Tværfaglighed er også vores kronjuvel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværfaglighed er også vores kronjuvel"

Transkript

1 Hvis vi alvorligt mener, at vi vil leve af at skabe idéer og viden i et demokratisk samfund, har det konsekvenser for, hvad vi er sammen om og hvordan. At fag kan spille sammen er nødvendigt for at kunne belyse en problemstilling, uanset om det er i skoleregi, i en erhvervsvirksomhed eller i livet i det hele taget. Når faget Almen Studieforberedelse fungerer godt, giver det større faglig indsigt, fordi eleverne arbejder med, hvad fagene kan bruges til. Når eleven skal bruge to fag til at belyse én problemstilling, kommer der netop fokus på det enkelte fags indhold og metoder. Det kan være svært, men netop derfor er det vigtigt at lære. (Mogens Hansen WA ) Der er noget meget større på spil end gymnasieelevernes almene studieforberedelse. Det handler om et godt liv med sig selv og de fællesskaber, vi er en del af. Det udfordrer os alle - fx grundskolen, helt fra 0. klasse. Faglighed og tværfaglighed Hvad er meningen med skolen? Det må være at kunne mestre sit liv, indgå i fællesskaber og skabe de bedst mulige forudsætninger for godt og bæredygtigt liv. På Børneskolen Bifrost har vi et bud på, hvordan vi kan give børnene forudsætninger for at være studieklare og i det hele taget klar til at kunne være ansvarlige medskabere af fremtiden. Vi er alle kulturskabere. Det faglige arbejde er fundament for at kunne indse sammenhænge. De faglige indsigter og færdigheder giver netop barnet redskaber i hånden til at kunne skabe forståelse og mening i sit eget liv og omverden. Verden er imidlertid ikke delt op i fag, det er en skole-konstruktion. Barnets faglige kvalifikationer skal derfor anvendes ind i en tværfaglighed, for at barnet både kan erfare nødvendigheden af at lære fagenes indhold og metoder samt anvende dem til at forstå, hvordan livet og verden hænger sammen. I takt med modenhed kan det ske med en større og større indsigt og perspektiv. Bifrost arbejder altid både fagligt og tværfagligt. Det er ikke nok, at børnene kan det faglige! Det tværfaglige arbejde udfoldes på forskellig vis, men altid i en helhedslinjetænkning: På yngste- og mellemtrin arbejdes i tre faste værksteder: læse/skrivestue, laboratorium, atelier. På ældste trin arbejdes problemorienteret med individuelle, tværfaglige temaer/projekter Hvorfor netop disse tre værksteder? Vi har altid tre værksteder, som er bevidst valgt i forhold til samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora. De har forskellige indfaldsvinkler og arbejdsmetoder og udvikler vidt forskellige kompetencer. I læse/skrivestuen er aktiviteterne verbalt/læse/skrive orienterede, som fx finde fakta, være fabulerende, skabe faktion, lytte, læse, skrive, se, I laboratoriet ligger vægten på eksperimenterende aktiviteter som at opstille, gennemføre og vurdere forsøg, at dramatisere, I atelieret betones den billedmæssige udtryks- og indtryksside Skabe 2-d og 3-d indtryk og udtryk i mange materialer og teknikker Videnskab tænkningen bag valg af disse tre værksteder Intet menneske kan i dag undersøge hele verden på en gang, så videnskabsmænd skal omhyggeligt vælge, hvad de vil undersøge. De skal tænke over og vælge hvilken lille del af verden, de vil sætte fokus på. Vi siger, at de afgrænser sig. Vi siger også, at de laver en model af virkeligheden. Videnskab betyder to ting: 1

2 Videnskab er metoden, man bruger for at skaffe oplysninger. Det kan fx være forsøg, spørgeskema og interview Videnskab er også det, man finder ud af, det kaldes informationer. Informationer kan stå som tal, diagrammer, formler, beskrivelser m.m. Informationer, man sætter ind i en sammenhæng og forståelse, bliver til viden. Videnskab kan inddeles i tre metoder alt efter, hvad der undersøges: 1. Naturvidenskab som videnskabsmanden med lup i et laboratorium om naturen 2. Samfundsvidenskab som den nysgerrige i læse/skrivestuen om kulturen 3. Humaniora som kunstneren med pensel eller blyant i et atelier om indtryk og udtryk Børnene kan altså i værkstederne udfolde den indre videnskabsmands forskellige vinkler på at skabe viden og sammenhæng. For at give børnene forudsætninger for at opleve og skabe sammenhæng i skolearbejdet skal vi som voksne give børnene vilkår, så det kan ske. Da livet og verden ikke er delt op i fag, skal vi sætte en ramme, der matcher livet og verden. Her vælger vi, at rammen for skolearbejdet altid er et emne. Og at fagene skal bidrage til at uddybe dette emne. Emnets styrke Emnet kan fx tage afsæt i Inger Christensens digtsamling Sommerfugledalen, hvor yngste trin fordyber sig i Farver, mellemtrinnet i Danske sommerfugle og ældste trin om livsvilkår. Emnet er fælles for hele skolen, fra 0. til 9. klasse. Afhængig af børnenes modenhed vælger vi således, hvordan vi vil fordybe os. Børnene går ikke rundt og tænker, at det er mærkeligt, at Inger Christensen ikke har fået nobelprisen i litteratur, fordi hendes skriverier indfanger nogle eksistentielle forhold i menneskelivet, som vil være godt for alle børn at blive mere bevidste om. Og at det rummer muligheder for at fagene kan bidrage hertil. Det er suverænt et voksenansvar at vælge emnerne, så børnenes indre og ydre horisont udvides såvel fagligt som tværfagligt og som menneske. Oplevelsesfasen jeg undrer mig over Den store udfordring er at give børnene mulighed for at undre sig over fx Inger Christensens digt, så de får lyst til at vide mere om digtet, og hvad det går ud på. Her kommer oplevelsesfasen ind i billedet. Fra hjerneforskningen ved vi, at hvis vi bliver forskrækkede aktiveres vores frygt, og så går vi i forsvar, bliver passive eller flygter. Det gælder om at aktivere den nysgerrige del i hjernen, der som en air-bag puster sig op, fordi den ikke kan lade være. Åbningen af vores emne og dermed børnenes involvering sker via oplevelser, som kan lede børnene på sporet af, hvad man også kan involvere sig i og lære mere om. Samtidig giver det børn og voksne en fælles referenceramme, når vi taler om emnet. I oplevelsesfasen går alle børn rundt på skolen, hvor de opdager og oplever, hvad emnet kan indeholde. Alle lærere på skolen har været involveret i at udtænke og skabe åbningen til det nye emnes univers, et aktuelt læringsmiljø. Igennem et halvt år har lærerne fundet på, sorteret og planlagt, hvad oplevelsesfasen skal indeholde: Poesi-podium præsentation af engelske, tyske og franske digte, fremstille et fællesbillede, film med sommerfuglesymbolik i forskellige tider og kulturer, Musik til Sommerfugledalen v. Ars Nova, ITmikroskop med sommerfuglevinge, Transformation-film, Galleri m. kunstbilleder, Sommerfugle på nåleudstilling, Oplæsning af Sommerfugledalen v. Inger Christensen, Sanserum og Ekko fra en sommerfugl v. Peter Rosendahl, Lys og farve, Sommerfuglebuske ved indgangen til skolen og Sommerfugle-svævebane på legepladsen. En mangfoldighed der også rummer vores viden om mange intelligenser og læringsstile. Cirka 90 minutter, hvor sanser og de indre faner blafrer, udgør fundamentet for involvering i emnet. Fundamentet for hvert barn, trinnet og emnet i sig selv. Oplevelsesfasen er afgørende for det videre skoleforløb og muligheden for at indse meningen og skabe sammenhænge. 2

3 Sanserne nærvær og åbenhed - æstetiske læreprocesser Det er op til det enkelte barn at lade sig fylde af indtryk og tænke over, hvad jeg fokuserer på, undrer mig over og gerne vil vide mere om. De kan tale sammen på tværs af alder og trin, fordi det er en stor fælles oplevelse, samtidig med at det er en personlig. Alle børn ved, at indgangen til emnet er vigtig, for hvis man har noget på hjertet og siger det højt senere, kan man få indflydelse på, hvordan arbejdet videre former sig. Om man involverer sig har ikke noget at gøre med, om man har set, hørt, rørt, duftet eller smagt på det hele. Det er nogle helt andre kræfter i mennesker. Det handler om indstillingen. De stores erfaring ind i at indfange og tale med hinanden om, hvad pokker mon meningen er med det og det, smitter af på de yngre børn. Inspirationsfasen afgrænsning og vinkling af emnet På alle trin tales videre om, hvad der har gjort indtryk. Det følges op med inspirationsfasen, der sker trinvis. På yngste trin tager inspirationsfasen afsæt i sæbebobler, myter og musik om farver. Mellemtrinnet tager til en Blomsterpark, hvor der også er folierer med sommerfugle. Musik fra Saint Saäns Dyrenes Karneval og Edvard Griegs Sommerfuglen opus 43 (lyriske stykker), et terrarium med sommerfuglelarver, myter og fabler om sommerfugle og Sommerfuglens biologi udgør inspirationsfasen på mellemtrinet. Dialogen fastholdelse af umiddelbar interesse medansvar/bestemmelse Inspirationerne giver alle børn forudsætninger for at foreslå, hvad der kan arbejdes selvstændig med i værkstederne og hvilken viden og færdigheder, de oplever som nødvendige at få kurser i, så de netop grundlag for at arbejde selvstændigt. På yngste trin indkredses behovet for områderne grundfarver og blandinger, lysets brydning, Noahs Ark, Regnbuerøverne, kolde/varme farver, farvesymboler, farveblindhed/synsbedrag, advarselsfarver, mønstre m.m. På mellemtrinnet kommer kurserne til at handle om insekter, sommerfuglens cyklus, Silkesommerfuglen, Dagsommerfuglen, Natsværmere, Camouflage og mønstre, Monarken, Farvelære m.m. Børnene kan herved erfare, hvordan færdigheder og informationer fra fagene er nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde sig ind i emnet og for at kunne arbejde selvstændigt i værkstederne. Børnenes forslag kombineres i samtalen med lærernes research, der også inddrager fagligheden, som ministeriet har formuleret. Èt konkret tema på yngste trin, jf børnenes modenhed Yngste trin kan under temaparaplyen Farver eksperimentere med sæbebobler, regnbuer og tusch i laboratoriet. I læse/skrivestuen kan børnene læse/lytte/skrive fakta og digte og i atelieret kan børnene arbejde med regnbuebilleder og Noahs Ark. De store små børn vælger ét værksted ad gangen, og herefter vælger de én aktivitet. En lille vifte af valg, der også giver dem erfaringer med, hvilke kriterier de vælger efter. Et tema foldes ud i forskellige tilgange mini-temaer på mellemtrinnet Mellemtrinsbørnene skal først vælge, hvilket mini-tema de vil arbejde med, aktuelt var det hvilken sommerfugl, de vil fordybe sig i. De skal herefter kunne overskue at planlægge, hvordan de vil arbejde i et helt forløb ved at inddrage alle værksteder. Samtalen om værkstedsaktiviteter bliver derved ikke om konkrete aktiviteter men generelle idéer til, hvordan man i dette emne kan arbejde i værkstederne. Værkstedsoversigten bliver derved et inspirationskatalog: Læse/skrive stuen: Fakta om sommerfuglen, film om sommerfuglen på YouTube, fabulering, eventyr om sommerfuglen m.m. Laboratorium: Origami (japansk foldeteknik), studier af sommerfugle v. sommerfuglebuske, artsbestemme sommerfugle, rapportering af sommerfuglens forvandling i terrariet m.m. Atelier: Mønstre, farver, klapsammen billeder. 3

4 Skridt for skridt mod problemorienteret tilgang på ældste trin Efter 5. klasse fortsætter den tværfaglige udvikling af et nyt spor. Børnene skal lære at problemformulere, foretage en tværfaglig undersøgelse og diskutere/perspektivere deres tema. Som hos de små følger en inspirationsfase her rettet mod de store. Inspirationerne er forskellige typer af oplæg om hhv. Gaia et verdenssyn, kredsløb, Cradle to Cradle samt global økologi. Disse oplæg danner baggrunden for, at børnene først i grupper herefter fælles indkredser og formulerer, hvad essensen af de forskellige oplevelser og inspirationer har været. Denne indsigt resulterer i en fælles problemformulering: Håb og drømme er i os alle. Vores holdninger og værdier drives af vores syn på livet og verden. På trods af forskellighed bør vi forholde os og tage ansvar for verdens problemer. Mangfoldighed må være motivationen for en bedre tilværelse, men vi mangler forståelse og indsigt. Fantasi og videnskab er nødvendig for nytænkning. Forandring er nu vi er forandringen. - Hvad er problemet og hvem har ansvaret? - Hvad motiverer til forandring? Børnene skal herefter hver især vælge et relevant tema, som kan belyse den fælles problemformulering. Eksempler, på hvad børnene valgte: Diskrimination kontra mangfoldighed, Grøn arkitektur, Racisme kontra mangfoldighed, Miljøorganisationer vil mennesket overleve?, Dansk politik, Vedvarende energi vand-, sol- og vindenergi, Naturfolk, Amerikansk klimapolitik, Naturfolk - under pres fra vesten, Cradle to cradle McDonough og Braungart, Miljøorganisationer Greenpeace og WWF, Aboriginals et naturfolk, Recycling genbrug og affald, Teknologi problem eller løsning?, Bæredygtig design, Grøn energi, Den 3. verden osv. Videns- og kulturskabende arbejde For at højne indsigten i projektarbejdet skal en skriftlig rapport opfylde bestemte fastlagte kriterier, og et tilhørende musisk udtryk vise en personlig indsigt og evne til at forme og videregive et budskab et samlet videns- og kulturskabende arbejde. I dataindsamlingen til det personligt valgte tema anvender børnene deres erfaringer fra værkstedsarbejdets forskellige metoder og typer viden. Deres undersøgelse skal netop være tværfaglig. Det musiske udtryk er en sanseliggørelse af det kognitive indhold. Altså en ikke-skriftlig måde at gengive sit tema på og formidle et budskab. Det er væsentligt, at de fortsat erfarer styrken og mulighederne for indsigt i de mange forskellige kulturformidlingsformer. De skal gerne bevare de tidlige års undren over verden og opleve, at indsigt kan komme fra mange sider og veje, hvis man har alle sanser åbne og samtidig er et spørgende og søgende menneske. Det er målet, at der skabes sammenhæng mellem færdighed, viden, værdier og holdninger. Således vægtlægges både hårde og bløde kompetencer. Hvert barn studerer og forsker i sit tema og bliver derved en slags ekspert. Med netop den indsigt eksperten har om sit tema svares på den fælles problemformulering: Hvordan belyser netop mit tema den fælles arbejdsramme: Hvad er problemet og hvem har ansvaret? Hvad motiverer til forandring? Herefter skal barnet diskutere problemfeltet, det kan handle om handlemuligheder for at skabe et bedre liv og en bedre verden, for/imod mulige løsninger, egen mening om problemet, hvilke nye sider af problemfeltet, man har fået øje på. Hvert barn fremlægger for hele trinnet og ad den vej spredes, deles, diskuteres og perspektiveres den fælles problemformulering. 4

5 Den undrende, undersøgende og reflekterende tilgang er udgangspunktet, uanset om børnene arbejder konkret på yngste trin med et tema eller problemorienteret på ældste trin. Emnet er også rammen for relationer og at smitte hinanden Emnet er altså rammen for vores arbejde. Det giver børnene mulighed for selv at skabe en rød tråd i deres skolearbejde og dermed et grundlag for at øge deres forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Emnet giver ligeledes en fælles referenceramme, når vi taler om, hvad der har gjort indtryk, hvad vi gerne vil vide mere om, hvad vi har fundet ud af, hvilke holdninger der er dannet osv. Vi er i relationen børn og voksne, og ikke mindst børnene indbyrdes. Det er i positive relationer, at vi oplever os selv som vigtige, og at det betyder noget, at jeg findes og at jeg bidrager med mine idéer, oplæg og holdninger. Det er i positive relationer, at vi bevidst eller ubevidst involverer os, har lyst til og forpligter os til at lære noget. Vores forhold til hinanden har afgørende betydning for, hvad vi lærer. Vi smitter hinanden med begejstring og spejlneuroner. Vi arbejder altid med et emne. Hvert emne varer flere måneder, da vi ønsker at give børnene indsigt i vigtigheden af afgrænsning, og hvordan man kan fordybe sig, deles emnearbejdet op i temaer. Hvert tema repræsenterer én vinkel på emnet og bliver således et selvstændigt forløb hen over 5-6 uger. Involvering og ejerskab i emnet er fundamentet for det videre forløb. Involveringen sker i høj grad via oplevelsesfasen. Børnenes tanker og forslag til, hvad de gerne vil vide mere om kombineres med lærernes researchplan. Det resulterer dels i valg af indhold i fagene og i det tværfaglige værkstedarbejde. Høj faglighed og kvalificeret læringsmiljø er forudsætning for, at hvert barn kan fordybe sig og dermed gøre det muligt at skabe en sammenhængsforståelse og mening i emnet/ livet. Det er igen afsættet for personligt og i fællesskab at kunne få nye idéer og se nye muligheder at skabe et nyt perspektiv med fokus på en bæredygtig og respektfuld tankegang. Der er altså tale om at skabe et undre- og fortolkningsfællesskab. Samhørighed, deltagelse i beslutningsprocessen Kreativ, skabende tænkning og arbejde Tværfaglig fordybelse og forståelse, viden, sammenhæng, mening Faglig indsigt og færdigheder Involvering I arbejdet lægges der ligeværdig vægt på viden, færdigheder, værdier og holdninger. I emne-arbejdet/det tværfaglige arbejde, udvikles både de hårde og de bløde kompetencer, der skridt for skridt modnes gennem skolegangen, og børnenes øgede bevidsthed. Færdigheder og viden forudsætningen for værkstedsarbejdet Hvis børnene i laboratoriet eksperimenterer, hvor fx måleenheder er inddraget, er det matematiklærerens ansvar, at børnene i matematiktimerne netop får færdigheder og viden, der gør dem i stand til at fordybe sig i laboratoriearbejdet. 5

6 Hvis børnene fx i læse/skrivestuen kan arbejde med eventyr, er det dansklærerens ansvar, at børnene lærer denne genre at kende, så de netop erhverver sig forudsætninger for at fordybe sig i læse/skrivestuens muligheder. Hvis børnene i atelieret kan male et acrylbillede, er det billedkunstlærerens ansvar, at børnene kan gøre sig malerklar med staffeli, vand, valg af materialer, osv., at de kan blande grundfarverne, at de kender arbejdsgangen fra idé, skitse, farverprøve, optegning på det korrekte papir til selve maleprocessen. Målet er, at børnene indser nødvendigheden af at kunne noget. At de erfarer og indser, at fagligheden er forudsætningen for at blive klogere. Helt konkret erfarer de, at det jeg har lært i matematik, kan jeg anvende i laboratoriet osv. De erfarer også, at fagene på forskellig vis bidrager til at folde temaet ud og at det, de lærer i et fag, kan anvendes som baggrundsviden i andre fag. Det er ikke nok, at børnene indser, at faglighed er nødvendig, og at de også arbejder tværfagligt. Det er også nødvendigt, at de selv får erfaringer i, hvad et godt arbejdsforløb er. Det er i den erkendelse, at de modnes mht. at kunne arbejde selvstændigt. Et godt arbejdsforløb er indsigt i alle faser I det gode arbejde er der en sammenhæng mellem det, hovedet tænker og det, hånden gør. Barnet involveres i alle arbejdsforløbets faser, fra idé til beslutning, planlægning, udførelse, formidling og værdsættelse. Det er ikke en akademisk tilgang til børnenes læringsproces, det er en ganske naturlig tilgang og proces for børn, der leger. De får fx en idé om at ville bygge en borg. De beslutter sig for at gøre det. De planlægger, hvor borgen skal bygges, hvordan den skal se ud, hvilke materialer og værktøj, der skal anvendes, hvem der er med til det. Hvem skaffer brædder, sav, hammer, søm osv. Herefter går de i gang, udførelsen. Undervejs får de måske nye idéer. Når borgen er færdig, kan de vise den frem til kammeraterne, fremlæggelsen. Kammeraterne kan sige, hvad de synes om borgen, komme med spørgsmål, kommentarer og forslag. Børnene, der har bygget borgen, kan overveje, om den blev som den var tænkt, og om der er noget, der skal ændres, hvordan de har det med processen og resultatet en evaluering og værdsættelse. Skridt for skridt fra aller første skoledag på Børneskolen Bifrost skabes en helhedslinje og forståelse af, hvad der kendetegner et godt arbejdsforløb. I det tværfaglige arbejde oplever børnene arbejdersedlernes struktur som en guide i at få større og større indblik i faserne i et godt arbejdsforløb. Idé-fasen Det gode arbejde tager afsæt i det enkelte barns forestillinger, idéer, ønsker og forslag, som fødes i oplevelsesfasen. Disse idéer og forslag kommer frem i dialogen. Beslutning Næste fase handler om at barnet vælger, hvad det vil arbejde med. På yngste trin vælger barnet mellem aktiviteter, som lærerne præsenterer på baggrund af deres egen research på emnet/temaet, læseplanernes (Fælles mål) forskrifter og dialogen med børnene. Efterhånden som barnet får skriftligheden som en udtryksmulighed, får det en arbejdsseddel, som sætter fokus på faserne i arbejdsforløbet. På mellemtrinnet vælger barnet mellem forskellige vinkler på temaet, såkaldte mini-temaer, og begrunder hvad der har inspireret til beslutningen. Herefter beslutter barnet, hvad det gerne vil vide mere om indenfor det valgte mini-tema. På ældste trin fører dialogen frem til en beslutning af, hvad det centrale er i præsentationen af emnet, i oplevelses- og inspirationsfasen. Det resulterer i en fælles problemformulering. Herefter beslutter barnet, hvilket tema der kan belyse den fælles problemformulering, og som det vil arbejde med. Det fører igen frem til en individuel problemformulering, der indkredser og giver retning på det kommende arbejde. 6

7 Planlægning Efter beslutningen er truffet planlægger barnet dets arbejde, dvs. opgaver i hvilke værksteder og rækkefølge, metoder, materialer, tidsforbrug, samarbejdsmuligheder. På yngste trin guides barnet af værkstedslæreren. Denne mundtlige guidning giver barnet indsigt i, hvad det skal tage stilling til, inden arbejdet med aktiviteten går i gang. Senere kombineres den mundtlige guidning med arbejdssedlens struktur. På mellemtrinnet udnyttes erfaringen fra yngste trin i kombination med arbejdssedlens struktur. Selvstændig planlægning sker i øget omfang og lærerens rolle bliver mere vejledende og som sparringspartner. På ældste trin planlægger de unge mennesker på hvilket niveau, de vil arbejde: samfundsmæssigt - personligt, mellemmenneskeligt, globalt - og/eller naturmæssigt. De planlægger hvilke fag og metoder, de vil integrere i deres tværfaglige undersøgelse. Individuelt tema Grøn arkitektur Eksempel fra Anne Sophie Pilgaard, 8. klasse, rapport, kap Begrundelse for temavalg Jeg har valgt at arbejde med grøn arkitektur. Vi står lige nu i en stor klimakrise, hvor den grønne arkitektur spiller en stor rolle, når det gælder om at finde nye idéer til løsningen af det store klimaproblem. Jeg synes, det er interessant, når folk tænker nyt, og det er en stor grund til mit valg af tema. For jeg vil nemlig i stor grad undersøge hvilken nytænkning, der foregår indenfor arkitektens rammer. Hvordan man vil kunne skabe en tilværelse, som er grøn og miljøvenlig. Men først er jeg nødt til at undersøge lidt om, hvilke problem vi egentlig står med, og hvad det kan give os af konsekvenser. Derefter vil jeg komme ind under, hvad der forhindrer os i at bruge denne nytænkning. Det undrer mig nemlig, hvorfor vi stadig ikke har gjort noget ved problemet endnu, og hvad der kan få os til at ændre indstilling og livsstil. I den fælles problemformulering er jeg med til at belyse startsætningen Håb og drømme findes i os alle, fordi vi alle har en drøm om at gøre denne verden til et bedre sted. En arkitekt sidder også med en drøm, når han specielt arbejder med grøn arkitektur. Også sætningen Mangfoldighed må være motivationen for en bedre tilværelse, men vi mangler forståelse og indsigt, belyser jeg. Hvis vi alle går sammen for at få løst klimaproblemet, kan vi udrette meget. Men det er meget få mennesker, der egentlig ved, hvor omfattende dette problem er, så mange tager nok afstand fra den grønne løsning. Jeg belyser også sætningen Fantasi og videnskab er en nødvendighed for nytænkning. Det gør jeg fordi fantasien og samtidig videnskaben lige præcis er, hvad en arkitekt benytter sig af for at skabe noget nyt. Derfor er det nødvendigheden med nytænkning indenfor arkitekturen. Til sidst slutsætningen Forandring er nu vi er forandringen, fordi det er nu, der skal ske en forandring, og det er kun os, der kan ændre det. Jeg fandt egentlig frem til mit tema over aftensmaden derhjemme, så det var ikke noget jeg havde tænkt over i lang tid. Men det er helt klart noget, som jeg synes, der er interessant. Jeg ved lidt omkring mit tema, og det er bl.a. fra inspirationen Cradle to cradle, og ellers er det noget, der har interesseret mig, når der har været noget i aviser og blade. 7

8 Jeg tror, jeg vil benytte mig mest af hjemmesider, lidt af bøger og så tror jeg, at også jeg ville kunne få noget materiale fra min stedfar, som arbejder indenfor arkitektbranchen. Jeg vil arbejde på det globale plan, da både det store klimaproblem og det at finde en løsning på det vedrører os alle. Så vil jeg arbejde lidt på det samfundsmæssige plan, da jeg netop vil undersøge, hvad der bliver tænkt i ude i de forskellige samfund. Til sidst vil jeg arbejde på det personlige plan, da det er os selv, der i sidste ende kan gøre en forskel. Det er også arkitektens selv, der personligt sidder og udtænker idéerne. Af fag regner jeg med at bruge: Dansk, da jeg vil anvende læsestrategier og notatteknik. Matematik skal jeg bruge til læsning af statistikker og arbejdet med selve arkitekturen. Samfundsfag, da jeg vil undersøge, hvad der foregår i de forskellige samfund i forhold til, hvor nye ideer opstår, og hvordan de bliver ført ud også i forhold til lovgivningen. Så vil jeg bruge biologi for at forstå ideen med grøn vækst i forbindelse med arkitektur. 2.2 Individuel problemformulering Vi lever i en verden, hvor klimaproblemerne er ved at have en indvirkning på vores hverdag. Vi er derfor nødt til at tænke i nye baner, da det kan give os alvorlige konsekvenser. Fremtidens arkitektur er grøn, og der arbejdes lige nu med at finde en løsning, der både lever op til arkitektens krav og er miljøvenlig. Bæredygtigheden skal være en vigtig faktor i den videre udvikling. Nytænkningen er vejen til en løsning. - Hvad er grøn arkitektur? - Hvem står bag og hvor udføres idéerne bag grøn arkitektur? - Hvilken nødvendighed ligger der bag det at tænke nyt indenfor arkitektur? Udførelse Planen føres ud i livet. Det kan nemt være, at der opstår nye idéer undervejs, som vurderes og måske integreres. Uanset om det er i aktiviteten på yngste trin eller projektarbejdet på ældste trin. En særlig del af udførelsen er at formidle til andre, hvad barnet har besluttet, planlagt og fundet ud af, og ikke mindst lytte til, hvordan tilhørerne reagerer. Fremlæggelsen sker foran alle trinkammeraterne. På yngste handler det primært om at vise, hvad man har lavet og svare på spørgsmål fra læreren og kammeraterne. På mellemtrinet forbereder børnene deres fremlæggelse måske med transparenter, pjecer, powerpoint, film, fotos, udvalgte tekster, musik, illustrationer, undersøgelsesmodel, analyser, skitser, billeder osv. De får kurser i formidlingsmuligheder og teknikker. Det kræver også viden og færdigheder at fremlægge. Der skal vælges/planlægges rækkefølge, så kammeraterne kan følge proces og resultater. De lærer at fremstille en sag enkelt og forståeligt, og får træning i at stå foran en gruppe og modtage respons, der kommer efter fremlæggelsen. Alle børn lærer således at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres eget og andres arbejde. Det handler om vidensdeling og at kunne deltage aktivt i et demokratisk samfund. Via fremlæggelserne får børnene også kendskab til, hvordan de andre minitemaer kan foldes ud både i indhold og formidling. Der sker noget magisk i opmærksomheden, når børn fremlægger for børn. Dertil kommer, at strukturen støtter tilhørernes rettethed ind i oplægget, da det afsluttes med spørgsmål og kommentarer. Det er væsentligt at få et spejlbillede af, hvordan andre oplever denne vidensdeling. Både 8

9 børn og voksne er aktive i reaktionen. En voksen noterer kommentarer/ spørgsmål fra tilhørerne, så barnet bagefter kan tænke over, hvad der blev sagt. På ældste trin præsenteres tankerne bag valg af tema og individuel problemformulering, dataindsamlingen, vurdering og musisk udtryk. Herefter lægges op til diskussion på trinnet. Barnet, der fremlægger, skal vise overblik og indsigt i, hvad der er relevant at diskutere. Det kan være spørgsmål om, hvorvidt vi er villige til at tage konsekvensen af, at lange flyrejser betyder meget for miljøet, hvilken betydning har en cradle to cradle holdning for valg af vores indkøb osv. Værdsættelse Arbejdet afsluttes med en skriftlig evaluering, hvor barnet reflekterer over både proces og resultat. Det væsentligste ved evalueringen er at få nye erfaringer, ny indsigt og nyt perspektiv. Evalueringen har fire vinkler: - Det faglige indhold - Fremlæggelsen - De færdige produkter - Arbejdsprocessen med fokus på selvstændighed, interesse, deadlines, osv. Barnets skriftlige evaluering danner udgangspunkt for en samtale med en værksteds/projektlærer. Der er således fra yngste til ældste trin en bevidst helhedslinje mht. evaluering/værdsættelse, en bevidst sproglig begrebsliggørelse, en mundtlighed før en skriftlighed. Se evt. dokumentet på om resonansbund for evaluering på Bifrost. Æstetiske læreprocesser De æstetiske læreprocesser tager udgangspunkt i mening og udvikler på samme tid både bløde og hårde kompetencer. Kompetence handler om at kunne trænge ind i problemstillinger, så man har handlemuligheder. Viden skal have både en almen og alsidig karakter. Det er ikke nok, at man ved noget, og det er heller ikke nok, at man føler noget. Undervisningen skal fortsat gøres til et indre forhold, hvor spørgsmål formuleres af den enkelte på en personlig og nuanceret måde. Det forudsætter en følende fornuft samt en erfaring og indsigt i forskellige arbejdsmetoder, kundskabsteknikker og et nuanceret og levende sprog. Der lægges således lige stor vægt på viden, færdigheder, værdier og holdninger indenfor såvel natur som kultur-forhold. Formålet med skolegangen er at blive klogere på sig selv og sin omverden at være livsduelig og bevidst kulturskaber. Børnene skal arbejde med indlevelse, altså de gode oplevelser og historier, der gør indtryk på dem. De skal kunne identificere sig med de problemstillinger, de arbejder med for ellers vil engagement og grundlaget for forståelse ikke være til stede. Det kan ske gennem erfaringskobling, hvor de får mulighed for at bruge den viden, de allerede har. Derved kan de opnå en perspektivering af deres viden, værdier og holdninger. 9

10 Den kvalitative læreproces I den kvalitative læreproces kobles motiv, mål, viden, tanker, forestillinger, følelser og interesser med udførelse i praksis. For at kunne handle ansvarligt må børnene tilegne sig nødvendig viden, nødvendige færdigheder og nødvendige værdier. Børnene skal erkende sig selv som frie, selvstændige individer, som har mod til at handle ud fra indsigt i verdens mangfoldighed, i natur- og kulturforhold. De skal erfare, at verden forandrer sig, at de kan forandre verden og være med til at gøre en forskel. Derfor må børnene erhverve sig den nødvendige indsigt for at erkende nødvendigheden. Det har konsekvenser for, hvordan vi er sammen og om hvad. For os er den kvalitative læreproces Oplevelse Involvering Handling Erkendelse Vurdering Perspektivering Fællessamling, mening, helhed, afsæt ind i dialogen Dialog, medbestemmelse, medansvar Selvforvaltning, Det gode arbejde = idé, beslutning, planlægning, udførelse & formidling, værdsættelse/ evaluering Erfaringskobling Ny indsigt, nye færdigheder, ny kompetence Fælles evaluering, selv-evaluering Ansvarliggørelse for egen læring Indsigt i nødvendigheden Den nødvendige indsigt Vi har ikke fundet de vise sten, vi har et bud på, hvordan vi kan skole børnene til at kunne magte både deres nutid og fremtid. En fremtid som vi ikke ved, hvordan bliver. Vi må derfor styrke børnenes evne til at undre sig, vælge meningsfyldt fokus, undersøge, vurdere og dele såvel idéer som proces og viden med andre. Vidensdeling skabe kultur Heartcore ledelse, værdibaseret ledelse, empowerment med involvering, medbestemmelse og medansvar, selv/medledelse, netværk, samarbejde, forandring, tillid, omsorg, hearthunting, betydning af anerkendelse og værdsættelse, kvalitet frem for kvantitet, bæredygtighed vi har en stor viden om, hvad der gør en forskel. Tør vi bruge denne viden? Omsætte den til handling, så vi netop er med til at skabe en bæredygtig fremtid? Skabe en kultur som bygger på, at vi sammen skaber de bedst mulige vilkår. Vi har brug for at blive mere bevidste om, hvordan vi skaber et bæredygtigt samfund både i teorien og i praksis. På Bifrost gør vi ikke fejl, vi gør erfaringer. Vi skal lære af vore erfaringer og ad den vej også være rollemodeller for, hvordan vi ønsker at være. Der er ingen facitliste, for det handler ikke om at kontrollere. 10

11 Det handler om at give slip på sikkerheden for at fastholde og styrke lysten, modet og viljen til at undre sig og undersøge, det gælder både for mulighedernes børn og voksne. Hvad er meningen med skolen? Det må være at kunne mestre sit liv, indgå i fællesskaber og skabe de bedst mulige forudsætninger for godt og bæredygtigt liv. Lad os også gøre det i ønsket om at skabe e bæredygtig skole. På Børneskolen Bifrost har vi et bud på, hvordan vi kan give børnene forudsætninger for at være studieklare og i det hele taget klar til at kunne være ansvarlige medskabere af fremtiden. Børneskolen Bifrost Annie Jeppesen November 2011 Se evt. case 25 fra Rejseholdet Trivsel og alsidig udvikling 11

www.børneskolenbifrost.dk - Det gode arbejde

www.børneskolenbifrost.dk - Det gode arbejde Et godt arbejdsforløb er rev. 29.5.2011 I det gode arbejde er der en sammenhæng mellem det, hovedet tænker og det, hånden gør. Barnet involveres i alle arbejdsforløbets faser, fra idé til beslutning, planlægning,

Læs mere

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Modbillede til Picassos Guernica Et spor på Børneskolen Bifrost det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Hvilke forhold understøtter tankegang og handlekompetence bag

Læs mere

Ekko fra en sommerfugl

Ekko fra en sommerfugl Ekko fra en sommerfugl Fællesemne august 2009 Inger Christensen midt i naturen Et overvældende syn af sommerfugle fyldte hende Fornuften sløres Sanserne skærpes Sommerfuglene vækker minder fra barndommen

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Læreplan for Refmosegård Børnehave Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015 Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

gode grunde til at vælge en steinerskole

gode grunde til at vælge en steinerskole 10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet Afrapportering af læreplan 2010 Evaluering af nuværende læreplan Værdier og pædagogiske principper Læringsforståelse Pædagogiske læringsmål - pædagogiske metoder og børn med særlige behov Pædagogiske aktiviteter

Læs mere

KOM I GANG MED AT MALE

KOM I GANG MED AT MALE KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere