Psykologfaglig indsats i graviditeten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykologfaglig indsats i graviditeten"

Transkript

1 Psykologfaglig indsats i graviditeten 1. INTRODUKTION TIL SÅRBARE GRAVIDE I ET PSYKOLOGISK PERSPEKTIV...2 FAMILIEAMBULATORIETS MÅLGRUPPER...2 HENVISNING...3 FORMÅLET MED PSYKOLOGFAGLIG INDSATS I GRAVIDITETEN TEORETISK REFERENCERAMME...5 PSYKOLOGISK GRAVIDITETSPROCES...5 PRÆNATAL TILKNYTNING...6 FORÆLDRES MENTALISERINGSEVNE PSYKOLOGSAMTALERNE I PRAKSIS...9 RAMMERNE...10 SAMTALEEMNER...10 Omkring det ventede barn...11 Omkring kvindens egne forestillinger om det at blive mor / relation til egen mor/forældre REFERENCER...13 SUPPLERENDE LITTERATUR...13

2 1. Introduktion til sårbare gravide i et psykologisk perspektiv En graviditet indebærer muligheder for forandringer på såvel somatiske, sociale som psykologiske planer. Graviditeten er en overgangsperiode, hvor den gravides relationer er i forandring (Brodén, 2004), og Stern (1997, p.14) påpeger, at en graviditet afstedkommer de største og hurtigste menneskelige forandringsprocesser, der overhovedet findes i et menneskes liv. En graviditet kan således opleves som meget overvældende og afstedkomme følelser af håbløshed, kaos, ambivalens, angst og glæde og udgøre en meget stor omvæltning i den gravides liv. Denne periode vil stille store krav til den gravide, og det kan være en særligt udfordrende periode for en allerede psykisk sårbar kvinde. Gravide med rusmiddelproblemer har ofte en livssituation, der er præget af belastede baggrundsforhold (opvækstforhold præget eksempelvis af psykisk syge eller rusmiddelafhængige forældre, omsorgssvigt, mishandling, anbringelse uden for hjemmet, mangelfuld skolegang m.m.) og en belastet aktuel psykosocial situation (dårlige boligforhold, kaotisk økonomi, prostitution, kriminalitet, samlever med rusmiddelproblemer, vold, børn anbragt uden for hjemmet) (Sundhedsstyrelsen, 2005). En del af de gravide kvinder venter barn alene, og har således ingen støtte fra en partner, eller der kan være tale om et meget konfliktfyldt forhold til partneren/barnefaderen. Erfaringsmæssigt har graviditeten ofte været uplanlagt, og der er en del kvinder, der er ambivalente i forhold til, hvorvidt de skal gennemføre graviditeten eller i forhold til det kommende barn. Det betyder, at der også kan være krav om at træffe vigtige men svære valg i graviditeten. Bevares graviditeten kan det være med høj grad af ambivalens omkring det at forandre sig fysisk og psykisk gennem graviditeten og ambivalens omkring det kommende barn og forældreskab. En stor del af de gravide patienter, der er indskrevet i Familieambulatoriet, kendetegnes således af at være psykisk sårbare, og deres graviditet bærer præg af at være en såkaldt risikograviditet, ikke kun i somatisk forstand, men også i psykologisk forstand. Margareta Brodén (2004, p.124ff) omtaler tre kategorier af risikograviditeter: konfliktgraviditeter, følelsesmæssigt sårbare graviditeter samt komplicerede graviditeter. Konfliktgraviditeter er graviditeter, der ikke er ønskede eller planlagte, men som alligevel gennemføres. Følelsesmæssigt sårbare graviditeter kendetegnes af, at den gravide har oplevet gentagne ufrivillige aborter og derfor måske ikke tør glæde sig eller forholde sig til det kommende barn. Komplicerede graviditeter beskrives som værende graviditeter, der er præget af kvindens livssituation og fysiske tilstand (ibid). For en stor del af de gravide patienter i Familieambulatoriet ses der aktuelle belastninger og risikofaktorer i henhold til samtlige af de tre kategorier af risikograviditeter. Familieambulatoriets målgrupper Følgende kvinder, der er tilknyttet Familieambulatoriet, tilbydes samtaler med psykolog: 2

3 Gravide der vurderes at kunne profitere af et psykologisk forløb med henblik på støtte til den prænatale tilknytningsproces. Det er vigtigt, at den psykologfaglige indsats etableres så tidligt som muligt. Gravide med behov for afklarende og vurderende samtaler med henblik på eventuel viderehenvisning til længerevarende terapeutisk indsats også efter fødslen eller til voksenpsykiater. Gravide hvor barnefar har rusmiddelforbrug. Gravide der måtte overveje bortadoption. Gravide hvor tvangsbortadoption er i overvejelse. Gravide der overvejer abort. Kvinder der har gennemgået provokeret abort eksempelvis som følge af risiko for fosterskade hos barnet grundet eksponering for rusmidler. Kvinder der har oplevet at abortere spontant sent i graviditeten. Kvinder med et kompliceret fødselsforløb og/eller uventet dårligt barn. Kvinder i risiko for at udvikle fødselsdepression eller anden form for efterfødselsreaktion tilbydes samtaler under indlæggelsen. De psykologfaglige ressourcer i Familieambulatoriet anvendes primært til gruppen af sårbare gravide, der behøver støtte til den prænatale tilknytningsproces. Formålet med denne vejledning er derfor at informere om den psykologfaglige indsats til denne gruppe. For de øvrige ovennævnte grupper vil det primært dreje sig om afklarende, støttende og krisepsykologiske samtaler. Henvisning Nogle kvinder udtrykker selv et ønske om psykologsamtaler under graviditeten. Andre gravide opfordres efter en tværfaglig drøftelse i teamet til at tage imod tilbuddet om samtaler hos psykolog. Kvinder, der vurderes i det tværfaglige team at kunne profitere af psykologfaglig indsats i graviditeten, som er motiverede og interesserede, kan tilbydes samtaler. Når det vurderes om den gravide vil kunne profitere af en tidlig psykologisk indsats i form af støttende samtaler under graviditeten, er der flere forhold der bør overvejes omkring den pågældende kvinde. Er kvinden selv motiveret for psykologiske samtaler, i hvilken grad kan der etableres en tillidsfuld kontakt med kvinden? Hvordan vurderes kvindes personlige ressourcer, hendes psykiske tilstand og aktuelle situation? 3

4 Der er særligt sårbare kvinder, som er fysisk, psykisk og socialt så belastede, at der ikke kan etableres en tilstrækkelig og bæredygtig kontakt, tillid og kontinuerlig dialog med dem. Det kan være kvinder med psykiatriske lidelser, hårdt belastede kvinder præget af massivt rusmiddelforbrug igennem mange år, kvinder som har dyb mistillid til de offentlige systemer og som kun sporadisk møder til svangrekontrol. En del af de gravide patienter der er indskrevet i Familieambulatoriet vil således vurderes til ikke at kunne mobilisere overskud til at kunne indgå i et forløb ved psykolog, ligesom det for nogles vedkommende vil blive vurderet, at de ikke kan profitere af en psykologfaglig indsats i graviditeten. Formålet med psykologfaglig indsats i graviditeten Gravide i Familieambulatoriet, der vurderes at tilhøre de ovennævnte risikograviditetskategorier, vil være i risiko for ikke at kunne håndtere de mange udfordringer en graviditet og et forældreskab afstedkommer på et psykologisk plan. En del af disse gravide vil kunne profitere af psykologiske samtaler under graviditeten af hensyn til at støtte den psykologiske forældredannelsesproces. Barnet bliver til i forældrenes indre, længe før det bliver født (Brodén 2004, p.78). Formålet med en psykologfaglig indsats i graviditeten er, så tidligt som muligt at støtte den psykologiske graviditetsproces og hindre at belastningsfaktorerne overskygger, at psykologiske tilknytningsudviklende opgaver kan finde sted. Opgaver som er vigtige at gennemgå for det fremtidige mor-barn-samspil og den fremtidige tilknytning mellem mor og barn. Forældre-barn samspillets kvalitet er af stor betydning set i et børneperspektiv, idet det ikke alene er afgørende for barnets tilknytning men også for barnets kognitive, sociale og personlige udvikling (Fonagy, 2006; Fonagy et al, 2007). Det er erfaringsmæssigt af stor betydning, at forældre knytter sig til deres ufødte barn. Det vækker en tidlig og betydningsfuld følsomhed overfor barnet, der øger forældrenes evne til at fokusere på barnets behov og være psykisk nærværende overfor det, når det er født (Brodén, 2004). Dette er altafgørende for, at der udvikles en kontakt og senere etableres en tryg tilknytning til barnet. Dvs. at i de fleste samtaleforløb er formålet således at styrke kvindens tilknytning til det kommende barn; den prænatale tilknytning. Børn født af mødre med særlig psykisk sårbarhed, og som selv er såkaldte psykologisk risikogravide, er i øget risiko for udvikling af senere samspilsforstyrrelser (ibid). Der er således, set i et børneperspektiv, mange gode grunde til at yde psykologisk støtte under graviditeten og søge at styrke den prænatale tilknytningsproces. At tilbyde støtte til at den gravide kvinde kan tilpasse sig og gennemgå de psykologiske udfordringer under graviditeten og forberedelse til moder- og forældreskabet, vil endvidere kunne give kvinden nye muligheder for at opleve kvalitet i andre nære relationer. Mange gravide har haft et problematisk forhold til egen mor og vil derfor have svært at opnå en god relation til deres barn, såfremt de ikke modtager psykologiske støtte til at bearbejde deres egen opvækst- og tilknytningshistorie. 4

5 2. Teoretisk referenceramme Familieambulatoriets tidlige og tværfaglige indsats indbefatter en tidlig psykologfaglig opmærksomhed på relationsdannelsen mellem mor og det kommende barn, idet kvaliteten af relationen mellem forældre og barn har endog stor betydning for det kommende barns senere trivsels- og udviklingsmuligheder, herunder barnets kognitive og emotionelle udvikling. Det psykologfaglige arbejde under graviditeten har blandt andet afsæt i dels viden om den psykologiske graviditetsproces i et udviklingsperspektiv dels tilknytningsteori, samt viden om betydning af mentalisering og neuroaffektiv udviklingspsykologi. I arbejdet med at yde psykologisk støtte til den prænatale tilknytningsproces mellem mor og barn, arbejder Familieambulatoriets psykologer med udgangspunkt i børnepsykolog Margareta Brodéns model for det behandlingsarbejde der foregår på Viktoriagården i Malmø. Familieambulatoriets samlede team modtager månedligt ekstern supervision ved Margareta Brodén, hvor aktuelle sager kan tages op eller der kan drøftes mere overordnede problemstillinger eller udfordringer, der opstår i det daglige kliniske arbejde. Psykologisk graviditetsproces Den psykologiske proces, som det er at blive mor, begynder normalt allerede under graviditeten. Den gradvise tilknytning til barnet udvikles gennem praktiske forberedelser samt tanker, forestillinger og bekymringer om barnet og fødslen. Dette fører normalt til, at kvinden ved fødslen på det psykiske plan er parat til at tage imod sit barn og indstillet på at yde en relevant kontakt og omsorg. Kun enkelte af Familieambulatoriets patienter har det nødvendige psykiske og sociale overskud samt tilstrækkelig støtte fra omgivelserne til at gennemløbe den normale psykologiske tilpasningsproces. Mange gravide med rusmiddelproblemer relaterer sig kun i meget begrænset omfang følelsesmæssigt til deres graviditet og det kommende barn. Da kvindens egne tidlige oplevelser af omsorg ofte har været negative og forbundet med afvisning eller overgreb, kan dette hæmme den følelsesmæssige udvikling og tilknytning til barnet under graviditeten. Brodén (2004, p.52ff) beskriver tre psykologiske faser med tilhørende tilpasningsopgaver der knytter sig til den normale psykologiske forældredannelsesproces. I fusionsfasen vil den gravide acceptere det kommende barn som en integreret fysisk del af sig selv og følelsen af samhørighed med barnet bliver mere gældende. Når den gravide accepterer barnets tilstedeværelse vil den gravide begynde at opleve et behov for at 5

6 beskytte barnet. I fusionsfasen vil den gravides følelsesmæssige kontrol ofte være slækket. Den gravide retter i stigende omfang opmærksomheden indad. I differentieringsfasen er den gravide begyndt at mærke fosterbevægelserne. Kvinden vil begynde at opfatte det kommende barn, som et separat individ og begynde at udvikle en relation til barnet. I differentieringsfasen vil den gravide også begynde at forholde sig til, hvorledes hendes forhold har været/er til hendes egen mor. I differentieringsfasen begynder den gravide at forholde sig til, hvordan hun selv vil blive som mor. I separationsfasen kan den gravide begynde at forestille sig, at barnet vil kunne leve, hvis det blev født. Den snarlige adskillelse mellem den gravide og barnet i maven, vil kunne vække såvel længsel, uro, utålmodighed og angst. Det er betydningsfuldt for den gravide, barnet og relationen mellem mor og barn, at den gravide har overskud til at imødekomme, håndtere og udvikle sig med de psykologiske opgaver og udfordringer, der er forbundet med graviditet på et psykologisk plan. Når den gravide kan møde og udvikle sig med de psykologiske tilpasningsopgaver under graviditeten har hun et beredskab til at tage imod barnet, når det er født. Ifølge Brodén (2004) vil det være problematisk, hvis kvinden ikke udvikler sig med de psykologiske tilpasningsopgaver i én af faserne, eftersom det vil blokere for de videre psykologiske udfordringer, der kommer i de næstfølgende faser. Det er vigtigt i det psykologfaglige arbejde med gravide, at identificere hvor i den psykologiske graviditetsproces kvinden befinder sig, af hensyn til at kunne skabe optimal støtte for hende, familien og det kommende barn. Såfremt en gravid ikke magter eller kan imødekomme de psykologiske tilpasningsopgaver, vil hun, når barnet er nyfødt, være uden tilgang til den følelsesmæssige åbenhed, der er påkrævet for at indlede relationen til barnet. Opbygningen af relationen til barnet bliver forsinket og moderen begynder sit forældreskab i et følelsesmæssigt vakuum. (ibid, p.216) Såfremt der er hindringer i graviditeten kan dette forstyrre den gravides forberedelse af og parathed for moder-/ forældreskab. Hindrende faktorer er ifølge Brodén (2004): prænatal depression, stress som risikofaktor, risikograviditet (konfliktgraviditet, følelsesmæssigt sårbare graviditet eller kompliceret graviditet jf. p. 3), spiseforstyrrelser, fornægtelse af graviditet, aggression rettet mod barnet, psykosociale problemer, mishandling under graviditeten, idealisering af moderskabet, fødselsangst og fødselsdepression. Prænatal tilknytning En del af de gravide, der er tilknyttet Familieambulatoriet, kan have alvorlige udfordringer i forhold til at skabe og opretholde tilstrækkeligt gode forældrefunktioner for og relationer med deres børn, begrundet i deres egne tidligere oplevelser med omsorgssvigt (fysisk/og eller psykisk, egne misbrugende forældre, psykisk forstyrrede eller psykisk syge forældre, tidligere oplevelser med adskillelse eller tab af primære omsorgspersoner). Dette kan have konsekvenser for forældreskabet og for barnets trivsel og udvikling og hele familiens 6

7 situation, idet der er stor risiko for, at omsorgssvigtet overføres til egen forælder-barnrelation, eftersom man ikke kan videregive noget, man ikke selv har modtaget (Bowlby, 1988; Killén, 2005). I det tidlige mor-barn-samspil er det afgørende, at mor er emotionelt tilgængelig og opmærksom overfor det spæde barns signaler og behov, da det er afgørende for barnets fortsatte trivsel og udvikling, at barnet oplever at blive aflæst, spejlet og afstemt korrekt (Bowlby, 1988; Fonagy et al, 2007; Stern, 2000). Ved at hjælpe den gravide igennem den psykologiske graviditetsproces og derved støtte den prænatale tilknytning til barnet optimeres mulighederne for, at den gravide vil være i stand til at yde følelsesmæssig nærhed og opmærksomhed overfor det nyfødte barns signaler og behov. Dette vil være fremmende for barnets udvikling og er væsentligt set i et børneperspektiv. Den prænatale tilknytningsproces er en kombination af morens, farens og barnets personlighed (Brodén, 2004). Den prænatale tilknytningsproces mellem mor og barn indbefatter evnen til følsomhed overfor barnet, psykisk nærvær og aflæsning af barnets signaler (ibid, p.94). Brodén (2004) beskriver de vigtige faktorer for den prænatale tilknytningsproces som værende tid, støtte fra barnefar/kæreste, relation til egen mor samt egne tidlige relationserfaringer. Prænatal tilknytning øger sensitiviteten for det kommende barn og vil have stor betydning for, hvorledes det kommende barn bliver mødt af sine forældre. Sensitiviteten handler om hvorvidt forældrene er opmærksomme på barnets signaler, opfatter barnets signaler korrekt og giver en passende respons til signalerne med passende timing. Ved at hjælpe kvinden til at fokusere på barnets tilstedeværelse og sine egne mentale repræsentationer af barnet og af sig selv som mor, øges chancen for en tidligt etableret og god kontakt mellem forældre og barn. Forældres mentaliseringsevne For alle børn er forældrenes støtte og hjælp til følelsesmæssig regulering af stor betydning for barnets videre trivsel og udvikling. Forældres mentaliseringsevne er afgørende i denne sammenhæng. Forældrenes mentaliseringsevne fungerer som prædiktor for barnets tilknytningskvalitet og er en forudsætning for sund spejling og regulering (Fonagy et al, 2007). Mentalisering handler om at give egne og andres handlinger mening på baggrund af intentionelle mentale stadier, som begær, følelser og tro (ibid). Forældrenes mentaliseringsevne handler således om at kunne aflæse barnet, at se barnet følelsesmæssigt indefra samt at forstå barnet, og ud fra denne viden at spejle barnet og hjælpe barnet til at blive reguleret følelsesmæssigt. Forældre med god mentaliseringsevne kan reflektere over deres eget indre psykiske liv og om de følelser der knytter sig til at være forældre. De kan bruge deres forståelse og omsætter denne til adækvat og tilpasset adfærd som vil være støttende for barnet, således både være bekræftende og regulerende overfor barnet. De kommende forældres mentaliseringsevne medierer tilknytning. 7

8 Et dynamisk samspil mellem det lille barn og dets omsorgsgiver vil få betydning for modning af hjernen og nervesystemets organisering og videre udvikling (Fonagy, 2006; Hart, 2006a og 2006b; Schore, 2006). Vi ved også, at kvaliteten af de tidlige omsorgs- og samspilserfaringer, det lille barn gør sig, har endog stor betydning for barnets videre kognitive og emotionelle udvikling (Fonagy, 2006; Hart, 2006 og 2006b; Hart, 2008). En tidlig psykologisk intervention allerede under graviditeten kan medvirke til at reducere risikoen for eventuelle senere relationsforstyrrelser mellem forældre og barn, og en sådan intervention vil således kunne støtte en sund udvikling af barnet, på såvel kognitivt, emotionelt og socialt niveau. 8

9 3. Psykologsamtalerne i praksis I en procesorienteret psykologfaglig indsats er det altafgørende for indsatsens effekt, at kvinden rent psykisk føler sig respekteret og kan 'følge med', forstå og acceptere den psykologiske støtte, der tilbydes. Familieambulatoriets patientgruppe er ofte mødt med vekslende imødekommenhed. Det er betydningsfuldt for det videre forløb, at den gravide modtages positivt og mødes, der hvor hun er. Det er vigtigt, at have tid til at være lyttende og møde kvinden der, hvor hun er i tanker og overvejelser over, hvad hun synes, hun har behov for, og hvad hun forestiller sig om fremtiden og det kommende barn. Ved at lytte til og forsøge at forstå kvindens tankegang og ønsker etablerer den professionelle en kontakt med kvinden, et tillidsforhold og en kontinuerlig dialog. Ud fra faglig viden og erfaring bidrager den professionelle til dialogen ved at bekræfte og støtte kvinden i en realistisk beskrivelse af muligheder og begrænsninger i forhold til de mål, hun ønsker sig. Den professionelle skal desuden ved at stille spørgsmål, ved at inddrage sine professionelle erfaringer og ved at nævne alternative måske mere realistiske målsætninger holde fast i de fysiske og sociale realiteter, der er i kvindens liv. Den konkrete udformning af støtten afhænger af kvindens problematik, personlige ressourcer, rusmiddelbrug og den plan, som er lagt for hende og barnet efter udskrivning. Der er nogle grundlæggende holdninger, som er vigtige, uanset i hvilket omfang moderen skal være sammen med sit barn. Det handler om respekten for kvinden som mor: At hun, uanset sine svage ressourcer og uanset den sociale virkelighed, er barnets biologiske mor. Hun vil blive ved med at være en vigtig og central person for sit barn. Det er vigtigt at være opmærksom på og tage hensyn til kvindens psykiske sårbarhed i denne periode. Hun kan eksempelvis have en oplevelse af nederlag, da hun imod egen forventning ikke kunne gennemføre den planlagte behandling, herunder den medicinske nedtrapning, og derfor bl.a. har skyldfølelse over for barnet. Sideløbende skal den sociale virkelighed formidles og fastholdes i kontakten med moderen, som støttes i at se realistisk på sin situation og på barnet og dets behov. En vigtig del af denne 'formidling af virkeligheden' er at tale om og fastholde det ufødte barn som det fælles omdrejningspunkt i kontakten med kvinden. Barnets helbredstilstand og vækst følges, og den professionelle deler den gravides glæde eller bekymring over barnets tilstand. Når kvinden trods vanskeligheder er i stand til at følge behandlingsplanen, opmuntres hun ved, at også hendes ufødte barn har glæde og gavn af dette. Og når kvinden har 'sidemisbrug', dvs. forbrug udover den ordinerede behandlingsdosis, tales der med hende om den risiko, der er for skader på barnet. Formidling af den sociale virkelighed indebærer bl.a., at der også tales med kvinden om de sociale myndigheder og deres rolle, at de vil være inde i billedet og udarbejde handleplan for hende og barnet og stille krav til hende (Sundhedsstyrelsen, 2005). 9

10 Rammerne Det er vigtigt, at psykologen indleder første samtale med den gravide med at tale om, hvad der er årsag til, at hun har fået tilbudt psykologsamtaler, hvilke forhold den gravide ønsker hjælp til, hvilke forhold der bør modtages hjælp til andetsteds fra (viderevisitation til andre relevante instanser) samt hvilke forhold der kan fokuseres på i graviditeten. Kvinden informeres om følgende: Psykologens journalpligt Psykologens underretningspligt til socialforvaltningen i tilfælde af, at psykologen under samtalerne bliver bekendt med forhold, der giver alvorlig bekymring for det ventede barn. At psykologen som en del af det faglige team i Familieambulatoriet deltager i og bidrager til drøftelser med kvindens øvrige behandlere med henblik på at yde kvinden og det kommende barn den bedst mulige støtte og behandling. At indsatsen ophører efter fødslen Der aftales tider efter individuelt skøn. Det tilstræbes, at samtalerne lægges i forbindelse med eksempelvis jordemoderundersøgelse i Familieambulatoriet. Inden første samtale bør psykologen orientere sig i den gravides journal, herunder: oplysninger vedrørende henvisende instans samt henvisningsårsag personlige data samt kontaktdata civilstand arbejdssituation andre børn, og disses navne, alder, bosted, og informationer om deres daglige færden tidligere psykiske problemer, eventuel kontakt til psykiater (nuværende/tidligere), tidligere psykiatriske indlæggelser eller ambulant behandling eventuel medicin Psykologen bør desuden være opmærksom på følgende i mødet med patienten: den gravides fremtræden kontaktform og adfærd personlighedsmæssige ressourcer og eventuelle vanskeligheder ressourcer og eventuelle vanskeligheder specifikt i forhold til forældredannelsesproces herunder prænatal tilknytning. Nogle samtaleforløb afsluttes med en skriftlig henvendelse til Socialforvaltningen med henblik på en anbefaling om, at der ydes hjælp til fortsat psykologisk støtte efter fødslen. Det er vigtigt, at den psykologfaglige indsats etableres så tidligt som muligt. Samtaleemner I samtalerne, hvor formålet er støtte til den prænatale tilknytningsproces, er det relationen til det ventede barn og kvindens egne forestillinger om moder- og forældreskabet, der er i fokus. 10

11 Det centrale er at skabe tillid, støtte, forstå såvel bekymringer som ambivalens og rumme det i en proces, hvor der i stigende grad fokuseres på barnet. Dette arbejde tager udgangspunkt i at bygge en forestillingsverden op med den gravide, hvor barnet gradvist gøres virkeligt, og man fokuserer på, hvilke signaler det udtrykker, og hvorledes det kan tolkes af den gravide. I psykoterapi med forældre og små børn er klienten selve relationen mellem forælder og barn (Stern 1997, p. 13). I psykologiske samtaler med den gravide, er klienten så at sige også en relation, trods barnet endnu ikke er født. Barnet bringes tilstede i det terapeutiske rum, idet der fokuseres på kvindens forestillinger, fantasier og håb for det kommende barn, alt sammen med udgangspunkt i kvindens egen forhistorie, herunder opvækst-, omsorgsog tilknytningserfaringer. Med inspiration fra behandlingsarbejdet med spæd- og småbarnsfamilier beskrevet af Margareta Brodén (2004), vil nedenstående emner være relevante i et forløb, hvor det tilstræbes at det ventede barn er i fokus kontinuerligt: Omkring det ventede barn Det er væsentligt, at hjælpe den gravide til øget opmærksomhed på barnets bevægelser, døgnrytme samt hendes fantasier og forestillinger om barnet. Det tilstræbes gennem samtalerne, at barnet gradvist bliver mere 'virkeliggjort' for moderen. Konkret betyder dette, at barnet er i rummet, hilses velkomment og der kan arbejdes med følgende: fantasibarnet fostret og dets kompetencer (herunder evnerne til at kommunikere) hvordan har dit barn det? hvad kunne du ønske dig skulle ske for dit kommende barn? hvordan er det for dig at være gravid? at forestille sig det kommende barn at forestille sig situationer og oplevelser med det kommende barn tegn dit barn skriv brev til dit barn har barnet et arbejdsnavn? se scanningsbilleder af barnet Omkring kvindens egne forestillinger om det at blive mor / relation til egen mor/forældre Det er betydningsfuldt for det lille barns trivsel og udvikling og dets relation til dets mor/forældre, at den gravide har en forestilling om sig selv som mor. I samtalerne kan man hjælpe den gravide på vej ved i fællesskab med hende at undersøge, hvilke omsorgserfaringer hun har med sig fra sin egen mor, og hvordan hun selv tror, hun vil blive som mor (Brodén, 2004, p. 216ff). Der kan arbejdes med følgende: kvindens egen tilknytningshistorie oplevelser med omsorgsfulde voksne fra kvindens egen barndom kvindens erfaringer med eventuelle egne børn 11

12 kvindens erfaringer med andre børn hvordan tror du, at du bliver som mor? ser den gravide sig selv som en god nok mor? hvad vil du gerne kunne tilbyde dit barn, når det skal vokse op? Samtalerne med de gravide tilrettelægges altid ud fra et individuelt skøn, dvs. hvad er lige nu vigtigst for den pågældende kvinde, og hvilke af ovennævnte metoder egner sig bedst til hende. Den psykologiske indsats til de gravide indgår som en del af Familieambulatoriets tværfaglige indsats, hvorfor psykologen drøfter den gravide med det øvrige behandlerteam. 12

13 4. Referencer Bowlby, J. (1988). A Secure Base. London: Routledge. Brodén, M. (2004). Graviditetens muligheder. En tid hvor relationer skabes og udvikles. København: Akademisk Forlag. Fonagy, P. (2006). Udvikling af psykopatologi fra den tidlige barndom til voksenliv: Den mystiske udfoldelse af forstyrrelser over tid. I: Sørensen, J.H. (red.). Affektregulering i udvikling og psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag. Fonagy, P.; Gergely, G. Jurist, E.L. & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. København: Akademisk Forlag. Hart, S. (2006a). Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi. København: Hans Reitzels Forlag. Hart, S. (2006b). Hjerne, samhørighed, personlighed. Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi. København: Hans Reitzels Forlag. Hart, S. & Schwartz, R. (2008). Fra interaktion til relation, tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy. København: Hans Reitzels Forlag. Killén, K. (2005). Omsorgssvigt er alles ansvar. København: Hans Reitzels Forlag. 3. udgave. Schore, A.N. (2006). Kommunikation mellem forældre og spædbørn og de neurobiologiske aspekter af den emotionelle udvikling. I: Sørensen, J.H. (red.). Affektregulering i udvikling og psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag. Stern, D. (1997). Moderskabskonstellationen. Et helhedssyn på psykoterapi med forældre og småbørn. København: Hans Reitzels Forlag. Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. 3. udgave. Sundhedsstyrelsen (2005). Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel. København: Sundhedsstyrelsen. Supplerende litteratur Berliner, P.; Møhl, B.; Bang, J.; Tønnesvang, J.; Væver, M.; Krøjgaard, P. & Munck, H. (red.). (2008). Tema: Spædbarnspsykologi. Psyke & Logos, nr. 2. Cassidy, J. & Shaver, P.R. (2008). Handbook of attachment, theory, research, and clinical applications. New York: Guilford Press. 2. udgave. Crittenden, M.K. (2008). Raising Parents: Attachment, Parenting and Child Safety. Cullompton: Willan Publishing. Karpatschof, B.; Prætorius, N.; Olsen, O.A.; Berliner, P.; Diderichsen, B.; Møhl, B. & Bang, J. (red.). (2003). Tilknytning og tilknytningsforstyrrelser. Psyke & Logos, nr

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

AT STYRKE DEN PRÆNATALE

AT STYRKE DEN PRÆNATALE AT STYRKE DEN PRÆNATALE TILKNYTNINGSPROCES JORDEMØDRES MANGFOLDIGE MULIGHEDER FOR AT STYRKE RELATIONEN MELLEM FORÆLDRE OG BARN OG DERMED BARNETS PSYKISKE UDVIKLING FØR DET FØDES Anna-Katherine Højland

Læs mere

Faglig vejledning for socialrådgivere

Faglig vejledning for socialrådgivere Faglig vejledning for socialrådgivere 1. Baggrund...1 1.1. Social rådgivning og vejledning...1 1.2. Samarbejde med socialforvaltning og underretningspligt...2 1.3. Social anamnese...3 2. Tværfagligt og

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Småbørnskonsulent- Uddannelsen, hold 2

Småbørnskonsulent- Uddannelsen, hold 2 Småbørnskonsulent- Uddannelsen, hold 2 (Et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på Grønland målrettet pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere m.fl.). Med barnet i fokus Undervisningssted: PI (Peqqissaanermik

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Psykiatrifondens kursus om Alkoholisme København 13. Januar 2010 May Olofsson, overlæge og leder af Familieambulatoriet og Videncenter for Forebyggelse

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Forebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier

Forebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier Forebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier May Olofsson overlæge og leder af Familieambulatoriet Region Hovedstaden og Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn 2

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup)

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) HEFU-filen Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) Helhedsorienteret Faglig Udvikling for Akutinstitutionen Kløvermarken

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE

ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE ALTERNATIV TIL TVANGSANBRINGELSE En tidlig intensiv indsats i hjemmet betaler sig Mere forebyggelse og færre anbringelser Anbringelsesudgifterne er for de fleste kommuner et problem, som i voldsom grad

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Nænsomhed BETALER SIG

Nænsomhed BETALER SIG Nænsomhed BETALER SIG Mandag den 7. oktober 2013 Jordemoderkonferencen Overlæge Inge Olga Ibsen, Leder af: Familiecentret OUH, Patienthotellet 1.sal Består af: 1. Familieambulatoriet Region Syddanmark

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere