det godt betale sig at ofre penge på det. Det eneste man skal passe på, er at man ikke beskytter det så godt, at ingen nogensinde hører om idéen, især hvis den måske kunne danne grobund for en millionvirksomhed. Opgave 5.1: Brug undervisningsguiden hos Patent- og Varemærkestyrelsen: til at besvare følgende spørgsmål: Hvad er IPR? Hvad er forskellen på et patent, en registrering som brugsmodel samt en varemærke- og/eller en designregistrering? Opgave 5.2: Søg i forskellige patentdatabaser efter patenter. Kan I finde produkter, der ligner jeres? Diskuter i jeres gruppe, hvorvidt det produkt eller serviceydelse, som I har valgt at arbejde med i jeres virksomhed, er så nyt, at en eller anden form for beskyttelse kan blive relevant. Benyt jeres viden fra Opgave 5.1 til at afgøre, hvilken type af beskyttelse der kan blive relevant. Skriv et udkast til den form for beskyttelse, der kan være relevant for jeres produkt/serviceydelse. Søg yderligere informationer hos Opfinderrådgivningen, der rådgiver om, hvordan I beskytter jeres idé bedst muligt, og hvor der er mulighed for at chatte med en rådgiver (se forneden på websiden):

13 Modul 6 - Etablering 6.1 Virksomhed Virksomhedens navn, logo, virksomhedstype og virksomhedsform skal fastlægges. Virksomhedstyper er f.eks. produktions-, handels-, engros- eller detailvirksomhed. Det er vigtigt at vælge den rigtige virksomhedsform, da det har indflydelse på, hvor meget kapital der skal indskydes i virksomheden, samt hvad den enkelte virksomhedsejer hæfter for økonomisk. Der kan vælges mellem mange forskellige virksomhedsformer: kapitalselskaber omfatter anparts- (ApS) og aktieselskaber (A/S). I kan også vælge iværksætterselskab (IVS) eller Interessentskab (I/S). I kan læse mere her: Opgave 6.1: Brug kreative teknikker til at finde på virksomhedens navn. Brug kreative teknikker til at finde på og designe virksomhedens logo. Fastlæg virksomhedstypen og beslut, hvilken virksomhedsform, I vælger. 6.2 SWOT-analyse Nu er tiden kommet, hvor I skal vurdere jeres virksomheds styrke og evne til at konkurrere. Er der et realistisk grundlag for, at virksomheden kan overleve? Dette kan I blandt andet undersøge ved hjælp af et idégrundlag. Et godt redskab til at undersøge idégrundlaget er en analyse kaldet SWOT-analyse. S = Strength (stærke sider), W = Weaknesses (svage sider), O = Opportunities (muligheder), T = Threats (trusler) Som du sikkert allerede ved, deler man SWOT-analysen op i en intern del, som består af de stærke og svage sider, og en ekstern del, som består af trusler og muligheder. Opgave 6.2: Lav en SWOT-analyse for jeres virksomhed. Diskutér og beskriv, hvad I kan gøre for at gøre jeres styrker endnu stærkere, og hvordan I kan overkomme jeres svagheder evt. ved at hente hjælp i jeres netværk eller ved hjælp af eksterne rådgivere. Diskutér og beskriv, hvordan I bedst kan udnytte de eksterne muligheder og tilpasse jer de eksterne trusler.

14 6.3 Virksomhedens idégrundlag Det næste skridt er at få formuleret virksomhedens idégrundlag, som omfatter vision, mission og mål. En virksomheds mission fortæller, hvilke behov og ønsker, virksomheden dækker. Visionen rækker længere ud i tid og fungerer som virksomhedens ledestjerne. Husk at en virksomheds mission og vision skal formuleres kort og præcist i en eller to sætninger. Legos mission og vision lyder f.eks. således: Mission: "At inspirere og udvikle dem, der skal bygge fremtiden" Vores vigtigste formål er at inspirere og udvikle børn til at tænke kreativt, ræsonnere systematisk og udnytte deres potentiale for at skabe deres egen fremtid og dermed udnytte menneskets uendelige muligheder. Vision: "At opfinde fremtidens leg" Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at lege på, nye legematerialer og nye forretningsmodeller for leg ved hjælp af globalisering og digitalisering. Det handler ikke kun om produkter, men også om at realisere det menneskeligt mulige. Kilde: Opgave 6.3: Find eksempler på en eller to andre virksomheders mission og vision. Formuler mission og vision for jeres virksomhed. 6.4 Mål Ingen kan styre et skib, hvis ikke de ved, hvor skibet skal sejle hen. Det samme gør sig gældende, når det gælder om at styre en virksomhed. Hvis ikke man ved, hvilke retning man vil, kan man ikke styre virksomheden. Man bliver altså nødt til at sætte sig nogle mål, som man kan styre sin virksomhed hen imod. Mål skal være operationelle, altså brugbare. Det betyder, at de skal være konkrete, realistiske, tidsbegrænsede og forenelige med hinanden. En del af en virksomheds mål fastsættes i budgettet, men der kan også være mål som ikke har med budgettet at gøre. F.eks. bør I jo allerede nu gøre op med jer selv og hinanden, hvor meget energi I vil lægge i det at drive jeres egen virksomhed. Dette kan formuleres som mål, sammen med meget andet. Opgave 6.4: Udarbejd nogle mål for jeres virksomhed. Målene I skal lave på nuværende tidspunkt, skal kun være de mål, som ikke indgår i budgetterne (vi vender tilbage til budgetterne senere). Husk at justere målene, når budgetterne er færdige.

15 6.5 - Politikker Næste trin i virksomhedens planlægning er at opstille nogle retningslinjer for, hvordan de opstillede mål skal nås. Disse retningsliner kaldes for politikker. Masser af virksomheder vælger at skrive deres politikker ned, således at alle medarbejdere altid ved, hvilke retningslinjer de skal rette sig efter. Opgave 6.5: Find ud af, hvilke områder jeres virksomhed kan bruge politikker indenfor. Lav derefter politikker for virksomheden på de valgte områder. 6.6 Målgruppe Når en virksomhed skal til at markedsføre og sælge sine produkter, bliver den nødt til at være fuldstændig klar over, hvem der er målgruppen (end user). Ellers er det ikke sikkert, at der nogensinde bliver solgt et eneste produkt eller serviceydelse. Jo mere præcist en målgruppe er beskrevet, jo større er chancen for at ramme præcist de kunder, som kan have en interesse i produktet. Virksomhederne vælger, hvilke produkter de vil arbejde med ud fra deres valg af målgruppe. Men virksomheden retter også sin markedsføring mod målgruppen. En målgruppe skal beskrives både ud fra demografi og livsstil. Hvis I ikke allerede har lavet en målgruppeanalyse i modul 2, skal I gøre det nu. Opgave 6.6: Find og download Geomatics conzoom private classification her: Vælg de grupper og typer, der er jeres målgruppe. Beskriv målgruppen for jeres virksomhed med udgangspunkt i både livsstil og demografi. Måske befinder I jer på producentmarkedet og derfor ser jeres målgruppebeskrivelse anderledes ud. I kan ikke bruge Geomatic til beskrivelse af jeres kunder på producentmarkedet! Følgende modeller kan bruges til beskrivelse af målgrupperne på producentmarkedet. Husk i denne forbindelse at kigge på salgsmetoder samt markedsføringsmetoder: Hent inspiration i købscentermodellen Hent inspiration i modellen for producentmarkedets karakteristika Hvordan markedsfører en virksomhed sig overfor potentielle B2B-kunder?

16 6.7 Købsadfærd Prøv at tænke på sidste gang I købte nyt tøj. Sammenlign bagefter med sidste gang I købte en sodavand eller noget slik. Jeres adfærd i de to situationer var måske forskellige? Når en virksomhed køber noget af en anden virksomhed, er deres adfærd også forskellig fra jeres adfærd. Når man driver virksomhed, kan man på mange måder drage nytte af at have kendskab til, hvilken adfærd (købsadfærd) ens kunder har. Samtidig kan virksomheden tilpasse sin markedsføring til købsadfærden hos målgruppen.

17 Modul 7 - Markedsanalyse Markedsmuligheder Selv om en virksomhed beskriver sin målgruppe meget præcist, er det jo ikke automatisk ensbetydende med, at der er kunder nok til, at virksomheden kan sælge nok til at leve af det. Derfor vil en analyse af markedet være vigtig. Men hvad er så et marked? Et marked kan defineres som egne kunder + konkurrenternes kunder. Derudover vil der være et latent marked, altså alle de kunder, som på nuværende tidspunkt ikke er blevet opmærksomme på, at de har et behov for netop det eller de produkter/serviceydelser, som virksomheden sælger. Opgave 7.1: Lav en markedsundersøgelse, hvor I finder ud af, hvor mange mulige kunder der er i jeres målgruppe indenfor det geografiske område, I har valgt at satse på. Hent for eksempel jeres oplysninger via Geomatic eller Danmarks Statistik. Husk at der er væsentlig forskel på antallet af personer og husstande, når I skal finde antallet af mulige kunder. 7.2 Konkurrentanalyse En ting er at få fastslået, om der er kunder nok på markedet. En anden ting er at få fastslået, hvor mange konkurrenter der er til at slås om kunderne. Ingen kan starte en virksomhed uden først at finde ud af, hvor mange konkurrenter de har. Det er også vigtigt at vide, hvad det er konkurrenterne er gode til, og hvad de er knap så gode til. Med en sådan undersøgelse af konkurrenterne i baghånden kan virksomheden tage stilling til, hvorvidt den skal gøre det samme som konkurrenterne, eller om der er nogle muligheder på markedet for at få sin egen niche. Og virksomheden kan blive opmærksom på sine egne fordele og ulemper i forhold til konkurrenterne. Opgave 7.2: Lav en konkurrentanalyse på jeres marked. Find først ud af, hvilke konkurrenter I har. Lav derefter en beskrivelse af hver enkelt konkurrents styrker og svagheder, samt priserne på deres produkt. Sæt også et eller flere billeder ind af konkurrenternes produkter. Prioritér jeres konkurrenter ved hjælp af skydeskivemodellen. Find derefter ud af, om der er noget ved jeres produkt/serviceydelse, der skal ændres, for at I har en bedre chance for at opnå tilfredsstillende markedsandele.

18 7.3 Markedsanalyse Når virksomheden har fundet ud af, at der er kundemuligheder nok, og at det er muligt at opnå tilfredsstillende markedsandele, er det næste skridt at lave en markedsanalyse. Analysen skal afdække hvorvidt de mulige kunder er interesseret i produktet/serviceydelsen. En markedsanalyse kan laves på mange måder, men det er vigtigt at finde ud af, hvilke mål man har med analysen. Skal den være repræsentativ, skal den være kvalitativ eller kvantitativ, hvem skal spørges, hvordan skal de spørges, og hvordan skal resultaterne efterfølgende bearbejdes? Skal der laves en database, skal der laves statistikker, findes der allerede nogle analyser som kan bruges? Måske har I allerede lavet en markedsanalyse i forbindelse med produktudviklingen og i så fald kan I gå videre til næste punkt. Opgave 7.3: Opstil mål for en markedsanalyse I jeres virksomhed. Beslut jer for, hvordan I vil gennemføre analysen. Lav markedsanalysen. Bearbejd resultaterne. Find afslutningsvis ud af, hvorvidt jeres analyse viser, om der er behov for nogle ændringer i jeres produkt/serviceydelse. 7.4 Indkøbsmuligheder Leverandørsøgning At finde frem til det rigtige produkt/serviceydelse er en kunst i sig selv. Men det er også en kunst, at finde frem til den helt rigtige/de helt rigtige leverandører. - Hvor findes leverandørerne? - Hvem kan man stole på? - Hvem kan levere til tiden? - Hvem har de bedste priser? - Hvem har de bedste leveringsbetingelser og så videre? Opgave 7.4: Lav en liste, hvor I beskriver, hvad I vil lægge vægt på, når I skal vælge leverandører. Find derefter frem til de leverandører, I kunne forestille jer, kan leve op til de ting, I lægger vægt på i jeres virksomhed. Søg eventuelt efter mulige leverandører på Krak.dk, Kompass.com, De gule sider, alibaba.com eller europages.dk. Lav et leverandørvurderingsskema og beslut hvilke leverandør/leverandører I vil benytte.

19 Modul 8 - Forretningsplan 8.1 Indhold Når du skal starte en virksomhed, er det en god idé, at lave en plan over, hvordan virksomheden skal etableres, og hvordan den skal køres i fremtiden. En sådan plan kaldes en forretningsplan, og den kan bruges til: - At styre virksomheden efter. - At låne penge i banken eller andre steder, hvor det er et krav, at I skal udarbejde og aflevere en forretningsplan. - Når I skal deltage i Company Programme. En typisk forretningsplan fylder mellem 5 og 10 A4-sider, men skal være meget præcist skrevet og tager derfor lang tid at udarbejde. Den skal altså ikke indeholde en masse udenomssnak, men kun alt det der er relevant. Generelt kan det anbefales at bruge Erhvervsstyrelsens hjemmeside, hvor der kan findes materiale, råd eller vejledning om punkterne i forretningsplanen. Skabelon til forretningsplan og budgetter: eller interaktiv online-forretningsplan med hjælp og eksempler: Et andet online værktøj er Business Plan Generator, som findes her. Lav et udkast til en forretningsplan for jeres virksomhed. Vent med at lave de punkter, der har med økonomi at gøre. 8.2 Finansiering For at kunne lave en færdig og brugbar forretningsplan, skal I have gjort jer nogle tanker om, hvordan jeres virksomhed skal finansieres. Hvor skal pengene komme fra? Skal I finde sponsorer? Vil I selv skyde penge I? Opgave 8.2: Skriv ind i jeres forretningsplan, hvordan I vil finansiere jeres virksomhed. 8.3 Kalkulation Det sidste virksomheden nu mangler for at lave forretningsplanen færdig, er budgetter. Men en virksomhed kan ikke lave et budget uden at kalkulere (beregne) priserne på dens produkter. Virksomheden skal altså kende sine indkøbspriser, produktionspriser og salgspriser. Indkøbsprisen og produktionsprisen kaldes kostprisen og beregnes således:

20 Indkøbspris på materialer + medgået løn til arbejdere i produktionen = kostpris Når en virksomhed kender produkternes kostpris, kan den også beregne salgsprisen. Dog skal der først findes ud af hvilken prisstrategi, der skal lægges til grund for salgsprisen, samt hvilken fortjeneste en eventuel distributør af produktet skal opnå. Herefter kan salgsprisen og virksomhedens fortjeneste beregnes. Kostpris + salgsemballage + forsendelse + evt. distributørfortjeneste + fortjeneste = salgspris Opgave 8.3: Lav en priskalkulation på jeres produkt/produkter. Husk at skrive jeres kalkulationer ind i jeres forretningsplan. Vælg en prisstrategi og undersøg, hvilken fortjeneste en evt. distributør skal opnå. Fastsæt herefter en salgspris og beregn jeres fortjeneste. 8.4 Budget Inden man starter en virksomhed, kan det være svært at forudsige, hvor meget man kommer til at sælge for, eller hvor store udgifter man får. Ikke desto mindre er det en af de allervigtigste ting at overveje, og det er ikke nok at overveje. Virksomheden skal lave et forslag til, hvordan det kommer til at gå rent økonomisk. Et sådant forslag kalder man for et budget. Budgettet skal være så realistisk som overhovedet muligt. Det vil nemlig til enhver tid blive budgettet, som fortæller, om det økonomisk er sikkert at starte virksomheden. Og det vil også være budgettet, som banken eller andre, som virksomheden ønsker at låne penge af, vil tage udgangspunkt i, når de skal svare ja eller nej til et eventuelt lån. Normalt vil en virksomhed have både et etableringsbudget, et driftsbudget og et likviditetsbudget. Et etableringsbudget indeholder de omkostninger en virksomhed har til etablering, f.eks. lokaler, inventar, kontorartikler, produktionsudstyr, værktøj, advokat- og revisorrådgivning, samt markedsføring. Et driftsbudget indeholder alle forudsigelser omkring indtægter og omkostninger i virksomheden og laves for mindst et år ad gangen. Først laves et salgsbudget, der omfatter forventet salg og omsætning, som fratrækkes variable omkostninger til vareforbrug og produktion. Forskellen mellem de to beløb kaldes dækningsbidrag. Fra dækningsbidraget fratrækkes alle de faste omkostninger, der er uafhængige af salget. Desuden fratrækkes udgifter til renter af lån. Resultatet viser, om virksomheden har overeller underskud. Et likviditetsbudget indeholder alle forudsigelser omkring indbetalinger og udbetalinger i virksomheden og laves for et år ad gangen. Det viser, om virksomheden måned for måned