GODE RAMMER FOR SAMSKABELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GODE RAMMER FOR SAMSKABELSE"

Transkript

1 GODE RAMMER FOR SAMSKABELSE OPSAMLING PÅ 5 WORKSHOPS PÅ FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE 2012 Sammen om bedre velfærd En del af Projekt Sæt Værdien Fri

2 INDHOLD RESUMÉ ANBEFALINGERNE PÅ DE 5 OMRÅDER I STIKORD INDLEDNING OMRÅDE 1: SUNDHED OG FOREBYGGELSE Case: Legepatruljen OMRÅDE 2: SOCIALT UDSATTE Case: Hr. Berg OMRÅDE 3: BESKÆFTIGELSE Case: Frivillige sociale mentorer i Middelfart OMRÅDE 4: UDDANNELSE Case: Børnerådgiveruddannelsen OMRÅDE 5: DET BOLIGSOCIALE Case: Det Sociale Laboratorium OPSAMLING RESUMÉ ANBEFALINGERNE PÅ DE 5 OMRÅDER I STIKORD Som en del af Frivilligrådets årsmøde 2012 blev der afholdt 5 workshops indenfor områderne sundhed og forebyggelse, socialt udsatte, beskæftigelse, uddannelse og det boligsociale. Workshoppenes deltagere skulle arbejde med til samskabelse på hvert af områderne. Her sammenfattes ne indenfor hver workshop. 1 Sundhed og forebyggelse Udfordring: Hvordan kan man sikre, at projektet bliver økonomisk og driftsmæssigt forankret på den lokale skole eller i lokalt regi? Anbefalinger: Når et projekt, der er konceptbåret og bygger på samskabelse, skal gøres bæredygtigt lokalt: Rette samarbejdspartnere vælges på baggrund af behov Bæredygtighed tænkes ind fra starten ved at se på lokalsamfundets ressourcer Tydelig ansvarsdeling Informationsdeling 2 Socialt udsatte Udfordring: Kan erfaringerne fra de nuværende lokale projekter bruges til at eksportere et godt koncept til andre byer og aktører? Anbefalinger: Når en god ide skal konceptualiseres og udbredes: Ideen er velbelyst Aktørerne udbreder ideen lokalt gennem egne brancher Skelne mellem konceptbærende elementer og fleksible elementer, der tilpasses lokalt Sikre lokal forankring ved at udvide kredsen af samarbejdspartnere 2 3

3 3 Beskæftigelse Udfordring: Hvordan kan der (løbende) forventningsafstemmes mellem en kommune og en gruppe (kommunale) frivillige i et projekt, som kommunen ejer? Anbefalinger: Når en kommune åbner op for involvering af frivillige i egne indsatser: Kommunen være risikovillig Kommunen skal have tillid til de frivillige Forventningsafstemning mellem kommune og frivillige Det skal overvejes fra starten af projektet, hvordan de to sfærer skal integreres 4 Uddannelse 5 Det boligsociale Udfordring: Hvis projektet skal være bæredygtigt, hvilke former for samarbejde kan/skal man så have med borgere og kommune? Anbefalinger: I forhold til projekter, som involverer meget forskelligartede partnere, herunder studerende og beboere fra socialt udsatte områder: Klar og tilpasset rollefordeling Empowermentbaseret tilgang overfor beboere, og ressourcer bruges, hvor de bruges bedst Lokal forankring via involvering af ressourcesvage beboere Kommunen skal arbejde progressivt med medborgerskab, fx participatory budgeting Udfordring: Hvordan kan uddannelse understøtte samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet? Anbefalinger: Uddannelse som middel i samskabelsesprojekter: Frivillighed tænkes tidligt ind i uddannelsesmæssige sammenhænge Oprette en egentlig uddannelse, der fokuserer på forskelle mellem det offentlige og det frivillige Uddanne sådan at både frivillige og professionelle kan bevare deres særkender Udveksling mellem sektorer vedligeholdes efter endt uddannelse INDLEDNING Frivilligrådets årsmøde den 19. november 2012 med titlen Sammen om bedre velfærd satte samskabelse mellem civilsamfund og det offentlige i centrum. Årsmødet inviterede bl.a. til deltagelse i workshops, som ud fra fem meget forskellige cases skulle udvikle for samskabelse. Casene repræsenterede områderne: Sundhed og forebyggelse Socialt udsatte Beskæftigelse Uddannelse Det boligsociale Denne pjece er et forsøg på at sammenfatte de, som deltagerne i workshoppene udviklede dels til det videre arbejde med de konkrete cases og dels til konkretiseringen af indholdet i konceptet samskabelse. Pjecen er tænkt både som en selvstændig opsamling på workshoppene og som en brik i Frivilligrådets samskabelsesdagsorden. Samskabelse Samskabelse er et af hovedpunkterne i Frivilligrådets strategi. Frivilligrådet ønsker at kvalificere den samskabelsesproces, der sker, når foreninger, kommuner, virksomheder, borgere eller andre aktører sætter sig for sammen for at skabe en ny løsning på en velfærdsudfordring en løsning, der ikke kunne være fundet af aktørerne hver for sig. Workshoppene Workshoppene på årsmødet var bygget op med en case om samskabelse i centrum, der præsenterede workshopdeltagerne for en selvvalgt udfordring ved selve casen. Deltagerne blev derefter stillet overfor at skulle diskutere løsninger på udfordringen. Denne pjece er så vidt muligt bygget op efter samme model men afspejler også, at workshoppene endte med at blive afviklet på forskellig vis, ligesom deltagerne anlagde forskelligt fokus i deres diskussioner. Tak til alle workshopdeltagerne for jeres hjælp, gode input og engagement i diskussionerne. God læselyst! 4 5

4 Område 1. Sundhed og forebyggelse case: legepatruljen Casen indenfor sundheds- og forebyggelsesområdet var Legepatruljen. Legepatruljen er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Dansk Skoleidræt, TrygFonden og DGI. Formålet med projektet er at få skolebørn til at lege mere aktivt i frikvartererne, ligesom man gerne vil bruge legen til at integrere børnene socialt. Elever fra 6. til 9. klassetrin uddannes til legepatruljer på et kursus i lokalområdet tilrettelagt og styret af uddannede legeinstruktører. Tilbage på skolerne skal eleverne fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere de yngste elever til at sætte gang i legeaktiviteter. Legepatruljen er på den måde også med til at skabe sociale relationer på tværs af alder, køn og sociale skel. Målet med Legepatruljen er bl.a., at den skal være landsdækkende. I 2012 fandtes projektet i 94 kommuner (dog ikke på samtlige skoler i kommunerne). Samtidig ophører samarbejdsaftalen ved udgangen af 2014, hvorefter det økonomiske grundlag for projekterne bliver mere usikkert. På workshoppen repræsenterede Dansk Skoleidræt casen. Når et projekt, der er konceptbåret og bygger på samskabelse, skal gøres bæredygtigt lokalt, skal man sikre at: Man har de rette samarbejdspartnere behovene i projektet bestemmer hvem, der involveres af lokale aktører (hvem kan løse hvilke problemer?). Bæredygtighed tænkes ind allerede ved projektets opstart se på hvilke økonomiske og menneskelige ressourcer, der er til stede i lokalsamfundet og vær realistisk. Der er en tydelig ansvarsdeling mens kommunen sørger for rammer og muligheder, er det frivillige og andre lokale aktører, der tilpasser indholdet. Information bliver delt åbenhed er vigtig, både mellem partnerne i projektet og på tværs af kommunale grænser. Legepatruljen fra koncept til bæredygtigt lokalt driftet projekt I Legepatruljen var udfordringen at kunne drifte projektet eller gøre det bæredygtigt lokalt. Hidtil har parterne bag projektet betalt for kursus, udstyr og projektledelse, hvilket har reduceret udgifterne for de enkelte skoler. Eftersom projektet nu er ved at overgå til drift, betyder det, at udgifterne for deltagelse for den enkelte skole vil stige. På workshoppen fremlagde Dansk Skoleidræt, at parterne frygtede, at skolerne derfor ville trække sig ud af projektet. Udfordring: Hvordan kan man sikre, at projektet bliver økonomisk og driftsmæssigt forankret på den lokale skole eller i lokalt regi? Den centrale anbefaling fra workshopdeltagerne var at tænke bæredygtighed ind i konceptbårne projekter fra starten og finde de lokale ressourcer, som ville kunne understøtte en forankring. Det blev fx foreslået, at man inddrager bedsteforældregenerationen som inspiratorer eller direkte i uddannelsen af legementorerne, fordi de kender en masse gamle og måske glemte lege. Derudover ville idrætsforeninger eller lokale spejderforeninger kunne bidrage med gode ideer til aktiviteter, der giver børnene mulighed for at røre sig. Andre mulige interessenter kunne være skolebestyrelsen, elevrådet, 9. klasses elever, forældre og pensionistforeninger. For at sikre et godt samarbejde mellem flere forskellige aktører foreslog workshopdeltagerne, at de frivillige kræfter påtager sig et ejerskab fra starten, dvs. indgår i formuleringen af projektet. Det kræver et højt niveau af informationsudveksling, men vil samtidig give mulighed for, at et landsdækkende koncept bliver tilpasset lokale forhold. På den måde er der større sandsynlighed for, at det kan overleve og fæstne sig. Når en kommune indgår i et samspil med frivillige aktører, mente workshopdeltagerne, at det er vigtigt, at man på den ene side arbejder ambitiøst med frivillighed dvs. udarbejder en politik eller strategi for frivilligheden i kommunen og på den anden side giver slip på kontrollen i forhold til at lade frivillige og andre aktører varetage ansvar og opgaver. De produkter, som samarbejdet skaber, skal naturligvis også deles på tværs af kommuner og lokalsamfund. 6 7

5 OMRÅDE 2. SOCIALT UDSATTE case: Hr. Berg Ungecafeen Hr. Berg er et mødested for unge på Rigshospitalet. Om dagen er cafeen bemandet af unge pædagoger, mens den fire aftener om ugen drives af frivillige unge fra Ungdommens Røde Kors. Cafeen blev startet på initiativ fra Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet, hvis hovedformål er at skabe bedre vilkår for unge, der er ramt af sygdom. Efterfølgende er cafeen dog blevet til et samarbejde med Ungdommens Røde Kors og Egmont Fonden, som støtter med midler og sparring. Med udgangspunkt i Hr. Berg har Ungdommens Røde Kors oprettet nye hospitalsungdomsklubber i samarbejde med Aarhus og Odense Universitetshospitaler. Hr. Berg er en del af Ungdommens Røde Kors-projektet Væk Fra Kanten og skal være et frirum for de indlagte unge. På den lange bane er målet at forebygge marginalisering efter langtidsindlæggelse. På workshoppen repræsenterede Ungdommens Røde Kors og Egmont Fonden casen. Når en god ide skal konceptualiseres og udbredes, skal man sørge for at: Ideen er velbelyst og helst også veldokumenteret det gør den mere salgbar. Aktørerne i det lokale projekt udbreder ideen gennem egne brancher fx kommune til kommune, lokalafdeling eller -klub til lokalafdeling osv. Skelne mellem de konceptbærende elementer og de mere fleksible de konceptbærende, som erfaringsmæssigt giver gode resultater, bør bevares uændret uanset lokal kontekst, mens de fleksible kan og bør variere alt efter lokale forhold og muligheder. Tænke i, hvordan man kan udvide kredsen af samarbejdspartnere for at sikre lokal forankring. Hr. Berg fra godt eksempel til konceptdannelse og udbredelse I denne case gik udfordringen på, at Ungdommens Røde Kors ønsker at udbrede konceptet og hvordan kan man udbrede en succeshistorie fra nu tre lokale kontekster til at omfatte hele landet? Samtidig var humlen i udfordringen, at det er en særlig konstellation med sin helt egen kompleksitet, når man vil fordre et samarbejde mellem hospitaler og civilsamfund, som hver især arbejder meget forskelligt. Udfordring: Kan erfaringerne fra de nuværende lokale projekter bruges til at eksportere et godt koncept til andre byer og aktører? Workshopdeltagerne anbefalede, at før man kan udbrede den gode ide, skal den være velbelyst og helst også veldokumenteret. Det vil gøre ideen mere salgbar. Herunder er det vigtigt at få beskrevet rekrutteringsmulighederne i forhold til frivillige og specielle behov i projektet, som fx særlige krav til typen af frivillige. I dette tilfælde handler det især om at give til, hvordan man kan rekruttere frivillige i alderen år, og hvordan man sikrer, at brugeren (dvs. patienten) altid er i centrum for projektet uanset lokal udformning. Workshopdeltagerne foreslog, at man i beskrivelsen af projektet opererer med to niveauer: Et formelt niveau, som sætter rammerne for projektet og sikrer, at de gode erfaringer (forhåbentlig) kan gentages. Og et uformelt niveau, der er fleksibelt, og som gør det muligt at tilpasse form og aktiviteter til den lokale virkelighed. Man bør desuden tænke i finansiering og samarbejdsstruktur, og det er oplagt at involvere flere samarbejdspartnere, end tilfældet er i den oprindelige projektform med to udøvende partnere. Man kunne bl.a. forestille sig at involvere det lokale frivilligcenter, hospitalsledelsen eller forskellige DUF-organisationer. Hvis man skal give konceptet fri på denne måde, fordrer det også, at de oprindelige ejere er parate til at acceptere og støtte lokale udformninger og ikke sigter mod at udbrede en bestemt model. Workshopdeltagerne pegede endvidere på, at den mest effektive kommunikationsvej for et projekt er ved, at deltagerne udbreder ideen gennem deres egne netværk af lignende aktører. I det aktuelle projekt kunne det fx betyde, at Videncentrets ansatte ville være ansvarlige for at formidle ideen til andre hospitaler. Samtidig ville Ungdommens Røde Kors skulle opsøge egne lokalafdelinger og andre ungdomsorganisationer og fortælle om deres rolle i projektet og de muligheder, der eksisterer i et samarbejde med så stor og speciel partner som fx Rigshospitalet. 8 9

6 OMRÅDE 3. BESKÆFTIGELSE case: Frivillige sociale mentorer i Middelfart I 2010 besluttede Jobcenter Middelfart og Det Lokale Beskæftigelsesråd at forsøge at understøtte ungdomsindsatsen i kommunen. De ville uddanne frivillige sociale mentorer, der kunne støtte unge med problemer ud over ledighed. Jobcentret ansatte en koordinator for mentorerne, og Det Lokale Beskæftigelsesråd stillede en udviklingskonsulent til rådighed for arbejdet. De frivillige mentorer gennemgår en uddannelse med særlig henblik på målgruppens problemstillinger og bliver herefter matchet med en mentee. Der var i aktive frivillige i ungementornetværket, der har stor succes med fx at fastholde unge i uddannelse. Mentornetværket i Middelfart bygger ikke på et samarbejde i traditionel forstand. I stedet handler samskabelsen her om, hvad der sker, når én sektor slipper kontrollen og involverer andre aktører og sektorer i et projekt. I Middelfart startede man op med en gruppe uorganiserede frivillige og uddannede dem til at varetage mentor-funktionen. Sidenhen har koordinatoren dog opfordret de frivillige til at organisere sig i en forening, bl.a. så de kan søge 18-midler. På workshoppen repræsenterede Jobcenter Middelfart og Mentorforeningen casen. Når en kommune åbner for involvering af frivillige i egne indsatser, skal: Kommunen være risikovillig især hvis der skal eksperimenteres med opgaver og ansvar. Der skal være tillid til de frivilliges arbejde og midler til at sætte det i gang og de ansattes usikkerhed skal mindskes. Der skal forventningsafstemning til når man tager frivillige ind på matriklen (organiserede eller uorganiserede) må man forventningsafstemme undervejs. Man må bl.a. forvente, at de frivillige, efterhånden som de bliver mere og mere involverede, også ønsker mere indflydelse. Man bør fra starten overveje, hvordan man integrerer de to sfærer i et samlet tilbud hvordan arbejder man fx i en kommunal sammenhæng med det myndighedsfrie rum, som kendetegner frivillige tilbud? Frivillige sociale mentorer i Middelfart Forventningsafstemning på tværs af sektorer Organiseringen af Mentornetværket har betydet, at de frivillige i takt med at de har opnået mere viden om deres mentees og systemet i kommunen ønsker mere indflydelse bl.a. på hvem, der visiteres til mentorkorpset. Samtidig har der i opstarten af korpset været en del af de ansatte i kommunen, som opponerede imod, at det var frivillige, der varetog opgaven. Udfordring: Hvordan kan der (løbende) forventningsafstemmes mellem en kommune og en gruppe (kommunale) frivillige i et projekt, som kommunen ejer? Workshopdeltagerne anbefalede, at der blev arbejdet på at højne tilliden mellem jobcentrets ansatte og frivillige og mindske usikkerhederne mellem ansatte og frivillige. Med tiden kunne man arbejde på at gøre enten projektet eller foreningen eller begge dele mere fri af kommunen og derved opnå at skabe et myndighedsfrit rum. I et sådant rum vil der dels være nogle rollefordelinger, som kræver mindre overensstemmelse, og dels være mulighed for at eksperimentere med noget andet og innovativt. Et sådant eksperiment er dog ikke noget, man gør fra en dag til en anden, men kommer i små skridt. Det blev foreslået, at man involverer andre i projektet som fx frivilligcentre, landsorganisationer og politikere, ligesom mange borgere kan have gode perspektiver på problematikken. I projektets nuværende form holdt deltagerne dog fast i, at kommunen burde være den primære projektejer, mens foreningerne evt. kunne eje processen. Hvis projektet skulle startes op andre steder i landet, mente mentorkoordinatoren, at man sagtens kan starte op, før alle formalia er faldet på plads, og den forkromede projektplan er udarbejdet. Det vigtigste i starten, er at få en klar aftale mellem kommune og frivillige i stand. Workshopdeltagerne mente også, at det er vigtigt at finde en koordinator, der kan danne bro mellem frivillige og ansatte, og som forstår begge parters udgangspunkt. Borgernes skal i fokus, når projektet designes, og så bør man sørge for, at den læring, som mentorerne opnår både om deres egne rolle og om mentee erne som gruppe, også kommer jobcentrene til gode. Det kan fx organiseres ved, at et en ansat i kommunens beskæftigelsesafdeling indsamler viden herom

7 OMRÅDE 4. UDDANNELSE case: Børnerådgiveruddannelsen I samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og TrygFonden har Børns Vilkår udviklet Børnerådgiveruddannelsen for at opkvalificere børnefagligt personale, herunder Børns Vilkårs egne frivillige, til arbejdet med udsatte børn og unge. Børnerådgiveruddannelsen tager udgangspunkt i Børns Vilkårs børnesyn, erfaringer og værdier, og der er gennem hele uddannelsesforløbet fokus på barnets perspektiv. Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse består af to sammenhængende moduler på Den Sociale Diplomuddannelse, som evt. kan kombineres med moduler fra andre diplomuddannelser. De studerende er både frivillige fra Børns Vilkår og social- og sundhedsfaglige professionelle ansat i det offentlige, mens underviserne kommer fra Børns Vilkår og Metropol. På workshoppen repræsenterede Metropol casen. Uddannelse som middel i samskabelsesprojekter kan bl.a. betyde at: Frivillighed tænkes ind i uddannelsesmæssige sammenhænge tidligere end på efteruddannelserne gerne som et obligatorisk modul, der også er synligt på eksamensbeviset. Udvikle en egentlig uddannelse, der fokuserer på forskellene mellem det offentlige og det frivillige herunder diversiteten af kompetencer, arbejdsrammer mv. Der er fokus på at uddanne til forskellige kontekster og sektorer sådan at både frivillige og professionelle kan arbejde inden for (og bevare) deres særlige rammer og tilgange. Udveksling mellem sektorer, som uddannelse kan bibringe, skal vedligeholdes efter endt forløb fx ved hjælp af møder såvel som elektronisk baseret kontakt. Børnerådgiveruddannelsen uddannelse som middel til at bygge bro mellem sektorer I den daglige undervisning såvel som i udviklingen af uddannelsen har Metropol og Børns Vilkår bl.a. stødt på problemer med at implementere nye ting i undervisningen, fordi studieordningerne skal følge foreskrifter fra Undervisningsministeriet. Samtidig har det været udfordrende at tilbyde et relevant og vedkommende kursus, som kan rumme og tale ind i deltagernes arbejdsvilkår og -logikker set i lyset af, at de både bestod af ansatte og frivillige. Udfordring: Hvordan kan uddannelse understøtte samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet? Deltagerne i workshoppen stillede i udgangspunktet spørgsmålstegn ved, om man ensliggør frivillige og ansatte ved at lade dem blive uddannet sammen. Ender man med at få den samme tilgang i arbejdet, som også vil bevirke, at arbejdet i de respektive sektorer bliver mere ens. Frygten gik på, om man ender med at skabe en uddannelse, der stræber mod at være en socialrådgiver light -version. Deltagerne mente, at det især ud fra et praktisk synspunkt er vigtigt at bringe frivillige og professionelle sammen, fordi de personlige relationer, som opstår under fx en fælles uddannelse, har stor betydning for det daglige arbejde og for eventuelle samarbejder mellem sektorerne. Deltagerne lagde derfor også vægt på, at der efter endt kursus fortsat er brug for et rum i lokalt regi, hvor frivillige og ansatte kan mødes og udveksle erfaringer og viden, det kunne fx foregå i et frivilligcenter. Det fysiske rum kunne derudover suppleres med en fælles elektronisk platform for vidensudveksling. Kurset og den gensidige læring kunne også være en ny vinkel i ledelses- og organisationsuddannelsen af både offentlige og frivillige ledere. Deltagerne havde desuden en række konkrete forslag til, hvordan man videre får mere viden om det frivillige ind på uddannelsesinstitutioner: Invitere frivillige foreninger/organisationer indenfor. Lave en case-dag, hvor man behandler relevante problemstillinger. Praktik for de studerende, hvor de får mulighed for at komme ud i en frivillig forening med inspiration fra den nationale frivillighedsdag Frivillig Fredag. Styrke Projekt Frivillig

8 OMRÅDE 5. DET BOLIGSOCIALE case: Det Sociale Laboratorium Det Sociale Laboratorium er en del af et større Community Development projekt under VIA University College. Laboratoriet er baseret på et partnerskab med Hotspotcentret under Århus Kommune og har til formål at øge den sociale kapital i udsatte boligområder. I det Sociale Laboratorium får socialrådgiverstuderende fra VIA mulighed for at udvikle og indgå i frivilligt socialt arbejde i udsatte boligområder sammen med øvrige frivillige som fx beboere i og udenfor boligområdet og lokale foreninger. Den frivillige indsats, som de studerende kan vælge at blive en del af, omfatter 50 konkrete aktiviteter for beboerne herunder lektiecafeer, aktiviteter i ferierne, bordtennis, fritidsjobformidling og en pigeklub. Projektet er pt. centreret i boligområdet Bispehaven, men det er hensigten, at projektet senere skal udbredes til flere udsatte boligområder. På workshoppen repræsenterede VIA University College casen. I forhold til projekter, som involverer meget forskelligartede partnere, herunder studerende og beboere fra socialt udsatte områder, skal man huske at: Rollefordeling og -indhold skal være klar og tilpasset målgrupperne. Beboerne eller brugerne skal være i centrum for en empowermentbaseret tilgang mens (fx) studerendes kompetencer bør bruges optimalt, bl.a. til at udføre behovsanalyser, formidle erfaringer, samle op på projekter osv. Projektet skal have en tung forankring i miljøet man skal arbejde på at få involveret ressourcesvage beboere såvel som at få projektet tænkt ind i helhedsplaner for området. En måde at fremme denne type projekter på er ved, at kommunen arbejder aktivt og progressivt med medborgerskab og reelt understøtter det ved bl.a. at benytte participatory budgeting. Det Sociale Laboratorium At gøre et projekt til fælles eje VIA University er især optaget af at videreføre Det Sociale Laboratorium på permanent basis. De oplever dog, at det er udfordrende at skaffe bæredygtig kapital. Dertil oplever de også, at det kan være svært at arbejde godt sammen med respekt for forskellige logikker hos forskellige aktører. Udfordring: Hvis projektet skal være bæredygtigt, hvilke former for samarbejde kan/skal man så have med borgere og kommune? Workshopdeltagerne mente, at der skulle lægges vægt på to aspekter: Dels at arbejde videre med at fremme viden om frivillighed på uddannelser (i tillæg til projektet) og dels at involvere folk fra nærmiljøet og fra andre bydele. De studerende kan fx sendes i én-dags praktik i lokale foreninger for at højne deres praktiske viden om frivillighed, og praktikken kan indarbejdes i lokale helhedsplaner og udviklings planer for området. Det centrale i projektet bør fortsat være empowermenttanken. Det betyder, at de studerende og uddannelsens involvering er faciliterende og stiller faciliteter og ideer til rådighed, mens beboere og borgere har det egentlige ansvar for aktiviteterne, deres design, organisering osv. Deltagerne fremhævede dog også, at man kunne bruge de studerendes særlige kompetencer, fx til at foretage en interessentanalyse og afdække lokale behov. Uddannelsesinstitutionens ledere bør fortsat have opgaven med at finde og engagere de frivillige studerende. Deltagerne overvejede, hvordan man kan engagere de beboere, som ikke umiddelbart er aktive eller giver deres mening til kende, således at projektet bliver endnu mere lokalt ejet. Her blev sociale viceværter nævnt som en løsning. Sociale viceværter er ansat i de boligafdelinger, hvor der er opført skæve boliger. Deres arbejdsfunktion består i at løse boligsociale opgaver, som fx at støtte den enkelte beboer i hverdagen, bidrage til at løse praktiske opgaver, mægle i konflikter, gennemføre fælles aktiviteter som udflugter og bygge bro til det kommunale system. Deltagerne pointerede, at det mest effektfulde er at ringe på døren og få direkte kontakt til beboerne. I engagementet af de boligsociale organisationer er det først og fremmest vigtigt, at bestyrelsen er med på ideen. Hvis man skal udbrede projektet, mente workshopdeltagerne, at det er vigtigt at tilbyde åbne mødesteder for frivillige og kommunen. Udfordringen for kommunen vil være at tænke bredere og mere i medborgerskab, fx kunne man udnytte ideen participatory budgeting eller borgerstyret budgettering, som bl.a. bruges i Varde og Holbæk. Begrebet dækker over, at borgerne inddrages i forvaltningen af en del af kommunens budget og kommer med konkrete ideer til aktiviteter. I tillæg hertil mente deltagerne, at det er vigtigt at forankre et nyt lignende projekt tidligt. Derfor kunne man lave en tværfaglig case-dag, hvor interessenter indbydes til at udvikle ideer. Deltagerne diskuterede også, hvordan man kan fordele roller i projektet: Boligorganisationer og fonde opstiller rammerne og leverer ydelser, kommunen og universitetet støtter hinandens aktiviteter, universitetet og boligorganisationer deler erfaringer og forventningsafstemmer, de studerende tilfører kompetencer og bliver klogere på egen faglighed, mens borgerne er procesejere. Deltagerne lagde vægt på, at man får opsamlet viden fra projektet, og at man på samme tid arbejder med både bottom-up og top-down processer herunder at man får spurgt beboerne til råds i forhold til, hvordan man kan udføre forskellige tiltag og processer i praksis

9 OPSAMLING I alle fem cases bliver det klart, at noget af det vigtige ved at arbejde med samskabelse er at have blik for områdernes betydning. Det er ikke lige meget om man arbejder indenfor sundhedsområdet, med uddannelse eller beskæftigelse. Hvert område har sine kendetegn og særlige aktører, som lægger særlige præmisser, muligheder og barrierer til grund for samskabelse og samarbejde. Dog er der nogle tematikker, der virker til at optage folk fra mange af de områder, vi har præsenteret her. Bæredygtighed og lokal forankring er problematikker, der er dukket op i flere af de udfordringer, der er arbejdet med. Hvordan sikrer man, at et midlertidigt, vellykket projekt ikke blot dør ud efter endt projektperiode? Hvordan sørger man for, at lokalområdet er inddraget på en måde, der giver ejerskab og sikrer lokal tilpasning af fx et landsdækkende koncept? Deltagerne på workshoppene talte gennemgående om begreber som ressourceafklaring i lokalområdet, åbenhed, forventningsafstemning og rollefordeling. Deltagernes skal selvfølgelig forstås inden for konteksten af hvert område. Ikke desto mindre vil Frivilligrådet inddrage disse samlede erfaringer i sit videre arbejde med at udvikle betydningen af samskabelsesbegrebet. 16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende VIADEM er et partnerskab mellem Aarhus Kommune og VIA University College om tryghedsfremme:

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Socialt Udviklingscenter SUS

Socialt Udviklingscenter SUS Socialt Udviklingscenter SUS er et socialt konsulenthus på 22. år! Organiseret som almennyttig forening. Vi udvikler sociale initiativer og løser opgaver sammen med kommuner og foreninger. Hvordan udvikler

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

BILAG 1 - SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

BILAG 1 - SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BILAG 1 SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt projektledere i helhedsplaner, som arbejder med beskæftigelsesmentor, viser, at der samarbejdes med

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Socialt Udviklingscenter SUS

Socialt Udviklingscenter SUS Socialt Udviklingscenter SUS er et socialt konsulenthus på 22. år! Organiseret som almennyttig forening. Vi udvikler sociale initiativer og løser opgaver sammen med kommuner og foreninger. Co-Creation

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer

Anbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Socialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune

Socialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune Det nationale viden om socialøkonomi Tilbud Socialøkonomi en af fremtidens muligheder Udarbejdelse og implementering af en socialøkonomisk strategi i Haderslev Kommune September 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet. Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

FRIVILLIGHED EKSEMPLER _. BORGERINDDRAGELSE I RESSOURCEFORLØB Når borgere og ansatte tænker nye idéer sammen

FRIVILLIGHED EKSEMPLER _. BORGERINDDRAGELSE I RESSOURCEFORLØB Når borgere og ansatte tænker nye idéer sammen EKSEMPLER _ BORGERINDDRAGELSE I RESSOURCE Når borgere og ansatte tænker nye idéer sammen MADBORGERSKAB Når fælles madlavning skaber nye netværk og stærke fællesskaber BORGERSTYREDE BUDGETTER Når borgerne

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Halvdagsseminar om inddragelse

Halvdagsseminar om inddragelse Halvdagsseminar om inddragelse Dagens program 12.00-12.30 Velkomst 12.30-13.45 Præsentation og drøftelse af den metodiske tilgang til boligsocialt arbejde i Horsens 13.45-14.00 Pause 14.00-15.45 Workshop

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Kommunens perspektiv Satellitafdeling af - etableret i 2009 Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling Magistraten for Sundhed og Omsorg Indsatsen målrettet borgere som har brug for sprogstøtte (somalisk,

Læs mere

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen

Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 33 63 10 11 @kab bolig.dk KAB s trivselsstrategi 2015 2018 Baggrund I KAB s målsætningsprogram

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

Virksomhedsplan 2012-2013

Virksomhedsplan 2012-2013 Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling Gademægling Hvad er gademægling? Gademægling er et kriminalpræventivt projekt, som arbejder på at give unge i socialt udsatte boligområder redskaber til at løse og undgå konflikter. De unge er primært

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab Frivillighed, civilsamfund og AAK CFTF kerneopgaver, forebyggelse og tværfaglighed Frivillige, De frivilliges hus Integrationsråd, helhedsplaner, boligsociale

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere