Høringssvar fra AMU-ÆS vedr. Demensstrategi (drøftet på AMU-ÆS møde den 4. juni 2015)

Transkript

1 Høringssvar fra AMU-ÆS vedr. Demensstrategi (drøftet på AMU-ÆS møde den 4. juni 2015) Generelle kommentarer: AMU-ÆS finder, at de fire temaer, som strategien er bygget op omkring, er velvalgte og fint beskriver både nuværende og fremtidige udfordringer på demensområdet. AMU-ÆS forudsætter, at principper for organisering og principper for boligindretning og byggeri drøftes i en åben og inddragende dialog med MED-organisationen. AMU-ÆS venter med spænding på resultatet af analysen af demensindsatsen og tænker, at analysen kan vise, om vi har den bedste organisering ift. at efterleve strategi og afdække hvilke indsatser, der kan styrke vores arbejde på demensområdet. AMU-ÆS ser frem til at omsætte strategien til flere indsatser og blive inddraget i forbindelse med omsætningen af strategien til konkrete indsatser. AMU-ÆS opfordrer til, at tidlig indsats vægtes højt og opfordrer til at sikre inddragelse af andre forvaltninger og øvrige eksterne aktører omkring opgaveløsningen i forhold til at sikre et værdigt og meningsfuldt liv for borgere med demenssygdom. I samme forbindelse gøres opmærksom på, at Handicapafdelingens borgere også udvikler demens og derfor bør samarbejdet med Handicapafdelingen prioriteres i den efterfølgende omsætning af strategien. AMU-ÆS foreslår, at det beskrives i strategien, hvilke etiske overvejelser, der bør tænkes ind, når der inddrages andre aktører i forhold til den demente borger, herunder for eksempel frivillige. AMU-ÆS vil også gerne foreslå, at det nævnes i indledningen, at træning hjælper både på forebyggelse og yderligere funktionsnedsættelse. AMU-ÆS vil ligeledes gerne foreslå, at uddannelse kommer til at foregå på tværs af funktionsenhederne for at understøtte implementering og arbejdet mod kerneopgaven. AMU-ÆS gør opmærksom på, at der skal afsættes tilstrækkelige personalemæssige ressourcer for at indfri demensstrategien. Konkrete kommentarer og forslag: Side 5 Tilføjelse: Alzheimers sygdom er langt den hyppigste årsag til demenssygdom Side 6 Overvej om det giver mening med 4 kategorier - udelad evt. moderat demens Overvej om det kan sættes fakta på (antal, varighed m.m.) de forskellige kategorier Tilføjelse: Træning og Aktivitet skrives ind i boksen med fagpersoner m.m. Forslag: Sæt et link ind, der henviser til en oversigt over alle tilbud til demente 1

2 Side 7 Omformuler: Første afsnit så det opdeles i det borgeren kan gøre og det personalet kan gøre Tilføjelse pkt. a2: Øge/vedligeholde funktionsevnen Omformuler pkt. b: Aalborg Kommune styrker den tidlige opsporing ved at samtlige medarbejdere i Ældre og Sundhed bruger en let anvendelig metode til at opfange eventuelle tegn på demenssygdom Overvej pkt. c: Giver det mening at sætte ind med tilbud inden 4 uger, da der ofte vil være hjælp allerede mens udredningen foregår Side 8 Tilføjelse pkt. b2: Holdforløb, eksempelvis træning og pårørendekurser Side 9 Tilføjelse pkt. a og b: Eksterne aktører skrives ind (eksempelvis erhvervsliv, foreninger m.m.) Side 10 Tilføjelse pkt. d: styrke opkvalificeringen af medarbejderne ift. de udadreagerende borgere i hjemmeplejen, på plejehjemmene og i sygeplejen vha. praksisnær uddannelse 2

3 Særsynspunkter - OMU Træningsenheden/forflytning Kommentarer til forslag til principper omkring organisering: Ift det overordnede formål og de 4 strategipunkter tænker vi følgende principper er vigtige at have med i overvejelserne: Sikring af, at alle borgere får et specialiseret og individualiseret tilbud lige meget, hvor i forløbet af deres sygdom (også før sygdom), de er. Vi mener det er vigtigt at tilbud til borgere prioriteres højt/lige højt uanset hvilket stadie borgeren er i. Vi vil opfordre til, at der tages hensyn til hvor længe borgerne er i deres faser og fokus bliver rettet derimod. F.eks. er fasen, hvor borgerne stadig er boende i eget hjem den længste og i antal størst og har sikkert/måske derfor størst betydning ift. kvalitetssikring, fremtidssikring, ressourceforbrug, økonomi osv. Vi mener det bør vægtes meget højt, at den kommende valgte organisering skal sikre størst mulig synergi og mulighed for at udvikling fremadrettet. Demensområdet er meget bredt fra før diagnose til den demente dør på plejehjem. Ud fra ovenstående, vil vi tillade os at komme med følgende tanker/forslag omkring organisering, som vi håber vil kunne indgå i den kommende analyse: Vi foreslår området organiseret med en udvidelse af det vi kender i dag som Videnscenter for Demens. Man kunne kalde det Demenscenter Aalborg, Demensforum Aalborg eller lignende for at signalere, at det er her viden er, en engang til området uanset, hvor i forløbet man er, sikre implementering af nyeste viden til praksis, sikre tværgående indsats i og uden for kommunen, sikre en stærk forankring osv. Dette center/forum foreslås bemandet af spydspidser (der stadig har deres daglige gang i deres sædvanlige arbejde)fra alle funktionsenheder, læge/region, rep. fra foreningsliv og erhvervsliv, frivillig, handicapafdelingen, myndighed, andre forvaltninger pårørende, konsulentbistand måske politiker tæt på mm. Deres opgave skal være at have ansvar for at sikre implementering af strategien i hele Aalborg Kommune. Med sådan et forum/center tror vi, at vi får de bedste forudsætninger for en fælles forankring, stærkere og dybere på tværs af enhederne med kvalitet og specielt fokus på området lige meget, hvor i forløbet en dement ramt er, samtidig med at sikre endnu større fokus på forebyggelse. Spydspidserne kan sikre implementering i den hverdag, de kommer fra. Vi tror på, at dette kan være en rigtig god indfaldsvinkel til at give strategien de bedste forudsætninger for at komme til at leve, blive implementeret og kendt i alle områder. Ledelse af centret/forum kunne varetages af et af medlemmerne. Ift organisering kunne vi foreslå en særstatus ift ledelsesniveau. Denne særstatus kan evt. ændres efter behov og udvikling af området uden væsentlig betydning for ansvar og opgaver i centret/forum. 3

4 Hvis der ønskes ledelsesmæssig forankring ved en af funktionscheferne, vil vi foreslå den chef, der i dag leverer ydelser til opgaveløsningen, hvor der serviceres bredest - før demens forløb, inden diagnose, demens og hjemmeboende, demens på plejehjem. Den chef, der har de bedste forudsætninger og muligheder for nytænkning, udvikling af området, arbejde på tværs af enheder, forvaltninger osv. Vi foreslår evaluering af endelig valgte ledelsesmæssige forankring efter en periode. Dette giver mulighed for ændringer, hvis valgte løsning viser sig ikke at være bedst mulige i praksis. Dette behøver ikke at have særlig betydning for centret/forum for demens ansvar og opgaveløsning. På denne måde vil organiseringen være fleksibel ud fra de ressourcer der måtte være i centret/forum og hos funktionschef det evt. skal forankres hos. 4

5 Særsynspunkter - Sygeplejen Høringssvar til demensstrategien fra sygeplejen specifikt fra demenssygeplejerskerne - juni 2015 Kommentarer til Demensstrategien udover det generelle fra AMU-Æ har vi følgende (Kommentarerne er oplistet nedenfor, som emnerne forekommer i strategien) Baggrund: Der er behov for at styrke demenssygeplejerskernes forløbskoordinatorrolle. Behov for at der lyttes mere til demenssygeplejerskernes vejledning. Det kan være problematisk i forhold til myndighed. (Det skal pointeres at demenssygeplejerskerne ikke kan bevillige ydelser, men blot vejlede myndighed, bevilling af ydelse betinger en fælles forståelse for problematikken hos borger.) Strategien: Den ændring, der er sket indenfor sygeplejen, hvor der er en faglig leder for demensområdet, som samler området, har højnet samarbejdet og koordineringen ind i sygeplejeledelsen og mellem de geografiske sygeplejeområder i Aalborg Kommune. I forhold til fremtidig organisering fremsendes til AMUÆ opmærksomhedspunkter til det videre arbejde. Målgrupper: Aalborg Kommune vil lave en forløbsbeskrivelse med konkretisering af arbejdsdelingen Vi tænker ikke, det vil være muligt at lave en forløbsbeskrivelse med stringent brug af kommunens ressourcer og fagpersonale, da det ofte drejer sig om meget uforudsigelige forløb hos demente, hvor det ene forløb ofte er meget forskelligt fra det andet. Vi mener dog, det er vigtig der i en grovskitse beskrives patientforløb - uden at denne kan eller skal beskrive detaljer Tidlig indsats: Er der evidens for at % af demens kan forklares med livsstil, som det anføres i strategien? Hvad med stress, som ikke er nævnt? Strategiske mål: Vi kan være i tvivl, om Aalborg Kommune /Ældre-Handicap kan forebygge udvikling af demens alene. Nedsætte risikoen for at ældre borgere udvikler demenssygdomme med 20 %?? 5

6 a, 2: Kan man øge funktionsevnen? Man kan håbe på, at man kan øge funktionsevnen /vedligeholde funktioner. d: det er meget at have det som et strategisk mål, at der tilbydes hjælp til livshistorieskrivning?? Der mangler et punkt, som beskriver at demensudredningen skal sættes i gang. (kan tilbydes tidligt og uden for megen ventetid. Behandlingsgaranti gælder også her og demensudredningen foregår i en 3.trinsraket med 3 forskellige instanser derfor tager det ofte ½ år eller mere at få en diagnose, - hvad er kommunens ansvar i det?) Der er behov for at arbejde på at fjerne de flaskehalse der er nuværende i sundhedssystemet, som forhaler en diagnose. Tilbud til borgere, når demensdiagnosen er stillet: Strategiske mål: Det er uforudsigeligt, hvad forløbet er fra den ene demente til den anden. Der mangler mulighed for noget afløsning af den pårørende i hjemmet. Pkt. F: der mangler handlinger på, hvordan det skal gøres?? (pårørende tager et stort ansvar med at holde øje med den dementes helbred og trivsel) Samskabelse Vigtigt at de frivillige netværk får noget viden indenfor demens, før de involveres. Kommunen skal være garant for at beskytte både den demente og den frivillige. (Der er lavet et stort forskningsprojekt om, hvornår det er egnet og ikke egnet at benytte frivillige i forhold til demensomsorgen.- Den Nationale Handlingsplan) Uddannelse og implementering af viden Behov for at demenssygeplejerskerne får styrket kompetencerne i forhold til at kunne give faglig vejledning. Her tænkes specifikt på forløb hos borgere med adfærdsforstyrrelser. Der er behov for, at myndighed kompetenceudvikles på demensområdet. Der er rigtig mange aktører i kommunen, som bør tænkes ind i forhold til øget viden om demens. (obs. jobcentret, obs. på behov for førtidspension ved kognitiv svækkelse.) 6

7 Særsynspunkter - Sygeplejen Demenssygeplejerskernes organisatoriske placering Demenssygeplejerskerne er hjemmesygeplejersker med en nøglefunktion en specialviden, som flere andre nøglefunktioner indenfor sygeplejen, som eks. kontinenssygeplejersker, KOLsygeplejersker, diabetessygeplejersker, sårsygeplejersker med flere, som alle har specialviden indenfor deres fagområde. Sygeplejerskernes specialviden bør ikke føre til en adskillelse fra øvrige kollegaer, - tværtimod, da deres specialviden skal spredes i sygeplejegruppen, som er de første ansvarlige, der tager affære på akutte problemstillinger hos borgerne, og efterfølgende inddrager sygeplejersker med specialviden /demenssygeplejerskerne, når der er brug for det. Der er enighed i demenssygeplejegruppen om, at vi fortsat ønsker at være ansat i Sygeplejefunktionen /hjemmesygeplejen, bl.a. fordi vi har en autorisation som hjemmesygeplejerskerne og er ansat under sundhedsloven. Vi udfører et arbejde som har behov for en sygeplejefaglig ledelse. Vi arbejder efter en sundhedsaftale indgået mellem kommunen og regionen. Demenssygeplejerskens arbejde er først og fremmest undersøgelse og udredning af demenslignende symptomer i forbindende med en diagnostisk udredning, dernæst at hjælpe med til at borgerne får den rigtige behandling og endelig at kunne observere for depression og andre psykiatriske problemstillinger, som følge af demens. Demenssygeplejerskerne er forløbskoordinatorer. Vi kan observere og hjælpe med udredning af Delir. Demenssygeplejersken har et tæt samarbejde med ældrepsykiatrisk læge og sygeplejerske, desuden neurologisk ambulatorium og geriatrisk ambulatorium under udredningsforløbet, og når diagnosen er stillet, indtil borgeren afsluttes i ambulatoriet. Demenssygeplejerskerne er fortsat tilknyttet borgerne, når diagnosen er stillet, eller der laves en handlingsplan som andre skal følge - f.eks. hjemmesygeplejerskerne. Demenssygeplejersker er underlagt samme lovgivning og reglementer som hjemmesygeplejerskerne i øvrigt. Bl.a. derfor har vi også brug for sygeplejefaglig ledelse. Eks. skal demenssygeplejersker dokumentere deres arbejde /handlinger og observationer samt udarbejde sygeplejefaglige udredninger og plejeplaner. Ved at demenssygeplejerskerne tilhører sygeplejen er der et tæt og fagligt samspil og en spontan sparring, som er udviklende for hjemmesygeplejen. Den vil gå tabt, hvis vi ikke længere har den helt tætte relation. Det nære samarbejde kollegaer imellem er fagligt og personligt vigtigt, ikke mindst er det til gode for borgeren. Den daglige, faglige sparring og videndeling bevirker at småproblemer tages i opløbet, inden de bliver til store problemer. 7

8 Det er vigtigt for trivslen og fagligheden i sygeplejegruppen, at "eksperterne" /nøglepersonerne er til stede og indenfor umiddelbar rækkevidde, som andre nøglepersoner. Et af principperne i sygeplejen i forhold til nøglefunktionerne er, at det er meget givtigt, hvis nøglepersonen fysisk hører til i gruppen. For demenssygeplejersken er det vigtigt i forhold til det sundhedsfaglige, at der er en sygeplejefaglig leder og sparring med sygeplejekollegaer også i forhold til andre sygdomme end demens. I Demensstrategien under tilbud til borgeren, når diagnosen er stillet, anføres det under pkt. f Lighed i Sundhed, at borgere med demens er en særlig udsat gruppe i forhold til sygdomme, der ikke relaterer sig til demens. Det er set med vores øjne plejehjemsfunktionen, der har de fleste borgere med demens, ligesom demenssygeplejerskerne har kontakt til ca. 240 nye borgere til udredning pr. år. Det er derfor yderst vigtigt, at demenssygeplejerskerne vedligeholder deres øvrige somatiske viden samt tilegner sig det sidste nye indenfor sygeplejen. Dette gøres bedst i sygeplejefunktionen. Demenssygeplejerskerne finder det vigtigt fortsat hyppigt at kunne mødes med hjemmesygeplejekolleger til fællesmøder og personalemøder, for løbende at have muligheden for at inspirere hinanden og opdatere vores viden via sygeplejefaglige drøftelser. Demenssygeplejerskerne og områdesygeplejersken, som er faglig leder for demenssygeplejerskerne, mødes jævnligt med det nuværende Videnscenter for Demens i Aalborg Kommune. Dette forum kan videreudvikles og være et stærkt inspirations- og samarbejdsforum. Demenssygeplejerskerne i Aalborg Kommune er enige om, at de er velplacerede i sygeplejefunktionen. 8

9 Særsynspunkter - OMU Aktivitet og Demens OMU har drøftet demensstrategien og har følgende kommentarer: OMU aktivitet og demens har ved et møde den 2. juni godkendt demensstrategien med følgende bemærkninger: - Vi anbefaler at Videnscenter for Demens er placeret i Funktionsenheden træning og aktivitet, da hovedfokus her er forebyggelse. - Da demensforløbende ofte er meget lange, og fordi det gennem den længste del af forløbet handler om at udsætte og forebygge at lidelsen bliver værre, foretrækkes det at demens fortsat er organiseret under TAK. - Vi er af den holdning at demens, som en naturlig del, ligger sammen med i aktiviteten og træning, da mange borgere med demens, har været i kontakt med begge enheder indenfor deres demensforløb. - Yngre der rammes af en demenslidelsen ønsker ikke at høre til i plejehjemsfunktionen. - Side 9. Samskabelse - Strategiske mål, evt. punkt c.:at det her er vigtigt at vi som kommune, åbner op for nye veje og er dygtige til at understøtte og fremme et værdigt og meningsfuldt liv for borgere med demenssygdom bl.a. ved at samskabe med det omkringliggende samfund, herunder frivillige, klubber, foreninger og erhvervsliv. De forskellige høringssvar, som vi har modtaget indtil videre. LMU Aktivitet Øst: Den forbyggende og rehabilitering indsats inden for demens ligger for os, i vor verden, før tiden på plejehjemmet. Vi er af den holdning at demensen, som en naturlig del, ligger sammen med i aktiviteten og træning, da mange har været i kontakt med begge enheder inden en demens diagnose. Det er mennesker der stadig bor i eget hjem. Derfor har vi mange steder et tilbud hvor man er opmærksom på den demente, også inden vedkommende tilbydes et egentligt dagtilbud for demente. Aktivitetscentrene frekventeres dagligt af mange demente borgere som fungerer fint i deres kendte og trygge nærmiljø. Vi har haft et langt samarbejde med demenskoordinator og sygeplejen som kender til vores tilbud. Demenssygeplejersken/demenskoordinatoren bruger vores tilbud både til den demente og som aflastning til ægtefællen. Enkelte aktivitetscentre bor tæt på dagcentre for borgere med demens, så her er et godt samarbejde og kendskab til hinanden. Det virker fjollet at lægge demensen i den søjle som er det sidste sted i livet, nemlig plejehjemmet. I stedet for der hvor der stadig er aktivitet og livsforlængende træning. Et sted hvor den demente og ægtefællen ikke føler sig stemplet, endnu! Vi ønsker at de demente (og deres pårørende) skal føle at de kan leve længst muligt i eget liv og hjem. Det kan vi bedst hvis videnscenter for demens ligger i trænings og aktivitetssøjlen hvor de nærmeste primære samarbejdspartnere findes. Aktivitetsledere: Hørings svar på demensstrategien fra aktivitetsledere og assisterede aktivitetsledere i Aalborg kommune. Videnscenter for demens skal forblive i funktionsenheden træning og aktivitet fordi. En stor del af Videnscenter for demens er dagtilbuddene som er et aktivitetstilbud hvor kerneydelsen er at lave meningsfylde aktiviteter. Der arbejdes med forebyggelse og rehabilitering, hvilket vi har stor erfaring med og hvilket er centralt i funktionsenheden træning og aktivitet. Ved at lade Videnscenter for demens forblive i funktionsenheden Træning og aktivitet risikerer man ikke at dagtilbuddene nedprioriteres ved sygdom på plejehjemmene, da de i Plejehjemsfunktionen let vil blive anset for at være en mindre opgave, i forhold til det store antal plejehjem. Der er for nuværende meget fokus på træning og der er et godt samarbejde i gang, både med træningsenheden og med aktivitetscentrerne. Som ny diagnosticeret bør man ikke stilles i udsigt 9

10 at man hører til i plejehjemsfunktionen. Yngre der rammes af en demenslidelsen ønsker ikke at høre til i plejehjemsfunktionen. LMU Aktivitet Nord: Hørings svar på demensstrategi fra LMU Aktivitet Nord. Vi anbefaler at videns centre for demens er placeret i Funktionsenheden træning og aktivitet da vores hovedfokus her er forebyggelse. Det er af stor betydning da demensforløbende ofte er meget lange og fordi det gennem den længste del af forløbet handler om at udsætte og forebygge at lidelsen bliver værre. Udviklingen med rehabilitering vil gå i stå, da man på plejehjem mere står for pleje i stedet for at udvikle rehabiliterende tilbud. Yngre demente bør ikke kategoriseres i en plejehjems funktion. Motivationen for at komme i dagtilbud er større end at komme på et plejehjem (tilbuddene vil formentlig komme til at ligge der, når det er de lokaler som plejehjemsfunktionen råder over). Der vil være risiko for, at ved sygefravær på plejehjemmene vil blive dækket aktivitetspersonale i daghjemmet. Karin/frivillighedskoordinator: Obs når der skal arbejdes videre med organiseringen: - at en stor del af den dementes liv leves i egen bolig og det er der forebyggelse og tidlig indsats starter, så borgeren fortsat kan være aktiv del af samfundet med de ressourcer de har. Side 9 Samskabelse - Strategiske mål, evt. punkt c - at det her er vigtig at vi som kommune åbner op for nye veje og er dygtige til at understøtte og fremme et værdigt og meningsfuldt liv for borgere med demenssygdom bl.a. ved at samskabe med det omkringliggende samfund, herunder frivillige, klubber, foreninger og erhvervsliv. 10