Psykologfaglig indsats i graviditeten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykologfaglig indsats i graviditeten"

Transkript

1 Psykologfaglig indsats i graviditeten 1. INTRODUKTION TIL SÅRBARE GRAVIDE I ET PSYKOLOGISK PERSPEKTIV...2 FAMILIEAMBULATORIETS MÅLGRUPPER...2 HENVISNING...3 FORMÅLET MED PSYKOLOGFAGLIG INDSATS I GRAVIDITETEN TEORETISK REFERENCERAMME...5 PSYKOLOGISK GRAVIDITETSPROCES...5 PRÆNATAL TILKNYTNING...6 FORÆLDRES MENTALISERINGSEVNE PSYKOLOGSAMTALERNE I PRAKSIS...9 RAMMERNE...10 SAMTALEEMNER...10 Omkring det ventede barn...11 Omkring kvindens egne forestillinger om det at blive mor / relation til egen mor/forældre REFERENCER...13 SUPPLERENDE LITTERATUR...13

2 1. Introduktion til sårbare gravide i et psykologisk perspektiv En graviditet indebærer muligheder for forandringer på såvel somatiske, sociale som psykologiske planer. Graviditeten er en overgangsperiode, hvor den gravides relationer er i forandring (Brodén, 2004), og Stern (1997, p.14) påpeger, at en graviditet afstedkommer de største og hurtigste menneskelige forandringsprocesser, der overhovedet findes i et menneskes liv. En graviditet kan således opleves som meget overvældende og afstedkomme følelser af håbløshed, kaos, ambivalens, angst og glæde og udgøre en meget stor omvæltning i den gravides liv. Denne periode vil stille store krav til den gravide, og det kan være en særligt udfordrende periode for en allerede psykisk sårbar kvinde. Gravide med rusmiddelproblemer har ofte en livssituation, der er præget af belastede baggrundsforhold (opvækstforhold præget eksempelvis af psykisk syge eller rusmiddelafhængige forældre, omsorgssvigt, mishandling, anbringelse uden for hjemmet, mangelfuld skolegang m.m.) og en belastet aktuel psykosocial situation (dårlige boligforhold, kaotisk økonomi, prostitution, kriminalitet, samlever med rusmiddelproblemer, vold, børn anbragt uden for hjemmet) (Sundhedsstyrelsen, 2005). En del af de gravide kvinder venter barn alene, og har således ingen støtte fra en partner, eller der kan være tale om et meget konfliktfyldt forhold til partneren/barnefaderen. Erfaringsmæssigt har graviditeten ofte været uplanlagt, og der er en del kvinder, der er ambivalente i forhold til, hvorvidt de skal gennemføre graviditeten eller i forhold til det kommende barn. Det betyder, at der også kan være krav om at træffe vigtige men svære valg i graviditeten. Bevares graviditeten kan det være med høj grad af ambivalens omkring det at forandre sig fysisk og psykisk gennem graviditeten og ambivalens omkring det kommende barn og forældreskab. En stor del af de gravide patienter, der er indskrevet i Familieambulatoriet, kendetegnes således af at være psykisk sårbare, og deres graviditet bærer præg af at være en såkaldt risikograviditet, ikke kun i somatisk forstand, men også i psykologisk forstand. Margareta Brodén (2004, p.124ff) omtaler tre kategorier af risikograviditeter: konfliktgraviditeter, følelsesmæssigt sårbare graviditeter samt komplicerede graviditeter. Konfliktgraviditeter er graviditeter, der ikke er ønskede eller planlagte, men som alligevel gennemføres. Følelsesmæssigt sårbare graviditeter kendetegnes af, at den gravide har oplevet gentagne ufrivillige aborter og derfor måske ikke tør glæde sig eller forholde sig til det kommende barn. Komplicerede graviditeter beskrives som værende graviditeter, der er præget af kvindens livssituation og fysiske tilstand (ibid). For en stor del af de gravide patienter i Familieambulatoriet ses der aktuelle belastninger og risikofaktorer i henhold til samtlige af de tre kategorier af risikograviditeter. Familieambulatoriets målgrupper Følgende kvinder, der er tilknyttet Familieambulatoriet, tilbydes samtaler med psykolog: 2

3 Gravide der vurderes at kunne profitere af et psykologisk forløb med henblik på støtte til den prænatale tilknytningsproces. Det er vigtigt, at den psykologfaglige indsats etableres så tidligt som muligt. Gravide med behov for afklarende og vurderende samtaler med henblik på eventuel viderehenvisning til længerevarende terapeutisk indsats også efter fødslen eller til voksenpsykiater. Gravide hvor barnefar har rusmiddelforbrug. Gravide der måtte overveje bortadoption. Gravide hvor tvangsbortadoption er i overvejelse. Gravide der overvejer abort. Kvinder der har gennemgået provokeret abort eksempelvis som følge af risiko for fosterskade hos barnet grundet eksponering for rusmidler. Kvinder der har oplevet at abortere spontant sent i graviditeten. Kvinder med et kompliceret fødselsforløb og/eller uventet dårligt barn. Kvinder i risiko for at udvikle fødselsdepression eller anden form for efterfødselsreaktion tilbydes samtaler under indlæggelsen. De psykologfaglige ressourcer i Familieambulatoriet anvendes primært til gruppen af sårbare gravide, der behøver støtte til den prænatale tilknytningsproces. Formålet med denne vejledning er derfor at informere om den psykologfaglige indsats til denne gruppe. For de øvrige ovennævnte grupper vil det primært dreje sig om afklarende, støttende og krisepsykologiske samtaler. Henvisning Nogle kvinder udtrykker selv et ønske om psykologsamtaler under graviditeten. Andre gravide opfordres efter en tværfaglig drøftelse i teamet til at tage imod tilbuddet om samtaler hos psykolog. Kvinder, der vurderes i det tværfaglige team at kunne profitere af psykologfaglig indsats i graviditeten, som er motiverede og interesserede, kan tilbydes samtaler. Når det vurderes om den gravide vil kunne profitere af en tidlig psykologisk indsats i form af støttende samtaler under graviditeten, er der flere forhold der bør overvejes omkring den pågældende kvinde. Er kvinden selv motiveret for psykologiske samtaler, i hvilken grad kan der etableres en tillidsfuld kontakt med kvinden? Hvordan vurderes kvindes personlige ressourcer, hendes psykiske tilstand og aktuelle situation? 3

4 Der er særligt sårbare kvinder, som er fysisk, psykisk og socialt så belastede, at der ikke kan etableres en tilstrækkelig og bæredygtig kontakt, tillid og kontinuerlig dialog med dem. Det kan være kvinder med psykiatriske lidelser, hårdt belastede kvinder præget af massivt rusmiddelforbrug igennem mange år, kvinder som har dyb mistillid til de offentlige systemer og som kun sporadisk møder til svangrekontrol. En del af de gravide patienter der er indskrevet i Familieambulatoriet vil således vurderes til ikke at kunne mobilisere overskud til at kunne indgå i et forløb ved psykolog, ligesom det for nogles vedkommende vil blive vurderet, at de ikke kan profitere af en psykologfaglig indsats i graviditeten. Formålet med psykologfaglig indsats i graviditeten Gravide i Familieambulatoriet, der vurderes at tilhøre de ovennævnte risikograviditetskategorier, vil være i risiko for ikke at kunne håndtere de mange udfordringer en graviditet og et forældreskab afstedkommer på et psykologisk plan. En del af disse gravide vil kunne profitere af psykologiske samtaler under graviditeten af hensyn til at støtte den psykologiske forældredannelsesproces. Barnet bliver til i forældrenes indre, længe før det bliver født (Brodén 2004, p.78). Formålet med en psykologfaglig indsats i graviditeten er, så tidligt som muligt at støtte den psykologiske graviditetsproces og hindre at belastningsfaktorerne overskygger, at psykologiske tilknytningsudviklende opgaver kan finde sted. Opgaver som er vigtige at gennemgå for det fremtidige mor-barn-samspil og den fremtidige tilknytning mellem mor og barn. Forældre-barn samspillets kvalitet er af stor betydning set i et børneperspektiv, idet det ikke alene er afgørende for barnets tilknytning men også for barnets kognitive, sociale og personlige udvikling (Fonagy, 2006; Fonagy et al, 2007). Det er erfaringsmæssigt af stor betydning, at forældre knytter sig til deres ufødte barn. Det vækker en tidlig og betydningsfuld følsomhed overfor barnet, der øger forældrenes evne til at fokusere på barnets behov og være psykisk nærværende overfor det, når det er født (Brodén, 2004). Dette er altafgørende for, at der udvikles en kontakt og senere etableres en tryg tilknytning til barnet. Dvs. at i de fleste samtaleforløb er formålet således at styrke kvindens tilknytning til det kommende barn; den prænatale tilknytning. Børn født af mødre med særlig psykisk sårbarhed, og som selv er såkaldte psykologisk risikogravide, er i øget risiko for udvikling af senere samspilsforstyrrelser (ibid). Der er således, set i et børneperspektiv, mange gode grunde til at yde psykologisk støtte under graviditeten og søge at styrke den prænatale tilknytningsproces. At tilbyde støtte til at den gravide kvinde kan tilpasse sig og gennemgå de psykologiske udfordringer under graviditeten og forberedelse til moder- og forældreskabet, vil endvidere kunne give kvinden nye muligheder for at opleve kvalitet i andre nære relationer. Mange gravide har haft et problematisk forhold til egen mor og vil derfor have svært at opnå en god relation til deres barn, såfremt de ikke modtager psykologiske støtte til at bearbejde deres egen opvækst- og tilknytningshistorie. 4

5 2. Teoretisk referenceramme Familieambulatoriets tidlige og tværfaglige indsats indbefatter en tidlig psykologfaglig opmærksomhed på relationsdannelsen mellem mor og det kommende barn, idet kvaliteten af relationen mellem forældre og barn har endog stor betydning for det kommende barns senere trivsels- og udviklingsmuligheder, herunder barnets kognitive og emotionelle udvikling. Det psykologfaglige arbejde under graviditeten har blandt andet afsæt i dels viden om den psykologiske graviditetsproces i et udviklingsperspektiv dels tilknytningsteori, samt viden om betydning af mentalisering og neuroaffektiv udviklingspsykologi. I arbejdet med at yde psykologisk støtte til den prænatale tilknytningsproces mellem mor og barn, arbejder Familieambulatoriets psykologer med udgangspunkt i børnepsykolog Margareta Brodéns model for det behandlingsarbejde der foregår på Viktoriagården i Malmø. Familieambulatoriets samlede team modtager månedligt ekstern supervision ved Margareta Brodén, hvor aktuelle sager kan tages op eller der kan drøftes mere overordnede problemstillinger eller udfordringer, der opstår i det daglige kliniske arbejde. Psykologisk graviditetsproces Den psykologiske proces, som det er at blive mor, begynder normalt allerede under graviditeten. Den gradvise tilknytning til barnet udvikles gennem praktiske forberedelser samt tanker, forestillinger og bekymringer om barnet og fødslen. Dette fører normalt til, at kvinden ved fødslen på det psykiske plan er parat til at tage imod sit barn og indstillet på at yde en relevant kontakt og omsorg. Kun enkelte af Familieambulatoriets patienter har det nødvendige psykiske og sociale overskud samt tilstrækkelig støtte fra omgivelserne til at gennemløbe den normale psykologiske tilpasningsproces. Mange gravide med rusmiddelproblemer relaterer sig kun i meget begrænset omfang følelsesmæssigt til deres graviditet og det kommende barn. Da kvindens egne tidlige oplevelser af omsorg ofte har været negative og forbundet med afvisning eller overgreb, kan dette hæmme den følelsesmæssige udvikling og tilknytning til barnet under graviditeten. Brodén (2004, p.52ff) beskriver tre psykologiske faser med tilhørende tilpasningsopgaver der knytter sig til den normale psykologiske forældredannelsesproces. I fusionsfasen vil den gravide acceptere det kommende barn som en integreret fysisk del af sig selv og følelsen af samhørighed med barnet bliver mere gældende. Når den gravide accepterer barnets tilstedeværelse vil den gravide begynde at opleve et behov for at 5

6 beskytte barnet. I fusionsfasen vil den gravides følelsesmæssige kontrol ofte være slækket. Den gravide retter i stigende omfang opmærksomheden indad. I differentieringsfasen er den gravide begyndt at mærke fosterbevægelserne. Kvinden vil begynde at opfatte det kommende barn, som et separat individ og begynde at udvikle en relation til barnet. I differentieringsfasen vil den gravide også begynde at forholde sig til, hvorledes hendes forhold har været/er til hendes egen mor. I differentieringsfasen begynder den gravide at forholde sig til, hvordan hun selv vil blive som mor. I separationsfasen kan den gravide begynde at forestille sig, at barnet vil kunne leve, hvis det blev født. Den snarlige adskillelse mellem den gravide og barnet i maven, vil kunne vække såvel længsel, uro, utålmodighed og angst. Det er betydningsfuldt for den gravide, barnet og relationen mellem mor og barn, at den gravide har overskud til at imødekomme, håndtere og udvikle sig med de psykologiske opgaver og udfordringer, der er forbundet med graviditet på et psykologisk plan. Når den gravide kan møde og udvikle sig med de psykologiske tilpasningsopgaver under graviditeten har hun et beredskab til at tage imod barnet, når det er født. Ifølge Brodén (2004) vil det være problematisk, hvis kvinden ikke udvikler sig med de psykologiske tilpasningsopgaver i én af faserne, eftersom det vil blokere for de videre psykologiske udfordringer, der kommer i de næstfølgende faser. Det er vigtigt i det psykologfaglige arbejde med gravide, at identificere hvor i den psykologiske graviditetsproces kvinden befinder sig, af hensyn til at kunne skabe optimal støtte for hende, familien og det kommende barn. Såfremt en gravid ikke magter eller kan imødekomme de psykologiske tilpasningsopgaver, vil hun, når barnet er nyfødt, være uden tilgang til den følelsesmæssige åbenhed, der er påkrævet for at indlede relationen til barnet. Opbygningen af relationen til barnet bliver forsinket og moderen begynder sit forældreskab i et følelsesmæssigt vakuum. (ibid, p.216) Såfremt der er hindringer i graviditeten kan dette forstyrre den gravides forberedelse af og parathed for moder-/ forældreskab. Hindrende faktorer er ifølge Brodén (2004): prænatal depression, stress som risikofaktor, risikograviditet (konfliktgraviditet, følelsesmæssigt sårbare graviditet eller kompliceret graviditet jf. p. 3), spiseforstyrrelser, fornægtelse af graviditet, aggression rettet mod barnet, psykosociale problemer, mishandling under graviditeten, idealisering af moderskabet, fødselsangst og fødselsdepression. Prænatal tilknytning En del af de gravide, der er tilknyttet Familieambulatoriet, kan have alvorlige udfordringer i forhold til at skabe og opretholde tilstrækkeligt gode forældrefunktioner for og relationer med deres børn, begrundet i deres egne tidligere oplevelser med omsorgssvigt (fysisk/og eller psykisk, egne misbrugende forældre, psykisk forstyrrede eller psykisk syge forældre, tidligere oplevelser med adskillelse eller tab af primære omsorgspersoner). Dette kan have konsekvenser for forældreskabet og for barnets trivsel og udvikling og hele familiens 6

7 situation, idet der er stor risiko for, at omsorgssvigtet overføres til egen forælder-barnrelation, eftersom man ikke kan videregive noget, man ikke selv har modtaget (Bowlby, 1988; Killén, 2005). I det tidlige mor-barn-samspil er det afgørende, at mor er emotionelt tilgængelig og opmærksom overfor det spæde barns signaler og behov, da det er afgørende for barnets fortsatte trivsel og udvikling, at barnet oplever at blive aflæst, spejlet og afstemt korrekt (Bowlby, 1988; Fonagy et al, 2007; Stern, 2000). Ved at hjælpe den gravide igennem den psykologiske graviditetsproces og derved støtte den prænatale tilknytning til barnet optimeres mulighederne for, at den gravide vil være i stand til at yde følelsesmæssig nærhed og opmærksomhed overfor det nyfødte barns signaler og behov. Dette vil være fremmende for barnets udvikling og er væsentligt set i et børneperspektiv. Den prænatale tilknytningsproces er en kombination af morens, farens og barnets personlighed (Brodén, 2004). Den prænatale tilknytningsproces mellem mor og barn indbefatter evnen til følsomhed overfor barnet, psykisk nærvær og aflæsning af barnets signaler (ibid, p.94). Brodén (2004) beskriver de vigtige faktorer for den prænatale tilknytningsproces som værende tid, støtte fra barnefar/kæreste, relation til egen mor samt egne tidlige relationserfaringer. Prænatal tilknytning øger sensitiviteten for det kommende barn og vil have stor betydning for, hvorledes det kommende barn bliver mødt af sine forældre. Sensitiviteten handler om hvorvidt forældrene er opmærksomme på barnets signaler, opfatter barnets signaler korrekt og giver en passende respons til signalerne med passende timing. Ved at hjælpe kvinden til at fokusere på barnets tilstedeværelse og sine egne mentale repræsentationer af barnet og af sig selv som mor, øges chancen for en tidligt etableret og god kontakt mellem forældre og barn. Forældres mentaliseringsevne For alle børn er forældrenes støtte og hjælp til følelsesmæssig regulering af stor betydning for barnets videre trivsel og udvikling. Forældres mentaliseringsevne er afgørende i denne sammenhæng. Forældrenes mentaliseringsevne fungerer som prædiktor for barnets tilknytningskvalitet og er en forudsætning for sund spejling og regulering (Fonagy et al, 2007). Mentalisering handler om at give egne og andres handlinger mening på baggrund af intentionelle mentale stadier, som begær, følelser og tro (ibid). Forældrenes mentaliseringsevne handler således om at kunne aflæse barnet, at se barnet følelsesmæssigt indefra samt at forstå barnet, og ud fra denne viden at spejle barnet og hjælpe barnet til at blive reguleret følelsesmæssigt. Forældre med god mentaliseringsevne kan reflektere over deres eget indre psykiske liv og om de følelser der knytter sig til at være forældre. De kan bruge deres forståelse og omsætter denne til adækvat og tilpasset adfærd som vil være støttende for barnet, således både være bekræftende og regulerende overfor barnet. De kommende forældres mentaliseringsevne medierer tilknytning. 7

8 Et dynamisk samspil mellem det lille barn og dets omsorgsgiver vil få betydning for modning af hjernen og nervesystemets organisering og videre udvikling (Fonagy, 2006; Hart, 2006a og 2006b; Schore, 2006). Vi ved også, at kvaliteten af de tidlige omsorgs- og samspilserfaringer, det lille barn gør sig, har endog stor betydning for barnets videre kognitive og emotionelle udvikling (Fonagy, 2006; Hart, 2006 og 2006b; Hart, 2008). En tidlig psykologisk intervention allerede under graviditeten kan medvirke til at reducere risikoen for eventuelle senere relationsforstyrrelser mellem forældre og barn, og en sådan intervention vil således kunne støtte en sund udvikling af barnet, på såvel kognitivt, emotionelt og socialt niveau. 8

9 3. Psykologsamtalerne i praksis I en procesorienteret psykologfaglig indsats er det altafgørende for indsatsens effekt, at kvinden rent psykisk føler sig respekteret og kan 'følge med', forstå og acceptere den psykologiske støtte, der tilbydes. Familieambulatoriets patientgruppe er ofte mødt med vekslende imødekommenhed. Det er betydningsfuldt for det videre forløb, at den gravide modtages positivt og mødes, der hvor hun er. Det er vigtigt, at have tid til at være lyttende og møde kvinden der, hvor hun er i tanker og overvejelser over, hvad hun synes, hun har behov for, og hvad hun forestiller sig om fremtiden og det kommende barn. Ved at lytte til og forsøge at forstå kvindens tankegang og ønsker etablerer den professionelle en kontakt med kvinden, et tillidsforhold og en kontinuerlig dialog. Ud fra faglig viden og erfaring bidrager den professionelle til dialogen ved at bekræfte og støtte kvinden i en realistisk beskrivelse af muligheder og begrænsninger i forhold til de mål, hun ønsker sig. Den professionelle skal desuden ved at stille spørgsmål, ved at inddrage sine professionelle erfaringer og ved at nævne alternative måske mere realistiske målsætninger holde fast i de fysiske og sociale realiteter, der er i kvindens liv. Den konkrete udformning af støtten afhænger af kvindens problematik, personlige ressourcer, rusmiddelbrug og den plan, som er lagt for hende og barnet efter udskrivning. Der er nogle grundlæggende holdninger, som er vigtige, uanset i hvilket omfang moderen skal være sammen med sit barn. Det handler om respekten for kvinden som mor: At hun, uanset sine svage ressourcer og uanset den sociale virkelighed, er barnets biologiske mor. Hun vil blive ved med at være en vigtig og central person for sit barn. Det er vigtigt at være opmærksom på og tage hensyn til kvindens psykiske sårbarhed i denne periode. Hun kan eksempelvis have en oplevelse af nederlag, da hun imod egen forventning ikke kunne gennemføre den planlagte behandling, herunder den medicinske nedtrapning, og derfor bl.a. har skyldfølelse over for barnet. Sideløbende skal den sociale virkelighed formidles og fastholdes i kontakten med moderen, som støttes i at se realistisk på sin situation og på barnet og dets behov. En vigtig del af denne 'formidling af virkeligheden' er at tale om og fastholde det ufødte barn som det fælles omdrejningspunkt i kontakten med kvinden. Barnets helbredstilstand og vækst følges, og den professionelle deler den gravides glæde eller bekymring over barnets tilstand. Når kvinden trods vanskeligheder er i stand til at følge behandlingsplanen, opmuntres hun ved, at også hendes ufødte barn har glæde og gavn af dette. Og når kvinden har 'sidemisbrug', dvs. forbrug udover den ordinerede behandlingsdosis, tales der med hende om den risiko, der er for skader på barnet. Formidling af den sociale virkelighed indebærer bl.a., at der også tales med kvinden om de sociale myndigheder og deres rolle, at de vil være inde i billedet og udarbejde handleplan for hende og barnet og stille krav til hende (Sundhedsstyrelsen, 2005). 9

10 Rammerne Det er vigtigt, at psykologen indleder første samtale med den gravide med at tale om, hvad der er årsag til, at hun har fået tilbudt psykologsamtaler, hvilke forhold den gravide ønsker hjælp til, hvilke forhold der bør modtages hjælp til andetsteds fra (viderevisitation til andre relevante instanser) samt hvilke forhold der kan fokuseres på i graviditeten. Kvinden informeres om følgende: Psykologens journalpligt Psykologens underretningspligt til socialforvaltningen i tilfælde af, at psykologen under samtalerne bliver bekendt med forhold, der giver alvorlig bekymring for det ventede barn. At psykologen som en del af det faglige team i Familieambulatoriet deltager i og bidrager til drøftelser med kvindens øvrige behandlere med henblik på at yde kvinden og det kommende barn den bedst mulige støtte og behandling. At indsatsen ophører efter fødslen Der aftales tider efter individuelt skøn. Det tilstræbes, at samtalerne lægges i forbindelse med eksempelvis jordemoderundersøgelse i Familieambulatoriet. Inden første samtale bør psykologen orientere sig i den gravides journal, herunder: oplysninger vedrørende henvisende instans samt henvisningsårsag personlige data samt kontaktdata civilstand arbejdssituation andre børn, og disses navne, alder, bosted, og informationer om deres daglige færden tidligere psykiske problemer, eventuel kontakt til psykiater (nuværende/tidligere), tidligere psykiatriske indlæggelser eller ambulant behandling eventuel medicin Psykologen bør desuden være opmærksom på følgende i mødet med patienten: den gravides fremtræden kontaktform og adfærd personlighedsmæssige ressourcer og eventuelle vanskeligheder ressourcer og eventuelle vanskeligheder specifikt i forhold til forældredannelsesproces herunder prænatal tilknytning. Nogle samtaleforløb afsluttes med en skriftlig henvendelse til Socialforvaltningen med henblik på en anbefaling om, at der ydes hjælp til fortsat psykologisk støtte efter fødslen. Det er vigtigt, at den psykologfaglige indsats etableres så tidligt som muligt. Samtaleemner I samtalerne, hvor formålet er støtte til den prænatale tilknytningsproces, er det relationen til det ventede barn og kvindens egne forestillinger om moder- og forældreskabet, der er i fokus. 10

11 Det centrale er at skabe tillid, støtte, forstå såvel bekymringer som ambivalens og rumme det i en proces, hvor der i stigende grad fokuseres på barnet. Dette arbejde tager udgangspunkt i at bygge en forestillingsverden op med den gravide, hvor barnet gradvist gøres virkeligt, og man fokuserer på, hvilke signaler det udtrykker, og hvorledes det kan tolkes af den gravide. I psykoterapi med forældre og små børn er klienten selve relationen mellem forælder og barn (Stern 1997, p. 13). I psykologiske samtaler med den gravide, er klienten så at sige også en relation, trods barnet endnu ikke er født. Barnet bringes tilstede i det terapeutiske rum, idet der fokuseres på kvindens forestillinger, fantasier og håb for det kommende barn, alt sammen med udgangspunkt i kvindens egen forhistorie, herunder opvækst-, omsorgsog tilknytningserfaringer. Med inspiration fra behandlingsarbejdet med spæd- og småbarnsfamilier beskrevet af Margareta Brodén (2004), vil nedenstående emner være relevante i et forløb, hvor det tilstræbes at det ventede barn er i fokus kontinuerligt: Omkring det ventede barn Det er væsentligt, at hjælpe den gravide til øget opmærksomhed på barnets bevægelser, døgnrytme samt hendes fantasier og forestillinger om barnet. Det tilstræbes gennem samtalerne, at barnet gradvist bliver mere 'virkeliggjort' for moderen. Konkret betyder dette, at barnet er i rummet, hilses velkomment og der kan arbejdes med følgende: fantasibarnet fostret og dets kompetencer (herunder evnerne til at kommunikere) hvordan har dit barn det? hvad kunne du ønske dig skulle ske for dit kommende barn? hvordan er det for dig at være gravid? at forestille sig det kommende barn at forestille sig situationer og oplevelser med det kommende barn tegn dit barn skriv brev til dit barn har barnet et arbejdsnavn? se scanningsbilleder af barnet Omkring kvindens egne forestillinger om det at blive mor / relation til egen mor/forældre Det er betydningsfuldt for det lille barns trivsel og udvikling og dets relation til dets mor/forældre, at den gravide har en forestilling om sig selv som mor. I samtalerne kan man hjælpe den gravide på vej ved i fællesskab med hende at undersøge, hvilke omsorgserfaringer hun har med sig fra sin egen mor, og hvordan hun selv tror, hun vil blive som mor (Brodén, 2004, p. 216ff). Der kan arbejdes med følgende: kvindens egen tilknytningshistorie oplevelser med omsorgsfulde voksne fra kvindens egen barndom kvindens erfaringer med eventuelle egne børn 11

12 kvindens erfaringer med andre børn hvordan tror du, at du bliver som mor? ser den gravide sig selv som en god nok mor? hvad vil du gerne kunne tilbyde dit barn, når det skal vokse op? Samtalerne med de gravide tilrettelægges altid ud fra et individuelt skøn, dvs. hvad er lige nu vigtigst for den pågældende kvinde, og hvilke af ovennævnte metoder egner sig bedst til hende. Den psykologiske indsats til de gravide indgår som en del af Familieambulatoriets tværfaglige indsats, hvorfor psykologen drøfter den gravide med det øvrige behandlerteam. 12

13 4. Referencer Bowlby, J. (1988). A Secure Base. London: Routledge. Brodén, M. (2004). Graviditetens muligheder. En tid hvor relationer skabes og udvikles. København: Akademisk Forlag. Fonagy, P. (2006). Udvikling af psykopatologi fra den tidlige barndom til voksenliv: Den mystiske udfoldelse af forstyrrelser over tid. I: Sørensen, J.H. (red.). Affektregulering i udvikling og psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag. Fonagy, P.; Gergely, G. Jurist, E.L. & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. København: Akademisk Forlag. Hart, S. (2006a). Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi. København: Hans Reitzels Forlag. Hart, S. (2006b). Hjerne, samhørighed, personlighed. Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi. København: Hans Reitzels Forlag. Hart, S. & Schwartz, R. (2008). Fra interaktion til relation, tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy. København: Hans Reitzels Forlag. Killén, K. (2005). Omsorgssvigt er alles ansvar. København: Hans Reitzels Forlag. 3. udgave. Schore, A.N. (2006). Kommunikation mellem forældre og spædbørn og de neurobiologiske aspekter af den emotionelle udvikling. I: Sørensen, J.H. (red.). Affektregulering i udvikling og psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag. Stern, D. (1997). Moderskabskonstellationen. Et helhedssyn på psykoterapi med forældre og småbørn. København: Hans Reitzels Forlag. Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. 3. udgave. Sundhedsstyrelsen (2005). Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel. København: Sundhedsstyrelsen. Supplerende litteratur Berliner, P.; Møhl, B.; Bang, J.; Tønnesvang, J.; Væver, M.; Krøjgaard, P. & Munck, H. (red.). (2008). Tema: Spædbarnspsykologi. Psyke & Logos, nr. 2. Cassidy, J. & Shaver, P.R. (2008). Handbook of attachment, theory, research, and clinical applications. New York: Guilford Press. 2. udgave. Crittenden, M.K. (2008). Raising Parents: Attachment, Parenting and Child Safety. Cullompton: Willan Publishing. Karpatschof, B.; Prætorius, N.; Olsen, O.A.; Berliner, P.; Diderichsen, B.; Møhl, B. & Bang, J. (red.). (2003). Tilknytning og tilknytningsforstyrrelser. Psyke & Logos, nr

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Småbørnskonsulent- Uddannelsen, hold 2

Småbørnskonsulent- Uddannelsen, hold 2 Småbørnskonsulent- Uddannelsen, hold 2 (Et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på Grønland målrettet pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere m.fl.). Med barnet i fokus Undervisningssted: PI (Peqqissaanermik

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Småbørnskonsulent uddannelsen, hold 3

Småbørnskonsulent uddannelsen, hold 3 Småbørnskonsulent uddannelsen, hold 3 Et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på Grønland målrettet pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere og jordmødre. Med barnet i fokus Undervisningssted:

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug.

Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Med fokus på behandlingsarbejde i senfølgerperspektiv ved overgangen fra kollektivistisk samfund til

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier 1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier - med mulighed for certificering Den 1-årige efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier er

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Tidlig Tilknytning mellem den unge sårbare mor og hendes spædbarn. Early attachment between the young vulnerable mother and her infant

Tidlig Tilknytning mellem den unge sårbare mor og hendes spædbarn. Early attachment between the young vulnerable mother and her infant Tidlig Tilknytning mellem den unge sårbare mor og hendes spædbarn Early attachment between the young vulnerable mother and her infant Navn: Tanya Treu Jensen 11.500 & Stine Munthe Persson 11.701 Hold:

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Adskillelse af mor og barn

Adskillelse af mor og barn Adskillelse af mor og barn Bachelorprojekt om sygeplejerskens rolle for tilknytningen mellem mor og barn. Antal Anslag 71.977 med mellemrum Line Clevin Jensen - Pernille Skov - Sisse Hasbirk Thomsen. syk

Læs mere

KURSUSKATALOG BØRN OG FAMILIER I RISIKO. - et samarbejde mellem Vision Elbjerg og Seminarer.dk

KURSUSKATALOG BØRN OG FAMILIER I RISIKO. - et samarbejde mellem Vision Elbjerg og Seminarer.dk KURSUSKATALOG BØRN OG FAMILIER I RISIKO - et samarbejde mellem Vision Elbjerg og Seminarer.dk Vision Elbjerg bygger på mere end 15 års erfaring med de særligt komplekse problemstillinger, der knytter sig

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere