Aktualitet: Århus Havn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktualitet: Århus Havn"

Transkript

1 Aktualitet: Århus Havn DEN BYNÆRE HAVN Af Birgitte Kleis Den 16. april offentliggjorde Århus borgmester Nicolai Wammen resultatet af to udbudsrunder om udformningen af delarealer i de bynære havnearealer i Århus Havn. Redaktionen har talt med Nicolai Wammen, rådmand for Teknik og Miljø Peter Thyssen og direktør for Magistraten for Teknik og Miljø Carl Nielsen om mulighederne i og konsekvenserne af dette største udviklingsprojekt i nyere tid. Gennem syv år har Knud Fladeland Nielsens Tegnestue i samarbejde med Århus Kommune udarbejdet en række planlægningsredskaber for de bynære havnearealer. som nu skal afprøves med de første konkrete bygningsprojekter, Light*house og Z-Huset. I stort opsatte dagbladsartikler illustreret af besnærende visualiseringer af et himmelstræbende tårn med facader, der leder tankerne hen på japansk origami-kunst, blev resultatet af de første udbudsrunder om udviklingen af De Bynære Havnearealer i Århus offentliggjort i midten af april måned. Resultatet indleder et byudviklingsprojekt, hvor Danmarks største containerterminal i løbet af de næste år omdannes til en ny bydel med i alt etagemeter bebygget areal, der skal rumme blandede boliger, erhverv, kulturinstitutioner og forretninger. Udbudsrunden markerer desuden et foreløbigt resultat på en langsigtet byplanlægningsproces i Århus Havn. Den begyndte i slutningen af 1990erne med vedtagelse af en masterplan for havnen, og i 1999 blev der udskrevet en international idékonkurrence, som Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen vandt. Gennem de sidste især fire år har Knud Fladeland Nielsens Tegnestue fungeret som rådgiver for kommunen og har i tæt samarbejde med Århus Kommune udarbejdet en række planlægningsredskaber på forskellige detaljeringsniveauer med henblik på at sikre storbyens fremtidige udvikling på De Bynære Havnearealer. Ud over at fastholde en gennemgående kvalitetsnorm over for investorerne er disse retningslinjer, som Knud Fladeland formulerer det, med til at signalere byrådets ambition over for byens borgere. Det gælder havneområdets overordnede disposition såvel som det offentlige rums henvendelse, indretning og især identitet, oplevet i normal øjenhøjde. Ifølge Knud Fladeland har der været en usædvanlig konsensus, både i embedsværksregi og i byrådet, om Helhedsplanens bærende byarkitektoniske/landskabelige koncept, hvilket har været et afgørende parameter for, at tingene i så høj grad har kunnet lykkes. Derfor har de uddybende analyser og retningslinjer efter fremlæggelser for offentligheden og byrådets vedtagelse af Helhedsplanen 2003, Kvalitetshåndbogen 2005 og Dispositionsplanen sammen med de mere detaljerede Delområdeplaner, kunnet danne det direkte plangrundlag i udbudsrunderne. Spilleregler for det offentlige rums disponering med kajudformninger, belægninger, beplantninger og byinventar spiller således en væsentlig rolle for oplevelsen af den gode by og for det overordnede byplanmæssige niveau, hvor bydelenes struktur, tæthed og byens samlede skyline i store træk er fastlagt. Med en principiel byrådsbeslutning 2. maj om at sælge de første to grunde til de udpegede konsortier kan det se ud, som om byudviklingsprojektet glider glat igennem. Umiddelbart forud viste en Epinionundersøgelse, at tre ud af fire århusianere mener, at det 142 meter høje hus på havnen er en rigtig god idé, faktisk så god, at en tredjedel af de adspurgte selv kunne tænke sig at bo i et højhus, Redaktionen har i denne forbindelse talt med borgmester Nicolai Wammen, rådmand Peter Thyssen ARKITEKTEN

2 og direktør for Teknik og Miljø Carl Nielsen om projektet og bl.a. spurgt om, hvorfor byen skal have et højhus, og søgt at få et bud på, hvad et højhus kan, som mere traditionel byudvikling ikke evner. Branding Århus skal have et højhus på 142 m, fordi det er det hus, der arkitektonisk passer bedst til placeringen og til byen. Vi er ikke gået efter et bestemt antal meter, vi er derimod gået efter det helt rigtige højhus ved indsejlingen til Århus. Højhuse skaber en fortætning, som giver mulighed for at lave større rekreative arealer end ellers, og det er en meget væsentlig del af visionen, at der skal være liv og mangfoldighed. Vi vil gerne have områder, offentligheden kan leve og færdes i. Vi vil meget nødig lave et glashelvede eller en rigmandsghetto, hvorfra resten af byen føler sig ekskluderet. Det skal være en bydel, som alle århusianere føler de har en tilknytning til ikke kun de, der er så heldige at komme til at bo herude. Blandt andet vil vi have opført en bebyggelse med en bred vifte af publikumsorienterede funktioner til fritids-, idræts- og kulturformål og der etableres en idrætspromenade som går rundt om hele området, hvor man kan løbe, stå på rulleskøjter, tage barnevognen med eller bare sidde og kigge ud over havet og spise en is, indleder borgmester Nicolai Wammen. Carl Nielsen mener, at et højhus kan skabe den tæthed, som er nødvendig, hvis der skal være et rimeligt befolkningsgrundlag for de aktiviteter man planlægger i området: Højhuset skaber tæthed, samler mennesker og efterlader friarealer med mulighed for livsudfoldelse. Ifølge rådmand Peter Thyssen handler det også om at tænke i bæredygtighed: Hvis vi ikke skal pladre alle arealer til med bygninger, bliver vi nødt til at tænke på, at vi har begrænsede ressourcer. Det drejer sig både om den jord vi har til rådighed og om energi. Hvis man sætter energi som forståelsesramme omkring byudvikling, så vil man vide, at det er klogt at tænke i tættere og altså også højere byggeri, i infrastruktur og i hvordan bygningerne i sig selv udformes. At det enorme byudviklingsprojekt starter på den alleryderste spids af Pier 4 i Nordhavnen, er der flere grunde til. Den ene er alene praktisk og drejer sig om, at containerterminalen allerede nu er ved at blive rømmet, mens områderne længere inde rummer færgeterminaler, som vil være i brug flere år frem i tiden. Den anden grund er den oplagte branding-effekt, der ligger i at begynde med det mest spektakulære projekt, som gerne skulle sætte standarden for alt efterfølgende byggeri og ikke mindst sælge ideen til de kommende beboere og brugere af området: Der ligger en særlig udfordring i at sikre, at det er et interessant sted at bo, selv på et tidspunkt, hvor der mellem den nye bebyggelse og den eksisterende by vil være et større område, hvor der stadig væk er havneaktiviteter i form af færgetrafik. Derfor er det vigtigt, at det første, der bliver bygget derude, er spændende, og dér tænker jeg ikke bare på, at det er arkitektonisk interessant, men også på, at den mangfoldighed, man ønsker at skabe i hele havneudviklingen, eksisterer fra begyndelsen. Det er blandingen af bolig og erhverv og kulturelle aktiviteter, som skal tiltrække folk, og det handler om at få folk hurtigt ud at opleve arealet, siger direktør for Miljø og Teknik Carl Nielsen. Han har arbejdet med udviklingen af de bynære havnearealer gennem mange år og anerkender vigtigheden af at holde fast i det bærende arkitektoniske udgangspunkt fra idékonkurrencen i 2000, som er indarbejdet i Helhedsplanen fra 2003 (se ARKITEKTEN nr ). At fastholde den arkitektoniske idé kræver, at planen er så klar og tydelig, at man kan sælge ideen. Her går den bærende idé dels på at friskære og genskabe den oprindelige kystlinje, manifesteret i en blå/ grøn kanalforbindelse, der går fra nord til syd, dels på at frilægge og fastholde nogle udsigtsmuligheder ud over bugten. Hvis man har skabt nogle relativt tydelige billeder, som byrådet samtidig synes godt om, kan man også fastholde den oprindelige idé. Den faglige klarhed er en af kvaliteterne i Knud Fladelands plan for hele området, og én af grundene til, at han er tilknyttet projektet. Han står som garant for, at det, vi laver sammen med andre arkitekter og konsortier, lever op til kvaliteterne i Helhedsplanen, at vi ikke omdefinerer og omfortolker hovedkonturerne, understreger Carl Nielsen. Peter Thyssen markerer, at det bliver en udfordring at fastholde kanalmotivet, som allerede er under pres, fordi folk gerne vil have jord at bygge på: Det jo nemt lige at losse jord ned i en af kanalerne, men så længe jeg har noget at skulle have sagt, vil jeg holde fast i den overordnede vision, at Århus skal have kontakten til vandet tilbage. Vi har en enestående mulighed for at få genoprettet den gamle kystlinje og få byen tilbage til bugten. Barriere I forbindelse med masterplanen for havnen diskuterede man allerede for ti år siden en række barrierer eller forudsætninger for, at de nye byområder kunne komme til at hænge 20 ARKITEKTEN

3 ordentlig sammen med resten af byen og det gør man faktisk stadig. Den ene fysiske barriere, Grenaabanen, løber fortsat langs byens kant i sit eget tracé bag hegn og bomme, men i marts 2006 blev Nicolai Wammen, Peter Thyssen og transportminister Flemming Hansen enige om at lave en undersøgelse, der skal afdække problematikker og løsninger ved at anlægge en letbane, som især på strækningen langs havnen vil få stor betydning for den eksisterende og nye bys sammenfletning. Grundtanken er at anlægge 12 km nye letbanespor, som strækker sig fra Grenaabanen ved Nørreport ad Randersvej via Skejby og gennem det nye byudviklingsområde i Lisbjerg. Vi har hele tiden ment, at Grenaabanen udgør en barriere mellem byen og havnen. Ikke fordi, der kører tog, mere på grund af den slags tog, der kører. Det er upraktisk, at der er bomme, som skal op og ned, at der er hegn omkring, og at man kun kan krydse banen få steder. Vi vil gerne have et sporvognssystem, der kører på vilkår, som man kender fra andre steder i verden, hvor letbanetog kører i gågaderne uden hegn. Det kunne man nok også finde ud af at lave på strækningen fra Hovedbanen eller Europlads og langs de bynære havnearealer ud til Risskov. Hvis alt kører, som vi har forestillet os, vil letbanen kunne åbne i 2015, siger Carl Nielsen. Han medgiver dog, at denne model ikke vil løse problemerne med den godstrafik til Grenaa, der under alle omstændigheder skal kunne passere. En anden stor og meget dyr hurlde er den meget omtalte tunnel under Marselis Boulevard, som skal lede trafikken ud til den nyudflyttede containerhavn og dermed aflaste midtbyen trafikalt. Det er et projekt til 1,4 milliarder kr., som blev vedtaget i byrådet den 14. juni og sendt i offentlig høring. Oprindelig var det planen, at tunnelen skulle anlægges, før containerhavnen fuldt ud kunne udflyttes, men i virkelighedens verden er det foregået anderledes, forklarer Carl Nielsen: Oprindelig forudsatte man, at den sidste del af containerterminalen først kunne udflyttes efter åbning af tunnelen Senere har man besluttet ikke at vente med at flytte den sidste del af containerhavnen, til tunnelen er færdig, fordi det vurderes, at man godt kan løse de trafikale problemer i den mellemliggende periode. Der er klart, at der vil være nogle miljømæssige problemstillinger på Marselis Boulevard i en overgangsperiode frem til tunnelen står færdig. Vi vil ikke hæmme havnens udvikling, for den går hurtigere, end man kalkulerede med. Det hele kan ikke se rigtigt ud fra første dag, når der er mange ting, som skal hænge sammen. Det afgørende er en intention om, hvor man vil hen på længere sigt, at man ikke glemmer det og begynder at arbejde på noget andet. Søger man tilbage i avisartikler om havnens udvikling, støder man på projekter til store kulturbyggerier ved og i havnen. Et af de mere opsigtsvækkende kom fra dansk Erhvervsprojekt A/S, der i 2002 offentliggjorde forslag til et operahus, som i bedste Mærsk-stil skulle gives byen i gave og placeres midt i det centrale havnebassin på den såkaldte Pier 1. Projektet blev som bekendt ikke til noget, blandt andet fordi det stred imod den vedtagne Helhedsplan for de bynære havneområder. På det sidste byrådsmøde før sommerferien har Århus Byråd besluttet, at der ikke skal bygges på Pier 1. Hvorvidt Pier 1 skal helt eller delvist fjernes er endnu uafklaret men der er skabt vished om forudsætningerne for opførelsen af de to bastioner. Til det siger Nicolai Wammen: Uanset, hvad der kommer til at ske Pier 1, så har vi besluttet, hvad der skal ligge på de to bastioner mod syd og nord. Den nordlige bastion skal være et uddannelseshus for maskinmesterskolen og ingeniørhøjskolen, og på den sydlige bastion skal det nye hovedbibliotek i Århus placeres. Beslutningen om ikke at bygge på Pier 1 sikrer, at man får vandet tættere ind til byen, og at der ikke kommer en trafik hen over havnepladsen til et byggeri på Pier 1. Jeg er meget tilfreds med, at et enigt Byråd også har tilsluttet sig denne beslutning. Byrum I lighed med Carlsberg-området i København fokuserer udviklingen af De Bynære Havnearealer vældig meget på udformningen og kvaliteten af byrummene og ikke mindst på, at de lever op til Helhedsplanens anvisninger. Planen, som altså er udviklet gennem seks år fra konkurrenceprojekt til helhedsplan med tilhørende Kvalitetshåndbog, Dispositionsplan og Delområde-planer bygger på en overordnet strukturerende hovedidé med to grundelementer. Dels en symbolsk friskæring af det menneskeskabte, opfyldte land fra det naturskabte, markeret af en gennemgående kanal langs en promenade/cykelsti fra nord til syd, der skal udgøre en samlet rekreativ forbindelse fra Risskov via City til Marselisborg Skov, dels selve havnebyrummet mellem bastionerne, der skal være bindeleddet mellem City og vandfladen/bugten. Knud Fladeland kredser om vigtigheden af hovedideens opfattelighed, klarhed i det overordnede ofte meget sammensatte, komplekse billede, og at der samtidig som et afgørende grundelement i en glo- ARKITEKTEN

4 baliseret verden, hvor alt er muligt alle steder, arbejdes bevidst med at inddrage stedernes egenart som del af de nye byrums samlede sociale, visuelle og fysiske identitet. Det er forhold, som inden for et hierarkisk sammensat forløb har været et grundlæggende træk i planerne for De Bynære Havnearealer. Omkring en bred grøn boulevard som gennemgående rygrad tegnes Nordhavnens samlede profil af en forholdsvis høj bebyggelse i op til ti etager, der trapper ned mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten og mod vest ved Fiskeri- og Lystbådehavnen. Hele området gennemskæres på langs og tværs af kanaler, visse steder udvidet til lokale bassiner. Således dannes der i den østlige del syv øer, som indbyrdes forbindes af broer, og langs alle kanter løber en sammenhængende og offentligt tilgængelig promenade. Placeringen af de enkelte byggefelter er bestemt af hensynet til de overordnede udsigtskiler, som skal skabe visuel forbindelse mellem by og bugt. Ifølge Helhedsplanen/ Dispositionsplanen skal der anlægges tre større bydelspladser, der knytter sig til den gennemgående boulevard. De får hvert sit formål og karaktertræk: Den inderste skal ved Nørreport danne trafikal indgang, port, til hele den nye nordlige bydel, mens den yderste danner afslutning på boulevarden/byområdet og overgang til det åbne bugtlandskab. Endelig udgør den midterste en vigtig visuel korridor på tværs, mellem Skovvejen/den rekreative forbindelse, Fiskerihavnen og det store Bassin 7 ved havneindsejlingen, hvor der er planlagt punktvis høje bygninger for netop at markere denne portvirkning på tværs. Derudover er fastlagt et forløb af grønne områder og lokale kvarterpladser, som alle indgår i et veldefineret hierarki for de offentlige rums forløb og indbyrdes sammenhænge, 22 ARKITEKTEN

5 på tværs af øerne og koblingen til de gennemgående større træk som boulevarden og Bugtpromenaden yderst på Pier 4. Der kan således vælges mellem en lang række af forskelligartede ruter og rumlige oplevelser, når man som fodgænger færdes i området. Også biladgangsvejene formes individuelt, idet nogle føres gennem sluttede gårdrum, mens andre lægges på kanten af en kanal. Ligesom for de øvrige byrum er der i Dispositionsplanen sørget for, at alle disse offentlige rum visuelt inddrager eksisterende karaktertræk og kendemærker, med henblik på at tilføre de enkelte byrum en så høj grad af individuel identitet som muligt. Fastlæggelsen af de offentlige rums forløb har direkte defineret de enkelte byggefelters udstrækning. Inden for denne fastlagte ramme lægges der til gengæld op til, at de enkelte bydere bidrager med originalitet og mangfoldighed. Carl Nielsen mener, at Helheds-planen har vist sin styrke i forhold til de bydende konsortier, fordi den er båret af en gennemarbejdet systematik, som fastholder den oprindelige idé helt ned til karakteren af materialer og overflader på de offentligt tilgængelige arealer: Planen er med til at sikre en gennemgående kvalitet i området. Øerne skal være præget af høj kvalitet og en egen identitet, når man bevæger sig fra ø til ø; de skal ikke ligne hinanden. Som byråd har vi kunnet tillade os at stille høje kvalitetskrav til de bydende konsortier. Jeg tror også, det vil vise sig at være en fordel for investorerne, som nok ikke, når det kommer til stykket, har lyst til at placere en diamant i et område, der ender med at blive kedeligt, tilføjer Nicolai Wammen med tydelig adresse til vinderprojektet Lighthouse, som er udarbejdet af Keops, Frederiksbjerg Ejendomme, Boligforeningen Ringgaarden, ARKITEKTEN

6 Boligforeningen AAB, 3XN, UN Studio, Gehl Architects aps og Carl Bro. Projektet rummer ca kvadratmeter privat og alment boligbyggeri og ca kvadratmeter erhvervsbyggeri. Det betyder at der bliver ca. 400 boliger, heraf ca. 100 almene boliger, samt ca. 300 ejerboliger, heraf ca. 270 lejligheder og 30 rækkehuse. Det er vigtigt, at det bliver muligt for sygeplejersker, folkeskolelærere og andre med almindelige indkomster at bo på havnen. Derfor har vi lagt vægt på, at der bliver bygget almene boliger, og jeg er meget glad for, at 100 boliger ud af de 400 i Lighthouse bliver almene boliger. At det er lykkedes, skyldes samarbejdet med de to boligforeninger i Lighthouse-konsortiet, mener Wammen. Intentionen i Lighthouse-projektet er at skabe et miljø, som gør op med de traditionelle blokke og i stedet danner små grupper af rækkehuse, så beboerne hører til i et mindre fællesskab og kender naboerne. Arkitekturen er udviklet i samarbejde mellem 3XN, det hollandske UN Studio og bymiljøeksperterne hos Gehl Architects og baserer sig på kommunens Helhedsplan, kombineret med studier af samfundsudvikling, kultur og levevilkår, områdets beliggenhed samt hensynet til vindog vejrforhold. Byggeriet skal så vidt muligt opføres fra vandsiden for at skåne Århus midtby for den tunge trafik gennem byen og realiseres i øvrigt som et af de første større byggerier, der skal opføres efter de nye regler om energibesparende foranstaltninger. Z-Huset hedder det projekt, som vandt det andet udbud, og det er udarbejdet af Marselis Ejendomme A/S, Søgaard Ejendomme A/S, Dorte Mandrup Arkitekter Aps og Birch & Krogboe A/S. Grunden ligger yderst på pierens spids i skæringen mellem byens og lystbådehavnens relativt lille skala og den fremtidige bydels større skala. Bebyggelsen er udformet som en sammenhængende figur, der danner to halvåbne gårdrum. I overensstemmelse med Dispositionsplanen trapper figuren op og ned mellem fire og ti etager alt efter solorientering og sørger dermed for bedst mulige lysindfald og udsigt i alle boliger. Erhvervslokaler danner nederst en let base, en collage af farvede og klare glaspartier, der i en transparent udgave tolker havnens farvestrålende containermotiv. Terrassehuse, rækkehuse og penthouselejligheder fremtræder som lette hvide stålkonstruktioner med udfyldningspartier i klart glas afvekslende med isolerede partier beklædt med hvidt emaljeglas. Terrasserne er afskærmet med halvtransparente skydepartier i polyestervæv eller stålnet, der giver læ og privathed. De næste 20 år vil vise, om de faglige ambitioner, et smidigt politisk system og velvilje fra byens borgere resulterer i en velfungerende og inkluderende by på havnen i Århus. 24 ARKITEKTEN

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015

AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø

Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 31. maj 2016 Åben dagsorden Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø 1. Resume Teknik og Miljø foreslår

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

Indstilling. Aarhus Ø, drift og vedligeholdelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Aarhus Ø, drift og vedligeholdelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 12. juni 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Indstillingen er en opfølgning på udviklingen og omdannelsen af De

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. april 2007

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. april 2007 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. april 2007 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Offentligt udbud af et areal ved lystbådehavnen - Vestgrunden til rekreative

Læs mere

BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN

BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN Baggrund Helhedsplan for bynære havnearealer Dispositionsplan Nordhavnen Trafikale udfordringer BAGGRUND Omdannelse af en aktiv havn Godsomsætning: 11 mio. tons/år Stor containerhavn:

Læs mere

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2016 Lokalplan 1014, Blandet byområde i Gellerup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Stiprojekt ved Nørreport/Sverigesgade - Ekspropriation

Stiprojekt ved Nørreport/Sverigesgade - Ekspropriation Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Center for Byens Anvendelse Dato 13. oktober 2014 Stiprojekt ved Nørreport/Sverigesgade - Ekspropriation Ekspropriation af Sømandshjemmet

Læs mere

Rekreativ forbindelse Nord Aarhus Ø, Etape 6

Rekreativ forbindelse Nord Aarhus Ø, Etape 6 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. juni 2015 Rekreativ forbindelse Nord Aarhus Ø, Etape 6 Anlægsbevilling til anlægsarbejder i forbindelse med etablering af Rekreativ

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 Aarhus Kommune / DBH / BINDENDE RETNINGSLINJER FOR PIER 4, Ø3 FELT1-2-3 / Arkitektfi rmaet Knud Fladeland Nielsen 010512, REV. 110512 Indhold - Lokation side 1 - Forudsætninger

Læs mere

OLAV de LINDE. Kontor butik restaurant 2.821 m 2. - til leje... Lokaler direkte ved kajen. Fiskerivej 2 8000 Århus Havn. Byggeselskab Olav de Linde

OLAV de LINDE. Kontor butik restaurant 2.821 m 2. - til leje... Lokaler direkte ved kajen. Fiskerivej 2 8000 Århus Havn. Byggeselskab Olav de Linde - til leje... Kontor butik restaurant 2.821 m 2 Fiskerivej 2 8000 Århus Havn Lokaler direkte ved kajen Unik beliggenhed ved de bynære havnearealer, træskibs-, fiskeri- og lystbådehavnen Udlejes til domicil

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 815. Blandet byområde på Nordhavnen, Århus Midtby. Tillæg nr.

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 815. Blandet byområde på Nordhavnen, Århus Midtby. Tillæg nr. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 17. marts 2008 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 815. Blandet byområde på Nordhavnen, Århus Midtby. Tillæg nr. 116 til Kommuneplan

Læs mere

DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1

DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1 DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1 Indholdsfortegnelse: Indledning...02 Byggefelt 1-4, Forudsætninger.....03 Principskitse

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

OLAV de LINDE. Kontor butik restaurant 721 m 2. - til leje... Særdeles inspirerende lokaler direkte ved kajen. Fiskerivej 2 8000 Århus Havn

OLAV de LINDE. Kontor butik restaurant 721 m 2. - til leje... Særdeles inspirerende lokaler direkte ved kajen. Fiskerivej 2 8000 Århus Havn - til leje... Kontor butik restaurant 721 m 2 Fiskerivej 2 8000 Århus Havn Særdeles inspirerende lokaler direkte ved kajen Unikt beliggende ved de bynære havnearealer, træskibs-, fiskeri- og lystbådehavnen

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juli Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juli Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. juli 2006 Iværksættelse af forudgående offentlig høring om kommuneplanændring med henblik på placering af en moské og et islamisk kulturcenter

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/Risskovstien

Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/Risskovstien Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/Risskovstien Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Tillæg nr. 2 til

Læs mere

Indstilling. Aarhus Ø Bassin 7. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 21.

Indstilling. Aarhus Ø Bassin 7. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 21. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. oktober 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Ø Bassin 7 Udviklingsplan samt to byggefelter ved Bassin 7

Læs mere

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune

KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Detailplan for Vestsiden af FTL-havnen Side 1 af 11 Baggrund for detailplanen Juni 2012 vedtog byrådet Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/

Læs mere

Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen

Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen NYHEDSBREV 5 december 2013 Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen Læs mere om borgermødet på onsdag den 4. december i dette nyhedsbrev I forslaget til lokalplan

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Lokalplan 974, Boliger Aarhus Ø - Forslag

Lokalplan 974, Boliger Aarhus Ø - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. april 2014 Lokalplan 974, Boliger Aarhus Ø - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 974. Område til

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015

Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015 Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015 3. december 2014 BENTE LYKKE SØRENSEN OG SØREN BOEL Aarhus Kommune 330.000 325.000 320.000 315.000 310.000 305.000 300.000 295.000 2008K4 2009K4 2010K4 2011K4 2012K4

Læs mere

Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø, Etape 7

Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø, Etape 7 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. august 2015 Anlæg af Bernhardt Jensens Boulevard på Aarhus Ø, Etape 7 Anlægsbevilling til etapevis færdiggørelse af Bernhardt Jensens

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade, Sydhavnen, Aarhus Midtby. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. august 2016 Lokalplan 1038, Erhvervsbyggeri ved Spanien og Jægergårdsgade - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Hvordan får vi fornyet en vigtig del af Rønnes havnefront?

Hvordan får vi fornyet en vigtig del af Rønnes havnefront? Hvordan får vi fornyet en vigtig del af Rønnes havnefront? Debatmøde med workshop torsdag 12. marts kl. 19.30 Frist for at sende ideer og forslag fredag den 10. april Teknik & Miljø, februar 2015 1 Porten

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere

Z-Huset, Aarhus Ø - videreførelse af projekt

Z-Huset, Aarhus Ø - videreførelse af projekt Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 12. august 2014 Åben dagsorden Der indgås en supplerende aftale med Z-Huset A/S med henblik på at videreføre et. 1. Resume Z-Huset

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Miljøministeriet udstedte kommuneplantillæg nr. 24 og miljøgodkendelse af containerterminalen umiddelbart inden jul 2014.

Miljøministeriet udstedte kommuneplantillæg nr. 24 og miljøgodkendelse af containerterminalen umiddelbart inden jul 2014. Udtalelse Til Aarhus Byråd via magistraten Side 1 af 5 Beslutningsforslag om flytning af Mols-Liniens færgeterminal TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune 1. Konklusion Venstre stillede i

Læs mere

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013 Ejendomskonferencen 2013 Aarhus 7. marts 2013 Ejendomsinvestering - muligheder & udfordringer Bricks, hvem er vi Hvad har vi udrettet Eksempler på godt og ondt Styrke & udfordringer I Bricks og ejendomsbranchen

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet Letbane i Århus Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk Letbanesamarbejdet Region Midtjylland Århus Kommune Odder Kommune Transport-

Læs mere

SHiP. OLAV de LINDE. olavdelinde.dk. Idé, projektudvikling & drift

SHiP. OLAV de LINDE. olavdelinde.dk. Idé, projektudvikling & drift B Y G G E S E L S K A B OLAV de LINDE Idé, projektudvikling & drift olavdelinde.dk SHiP Byggeselskab Olav de Linde - Frichsparken - Søren Frichs Vej 38A - 8230 Åbyhøj - Tlf 86 15 42 44 360 åbenhed Storslået

Læs mere

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Juni 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...

Læs mere

HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE

HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE Notat Lyngby-Taarbæk Kommune HELHEDSPLAN FOR LUNDTOFTE 17. november 2016 Projekt nr. 224817 Dokument nr. 1221970545 Version 1 Udarbejdet af MALN Kontrolleret af MST Godkendt af PFK Opsamling på workshop

Læs mere

Forudgående offentlig høring vedr. kommende kommuneplantillæg for omdannelse af Scandia fra erhverv til blandet byområde.

Forudgående offentlig høring vedr. kommende kommuneplantillæg for omdannelse af Scandia fra erhverv til blandet byområde. Gennemgang og behandling af høringssvar Forudgående offentlig høring vedr. kommende kommuneplantillæg for omdannelse af Scandia fra erhverv til blandet byområde. Sagsnummer: 01.02.05 P16 69 16 Dato: 01

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

BILAG 1: FASTE BATTERI

BILAG 1: FASTE BATTERI BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Havnehusene Familieboliger på på Aarhus Ø Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Placeringen Aarhus Ø Aarhus bliver i disse år beriget med en nyanlagt og storstilet

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden 0 012 5-2 000 nat urfo rkla ring 11/ 1:1 Rentemestervej 14 2400 København NV Tel: (+45) 3311 0024 Mail: info@hillerødsyd.dk

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

Byudvikling i Lisbjerg udbud og salg af storparceller

Byudvikling i Lisbjerg udbud og salg af storparceller Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. december 2014 Klik her for at angive tekst. Byudvikling i Lisbjerg udbud og salg af storparceller Igangsætning af byudvikling i

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere