Boligmarkedet og boligejernes økonomi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligmarkedet og boligejernes økonomi"

Transkript

1 Boligmarkedet og boligejernes økonomi Den danske boligprisudvikling Det seneste årtis udsving i boligpriserne har været ekstraordinære. Prisstigningerne frem mod 27 skyldtes især en meget lav international rente og forventninger om, at boligpriserne ville fortsætte opad. De afdragsfrie lån og fastfrysning af ejendomsværdiskatten har haft en begrænset betydning for den danske prisudvikling. Læs mere på side 23. Boligpriserne i et internationalt perspektiv Store stigninger og fald i boligpriserne er ikke et isoleret dansk fænomen. I det seneste årti har boligpriserne i de enkelte lande fulgt hinanden tættere end tidligere. Det skyldes især et stigende sammenfald i landenes renteudvikling. Læs mere på side 39. Boligmarkedet og samfundsøkonomien De kraftige stigninger i boligpriserne frem mod 27 har som under tidligere højkonjunkturer haft stor betydning for fremgangen i byggeriet og privatforbruget. Tilsvarende har de seneste års prisfald haft betydning for det generelle fald i efterspørgslen i 28 og 29. Læs mere på side 53. Boligejernes nettoformuer Otte ud af ti boligejere har formuer i form af friværdi og opsparede midler (ekskl. pension). Omkring 2 pct. af boligejerne anslås at være tekniske insolvente. Der er her sket en stigning siden det historisk lave niveau i 27. Stigningen afspejler de faldende boligpriser og en stigende gældsætning. Læs mere på side 81. ØKONOMISK TEMA NR. 9 April 21 Boligejernes renteudgifter Boligejerne bruger i dag en relativt lille del af deres indtægter på at betale rente. Forklaringen er udbredelsen af rentetilpasningslån og de historisk lave korte renter. Boligejernes økonomi er blevet mere følsom over for renteændringer, som derfor kan få større betydning for forbruget og væksten end tidligere. Læs mere på side 93. Boligfinansiering Produktudbuddet på realkreditmarkedet er vokset, og forbrugerne kan i langt højere grad end tidligere få skræddersyet boligfinansieringsløsningen efter individuelle behov. Baselkomitéens forslag om styrket international regulering af de finansielle markeder kan skabe problemer for det danske realkreditsystem. Læs mere på side 17.

2 Økonomisk Tema Boligmarkedet og boligejernes økonomi

3 Økonomisk Tema: Boligmarkedet og boligejernes økonomi Publikationen kan bestilles hos: RosendahlsSchultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Publikationen kan også hentes på Økonomi og Erhvervsministeriets hjemmeside: Omslag: Økonomi og Erhvervsministeriet og Rosendahls Schultz Grafisk Foto forord: Klaus Holsting Foto omslag: Joachim Adrian/Polfoto Oplag: 5 Pris: 5, kr. inkl. moms ISSN: X (papirform) ISSN: Økonomisk Tema (online) ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Trykt i Danmark, april 21 af: Rosendahls Schultz Grafisk Økonomi og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: Hjemmeside: Om Økonomisk Tema Økonomisk Tema er en analyseserie om aktuelle økonomiskpolitiske emner, som Økonomi og Erhvervsministeriet løbende udgiver. Tidligere temaer: November 29: Den danske produktivitetsudvikling August 28: Vækst, klima og konkurrenceevne Juni 28: Danske virksomheders outsourcing Juni 27: Danmark på de globale markeder November 26: Kapitalfonde i Danmark Marts 26: Kapacitetspres i byggeriet November 25: Pensionsopsparingen i Danmark August 25: Prisstigninger på boligmarkedet

4 Indholdsfortegnelse Forord...7 Sammenfatning Boligmarkedet og boligejernes økonomi...9 Boligmarkedet følger samfundsøkonomien...9 Boligejernes formuer på niveau med tidligere Lavt niveau for renteudgifter i Udfordringer for boligejerne Udfordringer for dansk realkredit... 2 Den danske boligprisudvikling Udvikling i antal tvangsauktioner En empirisk model for boligmarkedet Betydningen af afdragsfrie lån og skattestop Bilag 1. Økonomi og Erhvervsministeriets model for boligmarkedet Boligpriserne i et internationalt perspektiv Langstrakte udsving i boligpriserne Konjunkturer, renter og globale boligpriser Institutionelle forhold Bilag 1. Data i OECD s boligprisdatabase Boligmarkedet og samfundsøkonomien Boligformuens betydning for privatforbruget Boligpriser og byggeriet Boligmarkedet og væksten i den samlede efterspørgsel Bilag 1. Model for boligformuens gennemslag på forbruget Bilag 2. Boligformuens betydning for forbruget over tid Bilag 3. Oversigt over internationale analyser på området... 77

5 Boligejernes nettoformuer Boligejernes nettoformue Boligejere med negativ nettoformue Udvikling i andelen af boligejere med negativ nettoformue Bilag 1. Markedsværdien af danske ejerboliger Boligejernes renteudgifter Betydningen af stigende renter for boligejernes økonomi Boligejere med høje renteudgifter Bilag 1. Robusthedstest af Monte Carlo eksperimenter Boligfinansiering Udviklingen i finansieringsmulighederne Udvikling i produktudbuddet Afdragsfrihed Konkurrenceforhold Gennemsigtighed og rådgivning Udfordringer for dansk realkredit Litteratur

6

7

8 Forord 7 Langt hovedparten af de danske boligejere har en sund og ordentlig økonomi. Friværdierne er faldet i de seneste par år men fra et højt niveau. De private formuer er nu tilbage på niveauet før boligprisboblen. Der er naturligvis boligejere, der er hårdere ramt end andre af faldet i boligpriserne. Det gælder ikke mindst dem, der købte den første bolig, da markedet toppede. Her kan der gå en årrække, før friværdien igen bliver positiv. Prisernes op og nedture er et grundvilkår på et frit marked. I opgangstider har boligejerne selv glæde af stigende friværdier. På samme måde er det ikke statens opgave at sikre boligejerne mod tab i nedgangstider. Det historisk lave renteniveau og skattelettelserne giver i øjeblikket luft i boligejernes økonomi. Men renterne vil før eller siden stige igen. Det er boligejernes eget ansvar at ruste privatøkonomien, så der er plads til en normalisering af renteniveauet. Vi har et velfungerende realkreditsystem, der har været stabilt og robust igennem utallige op og nedture i dansk økonomi. Senest under den internationale finansielle krise. I øjeblikket diskuteres en ændring af de internationale kapital og likviditetskrav, som kan få betydning for dansk realkredit. Jeg støtter det generelle sigte med de nye forslag til kapital og likviditetskrav. Generelt vurderes forslagene at kunne føre til en mere robust, modstandsdygtig og mindre procyklisk finansiel sektor. Forslagene skaber imidlertid som de ser ud nu væsentlige problemer for det danske realkreditsystem. Jeg ser helst, at vi kan bevare realkreditsystemet, som det er, og det vil jeg arbejde for i EU.

9

10 Sammenfatning 9 Boligmarkedet og boligejernes økonomi I dette Økonomisk Tema analyseres udviklingen på boligmarkedet. Fokus er på, hvordan markedet har udviklet sig i Danmark og internationalt, og på hvilke konsekvenser det har haft for boligejernes økonomi. En central konklusion er, at hovedparten af de danske boligejere i dag har en velpolstret økonomi. Det har de trods det seneste årtis meget store udsving i priser og dermed også i friværdier. Otte ud af ti har formuer i form af positiv friværdi og fri opsparing. Ejere bruger i dag en relativt lille andel af deres indtægter på at betale rente. Forklaringen er det lave renteniveau. En mindre andel af boligejere har i dag som tidligere relativt høje renteudgifter eller er teknisk insolvente. Denne andel er steget de sidste par år, men fra et historisk lavt udgangspunkt. Boligmarkedet følger samfundsøkonomien Udsvingene i boligpriserne har de seneste år været markante i både opadgående og nedadgående retning. Tidligere, blandt andet i 198 erne, svingede priserne også en del, men ikke helt så meget som i perioden fra 25 til 29. Som det fremgår af figur 1 steg boligpriserne i løbet af 26 med næsten 2 pct. ud over den almindelige stigning i forbrugerpriser. Bare tre år senere, i 29, kom et modsvarende fald på omkring 15 pct. Boligpriserne følger generelt udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske forhold, især renter, indkomst og befolkningsudviklingen. Fx skyldes stigningen i boligpriserne frem mod 26 i høj grad faldende renter, som normalt virker med en vis forsinkelse, og at samfundsøkonomien udviklede sig gunstigt. Prisstigningerne var på ingen måde et isoleret dansk fænomen. Mange andre lande har haft en lignende udvikling på boligmarkedet i samme periode, blandt andet fordi rentefaldet var et internationalt fænomen. I Danmark har også de afdragsfrie lån og skattestoppet haft en vis betydning, men beregninger i dette Økonomisk Tema tyder på, at effekten har været begrænset.

11 1 Figur 1 Realvækst i de danske boligpriser pct. 2 pct. 2 Skøn Anm. : Væksten i reale boligpriser er beregnet som den vækst i faktiske boligpriser, der ligger ud over stigningerne i forbrugerpriserne. Kilde: Danmarks Statistik. Skøn er fra Økonomisk Redegørelse, december 29. Forventninger har også spillet en rolle for prisudsvingene. Der var en udbredt tro på, at prisen på boliger ville fortsætte opad og opad. En sådan tro kan virke selvforstærkende. De forventninger til prisudviklingen på boligmarkedet, der herskede i årene op til vendepunktet, fremstår i dag ret optimistiske og bidrog givetvis til de voldsomme stigninger. Prisstigninger, der ikke har realøkonomisk grundlag vil, før eller siden, blive korrigeret. Priserne vil, med andre ord, falde igen. I Danmark vendte boligmarkedet da også igen. Det skete i 27 som følge af, at renten steg, at der blev bygget mange nye boliger, og at stemningen blandt potentielle boligkøbere skiftede. I foråret 28 var den almindelige forventning 1, at boligpriserne ville være moderat vigende i de næste par år. Men prisfaldet blev markant forstærket af finanskrisen i efteråret 28. I løbet af bare et halvt år 4. kvartal 28 og 1. kvartal 29 faldt boligpriserne med 14 pct. 1 Det fremgik fx af prognoserne fra De Økonomiske Råd, Nationalbanken og Finansministeriet. De Økonomiske Råd skønnede i Dansk Økonomi, foråret 28, at boligpriserne nominelt ville falde ca. 1 pct. om året i 28 og 29, og 1,9 pct. i 21 hvilket svarer til et fald i de reale boligpriser på 1 pct. i årene 28 til 21. Nationalbanken kom frem til omtrent samme vurdering i Kvartalsoversigten, 1. kvartal 28. I Økonomisk Redegørelse, maj 28, var vurderingen, at de reale boligpriser ville falde cirka 8 pct. i årene 28 og 29.

12 Sammenfatning 11 Siden i andet halvår 29 har boligmarkedet stabiliseret sig. Der bliver igen handlet flere boliger, og priserne på ejerboliger er steget svagt, dog mindre end stigningen i de almindelige forbrugerpriser. De mere stabile og svagt stigende priser skyldes blandt andet et meget lavt renteniveau og øgede disponible indkomster. Stabiliseringen ventes at holde i 21 og 211. En lignende stabilisering er sket internationalt. I en række lande fx i Sverige og Norge er boligmarkederne atter i fremgang. OECD forventer i overvejende grad, at nationale boligmarkeder i de kommende år stabiliserer sig eller bliver genoprettet delvist. Forklaringen er blandt andet det lave renteniveau, jf. OECD (29). Udviklingen i boligpriserne på lidt længere sigt er vanskelig at forudsige og vil blandt andet afhænge af renteudviklingen og ledigheden. Selv hvis boligpriserne fra og med 212 stiger med cirka 1½ pct. årligt, hvilket svarer til gennemsnitsstigningen de seneste fire årtier, vil der gå en længere årrække godt 15 år før de reale boligpriser er tilbage på 27niveauet. Boligejernes formuer på niveau med tidligere De danske boligejeres privatøkonomi er, set under ét, fortsat velpolstret. Husholdningerne råder stadig over betydelige friværdier i boligerne. Som nævnt steg boligpriserne kraftigt frem mod 27, og selv om boliggælden også steg hurtigere end indkomsten, skete der en betydelig stigning i nettoformuen i form af friværdi. Da markedet vendte, kom der et formuetab, der har været lige så betydeligt. Men det betyder ikke, at boligejerne har tabt formue i forhold til tidligere tider. Nettoformuen i boligen er, som det fremgår af figur 2, i dag tilbage på samme niveau som før de ekstraordinære prisstigninger i Formuen svarer til godt et års disponibel indkomst. Den økonomiske polstring, der fremgår af figur 2, er en gennemsnitsbetragtning. I dag eksisterer der, ligesom tidligere, boligejere, der er knapt så formuende. I 27 havde lidt mere end hver tiende boligejer en negativ nettoformue altså nettogæld selv når man medregner andre aktiver og

13 12 passiver som bankindeståender mv. Denne beregning er dog eksklusiv pensionsformuen. Medregner man pensionsformuen, er et forsigtigt bud, at 4 pct. af boligejerne i 27 havde nettogæld. Figur 2 Danske husholdningers boligformuer pct. af disp. indkomst 4 pct. af disp. indkomst 4 3 Bolignettoformue Boligformue Boliggæld Anm.: Alle formuer er angivet som pct. af husholdningernes disponible indkomst det vil sige indkomsten efter skat og tilskud. For yderligere dokumentation henvises til artiklen Boligejernes nettoformuer. Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger. Nettogæld udgør ikke i sig selv et problem for den enkelte boligejer, så længe vedkommende har råd til at blive boende i boligen. Men skal boligen sælges, fx på grund af skilsmisse eller længerevarende arbejdsløshed, øger det risikoen for, at boligens salgspris ikke kan dække gælden. Boks 1 Individoplysninger om danske boligejeres nettoformuer For at afdække de forskelle, der er i boligejernes nettoformue, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkelte husholdnings privatøkonomi. Boligejernes økonomi er i dette Økonomisk Tema opgjort på baggrund af detaljerede individoplysninger om indkomster, aktiver og passiver, personspecifikke karakteristika mv. Dette på linje med tidligere analyser jf. fx Lunde (29) eller Finansrådet (28). Disse oplysninger stammer fra en repræsentativ stikprøve på 33 pct. af den danske befolkning frem til 27. Desuden har Danmarks Statistik udarbejdet nye data for husholdningernes boligformuer, som giver et mere præcist billede af den aktuelle markedsværdi end de offentlige ejendomsvurderinger. En fuldt dækkende beskrivelse af boligejernes nettoformuer er dog ikke mulig, da der ikke foreligger individuelle oplysninger om pensionsformuerne. De opgjorte nettoformuer er dermed undervurderet, da de betydelige pensionsformuer ikke indgår.

14 Sammenfatning 13 Andelen af boligejere med nettogæld (ekskl. pension) var på sit laveste i 27, hvor boligpriserne toppede. Siden da er andelen steget i takt med, at boligpriserne er faldet. Baseret på fremskrivninger af boligpriser anslås det, at omkring 2 pct. af boligejerne i 29 havde nettogæld, jf. figur 4. Den forholdsvis store stigning fra 27 til 29 afspejler de faldende boligpriser og en jævnt stigende gældsætning. Tilsammen betyder disse to forhold, at andelen i 29 ligger på et lidt højere niveau end 24, hvor de markante prisstigninger endnu ikke var sat ind. Med udsigt til stabile boligpriser forventes andelen ikke at ændre sig væsentlig i år. Figur 4 Beregnet andel af boligejere med nettogæld (ekskl. pension) 2 Pct. Beregnet andel givet udviklingen i boligpriserne Pct Anm: Ejendomsaktiverne for 28 og 29 er fremskrevet på basis af den faktiske boligprisudvikling efter region og boligtype. I 28 er fremskrivningen foretaget efter prisudviklingen fra 3. kvartal 27 til 3. kvartal 28 for at matche tidsperioden i Lovmodellen. Tilsvarende gælder for 29. I 21 er prisudviklingen fremskrevet efter Økonomisk Redegørelse (december 29). Nettogæld opgjort ekskl. værdien af pensionsformue mv. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen og Danmarks Statistik. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte boligejeres økonomi er påvirket af de seneste års udvikling. Førstegangskøbere og boligejere, der har øget gælden, risikerer i højere grad end andre at være teknisk insolvente, altså at have nettogæld fordi boliggælden er større end formuen. Unge husstande er overrepræsenteret i gruppen med nettogæld. Det afspejler et naturligt livsmønster, da unge i etableringsfasen af deres liv ty

15 14 pisk køber bolig og optager gæld til andre formål. Sådan har det altid været. Med tiden vil de fleste gradvist afdrage gælden, og boligen vil typisk stige i værdi. De fleste får derfor en positiv nettoformue i løbet af en årrække. Betragter man, som i figur 5, den relativt lille del af boligejere, der var teknisk insolvente i 1993, havde knap halvdelen fem år senere, i 1998, fået en positiv formue. I 27 var kun 15 pct. fortsat insolvente, mens 85 pct. havde fået vendt minus til plus. Boligejernes evne til at vende nettogæld til nettoformue i årene op mod 27 skyldes til dels stigende boligpriser. De allerseneste år er det formentligt blevet sværere at forlade gruppen med nettogæld på grund af prisfaldet efter 27. Figur 5 Boligejernes mobilitet fra nettogæld til positiv nettoformue 1993, 1998 og 23 pct. 1 8 Personer med nettogæld i 1993 Personer med nettogæld i 1998 Personer med nettogæld i 23 pct Anm.: Figuren viser personer i hhv. 1993, 1998, 23 med nettogæld, og andelen af disse personer, som fastholder nettogælden i de efterfølgende år. Afgangsprofilen er beregnet med tilbagelægning, dvs. personer, der midlertidigt afgår fra gruppen og herefter kommer tilbage, er medtaget. I nettoformue indgår den offentlige ejendomsvurdering, da oplysninger om markedsværdien kun eksisterer for 247. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Lavt niveau for renteudgifter i 21 Boligejernes udgifter til at betale renter har op gennem 199erne og frem mod 25 udgjort en stadig mindre del af indkomsten. Forklaringen er blandt andet, at renteniveauet faldt.

16 Sammenfatning 15 Men efter 25 vendte det. I 26 og 27 steg renteudgifterne hurtigere end indkomsten en følge af, at både renter og boligpriser steg. Denne tendens fortsatte frem til 29. Noget af stigningen skyldes formentlig, at en række boligejere har optaget realkreditlån for at indbetale provenuet på en pensionsopsparing, som har været ret lempelig beskattet. Skattereformen i Forårspakke 2. har imidlertid reduceret tilskyndelsen til at optage gæld med henblik på at placere i pensionsopsparing. I 21 forventes et stort fald i renteudgifternes andel af indkomsten. Faldet sker som følge af det meget store fald i renten på etårige rentetilpasningslån fra godt 5 pct. ved refinansieringen i 28 til ca. 2 pct. ved refinansieringen i 29. Som det fremgår af figur 6, ventes udgiften til rente i forhold til indkomsten i 21 at være betydeligt lavere, sammenlignet med de seneste 18 år. Figur 6 Udvikling i boligejernes renteudgifter i forhold til indkomst pct. af indkomsten pct. af indkomsten Beregnede renteudgifter 12 givet udviklingen i renten Anm.: De blå søjler angiver de faktiske renteudgifter som andel af bruttoindkomsten. De lyseblå søjler angiver renteudgifternes andel af bruttoindkomsten beregnet efter en rentefølsomhed på 1,2 pct. og renten for 1årige rentetilpasningslån ved december auktionerne i det pågældende år (4,7 pct. i 27, 5,1 pct. i 28 og 1,8 pct. i 29). Der henvises til artiklen Boligejernes renteudgifter for yderligere dokumentation. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen. Det er dog ikke alle boligejere, der har lave renteudgifter. Definerer man høje renteudgifter ved, at rentebetalingen udgør over 2 pct. af indkomsten, så viser det sig, at knap hver tiende boligejer i 27 havde høje ren

17 16 teudgifter. 2 Det er flere end lavpunktet i 25, hvor under fire procent af boligejerne havde høje renteudgifter. Men som det fremgår af figur 7 er der historisk set fortsat tale om ganske få. I 198erne og starten af 199erne havde hver tredje eller hver fjerde høje renteudgifter. At andelen var så høj, afspejler det daværende inflations og renteniveau. Samtidig var skatteværdien af rentefradraget større. Faldet i andelen af boligejere med høje renteudgifter afspejler dermed en underliggende ændring i makroøkonomien i de seneste årtier. Figur 7 Andel af boligejere med høje renteudgifter (over 2 pct. af indkomsten) pct pct Anm.: Boligejere med høje renteudgifter er defineret som personer, hvor renteudgifterne udgør mere end 2 pct. af indkomsten. Beregnet på medianen. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. Relativt få boligejere har vedvarende høje renteudgifter. Mange har forbigående høje renteudgifter, fordi de i en periode har haft lave indkomster fx fordi de lige havde etableret sig på arbejdsmarkedet eller var kortvarigt arbejdsløse. 2 Grænsen på 2 pct. er arbitrært fastsat og svarer til en belåning på fire gange årsindkomsten (med en rente på 5 pct.), hvilket vurderes at være en høj belåning. Høje renteudgifter er ikke nødvendigvis et problem for en boligejer. Høj boligstandard, der giver høje udgifter, kan være et udtryk for et bevidst valg noget man gerne vil betale meget for. Grænsen på de 2 pct. af indkomsten er derfor udtryk for et skøn på tværs af husstande med varierende ønsker om høj boligstandard i forhold til andet forbrug.

18 Sammenfatning 17 Følger man boligejerne med høje renteudgifter over tid, viser det sig da også, at de fleste forlader gruppen. Som det fremgår af figur 8, går der omkring ét år, før ca. halvdelen har forladt gruppen. Efter yderligere et par år er det kun omkring hver fjerde, der fortsat har høje renteudgifter. Mobiliteten væk fra de høje udgifter tyder på, at danske boligejere generelt er i stand til at tilpasse boligudgifterne til privatøkonomien. Fra 25 til 27 har der været en svag tilgang til gruppen med høje renteudgifter, hvilket blandt andet skyldes stigende renter og øget gældsætning i denne periode. Figur 8 Boligejernes mobilitet ud af gruppen med høje renteudgifter pct. 1 8 Høje renteudgifter i 1993 Høje renteudgifter i 1996 Høje renteudgifter i 1999 Høje renteudgifter i 22 pct Anm.: Figuren viser personer i hhv. 1993, 1996, 1999 og 22 med renteudgifter på mere end 2 pct. af indkomsten, og andelen af disse personer, som fastholder en renteudgifter på mere end 2 pct. af indkomsten i de efterfølgende år. Afgangsprofilen er beregnet med tilbagelægning, dvs. personer, der midlertidigt afgår fra gruppen og herefter kommer tilbage, er medtaget i beregningerne. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen. Udfordringer for boligejerne Boligmarkedet er i langsom bedring. Boligpriserne synes ikke længere at falde, men har stabiliseret sig. Det skyldes ikke mindst det meget lave renteniveau og større disponible indkomster blandt andet som følge af skattelettelser. Samtidig er forventningerne til den fremtidige udvikling i boligpriserne mere positive end tidligere. Det er en vigtig forudsætning for, at priserne atter kan stige. De seneste års prisfald har ikke ført til så mange tvangsauktioner som i tidligere perioder med prisfald. Som det fremgår af figur 9, var der i årene

19 18 omkring 199 ca. 2. årlige tvangsauktioner. I 29 holdt antallet sig under 5.. En forklaring på det lave niveau for tvangsauktioner er, at ledighedsniveauet i dag er væsentligt lavere end tidligere. Der er ganske enkelt færre, der må sælge boligen på grund af langvarig arbejdsløshed. Figur 9 Tvangsauktioner og ledighedsprocent Pct < Ledighed 1 tvangsauktioner Tvangsauktioner > Anm. : Antal tvangsauktioner på årsbasis. Kilde: Danmarks statistik. Der er også andre grunde til, at antallet af tvangsauktioner fortsat er på et relativt lavt niveau. En er det lave renteniveau. En anden, at der nu i forhold til tidligere er flere valgmuligheder, når boligen skal finansieres. Finansieringen med korte rentetilpasningslån vil i et lidt længere tidsperspektiv blive dyrere end i dag. Det vil det selvsagt have betydning for de mange boligejere, der i dag har et rentetilpasningslån. Renten på rentetilpasningslån er historisk lav. Ved auktionerne i november og december 29 blev renten på de 1årige rentetilpasningslån i gennemsnit på 1,8 pct., og renten er faldet yderligere i begyndelsen af 21. På de 3årige rentetilpasningslån blev renteniveauet i gennemsnit på 2,8 pct., og på de lidt sjældnere 5årige rentetilpasningslån blev renten 3,3 pct. Til sammenligning er renten på lange danske realkreditobligationer omkring 5 pct. Man skal helt tilbage til 23 for at finde en tilsvarende forskel mellem de korte og lange renter.

20 Sammenfatning 19 I Økonomisk Redegørelse, december 29, ventes de korte realkreditrenter fremadrettet fortsat at være lave, om end der ventes at ske en mindre stigning på,8 pct. point. fra 21 til 211. Det vil ikke påvirke boligejere, der udelukkende har et fastforrentet lån. Som det fremgår af figur 1, vil de både før og efter en stigning i den korte rente have større renteudgifter end de, der har rentetilpasningslån. Anderledes forholder det sig for boligejere, der udelukkende har rentetilpasningslån. En stigning i den korte rente vil øge deres renteudgift. En rentestigning på 1, pct. point øger deres månedlige renteudgift med ca. 8 kr. om måneden for hver million, de har lånt. Derfor er det vigtigt, at disse boligejere har indrettet privatøkonomien, så der er plads til, at renten stiger. Figur 1 Ved lån på 1 mio: Effekt på renteudgifter af 1 pct. indsnævring af rentespænd, fordelt efter lånetype Lånetype Kort rente på 2, pct. Månedlig renteudgift Kort rente på 3, pct. Rentetilpasningslån 1.7 kr. 2.5 kr. Fastforrentet lån 4.2 kr. 4.2 kr. Anm.: Renteudgiften er beregnet på baggrund af et hhv. etårigt rentetilpasningslån og et fastforrentet lån på 5 pct. på 1 mio. kr. De månedlige renteudgifter er før skat. Kursen er antaget 1. Kilde: Egne beregninger. Boligejernes økonomi er som helhed blevet mere følsom over for renteændringer i takt med øget gældsætning og øget brug af realkreditlån med variabel rente. Det betyder, at det store rentefald, som er sket siden 28, kan få relativt større betydning for forbruget og væksten end tidligere men også, at der vil være større rentefølsomhed, når renten igen går op. I dag er 6 pct. af alle udestående boliglån rentetilpasningslån. Det fremgår af figur 11, at boligejerne som helhed vil skulle bruge yderligere 1,4 pct. af indkomsten på renteudgifter, hvis renten stiger med 1, pct. point. Falder efterspørgslen efter rentetilpasningslån fx som følge af stigende korte renter så bliver boligejernes økonomi mindre følsom over for renteæn

21 2 dringer. Fx vil boligejerne ved samme stigning i renten skulle bruge 1,1 pct. af indkomsten, hvis kun 4 pct. af alle realkreditlån var med variabel rente. Figur 11 Effekt af rentestigninger på renteudgifter som andel af indkomsten, fordelt efter lånetype Fordeling af udestående boliglån efter lånetype Rentetilpasning (pct.) Fast forrentning (pct.) Effekt på renteudgifter ift. indkomst (pct. point) ved rentestigning på 1 pct. point 4 6 1, , ,7 Anm.: Figuren angiver ændringen i renteudgifterne i pct. af indkomsten (pct. point) ved en rentestigning på 1 pct. point givet forskellige fordelinger af fast forrentede lån og rentetilpasningslån. Den grå markering indikerer den nuværende fordeling mellem fast og variabelt forrentede lån. Beregningerne er foretaget på baggrund af Monte Carlosimulationer. Her henvises til artiklen Boligejernes renteudgifter for yderligere dokumentation. Kilde: Egne beregninger på Lovmodellen. Boligejere, der har baseret sig på rentetilpasningslån, er sårbare over for rentestigninger, hvis de ikke har indrettet privatøkonomien, så den er forberedt på muligheden for stigende rente. Dette gælder navnlig, hvis der er valgt en kombination af rentetilpasningslån og afdragsfrihed, så der også fremover skal være plads til afdrag. Afdragsfrihed kan bevilliges op til en 1årig periode. De låntagere, som påbegyndte den afdragsfrie periode i 23, da muligheden blev indført, vil fra og med 213 skulle begynde at afdrage på lånene, med mindre de kan optage et nyt lån med afdragsfrihed. Det kræver dog, at deres økonomi vurderes til at være tilstrækkelig solid. Realkreditinstitutterne har tilkendegivet, at de ved tilsagn af lån med afdragsfrihed lægger vægt på kundernes evne til at honorere de økonomiske forpligtelser, der svarer til, at der alternativt blev optaget et traditionelt fastforrentet lån. Udfordringer for dansk realkredit Et særligt perspektiv er knyttet til et høringsdokument om kommende ændringer af kapitalkravsdirektivet (CRD) udsendt af EUKommissionen i fe

22 Sammenfatning 21 bruar 21, jf. Boligfinansiering på side 17 i dette Økonomisk Tema. Hensigten er at bringe de europæiske regler på linje med udviklingen i de internationale standarder. Hertil kommer, at EUKommissionen ønsker at gå videre med implementering af en single rule book, dvs. ens regler for kreditinstitutter på tværs af EU. Generelt vurderes forslagene at kunne føre til en mere robust, modstandsdygtig og mindre procyklisk finansiel sektor. Forslagene skaber imidlertid som de ser ud nu væsentlige problemer for det danske realkreditsystem. Der vil i den kommende tid blive gjort en indsats fra dansk side for at forklare og påpege problemerne for dansk realkredit ved de nye forslag, og der vil foregå sonderinger for at finde allianceparter blandt de andre EUlande. Fra dansk side arbejdes der for, at Danmark kan bevare realkreditsystemet, som det er, herunder muligheden for korte rentetilpasningslån.

23

24 Den danske boligprisudvikling 23 Den danske boligprisudvikling Boligpriserne er på lang sigt bestemt af udvikling i rente, indkomst, skatteforhold, byggeomkostninger, den demografiske udvikling og andre realøkonomiske forhold. Det store løft i boligpriserne op til vendepunktet i 27 kan imidlertid ikke alene forklares ved de underliggende økonomiske forhold. Her kan en del af forklaringen ligge i forventningsdannelsen. Prisstigninger, der ikke har realøkonomisk grundlag, vil, før eller siden, blive fulgt af en nedadgående priskorrektion. Indførelsen af de afdragsfrie lån i 23 og skattestoppet har også bidraget til prisstigningerne på boliger, om end effekten heraf har været af begrænset størrelsesorden. Boligprisernes op og nedture er bestemt af en række økonomiske forhold som udvikling i renterne, beskæftigelse, indkomster, beskatning, befolkningsudvikling mv. Fra 1993 og frem til 27 steg boligpriserne med 176 pct., når der korrigeres for den generelle prisudvikling, hvilket blandt andet er knyttet til den underliggende forbedring af dansk økonomi, jf. figur 1. Den meget lempelige internationale pengepolitik fra 21 og frem mod 25 bidrog i høj grad til stigningen i boligpriserne i det seneste årti. Særlig markant var prisstigningerne i 25 og 26. Figur 1 Udviklingen i de reale boligpriser og ledighedsudviklingen Indeks 3 1. personer 4 Ledige > < Boligpriser Anm.: Boligpriserne er deflateret med forbrugerprisudviklingen. Indeks 2. kvartal 1993 = 1. Ledigheden er den registrerede ledighed (sæsonkorrigeret). Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken.

25 24 Boligprisudviklingen vendte i 27 som følge af stigende renter, en stor tilgang af nybyggede boliger og stemningsskifte blandt potentielle boligkøbere. På nogle delmarkeder indtraf vendepunktet tidligere. De særligt store fald i boligpriserne i 4. kvartal 28 og 1. kvartal 29 var knyttet til eskaleringen af finanskrisen i efteråret 28. I løbet af disse to kvartaler faldt boligpriserne med 14 pct. som følge af yderligere rentestigninger, usikkerhed omkring de økonomiske udsigter og strammere kreditvilkår. Udviklingen på landsplan dækker over betydelige regionale forskelle. Generelt har udsvingene i boligpriserne været størst i de dele af landet, hvor prisniveauet er højest. I den østlige del af landet, og navnlig i København og Nordsjælland, oplevede man store prisstigninger fra 23 til 27. Efterfølgende er boligpriserne tilsvarende faldet mest i denne del af landet, jf. figur 2. I store dele af Jylland har udsvingene i boligpriserne siden 23 været mere begrænsede. Figur 2 Regionale forskelle i boligprisudsving Pct.vis fald i m 2 prisen Sydjylland Nord og Vestjylland Vest og Sydsjælland Bornholm Østsjælland Nordsjælland Hele landet Østjylland København by Fyn Københavns omegn Pct.vis stigning i m 2 prisen 2327 Anm: På Xaksen vises den procentvise stigning i boligpriserne fra 23 til 27. På Yaksen vises faldet i boligpriserne fra 27 til 29. Nord og Vestjylland er den eneste landsdel, der fra 27 til 29 havde stigninger i boligpriserne. Kilde: Realkreditrådet og egne beregninger. Boligmarkedet har gradvist stabiliseret sig i løbet af andet halvår 29. Antallet af bolighandler stiger igen, og priserne er på landsplan steget en smu

26 Den danske boligprisudvikling 25 le, jf. figur 3a. I 21 og 211 er der udsigt til en fortsat stabilisering af boligmarkedet som følge af blandt andet lave renter og øgede disponible indkomster, jf. Økonomisk Redegørelse, december 29. Antallet af boliger udbudt til salg er dog fortsat højt, og i gennemsnit tager det lang tid at sælge en bolig. Det peger på, at boligmarkedet stadig er relativt svagt, og historisk set kan tilpasninger på boligmarkedet være længerevarende. Figur 3 Udvikling i kvadratmeterpriser og realkreditrenter (a) Kvadratmeterpriser (b) Realkreditrenter 1 kr. 1.kr pct. pct. 9 2 < Ejerlejligheder 12 7 Lang rente 7 15 > Parcel og rækkehuse Kort rente Anm.: De to rentegennemsnit i figur 2 (b) beregnes som en sammenvejning af de aktuelt anvendte obligationsserier for henholdsvis lange og korte realkreditobligationer. Sammenvejningen er baseret på nyudstedte realkreditobligationer og gennemsnittet af den effektive rente på de pågældende nyudstedelser. Kilde: Realkreditrådet. Selvom boligprisernes op og nedture generelt følger udviklingen i rente, beskæftigelse mv., så kan de voldsomme prisstigninger i 25 og 26 og de efterfølgende prisfald ikke forklares ved den underliggende økonomiske udvikling. En udbredt tro på fortsatte prisstigninger på boliger i en periode kan virke selvforstærkende. De meget optimistiske forventninger, der herskede i årene op til vendepunktet, bidrog efter al sandsynlighed til de voldsomme stigninger. Denne optimisme var et udbredt fænomen også i andre lande. Prisstigninger, der er drevet af forventninger og ikke har realøkonomisk grundlag, vil, før eller siden, blive fulgt af en nedadgående priskorrektion.

27 26 Økonomi og Erhvervsministeriet har i 25, 26 og 29 gennemført repræsentative undersøgelser af boligejernes forventninger til udviklingen i boligpriserne. Disse undersøgelser tyder på en meget udbredt tro på fremtidige boligprisstigninger i 25, som kan have virket selvforstærkende på boligmarkedet, jf. figur 4. Allerede i 26 var optimismen på boligmarkedet mere behersket end i 25. I 29 forventes i gennemsnit en uændret vækst i boligpriserne. Figur 4 Boligejernes forventninger til boligpriserne i de næste 12 måneder pct pct falde > 5 pct. falde < 5 pct. uændret stige < 5 pct. stige > 5 pct. Anm.: Opgørelserne viser fordelingen af svar på spørgsmålet Tror du, at boligpriserne i dit lokalområde vil stige, falde eller være uforandrede de næste 12 måneder?. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse udført af Catinét samt egne beregninger. Udvikling i antal tvangsauktioner De seneste års fald i boligpriserne har betydet, at antallet af tvangsauktioner steg, jf. figur 5. I historisk perspektiv var antallet af tvangsauktioner i 29 dog stadig på et lavt niveau. Det samme gælder for restancer på realkreditinstitutternes udlån.

28 Den danske boligprisudvikling 27 Figur 5 Udvikling i antal tvangsauktioner og ledighedsprocent Pct < Ledighed 1 tvangsauktioner Tvangsauktioner > Anm. : Figuren viser det årlige antal af tvangsauktioner. Kilde: Danmarks statistik. I starten af 199 erne var det årlige antal tvangsauktioner på omkring 2.. I 29 var antallet af tvangsauktioner på godt 4.. Det moderate antal tvangsauktioner i 29 skal blandt andet ses i lyset af en lav rente på de meget benyttede rentetilpasningslån, samt at ledigheden fortsat er på et lavt niveau. Derudover kan en periode med afdragsfrihed skabe luft i trængte boligejeres økonomi. Et stigende antal tvangsauktioner skyldes faldende boligpriser i kombination med en række faktorer som skilsmisse, dødsfald, ledighed eller andre forhold, der fører til indkomsttab for husstanden. Da boligmarkedet vendte i 27, blev nogle boligejere desuden fanget i en situation med dobbelt husleje, da de på toppen af boligmarkedet købte ny bolig, inden den gamle var solgt. Det er dog langt fra alle, der oplever en af ovenstående begivenheder, som ender på tvangsauktion. Dels finder mange en løsning med bank eller realkreditinstitut, inden en tvangsauktion kommer på tale, jf. boks 1. Af de tvangsauktioner, som blev begæret i 1. halvår 29, var det kun omkring en tredjedel, der blev bekendtgjort. Det er udtryk for, at alle involverede aktører har en interesse i at afværge en tvangsauktion, da processen omkring en tvangsauktion er tidskrævende og omkostningsfyldt for alle parter.

29 28 Boks 1 Proces fra restance til eventuel tvangsauktion Hvis en låntager misligholder sit realkreditlån dvs. ikke betaler ydelserne, selv om han er blevet rykket vil realkreditinstituttet forsøge at inddrive beløbet gennem inkasso. Hvis det ikke lykkes, er sidste udvej at begære ejendommen solgt på tvangsauktion. Kommer en boligejer bagud med betalingen af sine terminsydelser eller andre betalinger på sine lån, kan realkreditinstituttet sammen med boligejeren prøve at finde en anden og bedre løsning end tvangsauktion. Formålet er at undersøge alle muligheder for, at boligejeren kan blive i sin bolig og så vidt muligt undgå tab både for boligejeren og for långiveren. I mange tilfælde kan en gennemgang af boligejerens økonomi være med til at finde løsninger, så en tvangsauktion kan undgås. De mulige løsninger afhænger af, om boligejerens problemer er midlertidige eller varige. Hvis boligejernes betalingsproblem er midlertidige, kan en løsning være, at realkreditinstituttet giver henstand i en periode, eller at parterne aftaler en afdragsordning. Måske kan parterne sammen finde besparelser på budgettet, og der kan eventuelt ske en omlægning af boliglånet, så boligejeren fremover kan blive i sin bolig. Det kan ske ved en periode med afdragsfrihed på lånet eller ved at konvertere til en anden type lån. Hvis boligejeren ikke kontakter långiver eller besvarer rykkere, eller det i øvrigt ikke er muligt at finde en løsning med bank eller realkreditinstitut, begæres en tvangsauktion gennem advokat. I følge Retsplejelovens kapitel 51 indkalder fogedretten inden for 7 dage efter begæringen boligejeren til et vejledningsmøde i de tilfælde, hvor boligen bebos af ejeren eller dennes familie. På mødet kan fogedretten give boligejeren en frist på 4 uger til at afværge tvangsauktionen. Hvis auktionen ikke afværges, kan fogedretten anmode en ejendomsmægler om inden for 4 uger at foretage en vurdering af ejendommens salgsværdi på tvangsauktion. Hvis boligen ikke har været forsøgt solgt, kan ejendomsmægleren forsøge salg i fri handel. Hvis en løsning ikke opnås i dette forløb, bekendtgøres tvangsauktionen i den lokale presse og i Statstidende med en frist på 3 uger. Hvis højeste bud på auktionen ikke er tilfredsstillende, kan der anmodes om en ny auktion. Boligejeren har mulighed for at afværge auktionen helt frem til det tidspunkt, hvor fogedretten giver et endeligt hammerslag. Men det bliver vanskeligere at afværge tvangsauktion, jo længere boligejeren har været i restance, fordi der kommer omkostninger til advokat m.v., og der kommer flere restancer under sagens forløb. Kilde: Realkreditrådet og Retsplejeloven.

30 Den danske boligprisudvikling 29 En empirisk model for boligmarkedet Økonomi og Erhvervsministeriet har tidligere anvendt en empirisk model for boligmarkedet, som beskriver udviklingen i boligpriser ved udviklingen i de underliggende økonomiske forhold, jf. Økonomi og Erhvervsministeriet (25, 27). I denne artikel er den empiriske model reestimeret og bliver (se boks 2 og bilag 1) anvendt til at beregne, hvor stor en del af boligprisudviklingen, der kan forklares ved realøkonomiske forhold. Modellen anvendes desuden til at kvantificere betydningen af indførslen af de afdragsfrie lån i 23 og fastfrysning af ejendomsværdiskatten fra 22 på boligprisudviklingen. I perioden fra 1995 til 24 kan realøkonomiske forhold forklare hovedparten af udviklingen i boligpriserne, jf. tabel 1. I denne periode har stigningen i disponible indkomster, lavere boligomkostninger, udviklingen i potentielle førstegangskøbere og øget nybyggeri kunnet forklare langt hovedparten af boligprisudviklingen. Ud af den samlede udvikling i boligpriserne på 7 pct. er det således 3 pct.point, der ikke kan forklares af den empiriske model. Tabel 1 Bidrag til samlet realvækst i boligpriser siden kvt kvt kvt kvt. 29 Pct. Realvækst i boligpriserne 7 88 Bidrag fra realøkonomi Heraf bidrag fra: Disponible realindkomster Boligomkostninger Demografi Boligudbud 5 19 Ikkeforklaret 3 22 Anm.: Til beregning af den reale vækst er deflatoren for det private forbrug anvendt. De realøkonomiske bidrag er beregnet enkeltvis givet fastholdte værdier for alle andre faktorer. Bidragene er normeret så de summer til den samlede udvikling. Afgrænsningen af perioderne i tabellen er valgt, da de største boligprisstigninger fandt sted fra andet halvår 24. Boligomkostningerne udgøres i modellen af realrente efter skat, ejendomsskatter, afdrag og afskrivnniger, jf. boks 1. Modellen er estimeret for perioden 2. kvartal 1984 til 3. kvartal 29. At de enkelte bidrag ikke nødvendigvis summer til det samlede bidrag fra realøkonomi, skyldes afrunding. Kilde: Egne beregninger på Økonomi og Erhvervsministeriets boligmodel.

31 3 Udvides perioden til 29, falder den empiriske models evne til at forklare udviklingen i de reale boligpriser imidlertid betragteligt. Det betyder, at de markante boligprisstigninger frem mod vendingen i 27 samt den efterfølgende priskorrektion skal forklares med andre forhold end de underliggende realøkonomiske faktorer, der indgår i den empiriske model. Det skal understreges, at der i hele perioden er udsving i boligpriserne, som modellen ikke fanger. Det kan hænge sammen med, at der er realøkonomiske forhold, som ikke er medtaget. Fx er adgangen til byggegrunde ikke medtaget. Desuden kan modellens manglende evne til at forklare visse udsving hænge sammen med, at gennemslaget fra realøkonomien kan ændres over tiden. Gennemslaget fra den lave rente kan fx være undervurderet. Fra 2 til 23 faldt renten på rentetilpasningslån fra godt 6 pct. til godt 2 pct. Det skete samtidig med, at udbredelsen af rentetilpasningslån steg forholdsvis kraftigt. En ændring i renten på 1 pct.point har således større procentuel betydning for boligudgifterne, når renteniveauet er lavt. De historiske sammenhænge mellem renteudvikling og udvikling i boligpriserne er ikke nødvendigvis dækkende for sammenhængen i de senere år.

32 Den danske boligprisudvikling 31 Boks 2 Empirisk model for udviklingen i boligpriserne Den anvendte empiriske model er en videreudvikling af Økonomi og Erhvervsministeriets boligmodel fra 25. I forhold til 25 er der ændret i måden, hvorpå førsteårsafdraget indgår. Desuden er modellen reestimeret frem til og med 3. kvartal 29. Modellen består af en relation for henholdsvis det langsigtede udbud og den langsigtede efterspørgsel og en relation til estimering af kortsigtsdynamikken, jf. bilag 1. Langsigtsrelationen for efterspørgslen er givet ved pt = 2,3(ytht) 17,2uct + 2,3demot + konstant (7,8) (6,1) (7,8) Hvor p er logaritmen til et realt boligprisindeks, y er den private sektors disponible realindkomst i logaritmer, h er boligbeholdningen i logaritmer og demo er antallet af potentielle førstegangskøbere i logaritmer. I parentes er tværdier for de estimerede parametre angivet. Modellens boligomkostninger, UC, er specificeret ved følgende udtryk uct = rentet (1skatt),5 Et [ ] +,5 afdragt + ejd.skatt + afskr. Et [ r ] hvor Et[ ] er den forventede inflation, og Et[ r ] er det forventede realafkast på en bolig. Dette afkast er i den empiriske model sat til. Afdraget er inkluderet i boligomkostningerne som et simpelt gennemsnit med den forventede prisudvikling, jf. ADAM (29). Dette gøres ud fra en betragtning om, at inflationen er et realt afdrag på boligen. Renten, som indgår i boligomkostningerne, er et vægtet gennemsnit af en lang og kort obligationsrente. Parameterestimatet på boligomkostningerne på 17,2 skal fortolkes som en semielasticitet. For en nærmere beskrivelse af modellen, se bilag 1. Betydningen af afdragsfrie lån og skattestop Indførelsen af de afdragsfrie lån i 23 og fastfrysning af ejendomsværdiskatten har også bidraget til prisstigningerne på ejerboliger. Hvor stort, dette bidrag har været, kan skønsmæssigt anslås på baggrund af den opstillede empiriske model for boligmarkedet. Engangseffekten fra udbredelsen af afdragsfrie lån til boligpriserne kan beregnes til 4 pct. (real boligpriseffekt) ud af en samlet realvækst i boligpriserne på 5 pct. 1 fra 23 til 27. Fastfrysning af ejendomsværdiskatten kan beregnes til i gennemsnit at have 1 Vækstbidraget på 4 pct. er fundet ved forskellen mellem modellens forudsagte vækst i de reale boligpriser i et scenarium, hvor andelen af afdragsfrie lån er sat lig nul, og den forudsagte realvækst, hvor andelen af afdragsfrie lån antager sin faktiske værdi. Effekten på 4 pct. er marginalt mindre end det skøn, Økonomi og Erhvervsministeriet tidligere har offentliggjort. Det skyldes en ændret specifikation af modellen, og at modellen er reestimeret.

33 32 løftet boligpriserne med 3 pct. realt ud af en samlet boligprisvækst på 56 pct. fra 22 til Hvis det rent beregningsteknisk antages, at udhulningen af ejendomsværdiskattesatsen er blevet indregnet fuldt ud allerede ved skattestoppets indførsel altså at boligkøbere indregner en effektiv ejendomsværdiskat på nul ville det gennemsnitlige bidrag have været på op mod 9 pct. på landsplan. Det skal dog understreges, at dette er gennemsnitligt, og at betydningen af skattestoppet er størst i de dele af landet, hvor den procentuelle besparelse på ejendomsværdiskatten har været størst. Der er sket en betydelig udbredelse af afdragsfrie lån siden introduktionen i 23. Omkring halvdelen af de udestående realkreditlån består i dag af afdragsfrie lån. Muligheden for afdragsfrie lån blev indført blandt andet for at øge boligejernes fleksibilitet med hensyn til valg af opsparing. Afdrag på lån påvirker den årlige ydelse på lånet, men ikke selve finansieringsomkostningen og dermed principielt ikke de omkostninger, der er knyttet til en bolig. Effekten af afdragsfrie lån på boligpriserne burde derfor være beskeden. Empirisk har det også vist sig meget vanskeligt at påvise nogen stærk sammenhæng mellem ændringer i afdragsprofil og udvikling i boligpriser. Dette understøttes af, at afdraget udgør den mindste del af ydelsen på et annuitetslån det første år, jf. figur 6. 2 Vækstbidraget på 3 pct. fra fastfrysning af ejendomsværdiskatten er beregnet ved hjælp af parameterestimatet på boligomkostningerne i langsigtsrelationen. Hvis det rent beregningsteknisk antages, at ejendomsværdiskattesatsen er blevet udhulet fuldt ud allerede ved skattestoppets indførsel, ville bidraget fra fastfrysning af ejendomsværdiskatten have været omkring 9 pct. i perioden.

34 Den danske boligprisudvikling 33 Figur 6 Afdragsandel på et annuitetslån det første år ved forskellige renteniveauer 1 pct. Rentebetaling Afdrag pct pct. 4 pct. 5 pct. 6 pct. 7 pct. Anm: Figuren viser afdragets andel af ydelsen det første år på et 3 årigt annuitetslån ved forskellige renteniveauer. Kilde: Egne beregninger. De afdragsfrie lånemuligheder kan dog have påvirket boligmarkedet ad andre kanaler. Først og fremmest har afdragsfrihed gjort det muligt for boligsælgere at blive boende længere i boligen, hvilket kombineret med stor efterspørgsel i en overgangsperiode kan have øget presset på boligmarkedet, jf. Lunde (27). Udbuddet af ejerboliger til salg faldt således i et par år efter introduktionen af de afdragsfrie lån i 23. Som del af skattestoppet har ejendomsværdibeskatningen siden 22 været fastfrosset nominelt på 21niveau. Det har medført en real ændring af boligbeskatningen, som har trukket i retning af øget boligefterspørgsel. Fra 22 og frem til 27, hvor boligpriserne toppede, er der således gennemført reale lempelser af ejendomsværdibeskatningen, mens der er sket en real stramning af ejendomsbeskatningen siden 27, jf. boks 3.

35 34 Boks 3 Ejendomsværdiskat og skattestop Ejendomsværdiskat betales af alle, der beboer deres egen bolig. Boliger med en offentlig ejendomsvurdering på op til 3, mio. kr. beskattes med 1 pct. i ejendomsværdiskat. Hvis en boligs offentlige vurdering overstiger progressionsgrænsen på 3, mio. kr., betales der 3 pct. ejendomsværdiskat af beløbet, der overstiger progressionsgrænsen. Skattestoppet fra 22 fastfryser ejendomsværdiskatten nominelt ved at lægge et loft over den offentlige ejendomsvurdering. Loftet er den laveste værdi af 1) den offentlige vurdering i januar 21 plus 5 pct., 2) den offentlige vurdering i januar 22 eller 3) boligens aktuelle offentlige vurdering. Der er regler om nedslag i ejendomsværdiskatten på boliger købt før 1998 og for pensionister. Med det nominelle loft over ejendomsværdiskatten er den effektive skattesats, opgjort som provenuet fra ejendomsværdiskat divideret med værdien af ejerboligmassen, gradvist blevet udhulet fra 21 til 27, da provenuet er fastfrosset i kroner og ører, og værdien af boligmassen er steget med de stigende boligpriser. Siden 27 er den effektive ejendomsværdiskattesats steget igen som følge af faldende boligpriser, jf. figuren nedenfor. Figur: Udviklingen i den effektive ejendomsværdiskattesats 1 promille promille Anm: Den effektive ejendomsværdiskattesats er beregnet som provenuet fra ejendomsværdibeskatningen divideret med værdien af den beskattede boligmasse på baggrund af den offentlige vurdering i det enkelte år. Kilde: Lovmodellen og egne beregninger. Det beregnede bidrag til boligpriserne fra den nominelle fastfrysning af ejendomsværdiskatten dækker over geografiske forskelle. I den østlige del af landet, hvor boligpriserne steg mest frem til 27, har den reale lempelse af ejendomsværdiskatten været størst. Da prisfaldene på ejerboliger og

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus

Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus 15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Økonomisk Tema Nr. 1 August 2005 Prisstigninger på boligmarkedet

Økonomisk Tema Nr. 1 August 2005 Prisstigninger på boligmarkedet Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 57 Offentligt Økonomisk Tema Nr. 1 August 2005 Prisstigninger på boligmarkedet Indholdsfortegnelse Forord... 3 Sammenfatning... 4 Stigende boligpriser -

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet

ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet ANALYSE: Aktuelle boligpriser ryster ikke den finansielle stabilitet De lave renter har løftet boligpriserne, men der er ikke tegn på en dansk boligboble. En stigning i renterne må dog ventes at medføre

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Dansk økonomi. Boligmarkedet er gået i stå

Dansk økonomi. Boligmarkedet er gået i stå Dansk økonomi 17.03.2008 Boligmarkedet er gået i stå Det danske boligmarked er gået i stå - bremset af en stagnerende beskæftigelse, strammere kreditbetingelser og en negativ psykologi. Vi forventer, at

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.

November 2008. Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år. November 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.475 boliger var til salg på internettet ved udgangen af november 2008, hvilket var 17 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Ingen forbrugspanik over hysteriet på aktiemarkederne

Ingen forbrugspanik over hysteriet på aktiemarkederne ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 16 Ingen forbrugspanik over hysteriet på aktiemarkederne OMXC faldt 1 pct. på dage i begyndelsen af 16, og det skabte usikkerhed hos investorerne. Usikkerheden har dog ikke

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter i 2014-2017 1.1 Indledning Ved indgangen til 2014 vil Midtjylland have en langfristet gæld på 4,4 mia. kr., jf. tabel 1. Den langfristede gæld bliver

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset

Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset 7. februar 11 Det langsigtede prispotentiale på boligmarkedet er begrænset Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 8 Kgs. Lyngby Risikostyring og funding

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 3. kvartal 2015. Opsvinget har bidt sig fast. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 3. kvartal 15 Økonomi Opsvinget har bidt sig fast Den danske økonomi er vokset de seneste syv kvartaler i træk, hvilket afspejler, at opsvinget i den danske økonomi nu for alvor har bidt

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Den københavnske boligboble er blæst væk

Den københavnske boligboble er blæst væk . maj 11 Den københavnske boligboble er blæst væk Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Efter de store prisfald på det københavnske boligmarked i kølvandet på finanskrisen, så har

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013

Økonomisk barometer for Region Nordjylland, marts 2013 Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år 23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 x½ Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2016-2019 Notat om Midtjyllands langfristede gæld og renteudgifter 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat,

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere