Projekt Udgående Rådgivere. Bilag til Evalueringsrapport

Transkript

1 Projekt Udgående Rådgivere Bilag til Evalueringsrapport Februar 2015

2 Bilag til evalueringsrapport: Projekt udgående rådgivere Indholdsfortegnelse Bilag 1: Fælles sprog Fælles metode... 1 Bilag 2: Børnelinealen... 2 Bilag 3: LØFT... 3 Bilag 4: Tværfagligt forum... 5 Bilag 5: Projektbeskrivelse... 6 Bilag 6: Interviewguide fokusgruppeinterview Bilag 7: Databasekategorier Bilag 8: Transskribering af fokusgruppeinterview Bilag 9: Udgående rådgiveres præsentation Bilag 10: Informationsmateriale til fagpersonale Bilag 11: Plakat med træffetider Bilag 12: Flyer Information til familier... 42

3 Bilag 1: Fælles sprog Fælles metode Kort introduktion til Fælles sprog Fælles metode Helsingør Kommune har i forbindelse med vores inklusionsplan besluttet, at alle medarbejdere som arbejder med børn og unge såvel i DS og BUF skal anvende Fælles sprog & Fælles metode i vores kommunikation med borgerne. Den løsningsfokuserede tilgang er fra 1. august 2014 vores fælles metode. I folkemunde kalder vi den for LØFT. Vores fælles sprog & fælles metode består af tre dele: 1. Børnelinealen og seksuel adfærdsguide, som er et fælles fagligt værktøj til en faglig vurdering af trivsel 2. LØFT, Den LØsningsFokuserede Tilgang, en fælles faglig metode 3. Familiedialog, en dialogplatform for medarbejdere og borgere Formålet med et fælles sprog og en fælles metode er, dels at skabe et fælles fagligt værktøj, der er let tilgængeligt for alle de medarbejdere, der arbejder med børn i Helsingør Kommune, og dels at skabe en digital platform, hvor borgeren kan komme i dialog med de professionelle. Ligeledes er formålet, at den enkelte borger bliver inddraget mere aktivt i at skabe velfærd, herunder at sikre barnet udvikling og trivsel. Dette ved, at de indsatser, der bliver iværksat for borgerne, bliver mere målrettede og sammenhængende, så ressourcerne bliver anvendt bedst muligt. 1

4 Bilag 2: Børnelinealen Kort introduktion til børnelinealen Børnelinealen er en del af Helsingør Kommunes strategi for inklusion, og består af en Børnelineal og en Seksuel Adfærdsguide. Børnelinealen er et fælles fagligt værktøj, som er let tilgængeligt for alle de medarbejdere, der arbejder med børn i Helsingør Kommune. Børnelinealen har afsæt i den løsningsfokuserede tilgang, som er et af pejlemærkerne i Helsingør Kommunes arbejde med inklusion, en metodisk tilgang som matcher myndighedspersonalets anvendelse af ICS i forhold til at belyse dækkede og udækkede behov. ICS står for Integrated Children s System er en metodisk tilgang i forbindelse med myndighedsarbejdet efter serviceloven, en metode som er anbefalet af Socialministeriet. Børnelinealen er et fagligt værktøj, der hjælper medarbejderne til at forstå trivsel og udvikling for børn og unge. Børnelinealen anvendes både, når det angår børn og unge i normalområdet - det vil sige skoler, SFO, klubber og daginstitutioner, og i det særlige børneområde - det vil sige de børn, som har behov for støtte efter servicelovens bestemmelser. Børnelinealen bruges af de professionelle omkring børnene i forhold til at tydeliggøre børns trivsel og bekymringer omkring børnene - at disse beskrives ud fra en fælles faglig forståelse med fokus på, hvilken konkret indsats skal der ydes for at bringe barnet i trivsel. Formålet med børnelinealen er: Skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde Skabe en så tidlig indsats som mulig Skabe tydelighed og krav i samarbejdet samt tydelighed i fælles mål og indsatser At sikre helhedsorienteret og tværfaglig indsats At konkretisere vores viden om barnet og dets ressourcer og de problemer barnet er i Skabe motivation og aktiv inddragelse af familie og netværk 2

5 Bilag 3: LØFT Kort introduktion til den løsningsfokuserede tilgang LØFT LØFT er en ressourceorienteret og konstruktiv tilgang til problemløsning udviklet af Steven de Shazer, Insoo Kim Berg, og deres team på Brief Family Therapy Family Center i Milwaukee, USA. Løsningsfokuseret samtale er baseret på et respektfuldt samarbejde, hvor borgerens ressourcer, mål samt evne til at udvikle personlige, unikke løsninger er i samtalens fokus. Modellen er fremtidsorienteret og bygger på de elementer af løsninger, som allerede er til stede i borgerens liv. Den løsningsfokuserede tilgang har fokus på at definere den ønskede tilstand frem for at beskrive de problemer der skal løses. At tale om problemer forstærker ofte de problemer man forsøger at løse. Steve de Shazer bemærkede, at der ikke nødvendigvis var en forbindelse mellem problem og løsning. Uanset problemernes omfang og kompleksitet var nøglen til løsning eller løsnen ofte at koncentrere sig om de hændelser og mønstre man ville se mere af. Det er ikke nødvendigt at vide noget om problemet for at løse det. Det eneste man behøver at vide noget om er, hvad der kendetegner løsningen Hvad ønsker du skal ske? Hvilke forandringer ønskes? Metoden arbejder ud fra at definere den ønskede tilstand. Hvordan en mulig fremtid kan se ud. At forestille sig den fremtid der ønskes, hvilke skridt skal gås skridt for skridt for at nå dette mål. Undervejs undersøge de ressourcer, kompetencer, talenter, evner vedkommende har og kan udvikle undervejs. Der arbejdes med at beskrive den ønskede fremtid så detaljeret som muligt for derved at skabe et klart billede af den ønskede tistand. Det eneste, der er værd at tale om er, hvor vi skal hen De Shazer 1994 Den løsningsfokuserede tilgang hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Metoden har fokus på inddragelse af barn/den unge/ forældre i alle led i samararbejdet fra start til slut. familien inviteres til at tage ansvar for at finde løsninger på de problemer, der beskrives. Endvidere lægger metoden op til inddragelse af familiens og barnets private og professionelle netværk. Der tages afsæt i det der bekymrer og det der fungerer. De konkrete informationer systematiseres og danner grundlag for en samlet vurdering af barnets behov og trivsel. Den løsningsfokuserede metode hjælper til at strukturere indholdet af en samtale, og gør det klart og tydeligt, hvad det er man taler om hvornår. Ved at bruge metoden kan barn/familie i fællesskab få afdækket det der bekymrer - og hvad der skal ske i familien for at barnets behov tilgodeses og trivsel opnås. Erfaringerne har vist at metoden er brugbar i alle typer familier. Både de lette sager hvor der er en begrænset problematik, men i særdeleshed også i de problemmættede sager hvor der er mange og komplicerede problemer. Især i disse sager har det vist sig nyttigt at kunne strukturere og vurdere de enkelte bekymringer og pege på handlemål der adresserer hver enkelt bekymring. 3

6 Den løsningsfokuserede tilgang er en proces, som tager afsæt i en fælles afdækning af: Fokus på det der virker. Hvis det ikke virker så gør noget andet. Komplekse problemer kræver ikke nødvendigvis komplekse løsninger Familien har løsningen i sig uanset problemet Formuler den ønskede fremtid de ønskede mål håb og drømme Konkretiser mål Familiens/barnets/den unges ressourcer og stærke sider Hvis ikke det virker Hvad er det der bekymrer Undtagelser. Der er altid tidspunkter hvor problemet ikke er til stede Komplicerende faktorer Hvad skal ske Beskriv allerede opnåede fremskridt. Kommenter fremskridt Beskriv de kloge greb I har anvendt, og hvor de førte jer hen LØFT en kontinuerlig proces der justeres ved opfølgende møder og bruges til at vurdere, om de tiltag der har været sat i værk for at imødegå bekymringerne, har haft den tilsigtede virkning og om der er behov for justeringer. 4

7 Bilag 4: Tværfagligt forum Kort introduktion til Tværfagligt Forum (TF) For at sikre den bedst mulige tværfaglige sparring lokalt, oprettes der et "Tværfagligt Forum" i alle dagtilbud og skoler, med virkning fra 1. august Tværfagligt Forum er daginstitutionernes og skolernes lokale forum, hvor udfordringer der giver anledning til bekymring, kan bringes op til tværfaglig drøftelse. I Tværfagligt Forum skal samtalen give medarbejderne hjælp, supervision og praktisk vejledning til yderligere at kunne tænke inklusion. Beslutning om at benytte kompetencecentrene kan også træffes på TF. Børnelinealen samt LØFT bruges som metode på mødet. Samtalen tager udgangspunkt i det udfyldte indstillingsskema. Som forberedelse til mødet skal de indstillende fagpersoner i deres team udfylde indstillingsskemaet. Forældrene skal have mulighed for at udfylde deres del samt give samtykke til, at deres barn må drøftes. Hvis der er en sagsbehandler tilknyttet barnet/familien skal denne have mulighed for at udfylde sit punkt også. Det er lederne af enhederne der har ansvaret for at indkalde til TF- møderne. Møder afholdes en gang om måneden og der skal udsendes dagsorden og kopi af underskrevne indstillinger til mødedeltagerne. Indstillingsskemaet til TF findes på forsiden af den digitale Børnelineal. 5

8 Bilag 5: Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Forebyggende indsats i lokalt skoledistrikt Nordvest skolen og tilhørende institutioner November

9 Projektbeskrivelse 1. Baggrund Baggrund Ansvarlig: Styregruppen Center for Børn, Unge og Familier, ønsker i tråd med Helsingør kommunes vision og Inklusion2016, at prioritere en forbyggende og tidlig indsats i normalområdet i forhold til de børn og unge, som oplever lettere eller forbigående vanskeligheder. Det drejer sig om de børn vi har bekymringer omkring og som vi placerer på mellem 6 og 8 på børnelinealen. På denne måde minimeres risikoen for, at disse vanskeligheder vokser i kompleksitet og størrelse og senere fører til behov for en mere indgribende indsats. Familierådgivningens underretningsstatistik viser, at der de sidste tre år er sket i stigning i antallet af underretninger. I 2010 fik Familierådgivningen således 465 underretninger. I 2011 var dette tal steget til 571, og i 2012 var det øget til 681 underretninger. En større del af de modtagne underretninger bliver sorteret fra undervejs i behandlingen i Familierådgivningen, fordi de problematikker, der bliver beskrevet i underretningerne ikke er tilstrækkeligt komplekse eller alvorlige til at de kan berette til, at der bliver oprettet en sag i Familierådgivningen. De børn og unge, der beskrives i underretningerne, har vanskeligheder, som skal løses i nærmiljøet og inden for de rammer, som barnet eller den unge er en del af i hverdagen. Det vil sige i familien, hos det bredere netværk, i dagtilbuddet og i skolen. Børnene skal hjælpes rettidigt for at undgå, at deres vanskeligheder vokser i størrelse og kompleksitet og dermed også bliver mere ressourcekrævende at afhjælpe. Center for Børn, Unge og Familier har startet et projekt, hvor Familierådgivningen, i en projektperiode på to år, opnormerer med to socialrådgivere, som skal udgøre et råd- og vejledningsteam med udgangspunkt i Servicelovens 11. Teamet skal i projektperioden knyttes til Nordvest skolen og tilhørende institutioner. Rådgiverne skal give råd og vejledning til normalområdets professionelle og forældre, sådan at de bliver i stand til at varetage det forebyggende arbejde med de børn og unge på skolen og på dagtilbuddene, som har lettere eller forbigående vanskeligheder. 7

10 2. Formål Formål Det overordnede formål er at sikre at børn og unge trives optimalt med bedst mulig udnyttelse af familiens, netværkets og kommunens ressourcer. Ansvarlig: Styregruppen 3. Mål Mål Ansvarlig: Målet er at mindske antallet af børn der giver anledning til bekymringer, som vi placerer på børnelinealen fra 6 og ned til o og samtidig optimere i antallet at de børn der trives, dvs. befinder sig på børnelinealens trin 6 til 10. Styregruppen/Projektleder 4. Målepunkter Succeskriterier Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe 5. Rammer for projektet Projektet skal sikre: Størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge, der vil være et særligt fokus på de 0 til 3 årige i henhold til Familierådgivningens mål og resultatkrav. Skabe motivation og aktiv inddragelse af familie og netværk Implementere den løsningsfokuseret og anerkendende tilgang i netværksmøder Forebyggende indsats så tidligt som muligt med mindst mulig intervention At familiens ressourcer som udgangspunkt bliver de primære faktorer i løsning af familiens problemer Optimere kvaliteten af underretninger Optimere og medvirke til implementering af LØFT på TF Nedbringe antallet af underretninger Råd og vejledning til børn unge, familier, lærere, pædagoger samt andet tværfagligt persona Rammer for projektet Omkostningerne til projektets udførelse er som følger per år: 8

11 2 socialrådgivere kr Projektledelse Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe Projekt evaluering og måling af effekt Supervision af rådgivere 2 stationære arbejdsstationer 3 bærbar PC med G on nøgler 3 mobiltelefoner 6. Interessenter Interessenter Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe Børn, unge og deres familier og netværk. Familier som tilhører afdeling Nordvest i Helsingør Skole. Medarbejdere i familierådgivningen Medarbejdere i BUR Medarbejdere i afdeling Nordvest skolen, lærere, pædagoger, sundhedstjenesten Ledelsen i DS og BUF Politikere 7. Risikovurdering Risikovurdering Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe At fokus på den tidlige indsats synliggør et langt højere antal bekymringsbørn end antaget og at bekymringerne er af mere alvorlig karakter end antaget. At familier og tværfagligt personale er uvidende om projektet, eller der er modstand på projektet, eller at man ikke ønsker at samarbejde om projektet. At projektet mangler politisk og ledelsesmæssig opbakning 9

12 Utydelighed i rollefordelingen og opgavebeskrivelser At der mangler et fælles fagligt afsæt eller er uenighed om metodevalg At rådgiverne i projektet også anvendes til myndighedsopgaver i de familier projektet henvender sig til. 8. Organisering og bemanding Organisering og bemanding Styregruppe Lene Klausen, Mette Johannsen, Teena Larsen, Bo Fröhlich, Bo Lindegaard, Finn Brunberg, Annette Conradsen, Lisbeth Munkager Projektejer Lisbeth Munkager Projektgruppe Ansvarlig: Styregruppe/Projektleder Socialrådgivere: Lene Bruun Christina Obel Kari Hvilsom Projektleder: 9. Aktiviteter Aktiviteter Projektet er organiseret som en del af Familierådgivningens undersøgelsesteam. Familierådgivningen samarbejder i forhold til børn, hvor der er bekymringer i forhold til børnenes udvikling, sundhed og trivsel, hvor trivslen vurderes til 6 eller mindre på børnelinealen. Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe Der er i dag 6 socialrådgivere i Familierådgivningen som varetager følgende funktioner: Modtagelse af bekymringer og underretninger Visitation af indgående opgaver i familierådgivningen Foretagelse af partshøringer Udfærdigelse af børnefaglige undersøgelser 10

13 Iværksættelse af foranstaltninger i henhold til serviceloven Vagtopgaver med akutte henvendelser Deltagelse i Tværfagligt Forum (K- Forum) Koordinatorfunktion Fra 1. oktober 2013 ansættes yderligere to rådgivere til varetagelse af de daglige opgaver som nævnt for undersøgelsesteamet. Fra 1. oktober etableres der to teams i undersøgelsesteamet. Et udgående team bestående af Christina Obel, Kari Hvilsom og Lene Bruun, som alle er rutinerede LØFT brugere samt rutinerede visitatorer. Målgruppe: Overordnet samarbejder teamet i forhold til børn hvor der er bekymringer i forhold til børnenes udvikling, sundhed og trivsel, hvor trivslen vurderes til mellem 6 og 8 på børnelinealen. Teamets opgave er: Visitation: Varetage visitatorfunktionen i undersøgelsesteamet, således at henvendelser som ikke skal til Familierådgivningen gives videre og henvendelser som skal til Familierådgivningen, at de visiteres til rette rådgiver. Visitator kan ligeledes medvirke til etablering af netværksmøder med de udgående medarbejdere i forhold til projektets målgruppe. Deltage i TF (K- forum): Deltage i drøftelser i TF Facilitere indstilling til TF ved hjælp af LØFT Facilietre LØFT i TF Vejledning personale: Yde sparring til lærere og pædagoger Mulighed for akut sparring til lærere og pædagoger ved tilkald Facilitere vanskelige samtaler Facilitere netværksmøder ved hjælp af LØFT Yde råd og vejledning i forhold til bekymringer før en underretning herunder brug af børnelinealen og LØFT Yde råd og vejledning i forhold til bekymringer ved en underretning herunder brug af børnelinealen og LØFT Facilietre den gode underretning ved brug af børnelinealen 11

14 og LØFT Faste konsultationstider for personale i skole, daginstitution, SFO og Klub. Team- up I fællesskab med øvrige tværfaglige samarbejdspartnere at tage hånd om en bekymring for et barn, udrede bekymringen og i fællesskab sammensætte et team som kan løse opgaven. Vejledning forældre/børn/unge Åben rådgivning og vejledning til børn, unge, familier og dets netværk Teamet vil have faste konsultationstider på skole og daginstitution såvel i dag som aftentimerne. Et indgående team, pt. bestående af 5 familierådgivere. Målgruppe: Overordnet samarbejder teamet i forhold til børn hvor der er bekymringer i forhold til børnenes udvikling, sundhed og trivsel, hvor trivslen vurderes til mellem 0 og 6 på børnelinealen. Arbejdet har afsæt i serviceloven med tilhørende foranstaltninger. Teamet varetager fortsat følgende opgaver Modtagelse af bekymringer og underretninger Foretagelse af partshøringer Udfærdigelse af børnefaglige undersøgelser Iværksættelse af foranstaltninger i henhold til serviceloven Vagtopgaver med akutte henvendelser Deltagelse i Tværfagligt Forum (K- Forum) Koordinatorfunktion Visitator sørger for koordinering af opgaver til og fra de to teams. Begge teams deltager i Familierådgivningens teammøder og i Familierådgivningens afdelingsmøder. Familierådgivningen har det personalemæssige ansvar 10. Tidsplan Tidsplan Ansvarlig: Projektleder/projektgruppe 12

15 10. Effektmåling (forslag) Projektudgifter Finansiering Ansvarlig: Styregruppe/Projektleder 1. Børnene som socialrådgiverne har været i kontakt med, skal øge deres trivsel så den stiger til 7-10 på Børnelinealen efter kontakten til teamet er afsluttet. (Målinger foretages fra første møde til kontakten slutter). 2. Eller barnet være i et supplerende tilbud, der har taget over på teamets foranledning. 3. Antallet af underretninger i Afdeling Nordvest skolen - og tilhørende institutioner - skal falde (Hvor mange var der i 2012 og 2013 og hvad ønsker vi af effekt, f.eks. at falde med 20 %) 4. Kvaliteten af underretninger skal stige dvs. skemaets felter er fyldestgørende udfyldt, skemaet er benyttet, de er klare og tydelige. 5. LØFT skal implementeres på TF- møderne (K- fora), med klare mål/indsatser, som familierne kan forstå og deltage aktivt i at løse. 6. Færre antal af børn med bekymringer målt på børnelinealen fra 0 til 6 7. Færre børn som får brug for foranstaltninger efter serviceloven 12. Kommunikation af projektet Kommunikation af projektet Ansvarlig: Projektleder/Projektgruppe Pjece til forældre og personale om tilbuddet (primo 2014) PR for projektet i Dagblade, Fagblade og på Kilden med udgangspunkt i Den gode historie. Dette arbejde understøttes af en kommunikationsgruppe. 13

16 Bilag 6: Interviewguide fokusgruppeinterview Projekt Udgående rådgivere - den 7, 8, 14. januar 2015 Tid Program Velkomst Formål med evalueringen og intro af programmet Opstart Informationen: Hvad har virket bedst? - Ledere, Fællesmøder/personalemøder, TF- deltagelse, Flyer? Er der forskellig behov i forhold til informationen alt efter om det er skole- regi eller daginstitution? Har I ideer til hvordan det skal gøres fremadrettet? Hvordan tydeliggøres tilbuddet (udgående rådgiver) bedst muligt fra start af? Hvordan formidles tiltagets formål og rammer bedst muligt? Tilgængelighed Hvad har fungeret bedst i forhold til at komme i kontakt med rådgiverne? - Mail, tlf., personlig henvendelse, intra? - Faste træffetider, faste timer, fast kontor, fysisk placering? Har I ideer til hvordan procedurerne for henvendelserne evt. kan forbedres? Samarbejdet I hvilken forbindelse har I været i kontakt med de udgående rådgivere? Til hvilke typer opgaver har I brugt dem? Hvordan har I oplevet jeres samarbejdet med de udgående rådgivere? - Hvad har I fået ud af det? - Hvordan har det påvirket jeres dagligdag? Hvordan har I oplevet samarbejdet med familierne i forbindelse med forløb med de udgående rådgivere? - Giv gerne eksempler 14

17 Hvilken betydning vurderer I LØFT har for samarbejdet? (både med rådgivere, andre professionelle og familierne)? Hvordan oplever I at Børnelinealen bliver brugt i samarbejdet? - hvad er eventuelt årsagen til at den ikke bliver brugt? Hvad er jeres erfaringer med rådgivernes deltagelse på TF? - Hvordan oplever I brugen af Børnelinealen fast på TF? Har I ideer til hvad der kan gavne samarbejdet med de udgående rådgivere? Hvilke udfordringer har I eventuelt haft i forbindelse med samarbejdet? Har I en konkret succeshistorie i forbindelse med samarbejdet med de udgående rådgivere? Vurdering af tiltag uddyb gerne Er tiltaget med til at understøtte tidlig og forebyggende indsats? Er tiltaget med til at bidrage til størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn og unge? (særlig fokus på 0-3 årige)? Er tiltaget med til at mindske antallet af børn, der giver anledning til bekymringer (børnelineal fra 6 og ned)? Er tiltaget med til at optimere antallet af børn der trives (børnelineal fra 6-10)? Er tiltaget med til at nedbringe skolefravær? Er tiltaget med til at øge kvaliteten af underretninger? Medvirker tiltaget til at skabe motivation og inddrage familierne og deres netværk aktivt? Styrker tiltaget implementeringen af LØFT på TF (Tværfaglige Forum) og på netværksmøder? Afrunding 15

18 Bilag 7: Databasekategorier Prædefinerede kategorier i databasen I Access databasen indgår følgende prædefinerede kategorier, som de udgående rådgivere kan indrapportere data omkring: Dato Rådgiver Hvilken skole? Hvilken institution? Hvem henvender sig? Anonym/navngiven Hvilket forum? Emne barnet Emne forældre Tiltag/handling Inddragelse af andre Placering på børnelinealen ved første møde Ny aftale? 16

19 Bilag 8: Transskribering af fokusgruppeinterview Tema 1: Information og formidling ved opstart Hvilke væsentlige erfaringer er der gjort i forbindelse information og formidling af projektet ved opstart? Udgående rådgiveres respons - Opstart: De udgående rådgivere har præsenteret tiltaget på fællesmøder, fx personalemøder. Der er en god erfaring med at tiltaget er lederbåret, og når ledelsen insisterer på at tiltaget bliver brugt. Det fremhæves, at de steder, hvor lederen har indgået i en arbejdsgruppe, har der været større opmærksomhed på tiltaget. Formålet med tiltaget skal være tydeligt og ikke kunne tolkes forskelligt, det kan eksempelvis tydeliggøres via eksempler på hvordan de respektive målgrupper kan benytte tilbuddet. Der er god erfaring med at lærerne fungerer som en slags ambassadører, når en lærer har haft en brugbar oplevelse, fortælles det videre og derved kommer der større opmærksomhed på muligheden. AKT- lærer fremhæves som gode samarbejdspartnere og ambassadører. Der efterspørges en formålsbeskrivelse på tværs af centre. Afd. Nordvest (N1) respons - Opstart: Der fortælles om en præsentation af tiltaget på et ledermøde og at der har været en lederrepræsentant i styregruppen. Endvidere er der afholdt 2 personalemøder hvor de udgående rådgivere præsenterede tilbuddet over for udvalgte medarbejdere. Mange fra skolen kan ikke rigtig huske den første præsentation og hvad der blev sagt. Underformidlingen til lærerne lægges der vægt på, at der tales om at det ikke nødvendigvis tager ekstra tid i en travl hverdag, fordi mange tænker sådan om nye tiltag. Det skal fremhæves, at den tid fx sparring tager vil gøre andre ting lettere, men at man er nød til at prøve det for at få den oplevelse. Ledelsen kan melde ud til lærerne, at der er lederstyret tid, som kan bruges til det. Generelt fortæller skolelærerne om, at det er svært at huske på tiltaget i hverdagen og at de har brug for at nogen minder dem om det. På skolen har man lavet en informationsfolder, som også er oversat til arabisk og tyrkisk. Folderen ligger bl.a. på skolens hjemmeside og på intra. Der fremkommer forslag om, at de udgående rådgivere får mere tid til at introducere tiltaget på fx personalemøder, hvor alle medarbejdere er tilstede, så de udgående rådgivere har mere samlet tid med lærergruppen. Nogle oplever det har været lige lovlig korte introduktioner. Ledelsen ser en ide i at bruge de udgående rådgivere til fx at deltage på fælles møder for AKT- medarbejdere, hvor de udgående rådgivere kan fortælle mere om LØFT- teknikken og - tankegangen. Her ville der kunne sættes 1-1,5 time af, hvilket ville give helt andre forudsætninger for samarbejdet. 17

20 Afd. Nordvest (N2) respons - Opstart: Der blev orienteret om tilbuddet via TF. De udgående rådgiveres leder orienterede om tilbuddet på personalemøder. Oplevelsen er, at der ikke har manglet information, og det fremhæves at den fysiske tætte kontakt i hverdagen i form af de udgående rådgiveres kontor har haft den betydning at man var velinformeret fra start af. Endvidere fremhæves en flyer, som også har virket godt. Afd. Gurrevej (G1) respons - Opstart: Lærerne oplever sig ikke ordentlig informeret og fortæller om, selv at finde ud af tilbuddet eksisterede ved selv at henvende sig til den udgående rådgiver som en dag sad i lærerværelset. (Læreren havde været på skolen 1,5 år) Der har været et skolemøde hvor der var lidt forvirring om, hvad det var for et tilbud rådgiverne skulle fortælle om. Nogle troede det var familiedialog platformen og ikke et pilotprojekt. Der efterspørges endvidere referat fra informationsmøder til gavn for de lærere som ikke kan være tilstede. BUR repræsentanter har hørt om tilbuddet via deres allerede eksisterende samarbejde med de udgående rådgivere. Det pointeres, at det først kun var de lokale psykologer, der blev orienteret, og at der gik ½- 1 år før de øvrige psykologer fik en officiel orientering. Afd. Gurrevej (G2) respons - Opstart: Ledelsen skal tage ansvar for at få og viderebringe informationen. Ledelsen skal være med til at formidle tiltaget. Informationsbreve skal være mere informative. Oplevelsen var, at det ikke var klart for medarbejderne, hvordan tiltaget skulle bruges før de udgående rådgivere præsenterede tiltaget på et personalemøde. Opstarten opleves derfor lidt rodet, hvor der manglede struktur og sammenhæng. Sundhedsplejen efterspørger at være med på informationsmøder fremadrettet, fordi det er nyt for dem at sidde på daginstitutioner og skoleområderne. Afd. Egevænget respons - Opstart: God erfaring med at ledelsen bliver præsenteret for tiltaget via en workshop. Efterfølgende har lærerne fået en præsentation på personalemøder, hvorefter lærerne tog det op i deres læreteam (typisk 2-3 lærere) Når der er store skoler med store personalegrupper, skal informationen og opfølgningen tænkes lidt anderledes, end når det er mindre institutioner. Her kommer forslag som flyer og plakat frem. Der er gode erfaringer med personlig præsentation af de udgående rådgivere. 18

21 Der savnes konkrete eksempler for brugen gerne opdelt efter, hvor lærerne hører til (indskoling, mellemtrin og udskoling) Der efterspørges brugbare cases som kan bruges ved præsentationen og synliggøre, hvordan man konkret kan bruge de udgående rådgivere. Cases kan efterfølgende anvendes på teammøder. Tema 2: Tilgængelighed Hvad har fungeret bedst i forhold til at komme i kontakt med de udgående rådgivere? Udgående rådgiveres respons - Tilgængelighed: Der er gode erfaringer med fast skrivebord på skolerne, som gør at lærerne husker på at bruge tilbuddet. Der er gode erfaringer med at være til rådighed ved telefonen efter behov og kunne tilbyde samtaler inden for 24 timer. Rådgiverne efterspørger, at der kommer mere tydelighed i hvornår der SKAL tages kontakt og hvornår der KAN tages kontakt. I daginstitutionerne opleves det at der er tæt lederkontakt men at der ikke er så tæt kontakt til pædagoger. Henvendelser sker typisk gennem leder og forklares ved at den tætte kontakt skyldes institutionernes størrelse. Afd. Nordvest (N1) respons - Tilgængelighed: Alle fremhæver et synligt kontor og det at have de udgående rådgivere tæt på, som væsentlig for brugen at tilbuddet. Kontoret skal være placeret centralt, hvor lærerne automatisk har deres daglige gang. En rådgiver som har haft et skrivebord ved siden af sekretæren fremhæves, fordi det automatisk blev brugt mere. Andre foreslår at de udgående rådgivere kommer fast på lærerværelset i spisefrikvarteret, har kontor på kontoret eller er placeret i de nye lærerarbejdspladser, hvilket ledelsen bakker op om. Her gøres opmærksom på, at udfordringen ved faste træffetider er, at lærerne underviser på forskelige tidspunkter, så der kan være nogle som aldrig ser dem. Lærerne fortæller, at det er nemmere at henvende sig til nogen, man har set nogle gange, end til nogen som der ikke kan sætte ansigt på. Det giver også opmærksomhed, når man hører kollegaer har fået glæde af tilbuddet. Skoler henvender sig typisk gennem mail for at lave aftaler, daginstitutioner ringer. For daginstitutionerne handler det om, at de fysisk skal gå væk fra børnene, hvis de skal maile, hvorfor det er nemmere for dem at ringe. De fremhæver at under en telefonsamtale kan de også blive klædt på i forhold til, hvordan de evt. kan formidle deres overvejelser til forældrene. Nogle fortæller om et kontor, som ikke er centralt placeret. Forklaringen er, at oprindeligt blev rådgiverne kontor tænkt ind som et sted hvor man ugeneret kunne mødes og snakke med familierne, og derfor var det ikke centralt placeret. Man tænkte således ikke i synlighed over for læregruppen. 19

22 Skoleledelsen fremhæver, at der for lærerne er igangsat en kulturændring, hvor lærerne er gået fra at være vant til at klare sig selv, nu øver sig i at være mere inviterende over for andre faggrupper, hvor man lægger vægt på at det ikke handler om at afgive opgaver, men om at samarbejde mere bredt for at løse opgaverne. Man træner sig i ikke at være berøringsangste, men at se muligheden og bruge tiltaget som en måde at vise ansvar på og være præventiv i forhold til børn i begyndende mistrivsel. Daginstitutioner fortæller, at de har et fast system for at de udgående rådgivere sammen med psykolog deltager på deres TF, her får de sparring på deres børn og oplever sammen med de udgående rådgivere at have et tæt samarbejde med familierne. Der rejses et spørgsmål om hvem som er de udgående rådgiveres kollegaer, hører de til skolen, daginstitutionen eller forvaltningen? Gruppen svarer selv på spørgsmålet og mener at det skal ses som at alle er kollegaer på tværs, hvor det fremhæves at man løser tingene sammen og bruger hinandens kompetencer og ressourcer mere. Tilgængelighed ved stormøder, skolehjemsamtaler og teammøder foreslås sat i system, eller som en del af en turnusordning. Afd. Nordvest (N2) respons - Tilgængelighed: Der er stor tilfredshed med tilgængeligheden, alle har oplevet at rådgiverene reagerede hurtigt og har ikke oplevet problemer med at få aftaler i stand. Der lægges vægt på, at det er rart at vide, hvem der kan træffes hvornår. Hvis de udgående rådgivere har turnusordning, er det en fordel at vide, hvem man kan henvende sig til. En foreslår, at man henvender sig et sted og så tager den førstkommende ledige rådgiver sig af det. Afd. Gurrevej (G1) respons - Tilgængelighed: God erfaring med at udgående rådgiver sad på lærerværelset og var lige ved hånden. Fysisk tilstedeværelse er afgørende for lærernes brug og det har virket meget indbydende og nemt at komme i kontakt med rådgiverne, når de var tilstede. Der henvises til, at der hang en plakat med information om træffetider på lærerværelset, men at det var den fysisk tilstedeværelse, som var afgørende for kontakten. Der opleves lidt forvirring om, hvornår de udgående rådgivere er fysisk tilstede og det opleves at de har været der mindre de sidste måneder. Flere er også lidt usikre på hvornår tiltaget startede. Nogle nævner også, at de har været i tvivl om, hvornår forældrene kunne henvende sig til rådgiverne. Ledelse fortæller om et godt samarbejde, hvor rådgiverne har medvirket til samtaler og det opleves generelt meget positivt at det er lettere at lave aftaler med de udgående rådgivere end med rådgiverne på Forvaltningen. Det fremhæves ligeledes at rådgiverne har været meget fleksible i forhold til at tilpasse deres aftaler efter hvornår fx forældre kan deltage. Nogle institutioner har hængt plakat på indgangsdøren med opslag om tilbuddet. Her menes det at have fungeret godt og virket meget indbydende. 20

23 Mange pædagoger stifter bekendtskab med de udgående rådgivere via deres tilstedeværelse på TF. Det fremhæves, at når rådgiverne er tilgængelige og fysisk sidder på faste tidspunkter, der hvor medarbejderne selv opholder sig, så begynder medarbejderne at kalkulere med at bruge dem, også når de ikke er tilstede. Det er blot en forudsætning at medarbejderne ved hvornår rådgiverne er der! Afd. Gurrevej (G2) respons - Tilgængelighed: Mange er glade for at kunne henvende sig telefonisk og oplevet, at man derefter hurtigt fik en aftale om at mødes. Flere fortæller at nogle gange har det været nok at få sparring over telefonen, og så har personalet fået brugbare redskaber som de kunne arbejde videre med. Herved har de undgået et møde i en travl hverdag. Det fremhæves som en forudsætning for at tiltaget bliver brugt, at det er nemt tilgængeligt og at det er en fordel med faste træffetider. Skolerne fremhæver, at de ser det som en stor fordel at rådgiverne er fysisk tæt på og har fast kontor hos dem. Afd. Egevænget respons - Tilgængelighed: Lærer fortæller, at der er gode erfaringer både med mail og telefonisk henvendelse. Der er gode erfaringer med at deres træffetider og kontortider hænges op. Nogle har gode erfaringer med at bruge rådgiverne til akutte sager, hvor de sender mail og hvorefter rådgiverne hurtigt vender tilbage. Andre bruger rådgiverne til langsigtede sager, hvor de fx sammen planlægger forløb for barnet eller familien. Det fremhæves at et fast kontor vil være at foretrække og fysisk kontor i nærheden af lærerværelset efterspørges for at lærerne kan spare tid. Der fremsættes forslag om at de udgående rådgivere er tilgængelige på møder i storteam, hvor SFO- pædagogerne også er tilstede. Denne tilstedeværelse menes at kunne fremme samarbejdet og være med til at sikre at man kommer hurtigere i gang med at handle på eventuelle bekymringer. Tema 3: Det tværfaglige samarbejde Hvordan er samarbejdet forløbet og hvordan har det påvirket brugen af LØFT og børnelineal i dagligdagen og på TF? Udgående rådgiveres respons - Samarbejde: Det er rådgivernes klare erfaring, at de institutioner, der er langt med LØFT opnår hurtigere resultater. For at børnelinealen bruges er der god erfaring med at gå igennem nogle naturlige holdepunkter ved henvendelser eller drøftelser: 21

24 1) hvad vil I have hjælp til? 2) Væsentlige bekymringer 3) Børnelinealen hvor ligger I? Her skal der tages højde for tidsperspektivet i forhold til bekymringen. Der nævnes at børnelinealen ikke opleves relevant ved alle henvendelser, fx der hvor henvendelserne drejer sig om gruppedynamikker eller hvor der er sprogproblemer. Rådgiverne siger højt på møder, at de i denne sammenhæng ikke er en del af myndigheden og gør meget ud af at deres funktion er tydelig fra start af. Dog fremhæver rådgiverne også at deres kendskab til myndighedsdelen er en stor fordel, fordi de styrker deres rådgivning i forhold til hvor sagen hører til og hvad der er af handleveje. På den måde bistår de også med rådgivning i myndighedsopgaver. Det er ikke lykkedes helt at implementere brugen af børnelinealen på TF, nogle italesætter at det er fordi det er svært for medarbejderne at gå fra bekymringen og blive konkrete - og at det trænes der i. Teknikken i lokalerne skal være i orden, alle rådgivere skal kunne betjene et smartboard. Nogle rådgivere nævner også gode erfaringer med at have børnelinealen med i print og kopier til de øvrige deltagere. På den måde kan den altid tages i brug uanset smartboard eller ej. Rådgiverne påpeger at lederne på TF- møder skal skabe synlighed og tydelighed om hvorfor børnelinealen kvalificerer dialogen. Rådgiverne løser flere opgaver for lærerne. I daginstitutionerne fungerer de mest som sparringspartnere. Der er en oplevelse af, at pædagogerne vil selv og ikke er i tvivl om hvem der skal løse opgaverne. I udsatte boligområder oplever rådgiverne at personalet ofte er mere trænede i at løse deres problemer, så her trækker de ikke ekstra ressourcer fra rådgiverne. Rådgiverne efterspørger større synlighed på intra, der nævnes fx et kort over hvor rådgiverne befinder dig, så det bliver naturligt at kende til tilbuddet. Afd. Nordvest (N1) respons - Samarbejde: De udgående rådgivere har været brugt ved forældresamtaler, hvor de udgående rådgivere gav sparring og hjalp med at der kom flere vinkler på situationen. Der er ligeledes positiv erfaring med at bruge rådgiverne i forbindelse med overvejelser om underretninger. I det konkrete tilfælde blev det konkluderet, at underretning ikke ville hjælpe barnet og at der i stedet skulle være fokus på en grundig overlevering og en tydeliggørelse af hvem som kunne være tovholder. Personale fortæller de har anbefalet brugen af de udgående rådgivere til forældre. Der er erfaringer med at benytte de udgående rådgivere i forbindelse med børn og familier, som er kommet sent til Danmark, hvor det har været svært at starte skole op. Her er også erfaringer med samarbejde med tolk. Flere nævner Projekt fravær som et konkret samarbejde mellem lærer og udgående rådgivere, hvor de i fællesskab byder ind og opstiller retningslinjer for fraværshåndtering. Lærerne fremhæver at de udgående rådgivere er vigtige sparringspartnere og at det er 22

25 Yderst sjældent, man som lærer oplever den tværfaglige sparring. Men hensyn til at familierne retter henvendelse selv til rådgiverne, påpeges det, at de udgående rådgivere er fremmede og at der derfor er en barrierer i forhold til at henvende sig. Til gengæld er der positive erfaringer i at invitere en rådgiver med til den første samtale, hvor den lærer eller pædagog familien kender er tilstede. Her kan den kendte fagperson fungere som formidler og efterfølgende er familierne mere trygge ved selv at mødes med de udgående rådgivere, hvis der eksempelvis skal køres et forløb. Daginst. fortæller, at de afholder mange møder i børnehaven, fordi forældrene er trygge og det foregår i deres faste rammer. Indarbejdelsen af LØFT fremhæves som rigtig godt i forhold til familierne, fordi det opleves givende for forældrene at der til en samtale også er fokus på de positive ting og det som lykkedes. De udgående rådgivere opleves at mestre LØFT rigtig godt og sikre, at der kommer andre vinkler på, så forældrene går beriget fra mødet. Både skoleledere og personale efterspørger grundigere indføring i LØFT fx via en light- uddannelse. Lærere vil gerne føle sig i stand til at beherske LØFT hver gang de træder ind i klasselokalet. Den erfaring der har været med uddannelsen er, at den er god, men at der sagtens kunne bygges mere på, så lærerne føler sig i stand til at praktiserer LØFT over for alle børnene. Alle er enige om at LØFT er et godt fælles sprog som gavner samarbejdet omkring barnet og med familien. Daginstitution nævner at de bruger børnelineal på alle børn og at det er gavnligt som en måde at skabe overblik på. At gøre det så struktureret fremhæves som et godt arbejdsredskab, der sikrer at der er fokus på alle - og medarbejderne har modtaget meget positivt. Tidligere har der været en oplevelse af, at man først tog fat i sådanne redskaber når barnet lå på 3-4, nu gør man det langt før og på den måde foregribes eventuelle problemer og børnene klædes bedre på, når de skal videre i skolen. Det opleves ikke som tidsrøvende at bruge børnelinealen på alle børn, og der er gode erfaringer med at tage børnene lidt af gangen. Der fortælles om,at jo flere der bruger børnelinealen jo mere rådgiver og sparrer man også med hinanden. Det anbefales at man ofte sidder 2 sammen, når børnelinealen bruges på børnene, så man reflekterer og har dialog og derved undgår at stirre sig blind på eventuelle udfordringer. Skolen bruger børnelinealen på TF, når der er en bekymring. Det fremhæves at der kommer nogle bedre diskussioner på TF pga. Børnelinealen fordi det giver et større indblik i hvor problemet kan ligge. Lærer udtrykker stor lyst til fast en gang om året og gennemgå alle eleverne på børnelinealen. Lærerne har brugt det på enkelte børn som afklaringsredskab i forhold til sig selv og i forhold til forældrene. At tilgå de udgående rådgivere via TF er en rigtig god måde at få tilbuddet integreret på. Lærerne skal dog huskes på det, da ikke nødvendigvis har børn med på TF. Lærerne fremhæver at de udgående rådgivere hjælper dem med at turde øve sig på LØFT, fordi de bliver inspireret af at se hvordan rådgiverne gør det. Daginst: har fast TF hver mandag med deltagelse af de udgående rådgivere. På den måde er tilbuddet fast integreret og nemt tilgængeligt. 23

26 Ledere fortæller de er blevet meget bedre til at praktisere LØFT og anvende børnelineal på TF. Det skal kommunikeres tydeligt ud, at TF som forum har ændret sig siden det hed K- forum. Det skal ses som et sparringsrum og et refleksionsrum. Nogle lærere fortæller at der er en opfattelse af at man kun benytter sig af TF, hvis ALT andet er prøvet, og den opfattelse skal vendes! Fremadrettet anbefales det at rådgiverne får mere tid på de enkelte skoler og institutioner, så de bliver mere synlige og kommer i tættere dialog med lærer/pædagoger. Ellers kan der være en fare i at rådgiverne mister touchen med hvad der foregår og mere bliver en formidler end en sparringspartner. Afd. Nordvest (N2) respons - Samarbejde: De udgående rådgiver har konkret været brugt i forbindelse med tvivl om underretninger. På daginstitutionerne er der gode erfaringer med at bruge rådgiverne i forbindelse med råd og vejledning om LØFT og i forbindelse med undervisning af personale i både LØFT og underretning, hvor rådgiverne har været inviteret med på personalemøder. Der er positive erfaringer med at sidde med en konkret sag og så bruge dem. 1 time med råd og vejledning har været nok og haft stor betydning. Daginstitutionerne er overbeviste om, at de har undgået mange underretninger, fordi de har fået en helt ny måde at arbejde med forældrene på. Rådgiverne opleves som meget dygtige til LØFT og deres medvirken til LØFT- samtaler med familierne har betydet at personalet har lært rigtig meget af dem og nu er klædt på til selv at holde LØFT- samtalerne. Samarbejdet med rådgiverne fremhæves som meget positivt og der lægges væk på deres store fleksibilitet med hensyn til aftaler. Familier har også benyttet sig af tilbuddet. Det betyder meget, at der er mulighed for anonymhenvendelse, dog efterspørges muligheden for at rådgiverne sad konkret i institutionen ville hjælpe de forældre der ser det som en barrierer at gå over på skolen. For personalet opleves det ikke som noget problem at rådgivernes kontor er på skolen. Særligt fortæller personalet at forældrene fremhæver brugen af LØFT som betydningsfuld og fortæller, at forældrene fortæller, at de lærer meget af at der fokuseres på det som går godt og fungerer - i stedet for kun at fokusere på udfordringerne. Pædagogerne forsøger at praktiserer LØFT ved alle samtaler nu, også der hvor der ikke er bekymringer Børnelinealen bliver brugt som en fast del af proceduren på TF, hvor mødet starter med at man med udgangspunkt i børnelinealen deler overvejelser med hinanden. På den måde opleves det, at man får en rigtig god diskussion om barnet - også når man ikke er enige - og som pædagog får man meget mere med sig i forhold til tidligere. Udover at børnelinealen bruges på alle nye sager, så bruges den også på sager der er i gang fordi det sikrer en opmærksomhed på sagerne og om de bevæger sig i den rigtige retning. Det nævnes også at børnelinealen bruges ved sprogvurderinger. Der er meget positive erfaringer med rådgivernes deltagelse på TF. Her fremhæves det, at tværfagligheden bliver meget synlig og at rådgiverne er gode til at få personalet til at åbne 24

27 op, så man kommer mere rundt om en sag. Rådgiverne er gode til at stille fremadrettede spørgsmål. Daginstitutionerne oplever, at de hurtigere får fat i problemerne nu og fortæller fx, at de har oplevet to børn som lå på 4 på børnelinealen komme op på 9 i løbet af en måned. Der er enighed om at de udgående rådgivere har haft en afgørende betydning for at personalet er blevet i stand til at praktisere LØFT på egen hånd. Personalet fortæller, at de har fået helt konkrete redskaber til alle samtaler og ved tvivlsspørgsmål, kan de blot kontakte rådgiverne og få telefonisk sparring eller bede om et møde. Sundhedstjenesten fortæller, at de lærer en masse af at være med i samarbejdet. Afd. Gurrevej (G1) respons - Samarbejde: Alle mener at det tætte samarbejde med de udgående rådgivere har gavnet alle parter. Medarbejderne oplever at de mødes på en anden måde og at rådgiverne har en større forståelse for deres bekymringer, når man kan sidde samme og have dialog i stedet for blot at sende et papir med en beskrivelse op til forvaltningen. Daginstitution har positive erfaringer med brugen af tiltaget i konkrete sager. Skolerne har erfaring i forbindelse med skole/hjem samarbejde, hvor de udgående rådgivere har styret mødet. Det har været en fordel at rådgiverne kendte til juridiske muligheder og har kunnet oplyse om disse, selv om de ikke præsenter forvaltningen. På den måde opleves det at rådgiverne er med til at placere ansvaret og fremme, at der arbejdes forebyggende Samarbejdet med rådgiverne betyder, at alle bliver mere skærpede på, hvad de kan forvente af familierådgivningen, fordi rådgiverne formidler, hvad der er relevant og hvad der ikke er og på den måde bliver den viden formidlet ud i hele organisationen. Psykologer har primært haft samarbejde med rådgiverene via TF hvor der efterfølgende er udsprunget et konkret samarbejde. Psykologerne har også god erfaring med telefonisk kontakt og sparring. Eksempelvis har psykologerne haft afklarende spørgsmål i forhold til muligheder for samværsordninger efter skilsmisse. Daginstitutioner har haft konkrete erfaringer med at bruge rådgiverne vedr. skilsmisse- problematikker. Her er der gode erfaringer med drøftelse på TF, hvorefter kontaktpædagog fungerer som ankerperson i forhold til at sikre det som blev aftalt, også blev efterlevet og videreformidlet til resten af personalegruppen. Daginst: har søgt sparring fra rådgiverne i forbindelse med alkoholproblematik, hvor der var tvivl om det krævede en underretning eller ej. Efter samtale med forældre og de udgående rådgivere, fik de et andet syn på situationen. Forældrene var meget trygge og oplevede det ikke som farligt at nogen fra kommunen deltog, men at rådgivernes rolle primært var at hjælpe personale med at se mere nuanceret på situationen og give dem sparring. Skolerne: lærerne søger sparring i forbindelse med bekymringer for børn. Det fremhæves, at rådgiverne er gode til at stille de spørgsmål, som ens kollegaer ikke har tid til at drøfte med en, og på den måde når lærerne flere ting og kan gøre tingene ordentligt. Lærerne fremhæver, at det har været en stor hjælp at få sparring af de udgående rådgivere vedr. tvivlsspørgsmål i forhold til underretninger. Det nævnes at mange lærere ikke har prøvet at lave underretninger og derfor kan være usikre på hvordan man griber det an og 25

28 om hvorvidt en underretning er den rigtige løsning. Her fremhæves samarbejdet med de udgående rådgivere som en stor aflastning. Alle lægger vægt på at styrken ved de udgående rådgivere er, at de ser tingene udefra og ikke på den måde enten er skolens mand eller forvaltningens mand. Dette har haft en positiv effekt på samarbejdet med forældrene, fordi de har følt sig godt tilpas. Der fortælles om et positiv samarbejde hvor udgående rådgiver efterfølgende har taget lidt over, og hvor læren holder hende informeret og så tager hun snakke med forældrene. På den måde har læren oplevet det som en kæmpe aflastning. Ingen på skolen har fortalt forældrene, at de selv kunne rette henvendelse, denne mulighed opleves som uklar. Der er dog erfaringer med, at der er henvist til samtaler med de udgående rådgivere efter et møde. Nogle har også oplevet at deres familie allerede havde en fast rådgiver tilknyttet kommunen, så derfor var det hende som de kontaktede. Leder fortæller om postkort der blev delt ud til forældrene, samt opslag på døren. Men det blev ikke brugt. Derimod er det blevet brugt, når der har været samtaler mellem personale, rådgiver og familie. Her har familierne vendt meget positivt tilbage og beskrevet det som en stor hjælp på kort tid. Rådgiverne fremhæves som gode til at fungere som mødeleder og implementer LØFT Der er gode erfaringer med, at når de udgående rådgivere leder et møde ved hjælp af deres redskaber fx i forbindelse med skole/hjemsamarbejde. Her oplever personalet en faglig opkvalificering, fordi de lærer af se rådgivernes struktur og har efterfølgende selv nemmere ved selv at afholde en LØFT- samtale næste gang. LØFT opleves som rigtig godt til at styre en samtale. Det giver ro og fungerer godt, at det kommer op på en tavle, så alle ved hvad man taler om. Møderne opleves mindre tunge, fordi der også er fokus på de positive ting. Rådgivernes deltagelse på alle TF er meget positivt. Deres deltagelse opleves meget relevant, Der kommer en hurtig afklaring i fællesskab om hvem som gør hvad, og det opleves at møderne bliver holdt tidligere, inden problemerne når at eskalere og blive til en underretning. Rådgiverne har haft turnus i forhold til deres deltagelse på TF, for at have et større kendskab fra starten af, det opleves lidt forvirrende i starten, men nu har institutionerne vænnet sig til det. Der gøres opmærksom på, at der i lærekredse er en gammel opfattelse af, at TF ikke hjælper en, og at man går frustreret fra møderne med endnu flere opgaver, end da man kom. Gruppen mener det stammer tilbage fra da det hed K- forum. Nu fortæller læren om at hun derfor som ny lærer, med de historier i baghovedet blev meget overrasket over hvor rart det var, at få hjælp og at hun bestemt oplevede det positivt. Børnelineal bruges af lærer selv, som indre afklaring og til at kunne stille de rigtige spørgsmål. Lærer er åben for at bruge børnelinealen regelmæssigt, bare gerne i sparring med en anden. Efterlyser at børnelinealen var mere udbygget med nogle spørgsmål og eksempler. AKT- lærer bruger det ikke som integreret redskab og oplever ikke at det er en del af retorikken på skolen. Psykolog bruger børnelinealen regelmæssigt, både til selvevaluering og sparring. Bruges ikke af alle fast på TF, det er op til den enkelte leder. Daginst. bruger børnelinealen ved bekymringer. Her fortælles om en anden daginst. som har placeret alle børn på børnelinealen og bruger den til at præciserer og dokumentere over for centeret, at der er belastning over for den samlede børnegruppe. 26