Notat. KAB s trivselsstrategi Baggrund. Hvad er god trivsel i boligområderne? DIR 2015/05 #6.01. Notat til: Direktionen

Transkript

1 Notat DIR 2015/05 #6.01 Notat til: Direktionen Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T F bolig.dk KAB s trivselsstrategi Baggrund I KAB s målsætningsprogram for er Trivsel i boligområdet et af tre centrale fokusområder, og trivselsstrategien beskriver, hvordan KAB overordnet vil arbejde på at fremme trivslen i boligområderne i de administrerede boligorganisationer de kommende fire år. For at sikre fremdrift i indsatsen vil strategien vil blive udmøntet i handleplaner, som vedtages af og afrapporteres til Direktionen. I målsætningsprogrammet står der: I KAB ser vi trivsel som beboernes mulighed for at kunne udfolde deres liv inden for rammerne af det fællesskab, der er i boligområdet. Trivsel er ikke ens for alle, men et udtryk for, hvordan den enkelte beboer oplever sin egen situation, føler sig tryg, hørt og accepteret. Vi arbejder altså ikke i målsætningsprogrammet med en entydig definition på trivsel. For at gøre strategien operationel og skabe sammenhæng og synergi mellem de mange forskellige initiativer, der vil indgå i indsatsen, har vi i strategien opstillet fem forudsætninger, som vi anser som afgørende for beboernes trivsel i boligområdet, og de enkelte initiativer skal derfor forholde sig til disse forudsætninger. Hvad er god trivsel i boligområderne? I KAB har vi en bred tilgang til at arbejde med beboernes trivsel. Trivsel handler for os om at tænke i helheder både sociale og fysiske. Vi ser fem afgørende forudsætninger for trivsel i boligområderne. De enkelte elementer har ikke nødvendigvis den samme betydning for alle beboere, og deres betydning kan ændre sig, hvis den enkeltes livssituation ændrer sig. 1/8

2 Gode rammer for fællesskab En velfungerende bolig Mulighed for aktiv deltagelse og medbestemmelse Et godt naboskab En god service En velfungerende bolig, der så vidt muligt imødekommer den enkeltes og familiens aktuelle behov, er en afgørende forudsætning for at kunne fungere og trives i hverdagen. Et godt naboskab kendetegnet ved, at man tager hensyn til hinanden, men også er rummelig og anerkender, at vi alle er forskellige med forskellige livsvilkår, forskellige vaner og forskellige behov. En god service fra KAB, ejendomskontoret og de lokale ejendomsfunktionærer, kendetegnet ved høj faglighed, professionalisme og en anerkendende tilgang, hvor man som beboer føler sig hørt og respekteret. Mulighed for aktiv deltagelse og medbestemmelse. Muligheden for at kunne præge sin egen bolig og have medindflydelse på sit nærmiljø er et alment menneskeligt behov, som er central i oplevelsen af at føle sig hjemme et sted. Gode rammer for fællesskab Oplevelsen af at være en del af det nære fællesskab og de sociale netværk i boligområdet, ofte båret af et stort frivilligt engagement, har stor betydning for mange beboeres trivsel. 2/8

3 Hvordan skal KAB arbejde med trivslen i boligområderne? KAB s rolle er at understøtte det trivselsarbejde, som foregår lokalt i boligorganisationer og afdelinger. Det vil vi gøre ved i samarbejde med boligorganisationer og afdelinger at afprøve forskellige initiativer, udvikle nye værktøjer, inspirere til nytænkning, formidle viden og resultater, tilbyde kurser og facilitere netværk, hvor medarbejdere og aktive beboere kan udveksle viden og erfaringer og inspirere hinanden. Vi skal med andre ord udnytte fordelene ved at være et stort fællesskab med mange forskellige kompetencer og erfaringer. På det organisatoriske niveau vil vi arbejde systematisk med at udvikle og implementere nye tiltag, der kan understøtte trivslen i boligområderne. Det vil vi gøre ved først at identificere generelle problemstillinger/udfordringer, udvikle projektidéer, afprøve dem i mindre skala i en enkelt eller nogle få afdelinger, for derefter at implementere dem i daglig drift og tilbyde dem til alle dele af KAB fællesskabet, hvor det er relevant. Det er en arbejdsform, som vi allerede kender godt fra projekt En hånd til alle. Et godt eksempel er de nye indflytnings /velkomstprocedurer. Ved at arbejde på denne måde vil vi undervejs i de kommende fire år lære af vores erfaringer og dermed også undgå at sætte meget store skibe i søen, som risikerer at støde på grund. Vi vil som led i trivselsarbejdet også prøve at arbejde systematisk med peer to peer metoden (beboer til beboer eller medarbejder til medarbejder). Det indebærer, at en beboer eller en medarbejder fungerer som en slags mentor for en anden beboer (eller for en anden medarbejder) i en 3/8

4 afgrænset periode. Peer mentoren er en person, som har haft succes med at håndtere en bestemt udfordring. Metoden bygger på den antagelse, at personlige erfaringer er inspirerende og motiverende for den, der endnu ikke har prøvet at håndtere en tilsvarende udfordring. Peer mentoren kunne f.eks. være en beboer, der har haft succes med at etablere en eller anden form for trivselsaktivitet i boligområdet og gerne vil dele sine erfaringer med andre beboere, f.eks. i en nabobebyggelse. Vi vil understøtte metoden, dels ved at tilbyde beboere (og medarbejdere) undervisning i, hvad det indebærer at være peer mentor, og dels ved at etablere et simpelt organisatorisk set up omkring ordningen. Formidling Vi vil styrke formidlingen af trivselsinitiativer på alle KAB s nyhedsplatforme. Både de initiativer, som KAB er direkte involveret i, og de initiativer, som boligorganisationer, afdelinger og beboere af egen drift sætter i værk. Den gode historie skal være i centrum. Vi vil derudover sætte særligt fokus på trivslen i boligområderne på trivselsseminarer for aktive beboere og bestyrelsesmedlemmer. Vi vil på seminarerne gøre status på trivselsindsatsen og give beboere og organisationer, vi samarbejder med om trivslen i boligområderne, mulighed for at vise resultaterne af deres indsats, udveksle erfaringer og etablere kontakter og netværk. Vi vil eksperimentere med at give trivselsseminarerne en involverende og engagerende form, der vil appellere til andre end dem, der traditionelt deltager i KAB s kurser og informationsarrangementer. Konkrete initiativer hvad vil vi gøre? Vi vil undervejs i perioden sætte initiativer i værk inden for de fem områder, som vi i trivselsstrategien har opstillet som forudsætninger for god trivsel i boligområderne. Ikke alle initiativerne vil dog indgå i selve trivselsstrategien, idet trivslen i boligområderne hænger tæt sammen med de to øvrige fokusområder i målsætningsprogrammet Professionel og beboernær kernedrift og Bæredygtighed med fornuft og nogle initiativer vil derfor indgå i strategier og handleplaner for de to andre fokusområder. I trivselsstrategien vil vi derfor særligt arbejde med tre af forudsætningerne for god trivsel i boligområdet: Mulighed for aktiv deltagelse og medbestemmelse Gode rammer for fællesskab Et godt naboskab 4/8

5 Mulighed for aktiv deltagelse og medbestemmelse Muligheden for at kunne præge sin egen bolig og have medindflydelse på sit nærmiljø er et alment menneskeligt behov, som er central i oplevelsen af at føle sig hjemme et sted. KAB vil sammen med boligorganisationerne søge at finde veje til at gøre det enklere og mere attraktivt for beboerne at præge deres egen bolig gennem den individuelle råderet. Vi vil sammen med interesserede boligorganisationer også eksperimentere med at overføre nogle af de positive erfaringer fra AlmenBolig+ konceptet til almindelige almene boliger, og derigennem give beboerne mulighed for øget indflydelse på og øget ansvar for deres bolig. Eksperimenterne kan både rette sig mod nybyggeriet og mod eksisterende boligafdelinger. Vi vil gøre en særlig indsats for at engagere beboere, der i dag er underrepræsenteret i det formelle beboerdemokratiske arbejde. Vi vil sammen med interesserede boligorganisationer og afdelinger eksperimentere med at give afdelingsmøder og bestyrelsesmøder en ny form, der i højere grad appellerer til de beboergrupper, som ikke er mødevante og har svært ved at afkode det særlige almene bolig sprog. Vi vil samtidig invitere boligorganisationer og afdelinger til et samarbejde om, hvordan vi kan engagere beboere, som ikke føler sig tiltrukket af det formelle beboerdemokrati, men som er mere projektorienterede og gerne vil engagere sig i en kortere periode i et konkret projekt, til glæde og gavn for boligområdet. Vi skal i arbejdet bl.a. udnytte de erfaringer, som vi har høstet i det boligsociale arbejde og engagere unge til at involvere sig i boligområdet. Vi vil understøtte og indsamle erfaringer fra forsøg i boligafdelingerne med at give beboere mulighed for at overtage driften af dele af fællesarealerne og derigennem skabe nye muligheder for samvær. Gode rammer for fællesskab Oplevelsen af at være en del af det nære fællesskab og de sociale netværk i boligområdet, ofte båret af et stort frivilligt engagement, har stor betydning for mange beboeres trivsel. I KAB ser vi arbejdet med at skabe gode rammer for fællesskabet i afdelingerne ud fra både en fysisk og en social dimension. Vi har i KAB en stor viden om betydningen af boligområdets fysiske udformning for livet mellem husene. Vi vil i nybyggeriet, i fysiske helhedsplaner og i den almindelige løbende fornyelse og renovering af afdelingerne bistå boligorganisationerne med at udvikle boligområder, der 5/8

6 fremmer lokale fællesskaber og er ramme om et godt og trygt hverdagsliv. Vi vil sikre, at den store viden, som allerede findes, bredes ud i KABfællesskabet gennem løbende formidling, opsamling af best practice og kursustilbud til medarbejdere og beboervalgte. Men gode fysiske rammer skal suppleres af gode rammer for det frivillige engagement, som er og altid har været en grundpille i fællesskabet i afdelingerne. Beboere lægger hvert år tusindvis af timer i arbejdet i afdelingsbestyrelserne og i de mange foreninger, klubber og aktivitetsgrupper i boligområderne. Men det traditionelle frivillige arbejde er i disse år under pres og under hastig forandring. KAB vil søge at skabe ny medvind for det frivillige arbejde dels ved at styrke vore egne frivillige gennem en række forskellige initiativer, og dels ved at trække frivillige ind i boligområderne udefra gennem partnerskaber med forskellige frivilligorganisationer. I mange boligområder oplever man i disse år, at det er svært at få nye frivillige engageret i arbejdet. De nuværende frivillige føler måske, at de er ved at have aftjent deres værnepligt. Der er brug for nye kræfter. Men det handler som regel ikke kun om at rekruttere nye frivillige. Det handler også om at udvikle frivilligmiljøet til at kunne rumme de yngre kræfter, som stiller andre krav og ønsker at organisere sig på andre måder end den traditionelle danske foreningsmodel. KAB vil bl.a. understøtte det frivillige arbejde ved at afprøve en række nye kursustilbud. Afdelingsbestyrelserne vil være en central målgruppe, fordi bestyrelserne i høj grad er med til at sætte rammerne for frivilligkulturen i afdelingerne, og det er afgørende, at bestyrelserne har en forståelse for, hvordan man organiserer, rekrutterer/mobiliserer og fastholder frivillige også dem, der ikke ligner de frivillige, man har i dag. Andre kursustilbud skal rette sig mod nye frivillige og målrettes de aktivitetstyper og opgaver, som den frivillige skal indgå i. I arbejdet med at udvikle nye kursustilbud vil vi også arbejde med peerto peer metoden, så det i høj grad bliver aktive beboere, der uddanner andre beboere. Et andet centralt element i arbejdet med at skabe stærke og bæredygtige frivilligmiljøer er partnerskabsaftaler med nogle af de store frivilligorganisationer. Både fordi de store organisationer ofte besidder en faglig viden, som vi ikke selv har, og fordi de har stor erfaring med frivilligpleje og kan trække frivillige udefra ind i boligområdet. KAB vil indgå i partnerskaber og dermed skabe en ramme for lokale samarbejdsprojekter. Vi skal nøgternt og fordomsfrit vurdere, om frivilligor 6/8

7 ganisationer eller andre eksterne samarbejdspartnere er bedre til at håndtere udfordringerne, end vi selv er. Frivilligorganisationerne arbejder typisk med en række velafprøvede koncepter, som i nogle tilfælde umiddelbart kan udrulles i det enkelte boligområde. I andre tilfælde kan der være behov for, at vi sammen med organisationen udvikler og afprøver forskellige projektidéer, som efterfølgende kan udbredes i KAB fællesskabet. Især i boligområder, der ikke i forvejen har en boligsocial indsats, kan der erfaringsmæssigt ligge en udfordring i at få organiseret det lokale samarbejde med en ekstern organisation. Som led i trivselsstrategien vil KAB derfor ser på, hvordan vi kan forberede beboerdemokratiet og den lokale drift til at indgå i lokale samarbejdsprojekter, og hvordan KAB i øvrigt kan understøtte det lokale samarbejde. Frivilligorganisationerne er ikke kun oplagte samarbejdspartnere i forhold til konkrete projekter og initiativer i boligområderne. Vi vil også søge at tilknytte repræsentanter for organisationerne som eksperthjælp til udviklingen af vores egen frivilligstrategi. Det gode naboskab Et godt naboskab kendetegnet ved, at man tager hensyn til hinanden, men også er rummelig og anerkender, at vi alle er forskellige med forskellige livsvilkår, forskellige vaner og forskellige behov. KAB vil de kommende år fortsætte arbejdet med at udvikle nye metoder og værktøjer til fremme af det gode naboskab, som vi satte i gang gennem projekt En hånd til alle. Vi har evalueret erfaringerne fra KAB s tilbud om konfliktmægling i nabostridigheder, som blev igangsat i forbindelse med En hånd til alle, og tilbuddet er nu blevet forankret. Vi vil ligeledes evaluere erfaringerne fra samarbejdet med Psykiatrifonden om Psykiatrilinjen, og også søge dette tilbud til naboer og ansatte videreført, hvis erfaringerne taler for det. Det nyudviklede koncept for husordener vil vi introducere som et tilbud til hele KAB fællesskabet, og vi vil supplere initiativet med forsøg med nudging og andre positive måder at kommunikere fælles ansvar og det gode naboskab. Med støtte fra Det Obelske Familiefond vil KAB de kommende tre år afprøve nye metoder til at tage imod nye beboere, så de bliver inkluderet i det sociale liv i afdelingerne. Projektet skal give ny viden og nye metoder i 7/8

8 bestræbelserne på at blive bedre til at støtte op om beboere, der har det svært socialt eller psykisk. o O o 8/8