Andre udtryksformer i undervisningen og ved eksamensbordet Ved Lisbeth Juhl Sibbesen og Majken Tang Koch

Transkript

1 Film omkring det grønne bord Andre udtryksformer i undervisningen og ved eksamensbordet Ved Lisbeth Juhl Sibbesen og Majken Tang Koch

2 Film omkring det grønne bord Eksamensgrundlaget Film i undervisningen romanens sprog filmens sprog Kaffe Stil lys, klip, komposition, kamerabevægelser mm Form & struktur subjektivitet og fortællere i film Frokost Form & struktur dramaturgien Indhold præmis, aktantmodeller og orkestrering Kaffe Film og genrer Andre udtryksformer - lidt inspiration

3 Et signalement af danskfaget - med film og levende billeder i fokus Film kan analyseres som tekst Film kan analyseres som film, med eget formsprog. Analysespørgsmål skal omhandle udtrykssiden. Hvorfor og hvordan fortælles der? Når indhold får udtryk

4 Eksamensgrundlaget Tekstopgivelser Der skal til begge prøver opgives eksempler på de andre udtryksformer. Min 2 eksempler på fiktion og min. 2 eksempler på sagprosa. (Her opgives ikke normalsider) Andre udtryksformer kan være: levende billeder, fx reklamespots, musikvideoer, kortfilm og spillefilm, samt lydklip: fx radiomontage eller hørespil En film kan anses for at være et større fiktivt værk Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk og anden nordisk oprindelse. Udenlandsk litteratur i oversættelse kan medtages i begrænset omfang. Svenske og norske tekster som har indgået i klassens arbejde, må gerne opgives, men det er ikke noget krav. (Svenske og norske kortfilm som tekstopgivelser, men ikke som prøveoplæg)

5 Eksamensgrundlaget Det enkelte prøveoplæg skal have sammenhæng med opgivelserne og være udformet således, at flere af fagets områder kan inddrages. Der indgår et krav om fortolkning Fortolkning: hvad udtrykker teksten, filmen, reklamen mm.

6 Eksamensgrundlaget prøveform A Når man har arbejdet grundigt med de andre udtryksformer, deres virkemidler, deres forskellige muligheder og begrænsninger i forhold til den skrevne tekst og brugt dem i opgivelserne, må mindst et af prøveoplæggene naturligvis bestå i de andre udtryksformer Et oplæg må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede, én reklame, én lydoptagelse, én video eller lignende

7 Eksamensgrundlaget prøveform A Korte oplæg max 8 min. I endnu højere grad end ved skrevne tekster skal man være opmærksom på, at sådanne prøveoplæg ikke må være for lange [under 8 min.]. Eleven skal have mulighed for at se eller høre oplægget igennem flere gange og for at gøre endnu fyldigere notater end ved tekstoplæg. Dels kan han ikke som ved tekstoplægget notere og understrege direkte, dels har han ikke oplægget liggende foran sig til fastholdelse og dokumentation i prøvesituationen. Endelig er selve teknikken med fremog tilbagespoling på både video og båndoptager mere tidskrævende end at bladre i papirer

8 Eksamensgrundlaget prøveform A I alle opgaver der indeholder tekst [sprog], skal denne være på dansk. Selv om tekstopgivelserne omfatter svenske og norske tekster, må svensk og norsk således undgås i prøvetekster, og fx reklamer og musikvideoer med engelsk tekst må ikke anvendes. Enkelte ord på et fremmed sprog kan forekomme, men man bør i så fald sikre sig at den elev, der trækker den pågældende opgave, forstår disse ord. Tekster som indeholder danske dialekter, kan være meget vanskelige for eleverne at læse og bør kun anvendes som prøvetekster, hvis dialekttekster direkte har været et emne i årets undervisning Bruges der som oplæg udvalgte sekvenser fra fx en spillefilm, kan læreren have skrevet en kort tekst, eksempelvis i resuméform, som leder frem mod eller forbinder de udvalgte klip. Denne tekst sendes til censor sammen med lyd- eller videobåndet samt de øvrige prøveoplæg

9 Eksamensgrundlaget prøveform A Oplæsning Eleven udvælger et stykke, svarende til ½ normalside fra prøveoplægget til oplæsning. Er prøveoplægget en anden udtryksform skal læreren finde et egnet tekststykke, som har relation til oplægget. Fx anmeldelse, manusuddrag, artikel om reklamers betydning mm. Eleven skal ikke forholde sig tolkende hertil, men kan inddrage det kort i eksamen

10 Eksamensgrundlaget prøveform B Synopsprøven Klassen vælger fokusområder ud fra opgivelser Eleven trækker et fokusområde overværet af skoleleder Eleven bruger 10 lektioner på prøveoplæg og synopsudarbejdelse. Læreren vejleder

11 Eksamensgrundlaget prøveform B Oplægget (tekstvalget) sammensættes af eleven under lærerens vejledning. Læreren skal sikre, at der er rimelighed i oplægget. Ikke for stort, ikke for småt. Mulighed for to tekstvalg/klip Klip kan her være af længere varighed (fx spillefilm), da der ikke er nogen forberedelse - det skal ikke afvikles under prøven. Eventuel komparativ analyse

12 Eksamensgrundlaget prøveform B Eleven skriver synops: 1. side: Navn, prøveniveau, titel på fordybelsesområde, præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valg 2. side: Disposition for mundtlig prøve, præsentation af analyse og fortolkningspunkter, præsentation af perspektiveringsområder, kildefortegnelse Synopsen indgår ikke i den endelige vurdering

13 Romanens sprog filmens sprog Først og fremmest er der Blue. Senere er der White, og så er der Black, og forud for historien er der Brown Stedet er New York, tiden er nutid og ingen af delene vil nogen sinde forandres Det må retfærdigvis siges, at Blue finder det hele lidt ejendommeligt. Men det vil være at gå for vidt at sige, at han på dette tidspunkt har betænkeligheder. Poul Austers Genfærd (New York-trilogien)

14 Romanens sprog filmens sprog Hvordan ser en tanke eller følelse ud?

15 Romanens sprog filmens sprog

16 100 m fri Fortidens spøgelser skal ryddes af vejen Hvordan ser en tanke ud? Spring mellem tid og sted Symbolbrug og handlingstendenser: Vand, genfødsel, vejrtrækning mm. Fortællere hvorfra fortælles der? Hvordan opleves det sete?

17 100 m fri

18 100 m fri

19 Billedbeskæring Filmens stil Supertotal Halvnær Total Nær Halvtotal Ultranær

20 Filmens stil Klip fra Kuppet (0.27) Dennis Petersen, 2000 Når man på film skal formidle en persons tanker og indre liv, er det vigtigt at gå tæt på personens øjne og give tilskueren god tid til at aflæse deres blik og følelser

21 Filmens stil Klip fra Pin up (4.35), Mats Olof Olsson, 1995 Man kan også bruge nærbilleder til andet end at vise følelser. Man kan fx. opbygge spænding ved at fokusere på detaljer og nægtetilskueren den information, vi gerne vil have

22 Filmens stil Billedkomposition Vandrette linier skaber ro og balance Lodrette linier understreger det monumentale og magtfulde Diagonale linier understreger action, bevægelse og agressivitet Kælkede (skæve) linier skaber uro og fare Forgrund, mellemgrund og baggrund skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)

23 Filmens stil Klip fra Manden der havde en grønthøster i hovedet, Søren Kragh-Jacobsen, 2006 Bemærk nærbillederne og de mange kælkede linier

24 Filmens stil S/h og farver Sort/hvid - udtryk for det autentiske i dokumentargenren og det realistiske i spillefilmen Farver kan bruges bevidst for at understrege en særlig stemning - røde og gule farver - varme og nære - blå og grønne farver - kolde og fjerne - blandingsfarver (violet) - disharmoniske og uklare, både tiltrækkende og frastødende

25 Filmens stil Farver kan også have symbolsk betydning Hvid renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft Gul lys, varme, munterhed MEN også falskhed Grøn håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed Sort død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet Blå det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN også deprimerende og melankolske Rød kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare

26 Filmens stil Lys Low key lyssætning, der generelt er mørk i tonen og benytter skygger som filmisk virkemiddel High Key lyssætning, hvor alle dele af billedet er oplyst Ovenlys - falder naturligt Modlys - glorificerer Sidelys - skaber dualitet, splittelse Nedefra - mystificerer

27 Filmens stil Kameravinkler Normalperspektiv Frøperspektiv Fugleperspektiv

28 Filmens stil Kamerabevægelser Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret fra venstre mod højre (eller omvendt) Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op eller ned Travelling - hele kameraet bevæger sig og følger motivet, så man samtidig kan vise miljøet Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores konventioner gør scenen mere autentisk

29 Filmens stil Klip fra Dykkerdrengen (0.22) Morten Giese, 2000 Bemærk hvordan kameraet følger drengen tæt i bl.a. svømmehallen Bemærk også billedkompositionen samt brug af lys og mørke i lejligheden

30 Filmens stil Klipning Kontinuitetsklipning Usynlig eller sømløs klipning Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C) Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der viser en person, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view 3) Follow-up Match-cut - der klippes fra et billede, hvor tilskuerens fikseringspunkt falder sammen med det næste billedes fikseringspunkt (visuelt, auditivt, metaforisk)

31 Filmens stil A-kontinuerlig klipning Synlig klipning - mangel på sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til Z til G), - spring i tid, rum og handling Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så det virker som om billedet hopper Montage - en række fragmentariske, ukontinuerlige, korte indstillinger. Ofte bruger man underlægningsmusik til at skabe kontinuitet. Krydsklipning man klipper mellem to eller flere handlinger for at skabe forbindelse mellem dem

32 Filmens stil Klip fra Perker (1.00), Dennis Petersen, 2002

33 Subjektivitet og fortællere Der er mange måder at skabe subjektivitet på: Vægten i fortællingen er koncentreret om en eller få karakterer Vi deler primært syn (POV) med en karakter Vi hører måske den ene karakter tale direkte til os en jegfortæller (VO) Symbol og farvebrug stemmer fortællingen i bestemt subjektiv retning Beskæring, perspektiv eller kælkede linier farver fortællingen i en bestemt subjektiv retning Underlægningsmusikken skaber subjektivitet Endelig kan en eksplicit VO kommentere handlingens gang

34 Romanens sprog filmens sprog Fortælleren (Bamses billedbog)

35 Subjektivitet og fortællere Point of view Når vi deler en fiktiv persons syn og oplevelser, ser vi med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af noget andet - vores syn begrænses Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der ser, hvad der ses, og tilbage til hvem der ser

36 Subjektivitet og fortællere Perceptuelt pov som man ser! (Som den fiktive person ser) Funktionelt pov som om man ser! (Over skulder) Konceptuelt pov som man føler! (Fortælleren indlæser en tilstand i pov et, fx. varsler og antydninger vedrørende følelser og stemninger)

37 Subjektivitet og fortællere Lyden Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer kan høre lyden og kan forholde sig til den Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter og underlægningsmusik, som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning. Musikken kan have forskellige funktioner

38 Subjektivitet og fortællere Mickey Mousing/parafraselyd Lyden mimer billedsiden, siger det samme som billedsiden Billedet har et nogenlunde entydigt udtryk, som lyden understøtter og forstærker

39 Subjektivitet og fortællere Polariseret lydbrug Billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes vha. lyden Lyden varsler et bestemt udtryk

40 Subjektivitet og fortællere Kontrapunktisk lydbrug Billedets udtryk er i diametral modsætning til lydens udtryk Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten

41 Subjektivitet og fortællere Voice Over VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere tidspunkt - tilbageskuende Voice Over. Ex: Drengen, der gik baglæns. VO fortæller fra forskellige positioner gennem historien. VO kan også være ikke-diegetisk. En stemme udefra fortællingen. En iscenesat og synlig fortæller.

42 Subjektivitet og fortællere Akustiske lydbilleder Akustiske lydbilleder er close ups af både billede og lyd eller ren lyd. De kan bruges som set-up s, dvs. detaljer, som får betydning for historien senere hen Ex. Eksamen, Eatshitand die (14.00)

43 Vildspor Hvem fortæller hvornår i historien? Er de forskellige akter knyttet til bestemte fortællere? Er der loyalitet mellem den alvidende og de to 1. personel-fortællere?

44 Vildspor

45 Dramaturgien Filmens opbygning En film viser 24 billeder i sekundet. Et billede = en frame. Filmens byggesten består af: indstilling (en uafbrudt optagelse med kameraet, et shot), scene og sekvens.

46 Dramaturgien Dramaturgien Film kan fortælles lineært - klar begyndelse og en bestemt rækkefølge af scener og sekvenser, som er begrundet i handlingen. Der er også en naturlig slutning Kronologisk forløb med en dynamisk handling. Hvis man begynder at bytte om på scenerne ødelægger man meningen

47 Dramaturgien Film kan fortælles cirkulært - filmen bevæger sig rundt om sit emne og belyser det på forskellige måder, tæt på, langt fra, direkte, indirekte. Den beskriver tilstande, tanker og synspunkter Mange gentagelser, der lige som omkvædet i en sang minder os om, at vi går rundt om et emne. - fx. bestemt scene eller bestemt stykke musik Man benytter ofte også voice over, interviews, metaforer og symboler. Rækkefølgen af scener er ikke lige så naturlig som ved den lineære fortælling

48 Dramaturgien - berettermodellen Man anvender ofte berettermodellen til at illustrere den lineære dramaturgi

49 Dramaturgien - bølgemodellen Man anvender ofte bølgemodellen til at illustrere den cirkulære dramaturgi (FOKUS, Per Katz)

50 Dramaturgien Fremdriftselementer Mellem anslag og udtoning ligger der nogle punkter, som er med til at skabe dynamik, fremdrift og spænding, hvilket driver handlingen frem. Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber sin amulet Forhindringer - fysiske fænomener forhindrer personerne i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen punkterer, man bliver spærret inde Forhalinger - nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling

51 Dramaturgien Suspense - publikum aner, at der er fare på færde, før personerne i filmen ved det Vidensfald Ved suspense holdes viden tilbage for personerne i filmen Ved surprise holdes viden tilbage for publikum Komplikationer - skænderier, generthed, psykisk pres, følelsesmæssig lammelse Vendepunkter - sker for hovedpersonen, når han/hun befinder sig i en afgørende situation. I vendepunkterne tager filmens handling en ny retning. Ofte optræder der to vendepunkter

52 Dramaturgien Klimaks - filmens højdepunkt, Her eksploderer konflikten og finder en form for afklaring Set up/pay off - instruktøren planter information. Der skabes spænding ved at lægge spor ud i filmen Det gode set up indgår naturligt i handlingen, så publikum måske ikke umiddelbart er klar over, at der er tale om et set up Og det kommer så tidligt i historien, at de næsten har glemt det, når pay off dukker op

53 Dramaturgien plotpoint modellen Man taler også om plotpoint modellen. Et plotpoint er et vendepunkt

54 Dramaturgien Se Eatshitand die af Anders Morgenthaler 2007 Se det første akt (frem til 08.01). Hvilke set ups rejser historien? Se andet akt (08.01 og frem til 15.30). Historien tar en alvorlig drejning. Hvornår? Se 3. akt (fra 15.30). Hvilke set ups får pay offs?

55 Dramaturgien

56 Indhold Karaktererne fortæller historien! Ex. Transit Hvilken funktion har karaktererne? Hvordan og hvorfor mødes de? Hvordan udvikler karaktererne sig? Hvem eller hvad er skyld i den udvikling? Hvilke fremdriftskomponenter hjælper udviklingen i gang?

57 Aktantmodellen

58 Aktantmodellen Spilleregler Hjælperposition og modstanderposition er aktanter med CPR nr. eller Matrikel nr. Giverpositionen er aktant, der udspringer af hjælperaktanten (ex. som institution) Subjektsaktanten er identisk med modtager-aktanten Vi taler om Happy Ending" når subjektet modtager objektet, og vi taler om "tragedie" når subjekt hindres af modstander i at modtage objektet Præmissen er en kort og præcis formulering af det moralske, psykologiske eller ideologiske postulat, som det er hele filmens opgave at bevise.

59 Manden der havde en grønthøster i hovedet Arbejdsspørgsmål Udfyld aktantmodellen Hvilken akse er i fokus i hvilke dele af historien? Ændrer den sig gennem historien? Måske bytter helt/hjælper og skurk/modstander plads? Måske efterstræber subjektet en anden objektaktant i slutningen af historien? Formuler filmens præmis vha. aktantmodellen

60 Manden der havde en grønthøster i hovedet

61 Manden der havde en grønthøster i hovedet

62 Manden der havde en grønthøster i hovedet Præmissen kunne forenklet lyde: Det lykkes ham (subjektet) at få hende (objektet), trods dumhed og ignorance, og kun fordi avisen gav ham viden

63 Jeg er bare den logerende Præmissen kunne skitseres sådan

64 Jeg er bare den logerende Hvordan vil modellen se ud hvis han i stedet er subjekt? Hvad stræber han efter? Hvad er hans projekt? Hvilken rolle spiller viden (avisen) da?

65 Jeg er bare den logerende

66 Film og genrer Definition af begrebet genre En fast konventionel aftale Filmgenrer fungerer både som: Produktionsskabeloner Orienteringspunkter Forventningsskabere Kunstneriske spilleregler

67 Film og genrer Hvornår er noget en genre? Film tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk. Kendetegn: 1) Fortælling (dramaturgi) 2) Tematik 3) Setting 4) Ikonografi 5) Stil

68 Film og genrer Tematik Et tema er en grundtanke eller et grundmotiv i filmen. Genrefilm arbejder med en række tematiske stereotyper Kærlighedsmønsteret Succesmønsteret Trekantsmønsteret Hjemkomstmønsteret Hævnmønsteret Omvendelsesmønsteret Opofrelsesmønsteret Familiemønsteret

69 Film og genrer Setting Handlingens miljø, omgivelser og scenografi Science fiction Westerns Gangsterfilm Ikonografi Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger, der udgør ikoner for den enkelte filmgenre Westerns Science fiction

70 Film og genrer Stil Filmens samlede udtryk på billed- og lydsiden alle de filmiske virkemidler Westerns og musicals Gysere Action Melodramaet OBS setting, ikonografi og stil definerer ikke i sig selv en bestemt genre, men samspillet mellem disse elementer og fortællingen erbafgørende!

71 Film og genrer Nogle af hovedgenrerne Gysergenren Actiongenren Krimigenren Melodramaet Komediegenren Westerngenren Socialrealisme Krigsgenren Sciencefictiongenren Katastrofegenren Musicalgenren Roadmoviegenren Eventyr/fantasygenren Dokumentargenren

72 Film og genrer Man har altid brugt genrer på film Langt de fleste kendte genrer er fra starten af sidste århundrede: komedier, krimier, melodramaer, westerns, science fiction... Nye genrer som f.eks. roadmovien i 1970'erne Mange film, der ikke passer ind i genresystemet = kunstfilm, autonome film

73 Film og genrer Undergenrer (subgenrer) og overgenrer Gysergenren det psykologiske gys splattergenren Komedien farcen den romantiske komedie Rammerne for den enkelte genre er altid til forhandling

74 Film og genrer Film placerer sig ofte i grænseområdet mellem flere forskellige slags genrer. Det er tit svært at genreplacere en film, fordi den trækker på flere genrer Meget almindeligt at blande action og romantik (så tiltrækker man både et mandligt og kvindeligt publikum) = tohjuleren

75 Film og genrer Filmgenrer er dynamiske størrelser En genre kan næsten dø ud og fuldkommen forsvinde, for så pludselig at dukke op igen Westerngenren - enormt populær i 50 erne og 60 erne. Blev holdt i live af de såkaldte spaghettiwesterns i 70 erne. Katastrofefilmen - 70 er fænomen, der stort set forsvandt i 80 erne og dukkede op igen i 90 erne Enkelte genrer har også skiftet form f.eks. socialrealisme (det sociale drama)

76 Andre udtryksformer DFI s hjemmeside: Dokumentarfilm : Filmstriben : Radiofortællinger: fx radioens virkemidler/natten Dr.dk/skole: fx medier/klipsamling/dokuformer Reklamer fx Er Klavs Hjemme?, Karen Wolfs småkager Musikvideoer: fx Danske musikvideoer/nik & Jay Kan du høre hende synge Hjemmesider, mm.

77 Bawke Bawke af Hisham Zaman, Norge, 2005 Instruktørens første film efter, han blev færdig fra den norske filmskole. Han har både skrevet manuskriptet og instrueret filmen Hisham kom fra Irak til Norge som flygtning, da han var 17 år gammel Det er ikke en autobiografisk film, men han har ladet sig inspirere af sine egne oplevelser og interviews med flygtninge