Aktualitet: Århus Havn
|
|
- Ellen Caroline Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktualitet: Århus Havn DEN BYNÆRE HAVN Af Birgitte Kleis Den 16. april offentliggjorde Århus borgmester Nicolai Wammen resultatet af to udbudsrunder om udformningen af delarealer i de bynære havnearealer i Århus Havn. Redaktionen har talt med Nicolai Wammen, rådmand for Teknik og Miljø Peter Thyssen og direktør for Magistraten for Teknik og Miljø Carl Nielsen om mulighederne i og konsekvenserne af dette største udviklingsprojekt i nyere tid. Gennem syv år har Knud Fladeland Nielsens Tegnestue i samarbejde med Århus Kommune udarbejdet en række planlægningsredskaber for de bynære havnearealer. som nu skal afprøves med de første konkrete bygningsprojekter, Light*house og Z-Huset. I stort opsatte dagbladsartikler illustreret af besnærende visualiseringer af et himmelstræbende tårn med facader, der leder tankerne hen på japansk origami-kunst, blev resultatet af de første udbudsrunder om udviklingen af De Bynære Havnearealer i Århus offentliggjort i midten af april måned. Resultatet indleder et byudviklingsprojekt, hvor Danmarks største containerterminal i løbet af de næste år omdannes til en ny bydel med i alt etagemeter bebygget areal, der skal rumme blandede boliger, erhverv, kulturinstitutioner og forretninger. Udbudsrunden markerer desuden et foreløbigt resultat på en langsigtet byplanlægningsproces i Århus Havn. Den begyndte i slutningen af 1990erne med vedtagelse af en masterplan for havnen, og i 1999 blev der udskrevet en international idékonkurrence, som Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen vandt. Gennem de sidste især fire år har Knud Fladeland Nielsens Tegnestue fungeret som rådgiver for kommunen og har i tæt samarbejde med Århus Kommune udarbejdet en række planlægningsredskaber på forskellige detaljeringsniveauer med henblik på at sikre storbyens fremtidige udvikling på De Bynære Havnearealer. Ud over at fastholde en gennemgående kvalitetsnorm over for investorerne er disse retningslinjer, som Knud Fladeland formulerer det, med til at signalere byrådets ambition over for byens borgere. Det gælder havneområdets overordnede disposition såvel som det offentlige rums henvendelse, indretning og især identitet, oplevet i normal øjenhøjde. Ifølge Knud Fladeland har der været en usædvanlig konsensus, både i embedsværksregi og i byrådet, om Helhedsplanens bærende byarkitektoniske/landskabelige koncept, hvilket har været et afgørende parameter for, at tingene i så høj grad har kunnet lykkes. Derfor har de uddybende analyser og retningslinjer efter fremlæggelser for offentligheden og byrådets vedtagelse af Helhedsplanen 2003, Kvalitetshåndbogen 2005 og Dispositionsplanen sammen med de mere detaljerede Delområdeplaner, kunnet danne det direkte plangrundlag i udbudsrunderne. Spilleregler for det offentlige rums disponering med kajudformninger, belægninger, beplantninger og byinventar spiller således en væsentlig rolle for oplevelsen af den gode by og for det overordnede byplanmæssige niveau, hvor bydelenes struktur, tæthed og byens samlede skyline i store træk er fastlagt. Med en principiel byrådsbeslutning 2. maj om at sælge de første to grunde til de udpegede konsortier kan det se ud, som om byudviklingsprojektet glider glat igennem. Umiddelbart forud viste en Epinionundersøgelse, at tre ud af fire århusianere mener, at det 142 meter høje hus på havnen er en rigtig god idé, faktisk så god, at en tredjedel af de adspurgte selv kunne tænke sig at bo i et højhus, Redaktionen har i denne forbindelse talt med borgmester Nicolai Wammen, rådmand Peter Thyssen ARKITEKTEN
2 og direktør for Teknik og Miljø Carl Nielsen om projektet og bl.a. spurgt om, hvorfor byen skal have et højhus, og søgt at få et bud på, hvad et højhus kan, som mere traditionel byudvikling ikke evner. Branding Århus skal have et højhus på 142 m, fordi det er det hus, der arkitektonisk passer bedst til placeringen og til byen. Vi er ikke gået efter et bestemt antal meter, vi er derimod gået efter det helt rigtige højhus ved indsejlingen til Århus. Højhuse skaber en fortætning, som giver mulighed for at lave større rekreative arealer end ellers, og det er en meget væsentlig del af visionen, at der skal være liv og mangfoldighed. Vi vil gerne have områder, offentligheden kan leve og færdes i. Vi vil meget nødig lave et glashelvede eller en rigmandsghetto, hvorfra resten af byen føler sig ekskluderet. Det skal være en bydel, som alle århusianere føler de har en tilknytning til ikke kun de, der er så heldige at komme til at bo herude. Blandt andet vil vi have opført en bebyggelse med en bred vifte af publikumsorienterede funktioner til fritids-, idræts- og kulturformål og der etableres en idrætspromenade som går rundt om hele området, hvor man kan løbe, stå på rulleskøjter, tage barnevognen med eller bare sidde og kigge ud over havet og spise en is, indleder borgmester Nicolai Wammen. Carl Nielsen mener, at et højhus kan skabe den tæthed, som er nødvendig, hvis der skal være et rimeligt befolkningsgrundlag for de aktiviteter man planlægger i området: Højhuset skaber tæthed, samler mennesker og efterlader friarealer med mulighed for livsudfoldelse. Ifølge rådmand Peter Thyssen handler det også om at tænke i bæredygtighed: Hvis vi ikke skal pladre alle arealer til med bygninger, bliver vi nødt til at tænke på, at vi har begrænsede ressourcer. Det drejer sig både om den jord vi har til rådighed og om energi. Hvis man sætter energi som forståelsesramme omkring byudvikling, så vil man vide, at det er klogt at tænke i tættere og altså også højere byggeri, i infrastruktur og i hvordan bygningerne i sig selv udformes. At det enorme byudviklingsprojekt starter på den alleryderste spids af Pier 4 i Nordhavnen, er der flere grunde til. Den ene er alene praktisk og drejer sig om, at containerterminalen allerede nu er ved at blive rømmet, mens områderne længere inde rummer færgeterminaler, som vil være i brug flere år frem i tiden. Den anden grund er den oplagte branding-effekt, der ligger i at begynde med det mest spektakulære projekt, som gerne skulle sætte standarden for alt efterfølgende byggeri og ikke mindst sælge ideen til de kommende beboere og brugere af området: Der ligger en særlig udfordring i at sikre, at det er et interessant sted at bo, selv på et tidspunkt, hvor der mellem den nye bebyggelse og den eksisterende by vil være et større område, hvor der stadig væk er havneaktiviteter i form af færgetrafik. Derfor er det vigtigt, at det første, der bliver bygget derude, er spændende, og dér tænker jeg ikke bare på, at det er arkitektonisk interessant, men også på, at den mangfoldighed, man ønsker at skabe i hele havneudviklingen, eksisterer fra begyndelsen. Det er blandingen af bolig og erhverv og kulturelle aktiviteter, som skal tiltrække folk, og det handler om at få folk hurtigt ud at opleve arealet, siger direktør for Miljø og Teknik Carl Nielsen. Han har arbejdet med udviklingen af de bynære havnearealer gennem mange år og anerkender vigtigheden af at holde fast i det bærende arkitektoniske udgangspunkt fra idékonkurrencen i 2000, som er indarbejdet i Helhedsplanen fra 2003 (se ARKITEKTEN nr ). At fastholde den arkitektoniske idé kræver, at planen er så klar og tydelig, at man kan sælge ideen. Her går den bærende idé dels på at friskære og genskabe den oprindelige kystlinje, manifesteret i en blå/ grøn kanalforbindelse, der går fra nord til syd, dels på at frilægge og fastholde nogle udsigtsmuligheder ud over bugten. Hvis man har skabt nogle relativt tydelige billeder, som byrådet samtidig synes godt om, kan man også fastholde den oprindelige idé. Den faglige klarhed er en af kvaliteterne i Knud Fladelands plan for hele området, og én af grundene til, at han er tilknyttet projektet. Han står som garant for, at det, vi laver sammen med andre arkitekter og konsortier, lever op til kvaliteterne i Helhedsplanen, at vi ikke omdefinerer og omfortolker hovedkonturerne, understreger Carl Nielsen. Peter Thyssen markerer, at det bliver en udfordring at fastholde kanalmotivet, som allerede er under pres, fordi folk gerne vil have jord at bygge på: Det jo nemt lige at losse jord ned i en af kanalerne, men så længe jeg har noget at skulle have sagt, vil jeg holde fast i den overordnede vision, at Århus skal have kontakten til vandet tilbage. Vi har en enestående mulighed for at få genoprettet den gamle kystlinje og få byen tilbage til bugten. Barriere I forbindelse med masterplanen for havnen diskuterede man allerede for ti år siden en række barrierer eller forudsætninger for, at de nye byområder kunne komme til at hænge 20 ARKITEKTEN
3 ordentlig sammen med resten af byen og det gør man faktisk stadig. Den ene fysiske barriere, Grenaabanen, løber fortsat langs byens kant i sit eget tracé bag hegn og bomme, men i marts 2006 blev Nicolai Wammen, Peter Thyssen og transportminister Flemming Hansen enige om at lave en undersøgelse, der skal afdække problematikker og løsninger ved at anlægge en letbane, som især på strækningen langs havnen vil få stor betydning for den eksisterende og nye bys sammenfletning. Grundtanken er at anlægge 12 km nye letbanespor, som strækker sig fra Grenaabanen ved Nørreport ad Randersvej via Skejby og gennem det nye byudviklingsområde i Lisbjerg. Vi har hele tiden ment, at Grenaabanen udgør en barriere mellem byen og havnen. Ikke fordi, der kører tog, mere på grund af den slags tog, der kører. Det er upraktisk, at der er bomme, som skal op og ned, at der er hegn omkring, og at man kun kan krydse banen få steder. Vi vil gerne have et sporvognssystem, der kører på vilkår, som man kender fra andre steder i verden, hvor letbanetog kører i gågaderne uden hegn. Det kunne man nok også finde ud af at lave på strækningen fra Hovedbanen eller Europlads og langs de bynære havnearealer ud til Risskov. Hvis alt kører, som vi har forestillet os, vil letbanen kunne åbne i 2015, siger Carl Nielsen. Han medgiver dog, at denne model ikke vil løse problemerne med den godstrafik til Grenaa, der under alle omstændigheder skal kunne passere. En anden stor og meget dyr hurlde er den meget omtalte tunnel under Marselis Boulevard, som skal lede trafikken ud til den nyudflyttede containerhavn og dermed aflaste midtbyen trafikalt. Det er et projekt til 1,4 milliarder kr., som blev vedtaget i byrådet den 14. juni og sendt i offentlig høring. Oprindelig var det planen, at tunnelen skulle anlægges, før containerhavnen fuldt ud kunne udflyttes, men i virkelighedens verden er det foregået anderledes, forklarer Carl Nielsen: Oprindelig forudsatte man, at den sidste del af containerterminalen først kunne udflyttes efter åbning af tunnelen Senere har man besluttet ikke at vente med at flytte den sidste del af containerhavnen, til tunnelen er færdig, fordi det vurderes, at man godt kan løse de trafikale problemer i den mellemliggende periode. Der er klart, at der vil være nogle miljømæssige problemstillinger på Marselis Boulevard i en overgangsperiode frem til tunnelen står færdig. Vi vil ikke hæmme havnens udvikling, for den går hurtigere, end man kalkulerede med. Det hele kan ikke se rigtigt ud fra første dag, når der er mange ting, som skal hænge sammen. Det afgørende er en intention om, hvor man vil hen på længere sigt, at man ikke glemmer det og begynder at arbejde på noget andet. Søger man tilbage i avisartikler om havnens udvikling, støder man på projekter til store kulturbyggerier ved og i havnen. Et af de mere opsigtsvækkende kom fra dansk Erhvervsprojekt A/S, der i 2002 offentliggjorde forslag til et operahus, som i bedste Mærsk-stil skulle gives byen i gave og placeres midt i det centrale havnebassin på den såkaldte Pier 1. Projektet blev som bekendt ikke til noget, blandt andet fordi det stred imod den vedtagne Helhedsplan for de bynære havneområder. På det sidste byrådsmøde før sommerferien har Århus Byråd besluttet, at der ikke skal bygges på Pier 1. Hvorvidt Pier 1 skal helt eller delvist fjernes er endnu uafklaret men der er skabt vished om forudsætningerne for opførelsen af de to bastioner. Til det siger Nicolai Wammen: Uanset, hvad der kommer til at ske Pier 1, så har vi besluttet, hvad der skal ligge på de to bastioner mod syd og nord. Den nordlige bastion skal være et uddannelseshus for maskinmesterskolen og ingeniørhøjskolen, og på den sydlige bastion skal det nye hovedbibliotek i Århus placeres. Beslutningen om ikke at bygge på Pier 1 sikrer, at man får vandet tættere ind til byen, og at der ikke kommer en trafik hen over havnepladsen til et byggeri på Pier 1. Jeg er meget tilfreds med, at et enigt Byråd også har tilsluttet sig denne beslutning. Byrum I lighed med Carlsberg-området i København fokuserer udviklingen af De Bynære Havnearealer vældig meget på udformningen og kvaliteten af byrummene og ikke mindst på, at de lever op til Helhedsplanens anvisninger. Planen, som altså er udviklet gennem seks år fra konkurrenceprojekt til helhedsplan med tilhørende Kvalitetshåndbog, Dispositionsplan og Delområde-planer bygger på en overordnet strukturerende hovedidé med to grundelementer. Dels en symbolsk friskæring af det menneskeskabte, opfyldte land fra det naturskabte, markeret af en gennemgående kanal langs en promenade/cykelsti fra nord til syd, der skal udgøre en samlet rekreativ forbindelse fra Risskov via City til Marselisborg Skov, dels selve havnebyrummet mellem bastionerne, der skal være bindeleddet mellem City og vandfladen/bugten. Knud Fladeland kredser om vigtigheden af hovedideens opfattelighed, klarhed i det overordnede ofte meget sammensatte, komplekse billede, og at der samtidig som et afgørende grundelement i en glo- ARKITEKTEN
4 baliseret verden, hvor alt er muligt alle steder, arbejdes bevidst med at inddrage stedernes egenart som del af de nye byrums samlede sociale, visuelle og fysiske identitet. Det er forhold, som inden for et hierarkisk sammensat forløb har været et grundlæggende træk i planerne for De Bynære Havnearealer. Omkring en bred grøn boulevard som gennemgående rygrad tegnes Nordhavnens samlede profil af en forholdsvis høj bebyggelse i op til ti etager, der trapper ned mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten og mod vest ved Fiskeri- og Lystbådehavnen. Hele området gennemskæres på langs og tværs af kanaler, visse steder udvidet til lokale bassiner. Således dannes der i den østlige del syv øer, som indbyrdes forbindes af broer, og langs alle kanter løber en sammenhængende og offentligt tilgængelig promenade. Placeringen af de enkelte byggefelter er bestemt af hensynet til de overordnede udsigtskiler, som skal skabe visuel forbindelse mellem by og bugt. Ifølge Helhedsplanen/ Dispositionsplanen skal der anlægges tre større bydelspladser, der knytter sig til den gennemgående boulevard. De får hvert sit formål og karaktertræk: Den inderste skal ved Nørreport danne trafikal indgang, port, til hele den nye nordlige bydel, mens den yderste danner afslutning på boulevarden/byområdet og overgang til det åbne bugtlandskab. Endelig udgør den midterste en vigtig visuel korridor på tværs, mellem Skovvejen/den rekreative forbindelse, Fiskerihavnen og det store Bassin 7 ved havneindsejlingen, hvor der er planlagt punktvis høje bygninger for netop at markere denne portvirkning på tværs. Derudover er fastlagt et forløb af grønne områder og lokale kvarterpladser, som alle indgår i et veldefineret hierarki for de offentlige rums forløb og indbyrdes sammenhænge, 22 ARKITEKTEN
5 på tværs af øerne og koblingen til de gennemgående større træk som boulevarden og Bugtpromenaden yderst på Pier 4. Der kan således vælges mellem en lang række af forskelligartede ruter og rumlige oplevelser, når man som fodgænger færdes i området. Også biladgangsvejene formes individuelt, idet nogle føres gennem sluttede gårdrum, mens andre lægges på kanten af en kanal. Ligesom for de øvrige byrum er der i Dispositionsplanen sørget for, at alle disse offentlige rum visuelt inddrager eksisterende karaktertræk og kendemærker, med henblik på at tilføre de enkelte byrum en så høj grad af individuel identitet som muligt. Fastlæggelsen af de offentlige rums forløb har direkte defineret de enkelte byggefelters udstrækning. Inden for denne fastlagte ramme lægges der til gengæld op til, at de enkelte bydere bidrager med originalitet og mangfoldighed. Carl Nielsen mener, at Helheds-planen har vist sin styrke i forhold til de bydende konsortier, fordi den er båret af en gennemarbejdet systematik, som fastholder den oprindelige idé helt ned til karakteren af materialer og overflader på de offentligt tilgængelige arealer: Planen er med til at sikre en gennemgående kvalitet i området. Øerne skal være præget af høj kvalitet og en egen identitet, når man bevæger sig fra ø til ø; de skal ikke ligne hinanden. Som byråd har vi kunnet tillade os at stille høje kvalitetskrav til de bydende konsortier. Jeg tror også, det vil vise sig at være en fordel for investorerne, som nok ikke, når det kommer til stykket, har lyst til at placere en diamant i et område, der ender med at blive kedeligt, tilføjer Nicolai Wammen med tydelig adresse til vinderprojektet Lighthouse, som er udarbejdet af Keops, Frederiksbjerg Ejendomme, Boligforeningen Ringgaarden, ARKITEKTEN
6 Boligforeningen AAB, 3XN, UN Studio, Gehl Architects aps og Carl Bro. Projektet rummer ca kvadratmeter privat og alment boligbyggeri og ca kvadratmeter erhvervsbyggeri. Det betyder at der bliver ca. 400 boliger, heraf ca. 100 almene boliger, samt ca. 300 ejerboliger, heraf ca. 270 lejligheder og 30 rækkehuse. Det er vigtigt, at det bliver muligt for sygeplejersker, folkeskolelærere og andre med almindelige indkomster at bo på havnen. Derfor har vi lagt vægt på, at der bliver bygget almene boliger, og jeg er meget glad for, at 100 boliger ud af de 400 i Lighthouse bliver almene boliger. At det er lykkedes, skyldes samarbejdet med de to boligforeninger i Lighthouse-konsortiet, mener Wammen. Intentionen i Lighthouse-projektet er at skabe et miljø, som gør op med de traditionelle blokke og i stedet danner små grupper af rækkehuse, så beboerne hører til i et mindre fællesskab og kender naboerne. Arkitekturen er udviklet i samarbejde mellem 3XN, det hollandske UN Studio og bymiljøeksperterne hos Gehl Architects og baserer sig på kommunens Helhedsplan, kombineret med studier af samfundsudvikling, kultur og levevilkår, områdets beliggenhed samt hensynet til vindog vejrforhold. Byggeriet skal så vidt muligt opføres fra vandsiden for at skåne Århus midtby for den tunge trafik gennem byen og realiseres i øvrigt som et af de første større byggerier, der skal opføres efter de nye regler om energibesparende foranstaltninger. Z-Huset hedder det projekt, som vandt det andet udbud, og det er udarbejdet af Marselis Ejendomme A/S, Søgaard Ejendomme A/S, Dorte Mandrup Arkitekter Aps og Birch & Krogboe A/S. Grunden ligger yderst på pierens spids i skæringen mellem byens og lystbådehavnens relativt lille skala og den fremtidige bydels større skala. Bebyggelsen er udformet som en sammenhængende figur, der danner to halvåbne gårdrum. I overensstemmelse med Dispositionsplanen trapper figuren op og ned mellem fire og ti etager alt efter solorientering og sørger dermed for bedst mulige lysindfald og udsigt i alle boliger. Erhvervslokaler danner nederst en let base, en collage af farvede og klare glaspartier, der i en transparent udgave tolker havnens farvestrålende containermotiv. Terrassehuse, rækkehuse og penthouselejligheder fremtræder som lette hvide stålkonstruktioner med udfyldningspartier i klart glas afvekslende med isolerede partier beklædt med hvidt emaljeglas. Terrasserne er afskærmet med halvtransparente skydepartier i polyestervæv eller stålnet, der giver læ og privathed. De næste 20 år vil vise, om de faglige ambitioner, et smidigt politisk system og velvilje fra byens borgere resulterer i en velfungerende og inkluderende by på havnen i Århus. 24 ARKITEKTEN
TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune. Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø
Til: Teknisk Udvalg Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 10. marts 2014 7. februar 2014 Side 1 af 5 Bygningshøjder og omfang Aarhus Ø TEKNIK OG MILJØ Planlægning og Byggeri Aarhus Kommune 1. Konklusion
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereINDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG
INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er
Læs mereBaggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk
Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.
Læs mereUdbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. august 2017 Klik her for at angive tekst. Udbud og udviklingsplan for den sydlige del af Aarhus Ø Teknik og Miljø bemyndiges til
Læs mereNetværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk
Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på
Læs mereLight*house Helga Pedersens Gade - Aarhus Ø
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C 6. marts 2018 Light*house 2.0 - Helga Pedersens Gade - Aarhus Ø Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune - Bolig og Projektudvikling - har
Læs mereAARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015
AARHUS TIL SALG 19. MARTS 2015 MEGATRENDS G L O B A L E T R E N D S / M E G A T R E N D S Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer sig der,
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereByggeri med visioner
Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereDen 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan
Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereNyt centralt havnebyrum og Multimediehus
Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter
Læs mereØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040
ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering
Læs mereUdbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 31. maj 2016 Åben dagsorden Udbud af byggefelter ved Bassin 7, Nikoline Kochs Plads og X2 på Aarhus Ø 1. Resume Teknik og Miljø foreslår
Læs mereAARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland
AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereWORKSHOP NÆSTE ETAPE AF AARHUS Ø
WORKSHOP NÆSTE ETAPE AF AARHUS Ø 7. februar 2018 PROGRAM FOR AFTENEN 17:00 Velkomst v/ Bente Lykke Sørensen, chef for Bolig og Projektudvikling 17:15 Intro til workshop v/ Camilla van Deurs, partner i
Læs mereTillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016
Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,
Læs mereNotat. Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye. Til Byrådet. Planlægning og Byggeri. Den 25. marts Indledning
Notat Til Byrådet Den 25. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Notat om bebyggelse i den grønne kile vest for Nye Indledning I forbindelse med byrådsdebatten den 16. marts 2011
Læs mereAarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017
Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017 Kære beboere på og omkring Aarhus Ø På din vej til og fra Aarhus Ø, når du kigger ud af vinduerne fra din lejlighed og når du færdes i området, kan du se, at vi arbejder
Læs mereSAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
MARTS 2017 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE V/ ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 2016-23, BLANDET BOLIG OG ERHVERV NOPAGRUNDEN OG JERNLAGERET, NORDHAVNEN, HORSENS SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
Læs mereDispositionsplan for de nordlige områder
DE BYNÆRE HAVNEAREALER Dispositionsplan for de nordlige områder Dispositionsplan for de nordlige områder Med Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra 2003 og Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer
Læs mereBilag 4 Detaljeret beskrivelse af Rekreativ forbindelse Nord
Nedenstående beskriver detaljeret, hvilke arbejder der ønskes igangsat for fortsat at kunne udvikle Aarhus Ø. Disse arbejder ønskes igangsat i forbindelse med etablering af Rekreativ forbindelse Nord.
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. april 2007
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. april 2007 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Offentligt udbud af et areal ved lystbådehavnen - Vestgrunden til rekreative
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik
Punkt 8. Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik 1851-8484 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Ny Højhuspolitik. Per Clausen var
Læs mereBemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende scenarier for højhusbyggeri.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Teknik-og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG NR. 5 25. april 2019 Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende
Læs mereIndstilling. Aarhus Ø, drift og vedligeholdelse. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 12. juni 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Indstillingen er en opfølgning på udviklingen og omdannelsen af De
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mere04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING
04. FEB. 2016 UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING IBA SDU GIMBELGRUNDEN RAMMER FOR LIVET/MANGFOLDIGHED Gimbelgrunden et nyt udviklingsområde i Kolding midtby, vis a vis
Læs mereBYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN
BYOMDANNELSE PÅ ÅRHUS HAVN Baggrund Helhedsplan for bynære havnearealer Dispositionsplan Nordhavnen Trafikale udfordringer BAGGRUND Omdannelse af en aktiv havn Godsomsætning: 11 mio. tons/år Stor containerhavn:
Læs mereDBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3
DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 Aarhus Kommune / DBH / BINDENDE RETNINGSLINJER FOR PIER 4, Ø3 FELT1-2-3 / Arkitektfi rmaet Knud Fladeland Nielsen 010512, REV. 110512 Indhold - Lokation side 1 - Forudsætninger
Læs mereDispensation fra lokalplan nr. 815 Lighthousebyggeriet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. marts 2018 Dispensation fra lokalplan nr. 815 Lighthousebyggeriet Ansøgning om dispensation fra byggefelt H i delområde I i lokalplan
Læs mereRekreativ forbindelse Nord Aarhus Ø, Etape 6
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 30. juni 2015 Rekreativ forbindelse Nord Aarhus Ø, Etape 6 Anlægsbevilling til anlægsarbejder i forbindelse med etablering af Rekreativ
Læs mereEndelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2016 Lokalplan 1014, Blandet byområde i Gellerup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereVisionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereStiprojekt ved Nørreport/Sverigesgade - Ekspropriation
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Center for Byens Anvendelse Dato 13. oktober 2014 Stiprojekt ved Nørreport/Sverigesgade - Ekspropriation Ekspropriation af Sømandshjemmet
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereOLAV de LINDE. Kontor butik restaurant 2.821 m 2. - til leje... Lokaler direkte ved kajen. Fiskerivej 2 8000 Århus Havn. Byggeselskab Olav de Linde
- til leje... Kontor butik restaurant 2.821 m 2 Fiskerivej 2 8000 Århus Havn Lokaler direkte ved kajen Unik beliggenhed ved de bynære havnearealer, træskibs-, fiskeri- og lystbådehavnen Udlejes til domicil
Læs mereBILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD
BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her
Læs mereLatiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark
Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereHaveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København
Haveforeningen Birkevang - et helt særligt område med 140 helårsboliger i udkanten af København Husum, 2700 Brønshøj bestyrelsen@birkevang.dk www.birkevang.dk 16/05-2019 Kære Københavns Kommune, Vi sender
Læs mereBy- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.
Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget
Læs mereBilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet
Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,
Læs mereBæredygtig byudvikling i Slagelse
Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereOLAV de LINDE. Kontor butik restaurant 721 m 2. - til leje... Særdeles inspirerende lokaler direkte ved kajen. Fiskerivej 2 8000 Århus Havn
- til leje... Kontor butik restaurant 721 m 2 Fiskerivej 2 8000 Århus Havn Særdeles inspirerende lokaler direkte ved kajen Unikt beliggende ved de bynære havnearealer, træskibs-, fiskeri- og lystbådehavnen
Læs mereSluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm
Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen
Læs mereBeskrivelse af byggeriet. Disponering:
Illustrationsplan af mulig fremtidig bebyggelse og pladsdannelse Beskrivelse af byggeriet Disponering: Bebyggelsen indeholder 3 enkeltstående blokke A, B og C alle i 3 etager med flade - eller næsten flade
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereLokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 15. maj 2017 Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig Blandet bolig og erhvervsområde ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø. 1. Resume
Læs mereKongreshotel - Irma Pedersens Gade - Aarhus Ø
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C 24. april 2018 Kongreshotel - Irma Pedersens Gade - Aarhus Ø Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune - Bolig og Projektudvikling har i
Læs mereNotat vedr. forslag til planlægning i Kommuneplan
Notat vedr. forslag til planlægning i Kommuneplan 2019-2031. 1. Bynære erhvervsområder omkring Nykøbing Forslag om nyt bynært Erhvervsområde nord for Randersvej Guldborgsund Kommune oplever i stigende
Læs mereErhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015
Erhvervs- og boligmarkedet i Aarhus 2015 3. december 2014 BENTE LYKKE SØRENSEN OG SØREN BOEL Aarhus Kommune 330.000 325.000 320.000 315.000 310.000 305.000 300.000 295.000 2008K4 2009K4 2010K4 2011K4 2012K4
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs merePlan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015
ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereHotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen
NYHEDSBREV 5 december 2013 Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen Læs mere om borgermødet på onsdag den 4. december i dette nyhedsbrev I forslaget til lokalplan
Læs mereMiljøministeriet udstedte kommuneplantillæg nr. 24 og miljøgodkendelse af containerterminalen umiddelbart inden jul 2014.
Udtalelse Til Aarhus Byråd via magistraten Side 1 af 5 Beslutningsforslag om flytning af Mols-Liniens færgeterminal TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune 1. Konklusion Venstre stillede i
Læs mereVi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019
Vi udvikler VEJGAARD sammen Borgermøde om byudvikling, 21. maj 2019 DEBAT 26. april - 29. maj 2019 19:00 Velkomst ved Rådmanden 19:10 Præsentation af temaer til debat 19:20 Oplæg, Samrådets arbejdsgrupper
Læs mereMasterplan Hersted Industripark
Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre
Læs mereDELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1
DELOMRÅDEPLAN, Ø2 FELT 1-4, DBH P L A N L Æ G N I N G O G B Y G G E R I - B Y A R K I T E K T U R - 20. 03. 2 0 1 1 Indholdsfortegnelse: Indledning...02 Byggefelt 1-4, Forudsætninger.....03 Principskitse
Læs mereSammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20
Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20 Juni 2017 2 Miljørapport, Sammenfattende redegørelse I 1. I 4 2. M 5 3.
Læs mereTRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015
TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg
Læs mereForslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C 2. marts 2018 Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Byråd har vedtaget en Udviklingsplan
Læs mere26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel
26 lækre rækkehuse i Aarhus nye bydel Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj Gellerupparken og Toveshøj blev bygget sidst i 1960 erne, som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden med lys og luft,
Læs mereÅrhus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.
Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør
Læs mereStiprojekt ved Nørreport/Sverigesgade
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. maj 2014 Nørreport/Sverigesgade Bemyndigelse til afholdelse af åstedsforretning med henblik på realisering af stiprojekt ved Nørreport/Sverigesgade
Læs mereg Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN 2 KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereEKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS
EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To
Læs mereBYGÅRDEN. Nye familieboliger og nye butikker ved Utterslev Mose
BYGÅRDEN Nye familieboliger og nye butikker ved Utterslev Mose Projektet Beliggende i Brønshøj med Utterselv Mose som nabo, og under 10 km fra Rådhuspladsen, ligger Bygården på samme tid bynært og i tilknytning
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. juli Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. juli 2006 Iværksættelse af forudgående offentlig høring om kommuneplanændring med henblik på placering af en moské og et islamisk kulturcenter
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereByen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
Læs mereDispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/Risskovstien
Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenaabanen og Skovvejen/Risskovstien Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Tillæg nr. 2 til
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 25
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013 BYUDVIKLING VED KANALSTRÆDE OG HAVNEVEJ VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Holbæk Byråd har den 15. juni 2016 vedtaget Kommuneplantillæg nr.
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en
Læs mere11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej
Læs mereIndstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.
Læs mereSØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES
SØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES 74 62 12 32 Idegrundlaget & Vision På det sydvendte areal ved Sønderskovvej kan der nu opføres 4 attraktive boliger med en fornem beliggenhed nær by, skov
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs mereSHiP. OLAV de LINDE. olavdelinde.dk. Idé, projektudvikling & drift
B Y G G E S E L S K A B OLAV de LINDE Idé, projektudvikling & drift olavdelinde.dk SHiP Byggeselskab Olav de Linde - Frichsparken - Søren Frichs Vej 38A - 8230 Åbyhøj - Tlf 86 15 42 44 360 åbenhed Storslået
Læs mereDen gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse
43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området
Læs mereØ2/Århus Havn karakter/global/enkel/ambitiøs interaktion/lokal/elegant/udvikling viden/havn/bæredygtig/
Ø2/Århus Havn karakter/global/enkel/ambitiøs interaktion/lokal/elegant/udvikling viden/havn/bæredygtig/ idéoplæg til nyt domicil - revideret 15. september 2008 / Indhold/ Kontordomicil Matrikel 1 & 2/Ø2/Århus
Læs mereForslag til Højhusstrategi for København
Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo
Læs mere