Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Transkript

1 Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette medvirker til at skabe liv, energi og omsætning i lokalsamfundet. Arbejdet er vigtigt i forhold til den enkeltes evne til at kunne forsørge sig selv og i forhold til at undgå marginalisering og udstødning. Det er vigtigt at alle borgere får en reel mulighed for uddannelse og arbejde og dermed muligheden for at deltage og bidrage aktivt i lokalsamfundet og i det omkringliggende samfund. Langeland Kommune har siden 1. januar 2013 haft et selvstændigt jobcenter. Det indebærer at alle virksomheder, ledige og sygemeldte borgere nu bliver betjent lokalt af Jobcenter Langeland. Jobcenter Langelands overordnede opgave er at sikre et velfungerende og dynamisk arbejdsmarked, hvor borgerne får de bedste muligheder for beskæftigelse, uddannelse og størst mulig grad af selvforsørgelse - og virksomhederne kan få ansat de medarbejdere, de har brug for. Det er endvidere jobcenterets opgave at tilvejebringe arbejde til alle også borgere med fysiske og psykiske handicap. at serviceniveauet på beskæftigelsesområdet generelt løbende drøftes og tilpasses i lighed med øvrige administrations- og driftsområder i Langeland Kommune. 7.1 Virksomheder og erhverv I Planstrategien for Langeland Kommune er virksomheder og erhverv et særligt udpeget indsatsområde. Kommunen har i dag virksomheder og erhverv med en produktion, som harmonerer fint med den overordnede vision. Der skal fortsat værnes om de eksisterende virksomheder således, at disse også får gode muligheder for at udvikle sig ind i fremtiden. Endvidere rettes opmærksomheden på erhverv som trives på Langeland, selvom erhvervet er ganske trængt mange andre steder i landet - eksempelvis fiskeriet omkring Bagenkop Havn m.m. Iværksættere og mindre virksomheder ventes også at spille en større rolle for Langeland i fremtiden. Der skal fortsat bakkes op omkring konkrete initiativer og samarbejder, som stimulerer væksten inden for service, handel, håndværk, turisme og de mere kreative erhverv. Kommunalbestyrelsen er samtidig opmærksom på begrebet den kreative klasse. Her tænkes i særlig grad på de gode vækstvilkår for netop disse erhverv på Sydfyn, herunder i høj grad Langeland. Jv. Visit Denmark udgør turisme en større og større andel af det samlede erhverv på Langeland. Helt konkret udgjorde jobs skabt af turisme i 2011 hele 12,6 % af alle jobs (årsværk) på Langeland, hvilket er langt større end resten af Region Syddanmark. at tiltrække mindre nye virksomheder og iværksættere inden for fremtidens erhverv herunder eksempelvis de kreative erhverv, private serviceerhverv og turisme at tiltrække mindre virksomheder, hvor koblingen erhverv, kultur og turisme såkaldt oplevelsesøkonomi - understøttes at understøtte at de eksisterende virksomheder og erhverv har muligheden for at udvikle sig ind i fremtiden - herunder også landbrug og fiskeri at der skabes nye job på Langeland i samarbejde med det eksisterende erhvervsliv at give turismen vækstmuligheder ved at understøttet samarbejde og netværksdannelse på tværs af turismeerhverv, detailhandel og event udbydere 35

2 at der udarbejdes en erhvervspolitik for Langeland Kommune i tæt samarbejde med interessenterne på området. 7.2 Detailhandel Detailhandlen i Danmark og herunder Langeland er under stærkt pres fra kæder og indkøbscentre placeret strategisk i de større byer. På Fyn gør det sig gældende ved at Odense tiltrækker en større og større del af handelslivet. Kommunalbestyrelsen på Langeland ønsker derfor at slutte tæt op om handelen i de mindre bysamfund og det naturlige samt turistmæssige handelscentrum i Rudkøbing bymidte. Dagligvarehandlen i Rudkøbing har oplevet en vækst. Det skal være en oplevelsen at handle i købstaden Rudkøbing både for de herboende, pendelerne og turisterne. Befolkningens uddannelsesniveau 2012 Højest fuldførte uddannelse Langeland Kommune % Region Syddanmark % på landsplan uanset uddannelsens niveau. Hele landet % Grundskole Almengymnasiale Erhvervsgymnasiale Erhvervs Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst Kilde: Statistikbanken.dk at skabe yderligere muligheder for udvikling af detailhandel til gavn for turister og herboende at fastholde og forstærke de nuværende handelsmuligheder i Rudkøbing bymidte Som bosætningskommune er det derfor også vigtigt at tiltrække borgere med en god uddannelsesbaggrund, som dermed er attraktive i forhold til arbejdspladser og erhverv både i og uden for selve kommunen. at skabe muligheder for bedre trafik- og parkeringsforhold i den indre by til gavn for handelslivet. 7.3 Uddannelse Det er vigtigt for Langeland Kommune at uddannelsesniveauet hos borgerne er så højt som muligt og afstemt i forhold til arbejdsmarkedets behov. Det er endvidere vigtigt, at borgerne løbende har mulighed for opkvalificering og efteruddannelse. Det skal sikre, at erhvervslivet hele tiden har mulighed for at få den arbejdskraft der er behov for, ligesom det understøtter de gode beskæftigelsesmuligheder i lokalområdet. Generelt er uddannelsesniveauet på Langeland lavere end uddannelsesniveauet i Region Syddanmark og i landet som helhed. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at 41% har folkeskolens grundskole som højeste uddannelsesniveau. I landet som helhed er andelen 32%. Med undtagelse af erhvervsuddannelse er den andel af befolkningen, som har en uddannelse ud over grundskolen, mindre i kommunen end at tilbyde alle børn og unge moderne og optimale folkeskoler i relation til de fysiske rammer, undervisningsmidler og pædagogisk indhold at der iværksættes konkrete indsatser, som understøtter overgangen fra folkeskolen til udannelses- og arbejdsliv i øvrigt at der bliver taget særlig hånd om alle unge, som ikke får en relevant uddannelse. De unge bør tilbydes særlig støtte med konkrete arbejdsmarkedsrettede indsatser at alle voksne borgere uden uddannelse eller med ringe uddannelse tilbydes relevante tilbud om uddannelse at der lokalt skabes miljøer, som øger motivation og interessen for yderligere uddannelse og læring eksempelvis i forbindelse med et godt biblioteksmiljø, musikskole, ungdomsskole m.m. 36

3 Pendling 2000, 2007 og 2010 Langeland Indpendling Udpendling Nettoindpendling Kilde: Danmarks Statistik 7.4 Bosætning, infrastruktur og pendling Mange mennesker pendler dagligt over store afstande mellem hjem og arbejde. Trafikken går typisk fra de mindre byer og deres opland mod arbejdspladserne i de noget større byer. I forhold til den overordnede strategi om at skabe øget bosætning må det forventes, at trafikken til og fra øen øges. Motorvejen mellem Odense og Svendborg reducerer transporttiderne væsentligt, hvorefter det bliver mere attraktivt at bo på Langeland og arbejde eksempelvis i Odense eller Trekantområdet. Pendlingen vokser fortsat - både lokalt og på landsplan både i antallet af pendlere og afstanden man pendler. Det medfører øgede krav til vejnet og transportsystemer. I 2010 var der 974 indpendlere, dvs. personer med arbejdssted på Langeland og med bopæl i en anden kommune, mens der var 1612 udpendlere, dvs. personer med bopæl på Langeland og arbejdssted i en anden kommune. Siden 2000 er indpendlingen steget med 67 personer og udpendlingen er vokset med 503 personer. Indpendlingsunderskuddet er øget fra 202 til 638 personer. Det afspejler, at Langeland fortsat er et sted hvor man bor og har arbejde uden for kommunen. Dog er der sket en stigning i indpendlingen som kan indikere en tilgang til arbejdspladser på øen især de senere år. Fordelingen af udpendlingen viser, at borgere i Langeland Kommune typisk arbejder i centerområderne. For indpendlingen er det karakteristisk at den overvejende del er bosat på Sydfyn i umiddelbar nærhed af arbejdspladsen på Langeland. : at skabe et stort og varieret boligudbud, som opfylder moderne familiers forventninger og krav Fordelingen af udpendling fra Langeland til andre områder efter antal 2010 Område Antal Svendborg Kommune -911 Fåborg Midtfyn Kommune -177 Odense Kommune -131 Nyborg Kommune -38 Øvrige kommuner -355 Fordelingen af indpendling til Langeland fra andre områder efter antal 2010 Område at infrastrukturen veje, stier, fortove, havne m.m. - løbende vedligeholdes og udbygges således, at disse er afstemt efter behovet både i relation til virksomheder og borgere at den kollektive trafikbetjening løbende tilpasses i samarbejde med regionen og selskabet. Antal Svendborg Kommune 644 Fåborg Midtfyn Kommune 90 Odense Kommune 71 Nyborg Kommune 16 Øvrige kommuner

4 7.5 Ledighed Situationen på arbejdsmarkedet er fortsat præget af to afgørende udviklingstendenser: 1. Den globale lavkonjunktur, som startede 2.halvår 2008 og deraf følgende økonomiske krise i hele Vesteuropa. Krisen ser ud til at have toppet i løbet af og er nu gået over i en stagnationsfase med fortsat lav vækst og forventet svagt faldende ledighed. 2. Generationsskiftet, hvor flere ældre forlader arbejdsmarkedet i forhold til yngre, der træder ind på arbejdsmarkedet. Det har bl.a. betydet en markant stigning i ledigheden - både lokalt og nationalt. Fra en historisk lav ledighed i 2008 er der frem til 2013 sket en tilnærmelsesvis fordobling af ledigheden. I den første fase af krisen fra 2008 til 2010 steg ledigheden på Langeland kraftigt. Stigningen skete fra et rekordlavt niveau på blot ca. 160 ledige til ca. 400 ledige, jf. figur 1. Ledigheden ramte især ufaglærte og faglærte inden for byggeriet og industrien, hvilket især øgede ledigheden blandt mænd. Figur 1: Udviklingen i ledigheden på Langeland fisk mobilitet. Ledigheden kan siges at være strukturel, idet det ufaglærte område har været hårdere ramt end det faglærte. Det er næppe sandsynligt at de nedlagte jobs under lavkonjunkturen inden for de ufaglærte områder og industri vil blive genetableret i Danmark. Disse er outsourcet til områder med lavere lønomkostninger end i Danmark, f.eks. Østeuropa eller Asien. Det må samtidig forventes at de nye jobs, der vil opstå i Danmark i kølvandet på de forsvundne, vil stille nye krav om kvalifikationer i form af uddannelse af arbejdsstyrken. I krisens efterfølgende nuværende stagnationsfase falder ledigheden blandt mænd, mens den stiger blandt kvinder. Det afspejler den begyndende forbedring på dele af det private arbejdsmarked og nedskæringerne i det offentlige, hvor eksempelvis FOA og FTF nu har stigende ledighed. Samlet set udgør ledigheden pr. februar 2013 på Langeland 8,0 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er blandt de højeste i Region Syddanmark (6,5 pct.). Samtidig ses nye grupper af langtidsledige, hvilket afspejler, at langtidsledigheden er stigende inden for a-kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed under krisens anden fase, blandt andet som følge af nedskæringer i det offentlige. På Langeland stiger langtidsledigheden eksempelvis hos FOA og FTF. Fremadrettet forventes ledigheden på Langeland at falde. I hele prognoseperioden fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2014 forventes ledigheden samlet at falde med ca. 40 personer på Langeland, jf. figur 1. Udfordringen i de kommende år bliver derfor at uddanne og opkvalificere arbejdsstyrken, både ledige og ansatte, til beskæftigelse inden for andre områder end ufaglært byggeri og industri - og som minimum at sikre, at alle grupper af unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen vil derfor have særlig fokus på: I perioden fra januar 2010 til januar 2013 er bruttoledigheden steget fra 382 til 470, og den samme tendens gør sig gældende på landsplan. Det er især unge ufaglærte mænd, der er ramt af den højere ledighed. Muligheden for som ledig at finde et job igen afhænger af faglig og geogra- at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse bedre og mere hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre på førtidspension langtidsledigheden skal bekæmpes 38

5 en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder forebyggelse af ledighed via opkvalificering af arbejdsstyrken jobskabelse via en samordning af en erhvervsfremmende og en arbejdsmarkedspolitisk indsats. Se endvidere Langeland Kommunes beskæftigelsesplan. at der iværksættes konkrete indsatser i et samarbejde mellem kommune, borgere, behandlingssystemer og arbejdspladsen om en tidlig indsats, når der er risiko for at sygefravær fører til nedsat arbejdsevne eller tab af job for den enkelte at anvende Langeland Kommunes sundhedspolitik som udgangspunkt for udarbejdelse af lokale sundhedspolitikker på virksomhedsniveau 7.6 Sundhed og trivsel i arbejdslivet samarbejde om og samordning af indsatser på arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet Et godt arbejdsmiljø har en stor betydning for den enkeltes og arbejdspladsens sundhed og trivsel. Arbejdsmiljøet skal forstås som både den fysiske arbejdsbelastning samt trivslen blandt de ansatte det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det afgørende, at arbejdspladsen er anerkendende, støttende og ressourcefremhævende således, at arbejdslivet ikke bliver belastende og medfører nedslidning eller på anden måde får en negativ effekt i forhold til velvære og helbred. Et sundt arbejdsliv omfatter både de borgere, som er på arbejdsmarkedet, de som er på vej ind på arbejdsmarkedet, og de som står over for at skulle afslutte perioden på arbejdsmarkedet. Sygefravær kan have store menneskelige omkostninger og har endvidere store samfundsmæssige omkostninger i form af produktionstab, udgifter til sygedagpenge, udgifter til behandling m.m. Det er derfor af afgørende betydning for udviklingen, sundhed og trivsel i arbejdslivet, at Langeland Kommune benytter arbejdspladser og virksomheder som arena for forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunalbestyrelsen vil derfor have særlig fokus på at medvirke til at fremme det positive og understøttende arbejdsmiljø på arbejdspladserne at årsagerne til sygefravær undersøges med det formål at styrke det forebyggende sundhedsarbejde i samarbejde med borgere, virksomheder, organisationer m.fl. tidlig opsporing af lidelser og rehabilitering i et tværgående samarbejde mellem arbejdsmarkedets aktører og sundhedsområdet at understøtte etableringen af forskellige former for fællesskaber i relation til borgere, der afslutter deres arbejdsliv og har brug for at indgå i nye fællesskaber at arbejdsmarkedsområdet har fokus på at borgere er fysisk, psykisk og socialt klar til arbejdsmarkedet. 7.7 Rummeligt arbejdsmarked Flere og flere borgere med begrænsninger i arbejdsevnen har brug for midlertidige eller varige job på skånsomme vilkår. Dette skal ses i lyset af den overordnede målsætning om, at flest mulige borgere kommer ind - og forbliver længst muligt - på arbejdsmarkedet. Indsatsen i forhold til det rummelige arbejdsmarked er siden 1. januar 2013 placeret hos Jobcenter Langeland og er bl.a. på baggrund af førtidspensionsog fleksjobreformen funderet i Langeland Kommune med udgangspunkt i en tværsektoriel og helhedsorienteret indsats i samarbejde med den enkelte borger. Vi tilstræber i Langeland Kommune at gøre brug af smådriftsfordelene. Jobcenter Langelands årlige beskæftigelsesplan beskriver mål og indsatsområder i forhold til udviklingen af det rummelige arbejdsmarked. Med det formål at fremme det tværfaglige samarbejde mellem arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet placeres Jobcenter Langeland fra januar 2014 i det kommende Sundhedshus på Kastanievej i Rudkøbing. 39

6 at skabe plads på arbejdsmarkedet også hos Langeland Kommune selv til borgere med begrænsninger i arbejdsevnen at medvirke til at flest mulige unge med handicap eller begrænsninger i arbejdsevnen får en uddannelse at sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i et samarbejde med den enkelte borger om mestring af eget liv at forebygge udstødelse af arbejdsmarkedet samt bedre inklusion via iværksættelse af tværfaglige ressourceforløb for de mest udsatte borgere at medvirke til at skabe integration på arbejdsmarkedet via jobbet, gennem vidensdeling og ved spredning af de gode eksempler at antallet af borgere på sygedagpenge, eller ventetiden på at få et job på særlige vilkår, nedbringes at skabe bedre tilgængelighed i bymiljøerne og til forretninger - til gavn for handicappede borgere og med henblik på øget turisme for handicappede. 40