Referat Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.

Transkript

1 Referat Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3. sal, indgang g Deltagere: Rita Andreasen, Claes Bidstrup, Solveig Christensen, Anne Marie Gamtofte, Freddy Nymark Knecht, Lene Pilegaard Munter, Lisa Pihl, Grete Schødts, Jørgen Lørvig Jensen, Hanne Fynbo Afbud: Leif Nybo, Siham Christensen, Leo Holm, Frank Edelberg Jensen, Bo Nissen, Lone B. Larsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Orientering fra formand og sekretariat Godkendelse af mødeplan Orientering om status på det forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet Plads med observatørstatus i LBR til Ærø Kommune Drøftelse af strategi for anvendelse af midler i Status på LBR-midler oktober Projektansøgning "Next step" Projektansøgning "Patentudvikling.. Fra idé til produktion" Projektansøgning "Unge Linjen - et forløb for ikke jobklare unge - fokus på mentorordning +netværk" Projektansøgning "Undersøgelse om behov for etablering af taskforce " Projektansøgning "Gang i rotationen" Projektansøgning "Udvikling af jobrotationsmodel for Svendborg og Langeland kommuner" Ankestatistik 3. kvartal Beskæftigelsesregionens rapporter for 3. kvartal Brugerinddragelse i kvalitetsudviklingen Anvendelse af kommunal fleksjobspulje Projektoversigt oktober Eventuelt...16

2 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Orientering fra formand og sekretariat 08/12360 Beslutningstema: Sekretariatet kan på mødedagen kontaktes på Sagsfremstilling: Orientering fra formand : Orientering fra sekretariat : Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Formanden orienterede om Svendborg Kommunes møderække med Syg i Svendborg og om den seneste tids presseomtale af jobcentrets registrering af borgere. Formanden orienterede om DI s nye undersøgelse af erhvervsklimaet. Sekretariatet har modtaget foreløbig bevillingsudmelding til LBR i 2012 samt årsberetning fra Specialfunktionen Job & Handicap. Begge dele udsendes til LBR sammen med referat. 2. Godkendelse af mødeplan /34606 Beslutningstema: Godkendelse af Mødeplan 2012 Sagsfremstilling: Det forslås, at der afholdes LBR møde på følgende onsdage fra kl februar 11 april (Temadag fra kl. 12) 16. maj 29. august 31. oktober 19. december Det foreslås, at der 11. april afholdes temadag for LBR, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget fra Langeland og Arbejdsmarkedsudvalget fra Svendborg med fokus på indsatsen i Indstilling: Det indstiles, at mødeplanen godkendes. 1

3 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Godkendt. 3. Orientering om status på det forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet 11/34202 Sagsfremstilling: Ærø Kommune har søgt og fået dispensation fra det forpligtende samarbejde på Beskæftigelsesområdet og aftalen er derfor opsagt med virkning den 31/ Vedlagt er Indenrigsministerets brev om "Dispensation fra det forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet". Der pågår i øjeblikket administrative forhandlinger med henblik på at adskille driften og virksomhedsoverdrage de relevante medarbejdere. Langeland Kommunes Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg behandler på deres møde den 12/ vedlagte udkast til dispensationsansøgning. Ansøgningen forventes herefter behandlet i økonomiudvalget d. 7/11, hvorefter kommunalbestyrelsen endeligt skal behandle sagen d. 14/11. Såfremt der er politisk flertal for det, vil der blive søgt om dispensation pr. 1/ Det vedlagte udkast er fremsendt til Jobcentrets medarbejdere, da Langeland Kommune har ønsket et høringssvar fra Jobcentrets MEDudvalg inden den politiske behandling. Høringssvaret vil blive fremsendt inden mødet. Materialet er udelukkende til orientering til Arbejdsmarkedsudvalget, der er aktuelt ikke bedt om et politisk høringssvar. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Udkast til Langelands dispensationsansøgning Åben - Oplæg til organisering af et Jobcenter Langeland Åben - Foreløbigt budget 2013-JobcenterLangeland-drift-adm.PDF Åben - Kopi af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af dags dato til Ærø Kommune vedrørende dispensation fra det forpligtende kommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet.pdf Åben - Langeland Kommunes besvarelse af spørgsmål Åben - skrivelse til MED møde fra medarbejdere Åben - MED-udvalg udtalelse dispensation Langeland ver. 2.docx Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning 2

4 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning. 4. Plads med observatørstatus i LBR til Ærø Kommune 11/14874 Beslutningstema: Det besluttes, om Ærø Kommune skal have en plads med observatørstatus i LBR for Svendborg og Langeland kommuner. Sagsfremstilling: I forbindelse med Ærø Kommunes dispensation fra det forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet, ønsker Ærø Kommune mulighed for at udpege en observatør til LBR for Svendborg og Langeland Kommune med henblik på at sikre koordination i beskæftigelsesindsatsen i det sydfynske område. LBR s beslutning vil danne grundlag for en ændret forretningsorden, som fremlægges på næste møde. Indstilling: Det indstilles, at LBR beslutter om Ærø Kommune skal have en plads med observatørstatus i LBR for Svendborg og Langeland Kommune. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Ærø Kommune tilbydes plads med observatørstatus. Indarbejdes i ny forretningsorden. 5. Drøftelse af strategi for anvendelse af midler i /32960 Sagsfremstilling: En gang årligt vedtager LBR en plan for anvendelsen af midler i det kommende år. I forhold til anvendelsen af midlerne for 2012 opfordrer ministeren til at midlerne anvendes på følgende indsatsområde: At de lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatser over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, hvor den hidtige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse, herunder at de lokale beskæftigelsesråd understøtter en forstærket indsats over for de udsatte unge, som har svært ved at finde job og starte uddannelse. 3

5 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den LBR bedes drøfte hvordan midlerne for 2012 ønskes anvendt. Herunder bedes LBR drøfte eventuel annoncering. På baggrund af drøftelserne udarbejder administrationen udkast til strategi, med henblik på at LBR på decembermødet kan vedtage en strategi for Lovgrundlag: Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, Indstilling: Det indstilles, at LBR drøfter anvendelsen af midler i Bilag: Åben - Vedtaget strategi for 2011 Åben - Beskæftigelsesministerens udmelding af indsatsområder for anvendelse af tilskuddene til LBR for 2012.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Drøftet. Der lægges vægt på jobrotation i fbm. uddannelse/efteruddannelse og på udviklingsaktiviteter generelt i forhold til alle målgrupper. Sekretariatet udarbejder udkast til strategi til næste møde. 6. Status på LBR-midler oktober /1556 Sagsfremstilling: Vedlagt status på LBR-midler oktober 2011 Indstilling: Det indstilles, at status over midler tages til efterretning Bilag: Åben regnskab - oktober.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning. 7. Projektansøgning "Next step" 11/34667 Beslutningstema: Projektansøgning "Next step" fra Erhvervsintegration Nord. 4

6 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Sagsfremstilling: Erhvervsintegration Nord søger om kr til gennemførelse af projekt "Next step". Målgruppen for projektet er årige kontanthjælpsmodtagere, som ingen eller begrænset erhvervserfaring har, ikke har ønsker, mål og drømme for livet, ikke har kendskab til formelle og uformelle regler på en arbejdsplads, aldrig har fået selvværd gennem arbejdsmæssig succes og anerkendelse mangler sociale færdigheder, mangler at lære struktur og at tage ansvar for deres liv. Projektet består af blandt andet undervisning i to dage om ugen i arbejdsmarkedsforhold, afklaring af personerne mod drømmejob, vejen dertil og praktisk undervisning, netværksdannelse og samvær om madlavning, økonomi, sociale færdigheder og personlig udvikling. Samtidig vil der blive etableret virksomhedspraktikker for deltagerne, der vil blive gjort brug af mentorer, der vil være ugentlige individuelle samtaler med deltagerne, og minimum månedlige opfølgningsmøder i virksomhederne. Der forventes et samlet deltagerantal på 36, fordelt på 3 hold á 4 måneders varighed. Det forventes, at alle deltagere kommer i virksomhedspraktik og/eller løntilskudsjob. Det forventes, at halvdelen umiddelbart efter projektperioden fortsætter i ordinært job eller uddannelse. Økonomiske konsekvenser: Budget: Kr Løn, administration og rapport Kr Honorar konsulenter og foredragsholder Kr Husleje, forbrug og rengøring Kr Kontorhold, telefon, kørsel Kr Forplejning, madlavning, gaver Kr I alt Fordelt på finansår: 2011: Kr : Kr Indstilling: Det indstilles, at LBR beslutter om projektet bevilges, eller der gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Next step" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 5

7 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Projektansøgning "Patentudvikling.. Fra idé til produktion" 11/34172 Beslutningstema: Projektansøgning "Patentudvikling.. fra Idé til produktion" fra Patentudvikling.dk. Sagsfremstilling: Sekretariatet har modtaget vedlagte projektansøgning fra Patentuvikling.dk. Der ansøges om i alt kr. til kontorindretning og CAD/CAM udstyr. Patentudvikling.dk er en nystartet virksomhed, hvis mål er at støtte og realisere projekter, som af forskellige årsager ikke kan komme videre. Målet med projektet er at tilknytte en eller flere personer virksomheden med henblik på at gennemgå et bredt uddannelsesforløb, der strækker sig over salg, administration, markedsføring, produktionsmodning, produktion og fundraising. Uddannelsesforløbet planlægges i samarbejde med Syddansk Universitet, og i et tæt samarbejde med bl.a. Svendborg Erhvervsskole og Langelands Kommune. I forbindelse med projektet forventes det at ansætte 6 personer i traineeforløb. Økonomiske konsekvenser: Budget: CAD/CAM udstyr Hp design jet T Hp2400 workstation Hp elitebook AutoCAD Inventor LT dell workstations skriveborde stole reoler Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projeket bevilges, eller der gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Patentudvikling.. Fra idé til produktion" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : 6

8 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Der gives afslag. 9. Projektansøgning "Unge Linjen - et forløb for ikke jobklare unge - fokus på mentorordning +netværk" 11/34660 Beslutningstema: Projektansøgning "Unge Linjen - et forløb for ikke jobklare unge - fokus på mentorordning +netværk" Sagsfremstilling: Sekretariatet har den 10. oktober modtaget vedlagte projektansøgning fra Toldbodhus Skole AOF. Der ansøges om midler til et forløb for 12 unge i alderen år, der har psykisk sårbarhed, som udspringer af f.eks. angst, depression, skizofreni, ADHD, OCD, Asperger, personlighedsforstyrrelser eller andet. Sårbarheden medfører, at de ikke kan gennemføre Erhvervsforskolen eller en traditionel ungdomsuddannelse, herunder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU. Ud fra tidligere erfaringer arbejder Toldbodhus i sær med mentorfunktion, fastholdelsesparathed og social træningsplatform. Fastholdelsesparathed er defineret som det beredskab den unge besidder og somhar indflydelse på om den unge forbliver på arbejdsmarkedet/uddannelsen. I forhold til social trænings platform er der fokus på at styrke de kognitive og sociale kompetencer, herunder også afklaring af dansk og matematik kompencer, Målet med projektet er at bidrage til at de unge optages på og gennemfører en uddannelse. Et delmål er at de unge får mulighed for at træne, stabilisere og afklare sociale og uddannelses/arbejdsmarkedsrelaterede færdigheder. Visitation til projektet sker i uge 44-45, der er 12 ugers afklaringsforløb efterfulgt ag 3 mdr. med værkstedstræning og nedelig 6 måneders praktik/uddannelsesforløb. De unge får fra starten og gennem hele forløbet tilknyttet en personlig mentor. Det forventes at 75 % af de unge gennemfører forløbet. For den fulde beskrivelse af forløbet henvises til ansøgningen. Økonomiske konsekvenser: Der ansøges om ialt kr. fordelt som følger på 2011 og Udgifter Lønudgifter Lokale, adm Materialer,Transport

9 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Lønudgifterne er udspecificeret i ansøgningen, hvor der fremgår, at ansøger mener at den del, der vedrører mentorfunktionen kunne være en ordinær driftsudgift i jobcentret. Indstilling: Det indstiles, at der skal tages stilling til om projektet kan bevilges eller om der skal gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Unge Linjen" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. LBR finder projektet godt men for dyrt. Ansøger opfordres til at undersøge muligheder for medfinansiering og til at præcisere det videre forløb i forhold til behandling og herefter at indsende revideret ansøgning. 10. Projektansøgning "Undersøgelse om behov for etablering af taskforce " 11/34623 Beslutningstema: Projektansøgning "Undersøgelse om behov for etablering af taskforce for borgere med diagnoser eller særlige behov " Sagsfremstilling: Sekretariatet har den 7. oktober modtaget vedlagte projektansøgning fra CSV Sydfyn, der ansøger om kr. til en forundersøgelse af behovet for etablering af en Taskforce for borgere med diagnoser eller særlige behov. Baggrunden for ansøgningen er, at CSV oplever at en gruppe borgere med diverse diagnoser (autisme, asperger, borderline, ADHD o.s.v) har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. CSV Sydfyn ønsker i dialog med arbejdsgivere/mentornetværk og jobcentret at afdække behovet for støtte til at få skabt det rigtige match og de rigtige forhold på arbejdspladsen for diagnosticerede borgere. Det forventede resultat er en tilkendegivelse fra arbejdsgivere/mentorer og jobcentret for at få flere sårvare borgere i job, og fastholde dem. Derudover klarlægges mentors rolle i forbindelse med praktikker og ansættelser. I projektet undersøges og beskrives behovet for støtte til de beskrivene grupper, og CSV forklarer arbejdsgivere/mentornetværk og jobcenter, hvad de kan byde ind med som taskforce : f.eks. læringsstile, omgang med diagnoser, jobmatch mm. Der ansøges om midler til en undersøgelse af behovet for en taskforce. Hvis forundersøgelsen viser et behov af en vis størrelse, vil der i

10 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den søges om midler til et egentligt projekt, hvor der etableres en taskforce. Forundersøgelse og beskrivelse gennemføres i oktober - november Bilag: Åben - Projektansøgning " Undersøgelse om behov for Taskforce" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. 11. Projektansøgning "Gang i rotationen" 11/34665 Beslutningstema: Projektansøgning "Gang i rotationen" fra Erhvervsintegration Nord. Sagsfremstilling: Erhvervsintegration Nord søger om kr. til gennemførelse af projekt "Gang i rotationen". Målet med projektet er at virksomhederne får nytte ad jobrotationsmidlerne og de ledige kommer i job til gavn for arbejdsmarkedet på Sydfyn. Indholdet i projektet er blandt andet: Etablering af virksomhedsnetværk. Hjælp til afklaring af udviklingsbehov i fællesskab med den enkelte virksomhed. Kontakt til uddannelsesinstitutioner for udvikling og etablering af kurser. Visitation af ledige i samarbejde med jobcentret. Praktisk og administrativ hjælp til virksomhederne i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i uddannelse. Projektet henvender sig til små og mellemstore virksomheder, som ikke har en personale- eller HR-afdeling til at varetage opgaven med medarbejdernes faglige kompetenceudvikling. Der forventes at deltage 50 virksomheder og ledige. Økonomiske konsekvenser: Budget: Kr Løn, administration og rapport Kr Husleje, forbrug og rengøring Kr Kontorhold, telefon, kørsel Kr Mødeafvikling, forplejning. Kr I alt Fordelt på finansår 9

11 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den : Kr : Kr Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet bevilges, eller der gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Gang i rotationen" Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Der gives afslag. LBR finder projektet godt men for dyrt. Ansøger opfordres til at indsende revideret ansøgning, hvis projektet kan gøres billigere og eventuelt målrettes private virksomheder. 12. Projektansøgning "Udvikling af jobrotationsmodel for Svendborg og Langeland kommuner" 11/36108 Beslutningstema: Projektansøgning "Udvikling af jobrotationsmodel for Svendborg og Langeland kommuner" fra AOF Center Fyn. Sagsfremstilling: Sekretariatet har den 19. oktober modtaget vedlagte projektansøgning fra AOF Center Fyn. Der ansøges om i alt kr. til udvikling af jobrotationsmodel for offentlige og private virksomheder i Svendborg og Langeland kommuner. Pga. den sene modtagelse er ansøgningen videresendt til LBR uden yderligere sagsfremstilling. Økonomiske konsekvenser: Budget fordelt på finansår: 2011: kr. 2012: kr. Detaljeret budget fremgår af vedlagte bilag. Indstilling: Det indstilles, at LBR tager stilling til om projektet bevilges eller der gives afslag. Bilag: Åben - Projektansøgning "Udvikling af jobrotationsmodel" Åben - Timeforbrug rotationsprojekt med rammer.xls 10

12 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Åben - Beregning for 10 Sosu2.xls Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Projektet bevilges. 13. Ankestatistik 3. kvartal /637 Sagsfremstilling: Til orientering vedlægges ankestatistik for 3. kvartal Indstilling: Det indstilles, at statistikken tages til efterretning. Bilag: Åben - Ankestatistik 3. kvartal 2011 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning. 14. Beskæftigelsesregionens rapporter for 3. kvartal /12828 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejder hvert kvartal opfølgningsrapporter til Jobcentret og de 3 kommuner. Rapporterne indeholder hver gang en kort status på de 4 ministermål samt særlige temaer eller udfordringer, som der er sat fokus på. Temaer i rapporterne I rapporten for 3. kvartal er der for alle 3 kommuner sat fokus på dagpengemodtagere med anciennitet over 2 år, for Svendborg er der fokus på unge med problemer ud over ledighed, for Langeland på permanente ydelser og for Ærø ledighedsudviklingen. Der var i juni måned 245 personer i Svendborg, 49 personer på Langeland og 19 personer på Ærø med en ledighedsanciennitet på mere end 2 år. Det forventes, at en del af disse vil være berettigede til et seniorjob (jf. tidligere orientering). Rapportens anbefalinger er; tidlig og intensiv indsats til forebyggelse, virksomhedsrettet aktivering og 11

13 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den målrettet opkvalificering med henblik på konkrete jobmuligheder. Et andet tema I Svendborg rapporten er et stigende antal unge kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Især er der fokus på at en stor andel af disse er meget unge. 18% er mellem år. Rapporten anbefaler en tidlig og hyppig kontakt med fokus på at de uddannelsesparate skal tage en uddannelse. Et andet vigtigt element er en politisk strategi på tværs af kommunens forvaltninger, så der sikres parallelindsatser samt et godt samarbejde med UU-center, uddannelsesinstitutioner og a-kasser. Det andet tema i Langelands rapporten er permante ydelser, hvor der er sket et fald, men samtidig ses en stigning i risikogrupperne, midlertidige passive kontanthjælpsmodtagere og lange sygedagpengesager. Det anbefales et fokus på svage borgere med en tidlig og intensiv indsats, samt fokus på virksomhedsvendt indsats. Desuden peges på fokus på samarbejde på tværs af politikområder. Det andet tema i Ærøs rapport er ledighedsudviklingen. Der er sket et stort fald, men det skyldes ikke en stigende beskæftigelse, men en faldende erhvervsfrekvens. Den faldende ledighed skyldes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Raporten anbefaler Ærø at have fokus på at der ikke bliver mangel på arbejdskraft ved at have fokus på initiativer, der øger erhvervsfrekvensen. Kort status på ministermål - Arbejdskraftsreserven er svagt faldende i Svendborg, faldende på Ærø og stigende på Langeland - Antallet af permanent offentligt forsørgede er faldet i alle 3 kommuner. - Antallet af unge under 30 år er steget i Svendborg og faldet i begge ø-kommuner. - Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er steget lidt i Svendborg og faldet i begge ø-kommuner. Desuden er vedlagt som bilag den rapport, som Beskæftigelsesregionen udarbejder til embedsmændene i jobcentret. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Opfølgning til lokale politikere_ærø 3. kvt pdf Åben - Langeland politisk opfølgningsrapport 3 kvt 2011.pdf Åben - Svendborg politisk opfølgningsrapport 3 kvt 2011.pdf Åben - Embedsmænd opfølgningsrapport 3 kvt 2011.pdf Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning. 12

14 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Brugerinddragelse i kvalitetsudviklingen 11/31978 Sagsfremstilling: Jobcenter Svendborg vil igangsætte en brugerundersøgelse blandt jobcentrets brugere. Jobcentret har i den forbindelse indhentet det vedlagte oplæg fra Marselisborg Praksisvidenscenter, der har stor erfaring på beskæftigelsesområdet. Målet med undersøgelsen er at få kortlagt brugernes oplevelse af dialogen og samarbejdet med Jobcenter Svendborg, og få eventuelle gode forslag til god praksis. Et må er også at kvalitetssikre og understøtte jobcentrets udviklingsproces. Undersøgelsen vil dels bestå af en kvantitativ analyse og en kvalitativ analyse. Den kvantitative analyse består af ca. 600 gennemførte interviews med brugere fordelt i alle jobcentrets målgrupper. Interviewene vil blive gennemført telefonisk. Den kvalitative analyse består af 5 fokusgruppeinterview, der følger op på resultaterne af den kvantitative analyse: I det vedlagte materiale er vedlagt en udførlig tidsplan, som i overordnede træk er som følger: - Kvantitativ analyse: forberedelse, afvikling og analyse fra uge 43-uge Kvalitativ analyse: forberedelse, afvikling og analyse fra uge 1-uge Formidling: udarbejdelse af rapport og oplæg fra uge 6-uge 10. Økonomiske konsekvenser: Brugerundersøgelsen afholdes af den eksisterende budgetramme. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Tilbud om brugerinddragelse fra Marselisborg Praksisviden Center Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Til efterretning Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning. 13

15 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Anvendelse af kommunal fleksjobspulje 11/19263 Beslutningstema: På baggrund af administrativ information fra KL og uenighedsreferat fra møde mellem Jobcenter og FOA Svendborg skal der tages stilling til Svendborg Kommunes fortsatte brug af tidsbegrænsede ansættelser i kommunale fleksjob. Sagsfremstilling: I Svendborg Kommune vedtog Erhvervsudvalget i august 2008 at etablere en "kommunal fleksjobpulje" med mulighed for tidsbegrænset ansættelse af ledige fleksjobvisiterede på offentlige arbejdspladser. Beslutningen blev truffet dels for at imødegå langtidsledige fleksjobbere, og dels på baggrund af de gældende refusionsregler, der betød at kommunen mistede sin ret til refusion hvis en person, der er godkendt til fleksjob, er ledig ud over 18 måneder. Retten til refusion generhverves først, når borgeren har været ansat i et fleksjob i 9 måneder. Puljen anvendes primært til ansættelse af personer i fleksjob med mere end 15 måneders ledighed bag sig. En fleksjobansættelse af denne art er udgiftsneutral for den kommunale arbejdsgiver i de første 10 måneder. Ansættelsen ophører, såfremt den støttede ansættelse ikke kan overgå til ordinær fleksjobansættelse, hvor jobcentret yder 1/2 eller 2/3 tilskud. Kommunen har frem til december 2010 anvendt ordningen dels for at afprøve borgerens ressourcer og fremtidige jobmuligheder og for at understøtte borgerens netværksdannelse mhp. jobsøgning, og dels for det direkte økonomiske incitament for kommunen i form af ikke at miste refusion for de borgere, der har svært ved at finde et fleksjob. 7% af borgere, der har været placeret i tidsbegrænset fleksjob opnår efterfølgende ordinært fleksjob. En del afklares til førtidspension. Henstilling fra KL - december 2010: KL henstillede i en Administrativ Information til jobcentre m. fl. af 16. december 2010, at udgangspunktet er, at medarbejdere i fleksjob ansættes varigt, men at fleksjobbere kan ansættes tidsbegrænset, såfremt der foreligger en saglig begrundelse for ikke at ansætte vedkommende varigt. En saglig begrundelse kan typisk være, at der er tale om borgere, som har så væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at de er meget tæt på førtidspension og hvor arbejdsevnen er så lille, at det ikke har været muligt at indgå aftaler med en arbejdsgiver om ansættelse i et fleksjob. På baggrund af KL s udmelding ændrede kommunen praksis i forhold til ansættelse af borgere i tidsbegrænset fleksjob fra januar Således var der i 2010 ansat 66 borgere i tidsbegrænsede fleksjob hos kommunale arbejdsgivere i Svendborg Kommune, mens der i 2011 frem 14

16 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den til maj måned er placeret 10 borgere i tidsbegrænsede fleksjob. Aktuelt er der en liste med 15 borgere, der mangler et fleksjob. Alle har overskredet 18 måneders ledighed, som er grænsen for at kommunen kan modtage refusion. Uenighed mellem FOA Svendborg og jobcentret: På baggrund af en konkret sag om oprettelse af et tidsbegrænset fleksjob på en kommunal institution i Svendborg, holdt repræsentanter fra FOA Svendborg og Jobcenter Svendborg møde den 25. maj På mødet blev det klart, at der er uenighed mellem FOA Svendborg og jobcentret om, hvordan der sagligt kan begrundes for oprettelse af et tidsbegrænset fleksjob. FOA Svendborg er af den opfattelse, at en saglig og objektiv begrundelse kan ske ud fra en konkret vurdering af forholdene på arbejdsstedet på ansættelsestidspunktet og ikke en vurdering af den enkelte, der skal i fleksjob. Jobcenteret er af den opfattelse, at KL s henstilling er, at en saglig og objektiv begrundelse kan ske ud fra en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne og begrænsninger. Det er jobcentrets vurdering, at den kommunale fleksjob pulje har en positiv effekt på borgerens mulighed for varig tilknytning til arbejdsmarkedet og en positiv effekt på borgerens livskvalitet og økonomi samt en positiv effekt på kommunens økonomi. Økonomiske konsekvenser: Kommunen har siden vedtagelsen i august 2008 udplaceret ca. 100 borgere gennem den kommunale fleksjobpulje, svarende til 4-5 borgere om måneden. Aktuelt venter 15 borgere på et kommunalt fleksjob. Hvis kommunen stopper brugen af den "kommunale fleksjobpulje" vil kommunens ret til refusion ved 18 måneders ledighed bortfalde. Det betyder, at udgiften på 3420 kr. om ugen for ledighedsydelsesmodtagere bliver fuldt ud kommunale. Indstilling: Administrationen indstilller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at den "kommunale fleksjobpulje" fortsætter efter rammen, som KL henstillede i den Administrative Information til jobcentre m. fl. af 16. december 2010 Bilag: Åben - Referat.TIF Åben - KL Administrativ Information om tidsbegrænset fleksjob.pdf Åben - Notat om ansættelse af permanente fleksjob Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : Udsat idet udvalget ønsker at få belyst muligheden for at oprette flere permanente kommunale fleksjob indenfor eksisterende budget. Lærke Jensen (V) deltog ikke i behandlingen af punktet. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den : 15

17 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Udvalget godkendte, at den "kommunale fleksjobspulje" fortsætter efter rammen, som KL henstillede i den Administrative Information til Jobcentre. Det anbefales, at de lokale MED-udvalg inddrages ved oprettelse af midlertidige fleksjob. Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Orienteringen er taget til efterretning. LBR ønsker belyst, hvordan MEDudvalg inddrages. 17. Projektoversigt oktober /28898 Sagsfremstilling: Vedlagt til orientering oversigt over igangværende projekter. Indstilling: Det indstilles, at oversigten tages til efterretning Bilag: Åben - Projektoversigt oktober 2011 Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : Taget til efterretning. 18. Eventuelt Beslutning i Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd den : I forbindelse med drøftelse af strategi fremsatte LBR ønske om at der til næste møde dagsordenssættes en orientering om samarbejdet mellem jobcenter, UU-center og CSV i forhold til beskæftigelsesindsatsen for handicappede. 16

18 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:25 Rita Andreasen Claes Bidstrup Siham Christensen Solveig Christensen Anne Marie Gamtofte Leo Holm Frank Edelberg Jensen Freddy Nymark Knecht Lene Pilegaard Munter Bo Nissen Leif Nybo Lisa Pihl Grete Schødts Jørgen Lørvig Jensen Lone B. Larsen Hanne Fynbo 17

19 Bilag: 3.1. Udkast til Langelands dispensationsansøgning Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

20 Indenrigs- og sundhedsministeren Slotsholmen København K J. nr. 11/7169- MEDudv-høring Socialafdelingen Fredensvej Rudkøbing Tlf Fax bojoha@langelandkommune.dk Ref: Johannes Hansen Udkast til : Ansøgning om dispensation fra det forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet Langeland Kommune søger herved i henhold til 11 stk.1 i Lov om forpligtende kommunale samarbejder, om dispensation til at kommunen selv kan varetage opgaverne omfattet af 1 stk.2 nr. 1, i samme lov det samlede beskæftigelsesområde fra 1.januar Baggrunden for ansøgningen skal bl.a. ses i Mploy-rapport offentliggjort oktober 2010 Evaluering af det kommunalt forpligtende samarbejde mellem ø-kommuner og fastlandskommuner på beskæftigelsesområdet, hvor firmaet efter anmodning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført en evaluering, som peger på, at der eventuelt skal gives adgang til at ø-kommuner selv varetager beskæftigelsesindsatsen. Efterfølgende er evalueringen drøftet ved et møde 23.september indkaldt af og afholdt i Arbejdsmarkedsstyrelsen - mellem de involverede ø-kommuner og fastlandskommuner, hvor styrelsen henledte kommunernes opmærksomhed på muligheden for på denne baggrund at søge om dispensation fra det forpligtende kommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet. Endvidere har daværende Indenrigs- og Sundhedsminister ved skrivelse af 4. marts 2011 til forligspartiernes kommunalordførere lagt op til, at der skabes friere rammer i de forpligtende samarbejder, og at der i den forbindelse bl.a. bliver mulighed for, at de delegerende kommuner kan opnå dispensation til selv at varetage opgaverne på beskæftigelsesområdet. Det skal endvidere bemærkes at Ærø Kommune på ovennævnte baggrund er bevilget dispensation ved skrivelse 23.august 2011 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, med virkning fra 1.januar Dispensationsansøgningen uddyber følgende hovedområder i forhold til en evt. bevilling: - Fordele ved en dispensation - Risici i forhold til en dispensation - IT data, registrering og indberetning - Samarbejdet med Beskæftigelsesregion Syddanmark - Organisering - Implementeringsplan - Fysiske rammer - Budget 2013.

21 Fordele ved en dispensation Mploy rapporten peger på følgende fordele for ø-kommunernes beskæftigelsesindsats ved en dispensation fra det forpligtende samarbejde (kursiveret) nedenstående tilpasset Langeland Kommunes situation: FRIVILLIGHED Samarbejdet mellem kommunerne kan bygge på frivillighed og gensidig interesse. Langeland, Ærø og Svendborg Kommune arbejder frivilligt sammen på en række områder, herunder UU-vejledning, erhvervsgrunduddannelse (EGU), særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), produktionsskole, alkoholbehandling, m.v. Ligeledes er der på erhversvområdet etableret gode frivillige samarbejder om iværksætterkurser, ingeniørpionærer (i samarbejde med SDU), udvikling af kreative iværksættere (Fremtidsfabrikken), og Innovation og kompetenceudvikling (Sydfyns UdviklingsSamarbejde). Herved opnås et bedre og mere tilfredsstillende grundlag for samarbejdet - samt et incitament til at opnå bedre resultater med gensidige fordele, i forhold til hvad den enkelte kommune selv ville kunne opnå, i forhold til et påtvunget/ lovbestemt samarbejde. Der vil også være bedre muligheder for samarbejder med andre ud over den nævnte kreds af kommuner, som f.eks. andre ø-kommuner, andre fynske kommuner eller andre kommuner med tilsvarende rammebetingelser. Langeland Kommune vil endvidere i tilfælde af en bevilling af dispensation indgå en frivillig samarbejdsaftale på beskæftigelsesområdet med Svendborg Kommune på en række områder hvor geografi, specialisering og kapacitet, spinkelt borgergrundlag, manglende faglighed eller potentielle udvklingsmuligheder tilsiger det. SAMMENHÆNG MELLEM ØKONOMI, ANSVAR, OPGAVE OG UDFØRELSE Der skabes entydig sammenhæng mellem det politiske/økonomiske ansvar og udføreransvaret for indsatsen i ø-kommunen. Dette kan understøtte et øget politisk og administrativt ejerskab til og engagement i indsatsen i ø-kommunen. Ø-kommunerne har tidligere påpeget det uhensigtsmæsige i den nuværende konstruktion i det forpligtende kommunale samarbejde, nemlig at den adskiller opgaveløsning og udføreransvar fra det politiske og økonomiske ansvar! Opgave, ansvar, økonomi og udførelse er pt.ikke sammenhængende, og det er den absolut største svaghed i aftalen om det forpligtende kommunale samarbejde! Efter Langeland Kommunes opfattelse vil sammenfald mellem den politisk og økonomisk ansvarlige myndighed og den udførende myndighed styrke det politiske og ledelsesmæssige fokus på og lokale ejerskab til - beskæftigelsesområdet og fremme en aktiv og virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats. KOMMUNAL SELVBESTEMMELSE- LOKALT ANSVAR En dispensation vil imødekomme de ønsker og det engagement, der findes i den politiske og administrative ledelse, til at varetage indsatsen selv og vise at man kan lykkes med at skabe resultater. Både politisk og administrativt er der et udpræget ønske om at få lov til at dokumentere, som det også har vist sig på landsplan, at små kommuner kan også levere gode resultater på beskæftigelsesområdet! At skabe gode resultater er ikke betinget af kommunestørrelse. Det er ligeledes kommunens opfattelse, at de lokale virksomheder og organisationer vil bakke op om en lokal funderet indsats. LOKALKENDSKAB Ø-kommunen har bedre mulighed for at opbygge og vedligeholde viden om beskæftigelsesindsatsen og dermed for at understøtte strategiudviklingen i indsatsen Langeland Kommune har som ø-samfund og på grund af kommunestørrelsen, et indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked og det lokale erhvervsliv. Der er etableret velfungerende samarbejdsrelationer til de lokale erhvervsorganisationer og til LO-Sydfyn, bl.a. via en velfungerende nedsat Taskforce på erhvervs- og beskæftigelseområdet, med repræsentanter fra 2/8

22 uddannelsessteder, lokale faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer. Det er vores opfattelse, at dette lokalkendskab i langt højere grad end hidtil vil kunne udnyttes til et tæt samarbejde med lokale virksomheder om en effektiv, virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats, hvis kommunen selv overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Ø-kommunen kan med udfører-ansvaret i eget regi lettere søge at omsætte øsamfundets lokalkendskab og nærhed til resultater i beskæftigelsesindsatsen Lokalkendskabet, og det øgede kendskab til virksomhederne og det lokale erhvervsliv - de tættere forbindelser, som kendetegner Langeland som et mindre lokal- og ø-samfund - kan omsættes til resultater og nye udviklingsmuligheder i beskæftigelsesindsatsen. AFBUREAUKRATISERING Dispensationen fra det forpligtende samarbejde kan medvirke til at afbureaukratisere indsatsen i såvel fastlandskommunen som i ø-kommunen Mploy-rapporten fastslår, at det forpligtende samarbejde fungerer tungt og bureakratisk med alt for mange lovmæssige bindinger for begge parter. UDFØRE POLITIKKER PÅ TVÆRS AF OMRÅDER TVÆRSEKTORIEL INDSATS. Ø-kommunen får lettere ved at sammentænke beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunale politikområder, herunder via organiseringen af beskæftigelsesindsatsen i forhold til øvrige afdelinger i kommunen. Langeland Kommune vil i tilfælde af en dispensation udføre beskæftigelsesindsatsen tværsektorielt i sammenhæng med andre politikområder i kommunen. Det handler først og fremmest om: børn- og ungeindsatsen, sundhedsindsatsen samt indsatsen på det øvrige socialområde. Børn- og ungeområdet Samarbejdet med og sammentænkningen af lokale politikker på børn- og ungeområdet vil kunne forebygge familiebehandlingsindsatser og anbringelser af unge uden for hjemmet, samt bidrage til en sammenhængende og forbedret vejledningsindsats i forhold til ungdomsuddannelserne. Ungdommen er en sammenhængende periode, og uanset om man er over eller under 18 år, skal den kommunale indsats derfor løses sammenhængende - set fra borgerens vinkel. Samarbejdet vil her foregå mellem Børn og Unge-området i kommunen og Jobcentret. Social og sundhedsområdet Sammenhængen mellem sundhed og indsatser i forhold til sygedagpengeloven, herunder tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er oplagt, eftersom adgangen til ydelser efter sygedagpengeloven skyldes sygdom. Formålet med en tværsektoriel indsats er her at nedbringe og forebygge sygefravær. Sygedagpengelovens formål er at medvirke til at sygemeldte genvinder arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet samt understøtter samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Konkret kan der i udarbejdelse af jobplaner og opfølgningsamtaler tages stilling til den enkeltes behov for deltagelse i sundheds og forebyggelsesindsatser. Jobcentret kan som en del af sit virke indtænke sundhed og etablere en tættere kontakt med relevante fagpersoner, f.eks. vil en placering i et kommende Sundhedshus give mulighed for et tæt samarbejde med terapeuter, praktiserende læger mv. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats har til formål at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked bla. ved at bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, den giver også mulighed for at etablere indsatser, hvor sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere får sundhedsfremme og forebyggelsestilbud som en del af aktiveringsindsatsen. For en del ledige er dårlig sundhed en barriere for at være på arbejdsmarkedet, og sundheds- og forebyggelsesindsatser - som f.eks. alkohol- og misbrugsbehandling og indsatser med henblik på at nedbringe overvægt - kan derfor bidrage til at gøre disse borgere mere arbejdsmarkedsparate. 3/8

23 Deltagelse i sådanne aktiviteter kan også øge borgerens psykiske arbejdsmarkedsparathed, og det giver dermed mening at tænke sundhed sammen med bl.a. aktiveringsforløb for at forebygge og undgå social isolation, udvikling af psykiske problemer og lidelser som depression o.l., og for at forbedre sundhedstilstanden og dermed lette adgangen tilbage til arbejdsmarkedet. Samarbejdet vil her foregå mellem Langeland Kommunes Forebyggelsescenter og et kommende Sundhedshus - og Jobcentret. Erfaringer fra et lokalt beskæftigelsesprojekt, Jobværkstedet, peger i samme retning. Risici i forhold til en dispensation Mploy rapporten peger på følgende risici for ø-kommunernes beskæftigelsesindsats ved en dispensation fra det forpligtende samarbejde (kursiveret) nedenstående argumenteret i forhold til Langeland Kommunes situation: Risiko for at der ikke afsættes tilstrækkelig med administrative og ledelsesmæssige ressourcer i ø-kommunen til at løfte opgaverne styringsmæssigt og fagligt En større lokalpolitisk og ledelsesmæssig bevågenhed, vil sikre at der tilføres tilstrækkelige ressourcer til området, såvel personale- som ledelsesmæssigt, til at opgaverne kan løftes både styringsmæssigt og fagligt, hvorved bæredygtigheden bredt ift. beskæftigelsesindsatsen understøttes. Området har så store økonomiske konsekvenser for kommunen og dens overlevelse - så en lokalforankring er den bedste måde at fremtidssikre en indsats på området. Ø-kommuner som Langeland står overfor større beskæftigelsespolitiske udfordringer end øvrige kommuner i landet. Svaret på disse udfordringer kan afgøre ø-kommunernes fremtid! Det er politisk besluttet, at de hidtidige afsatte ressourcer på området den økonomiske ramme overføres uændret, som finansiering af Jobcenter Langelands drift. Endvidere er det politisk besluttet at området tilføres de fornødne ressourcer til at løse opgaven også i tilfælde af at indsatsen inden for de første 6 mdr. skulle vise sig ikke at komme i sikker drift. Indsatsen er forbundet med store økonomiske risici for ø-kommunen, borgere og virksomheder. Der er derfor behov for hurtigt at sikre driftssikkerhed i indsatsen. Et kortsigtet mål for jobcentrets indsats i 2013 er sikker drift. Både politisk og administrativt er man indstillet på, at det inden for 6 mdr. skal sikres at driften udføres økonomisk og lovmæssigt forsvarligt. Der er store beløb i spil på beskæftigelses- og overførselsindkomstområdet, og en forfejlet beskæftigelsesindsats vil kunne true kommunens økonomi på kort sigt, og kommunens eksitens på længere sigt! På den anden side har en vellykket beskæftigelsespolitik og beskæftigelsesindsats potentielle muligheder for at nedsætte og begrænse de nettokommunale udgifter til overførselsindkomster i Langeland Kommune! Der vil fortsat være behov for, at ø-kommunerne modtager rådgivning og bistand udefra i opgavevaretagelsen for at sikre den faglige bæredygtighed i indsatsen. En dispensation øger risikoen for at ø-kommunen vælger at løse en større del af indsatsen selv og i mindre grad rekvirerer nødvendig rådgivning udefra I tilfælde af en dispensation indgår Langeland Kommune, for at sikre faglig bæredygtighed og geografisk og faglig mobilitet blandt borgerne på Langeland, en samarbejdsaftale med Jobcenter Svendborg/ Svendborg Kommune om køb af ydelser. Samarbejdsaftalen skal ligeledes sikre en vis bredde i tilbudsviften til borgerne. Samarbejdsaftalen omfatter: o Faglig bistand og sparring ved afklaring og udredning i særligt komplicerede og vanskelige sager, klagesager o.l.- samt på områder, hvor der for Langeland Kommune vil være et begrænset antal sager / sagsomfang. Det gælder på handicap- og flygtningeområdet, danskundervisning, m.v. 4/8

24 o o o o Mulighed for køb af pladser i særlige forløb med indsatser for bestemte målgrupper som f.eks. alkohol- og stofmisbrugere, unge mødre, unge med specifikke psykiske lidelser (ADHD, DAMP) og lignende. Kompetenceudvikling af medarbejdere Aktivering af ledige på virksomheder i Svendborg Kommune og formidling af ledige fra Svendborg til Langeland Kommune. Det allerede etablerede samarbejde med nabokommuner herunder Svendborg om virksomhedspraktik og løntilskud på tværs af kommunegrænser fortsættes og udbygges, idet hele det sydfynske arbejdsmarked er opland for et eventuelt kommende Jobcenter Langeland. Langeland Kommune vil endvidere tage initiativ til, at der etableres et fast løbende arbejdsmarkedssamarbejde mellem Ærø, Langeland og Svendborg Kommune, med henblik på dialog, sparring, rådgivning og strategiudvikling af indsatsen, da der er tale om et fælles arbejdsmarked. Risiko for at ø-kommunens indsats bliver mere isoleret på øen og at der sker en mindre grad af understøtning af den faglige og geografiske mobilitet For at sikre et tilstrækkelsigt udbud af praktikpladser, løntilskudsjob og andre virksomhedsrettede tilbud til ledige vil indsatsen også omfatte virksomheder i hele det sydfynske omåde. Det langelandske arbejdsopland omfatter hele det (syd)fynske område. Kendskabet til det lokale arbejdsmarked og lokale brancher, og sammenkoblingen med den lokale erhvervsudvikling, vil samtidigt sikre, at der fortrinsvis oprettes (lokale) praktikpladser, løntilskudsjob m.v. i virksomheder og inden for brancher, hvor der er sandsynlighed for kommende beskæftigelse. Herved øges såvel faglig og geografisk mobilitet. Centralt at den aktive beskæftigelsesindsats i ø-kommunen er målrettet resultater i form af job, uddannelse, arbejdsmarkedsudvikling m.v. og at aktiveringsindsatsen ikke indrettes med henblik på andre formål, f.eks. varetagelse af kommunale serviceopgaver og kortsigtet refusionsoptimering Indsatsens mål er kortest mulig vej til selvforsørgelse, og derfor er resultatkrav ikke forbundet med løsning af øvrige kommunale opgaver. Økonomisk ville der i forhold til udviklingen på overførselsindkomstområdet ikke være fordele ved en ændring af fokus i forhold til dette - ej heller på baggrund af den seneste refusionsomlægning. Der udarbejdes en selvstændig beskæftigelsesplan for Langeland Kommune fra 2013, og der fastsættes som led heri konkrete resultatmål for indsatsen, som sikrer faglig fokus i forhold til ministermål med videre. Der udarbejdes endvidere konkrete opfølgningskoncepter for en løbende politisk og administrativ opfølgning på beskæftigelsesplanen, indsatser, resultater og økonomi. IT- data, registrering og indberetning. Som IT-understøttelse af alle aktiviteter på arbejdsmarkedsområdet og til registrering og indberetning af alle lovpligtige data, som bl.a. skal leveres til Arbejdsmarkedsstyrelsen- herunder grundlæggende data for beregning af kommunens medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordring foreslås anvendt samme IT-system, som Jobcenter Svendborg hidtil har anvendt i det forpligtende samarbejde: Medialogic-WorkBase (herunder WBA-refusion) Systemet understøtter og registrerer journalisering, aktiviteter i sagen, tilbudsformidling, grundlag for ydelsesudbetaling herunder dialog med ydelsesafdeling, medfiansiering af A-dagpenge m.v. og generer automatisk lovpligtige data til indberetning. Der er pt. indledt et samarbejde med Medialogic A/S om tilbudsgivning og implementering af WorkBase i tilfælde af dispensationsbevilling. 5/8

25 Samarbejdet med Beskæftigelsesregion Syddanmark Det hidtige løbende samarbejde via Jobcenter Svendborg om opfølgning af indsatsen med BR- Syddanmark fortsættes mellem BR-Syddanmark og Langeland Kommune, bl.a. med kvartalsvise dialogmøder på baggrund af både politiske og administrative kvartalsrapporter. Beskæftigelsesregionen både understøtter herved og følger tæt op på Langeland Kommunes resultatudvikling. Organisering Hvis Langeland Kommunes dispensatiosansøgning imødekommes vil indsatsen blive organiseret således: Det politiske ansvar placeres hos Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Herved sikres en sammenkobling mellem den erhvervsfremmende indsats og den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Der ansættes en jobcenterchef, som refererer direkte til udviklingsdirektøren. Der oprettes et selvstændigt Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) på Langeland med følgende sammensætning jv i Beskæftigelsesansvarsloven: Det lokale beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen: 1)op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 2)op til 3 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, 3)1 efter indstilling fra FTF, 4)1 efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation, 5)op til 2 efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, 6)1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger, 7)1 efter indstilling fra det lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er nedsat, og 8)op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening. Formand for rådet er udvalgsformand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Organisationen af Jobcenter Langeland tager udgangspunkt i den lediges behov. Der henvises til vedlagte bilag Oplæg til organisering Implementeringsplan Med fokus på, at der hurtigt kan sikres en sikker drift i indsatsen med tilfredsstillende resultater er nedenstående plan fastlagt i tilfælde af dispensation: Tidspunkt: halvår Handling: Forslag til samarbejdsaftale fra 2013 drøftes med Jobcenter Svendborg. Undersøgelse og forhandling med IT-leverandør om IT-grundlag for jobcentrets aktiviteter. Ultimo september/ primo oktober Oktober-november November Dispensationsansøgningen forelægges MED-udvalg og samarbejdsudvalg i både Langeland og Svendborg Kommune til udtalelse. Politisk behandling i Erhvervs- og beskæftigelseudvalg og Økonomiudvalg. Ansøgning om dispensation sendes til ISM, på baggrund af 6/8

26 kommunalbestyrelsens beslutning på møde 14.november. Ansøgningen sendes til høring i Svendborg Kommune, og i BR-Syddanmark December halvår Inden 1.juni 2012 Der indledes drøftelse mellem Langeland Kommune, Jobcenter Svendborg og de faglige organisationer om vilkår og grundlag for en eventuel virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra Jobcenter Svendborg til Jobcenter Langeland fra bl.a. via en ønskerunde blandt medarbejderne i Jobcenter Svendborg. Udkast til Beskæftigelsesplan 2013 for Jobcenter Langeland udarbejdes sideløbende med plan for Jobcenter Svendborg. Svar på dispensationsansøgning forventes fra ISM Gennemførelse af ønskerunde forud for varsling af den enkelte medarbejder Varsling af medarbejdere jv. Virksomhedsoverdragelseslovgivningen 2.halvår 1.november 2012 November januar 2013 Der nedsættes et LBR-Langeland. Der indledes et samarbejde med BR-Syddanmark om oprettelsen af et selvstændigt Jobcenter. Beskæftigelsesplan 2013 til høring og udtalelse i LBR, BR-Syddanmark og til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Ansættelse af jobcenterchef Ansættelsesprocedure for medarbejdere i Jobcenter Langeland afsluttes inden 30.november. Opstart af Jobcenter Langeland Fysiske rammer Der arbejdes målrettet for en fysisk placering af Jobcenter Langeland i tilknytning til Langeland Kommunes kommende nye sundhedshus i ombyggede lokaler på den tidligere Rudkøbing Skole, bygningen. Der lægges især vægt på, at jobcentret placeres centralt i relation til infrastruktur og offentlig transport og at det etableres i forbindelse med andre sundhedsfaglige områder, der har relation til beskæftigelsesområdet. Hermed søges skabt maksimal helhedsorientering i forhold til den samlede indsats. Budget 2013 I tilfælde af en dispensation vil Langeland Kommune fortsætte i 2013 med samme økonomiske ramme for Jobcenter Langeland, som hidtil er betalt til Jobcenter Svendborg for det forpligtende samarbejde. Forslag til driftsbudget 2013 for Jobcenter Langeland er vedlagt som bilag. Såfremt der er behov for en uddybning eller en nærmere drøftelse af ovenstående ansøgning, kan udviklingsdirektør Anne-Lene Haveløkke tlf kontaktes. 7/8

27 Langeland Rådhus Dato: Borgmester Bjarne Nielsen Udviklingsdirektør Anne-Lene Haveløkke 8/8

28 Bilag: 3.2. Oplæg til organisering af et Jobcenter Langeland Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

29 Oplæg til organisering af Beskæftigelsesområdet ved hjemtagelse af opgaver fra Svendborg Kommune pr. 1. januar 2013 Bilag: Ny administrativ struktur pr. maj

30 Udgangspunktet Kommunalbestyrelsen besluttede på møde i maj 2011 den nye administrative struktur for Langeland Kommune til ikrafttræden den 1. maj Beslutningen har som forudsætning, at der fortsat er tale om et forpligtende samarbejde med Svendborg Kommune om opgaverne på beskæftigelsesområdet. Beslutningen om ny organisering fra maj 2011 indeholder således alene målsætninger for og tilsyn med indsatsen på Jobcenter Svendborg. I forbindelse med en beslutning om hjemtagelse af opgaverne skal Kommunalbestyrelsen samtidig tage stilling til en ny organisering af området i Langeland Kommune. Nærværende oplæg bygger således direkte på beslutningen fra maj 2011 om organisering, herunder rammer og værdierne herfor med de tilføjelser/udbygning, som er nødvendig for en effektiv styring og drift af beskæftigelsesområdet fremadrettet. 2

31 Teknik, Erhverv og Kultur Direktør Anne-Lene Haveløkke Jensen Beredskab Beredskabschef Torben Tørnqvist Plan og Gis, Byg og Bo natur og miljø, vej, park og havne drift. Souschef John Kjær Andersen Beskæftigelse, erhverv og turisme ny jobcenterchef Kultur og fritid Jobcenter, Jobværksted, Kabyssen m.fl. 3

32 Politisk betjening Området betjener udvalget for Erhverv og Beskæftigelse i Langeland Kommune. I henhold til gældende regler etableres lokalt beskæftigelsesråd. Det lokale beskæftigelsesråd betjenes af området. Den allerede etablerede Taskforce på erhvervs- og beskæftigelsesområdet fastholdes og betjenes ligeledes af området. Opgaverne vedrørende erhvervs- og turistservice er "udliciteret" til den private forening Turist- og Erhvervsforeningen Langeland, som foretager information, rådgivning, vejledning, udarbejdelse af forretningsplaner og koncepter, patenter, iværksætterkurser m.m. i forhold til virksomhederne. Endvidere gives turistservice og information til gæster og turister. Der er således ikke ansat nogen erhvervs- eller turistmedarbejdere i Langeland Kommune. Arbejdet på området organiseres og udføres dog således, at der sker størst mulig kobling, koordinering samt samarbejde mellem erhvervsserviceindsatsen og indsatsen over for arbejds- og uddannelsessøgende borgere. Med andre ord at der løbende søges skabt den fornødne balance på arbejdsmarkedet - i relation til både udbuds-(virksomhederne) og efterspørgselssiden (arbejdssøgende). Styring og ledelse I forbindelse med en hjemtagelse af opgaver er det af absolut afgørende betydning, at der afsættes ressourcer til styring og daglig ledelse. Det er en klar målsætning, at området fremadrettet styres endnu bedre end hidtil. Dette kræver, at der afsættes de fornødne ressourcer til ledelsesopgaven samt til gennemførelse af den løbende opfølgning og udarbejdelse af den løbende ledelsesinformation. Den løbende ledelsesinformation er forudsætningen for styringen af området og dermed også forudsætningen for at kunne træffe de nødvendige ledelsesmæssige- og politiske beslutninger. Den daglige ledelse er naturligvis også af stor betydning som understøttelse af de nye og gode arbejdspladser for medarbejdere i Langeland Kommune. Der etableres en ny lederstilling for området ved eksternt stillingsopslag efter sædvanlig procedure. Ny jobcenterchef med reference til direktøren for det samlede område. Bemanding af området Udgangspunktet for bemandingen i øvrigt er, at der afsættes de samme ressourcer som hidtil er anvendt af Jobcenter Svendborg. I henhold til de almindelige bestemmelser efter Lov om Virksomhedsoverdragelse fastsætter Svendborg Kommune som afgivende arbejdsgiver hvor mange og hvilke stillinger, der kan henføres til opgaver løst for Langeland Kommune. De pågældende medarbejdere vil som udgangspunkt have et retskrav på at blive overflyttet til Langeland sammen med opgaven. Men der søges indgået aftale med Svendborg Kommune og de forhandlingsberettigede organisationer om gennemførelse af en såkaldt ønskerunde i foråret 2012, således at overførsel af medarbejdere bygger på størst mulig grad af frivillighed. Denne ønskerunde iværksættes hur- 4

33 tigst muligt med involvering af de berørte parter. Skulle der efter gennemførelse af en ønskerunde fortsat være ubesatte stillinger foretages eksterne stillingsopslag efter sædvanlig procedure. Der henvises til bilag vedrørende budgetforslag Fysiske rammer Der arbejdes målrettet for en fysisk placering i tilknytning til Langeland Kommunes kommende nye sundhedshus i ombyggede lokaler på den tidligere Rudkøbing Skole, 1957-bygningen. Der lægges især vægt på, at jobcenteret placeres centralt i relation til infrastruktur og offentlig transport og at det etableres i forbindelse med andre fagområder, der har relevant kobling til beskæftigelsesområdet. Hermed søges skabt maksimal helhedsorientering i forbindelse med den samlede indsats. Opgaver Området varetager følgende opgaver i hovedpunkter: daglig ledelse af området, herunder personaleledelse. udarbejdelse af løbende dokumentation, opfølgning på indsatsen samt udarbejdelse af ledelsesinformation til styringsformål og indberetninger betjening af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, det lokale beskæftigelsesudvalg samt Taskforcen på erhvervs- og beskæftigelsesområdet. administration og koordinering på området. projekter og projektstyring. styring og koordinering i forhold til aktiveringstilbud Jobværksted og Kabyssen udbud og samarbejde med eksterne leverandører m.fl. dimensionering af tilbud til ledige og personer på kanten af arbejdsmarkedet udarbejdelse af beskæftigelsesplanen opfølgning via resultatrevision samarbejde med BR-Syddanmark o kvartalsvise dialogmøder og rapporter m.m. vejledning af arbejds- og uddannelsessøgende jobrådgivning i forbindelse med ledige jobformidling ordinær samt støttet beskæftigelse virksomhedskontakt og opsøgende arbejde med henblik på tilvejebringe tilbud til ledige i virksomheder 5

34 Bilag: 3.3. Foreløbigt budget 2013-JobcenterLangeland-driftadm.PDF Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

35 FOELØBIGT Budgetforslag 2013 Jobcenter Langeland (2011-pris/løn) Socialafd JoHa Jobcenter - administration konto 6 - driftsudgifter 2011 p/l Anden aktør - ledighedsydelse? Anden aktør - forsikrede ledige? Personale Lønninger i alt: 1 jobcenterchef sekretariat teamledere jobrådgivere konsulenter ansatte i alt vikarudgifter lønninger i alt Kurser, opkvalificering,efteruddannelse Møder, rejser med videre. Mødegebyrer kørsel forplejning Kontormaskiner, inventar Kontorhold EDB-udgifter Bygninger leje el vand varme I ALT Samme rammebeløb som forpligtende samarbejde. Ramme på i alt (Jv.bilag 21/6:Økonomi og normering) Restbeløb 0 Der oprettes i 2012 særksilt anlægsbudget for Jobcentret.

36 Bilag: 3.4. Kopi af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af dags dato til Ærø Kommune vedrørende dispensation fra det forpligtende kommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

37

38

39 Bilag: 3.5. Langeland Kommunes besvarelse af spørgsmål Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

40

41

42

43

44 Bilag: 3.6. skrivelse til MED møde fra medarbejdere Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

45 Vi har følgende punkter som vi finder relevante at drøfte i forbindelse med overvejelse af dispensation Alle ansatte er i gang med trivselsprojek, det er et ønske at de personer der skal virksomhedsoverdrages kan færdiggøres såfremt Langeland får dispensation Hvilke tanker har man gjort sig i fht at få afklaret folk, der ikke umiddelbart kan komme tilbage på arbejdsmarkedet?, er der mulighed for at købe sig ind hos Quickcare, som vi har meget gode erfaringer med, og hvad sker der med de kontanthjælpsfolk som har specielle behov? Hvad med lægekonsulent Hvilke beskæftigelsestilbud ud over Rådhuskælderen og Jobværkstedet Hvilke overvejelser har man gjort sig i fht det faglige niveau vedligeholdelse og opgradering Hvorledes forestiller man sig de forskellige funktioner funktionsbeskrivelser Hvordan forestiller man sig at 8 sagsbehandlere skal løfte det samlede kontanthjælpssager, sygedagpengesag, fleksjob og revaliderings- og diversesager? Hvem skal placere de borgere der sagsbehandles i Svendborg ( f.x. integrationssager i praktikker ) Hvordan vil man rekruttere ansatte Hvordan forestiller man sig samarbejdet jobkonsulenterne indbyrdes Langeland / Svendborg i fht praktikpladser Er der en mulighed for medinddragelse af personale fra Ave3ndborg Jobcenter i perioden fra dispensation og til Hvordan sikre man overdragelse af sagsoplysninger ( Sv. JC er

46 Bilag: 3.7. MED-udvalg udtalelse dispensation Langeland ver. 2.docx Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

47 Udtalelse fra MED-udvalg i Jobcenter Svendborg vedr. Ansøgning om dispensation fra det forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet Langeland. MED-udvalget i Jobcenter Svendborg har på møde den 7/ behandlet ovennævnte punkt. Til behandlingen af punktet var der forinden udsendt bilag fra Langeland Kommune: Udkast til Ansøgning om dispensation fra det forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet, Oplæg til organisering af Beskæftigelsesområdet ved hjemtagelse af opgaver fra Svendborg Kommune pr. 1. januar 2013 og Foreløbigt Budgetforslag Desuden spørgsmål fra medarbejdere i Jobcenter Svendborg, filial Langeland. På MED-udvalgets møde deltog fra Langeland Kommune udviklingsdirektør Anne-Lene Haveløkke og specialkonsulent Johannes Hansen. De forelagde punktet og svarede på opklarende spørgsmål. Langeland Kommune har anmodet om en udtalelse fra MED-udvalget i Jobcenter Svendborg. MED-udvalget udtaler følgende: Uhensigtsmæssigt med overdragelse midt i et år: Der er p.t. ikke en fuldstændig afklaring af virkningsdatoen for overdragelsen, da der er nogle bygningsmæssige forhold der kan udskyde datoen fra 1/ til 1/ MED-udvalget finder det særdeles uhensigtsmæssigt og unødvendigt ressourcekrævende såfremt overdragelsen finder sted midt i et budgetår. Det vil især afstedkomme langvarig økonomisk uoverskuelighed for alle parter. Forslag til normering af Jobcenter Langeland: MED-udvalget stiller sig undrende overfor den normering der fremgår af det foreløbige budgetforslag for 2013 i Jobcenter Langeland. Der ses at være en markant ubalance mellem ledelse/sekretariat med 5 personer, og jobrådgivere/konsulenter med 12 personer. Det er MED-udvalgets holdning at budgettet afspejler konsekvenserne af mistede stordriftsfordele som det nuværende samarbejde indhøster. Mange opgaver varetages i dag hos mange forskellige medarbejdere i Jobcenter Svendborg som en integreret del af indsatsen. Herunder ledelse og sekretariat.

48 Det er MED-udvalgets vurdering at der bør vægtes 3 yderligere jobrådgivere på bekostning af ledelse/sekretariat for at afspejle den reelle opgavevaretagelse. Altså i alt 11 jobrådgivere og 4 jobkonsulenter. Samarbejdsaftale: MED-udvalget noterer sig endvidere at Langeland Kommune på grund af størrelsen imødeser udfordringer i forhold til opretholdelse af det faglige niveau indenfor specialistområder og derfor ønsker samarbejde med Jobcenter Svendborg og/eller andre jobcentre. Endvidere ønskes samarbejde om for eksempel køb af aktiveringstilbud. Med-udvalget skal hertil bemærke at det netop var begrundelse for at etablere det nuværende forpligtende samarbejde om varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Virksomhedsoverdragelse: For at medarbejdere i Jobcenter Svendborg kan tage stilling til en evt. virksomhedsoverdragelse, er det nødvendigt at der foreligger en klar organisationsplan og funktionsbeskrivelser for de enkelte stillinger. Repræsentanterne fra Langeland Kommune foreslog en ønskerunde blandt alle jobcentrets medarbejdere. MED-udvalget er i givet fald optaget af at sikre en proces, der både tager hensyn til de enkelte berørte medarbejdere og samtidig så vidt muligt sikre at de rette kompetencer er til stede i både Jobcenter Langeland og Jobcenter Svendborg efter overdragelsen. Det er MED-udvalgets holdning at de medarbejdere der i dag er helt eller delvist beskæftiget med servicering af Langelands borgere, først bliver hørt i forhold til virksomhedsoverdragelse. Derefter vil øvrige medarbejdere kunne fremsætte ønske om virksomhedsoverdragelse. Med intentionen om så vidt muligt at imødekomme medarbejdernes ønsker er det Jobcenter Svendborgs ledelses ansvar at virksomhedsoverdrage det antal medarbejderne der kan løfte opgaverne. På vegne af Jobcenter Svendborgs MED-udvalg Birgit Bagge Jobcenterchef

49 Bilag: 5.1. Vedtaget strategi for 2011 Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

50 Svendborg Lokale Beskæftigelsesråds plan for den særlige virksomhedsrettede indsats i Indledning Det Lokale Beskæftigelsesråd (herefter LBR) skal én gang årligt, jf. lov om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats, udarbejde en plan for, hvilke initiativer, der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udmeldt en foreløbig bevilling på 2,8 mio. kr. til LBR-indsatsen for Svendborg, Langeland og Ærø kommuner. Midlerne skal som udgangspunkt anvendes i 2011, men det er muligt at overføre op til 25 pct. af midlerne til Dato: 29. oktober 2010 Sagsnr: 10/36314 Ref. ACJ Dir. Tlf Rammerne LBRs bevilling kan overordnet anvendes til: Efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud Efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdmarkedet Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer iværksat af LBR Evaluering og formidling som led i aktiviteter eller initiativer iværksat af LBR 3. Ministerens udmelding Ministeren udmelder én gang årligt de indsatsområder, som jobcentrene skal have særligt fokus på i det kommende år. I 2011 skal jobcentrene have fokus på indsatsområderne : 1. Indsatsområde: Styrket indsats for, at at hjælpe virksomhederne ved hurtigt at få de ledige tilbage i job. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Indsatsområde: Styrket indsats for at begrænse antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse Svendborg Kommune Direktørområde Økonomi Ramsherred Svendborg Tlf Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

51 Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt 3. Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge på offentlig forsørgelse i arbejde eller uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 4. Indsatsområde: Styrket indsats for at integrere ikkevestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt I forhold til den årlige bevilling til LBR udmelder Beskæftigelsesministeren et indsatsområde for at sikre en sammenhæng til de beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål. For 2011 understreger ministeren at de lokale beskæftigelsesråd skal understøtte den aktive linje i beskæftigelsesindsatsen, for at undgå en stigning i langtidsledigheden. At de lokale beskæftigelsesråd understøtter indsatsen over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, hvor den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse. At de lokale beskæftigelsesråd afsætter midler til jobcenterkoordinatorer af mentornetværk og til drift af netværksmøder og til kurser til virksomhedsmentorer. 4. Prioritering i Udgangspunktet for LBRs prioritering i 2011 er at initiativerne skal understøtte den samlede Beskæftigelsesplan De valgte fokusområder tager således udgangspunkt i de udfordringer, mål og strategier, der er formuleret i beskæftigelsesplanen. LBR vil i 2011 prioritere: 1. Projekter med en styrket indsats overfor unge på kanten af uddannelse/beskæftigelse, som kræver en særlig indsats. Projekter, der vejleder, støtter og motiverer de unge til at påbegynde en ordinær Side 2 af 4

52 uddannelse vil blive prioriteret. Projekter, der støtter en koordineret indsats mellem aktørerne på ungeområdet vil blive prioriteret 2. Opkvalificering og efteruddannelse Projekter, der kan medvirker til at borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet og enten har, eller er ved at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet vil blive prioriteret. 3. Nedbringelse af sygefravær, herunder fastholdelse af medarbejdere Projekter der har fokus på forebyggelse eller tidlig og aktiv indsats vil blive prioriteret. Projekter, der har fokus på en koordineret indsats mellem arbejdsgiver, jobcenter, faglige organisationer og lægerne vil blive prioriteret. LBR vil indenfor disse områder prioritere nye og igangsatte initiativer, der øger samarbejdet og netværkdannelsen blandt de forskellige aktører i den beskæftigelsespolitiske indsats i lokalområdet; LBR, Kommunalbestyrelserne, a- kasser, fagforeninger, læger, virksomheder, UU-center, lokale uddannelsesinstitutioner og Jobcentret. LBR vil indenfor disse overordnede prioriteringer støtte aktiviter og projekter, der formår at inddrage virksomhederne i den aktive indsats, bl.a. i form af uddannelse og brug af virksomhedsmentorer samt mentornetværk. LBR afsætter midler til en årlig temadag for de 3 politiske udvalg og LBR som startskuddet til arbejdet med Beskæftigelsesplanen LBR afsætter midler til et årligt samarbejdsmøde for jobcentret, de faglige organisationer og de praktiserende læger. LBR kan i særlige tilfælde understøtte driften af tværgående aktiviteter, som ikke kan videreføres på anden måde. 4. Offentliggørelse af strategi LBR vil på baggrund af den endelige strategi i januar udarbejde et annonceringsmateriale, der offentliggøres på de 3 kommuners hjemmesider. Side 3 af 4

53 Side 4 af 4

54 Bilag: 5.2. Beskæftigelsesministerens udmelding af indsatsområder for anvendelse af tilskuddene til LBR for 2012.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

55

56

57 Bilag: regnskab - oktober.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

58 Status på LBR-Midler Bevilling 2011 Svendborg kr ,00 Langeland kr ,00 Ærø kr ,00 Ordinær bevilling i alt kr ,00 Forv. overført fra 2010 kr ,08 Midler til forbrug i 2011 kr ,08 Afregnet Temadag kr ,45 Iværksættelse af kommunale EGU-pladser kr ,56 Kulturarvsformidlere - Helvegsminde kr ,69 AOF Sydfyn - håndtering af sygefravær kr ,00 Møde med lægerne kr ,88 Haveservice - csv kr ,16 Projekt Efterværn - drift kr ,00 Afregnet i alt kr ,74 Disponeret i Iværksættelse af kommunale EGU-pladser kr ,05 kr ,02 Kulturarvsformidlere - Helvegsminde kr 7.255,31 kr ,00 Disponeret i alt til tiltag kr ,36 kr ,02 Disponeret i 2011 Styrket samarbejde kr ,00 Højskoleophold kr ,00 Disponeret i alt til tiltag kr ,00 Disponeret i alt kr ,10 kr ,02 excl incl Restmidler kr ,98 kr ,96 Max beløb der kan overføres til 2012 kr ,50

59 Bilag: 7.1. Projektansøgning "Next step" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

60 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Next step Projektperiode: Målgruppe: Projektansvarlig organisation Kontaktperson Unge år, kontanthjælpsmodtagere Navn: Erhvervsintegration Nord Adresse: Rødeledsvej 72, 5700 Svendborg Telefon: Navn: Lone Dreyer Adresse: Rødeledsvej 72, 5700 Svendborg Telefon: Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet: Der er flere og flere unge mennesker, der ikke kommer i gang med en uddannelse eller et job. De er tilmeldt de forskellige skoler eller uddannelser i kortere perioder, hvorefter de opgiver og vender tilbage på kontanthjælp. Det har store menneskelige, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, at kommunen får en større og større gruppe af unge borgere, der lever på offentlig forsørgelse. Mål med projektet: Hvilket problem skal løses? At deltagerne i projektet igennem undervisning, praktik og personlig afklaring kommer i job og at nogle af deltagerne får mod og selvtillid til at gennemføre en uddannelse. At de unge: - har ingen eller begrænset arbejdserfaring - ikke har ønsker, mål og drømme for deres liv - ikke har kendskab til formelle og uformelle regler på en arbejdsplads - aldrig har fået selvværd igennem arbejdsmæssig succes og anerkendelse

61 Forventet effekt? - mangler sociale færdigheder - mangler at lære struktur og at tage ansvar for deres eget liv At afprøve andre former for aktivering, opfølgning og motivering af de unge, så de unge får mål og drømme for deres liv og bliver en del af arbejdsmarkedet. At deltagerne i projektet tilknyttes en virksomhed i deltidspraktik og/eller løntilskud og sideløbende sikres en personlig afklaring og undervises i praktiske gøremål, sociale færdigheder og netværk. Deltagerantal: 36 personer 12 personer fordelt på 3 hold á 4 måneders varighed. Indhold i projektet: Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. - Undervisning 2 dage om ugen i arbejdsmarkedsforhold, afklaring af personerne mod drømmejob, vejen dertil og praktisk undervisning, netværksdannelse og samvær om madlavning, økonomi, sociale færdigheder og personlig udvikling - - Brug af ros, små gaver og anden anerkendelse for en god indsats og/eller kammeratskab - Spændende og anderledes virksomhedsbesøg samt oplæg i undervisningen fra ledere, skolevejledere, coaches, diætist, konsulenter om behovet for arbejdskraft, uddannelsesmuligheder, personlig udvikling, det gode liv m.m. - Praktiksamtaler for den enkelte i virksomheder sammen med en projektmedarbejder - Etablering af virksomhedspraktikker for deltagerne i løbet af de første 4 uger af forløbet praktik 3 dage om ugen. Efter de 4 måneder ændres praktikken til 5 dage om ugen og meget gerne i et

62 løntilskudsjob/ordinært job, så de unge oplever en forbedret økonomisk situation - Brug af mentorer i virksomhedspraktikkerne - Ugentlige individuelle samtaler med alle deltagerne - Tæt samarbejde med deltagernes sagsbehandlere, så der etableres gode og langtidsholdbare løsninger - Tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne så chancen for at deltagerne fastholder og gennemfører en uddannelse forbedres - Tæt opfølgning, så deltagerne oplever projektet som ærligt, troværdigt og med interesse og støtte fra medarbejderne i projektet omkring private og arbejdsmæssige forhold, så nye mål og værdier kan støttes, skabes og fastholdes - Minimum månedlige opfølgningsmøder i virksomhederne, så problemer og udfordringer tages i opløbet og så deltagerne får en ærlig og konstruktiv tilbagemelding på deres indsats, så oplæringen fortsættes og tilpasses den enkeltes niveau - Afprøvning af andre tilgange og metoder til at få fat i nogle af de unge mennesker, som desværre ikke har formået at fastholdes i en uddannelse eller et job - Fortsat opfølgning i projektperioden af hold 1 og 2 efter afslutning af de første 4 måneder, så de unge støttes og opmuntres til at holde fast i jobbet eller uddannelsen. Og så de unge har en kerne af kendte voksne, som fortsat er der for dem.

63 Tids- og handleplan: November 2011: - Praktisk forberedelse af projekt - Virksomhedskontakt - Visitering af 12 deltagere til Hold 1 - Hold 1 starter - Afholdelse af praktikmøder med virksomheder - Deltagerne undervises 2 dage om ugen December 2011: - Opfølgningsmøder i virksomhederne - Deltagerne undervises 2 dage om ugen Januar 2012: - Opfølgningsmøder i virksomhederne - Deltagerne undervises 2 dage om ugen Februar 2012: - Opfølgningsmøder i virksomhederne - Deltagerne undervises 2 dage om ugen - Evaluering af Hold 1 og evt. tilretning af forløb - Visitering af 12 deltagere til Hold 2 - Virksomhedskontakt vedr. Hold 2 Marts 2012 Juli Hold 2 afvikles August 2012 November Hold 3 afvikles December Evaluering og overlevering til Jobcentret Forventede resultater: (Hvordan opgøres disse?) Alle deltagerne kommer i virksomhedspraktik og/eller løntilskudsjob. Det forventes, at halvdelen umiddelbart efter projektperioden fortsætter i et ordinært job eller starter på en uddannelse. Der udarbejdes en resultatopgørelse indeholdende navn, praktikvirksomhed og status på den enkelte deltager, som medsendes statusrapporterne.

64 Der udarbejdes en afsluttende rapport vedr. anvendte metoder og resultater til brug for Svendborg Jobcenters indsats og videre arbejde med målgruppen. Økonomi Samlet ansøgt beløb: Kr Udspecificeret budget for projektet: - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Kr Løn, administration og rapport Kr Honorar konsulenter og foredragsh. Kr Husleje, forbrug og rengøring Kr Kontorhold, telefon, kørselsgg. Kr Forplejning, madlavning, gaver Kr i alt Budget 2011: Kr Budget 2012: Kr Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til: jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

65 Bilag: 8.1. Projektansøgning "Patentudvikling.. Fra idé til produktion" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

66 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Patentudvikling.. Fra idé til produktion Projektperiode : Oktober 2011-Oktober 2012 Målgruppe : Projektansvarlig organisation Kontaktperson Personer udenfor erhverv, med specielle kompetencer. Navn:Patentudvikling.dk Adresse:Torpevej Rudkøbing Telefon: kontakt@patentudvikling.dk Navn:Johnny Marrero Adresse:Strandhuse 18B 5700 Svendborg Telefon jm@patentudvikling.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Af erfaring ved vi at der er stor mangel på praktikpladser til nyuddannede fra Svendborgs erhvervsskoler. Vi er en virksomhed der tydeligt efterlyser disse kompetencer, og vil gerne tilknytte en eller flere af disse personer til vores virksomhed. Vores forretningsmodel bygger på at vi fra landets største patentadvokatfirma modtager patenthavere der ikke formår at føre deres opfindelse ud til endelig produktion. I samarbejde med Langeland kommune finder vi derefter egnede produktionsvirksomheder med ledig kapacitet og foranlediger en produktionsaftale. I fase 2 fra modtagelsen af egnede emner fra Advokaterne laver vi forretningsudvikling, finansiering og fundraising af godkendte patenter. Der er i de efterfølgende faser af vores forretning, opstået et behov for profiler der kan håndtere så forskelligartede opgaver som produktudvikling i cad/cam systemer og produktionsmodning til almindelig fabrikation af emner i vores portefølje. Desuden har vi som tidligere nævnt, planlagt at etablere en separat fundraising funktion i virksomheden og vil i samarbejde med syddansk universitet planlægge et

67 Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? uddannelsesforløb for en trainee indenfor området. Gennem vor kontakt til Svendborg erhvervsskole i forbindelse med vore aktiviteter har vi fornemmet en stor villighed og interesse for at afsætte nogle af deres kursister. Vi har etableret et godt samarbejde med Langeland kommune, der bygger på at de assisterer os med at finde lokale producenter samt deltagelse i virksomhedsnetværk samt erfaringsudveksling. Målet med projekt patentudvikling.. fra idé til produktion er at få tilknyttet en eller flere personer til vores virksomhed, der sammen med os er parate til at gennemgå et bredt uddannelses forløb der strækker sig over salg, administration, markedsføring, produktionsmodning, produktion og fundraising. Problemet der løses(1): 1/ At få personer udenfor erhverv i beskæftigelse og via os etablere en bred kontaktflade til lokalt erhvervsliv. Problemet der løses(2): 1/ At bidrage til at vi ikke må afvise opgaver grundet manglende kompetencer/ressourcer, samt udvidelse af vores forretning til også at håndtere et socialt ansvar. Forventet effekt: 1/ Svendborg erhvervsskole og andre lignende lokale uddannelsesinstitutioner får et tæt samarbejde med en virksomhed der er unik på sit felt og via dette kan bidrage med medarbejdere med specielle erhvervsrettede kompetencer. 2/ øget beskæftigelse for uuddannet arbejdskraft 3/ etablering af praktikpladser hos os og vores samarbejdspartnere i produktionsleddet Deltagerantal : 6 Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Projektet omfatter indkøb af 1 stationær og 1 bærbar CAD/CAM pc, endvidere et Inventor 2011 cad/cam program til disse. Kontorinventar til 2 stationære arbejdspladser, samt 4 alm. workstations.

68 Tids- og handleplan: Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Projektet løber 1 år med øjeblikkelig opstart Så snart der gives grønt lys fra bevilgende myndighed. 6 nye fuldtidsbeskæftigede. Samt et samarbejde omkring praktikpladser med Svendborg erhvervsskole hos os og vore samarbejdspartnere i lokalområdet. Kr CAD/CAM udstyr Hp design jet T Hp2400 workstation Hp elitebook AutoCAD Inventor LT dell workstations skriveborde stole reoler Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen.

69 Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

70 Bilag: 9.1. Projektansøgning "Unge Linjen" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

71 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Unge Linjen et forløb for ikke jobklare unge - fokus på mentorordning + netværk Projektperiode: 31/ / Målgruppe: Projektansvarlig organisation Kontaktperson Unge ikke jobklare i alderen år - med psykisk sårbarhed, som udspringer af: stressrelaterede sygdomme, angst, depressioner, skizofreni, ADHD, OCD, Asperger, PTSD, incest, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser herunder borderline, selvskadende adfærd, selvmordstruede, psykosociale problemstillinger - hvor ovennævnte sårbarhed medfører, at den unge ikke kan gennemføre Erhvervsforskolen eller den traditionelle ungdomsuddannelse - som ikke kan visiteres til den 3-årige særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse - STU Navn: Toldbodhus Skole AOF Adresse: Vestergade 23, 5700 Svendborg Telefon: / toldbodhus@mail.tele.dk Navn: Bente Rasmussen, leder Adresse: Vestergade 23, 5700 Svendborg Telefon: / toldbodhus@mail.tele.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet: Toldbodhus Skole har stor erfaring med opkvalificering og afklaring af arbejdsmæssige ressourcer og kompetencer for unge med psykisk sårbarhed, idet skolen siden 1993 har været anden aktør for de sydfynske kommuner med bl.a. afklaringsforløbene Sy fynsk Brobygning og projekter målrettet ungegruppen. Frafald på den traditionelle ungsdomsuddannese, Erhvervsforskolen m.m. Vores praksiserfaring viser, at kursister med psykosociale problemstillinger og psykiatriske 1

72 diagnoser har en sårbarhed af en sådan grad, at den fremstår som barriere i fht. uddannelse og arbejdsmarkedet. Vi møder unge som ikke magter den traditionelle ungdomsuddannelse, falder fra på Erhvervsforskolen og ikke kan visiteres til STU - den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse. Unge som har brug for massiv støtte for at kunne komme videre i fht. uddannelse/arbejde, med befinder sig i et gråzoneområde, hvor der ikke er tilbud om en sådan støtte. Her er der tale om barrierer af en sådan karakter, at de unge eksempelvis heller ikke kan honorere kravene på det særligt tilrettelagte afklaringsforløb Sæt Kurs et projekt som for unge som ikke har andre problemer end ledighed. Når vi sammenholder forskningen på området og egen praksiserfaring fremstår det med al tydelighed, at en særlig indsats er en nødvendig forudsætning, hvis unge med psykisk sårbarhed skal have en chance for inklusion og fastholdelse i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Vores praksiserfaring har gennem de senere år vist, at vi får flere og flere unge kursister som har svære adfærdsforstyrrelser der endnu ikke er udredte. Adfærdsforstyrrelser der ligner problemstillingerne ved diagnosen personlighedsforstyrrelse borderline eller ADHD. De unge har mentaliseringsproblemer, det kommer til udtryk ved vanskeligheder med at forstå egne og andres adfærd som meningsfuld ud fra de tanker, følelser og motiver der ligger bag. Hvilket medfører en stresspåvirkning som udløser fejltolkning af situationen og nedbrud af affektregulering. Mentaliseringsproblemerne betyder at den unge har vanskeligheder ved - at indgå i et socialt fællesskab - at påbegynde og fastholde uddannelse eller arbejde Gennem samarbejdet med de unge og jobcentret er det tydeliggjort, at der er brug for en særlig indsats for fjernelse af barrierer i fht. uddannelse/arbejde. 2

73 Forskningen viser Forskningen viser, at personlighedsforstyrrede har vanskeligere ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet. Vanskelighederne kommer til udtryk i relationen og samarbejdet med andre mennesker, hvor der er afvigelse af det normalt forventede og accepterede. Det gælder både selvindsigt, følelsesliv, impulskontrol og behovstilfredsstillelse. Der ses en manglende evne til at forstå og agere i den sociale og følelsesmæssige kontekst, hvilket kommer til udtryk gennem et forstyrret følelsesliv, manglende evne til at kunne tilfredsstille egne og andres behov og store problemer med impulskontrol. Foruden den psykiske skrøbelighed er den personlig fremtræden og omgangsform af en sådan karakter, at den fremstår som barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet. Det problematiske bagland Udover ovenstående problemstillinger ses en hård belastning af mange andre forskelligartede sociale problemer eks. gældsproblemer, mangelfuldt socialt netværk, familiære problemer. Forskningen belyser, at de socialpolitiske tiltag, arbejdsmarkedet og den psykisk sårbare borger spiller sammen om integrationen på arbejdsmarkedet. Den viser, at det er svært for borgeren at matche kompetencekravene på et arbejdsmarked med høj grad af individualisme og øget fokusering på selvrealiseringsprojekter. Toldbodhus Skoles fokusområder: Mentorfunktion, Fastholdelsesparathed og Socialtræningsplatform I 2008 og 2009 gennemførte Toldbodhus Skole praksisforskningsprojektet JobNetværket. Forskningsprojektets formål var at skaffe viden om, hvilke centrale faktorer der kan bidrage til psykisk sårbare menneskers forbliven på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Projektet ønskede at identificere faktorer hos den psykisk sårbare borger, virksomheden og 3

74 parallelt støttende indsatser, som i særlig grad kunne bidrage til stabile jobforløb. Toldbodhus Skole fik gennem praksisforskningsprojektet mulighed for at undersøge og reflektere over egen praksis. Og det viste sig, at særlig arbejdet med mentorfunktionen, fastholdelsesparathed og en socialtræningsplatforn (se nedenstående begrebsforklaring) gav succes i fht. at knytte den psykisk sårbare borger tættere på arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet. Fastholdelsesparathed Fastholdelsesparathed er et kvalitativt begreb, defineret som det beredskab den unge besidder, og som har en positiv indflydelse på, at den unge forbliver på arbejdsmarkedet/uddannelsen. Fastholdelsesparathed kan dække over eksempelvis faglige, sociale og personlige kompetencer, helbred, netværk, viden, erfaring, psykiske ressourcer m.v.. Fastholdelsesparatheden kan desuden være rettet både mod den unge og mod arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen som et fælles handle potentiale, som parterne har eller kan tilegne sig. Vi forstår fastholdelsesbegrebet som en løbende proces, der fremmer en senere integration på arbejdsmarkedet eller i uddannelse og hermed en samfundsmæssig inklusion. Når vi møder den unge, er hun meget langt fra at kunne starte i en praktik eller på uddannelse. Hun har yderst vanskeligt ved at indgå i relationer, har ofte samarbejdet over evne omkring de af jobcentret iværksatte aktiverings- eller afklaringsforløb eller har påbegyndt uddannelse, som hun ikke har magtet. Hvilket er mundet ud i nederlag, da hun ikke har kunnet honorere de stillede krav og forventninger, der har været fra myndigheder, familie og ikke mindst fra sig selv. Vores indsats starter derfor med den løbende 4

75 proces for overvindelse af barrierer, der kan være en trussel for overhovedet at kunne starte i et praktikforløb eller på uddannelse, samt en synliggørelse og læring af de succeser, som fremmer en tilknytning. Se endvidere beskrivelse af barrierer under overskriften Hvilke problemer skal løses. Eksempler på fastholdelsesparathed Synligt udtryk for positivt engagement En tro på, at forventninger kan indfries Forståelse af nødvendige hensyn Opfattelse af den anden som et positivt bidrag Realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger Accept af og villighed til at tage de nødvendige hensyn Social træningsplatform Med den sociale træningsplatform er der fokus på at styrke de kognitive og sociale kompetencer hos den enkelte gennem en social færdighedstræning, der tager sit afsæt i hverdagens situationer og de færdigheder, der er nødvendige for at klare sig på arbejdsmarkedet. Ud over en social færdighedstræning kan den sociale træningsplatform indeholde f.eks. psykoedukation, sund kost, motion, afspænding, mindfulness, håndværksmæssige fag, ordblinde eller FVU undervisning. Formålet med disse aktiviteter er - at styrke den unges sociale færdigheder - at afklare den unge i fht. iværksættelse af en målrettet praktik på arbejdsmarkedet - at afklare den unges dansk- og matematikniveau En brobygning og indslusning til den almindelige ungdomsuddannelse Indsatsen kan iagttages som et for-forløb før den unge overhovedet bliver i stand til, at kunne 5

76 indgå i og fastholde relationer og samarbejde omkring en uddannelses- eller arbejdsmæssig indsats og planlægning. Mål med projektet: Vidensopsamling, udvikling, og netværk Ud over at have fokus på de unge er der fokuseret på - vidensopsamling - udvikling af projektet - netværk samarbejdspartnerne imellem Formål med indsatsen er - At bidrage til, at flest mulige unge optages på og gennemfører en uddannelse - At reducere den unges psykiske og sociale barrierer i fht. uddannelse og arbejdsmarkedet - At afklare den unge i fht. den traditionelle ungdomsuddannelse eller andet relevant forløb Overordnet mål - At sikre den unge en længerevarende tæt støtte i fht. igangsatte udvikling og herved fremme en fastholdelse på uddannelse eller i arbejde - At udarbejde en statusbeskrivelse/ressourcebeskrivelse i samarbejde med den unge - At udarbejde en uddannelsesplan/handleplan med udgangspunkt i statusbeskrivelsen, i samarbejde med den unge, dennes sagsbehandler/jobrådgiver og uddannelsesvejleder Delmål - At afhjælpe de unges vanskeligheder og herved fjerne barrierer i fht. uddannelse og erhverv Hvilket problem skal løses? Delmål på kort sigt - At den unge får mulighed for at træne, stabilisere og afklare sociale og uddannelses- /arbejdsmarkedsrelaterede færdigheder Delmål på lang sigt - At den unge kan afstemme brugen af færdigheder i fht. den faktiske situation 6

77 Barrierer, som skal afhjælpes Vores erfaringer viser, at de vanskeligheder, som skal afhjælpes/løses, fremstår som barrierer i fht. at gennemføre en uddannelse og få tilknytning til en arbejdsplads og kommer bl.a. til udtryk ved Manglende selvindsigt, følelsesliv impulskontrol og behovstilfredsstillelse støtte i hverdagen socialt netværk koncentration Manglende evne til at forstå og agere i den sociale og følelsesmæssige kontekst forstå og agere i relationen og samarbejdet kunne tilfredsstille egne og andres behov Andre barrierer isolation afvigelser af det normalt forventede og accepterede store problemer med impulskontrol problemer med fastholdelse af kontakter skæv døgnrytme selvskadende adfærd inaktivitet/hyperaktivitet lavt selvværd og manglende selvtillid Ovennævnte vil også fremstå som barriere i forhold til deltagelse på projektet. Forventet effekt? Vi forventer Vi forventer at den unge får en øget selvindsigt bliver bedre til impulskontrol og behovstilfredsstillelse bliver afklaret i fht. støtte i hverdagen får et øget socialt netværk får øget koncentration bliver bedre til forstå og agere i den sociale og følelsesmæssige kontekst bliver bedre til at forstå og agere i relationen og samarbejdet øger evnen til at kunne tilfredsstille egne og andres behov bryder isolationen øger evnen til impulskontrol øger evnen til fastholdelse af kontakter skaber en almindelig døgnrytme 7

78 får et øget selvværd og selvtillid at den unge bliver i stand til at kunne afstemme og overføre brugen af færdigheder i fht. den faktiske situation at den unge får nye handlemuligheder at udarbejdelsen af statusbeskrivelsen og den videre handleplan øger den unges mulighed for succes i valg af uddannelse at det længerevarende efterværn med mentor støtter og fremmer den unges chancer for job- eller uddannelsesfastholdelse Vores forventninger er bundet op på en høj fagpersonlig kompetence og 18 års erfaringer inden for området. Tolbodhus Skoles kompetencer Toldbodhus Skole er lokalforankret og har siden 1993 været anden aktør for de sydfynske kommuner. Skolens tilbud er bl.a. opkvalificering og afklaring af unge psykisk sårbares ressourcer og kompetencer i fht. uddannelse og arbejdsmarked. Vi har høje fagpersonlige kompetencer og erfaringer indenfor området og uddannelser som: cand.scient.soc lærer erhvervsvejleder socialrådgiver kunsthåndværker Coach specialunderviser smed Tømrer voksenvejleder voksenunderviser Supervisor iværksætter socialpædagog familieterapeut mentor idrætslærer Tækkemand Personalet har arbejds- og undervisningserfaringer med målgruppen fra Jobcenter Svendborg, det private erhvervsliv, efterskoler, Socialpædagogisk Seminarium Odense, Daghøjskolen AOF, Odense Fagskole og fængselsvæsnet. Vi dækker derfor meget bredt både i forhold til målgruppen og erhvervslivet. Toldbodhus har et stort netværk med lokale virksomheder og mange erfaringer med at skabe relevante praktikpladser som efterfølgende bl.a. har mundet ud i flexjob, revalidering til uddannelse eller virksomhedsrevalidering. Medarbejdernes efteruddannelse foregår løbende og målrettet i forhold til at indhente viden og udvikle metoder til opkvalificering og afklaring af psykisk sårbare, - eks. kognitiv 8

79 grunduddannelse, dialektisk adfærdsterapi (DAT), mindfulness, Goal Attainment Scaling (GAS). Medarbejdergruppen modtager supervision og undervisning af psykolog fra DAT-teamet på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg. For at kvalitetssikre, opsamle viden og dokumentere deltager vi bl.a. i praksisforskningsprojekter eks. Hapla, Jobfors og JobNetværket, som er videnskabende netværk om psykisk sårbares muligheder for job og fastholdelse af job. De koordineres af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Netværk landsdækkende og lokale Toldbodhus Skole har et meget bredt fagligt netværk både på landsplan og på lokalt plan. På landsplan eksempelvis gennem løbende deltagelse i praksisforskning via Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland gennem udvikling af en dansk model af Goal Attainment Scaling (GAS-Danmark) i samarbejde med Videnscenter for Socialpsykiatri gennem deltagelse i diverse konferencer omkring psykisk sårbare og arbejdsmarkedet. Herudover har vi samarbejde med Center for Sundhed og Livsstil (CSL) og AOF-JOB På lokalt plan har skolen samarbejde med Jobcenter Faaborg-Midtfyn, Jobcenter Svendborg, UU-Centret, Erhvervsskolen, Erhvervsforskolen, VUC, lokale virksomheder, faglige organisationer, socialpsykiatrien herunder psykiatrifagligt team, støttekontaktpersoner og hjemmestøtter, myndighedsgruppen, Distriktspsykiatrien og Psykiatrisk Afdeling, CSL, AOF-JOB og Gørtlervejens Skole. Kontakt til arbejdspladser Skolens netværk består også af et stort antal sydfynske arbejdspladser inden for mange forskellige brancher. Det er opbygget gennem årene i forbindelse med job-, praktikplads- og fleksjobskabelse og meget vigtig set i forhold til 9

80 Deltagerantal: 12 målgruppens problemstillinger. Vores viden om de enkelte virksomheders rummelighed og sociale forståelse er afgørende for det konstruktive match af kursisten og virksomheden i arbejdspraktikken. Den rigtige matchning fremmer en succés og øger chancerne for fastholdelse. PsykInfo Desuden sidder vi i PsykInfos styregruppe på Psykiatrisk Afdeling. PsykInfo er et informationscenter, der har til opgave at: give den enkelte viden om sygdom, så han/hun bedre kan mestre sin livskvalitet formidle viden til pårørende om, hvorledes de kan støtte den, der har en psykisk sygdom udbrede kendskab til psykiatriske lidelser I netværket har vi ud over samarbejdet med den enkelte borger også et samarbejde omkring kurser og efteruddannelse af personale, som arbejder med målgruppen. Indhold i projektet: Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Visitation uge Visitation sker via Jobcentret og UU-centret. - Forsamtale med den unge, jobrådgiver, uddannelsesvejleder og evt. forældre med henblik på at afklare gensidige forventninger og målsætninger før en eventuel start på forløbet - Den unge skal have et ønske om forandring - Den unge skal kunne arbejde kognitivt - Relevante statuserklæringer tilgår Toldbodhus Skole - Ved misbrug af alkohol eller stoffer, skal den unge være i behandling ved opstart af forløbet Kursusperiode / / På forløbet arbejdes der med fastholdelsesparathed, som er en løbende proces med fokus på fjernelse af barrierer, som er en hindring for, at den unge kan fastholde sig enten 10

81 på projektet eller på ordinær uddannelse/arbejde. Forløbet er et individuelt tilrettelagt forløb, som tager afsæt i fællesskabet, hvori den sociale træning foregår. Forløbet på Unge-linien er opdelt i 3 perioder Afklaringsforløb 12 uger Værksteds/linieforløb en træningsplatform 3 måneder Praktik/uddannelsesforløb 6 måneder Fritid og motion & bevægelse er gennemgående i hele forløbet. Samarbejde og udvikling af projektet Forløbet foregår i tæt samarbejde med Jobcentret, socialområdet, socialpsykiatrien og UU-centret. Mentor Den unge får fra start tilknyttet en mentor, som følger den unge tæt. Der afholdes løbende evaluerings- og udviklingssamtaler. I slutningen af første forløb afholdes et statusmøde med den unge, dennes jobrådgiver og mentor med henblik på det videre forløb. Efterfølgende afholdes der statusmøder hver 3. måned eller oftere ved behov. Afklaringsforløbet Perioden består af forskellige undervisningsforløb og aktiviteter. Formålet er at opkvalificere og afklare den unges udviklingspotentialer på det personlige, social og faglige niveau. Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan som justeres løbende gennem hele forløbet. Der arbejdes bl.a. med Almen dannelse Kommunikation og samarbejde Konflikthåndtering Motivation Herudover arbejdes der med Netværk Personlige og sociale kompetencer 11

82 Omstillingsevne Historik Tidligere arbejdsmarkedserfaringer Økonomi og privat budget Værkstedsfag Der afklares/testes om behov for FVU og ordblindeundervisning Psykologisk udredning Behandlingsbehov Der iværksættes FVU og ordblindeundervisning ved behov Værksteder/linier Værkstederne/linierne er grundlaget for den sociale træningsplatform, som har fokus på jobtræning. Formålet er, at den unge får kendskab til egne kompetencer og begrænsninger i fht. uddannelse og arbejde. Værkstederne/linierne er Textilværksted Kunsthåndværk Køkken og kantine Restaurering af møbler m.m. IT & fotoværksted På alle værksteder er der relevant teori. Herudover arbejdes der bl.a. med Samarbejde Ansvarlighed Strukturering, procesbeskrivelser og tilrettelæggelse af arbejdsopgaver Praktik/uddannelsesforløb Her iværksættes som udgangspunkt et individuelt praktikforløb eller uddannelsesforløb. Der er dog mulighed for at starte forløbet både før eller efter. Udgangspunktet er den unges parathed. Praktikken/uddannelsesforløbet tager afsæt i den unges uddannelsesplan. I forløbet arbejdes der med personlig, social og faglig udvikling og afklaring. De unge mødes i netværk/klub, og der er tæt ugentlig opfølgning. Et netværk og en opfølgning 12

83 som er nødvendig for fastholdelse i uddannelse, arbejde eller anden aktivitet. - Udvikling af samarbejds- og relationskompetencer - Støttende og motiverende samtaler - Personlig og erhvervsmæssig vejledning - Opfølgning med og på iværksat aktivitet, uddannelse eller arbejdsplads Gennemgående er overskrifterne i hele forløbet Afdækning og opkvalificering af psykiske og sociale kompetencer i forhold til deltagelse i uddannelsesforløb eller på arbejdsmarkedet Synliggørelse af personlige og sociale barrierer i fht. uddannelse og arbejdsmarked Kendskab til og accept af egne barrierer og sårbarheder Redskaber til at håndtere og afhjælpe egne barrierer og sårbarheder Socialtræningsplatform + socialfærdighedtræning afprøvning af nye strategier o o Personligt - Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), kognitive strategier Psykisk Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), kognitive strategier Fysisk krop og bevægelse Kost og livsførelse kostens betydning, sund og billig madlavning Personlige målsætninger GAS Kendskab til uddannelsesmuligheder Erhvervsvejledning Jobspor Uddannelsesguide Besøg uddannelsesmessen Kendskab til arbejdsmarkedet, herunder kendskab til det lokale arbejdsmarked Praktikpladssøgning Udarbejdelse af CV Virksomhedsbesøg Få besøg af folk fra forskellige erhverv Kontakt til relevante praktiksteder Arbejdspladskultur Teambuilding Sociale roller 13

84 Organisation, spilleregler på arbejdspladsen, skrevne og uskrevne regler Ledelse Kendskab til lokalsamfundets ungetilbud Fritidstilbud Idræt Musik Andet Tilbud med særlige hensyn Kollegium Arbejdspraktik Social træningspraktik Erhvervstræning Selvopfattelsesprofil Arbejdsprofil Mentor Udvikling af økonomisk intelligens Færdigheder i fht. budgetlægning Afbetalings- og lånevilkår Planlægning af indkøb i fht. budget Statusbeskrivelse Ved afslutning på uddannelsesforløbet udfærdiges i samarbejde med den unge og praktiksted en statusbeskrivelse ud fra ressourceprofilen. Der arbejdes i Work-base. Tilbagemelding/Opfølgning - Den unge skal kontakte skolen ved manglende fremmøde, hvis ikke kontakter vi - Toldbodhus Skole er ansvarlig for, at den unge følger forløbet hensigtsmæssigt. Ved manglende kontakt med deltager eller bekymring om psykiske tilstand eller andet kontakter Toldbodhus Skole den enkeltes jobrådgiver - I slutningen af kursusperioden skrives en status og afholdes statusmøde på skolen med deltager, jobrådgiver og uddannelsesvejleder omkring den videre uddannelses-/handleplan - Herudover er der opfølgning efter behov. Det kan både være den unge, jobrådgiveren og Toldbodhus Skole der indkalder - Der udfyldes fremmødelister Tids- og handleplan: Visitation uge

85 Kursusperiode 7/ / Kursusperioden består af Afklaringsforløb 12 uger Værksteds/linieforløb en træningsplatform 3 måneder Praktik/uddannelsesforløb 6 måneder Forventede resultater: (Hvordan opgøres disse?) Forventet resultat og opgørelse på kort sigt Vi forventer, at de unges vanskeligheder, der fremstår som barrierer i fht. uddannelse eller arbejdsmarkedet, afhjælpes i fht.: Manglende selvindsigt, følelsesliv impulskontrol og behovstilfredsstillelse støtte i hverdagen socialt netværk koncentration Manglende evne til at forstå og agere i den sociale og følelsesmæssige kontekst forstå og agere i relationen og samarbejdet kunne tilfredsstille egne og andres behov Andre barrierer isolation afvigelser af det normalt forventede og accepterede store problemer med impulskontrol problemer med fastholdelse af kontakter skæv døgnrytme selvskadende adfærd inaktivitet/hyperaktivitet lavt selvværd og manglende selvtillid Da ovennævnte også vil fremstå som barriere i forhold til deltagelse på projektet, vil en succes i første omgang fremstå som fastholdelse på forløbet. Vi forventer at 75 % fuldfører forløbet. Vi forventer at den unge får en øget selvindsigt bliver bedre til impulskontrol og behovstilfredsstillelse bliver afklaret i fht. støtte i hverdagen får et øget socialt netværk får øget koncentration bliver bedre til forstå og agere i den sociale 15

86 og følelsesmæssige kontekst bliver bedre til at forstå og agere i relationen og samarbejdet øger evnen til at kunne tilfredsstille egne og andres behov bryder isolationen øger evnen til impulskontrol øger evnen til fastholdelse af kontakter skaber en almindelig døgnrytme får et øget selvværd og selvtillid at den unge bliver i stand til at kunne afstemme og overføre brugen af færdigheder i fht. den faktiske situation at den unge får nye handlemuligheder at udarbejdelsen af statusbeskrivelsen og den videre handleplan øger den unges mulighed for succes i valg af uddannelse at det længerevarende efterværn med mentor støtter og fremmer den unges chancer for job- eller uddannelsesfastholdelse Vi forventer - at forløbet tydeliggør, hvis der er et behov for udredning og/eller behandling for fjernelse af barrierer eks. psykologisk eller psykiatrisk - at den unge får en uddannelses-/handleplan Resultatet vil fremgå af statusbeskrivelsen. Forventet resultat og opgørelse på lang sigt - Vi forventer med udgangspunkt i begrebet fastholdelsesparathed (tidligere beskrevet), at den unges forudsætning for mødet med fremtiden er styrket, hvilket efterfølgende fremmer fastholdelse i uddannelse eller arbejde - Vi forventer, at den unge har fået redskaber til overvindelse af barrierer, der kan være en trussel for tilknytning til arbejdsmarkedet. Og at den unge gennem støtte kan vedligeholde og udvikle den igangværende proces, som øger chancerne for en senere fastholdelse - Vi forventer, at øge de unges chancer for selvforsørgelse og herved mindske antallet af unge på offentlig forsørgelse 16

87 Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Budget Periode 2011 Art Udgift Lønudgifter: undervisning, mentor, samarbejde, supervision, planlægning, evaluering m.m Lokaler, adm Transport Materialer, transport I alt Periode 2012 Art Udgift Lønudgifter: undervisning, mentor, samarbejde, supervision, planlægning, evaluering m.m. Lokaler, adm Transport Materialer I alt Lønudgifter udspecificeret Forsamtale Undervisning Mentor/2. t./kursistuge Plan./eval./udvikl Supervision Løn supervisor Samarbejde Sparring, statusmøder I alt Vedr. finansiering I fht. projektets målgruppe kan jeg se at mange instanser er involveret: undervisnings-, social-, 17

88 psykiatrisektoren og jobcentret. Hvilket kan rumme muligheder for en fælles finansiering. Jeg har kontaktet folkeoplysningsudvalget omkring mulig finansiering af den del af projektet der udgør undervisning. Jeg afventer en tilbagemelding. Jeg kan se en evt. mulighed for finansiering af udgiften til mentorer via den ordinære lovgivning. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen 18

89 Bilag: Projektansøgning " Undersøgelse om behov for Taskforce" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

90 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Undersøgelse om behov for etablering Taskforce for borgere med diagnoser eller særlige behov. Projektperiode : 26 oktober december 2011 Målgruppe : Projektansvarlig organisation Arbejdsgivere/mentornetværk og jobcenter Navn:CSV Sydfyn Adresse: Jernbanegade 10, 5700 Svendborg Telefon: csvsydostfyn@svendborg.dk Projektgruppen består af: Psykolog Jens Wilbrandt Speciallærer Luuise Steinerud Speciallærer Signe Bang Job og erhvervskonsulent Bent Damgaard Kontaktperson Navn: Bent Damgaard Adresse: Jernbanegade 10, 5700 Svendborg Telefon bent.damgaard.nielsen@svendborg.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Vi har gennem årene oplevet at en gruppe af borgere med diverse diagnoser (autister, asperger, borderline, ADHD o.s.v.)har det rigtig svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Problemet kan ligge hos borgeren selv, på jobcenteret, som risikerer at fejlplacere borgeren i forhold til den beskrevne diagnose og sidst men ikke mindst på arbejdspladsen, som ikke er klædt på til at tackle den pågældende borger. Mål med projektet : At undersøge behovet for en Taskforce som ville kunne støtte borger, jobcenter og virksomhed til at få flere i arbejde og fastholde disse.

91 Hvilket problem skal løses? Få en dialog med arbejdsgivere/mentornetværk og jobcenter for at afdække behovet for støtte til at få skabt det rigtige match og de rigtige forhold på arbejdspladsen for diagnosticerede borgere. Forventet effekt? En tilkendegivelse fra arbejdsgivere/mentorer og jobcenter med henblik på at få flere sårbare borgere med forskellige diagnoser i job og fastholde dem. At få klarlagt mentors rolle i forbindelse med praktikker og ansættelser. Deltagerantal : Repræsentativt udvalg af arbejdsgivere / mentornetværk og Jobcenter Indhold i projektet : Vi vil i projektet undersøge og beskrive behovet for støtte til de beskrevne grupper. Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Vi vil forklare arbejdsgivere / mentornetværk og Jobcenter hvad det er vi kan byde ind med : Læringsstile/mange intelligenser Omgang med diagnoser. Planlægning af en hverdag. Fritid og arbejdsliv. Jobmatch. Orientering af virksomheder. Mentornetværket. Kompenserende redskaber Tids- og handleplan: Forventede resultater : (Hvordan opgøres disse?) I oktober november december vil vi iværksætte en undersøgelse blandt virksomheder/mentornetværk og jobcenter for at afdække behovet. (Hvis dette viser sig at have et omfang af en vis størrelse vil vi søge om midler til at gennemføre et egentligt projekt i 2012) Klare tilkendegivelser fra de involverede parter om behovet for den beskrevne Taskforce.

92 Økonomi Samlet ansøgt beløb : Udspecificeret budget for projektet : - Opdeles i budgetposter Forundersøgelser og beskrivelse gennemføres i 2011 Estimat kr. - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

93 Bilag: Projektansøgning "Gang i rotationen" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

94 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Gang i rotationen Projektperiode: Målgruppe: Projektansvarlig organisation Kontaktperson Mindre og mellemstore virksomheder i Svendborg og Langeland Kommune Navn: Erhvervsintegration Nord Adresse: Rødeledsvej 72, 5700 Svendborg Telefon: ld@erhvervsintegration-nord.dk Navn: Lone Dreyer Adresse: Rødeledsvej 72, 5700 Svendborg Telefon: ld@erhvervsintegration-nord.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet: Mange virksomheder kender ikke til mulighederne for udvikling af medarbejderne via jobrotationsmidler og derfor har kommunerne mange ressourcer i puljen til jobrotation. Mange virksomheder har været nødt til at reducere medarbejderstaben på grund af finanskrisen, så hverdagen i mange virksomheder handler om at få den daglige drift og produktion til at hænge sammen. Det betyder at mange virksomheder ikke har ressourcer til at tænke i videreudvikling af medarbejdernes kompetencer, selvom det på sigt er nødvendigt at øge den enkelte virksomheds kompetenceniveau og konkurrenceevne. Antallet af ledige på Sydfyn er steget væsentligt igennem de senere år, og det giver store udfordringer samfundsmæssigt, økonomisk og for den enkelte ledige og deres familier. Svendborg og Langeland Kommune består primært af små og mellemstore virksomheder, som ikke har en pesonale- eller HR-afdeling til

95 at varetage opgaven med medarbejdernes faglige kompetenceudvikling. Mål med projektet: Hvilket problem skal løses? At virksomhederne får nytte af jobrotationsmidlerne og de ledige kommer i job til gavn for arbejdsmarkedet på Sydfyn. - Øge virksomhedernes kendskab til mulighederne for jobrotation - Etablering af virksomhedsnetværk for deling af viden og udvikling af målrettede kurser til virksomhederne - Hjælpe de mange små og mellemstore virksomheder med at undersøge de forskellige uddannelsestilbud eller få udviklet målrettede kurser i samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner - Antallet af medarbejdere er optimeret så meget i virksomhederne, at medarbejderne er svære at undvære i forbindelse med deltagelse i kurser eller uddannelse - At antallet af ledige på Sydfyn er stigende og jo længere de går ledige, jo mere forældede bliver deres kompetencer Forventet effekt? At kommunernes midler til jobrotation bruges til at forbedre de sydfynske virksomheders kompetenceniveau, konkurrenceevne og samarbejde på tværs af brancher, virksomheder og kommuner. At ledige øger deres kompetencer og værdi på arbejdsmarkedet, får tilknytning og netværk i nye virksomheder og holder deres kompetencer ved lige. Deltagerantal: 50 virksomheder ledige

96 Indhold i projektet: Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. - Projektet sikrer etablering af virksomhedsnetværk med 5 10 virksomheder i hvert netværk - Projektet hjælper virksomhederne med afklaring af udviklingsbehov i fællesskab eller for den enkelte virksomhed - Projektet har kontakt til uddannelsesinstitutionerne for udvikling og etablering af målrettede kurser tilpasset den enkelte virksomhed og medarbejders behov - Projektet og Jobcentret visiterer i fællesskab ledige personer med relevant erhvervserfaring til virksomhederne - Projektet hjælper virksomhederne med det praktiske og administrative i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i kurser/uddannelse - Projektet arbejder målrettet mod, at virksomhedsnetværkene kan fortsætte efter afslutning af projektet til gavn for udviklingen på Sydfyn og fortsat brug af jobrotationsmidlerne - Efter aftale med Jobcentret involveres jobkonsulenterne i de etablerede virksomhedsnetværk, så netværkene og et tættere samarbejde og dialog imellem kommuner og virksomheder sikres efter projektafslutning Tids- og handleplan: December 2011: - Praktisk forberedelse af projekt - Virksomhedskontakt og etablering af de første virksomhedsnetværk - Kontakt til uddannelsesinstitutioner - Ledige visiteres til virksomhederne og oplæring iværksættes Januar november 2012: - Nedværksmøder afholdes efter behov men minimum hvert kvartal

97 - Ledige visiteres til virksomhederne for oplæring - Flere virksomhedsnetværk etableres - Afvikling af kurser December Evaluering og overlevering til Jobcentret Forventede resultater: (Hvordan opgøres disse?) Der udarbejdes en resultatopgørelse indeholdende navn på netværk og de deltagende virksomheder og status på iværksatte kurser, antal ledige der er ansat i jobrotation m.v. Økonomi Samlet ansøgt beløb: Kr Udspecificeret budget for projektet: - Opdeles i budgetposter - Såfremt projektet strækker sig over flere finansår, bedes budgettet endvidere udspecificeres på år. At kendskabet og brugen af jobrotation er blevet alment kendt og benyttet af sydfynske virksomheder til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne, medarbejdernes faglige niveau og de ledige, som tilknyttes virksomhederne. Der udarbejdes en afsluttende rapport vedr. anvendte metoder og resultater til brug for Svendborg Jobcenters indsats og videre arbejde med jobrotation og virksomhedsnetværk. Kr Løn, administration og rapport Kr Husleje, forbrug og rengøring Kr Kontorhold, telefon, kørselsgg. Kr Mødeafvikling, forplejning Kr i alt Budget 2011: Kr Budget 2012: Kr Øvrige betingelser Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Med dokumentation menes opgørelser over indkøb af materiale, annoncering, undervisning mm. eller timeopgørelser over brugte personaletimer. Fakturaen skal være opdelt på de i ansøgningen opstillede budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, hvilket kan ske i de løbende evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede ramme overholdes. Hvis projektet strækker sig over flere finansår, afregnes hvert finansår for sig, hvorfor

98 faktura for det første finansår skal være sekretariatet i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets afslutning. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Senest 1 mdr. efter projektets afslutning fremsendes samlet regnskab og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles i de budgetposter der er opstillet i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, en beskrivelse af projektets gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Ansøgning fremsendes pr. til: jobcenter@svendborg.dk att.: Anja Jørgensen/Jacob Bojesen Larsen

99 Bilag: Projektansøgning "Udvikling af jobrotationsmodel" Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

100 Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Okt.2011 Maj 2013 Målgruppe : Projektansvarlig organisation Udvikling af jobrotationsmodel for Svendborg og Langeland kommuner Primært ufaglærte sosu-hjælpere i Svendborg og Langeland kommuner; sekundært efteruddannelse af f.eks. faglærte inden for ældreplejen. Navn: AOF Center Fyn Adresse:Vestergade 23 Telefon: kontor@aofcenterfyn.dk Kontaktperson Navn: Jørgen Andersen Adresse: Vestergade 23 Telefon jandersen@aof-danmark.dk Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet : Kort om jobrotation: Fra maj 2010 blev ordningen med jobrotation permanentgjort som en del af loven om en aktiv beskæftigelsesindsats. ( 97-98) Jobrotation er en ordning, hvor virksomheden sender en eller flere ansatte på efteruddannelse og erstatter de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden. Jobrotation anvender typisk to finansieringsmodeller: 1. Virksomheden sender ansatte på efteruddannelse og modtager jobrotationsydelse svarende til 160 % af højeste dagpengeindsats. Virksomheden betaler løn til de ansatte og betaler kursusudgiften. Virksomheden ansætter en ledig som vikar. 2. Virksomheden sender ansatte på efteruddannelse og modtager VEU-godtgørelse, SVU eller voksenlærlingetilskud. Virksomheden betaler løn til de ansatte og betaler kursusudgiften. Virksomheden ansætter en 1

101 ledig som vikar med løntilskud (eventuelt efterfulgt af ordinær ansættelse). Jobrotation er en beskæftigelsespolitisk ordning, der giver gevinster for alle involverede interessenter: Virksomhederne: får opkvalificeret medarbejderne uden stor nedgang i produktionen, reducerer deres omkostninger for uddannelse og styrker deres rekrutteringsgrundlag. De ansatte: får efteruddannelse på fuld løn, øger deres mulighed for at fastholde deres job og opnår ofte øget arbejdsglæde og selvtillid. De ledige vikarer: får nye kompetencer, øger deres markedsværdi, får ofte ordinært job i forlængelse af jobrotationsprojektet, får udvidet deres netværk og dermed styrket deres jobsøgning. Kommunen/jobcentret: understøtter et generelt kompetenceløft af arbejdsstyrken, får flere i job, åbner døre til et andet samarbejde med virksomhederne og styrker netværket til uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer. I dette forslag tages udgangspunkt i den første finansieringsmodel. Det er vurderingen, at denne finansieringsmodel vil være den mest attraktive for alle parter.(se vedlagte økonomiberegning, der med 10 medarbejdere på uddannelse udviser en direkte kommunal besparelse på 1.3 mio kr). Den er administrativt lettere at håndtere for virksomheder og de ansatte, og de ledige, der fungerer som erstatningsarbejdskraft, forbruger ikke af deres ledighedsperiode, som det sker ved ansættelse med løntilskud. (Perioden som vikar i jobrotation tæller ikke som arbejde, men tæller som død periode i forhold til ledighed. Det forøger de lediges chancer for, efter endt vikariat, at opnå beskæftigelse på ordinære vilkår). Mål med projektet : Hvilket problem skal løses? Forventet effekt? Formål: At udvikle jobrotationsordningen som en del af en rekrutterings, fastholdelses- og kompetenceudviklingsmodel for ansættelse i Svendborg og Langeland Kommuner i såvel offentlige som private virksomheder. 2

102 Der lægges vægt på, at modellen skal være smidig og fleksibel, så den uden store ressource- og administrative omkostninger kan overføres i princippet til alle arbejdspladser i kommunerne. For at udvikle og afprøve modellen gennemføres et forsøgsprojekt i ældreplejen i de to kommuner. Ældreplejen i Langelands kommune har sagt ja til at deltage i det omfang, der svarer til de elever, der ansættes på voksenløn. Repræsentanter fra ældreplejen i Svendborg har på et møde den 13. okt været positiv, men kan først tage endelig stilling på et møde den 25. okt. Svaret herfra vil tilgå LBR til mødet den 26. okt. Delmål: 1. At primært ufaglærte social- og sundhedshjælpere i Svendborg og Langeland Kommuner gennem jobrotationsordninger får tilbud om SOSU-hjælper uddannelsen på SOSU-skolen. 2. et antal faglærte sosu-hjælpere får mulighed for at blive opkvalificeret 3. et antal forsikrede og ikke-forsikrede ledige i matchgruppe 1 gennemgår forløb, der opkvalificerer dem til at kunne varetage en række funktioner i ældreplejen. De opkvalificerede ledige udgør et vikarkorps, som kan erstatte ufaglærte ansatte i kommunens ældreområde, når de tager imod tilbud om uddannelse som social- og sundhedshjælpere. Deltagerantal : Hvem kan deltage: Ansatte, der ikke har en erhvervsuddannelse, eller ansatte med en forældet erhvervsuddannelse. Ansatte med en erhvervsuddannelse (kræver ansøgning i central pulje). Ledige dagpengemodtagere, kontanthjælps-, starthjælpsog introduktionsydelses modtagere med minimum 3 måneders sammenlagt/sammenhængende ledighed. Min. 25 ansatte forventes at deltage i uddannelse under denne ordning. De afløses af et tilsvarende antal ledige vikarer, der erstatter de ansatte time for time. 3

103 Indhold i projektet : Beskriv de centrale aktiviteter i projektet. Beskrivelse af arbejdet i de forskellige faser Fase 1: Beskrivelse af forløb og metode, herunder afklaring af interessenter og projektledelse Interessenter er: Ældreplejen i Svendborg og Langeland Kommune, FOA og evt. andre fagforeninger /LO-Sydfyn, A-kasser, Jobcenter, Repræsentanter for institutionerne, SOSUskolen, AOF Center Fyn Fase 2: Etablering af projekt- og styregruppe Udarbejdelse af ansøgning til LBR Aftaler med relevante institutioner om ansatte, der ønsker uddannelse, ansattes vilkår og vilkår for ledige vikarer Fase 3: Med henblik på at opkvalificere vikarerne, skal der i et samarbejde mellem projektledelse, repræsentanter for institutionerne samt SOSU-skolen skabes et overblik over de kompetencer vikarerne skal have, inden opstart som vikarer for de ansatte. Udvikling af introduktionsforløb samt aftaler om tidspunkt og omfang af kurserne Fase 4: Rekruttering af vikarer i et samarbejde mellem FOA og jobcenter. Der skal sikres, at der er en vis procentdel af vikarerne, der kommer fra kontanthjælp. Opstart på introduktionsforløbene, herunder påbegyndelse af netværksdannelse Fase 5: Oprettelse af et netværk for vikarerne med det formål at mødes jævnligt for at drøfte faglige og personlige problemstillinger. I Aalborg blev netværket styret af tillidsrepræsentanter for områderne. Bestilling af vikarer ville i så fald kunne ske gennem et samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne og jobcenterets jobkonsulenter. Fase 6 Ansatte er på uddannelse og afløses af vikarer i en periode på max. 12 måneder. Der søges om midler til: - at udvikle jobrotationsordning i de to kommuner. - at udbrede ordningen gennem en sideløbende kampagne 4

104 Økonomi Udvikling og projektledelse: Samlet ansøgt beløb : Midler til projektledelse og til udvikling af administrative Udspecificeret budget for projektet : 2011 / logistiske arbejdsgange i relation til jobrotation, herunder en brochure til brug ved informationsmøder på - Opdeles i budgetposter 2012 de involverede arbejdspladser og til orientering af de ledige, der skal være vikarer Såfremt projektet strækker sig over For opdeling i budgetposter henvises til vedhæftede flere finansår, bedes budgettet Jobcenter detaljerede oplysningskampagne: budgetopstilling. endvidere udspecificeres på år. Med henblik på sideløbende udbredelse af jobrotationsordningen søges der også midler til at jobcenteret gennemfører en oplysningskampagne, der retter sig mod offentlige og private virksomheder i Øvrige betingelser lokalområderne Svendborg og Langeland. Beløbet bevilges som et rammebeløb og udbetales efter indsendelse af dokumenteret faktura for faktisk afholdte udgifter. Kampagnen Med dokumentation kan gennemføres menes med opgørelser professionel over indkøb hjælp fra af materiale, annoncering, undervisning et kommunikations- mm. eller timeopgørelser og rådgivnings over brugte bureau. personaletimer. Elementer i Fakturaen skal være opdelt på de en i ansøgningen sådan kampagne opstillede kan være: budgetposter. Hvis der sker en væsentlig forskydning (10 pct) af udgifternes fordeling på de enkelte budgetposter, skal LBR underrettes skriftligt, mødebooking hvilket kan og ske information i de løbende til virksomheder, evalueringer jf. nedenstående. Det forventes, at den samlede der har ramme interesse overholdes. i jobrotation. Interessen afdækkes Hvis projektet strækker sig over flere finansår, af bureau afregnes ud fra hvert et call-script, finansår for som sig, godkendes hvorfor af faktura for det første finansår skal være sekretariatet Jobcenter. i hænde senest 5. januar. Seneste frist for øvrig afregning er 1 mdr. efter projektets virksomhedsrettet afslutning. jobrotationsfolder i A 5 format anvendelse af website om jobrotation ex. Ved væsentlige ændringer af projektformål, målgruppe eller indhold skal der sendes en hvor jobcenteret kan få skriftlig begrundet ansøgning til LBR, der skal godkende disse inden de iværksættes. underliggende sider til at promovere lokale tiltag Hvis der sker ændringer i projektets tidsplan skal LBR straks underrettes. Ved ændringer og aktiviteter" der medfører forskydninger i budgettet for de enkelte finansår skal disse godkendes af LBR. Tids- og handleplan: Fase Sept. Okt Afklaring og planlægning Der skal afgives status for projektet løbende. Status skal afgives på en særlig skabelon. Fase 3 Nov Afklaring af vikarkomp Datoerne for status er : 1. marts, 1. maj, 1. august, 1. oktober, 1. december. Fase 4 Nov. Dec Rekruttering Senest 1 mdr. efter projektets afslutning Fase 5 fremsendes Jan.-feb. samlet 2012 regnskab Introduktionsforløb og samlet evaluering af projektet. Regnskabet skal opstilles Fase i 6 de budgetposter Marts der 2012 er opstillet Uddannelsesstart i ansøgningen. Evalueringen indeholder som minimum en deltagerliste, Maj en 2013 beskrivelse Uddannelsesforløb af projektets afsluttet gennemførelse, projektets resultater og evt. videre forankring. Forventede resultater : 25 ufaglærte medarbejdere uddannes og et antal ledige (Hvordan opgøres disse?) opkvalificeres og bliver ansat i vikarstillinger. Antallet af Ansøgning fremsendes pr. til : jobcenter@svendborg.dk ledige, der bliver vikarer att.: afhænger Anja Jørgensen/Jacob af de ansattes Bojesen Larsen uddannelsesbehov (vikariering time for time). I udviklingsperioden arbejdes der med en implementeringsplan, således at jobrotation efterfølgende kan fortsætte som en permanent ordning til opkvalificering af arbejdskraften i de to kommuner. Nye rotationsforløb forventes startet i perioden. Det vurderes at økonomien i jobrotation senest efter udviklingsperioden vil kunne hvile i sig selv. 5

105 Bilag: Timeforbrug rotationsprojekt med rammer.xls Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

106 Timebudget jobrotationsprojekt 2011 Hvem? antal timer - anslået Fase 1 - JC AOF Indhente informationer og beskrivelse af forløb og metode JC / AOF Udarbejde brochure AOF 30 Pris brochure stk 2500 Afklare interessenter, opgavefordeling, projektledelse JC / AOF Kontakte virksomheder / institutioner for positiv interesse Kontakte uddannelsessteder AOF 6 Vedr ansatte, der skal uddannes Vedr vikarer, der skal være jobrotationsmedarbejdere 6 6 Foa Samordne arbejdet ml JC-Svb og AOF Styregruppe-møde JC / AOF Fase 2 - Etablering af projekt- og styregruppe JC / AOF 3 3 Udarbejde LBR-ansøgning og økonomisk estimat for rotationsprojekt JC / AOF 5 10 Kontakte Foas TR-korps, aftale nødvendig information AOF 5 Tids- og handlingsplaner udarbejdes AOF Kontakte virksomheder / institutioner for AOF 40 info-møder, incitamenter for uddannelse (jobfastholdelse, løn, opgaver???) klar og tydelig kommunikation Antal kursister - interessetilkendegivelser Vikarer, - kompetencer/uddannelse? Arbejdspladserne: - uddannelsessamtaler og aftaler, afklare behov for studieforberedelse AOF 20 Kontakte uddannelsessteder for AOF 2 IKV uddannelsens længde, udd-aftaler Samordne arbejdet ml JC-Svb og AOF Styregruppe-møde Fase 3 - JC / Foa indkaldelse af potentielle vikarer, samtaler JC / AOF 30 motivationsfaktorer (?), hvad kan vi stille i udsigt? Udvikling af introduktionsforløb, tidspunkt og omfang AOF 20 Samordne arbejdet ml JC-Svb og AOF JC / AOF Styregruppe-møde Fase 4 - Rekruttering af vikarer i samarbejde mellem FOA og JC JC / AOF 5 Hvor mange ledige har fået kursus? - JC-sekretariat Sikres et antal kontanthjælpsmodtagere Introduktionsforløb for vikarer startes, herunder netværksdannelse AOF 10 JC betaler intro-forløb Samordne arbejdet ml JC-Svb og AOF Styregruppe-møde

107 Antal timer 2011 a kr 350, JC kampagne Oplysningskampagne for arbejdspladser i Svendborg og Langeland kommuner - ekst leverandør Mødebooking Folder i A5 format Anvendelse af - oprettelse Anvendelse af - ajourføring Beløb, der ansøges for Fase 5 - Uddannelse / praktik for rotationsvikarer AOF 20 Arbejdspladsens godk / afslag på vikar er de første 3 måneder i ansættelsen prøvetid? Vedligehold af netværk for vikarerne med det formål at drøfte faglige og personlige problemstillinger.aof 40 Mentorer i ældreområdet? Samordne arbejdet ml JC-Svb og AOF Styregruppe-møde Fase 6 - Uddannelsesforløb for ansatte max 14 måneder Lektiecafé / kontortid til støtte for den uddannelsessøgende AOF / TR 40 Tilbage efter udd: forventninger til job efter udd: - klare og konkrete (afklaret tidligt i forløbet del af motivation) Vikararbejde max 12 måneder, koordinering AOF 40 - derefter fortsættelse af ansættelse / afslutning, anerkendelse / uddannelse? Under hele forløbet: Slutevaluering på projekt JC / AOF Opretholde kontakt til: Arbejdsplads, Ledelse, TR og vikar AOF 50 Transport anslået 750 km a 3, Uddannelsessted, Undervisningen, medarbejderne på uddannelse AOF 50 Samordne arbejdet ml JC-Svb og AOF, evaluere løbende til LBR, afregne JC / AOF Afholde styregruppemøder JC / AOF Antal timer 2012 a kr 350, Beløb der søges for Total for hele projektet Nye jobrotationsprojekter igangsættes, - også under forløbet

108

109

110 Bilag: Beregning for 10 Sosu2.xls Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

111 Økonomiberegning ved jobrotationsydelse for 10 medarbejdere Medarbejderne på uddannelse får deres normale løn under uddannelsen - det nye er nedenstående indtægter og udgifter. Jobrotation i forb med 10 personer på SOSU-udd i 56 uger Indtægt Udgift uger timer sats Jobrotationsydelse (10 personer i 56 uger a 37 timer x 165,56 ) , AER - ved opfyldelse af voksenelevkrav - løntilskud i praktik Jobrotationsydelser i ferier Indtægt ved jobrotation Rotationsmedarbejdere 10 personer i 56 uger Ekstra lønudgift (kr 125/time) Ekstra ferieudgift (12,5%) 12, Sociale omkostninger (ansl 6 %) Ekstra udgifter rotationsmedarbejdere Samlet Nettoresultat for 10 medarbejdere i jobrotation Yderligere mulige kommunale besparelser/indtægter: Sparet elevløn (10 elever i 14 mdr a ca 9800,-) Sparet udgift til dagpenge /kontanthjælp - rotationsmedarb Øget skatteindtægt

112

113 Bilag: Ankestatistik 3. kvartal 2011 Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

114 Opgørelse over klageafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet kvartal Sygedagpenge Lov om en Aktiv beskæftigelsespolitik Lov om en aktiv socialpolitik** Pensionsloven* 2011 Sager i alt Afviste Hjemviste Ændring Ophævelse Stadfæstelse 1. kvartal kvartal kvartal kvartal I alt kvartal kvartal kvartal kvartal I alt kvartal kvartal kvartal kvartal I alt kvartal kvartal kvartal kvartal I alt *Afgørelser efter pensionsloven vedr. typisk Pensionsudvalget, som er placeret i Direktørområde Social og Sundhed eller i hhv. Langeland eller Ærø Kommune, men er medtaget her, da Jobcenter Svendborg ofte har været den indstillende part i forhold til pensionssagen. Jobcentret kender. ** Afgørelser efter Lov om en aktiv Socialpolitik vedrører ydelsen og træffes i ydelseskontorerne. Opsummering Jobcenter Svendborg, der dækker over Svendborg, Langeland og Ærø kommune har i 3. kvartal 2011 modtaget 30 afgørelser fra beskæftigelsesankenævnet. Af de 30 afgørelser er kommunens afgørelse stadfæstet i 25 tilfælde, svarende til 83 procent, 1 afgørelse er afvist som følge af overskreden klagefrist og i 4 tilfælde, svarende til cirka 1 procent har Beskæftigelsesankenævnet ændret kommunens afgørelse Lovområder Antallet af sager fordeler sig på 4 lovområder; sygedagpengeloven, Lov om Aktiv beskæftigelsespolitik(lab). Lov om aktiv socialpolitik og Pensionsloven. Afgørelsestyper Afviste sager er typisk sager, hvor klageren ikke har klaget indenfor klagefristen. I de tilfælde afviser Beskæftigelsesankenævnet at tage sagen op til behandling. Hjemviste sager anvendes typisk i tilfælde, hvor sagsbehandlingen har været mangelfuld på grund af manglende overholdelse af formelle sagsbehandlingsregler. Det kan f.eks. være, at afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet eller at det ikke fremgår at borgeren er partshørt. En hjemvisning betyder ikke at borgeren får en anden afgørelse, men at kommunen skal vurdere sagen på ny. 1 Acadre 11/637

115 Opgørelse over klageafgørelser fra Beskæftigelsesankenævnet kvartal Hjemvisningsprocenten siger meget om Jobcentrets overholdelse af de formelle sagsbehandlingsregler. Ændring/Ophævelse Ændringer/omhævelser kan overordnet set skyldes to forhold. For det første kan de skyldes at Jobcentret gennem sine afgørelser søger at få afklaret retstilstanden på områder med fortolkningstvivl eller at sagen befinder sig i lovgivningens gråzone. For det andet kan de skyldes at afgørelserne indholdsmæssigt er forkerte. Stadfæstelse Stadfæstelse anvendes i tilfælde, hvor Beskæftigelsesankenævnet er enige i, eller ikke finder tilstrækkelig grundlag til at gribe ind overfor kommunens afgørelse. 2 Acadre 11/637

116 Bilag: Opfølgning til lokale politikere_ærø 3. kvt pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

117 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 2011

118 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Ærø Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Ærø Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de 4 ministermål og sætte fokus på 2 særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen på Ærø. Denne gang de unge og omsætningen på arbejdsmarkedet. I notatet sammenlignes Ærø med en klynge af kommuner, nemlig Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som Ærø. Kort om beskæftigelsen på Ærø Beskæftigelsen på Ærø har været faldende gennem en længere periode. En af årsagerne til dette er, at arbejdsstyrken har været faldende pga. ændringer i befolkningssammensætningen. Det forventes også, at arbejdsstyrken fremover vil fortsætte med at falde, også selv om erhvervsfrekvensen fastholdes på samme niveau som i dag, jf. fig. 1. Ændringerne i arbejdsstyrken rammer forskelligt i brancherne på Ærø. Det forventes, at den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet slår hårdest igennem inden for den offentlige sektor, hvor en stor andel af de beskæftigede er over 55 år (34-41 %), og hvor der fremadrettet kan opstå vanskeligheder med at erstatte arbejdskraften. Inden for den private sektor er der en høj andel af ældre beskæftiget inden for blandt andet landbrug og dele af serviceerhvervene, jf. fig. 2. Figur 1: Den faktiske og demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken på Ærø, Personer Personer Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Figur 2: Andelen af arbejdspladser, hvor de ansatte er over 55 år på Ærø, fordelt på brancher i 2009 Procent Procent Undervisning Social Hotel og restaur. Rengøring mv Transport Finans Off. adm It og medier Sundhed Kultur og fritid Ejendomshandel Vandfors. Videnservice Andre serviceyd år år 65+ år Landbrug mv. Øvrige I alt Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger 2

119 Tre hovedtendenser 1. Længerevarende ledighed På Ærø havde 19 personer en anciennitet på over 2 år i juni En tidlig og aktiv indsats med brug af virksomhedsrettede tilbud koordineret med A-kasserne kan medvirke til at afkorte varigheden af ledighedsforløbene. 2. Faldende ledighed skyldes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ærø har haft et markant fald i ledigheden gennem 2010 og Men der er tegn på, at den faldende ledighed primært skyldes aldersbetinget tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og ikke, at flere har fundet beskæftigelse. Hvor antallet af personer over 65 år er steget med 3,1 % er antallet af personer fra 18 til 64 år faldet med 1,8 %. Samtidig kommer der ikke så mange ind på arbejdsmarkedet, som forlader arbejdsmarkedet. Antallet af personer under 18 år er faldet med 3,5 %. 3. Tilgangen til permanente ydelser er faldet Antallet af personer på permanente ydelser er faldet. Det sker dels pga. af den aldersbetingede afgang, men også fordi tilgangen er faldet. Fra juli 2010 til juli 2011 er antallet af fuldtidspersoner faldet med 16 fuldtidspersoner, eller 3,6 %. I samme periode er tilgangen til permanente ydelser faldet fra 35 personer til 10 personer. Den største fødekilde til permanente ydelser er ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og langvarige sygedagpengeforløb. De ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 15,6 % mens de langvarige sygedagpengeforløb er steget med 3 %, svarende til 1 person. 3

120 Dagpengemodtagere med over 2 års anciennitet Fig. 3: Andel af dagpengemodtagere med mere end 2 års anciennitet, Ærø, Klyngen og Syddanmark, juni ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Billund Halsnæs Tønder Kerteminde Kilde: DREAM og egne beregninger 22,1 Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Morsø Middelfart Assens Nordfyns Brønderslev Jammerbugt Ærø Syddanmark Fra 1. juli 2012 har alle dagpengemodtagere maksimalt en dagpengeperiode på 2 år. De seneste tal fra juni viser, at 19 dagpengemodtagere har mere end 2 års anciennitet. Det svarer jf. fig. 3 til 22,1 % af alle dagpengemodtagere. Blandt de personer, hvor dagpengeperioden udløber, vil der være nogle, som er berettigede til seniorjob. Det forudsætter bl.a., at de inden for de kommende 5 år har ret til efterløn. I juni var der 8 personer med mere end 2 års anciennitet, som var over 55 år, og derfor potentielt kan få et seniorjob. Hvad afkortningen af dagpengeperioden vil betyde er meget usikkert, men der bliver færre langtidsledige. Arbejdsmarkedskommissionen 1 vurderer, at ca. 70 % af de, der forlader dagpengesystemet ved dagpengeperiodens udløb kommer i beskæftigelse/bliver selvforsørgende, ca. 10 % kommer i uddannelse og ca. 20 % overgår til anden offentlig forsørgelse (primært kontanthjælp). Hvordan de konkrete tal i Ærø kommer til at være, afhænger endvidere af den lediges jobsøgningsadfærd, beskæftigelsesindsatsen og mulighederne på arbejdsmarkedet. Dette skærper dog yderligere behovet for en målrettet indsats, der påvirker den lediges adfærd og er målrettet mulighederne på arbejdsmarkedet. Fig. 4. Største andele af dagpengemodtagere med mere end 2 års anciennitet fordelt på udvalgte A- kasser, Ærø, juni ,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 CA, A-kasse Faglig Fælles (3F) A-kasse A-kasser Kilde: DREAM og egne beregninger Frie Funktionærers A-kasse Metalarbejdernes A-Kasse Min A-kasse Gennemsnit af alle a-kasser 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Fig. 4 viser de a-kasser med størst andel af dagpengemodtagere. Andre a-kasser har også en høj andel, men det bygger på et lavt antal personer. Et tæt samarbejde med de a-kasser, hvor medlemmerne er særligt udsatte, kan være med til at sikre, at kontakten bliver både tidlig og koordineret. En tidlig og målrettet kontakt kan være med til at styrke indsatsen for målgruppen og medvirke til at hjælpe den ledige over i varig beskæftigelse. Meget virksomhedsvendt aktivering og tidlig/hyppig kontakt til de ledige er typer af indsatser, der medvirker til at begrænse varigheden af dagpengeforløbene. Fokusområder for Ærø: Understøtte og prioritere en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Understøtte en fortsat udbygning af brugen af virksomhedsrettet aktivering. Målrettet opkvalificering med henblik på konkrete jobmuligheder. 1 Arbejdsmarkedskommissionen (2009): Velfærd kræver arbejde. 4

121 Ledighedsudviklingen på Ærø Fig. 5. Udviklingen i ledighedsprocenten på Ærø, sammenlignet med Fyn, Svendborg og Langeland. Ledighedsprocent jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 Fyn Kilde: Danmarks Statistik maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 Langeland Svendborg Ærø Ærø, som kan forklare ovenstående udvikling. Ærø har gennem 2010 og 2011 oplevet, at ledigheden næsten er halveret fra 5,9 % i januar 2010 til 3,3 % i juni 2011, jf. fig. 5. Selv om sæsonkorrigeringen udligner en del af forskellen, ændrer det ikke ved det faktum, at Ærø har haft et markant fald i ledighedsprocenten på et tidspunkt hvor Langeland, Svendborg og det øvrige Fynsområde har haft en stigning eller uændret udvikling i samme periode. På landsplan har der været et mindre fald i ledigheden i samme periode. Ovenstående udvikling viser, at Ærø ikke har været påvirket af virksomhedslukningerne på Fyn og Langeland, dvs. Lindø og Vestas. Men samtidig er det også interessant at se på, hvilke bevægelser på arbejdsmarkedet, som også er at finde på Den mest nærliggende forklaring er naturligvis, at Ærø har fået flere personer i beskæftigelse, men den antagelse understøttes ikke af beskæftigelsestallene, hvor Ærø fra 2009 til 2010 har haft et fald i beskæftigelsen på 4,3 %, svarende til udviklingen på landsplan. Fig. 6. Erhvervsfrekvens for Ærø og hele landet, Erhvervsfrekvens Kilde: Danmarks Statistik 2001 Ærø Hele landet medføre mangel på arbejdskraft på Ærø. Til gengæld viser den demografiske udvikling på Ærø, at antallet af personer, som er aktive på arbejdsmarkedet bliver mindre. Hvis man ser på fordelingen af personer på aldersgrupper kan man se, at antallet af personer i alderen mellem 18 og 64 år er faldet med 1,8 % fra januar 2010 til juli 2011, hvor den samlede befolkning på Ærø er faldet med 0,8 %. Samtidig er antallet af personer over 65 år steget med 3,1 %, så mange personer har forladt arbejdsmarkedet alene pga. alder. Derudover er der ikke udsigt til, at de unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet kan fylde arbejdsstyrken ud. Antallet af unge under 18 år er i samme periode faldet med 3,5 %. Det kan på længere sigt Andelen af personer i den arbejdsduelige alder, som er aktive på arbejdsmarkedet betegnes også som erhvervsfrekvensen. Her ses det, at Ærø har haft en faldende erhvervsfrekvens siden 1995, jf. fig 6. I 2009 var erhvervsfrekvensen 66,2 %, hvor erhvervsfrekvensen i hele landet var på 75 %. Det er den næstlaveste erhvervsfrekvens i hele landet. Den lave erhvervsfrekvens skyldes bl.a. at flere personer på Ærø kommer på permanente ydelser, som f.eks. førtidspension. Dog er antallet af fuldtidspersoner, som er på førtidspension og efterløn samt midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samlet faldet med 4,8 % fra 1. kvt til 2. kvt Faldet rykker dog ikke ved konklusionen, at den faldende ledighed især skyldes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Fokusområder for Ærø: Holde fokus på, at den lave ledighed ikke fører til mangel på arbejdskraft på længere sigt. Have klart fokus på, at erhvervsfrekvensen holdes oppe gennem initiativer, som kan mindske tilgangen til permanente ydelser. 5

122 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jun. 10 jun. 11 Udvikling i % ,1 Ærø Gns. Klynge -5,3 Bedst i klynge -28,1 Syddanmark -3,6 Arbejdskraftreserven på Ærø dvs. personer, der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år faldet sammen med klyngen. Dog er faldet større end gennemsnittet i klyngen faktisk det største i klyngen. Faldet dækker over fald i både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Det er især udviklingen fra marts og frem, som har båret det samlede fald. Det betyder samtidig, at andelen af ledighedsberørte i arbejdskraftreserven er lavere på Ærø end i klyngen og Syddanmark. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål 2: Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jul. 10 jul. 11 Ærø er også den kommune i klyngen med størst reduktion i antallet af personer på permanente 2 ydelser. Reduktionen omfatter både fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension. Samtidig har Ærø nu 0,4 0-0,6 en mindre andel af befolkningen på permanente -2 ydelser end klyngen ,6-3,6 Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra sygedagpenge og kontanthjælp. Ærø har haft en stigning i antallet af indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samt langvarige sygedagpengeforløb. Unge Udvikling i % Ærø Gns. Klynge Bedst i klynge Syddanmark Ministermål 3: Antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, jun. 10 jun. 11 Udvikling i % ,0 Ærø Gns. Klynge 3,2 Bedst i klynge -7,1 Syddanmark 0,1 Ærø har haft et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, hvor klyngen samtidig har haft en stigning. Til gengæld fylder Ærøs andel af unge på offentlig forsørgelse væsentligt mindre end klyngen. Det gælder både for årige og for årige. Især blandt dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fylder de unge mindre end i klyngen. På grund af de små tal er dette dog en smule usikkert. Etniske Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 10. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på Ærø har haft et fald i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, hvor klyngen har offentlig forsørgelse, jun. 10 jun ,7 haft en stigning. Faldet på Ærø er det største i 2,9 klyngen. 5 Udvikling i % ,7 Ærø Kilde: Jobindsats.dk Gns. Klynge Bedst i klynge -6,7 Syddanmark Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er fortsat noget lavere end gennemsnittet i klyngen. 6

123 Bilag: Langeland politisk opfølgningsrapport 3 kvt 2011.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

124 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 2011

125 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Langeland Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de 4 ministermål og sætte fokus på 2 særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen på Langeland. Denne gang dagpengemodtagere med anciennitet over 2 år og permanente ydelser. I notatet sammenlignes Langeland med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som Langeland. Kort om beskæftigelsen på Langeland Beskæftigelsen på Langeland har været faldende gennem en længere periode. En af årsagerne til dette er, at arbejdsstyrken har været faldende pga. ændringer i befolkningssammensætningen. Det forventes også, at arbejdsstyrken fremover vil fortsætte med at falde, også selv om erhvervsfrekvensen fastholdes på samme niveau som i dag, jf. fig. 1. Ændringerne i arbejdsstyrken rammer forskelligt i brancherne på Langeland. Det forventes, at den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet slår hårdest igennem inden for den offentlige sektor, hvor en stor andel af de beskæftigede er over 55 år (22-32 %), og hvor der fremadrettet kan opstå vanskeligheder med at erstatte arbejdskraften. Inden for den private sektor er der en høj andel af ældre beskæftiget inden for blandt andet landbrug og dele af serviceerhvervene, jf. fig. 2. Figur 1: Den faktiske og demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken på Langeland, Personer Personer Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer på Langeland frem mod Debatoplæg Figur 2: Andelen af arbejdspladser, hvor de ansatte er over 55 år på Langeland, fordelt på brancher i 2009 Procent Procent Transport Undervisning Social Handel Rengøring mv Off. adm Sundhed Videnservice It og medier Landbrug mv. Finans Kultur og fritid Energifors. Vandfors. Ejendomshandel år år 65+ år Øvrige I alt Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer på Langeland frem mod Debatoplæg. 2

126 Tre hovedtendenser 1. Længerevarende ledighed På Langeland havde 49 personer en anciennitet på over 2 år i juni En tidlig og aktiv indsats med brug af virksomhedsrettede tilbud koordineret med A-kasserne kan medvirke til at afkorte varigheden af ledighedsforløbene. 2. Personer på permanent forsørgelse er faldende Langeland har haft en reduktion af antallet af personer på permanente ydelser, hvor klyngen samtidig har haft en lille stigning. Samtidig er antallet af personer, som er i risikogruppen for at ende på permanente ydelser steget. Det drejer sig især om kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. En del af stigningen i personer i risikogruppen udgøres af unge. Det hører med til billedet, at Langeland i en undersøgelse, som dækker har haft en lille nettotilflytning på 4 førtidspensionister til kommunen. 3. Unge på offentlig forsørgelse er faldende Langeland har det største fald i klyngen for unge på offentlig forsørgelse. Fra juli 2010 til juli 2011 er antallet af unge fuldtidspersoner faldet med ca. 9 %, hvor klyngen og Syddanmark samtidig har haft en lille stigning. Faldet dækker bredt over alle ydelsesgrupperne. Blandt kontanthjælpsmodtagere er faldet sket ved unge uden problemer ud over ledighed. 3

127 Dagpengemodtagere med over 2 års anciennitet Fig. 3: Andel af dagpengemodtagere med mere end 2 års anciennitet, Langeland, klyngen og Syddanmark, juni ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Vordingborg Norddjurs Frederikshavn Kilde: DREAM og egne beregninger 22,3 Bornholm Kalundborg Lolland Haderslev Slagelse Guldborgsund Nyborg Randers Langeland Syddanmark Fra 1. juli 2012 har alle dagpengemodtagere maksimalt en dagpengeperiode på 2 år. De seneste tal fra juni viser, at 49 dagpengemodtagere har mere end 2 års anciennitet. Det svarer jf. fig. 3 til 22,3 % af alle dagpengemodtagere. Blandt de personer, hvor dagpengeperioden udløber, vil der være nogle, som er berettigede til seniorjob. Det forudsætter bl.a., at de inden for de kommende 5 år har ret til efterløn. I juni var der 10 personer med mere end 2 års anciennitet, som var over 55 år, og derfor potentielt kan få et seniorjob. Hvad afkortningen af dagpengeperioden vil betyde er meget usikkert, men der bliver færre langtidsledige. Arbejdsmarkedskommissionen 1 vurderer, at ca. 70 % af de, der forlader dagpengesystemet ved dagpengeperiodens udløb kommer i beskæftigelse/bliver selvforsørgende, ca. 10 % kommer i uddannelse og ca. 20 % overgår til anden offentlig forsørgelse (primært kontanthjælp). Hvordan de konkrete tal på Langeland kommer til at være, afhænger endvidere af den lediges jobsøgningsadfærd, beskæftigelsesindsatsen og mulighederne på arbejdsmarkedet. Dette skærper dog yderligere behovet for en målrettet indsats, der påvirker den lediges adfærd og er målrettet mulighederne på arbejdsmarkedet. Fig. 4. Største andele af dagpengemodtagere med mere end 2 års anciennitet fordelt på udvalgte A- kasser, Langeland, juni ,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Byggefagenes A-Kasse A-kasser A-kasse- Journalistik, Komm & Sprog Kilde: DREAM og egne beregninger Min A-kasse Faglig Fælles (3F) A-kasse Gennemsnit af alle a-kasser Meget virksomhedsvendt aktivering og tidlig/hyppig kontakt til de ledige er typer af indsatser, der medvirker til at begrænse varigheden af dagpengeforløbene. Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Fig. 4 viser de a-kasser med størst andel af dagpengemodtagere. Nogle af de illustrerede a-kasser har en høj andel, men det bygger på et lavt antal personer. Et tæt samarbejde med de a-kasser, hvor medlemmerne er særligt udsatte, kan være med til at sikre, at kontakten bliver både tidlig og koordineret. En tidlig og målrettet kontakt kan være med til at styrke indsatsen for målgruppen og medvirke til at hjælpe den ledige over i varig beskæftigelse. Fokusområder for Langeland: Understøtte og prioritere en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Understøtte en fortsat udbygning af brugen af virksomhedsrettet aktivering. Målrettet opkvalificering med henblik på konkrete jobmuligheder. 1 Arbejdsmarkedskommissionen (2009): Velfærd kræver arbejde. 4

128 Permanente ydelser Fig. 5. Udvikling i antal fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, Langeland, klynge og Syddanmark, jul. 10 jul ,5 Langeland -9,0-2,4 Gn.klynge Bedste i klynge Syddanmark Permanente ialt Fleksjob/ledighedsy. Førtidspension Kilde: jobindsats.dk Fig. 6. Udvikling i risikogrupper for tilgang til permanent forsørgelse, Langeland, klynge og Syddanmark, jul. 10 jul. 11 (sydp. jun.) ,6 Langeland 75,0 17,1 Gns. Klynge Bedste i klynge Syddanmark Kthj.indsatsklare Kthj.midl.passive SDP over 26 uger På Langeland er antallet af personer på permanente ydelser gennem det seneste år faldet det seneste år. Fra juli 2010 til juli 2011 er antallet af personer på permanente ydelser faldet med 3,5 %, jf. fig. 5. Det er særligt fleksjob/ledighedsydelse, der er blevet reduceret (9 %) mens førtidspension er reduceret med 2,4 %. Ser man på hvilke grupper, som er i risiko for at komme på permanent offentlig forsørgelse, finder man, at især midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er steget kraftigt. Men også langvarige sygedagpengeforløb er steget. Det skal ses i forhold til klyngen, som har haft en uændret udvikling. Jobcenteret har en hyppig kontakt med kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, hvilket er nødvendigt for skabe et tillidsforhold mellem den ledige og sagsbehandleren. Der er således fokus på indsatser, der potentielt kan mindske tilgangen af borgere til permanente ydelser. Virksomhedsvendt indsats for de sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere, der ikke er direkte klar til at tage et job, kan være et middel til at reducere tilgangen til permanente ydelser yderligere. Ofte kan de virksomhedsrettede tilbud ikke stå alene, og der vil også være behov for parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesindsatsen f.eks. kombineres med behandlingstilbud. Kilde: jobindsats.dk Personer med permanente ydelser skifter, som andre borgere, af og til bopæl, også på tværs af kommunegrænserne. Det vil betyde, at nogle kommuner vil opleve en nettotilgang af borgere med permanente ydelser, hvor kommunen ikke selv har bevilliget ydelsen. Andre kommuner vil opleve en nettofraflytning. Generelt er der tale om meget små nettobevægelser for de enkelte kommuner, selv om det samlede antal flytninger naturligvis er større. På Langeland var der i perioden en nettotilflytning på 4 personer med førtidspension. Det dækker over en tilflytning på 55 personer og en fraflytning på 51 personer. Nettotilflytningen svarer til under 2 % af det samlede antal påbegyndte forløb i perioden. Tilgangen til førtidspension skal med andre ord findes i andre årsager end nettotilflytning. Fokusområder for Langeland: Have klart fokus på at svage borgere ikke ender på permanent forsørgelse. Fokus på en tidlig og intensiv indsats i forhold til risikogrupper. Udbygge den virksomhedsvendte indsats, f.eks. gennem øget brug af virksomhedspraktikker. Fokus på samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper. 5

129 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jul. 10 jul. 11 Udvikling i % Langeland 4,5 Gns. Klynge -4,0 Bedst i klynge -17,5 Syddanmark -6,2 Arbejdskraftreserven på Langeland dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget i modsætning til klyngen og Syddanmark. Dette dækker over stigninger for dagpengemodtagere, men fald for kontanthjælpsmodtagere. Klyngen har i samme periode haft et fald for især dagpengemodtagere. Virksomhedsvendt aktivering kan hjælpe længerevarende ledige i ordinær beskæftigelse. Langeland anvender pt. virksomhedsvendt aktivering til dagpengeog kontanthjælpsmodtagere i samme eller større omfang som Syddanmark. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål 2: Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jul. 10 jul. 11 Langeland er den kommune i klyngen, der har størst reduktion i antallet af personer på permanente ydelser. 2 0,7 0,4 Langeland har både nedbragt antallet på førtidspension og fleksjob/ ledigheds- ydelse. Trods reduktionen har 0 Langeland fortsat en større andel af befolkningen på -2 permanente ydelser end Syddanmark. Udvikling i % -3-5 Langeland -3,5 Gns. Klynge Bedst i klynge -3,5 Syddanmark Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra kontanthjælp og sygedagpenge. Langeland har haft en større stigning i antallet af langvarige sygedagpengeforløb og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere end Syddanmark generelt. Unge Ministermål 3: Antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, jul. 10 jul. 11 Udvikling i % Langeland -8,9 Gns. Klynge 0,2 Bedst i klynge -9,0 Syddanmark 0,4 Langeland har det næststørste fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Hvor klyngen generelt har haft en meget lille stigning, har Langeland haft en reduktion på 9,7 %. Samtidig ligger Langelands andel af unge på offentlig forsørgelse på niveau med klyngens. Især blandt dagpenge- og sygedagpengemodtagere, introduktionsydelse og førtidspensionister fylder de unge mindre end i klyngen. Etniske Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 10. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, jul. 10 jul. 11 Udvikling i % Langeland -1,4 Kilde: Jobindsats.dk Gns. Klynge 2,7 Bedst i klynge -5,4 Syddanmark 2,2 Langeland har haft et fald i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, hvor klyngen og Syddanmark har haft en stigning. Netto er der tale om 1 person. Udviklingen dækker især over fald i antallet af sygedagpengemodtagere, men stigninger i dagpengemodtagere og førtidspension. 6

130 Bilag: Svendborg politisk opfølgningsrapport 3 kvt 2011.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

131 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 2011

132 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune 1 Denne rapport indeholder en kort gennemgang af vigtige udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Svendborg Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de 4 ministermål og sætte fokus på 2 særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Svendborg. Denne gang dagpengemodtagere med anciennitet over 2 år og unge med problemer ud over ledighed. I notatet sammenlignes Svendborg med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som Svendborg. Kort om beskæftigelsen i Svendborg Beskæftigelsen i Svendborg har været faldende gennem en længere periode. Herudover har arbejdsstyrken været faldende pga. ændringer i befolkningssammensætningen. Det forventes også, at arbejdsstyrken fremover vil fortsætte med at falde, jf. fig. 1. Ændringerne i arbejdsstyrken rammer forskelligt i brancherne i Svendborg. Det forventes, at den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet slår hårdest igennem inden for den offentlige sektor, hvor en stor andel af de beskæftigede er over 55 år (23,28 %), og hvor der fremadrettet kan opstå vanskeligheder med at erstatte arbejdskraften. Inden for den private sektor er der en høj andel af ældre beskæftiget inden for blandt andet landbrug, dele af serviceerhvervene og transport, jf. fig. 2. Figur 1: Den faktiske og demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken i Svendborg, Personer Personer Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Figur 2: Andelen af arbejdspladser, hvor de ansatte er over 55 år i Svendborg, fordelt på brancher i 2009 Procent Procent Rengøring mv Bygge og anlæg Social Kultur og fritid Videnservice Sundhed Undervisning Transport It og medier Energifors. Off. adm Finans Vandfors år år 65+ år Landbrug mv. Ejendomshandel Øvrige I alt Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger 1 Da Svendborg, Langeland og Ærø har et forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet behandles de tre kommuner under ét. I den resterende del af rapporten betyder dette, at Svendborg skal læses som Svendborg, Langeland og Ærø 2

133 Tre hovedtendenser 1. Færre med mere end 3 måneders ledighed men langtidsledige følger ikke med ned lige så hurtigt Svendborg har haft et fald i arbejdskraftreserven igennem de seneste måneder. Fra marts 2011 hvor reserven toppede til juli 2011 er antallet faldet med 29 %. I forhold til for et år siden er reserven uændret. Men samtidig er antallet af langtidsledige steget med 29 % det seneste år. I forhold til marts 2011 hvor antallet af langtidsledige toppede er antallet kun faldet med 4 %. Det ser med andre ord ud til, at ledigheden bider sig fast for nogles vedkommende mere end for andre. 2. Længerevarende ledighed I Svendborg havde 245 personer en anciennitet på over 2 år i juni En tidlig og aktiv indsats med brug af virksomhedsrettede tilbud koordineret med A-kasserne kan medvirke til at afkorte varigheden af ledighedsforløbene. 3. Mange unge er på offentlig forsørgelse Svendborg har den højeste andel af de unge med problemer ud over ledighed, som er på offentlig forsørgelse i forhold til klyngen. Og antallet er steget med 13 % på et år. Et voksenliv, som starter på kontanthjælp, er risikabelt. Blandt de unge, som var år i 2005, var 85 % af de, som ikke modtog kontanthjælp i 2005, selvforsørgende eller på SU. Blandt de, som modtog kontanthjælp som årige, var kun 59 % selvforsørgende eller på SU 5 år efter. 3

134 Dagpengemodtagere med over 2 års anciennitet Fig. 3: Andel af dagpengemodtagere med mere end 2 års anciennitet, Svendborg, klyngen og Syddanmark, juni ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Kalundborg Haderslev Randers Guldborgsund 15,9 Kilde: DREAM og egne beregninger Nyborg Lolland Vordingborg Svendborg Norddjurs Frederikshavn Slagelse Bornholm Syddanmark anden offentlig forsørgelse (primært kontanthjælp). De seneste tal fra juni viser, at 245 dagpengemodtagere har mere end 2 års anciennitet. Det svarer jf. fig. 3 til 15,9 % af alle dagpengemodtagere. Blandt de personer, hvor dagpengeperioden udløber, vil der være nogle, som er berettigede til seniorjob. Det forudsætter bl.a., at de inden for de kommende 5 år har ret til efterløn. I juni var der 61 personer med mere end 2 års anciennitet, som var over 55 år, og derfor potentielt kan få et seniorjob. Hvad afkortningen af dagpengeperioden vil betyde er meget usikkert, men der bliver færre langtidsledige. Arbejdsmarkedskommissionen 2 vurderer, at ca. 70 % af de, der forlader dagpengesystemet ved dagpengeperiodens udløb kommer i beskæftigelse/bliver selvforsørgende, ca. 10 % kommer i uddannelse og ca. 20 % overgår til Hvordan de konkrete tal i Svendborg kommer til at være, afhænger endvidere af den lediges jobsøgningsadfærd, beskæftigelsesindsatsen og mulighederne på arbejdsmarkedet. Dette skærper dog yderligere behovet for en målrettet indsats, der påvirker den lediges adfærd og er målrettet mulighederne på arbejdsmarkedet. Fig. 4. Største andele af dagpengemodtagere med mere end 2 års anciennitet fordelt på udvalgte A- kasser, Svendborg, juni ,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Magistrenes A- Kasse Metalarbejdernes A-Kasse Business Danmarks A- Kasse Faglig Fælles (3F) A-kasse Dana, A-Kasse For Selvstændige 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Fig. 4 viser de a-kasser med størst andel af dagpengemodtagere. Nogle af de illustrerede a-kasser har en høj andel, men det bygger samtidig på et lavt antal personer. Et tæt samarbejde med de a-kasser, hvor medlemmerne er særligt udsatte, kan være med til at sikre, at kontakten bliver både tidlig og koordineret. En tidlig og målrettet kontakt kan være med til at styrke indsatsen for målgruppen og medvirke til at hjælpe den ledige over i varig beskæftigelse. A-kasser Gennemsnit af alle a-kasser Kilde: DREAM og egne beregninger Meget virksomhedsvendt aktivering og tidlig/hyppig kontakt til de ledige er typer af indsatser, der medvirker til at begrænse varigheden af dagpengeforløbene. Fokusområder for Svendborg: Understøtte og prioritere en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Understøtte en fortsat udbygning af brugen af virksomhedsrettet aktivering. Målrettet opkvalificering med henblik på konkrete jobmuligheder. 2 Arbejdsmarkedskommissionen (2009): Velfærd kræver arbejde. 4

135 Unge med problemer ud over ledighed Fig. 5. Andel af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år med problemer ud over ledighed, Svendborg, klynge, august % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Slagelse Lolland Bornholm Vordingborg Kilde: jobindsats.dk Guldborgsund Kalundborg Nyborg Frederikshavn Randers Haderslev Norddjurs Svendborg Syddanmark Fig. 6. Unge, der debuterer på kontanthjælp, Svendborg, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Unge (18-19 år) der modtog kontanhjælp Selvforsørgelse SU Off. Forsørgelse Kilde: DREAM og egne beregninger Unge (18-19 år) der ikke modtog kontanhjælp permanente ydelser og ca. 4 % på kontanthjælp. Svendborg er den kommune i klyngen, der har den næststørste andel af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år med problemer ud over ledighed, jf. figur 5. Antallet er steget med 13 % det sidste år, og det er stigning, der svarer til den udvikling, der har været i klyngen generelt. Stigningen dækker over, at gruppen af unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er blevet 14 % større, mens antallet af midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere er faldet med 4 %. Midlertidig passive karakteriseres som borgere, der er så langt væk fra arbejdsmarkedet, at de ikke anses for at være i stand til at modtage en aktiv indsats. Særligt skal det bemærkes, at 18 % af de unge med problemer ud over ledighed er at finde blandt de årige. Dette bør være et fokusområde, idet unge, der begynder voksenlivet på kontanthjælp, har en større risiko for at forblive på offentlig forsørgelse senere hen. Figur 6 viser, at ser man på de unge i Svendborg, der i 2005 modtog kontanthjælp i deres 18. eller 19. leveår, så er ca. 41 % af dem stadig på offentlig forsørgelse 5 år senere. Heraf er ca. 9 % på permanente ydelser og ca. 22 % på kontanthjælp. Til sammenligning er tallet for de unge, der ikke debuterede på kontanthjælp i deres leveår hhv. ca. 1 % på For at få de unge med problemer ud over ledighed tættere på det ordinære arbejdsmarked, er det afgørende med en aktiv beskæftigelsesrettet indsats, og herunder en hurtig og hyppig kontakt med den unge. Stigningen i antallet af unge på offentlig forsørgelse har sat pres på muligheden for at give de unge ledige de tilbud, som de har krav på. Således modtog ca. 29 % af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i august 2011 ikke deres 1. tilbud til tiden. Dette øger både risikoen for lange forløb og koster samtidig kommunen mellem 2,8 mio. og 4,7 mio. kr. årligt i manglende refusion afhængigt af, om der er tale om virksomhedsrettet aktivering eller ej. 3 Omvendt ser det ud til, at kun få unge ikke får deres samtaler til tiden, hvilket naturligvis er positivt. Ud over den tætte og hyppige kontakt, er et andet vigtigt element for at skabe resultater i ungeindsatsen, en politisk strategi, der går på tværs af forvaltningerne. Der vil være behov for parallelindsatser, hvor beskæftigelsesindsatsen f.eks. kombineres med et behandlingstilbud, ligesom indsatsen fordrer et godt samarbejde med de øvrige aktører, herunder uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, a-kasser, mv. Fokusområder for Svendborg: Fokus på, at svage unge ikke ender på permanent forsørgelse Fokus på en tidlig og hyppig kontakt med de unge Fastholde og øge den virksomhedsvendte indsats Fokus på at få uddannelsesparate unge til at tage en uddannelse evt. gennem brug af uddannelsespålæg Fokus på samarbejde på tværs af forvaltninger med henblik på at igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper samt for de årige, så de ikke starter voksentilværelsen på kontanthjælp. 3 Det antages at niveauet for august er lig med årsniveauet, således at der bliver tale om antal fuldtidspersoner. Samtidig er beregningen lavet ud fra den laveste refusionssats (30%). I det beregnede beløb skal fratrækkes udgifter til aktivering. 5

136 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jul. 10 jul. 11 Udvikling i % Svendborg -1,0 Gns. Klynge -4,2-6,2 Bedst i klynge -17,5 Syddanmark Arbejdskraftreserven i Svendborg dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år faldet lidt i Svendborg, men mindre end i klyngen og Syddanmark generelt. Langtidsledigheden er det seneste år steget med 30 %, hvilket er det højeste i klyngen. Sammenholdt med det samlede antal bruttoledige har Svendborg flere langtidsledige end klyngen. Langtidsledigheden i Svendborg har været svagt faldende siden januar Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål 2: antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jul. 10 jul. 11 Antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse er i Svendborg faldet mest i hele 2 klyngen. Svendborg har dog samtidig en relativt 0,3 0,4 stor del af befolkningen på permanente ydelser i 0 forhold til klyngen Afgangen fra permanente ydelse er meget -5-3,7-3,7 begrænset, hvorfor det er nødvendigt at mindske tilgangen til ydelserne. Svendborg har det seneste år en noget lavere tilgang til ydelserne end klyngen generelt når der er taget højde for befolkningens størrelse. Unge Udvikling i % Svendborg Gns. Klynge Bedst i klynge Syddanmark Ministermål 3: Antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 10. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, jul. 10 jul. 11 Udvikling i % Svendborg 5,5 Gns. Klynge 0,6 Bedst i klynge -9,0 Syddanmark 0,4 Svendborg har en andel af den unge befolkning på offentlig forsørgelse, der ligger på niveau med resten af klyngen. Samlet set har Svendborg haft en udvikling, hvor flere unge er kommet på offentlig forsørgelse end klyngen, men det er især antallet af unge over 25 år der er steget. Svendborg har især fået flere unge dagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere end klyngen. Etniske Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 11. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, jul. 10 jul. 11 Udvikling i % Svendborg 0,9 Kilde: Jobindsats.dk Gns. Klynge 2,5 Bedst i klynge -5,4 Syddanmark 2,2 Svendborg har en lavere vækst i antallet af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. Men i Svendborg fylder indvandrergruppen mere i næsten alle ydelsesgrupper end i klyngen. 6

137 Bilag: Embedsmænd opfølgningsrapport 3 kvt 2011.pdf Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

138

139

140

141

142

143

144

145

146

147

148 Bilag: Tilbud om brugerinddragelse fra Marselisborg Praksisviden Center Udvalg: Svendborg Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

149