GODE RAMMER FOR SAMSKABELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GODE RAMMER FOR SAMSKABELSE"

Transkript

1 GODE RAMMER FOR SAMSKABELSE OPSAMLING PÅ 5 WORKSHOPS PÅ FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE 2012 Sammen om bedre velfærd En del af Projekt Sæt Værdien Fri

2 INDHOLD RESUMÉ ANBEFALINGERNE PÅ DE 5 OMRÅDER I STIKORD INDLEDNING OMRÅDE 1: SUNDHED OG FOREBYGGELSE Case: Legepatruljen OMRÅDE 2: SOCIALT UDSATTE Case: Hr. Berg OMRÅDE 3: BESKÆFTIGELSE Case: Frivillige sociale mentorer i Middelfart OMRÅDE 4: UDDANNELSE Case: Børnerådgiveruddannelsen OMRÅDE 5: DET BOLIGSOCIALE Case: Det Sociale Laboratorium OPSAMLING RESUMÉ ANBEFALINGERNE PÅ DE 5 OMRÅDER I STIKORD Som en del af Frivilligrådets årsmøde 2012 blev der afholdt 5 workshops indenfor områderne sundhed og forebyggelse, socialt udsatte, beskæftigelse, uddannelse og det boligsociale. Workshoppenes deltagere skulle arbejde med til samskabelse på hvert af områderne. Her sammenfattes ne indenfor hver workshop. 1 Sundhed og forebyggelse Udfordring: Hvordan kan man sikre, at projektet bliver økonomisk og driftsmæssigt forankret på den lokale skole eller i lokalt regi? Anbefalinger: Når et projekt, der er konceptbåret og bygger på samskabelse, skal gøres bæredygtigt lokalt: Rette samarbejdspartnere vælges på baggrund af behov Bæredygtighed tænkes ind fra starten ved at se på lokalsamfundets ressourcer Tydelig ansvarsdeling Informationsdeling 2 Socialt udsatte Udfordring: Kan erfaringerne fra de nuværende lokale projekter bruges til at eksportere et godt koncept til andre byer og aktører? Anbefalinger: Når en god ide skal konceptualiseres og udbredes: Ideen er velbelyst Aktørerne udbreder ideen lokalt gennem egne brancher Skelne mellem konceptbærende elementer og fleksible elementer, der tilpasses lokalt Sikre lokal forankring ved at udvide kredsen af samarbejdspartnere 2 3

3 3 Beskæftigelse Udfordring: Hvordan kan der (løbende) forventningsafstemmes mellem en kommune og en gruppe (kommunale) frivillige i et projekt, som kommunen ejer? Anbefalinger: Når en kommune åbner op for involvering af frivillige i egne indsatser: Kommunen være risikovillig Kommunen skal have tillid til de frivillige Forventningsafstemning mellem kommune og frivillige Det skal overvejes fra starten af projektet, hvordan de to sfærer skal integreres 4 Uddannelse 5 Det boligsociale Udfordring: Hvis projektet skal være bæredygtigt, hvilke former for samarbejde kan/skal man så have med borgere og kommune? Anbefalinger: I forhold til projekter, som involverer meget forskelligartede partnere, herunder studerende og beboere fra socialt udsatte områder: Klar og tilpasset rollefordeling Empowermentbaseret tilgang overfor beboere, og ressourcer bruges, hvor de bruges bedst Lokal forankring via involvering af ressourcesvage beboere Kommunen skal arbejde progressivt med medborgerskab, fx participatory budgeting Udfordring: Hvordan kan uddannelse understøtte samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet? Anbefalinger: Uddannelse som middel i samskabelsesprojekter: Frivillighed tænkes tidligt ind i uddannelsesmæssige sammenhænge Oprette en egentlig uddannelse, der fokuserer på forskelle mellem det offentlige og det frivillige Uddanne sådan at både frivillige og professionelle kan bevare deres særkender Udveksling mellem sektorer vedligeholdes efter endt uddannelse INDLEDNING Frivilligrådets årsmøde den 19. november 2012 med titlen Sammen om bedre velfærd satte samskabelse mellem civilsamfund og det offentlige i centrum. Årsmødet inviterede bl.a. til deltagelse i workshops, som ud fra fem meget forskellige cases skulle udvikle for samskabelse. Casene repræsenterede områderne: Sundhed og forebyggelse Socialt udsatte Beskæftigelse Uddannelse Det boligsociale Denne pjece er et forsøg på at sammenfatte de, som deltagerne i workshoppene udviklede dels til det videre arbejde med de konkrete cases og dels til konkretiseringen af indholdet i konceptet samskabelse. Pjecen er tænkt både som en selvstændig opsamling på workshoppene og som en brik i Frivilligrådets samskabelsesdagsorden. Samskabelse Samskabelse er et af hovedpunkterne i Frivilligrådets strategi. Frivilligrådet ønsker at kvalificere den samskabelsesproces, der sker, når foreninger, kommuner, virksomheder, borgere eller andre aktører sætter sig for sammen for at skabe en ny løsning på en velfærdsudfordring en løsning, der ikke kunne være fundet af aktørerne hver for sig. Workshoppene Workshoppene på årsmødet var bygget op med en case om samskabelse i centrum, der præsenterede workshopdeltagerne for en selvvalgt udfordring ved selve casen. Deltagerne blev derefter stillet overfor at skulle diskutere løsninger på udfordringen. Denne pjece er så vidt muligt bygget op efter samme model men afspejler også, at workshoppene endte med at blive afviklet på forskellig vis, ligesom deltagerne anlagde forskelligt fokus i deres diskussioner. Tak til alle workshopdeltagerne for jeres hjælp, gode input og engagement i diskussionerne. God læselyst! 4 5

4 Område 1. Sundhed og forebyggelse case: legepatruljen Casen indenfor sundheds- og forebyggelsesområdet var Legepatruljen. Legepatruljen er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Dansk Skoleidræt, TrygFonden og DGI. Formålet med projektet er at få skolebørn til at lege mere aktivt i frikvartererne, ligesom man gerne vil bruge legen til at integrere børnene socialt. Elever fra 6. til 9. klassetrin uddannes til legepatruljer på et kursus i lokalområdet tilrettelagt og styret af uddannede legeinstruktører. Tilbage på skolerne skal eleverne fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere de yngste elever til at sætte gang i legeaktiviteter. Legepatruljen er på den måde også med til at skabe sociale relationer på tværs af alder, køn og sociale skel. Målet med Legepatruljen er bl.a., at den skal være landsdækkende. I 2012 fandtes projektet i 94 kommuner (dog ikke på samtlige skoler i kommunerne). Samtidig ophører samarbejdsaftalen ved udgangen af 2014, hvorefter det økonomiske grundlag for projekterne bliver mere usikkert. På workshoppen repræsenterede Dansk Skoleidræt casen. Når et projekt, der er konceptbåret og bygger på samskabelse, skal gøres bæredygtigt lokalt, skal man sikre at: Man har de rette samarbejdspartnere behovene i projektet bestemmer hvem, der involveres af lokale aktører (hvem kan løse hvilke problemer?). Bæredygtighed tænkes ind allerede ved projektets opstart se på hvilke økonomiske og menneskelige ressourcer, der er til stede i lokalsamfundet og vær realistisk. Der er en tydelig ansvarsdeling mens kommunen sørger for rammer og muligheder, er det frivillige og andre lokale aktører, der tilpasser indholdet. Information bliver delt åbenhed er vigtig, både mellem partnerne i projektet og på tværs af kommunale grænser. Legepatruljen fra koncept til bæredygtigt lokalt driftet projekt I Legepatruljen var udfordringen at kunne drifte projektet eller gøre det bæredygtigt lokalt. Hidtil har parterne bag projektet betalt for kursus, udstyr og projektledelse, hvilket har reduceret udgifterne for de enkelte skoler. Eftersom projektet nu er ved at overgå til drift, betyder det, at udgifterne for deltagelse for den enkelte skole vil stige. På workshoppen fremlagde Dansk Skoleidræt, at parterne frygtede, at skolerne derfor ville trække sig ud af projektet. Udfordring: Hvordan kan man sikre, at projektet bliver økonomisk og driftsmæssigt forankret på den lokale skole eller i lokalt regi? Den centrale anbefaling fra workshopdeltagerne var at tænke bæredygtighed ind i konceptbårne projekter fra starten og finde de lokale ressourcer, som ville kunne understøtte en forankring. Det blev fx foreslået, at man inddrager bedsteforældregenerationen som inspiratorer eller direkte i uddannelsen af legementorerne, fordi de kender en masse gamle og måske glemte lege. Derudover ville idrætsforeninger eller lokale spejderforeninger kunne bidrage med gode ideer til aktiviteter, der giver børnene mulighed for at røre sig. Andre mulige interessenter kunne være skolebestyrelsen, elevrådet, 9. klasses elever, forældre og pensionistforeninger. For at sikre et godt samarbejde mellem flere forskellige aktører foreslog workshopdeltagerne, at de frivillige kræfter påtager sig et ejerskab fra starten, dvs. indgår i formuleringen af projektet. Det kræver et højt niveau af informationsudveksling, men vil samtidig give mulighed for, at et landsdækkende koncept bliver tilpasset lokale forhold. På den måde er der større sandsynlighed for, at det kan overleve og fæstne sig. Når en kommune indgår i et samspil med frivillige aktører, mente workshopdeltagerne, at det er vigtigt, at man på den ene side arbejder ambitiøst med frivillighed dvs. udarbejder en politik eller strategi for frivilligheden i kommunen og på den anden side giver slip på kontrollen i forhold til at lade frivillige og andre aktører varetage ansvar og opgaver. De produkter, som samarbejdet skaber, skal naturligvis også deles på tværs af kommuner og lokalsamfund. 6 7

5 OMRÅDE 2. SOCIALT UDSATTE case: Hr. Berg Ungecafeen Hr. Berg er et mødested for unge på Rigshospitalet. Om dagen er cafeen bemandet af unge pædagoger, mens den fire aftener om ugen drives af frivillige unge fra Ungdommens Røde Kors. Cafeen blev startet på initiativ fra Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet, hvis hovedformål er at skabe bedre vilkår for unge, der er ramt af sygdom. Efterfølgende er cafeen dog blevet til et samarbejde med Ungdommens Røde Kors og Egmont Fonden, som støtter med midler og sparring. Med udgangspunkt i Hr. Berg har Ungdommens Røde Kors oprettet nye hospitalsungdomsklubber i samarbejde med Aarhus og Odense Universitetshospitaler. Hr. Berg er en del af Ungdommens Røde Kors-projektet Væk Fra Kanten og skal være et frirum for de indlagte unge. På den lange bane er målet at forebygge marginalisering efter langtidsindlæggelse. På workshoppen repræsenterede Ungdommens Røde Kors og Egmont Fonden casen. Når en god ide skal konceptualiseres og udbredes, skal man sørge for at: Ideen er velbelyst og helst også veldokumenteret det gør den mere salgbar. Aktørerne i det lokale projekt udbreder ideen gennem egne brancher fx kommune til kommune, lokalafdeling eller -klub til lokalafdeling osv. Skelne mellem de konceptbærende elementer og de mere fleksible de konceptbærende, som erfaringsmæssigt giver gode resultater, bør bevares uændret uanset lokal kontekst, mens de fleksible kan og bør variere alt efter lokale forhold og muligheder. Tænke i, hvordan man kan udvide kredsen af samarbejdspartnere for at sikre lokal forankring. Hr. Berg fra godt eksempel til konceptdannelse og udbredelse I denne case gik udfordringen på, at Ungdommens Røde Kors ønsker at udbrede konceptet og hvordan kan man udbrede en succeshistorie fra nu tre lokale kontekster til at omfatte hele landet? Samtidig var humlen i udfordringen, at det er en særlig konstellation med sin helt egen kompleksitet, når man vil fordre et samarbejde mellem hospitaler og civilsamfund, som hver især arbejder meget forskelligt. Udfordring: Kan erfaringerne fra de nuværende lokale projekter bruges til at eksportere et godt koncept til andre byer og aktører? Workshopdeltagerne anbefalede, at før man kan udbrede den gode ide, skal den være velbelyst og helst også veldokumenteret. Det vil gøre ideen mere salgbar. Herunder er det vigtigt at få beskrevet rekrutteringsmulighederne i forhold til frivillige og specielle behov i projektet, som fx særlige krav til typen af frivillige. I dette tilfælde handler det især om at give til, hvordan man kan rekruttere frivillige i alderen år, og hvordan man sikrer, at brugeren (dvs. patienten) altid er i centrum for projektet uanset lokal udformning. Workshopdeltagerne foreslog, at man i beskrivelsen af projektet opererer med to niveauer: Et formelt niveau, som sætter rammerne for projektet og sikrer, at de gode erfaringer (forhåbentlig) kan gentages. Og et uformelt niveau, der er fleksibelt, og som gør det muligt at tilpasse form og aktiviteter til den lokale virkelighed. Man bør desuden tænke i finansiering og samarbejdsstruktur, og det er oplagt at involvere flere samarbejdspartnere, end tilfældet er i den oprindelige projektform med to udøvende partnere. Man kunne bl.a. forestille sig at involvere det lokale frivilligcenter, hospitalsledelsen eller forskellige DUF-organisationer. Hvis man skal give konceptet fri på denne måde, fordrer det også, at de oprindelige ejere er parate til at acceptere og støtte lokale udformninger og ikke sigter mod at udbrede en bestemt model. Workshopdeltagerne pegede endvidere på, at den mest effektive kommunikationsvej for et projekt er ved, at deltagerne udbreder ideen gennem deres egne netværk af lignende aktører. I det aktuelle projekt kunne det fx betyde, at Videncentrets ansatte ville være ansvarlige for at formidle ideen til andre hospitaler. Samtidig ville Ungdommens Røde Kors skulle opsøge egne lokalafdelinger og andre ungdomsorganisationer og fortælle om deres rolle i projektet og de muligheder, der eksisterer i et samarbejde med så stor og speciel partner som fx Rigshospitalet. 8 9

6 OMRÅDE 3. BESKÆFTIGELSE case: Frivillige sociale mentorer i Middelfart I 2010 besluttede Jobcenter Middelfart og Det Lokale Beskæftigelsesråd at forsøge at understøtte ungdomsindsatsen i kommunen. De ville uddanne frivillige sociale mentorer, der kunne støtte unge med problemer ud over ledighed. Jobcentret ansatte en koordinator for mentorerne, og Det Lokale Beskæftigelsesråd stillede en udviklingskonsulent til rådighed for arbejdet. De frivillige mentorer gennemgår en uddannelse med særlig henblik på målgruppens problemstillinger og bliver herefter matchet med en mentee. Der var i aktive frivillige i ungementornetværket, der har stor succes med fx at fastholde unge i uddannelse. Mentornetværket i Middelfart bygger ikke på et samarbejde i traditionel forstand. I stedet handler samskabelsen her om, hvad der sker, når én sektor slipper kontrollen og involverer andre aktører og sektorer i et projekt. I Middelfart startede man op med en gruppe uorganiserede frivillige og uddannede dem til at varetage mentor-funktionen. Sidenhen har koordinatoren dog opfordret de frivillige til at organisere sig i en forening, bl.a. så de kan søge 18-midler. På workshoppen repræsenterede Jobcenter Middelfart og Mentorforeningen casen. Når en kommune åbner for involvering af frivillige i egne indsatser, skal: Kommunen være risikovillig især hvis der skal eksperimenteres med opgaver og ansvar. Der skal være tillid til de frivilliges arbejde og midler til at sætte det i gang og de ansattes usikkerhed skal mindskes. Der skal forventningsafstemning til når man tager frivillige ind på matriklen (organiserede eller uorganiserede) må man forventningsafstemme undervejs. Man må bl.a. forvente, at de frivillige, efterhånden som de bliver mere og mere involverede, også ønsker mere indflydelse. Man bør fra starten overveje, hvordan man integrerer de to sfærer i et samlet tilbud hvordan arbejder man fx i en kommunal sammenhæng med det myndighedsfrie rum, som kendetegner frivillige tilbud? Frivillige sociale mentorer i Middelfart Forventningsafstemning på tværs af sektorer Organiseringen af Mentornetværket har betydet, at de frivillige i takt med at de har opnået mere viden om deres mentees og systemet i kommunen ønsker mere indflydelse bl.a. på hvem, der visiteres til mentorkorpset. Samtidig har der i opstarten af korpset været en del af de ansatte i kommunen, som opponerede imod, at det var frivillige, der varetog opgaven. Udfordring: Hvordan kan der (løbende) forventningsafstemmes mellem en kommune og en gruppe (kommunale) frivillige i et projekt, som kommunen ejer? Workshopdeltagerne anbefalede, at der blev arbejdet på at højne tilliden mellem jobcentrets ansatte og frivillige og mindske usikkerhederne mellem ansatte og frivillige. Med tiden kunne man arbejde på at gøre enten projektet eller foreningen eller begge dele mere fri af kommunen og derved opnå at skabe et myndighedsfrit rum. I et sådant rum vil der dels være nogle rollefordelinger, som kræver mindre overensstemmelse, og dels være mulighed for at eksperimentere med noget andet og innovativt. Et sådant eksperiment er dog ikke noget, man gør fra en dag til en anden, men kommer i små skridt. Det blev foreslået, at man involverer andre i projektet som fx frivilligcentre, landsorganisationer og politikere, ligesom mange borgere kan have gode perspektiver på problematikken. I projektets nuværende form holdt deltagerne dog fast i, at kommunen burde være den primære projektejer, mens foreningerne evt. kunne eje processen. Hvis projektet skulle startes op andre steder i landet, mente mentorkoordinatoren, at man sagtens kan starte op, før alle formalia er faldet på plads, og den forkromede projektplan er udarbejdet. Det vigtigste i starten, er at få en klar aftale mellem kommune og frivillige i stand. Workshopdeltagerne mente også, at det er vigtigt at finde en koordinator, der kan danne bro mellem frivillige og ansatte, og som forstår begge parters udgangspunkt. Borgernes skal i fokus, når projektet designes, og så bør man sørge for, at den læring, som mentorerne opnår både om deres egne rolle og om mentee erne som gruppe, også kommer jobcentrene til gode. Det kan fx organiseres ved, at et en ansat i kommunens beskæftigelsesafdeling indsamler viden herom

7 OMRÅDE 4. UDDANNELSE case: Børnerådgiveruddannelsen I samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og TrygFonden har Børns Vilkår udviklet Børnerådgiveruddannelsen for at opkvalificere børnefagligt personale, herunder Børns Vilkårs egne frivillige, til arbejdet med udsatte børn og unge. Børnerådgiveruddannelsen tager udgangspunkt i Børns Vilkårs børnesyn, erfaringer og værdier, og der er gennem hele uddannelsesforløbet fokus på barnets perspektiv. Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse består af to sammenhængende moduler på Den Sociale Diplomuddannelse, som evt. kan kombineres med moduler fra andre diplomuddannelser. De studerende er både frivillige fra Børns Vilkår og social- og sundhedsfaglige professionelle ansat i det offentlige, mens underviserne kommer fra Børns Vilkår og Metropol. På workshoppen repræsenterede Metropol casen. Uddannelse som middel i samskabelsesprojekter kan bl.a. betyde at: Frivillighed tænkes ind i uddannelsesmæssige sammenhænge tidligere end på efteruddannelserne gerne som et obligatorisk modul, der også er synligt på eksamensbeviset. Udvikle en egentlig uddannelse, der fokuserer på forskellene mellem det offentlige og det frivillige herunder diversiteten af kompetencer, arbejdsrammer mv. Der er fokus på at uddanne til forskellige kontekster og sektorer sådan at både frivillige og professionelle kan arbejde inden for (og bevare) deres særlige rammer og tilgange. Udveksling mellem sektorer, som uddannelse kan bibringe, skal vedligeholdes efter endt forløb fx ved hjælp af møder såvel som elektronisk baseret kontakt. Børnerådgiveruddannelsen uddannelse som middel til at bygge bro mellem sektorer I den daglige undervisning såvel som i udviklingen af uddannelsen har Metropol og Børns Vilkår bl.a. stødt på problemer med at implementere nye ting i undervisningen, fordi studieordningerne skal følge foreskrifter fra Undervisningsministeriet. Samtidig har det været udfordrende at tilbyde et relevant og vedkommende kursus, som kan rumme og tale ind i deltagernes arbejdsvilkår og -logikker set i lyset af, at de både bestod af ansatte og frivillige. Udfordring: Hvordan kan uddannelse understøtte samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet? Deltagerne i workshoppen stillede i udgangspunktet spørgsmålstegn ved, om man ensliggør frivillige og ansatte ved at lade dem blive uddannet sammen. Ender man med at få den samme tilgang i arbejdet, som også vil bevirke, at arbejdet i de respektive sektorer bliver mere ens. Frygten gik på, om man ender med at skabe en uddannelse, der stræber mod at være en socialrådgiver light -version. Deltagerne mente, at det især ud fra et praktisk synspunkt er vigtigt at bringe frivillige og professionelle sammen, fordi de personlige relationer, som opstår under fx en fælles uddannelse, har stor betydning for det daglige arbejde og for eventuelle samarbejder mellem sektorerne. Deltagerne lagde derfor også vægt på, at der efter endt kursus fortsat er brug for et rum i lokalt regi, hvor frivillige og ansatte kan mødes og udveksle erfaringer og viden, det kunne fx foregå i et frivilligcenter. Det fysiske rum kunne derudover suppleres med en fælles elektronisk platform for vidensudveksling. Kurset og den gensidige læring kunne også være en ny vinkel i ledelses- og organisationsuddannelsen af både offentlige og frivillige ledere. Deltagerne havde desuden en række konkrete forslag til, hvordan man videre får mere viden om det frivillige ind på uddannelsesinstitutioner: Invitere frivillige foreninger/organisationer indenfor. Lave en case-dag, hvor man behandler relevante problemstillinger. Praktik for de studerende, hvor de får mulighed for at komme ud i en frivillig forening med inspiration fra den nationale frivillighedsdag Frivillig Fredag. Styrke Projekt Frivillig

8 OMRÅDE 5. DET BOLIGSOCIALE case: Det Sociale Laboratorium Det Sociale Laboratorium er en del af et større Community Development projekt under VIA University College. Laboratoriet er baseret på et partnerskab med Hotspotcentret under Århus Kommune og har til formål at øge den sociale kapital i udsatte boligområder. I det Sociale Laboratorium får socialrådgiverstuderende fra VIA mulighed for at udvikle og indgå i frivilligt socialt arbejde i udsatte boligområder sammen med øvrige frivillige som fx beboere i og udenfor boligområdet og lokale foreninger. Den frivillige indsats, som de studerende kan vælge at blive en del af, omfatter 50 konkrete aktiviteter for beboerne herunder lektiecafeer, aktiviteter i ferierne, bordtennis, fritidsjobformidling og en pigeklub. Projektet er pt. centreret i boligområdet Bispehaven, men det er hensigten, at projektet senere skal udbredes til flere udsatte boligområder. På workshoppen repræsenterede VIA University College casen. I forhold til projekter, som involverer meget forskelligartede partnere, herunder studerende og beboere fra socialt udsatte områder, skal man huske at: Rollefordeling og -indhold skal være klar og tilpasset målgrupperne. Beboerne eller brugerne skal være i centrum for en empowermentbaseret tilgang mens (fx) studerendes kompetencer bør bruges optimalt, bl.a. til at udføre behovsanalyser, formidle erfaringer, samle op på projekter osv. Projektet skal have en tung forankring i miljøet man skal arbejde på at få involveret ressourcesvage beboere såvel som at få projektet tænkt ind i helhedsplaner for området. En måde at fremme denne type projekter på er ved, at kommunen arbejder aktivt og progressivt med medborgerskab og reelt understøtter det ved bl.a. at benytte participatory budgeting. Det Sociale Laboratorium At gøre et projekt til fælles eje VIA University er især optaget af at videreføre Det Sociale Laboratorium på permanent basis. De oplever dog, at det er udfordrende at skaffe bæredygtig kapital. Dertil oplever de også, at det kan være svært at arbejde godt sammen med respekt for forskellige logikker hos forskellige aktører. Udfordring: Hvis projektet skal være bæredygtigt, hvilke former for samarbejde kan/skal man så have med borgere og kommune? Workshopdeltagerne mente, at der skulle lægges vægt på to aspekter: Dels at arbejde videre med at fremme viden om frivillighed på uddannelser (i tillæg til projektet) og dels at involvere folk fra nærmiljøet og fra andre bydele. De studerende kan fx sendes i én-dags praktik i lokale foreninger for at højne deres praktiske viden om frivillighed, og praktikken kan indarbejdes i lokale helhedsplaner og udviklings planer for området. Det centrale i projektet bør fortsat være empowermenttanken. Det betyder, at de studerende og uddannelsens involvering er faciliterende og stiller faciliteter og ideer til rådighed, mens beboere og borgere har det egentlige ansvar for aktiviteterne, deres design, organisering osv. Deltagerne fremhævede dog også, at man kunne bruge de studerendes særlige kompetencer, fx til at foretage en interessentanalyse og afdække lokale behov. Uddannelsesinstitutionens ledere bør fortsat have opgaven med at finde og engagere de frivillige studerende. Deltagerne overvejede, hvordan man kan engagere de beboere, som ikke umiddelbart er aktive eller giver deres mening til kende, således at projektet bliver endnu mere lokalt ejet. Her blev sociale viceværter nævnt som en løsning. Sociale viceværter er ansat i de boligafdelinger, hvor der er opført skæve boliger. Deres arbejdsfunktion består i at løse boligsociale opgaver, som fx at støtte den enkelte beboer i hverdagen, bidrage til at løse praktiske opgaver, mægle i konflikter, gennemføre fælles aktiviteter som udflugter og bygge bro til det kommunale system. Deltagerne pointerede, at det mest effektfulde er at ringe på døren og få direkte kontakt til beboerne. I engagementet af de boligsociale organisationer er det først og fremmest vigtigt, at bestyrelsen er med på ideen. Hvis man skal udbrede projektet, mente workshopdeltagerne, at det er vigtigt at tilbyde åbne mødesteder for frivillige og kommunen. Udfordringen for kommunen vil være at tænke bredere og mere i medborgerskab, fx kunne man udnytte ideen participatory budgeting eller borgerstyret budgettering, som bl.a. bruges i Varde og Holbæk. Begrebet dækker over, at borgerne inddrages i forvaltningen af en del af kommunens budget og kommer med konkrete ideer til aktiviteter. I tillæg hertil mente deltagerne, at det er vigtigt at forankre et nyt lignende projekt tidligt. Derfor kunne man lave en tværfaglig case-dag, hvor interessenter indbydes til at udvikle ideer. Deltagerne diskuterede også, hvordan man kan fordele roller i projektet: Boligorganisationer og fonde opstiller rammerne og leverer ydelser, kommunen og universitetet støtter hinandens aktiviteter, universitetet og boligorganisationer deler erfaringer og forventningsafstemmer, de studerende tilfører kompetencer og bliver klogere på egen faglighed, mens borgerne er procesejere. Deltagerne lagde vægt på, at man får opsamlet viden fra projektet, og at man på samme tid arbejder med både bottom-up og top-down processer herunder at man får spurgt beboerne til råds i forhold til, hvordan man kan udføre forskellige tiltag og processer i praksis

9 OPSAMLING I alle fem cases bliver det klart, at noget af det vigtige ved at arbejde med samskabelse er at have blik for områdernes betydning. Det er ikke lige meget om man arbejder indenfor sundhedsområdet, med uddannelse eller beskæftigelse. Hvert område har sine kendetegn og særlige aktører, som lægger særlige præmisser, muligheder og barrierer til grund for samskabelse og samarbejde. Dog er der nogle tematikker, der virker til at optage folk fra mange af de områder, vi har præsenteret her. Bæredygtighed og lokal forankring er problematikker, der er dukket op i flere af de udfordringer, der er arbejdet med. Hvordan sikrer man, at et midlertidigt, vellykket projekt ikke blot dør ud efter endt projektperiode? Hvordan sørger man for, at lokalområdet er inddraget på en måde, der giver ejerskab og sikrer lokal tilpasning af fx et landsdækkende koncept? Deltagerne på workshoppene talte gennemgående om begreber som ressourceafklaring i lokalområdet, åbenhed, forventningsafstemning og rollefordeling. Deltagernes skal selvfølgelig forstås inden for konteksten af hvert område. Ikke desto mindre vil Frivilligrådet inddrage disse samlede erfaringer i sit videre arbejde med at udvikle betydningen af samskabelsesbegrebet. 16

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

Hvordan samarbejder Jobcenter Middelfart med den frivillige sektor?

Hvordan samarbejder Jobcenter Middelfart med den frivillige sektor? Hvordan samarbejder Jobcenter med den frivillige sektor? Ulla Sørensen Mentorkoordinator Jobcenter Baggrund for opstart af frivilligt socialt mentorkorps i Jobcenterregi Opstart af pilotprojekt, Projekt

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Arbejdsmarkedsstyrelsen, februar 2011 2 3 Jobcenteret kan kun løse sin opgave med at få de ledige i job, hvis de yder en god service over for virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked herunder

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 BALLERUP KOMMUNE Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 2013 P A R K V E J 1 0, 2750 B A L L E R U P Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Værdier i hverdagen... 3 1.2 Om denne frivilligpolitik...

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen Dokumentationsskabelon til dokumentation af aktiviteter/leverancer ifm. Partnerskabsaftalen mellem Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune 2011-2014 Aktiviteter Spørgsmål Mål 2011* 2012 2013 2014 Total

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder

Læs mere

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande.

Notat. Blandt indvandrerne stemmer folk fra de gamle EU-lande markant mere end folk fra ikke vestlige lande og fra de nye EU-lande. Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5015 Fax +45 8888 5501 Dato: 15. maj 2013 Sagsnr.: 2013-005238-4 Martin.Albertsen@middelfart.dk

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige Netværk om kvinder Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige I de

Læs mere

VINDUE FOR EN FORENING

VINDUE FOR EN FORENING VINDUE FOR EN FORENING Samler lokalsamfundet HVAD ER VINDUE FOR EN FORENING? Frivillig Fredag er Danmarks nationale frivillighedsdag. Det er tanken at der rundt omkring i hele landet på denne dag skal

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Løsninger til forandringer

Løsninger til forandringer Løsninger til forandringer Siden 1995 har Cabi rådgivet og løst opgaver for eller i samarbejde med jobcentre om deres kerneopgaver. Kontakt os, hvis I ønsker: klare mål og konkrete handlingsplaner for

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere