Isoleringsmaterialer. Speciale rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Isoleringsmaterialer. Speciale rapport"

Transkript

1 Speciale rapporten omhandler isoleringsmaterialer til byggebranchen. Specialet er en del af min uddannelse, som bygningskonstruktør i Aalborg. Rapporten er skrevet med henblik på at synliggøre markedet for varmeisolering, både traditionelt isolering og innovative isoleringsmaterialer. Isoleringsmaterialer Speciale rapport Bygningskonstruktørstuderende, 7. Semester 15. april 2013 University College Nordjylland Teknologi & Business Forår 2013

2 Titel emne: 01_Titelblad: Forfatter: Vendelbogade 16 st. th Aalborg Projektsted: University College Nordjylland Porthusgade 1 (Skråen) 9000 Aalborg Specialeretning: Projekterende Afleveringsdato: 15. april, 2013 Projektvejleder: Erhvervsvejleder: Bjarne Sørensen (UCN) Torsten Sack Nielsen (SHL) Specialet er udfærdiget i: Microsoft Word 2010 Skrifttype Calibri, skriftstørrelse 12 Antal sider i rapporten Antal anslag i hovedtekst: 55 sider anslag inkl. Mellemrum. Kapitel 1: Titelblad.

3 02_Forord Denne specialerapport omhandler isoleringsmaterialer til byggebranchen. Specialet udgør en del af mit 6 semester, og indgår dermed som led i afslutningen på min uddannelse, som bygningskonstruktørstuderende ved University College Nordjylland i Aalborg. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med erhvervslivet, hvorfra jeg bruger viden og erfaringer, som jeg har erhvervet mig fra mit tidligere praktiksted, Schmidt Hammer Lassen architects i Århus. Rapporten er skrevet med henblik på at synliggøre markedet for varmeisolering, både som traditionel isolering og som innovative isoleringsmaterialer. Formålet med rapporten er at undersøge markedet for nye isoleringsmaterialer, samt om der er en økonomisk gevinst ved deres anvendelse. Dette vil jeg gøre ved at beregne og sammenligne isoleringsmaterialernes pris og anvendelses udgifterne i relation til en ydervægskonstruktion, for derefter at komme med en konklusion på resultaterne. Jeg vil gerne rette en særlig tak, til de der har bidraget til indholdet og interviews i rapporten. Studievejleder: Erhvervsvejleder: Interviews: Bjarne Sørensen Underviser på University College Nordjylland Bygningskonstruktør M.A.K Torsten Sack Nielsen Project Architect/R+D Manager/Sustainability Development Manager MAA, At Schmidt/Hammer/Lassen architects Dan Hein Project Manager, Ingeniør E. Pihl & Søn Specialerapporten er rettet mod studerende og projekterende, der ønsker en større indsigt i muligheder inden for isoleringsmaterialer. God læselyst! Kapitel 5: 2: 1960 Forord. 1970érne etageboligbyggeri.

4 03_Indholdsfortegnelse 01_TITELBLAD: 1 02_FORORD 2 03_INDHOLDSFORTEGNELSE 3 04_INDLEDNING _MOTIVATION _PROBLEMSTILLING _PROBLEMFORMULERING _AFGRÆNSNING _METODE 7 05_FAKTA OM ISOLERING _VARMEISOLERINGSMATERIALE _U VÆRDI. 9 06_ TRADITIONELLE ISOLERINGSMATERIALER _STENULD _GLASULD _CELLEGLAS _CELLEPLAST 13 07_ INNOVATIVE ISOLERINGSMATERIALER _AEROGEL _VAKUUM ISOLERING _ POLYISOCYANURAT (PIR) OG POLYURETHAN (PUR) ISOLERING _REFLEKTIVISOLERING 26 08_SAMMENFATNING AF INNOVATIVE ISOLERINGSMATERIALER 28 09_ANVENDELSEN AF ISOLERINGSMATERIALERNE 31 Kapitel 3: Indholdsfortegnelse.

5 09.1_ANALYSE AF BYGNINGSDEL _SAMMENLIGNING AF ISOLERINGSMATERIALER _DELKONKLUSION _DAGSLYSFORHOLD 37 10_BYGGEPROJEKT MED ANVENDELSEN AF VAKUUMISOLERINGSPANELER (VIP) _INTRODUKTION AF PROJEKTET GRØNDALSVEJ _KONSTRUKTIONSOPBYGNING AF FACADEN MED VIP _INTERVIEW MED PROJEKTLEDER: DAN HEIN E. PIHL & SØN _DELKONKLUSION 46 11_DISKUSSION 47 12_KONKLUSION 50 13_PERSPEKTIVERING 49 15_LITTERATURLISTE 51 16_ILLUSTRATIONS HENVISNINGER 52 17_BILAG LISTE 55 Kapitel 3: Indholdsfortegnelse

6 04_Indledning 04.1_Motivation Motivation til udarbejdelse af rapporten, udspringer sig i en nysgerrighed og en bekymring for projektering af fremtidens bygninger. Nysgerrighed er et bærende element når der skal ske en udvikling, det har min interesse og det er derfor vigtig at se på hvordan vi kan udvikle, bruge nye og alternative materialer som isolering i vores byggerier. Interessen for emnet begyndte, da jeg læste en artikel fra jyllandsposten Isolering er ikke bare mineraluld 1. Artiklen omhandler problematikken med meget tykke konstruktioner, som tager pladsen fra beboelsen. I artiklen står der bl.a.: Da de udvendige vægges areal tælles med ved beregning af det beboede areal, betyder de tykke vægge, at der bliver mindre plads til beboelse. Det betyder, at vægtykkelsen i et passivhus nemt kommer op på cm. (1) Derfor mener jeg det er nødvendigt at finde nye og bedre isoleringsmaterialer med en lav varmeledningsevne. Det vil jeg undersøge nærmere i denne rapport. 04.2_Problemstilling Danmark har i dag et af verdens strammeste energikrav til nybyggeri. Målet er som et led i realiseringen af den langsigtede målsætning om at Danmark skal gør sig uafhængige af fossile brændsler i år Energiforbruget skal reduceres med mindst 25 pct. i 2015 og 25 pct. i 2020, i alt en reduktion på mindst 50 pct. fra i dag. Kravene til bygningers energiforbrug, vil blive strammet markant over de kommende år. Netop derfor vil det blive nødvendigt at udvikle bedre teknologier og byggetekniske løsninger. Derudover skal der stilles nye krav til de faglige kompetencer hos både fra de rådgivende og de udførende parter i en bygge proces, samt ske en styrkelse af vidensdeling om energirigtigbyggeri. 1 posten.dk/bolig/tips/article ece Kapitel 4: Indledning.

7 04.3_Problemformulering Klimaskærmen er et vigtigt fokusområde når de skærpede energikrav skal overholdes. Derfor er det vigtigt at overveje hvilke materialer der anvendes i konstruktionen. I dag ser vi ofte stenuld og glasuld som det mest anvendte isoleringsmateriale, men materialet har desværre ikke en særlig lav varmeledningsevne, hvilket bidrager til et varmetab. Dette varmetab forsøger man at imødekomme med en konstruktion hvor ydervæggenes tykkelse er et centralt element. Resultatet af de meget tykke ydervægge er, at der i konstruktionen skal tillægges et større eller mindre areal til væggen og dermed tages der mange kvadratmeter fra beboelsesarealet. Desuden er der hele problematikken omkring den arkitektoniske præsentation af de tykke ydervægge, som kan være en begrænsning i det æstetiske udtryk og ikke mindst lysindfaldet i boligen. Der findes mange forskellige nye isoleringsteknologier i udlandet, med langt bedre isoleringsevne end traditionel mineraluld, som vi ofte bruger i dag. (1) I Tyskland er de længere fremme med udveklingen og brugen af vakuumisolering. I USA har man udviklet et brugbart isoleringsmateriale, kaldt Aerogel et materiale der har en meget lav varmeledningsevne. I denne specialerapport vil jeg tage udgangspunkt i nye isoleringsteknologier og se på erfaringer fra Danmark og udland, ligeledes vil jeg undersøge et referenceprojekt, hvor man har anvendt vakuumisoleringspaneler i facaden. 04.4_Afgrænsning Rapporten afgrænses til de mest kendte isoleringsmaterialer, og nye isoleringsmaterialer på markedet. Jeg vil fokusere på en sammenligning af materialerne på isoleringsevne og økonomi, ved at placere isoleringen i en ydervægskonstruktion. I rapporten kommer jeg ikke nærmere ind på økologiske isoleringsmaterialer. Afgrænsende spørgsmål: Er der en økonomisk gevinst ved anvendelsen af isolering med lav varmeledningsevne? Hvad er sammenligningen mellem isoleringsmaterialernes egenskab? Hvilke erfaringer har byggebranchen med vakuumisoleringspaneler (VIP)? Kapitel 4: Indledning.

8 04.5_Metode Bøger og artikler fra biblioteket danner grundlag for afsnittende om isoleringsmaterialer. Særligt har jeg brugt engelske ord og emner i min søgning efter information af nye isoleringsmaterialer. Dette har f.eks. været ord som: Aerogel, Nanogel, Vacuum insulated panel og Isoleringsmaterialer. Derudover vil jeg anvende mit praktiksted fra 6. semester som sparring fra erhvervslivet. Endvidere vil jeg udfører og anvende et interview om håndteringen af vakuumisoleringspaneler i et udført byggeprojekt. I rapporten vil jeg ligeledes bruge erfaringsblade og publikationer omkring isolering løsninger, samt anvende danske og udenlandske internet hjemmesider, til at undersøge markedet. Start Indledning Fakta om isolering Teori Traditionelle isoleringsmaterialer Innovative isoleringsmaterialer Analyse Sammenligning af isoleringsmaterialer på egenskab og pris Delkonklusion Praktisk Anvendelsen af innovativ isoleringsmateriale i et byggeprojekt Delkonklusion Diskussion Teori Analyse Praksis Konklusion Resultat Figur 1: Speciale proces / opbygning Kapitel 4: Indledning.

9 05_Fakta om isolering Siden begyndelsen af civilisation, har mennesket haft behov for isolering. Man klædte sig med uld og skind fra dyr, for at holde varmen. Man byggede huse af træ, sten, jord og andre materialer til beskyttelse mod den kolde vinter og varme sommer. De gamle grækere og romere opdagede materialet asbest, her fandt man det brugbart på grund af sin gode isoleringsegenskaber og modstandsevne imod varme og ild. Romerne brugte også kork til isolering af deres sko, for at holde fødderne varme. Da industrialiseringen begyndte, blev kork brugt som isolering i huse, hvor det ligeledes blev brugt til at isolerer vandrør og andre frost følsomme anlæg mod frostsprængninger. (2) 05.1_Varmeisoleringsmateriale. Et varmeisoleringsmateriale er kendetegnet ved den lave varmeledningsevne, i modsætning til f.eks. metal, glas og sten, som har en høj varmeledningsevne. Det er hovedsageligt den stillestående luft i isoleringsmaterialerne, der giver den gode isoleringsegenskab. Denne konstruktionsstruktur bidrager til at gøre de fleste isoleringsmaterialer meget lette. Bygges der isoleringsmateriale ind i konstruktionen, mister bygningen stadig varme, men det sker i betydeligt mindre omfang, end hvis bygningen ikke var isoleret. Det er helt afgørende, at isoleringsmaterialer holdes tørre, årsagen er at vand leder varme langt bedre end luft, således at våde isoleringsmaterialer ikke holder på varmen, og det mister derved sin isolerende evne. Det er nødvendigt at beskytte isoleringen mod vind. Dette gøres med et vindtæt lag, således luften i isoleringen kan forblive stillestående. Det vindtætte lag må ikke slutte helt tæt, da eventuel fugt skal kunne trænge ud og derved ventileres væk. Det er desuden vigtigt, at de enkelte stykker isoleringsmateriale placeres tæt op ad hinanden, samt omkring konstruktioner og gennemføringer. På den måde undgås der kuldebroer, dvs. steder på indvendige vægge eller lofter, hvor overfladetemperaturen er lavere end temperaturen i rummet, dette vil desuden også bidrage til risiko for dannelse af kondens. (3) Kapitel 5: Fakta om isolering.

10 05.2_U-værdi. Isoleringsevnen i en konstruktion angives med en U værdi. Også kaldet transmissionskoefficient. Jo mindre U værdien er, desto bedre isolerer konstruktionen. U værdien angiver, hvor stor en varmemængde, målt i Wh, der strømmer gennem 1 m² af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og den udvendige side er 1 C. Ud fra de enkelte materialers varmeledningsevne og tykkelse, samt hvordan konstruktionerne er opbygget, kan man beregne en konstruktions isoleringsevne enten i sin helhed eller for enkelte dele af konstruktionen. U værdien måles samlet i W/m²K (watt pr. kvadratmeter Kelvin). (3) Bygningsreglementet stiller krav til de enkelte bygningsdele skal være isoleret, så den samlede konstruktion, ydervæg, tag og gulvkonstruktion har så lille et varmetab som muligt. Eksempelvis skal gulvkonstruktioner ved terræn i tilbygninger have en U værdi på 0,15 W/m²K, hvis man vælger at anlægge gulvvarme i en bygning skal isoleringen være endnu bedre, her må U værdien ikke overstige 0,10 W/m²K. 2 (4 s. 256) 2 Bygningsreglementet kap. 7. Energiforbrug Varmeisolering af bygningsdele, stk. 1 Kapitel 6: Fakta om isolering

11 06_ Traditionelle isoleringsmaterialer Der findes flere forskellige isolerings materialer, og mulighederne er dermed mange. Når der skal vælges isoleringsmateriale bør man have flere parametre med i sine overvejelser. Dels materialet funktionelle evne men i allerhøjste grad også prisen. Derudover kan tradition for materialevalg også influere på processen. Nedenstående tekst beskriver systematisk de mest almindelige og anvendte isoleringsmaterialer. 06.1_Stenuld Stenuld er ikke noget nyt udviklet isoleringsmateriale den er en menneskeskabt kopi af et af naturens fænomener. Den har sin oprindelse helt tilbage til 1920 erne, hvor en videnskabsmand efter et vulkanudbrud på Hawaii fandt nogle uldtotter i naturen. Det viste imidlertid, at uldtotterne havde en anden, men også bemærkelsesværdig forklaring. Under et vulkanudbrud bliver sten fra vulkanens indre udsat for så kraftig varme, at de smelter og slynges op i luften. Inden stenmassen rammer jorden igen, har luftens afkøling forvandlet stenene til uld. Det er denne proces, der hver eneste dag genskabes i stenuldsproduktionen. (5) Stenuld er et brandhæmmende isoleringsmateriale, som har et smeltepunkt på over 1000 C, og kan derfor modstå brand i op til to timer. Stenuld er et relativt let materiale at arbejde med og kan nemt tilpasses på byggepladsen, hvilket gør det til et eftertragtet isoleringsmateriale. Fremstillingen foregår ved at man smelter sten, kalk og briketter ved en temperatur på 1500 C. Det er dermed nemt og billigt at fremstille, hvilket bidrager til at denne type isoleringsmateriale, oftest er en god og rentabel løsning. Stenuld har en varmeledningsevne på 0, W/mk. Materialet fås i mange udformninger, som eksempelvis bats, måtter og granulat. (5) I Danmark er mineraluld oftest kendt som stenuld, men mineraluld er en fællesbetegnelse for isoleringsmaterialer af enten glas eller stenuld. Kapitel 6: Traditionelle isoleringsmaterialer

12 Figur 2: Stenuld (www.rockwool.dk) 06.2_Glasuld Det var tyskeren Hager, der opfandt processen til at lave glasuld. Metoden til at fremstille glasuld, er den samme fremgangsmåde som produktion af candyfloss (6). Det første man gør, er at hælde smeltede glas ned på en roterende skive, hvorved skiven slynger glasset ud i tynde tråde. Men der var stor forskel på tykkelsen af disse tråde. Problemet med denne metode var dog imidlertid at resultatet bar præg af tråde i forskellige tykkelse, hvilket medførte et meget forskelligartet produkt. Isoleringsmaterialet blev derfor taget ud af produktion for en tid. I midten af 1950'erne udviklede man en ny metode. Den nye fremstillings metode var baseret på en såkaldt TEL proces (6), som man havde prøvekørt på en mineralulds fabrik i Schweiz. ISOVER i Danmark besluttede meget hurtigt at starte en prøveproduktion i Kastrup. Forsøgene faldt så heldigt ud, at man i løbet af måneder besluttede sig for at opføre et TEL anlæg. Ud over at der var tale om et langt bedre isoleringsprodukt, var den nye TEL metode også ca. 10 gange lettere end den gamle Hager metoden. Figur 3: Glasuld (www.isover.dk) Kapitel 6: Traditionelle isoleringsmaterialer

13 Glasuld er en meget blød isoleringstype, som er velegnet til isolering af boliger, hvor risikoen for trykbelastning ikke er stor. Isoleringen har en særlig fordel i sin anvendelse. De er fleksible og nemme at anvende og håndtere på byggepladsen Varmeledningsevnen på glasuld er ca. 0,032 0,038 W/mk, hvilket er det samme som stenuld. Materialets brændbarhed påvirkes af blandingssammensætningen, normalt har glasuld en brand modstandsevne på op til 600 C. (6) 06.3_Celleglas Celleglas produceres udelukkende af glas og kul, hvilket gør materialet stabilt for trykbelastninger. Det findes i mange forskellige størrelser, og kan nemt skæres til på byggepladsen. Celleglas er klassificeret som et A1 materiale, hvilket vil sige at det ikke er brændbart, og har desuden en række andre gode egenskaber, Bl.a. har denne type isoleringsmateriale en høj trykstyrke, er formstabilt, diffusionstæt og sikret mod angreb fra råd, insekter og andre skadedyr. Derudover har celleglas en meget lang levetid. Desværre er dette produkt dyrt, sammenlignet med polystyren og mineraluld. Celleglas har en varmeledningsevne på 0,038 0,050 W/mk, afhængig af anvendelse og styrkekrav. Man bruger typisk celleglas til isolering af flade tage, tagterrasser og P dæk samt til ud og indvendig isolering af facader, ydermure, terræn og kælderdæk. Materialet anvendes sjældent i enfamiliehuse, men findes overvejende i store byggerier, hvor der stilles ekstraordinære høje krav til fugttekniske egenskaber og trykstyrke. Celleglas nævnes her, fordi materialet på sit navn let kan forveksles med celleplast. Imidlertid må man ikke forveksle disse to isoleringsmaterialer da de har meget forskellige egenskaber. Figur 4: Celleglas. Kapitel 6: Traditionelle isoleringsmaterialer

14 06.4_Celleplast Celleplast, ekspanderet polystyren, (EPS), fremstilles af plasttypen polystyren. Det er et hårdt isoleringsmateriale der er nemt at arbejde med. Ulempen ved celleplast er, at det er klassificeret i den dårligste og mest udsatte brandklasse, F. Derfor skal celleplastisolering beskyttes mod brand modsat celleglas og mineraluld. Celleplast findes med en varmeledningsevne fra 0,034 0,041 W/mk og fås i mange forskellige størrelser og udformninger. Polystyren er kendt for sin store trykstyrke og har en kapillarbrydende effekt. Derfor er celleplast velegnet, når der stilles krav til trykstyrke og lav fugtoptagelse. Man anvender primært celleplast i terrændæk og krybekælderdæk (gulvkonstruktioner mod jord/krybekælder) samt som udvendig isolering af flade tage. Ved anvendelsen af celleplast som isolering af indvendige bygningsdele, skal man være opmærksom på brandrisikoen. Her er det vigtigt at brandbeskytte isoleringen med gips, således den overholder klasse k1 B s1, d0 beklædning. I tilfælde at celleplast anvendes i etageadskillelser, skal konstruktionen opfylde kravet REI 60 A2 s1 d0. (3) Figur 5: Celleplast, polystyren, (EPS). Kapitel 6: Traditionelle isoleringsmaterialer

15 07_ Innovative isoleringsmaterialer Innovative isoleringsmaterialer findes i flere forskellige udformninger og mulighederne er derfor mange. De innovative har som de traditionelle isolerings typerne forskellige egenskaber og anvendelse. Nedenstående tekst beskriver systematisk de mest anvendte nye og innovative isoleringsmaterialer. 07.1_Aerogel Aerogel er et transparent og meget let materiale. Det består af en tør gel hovedsageligt fremstillet af siliciumdioxid og 96 pct. luftgas. Aerogel er kendt som et "Super Materiale", da dets vægt svarer til en tredje del af atmosfæriskluft, hvilket gør det ekstremt let. Endvidere er Aerogel et materiale med fordelsagtige egenskaber, bl.a. meget lav varmeledningsevne og høj trykstyrke, hvor en blok aerogel på 500 g kan bære 500 kg. Aerogel har dermed nogle egenskaber med store fordele, både termisk, elektrisk og akustiske. Årsagen til at aerogelen blev anvendt som isolering, var på Sojourner Mars roveren i 1997, her faldt temperaturen på Mars, ned til 87 grader om natten. Selvom temperaturen udenfor var koldere end Antarktis om vinteren, forblev temperaturen 21 grader inde i Roveren, hvor den følsomme elektronik blev beskyttet mod den hårde frost. (7) Figur 6: Aerogel blok (www.ecofine.it) Figur 7: Microstrukturen i aerogel 500nm (www.sciencedirect.com) Kapitel 7: Innovative isoleringsmaterialer

16 Aerogel blev første gang opdaget i 1931, af Steven. S. Kistler fra College of the Pacific in Stockton, Californien. Her udviklede Kistler en "våd gel", som han prøvede at tørre ud. Men gelen krympede efterfølgende til en brøkdel af den oprindelige størrelse, hvorfor den led alvorligt af revnedannelser og smuldrede fra hinanden. Herefter opdagede Kistler et vigtigt element i aerogel udviklingen, hans refleksioner var således: "Obviously, if one wishes to produce an aerogel [Kistler is credited with coining the term "aerogel"], he must replace the liquid with air by some means in which the surface of the liquid is never permitted to recede within the gel. If a liquid is held under pressure always greater than the vapor pressure, and the temperature is raised, it will be transformed at the critical temperature into a gas without two phases having been present at any time." (8 s. 3) 3 Aerogel var stort set glemt, indtil slutningen af 1970'erne, her så man igen potentiale i Aerogel. Derfor videreudviklede og forberede man metoderne som Kistler havde anvendt. Dette førte til det største fremskridt i Aerogels videnskabelige historie, nemlig anvendelsen af sol gel. Denne kemiske sammensætning, forbedrede styringen af materialets porøsitet og holdbarhed. Ligeledes udgør sol gel en unik metode til nano fabrikation af silica aerogel hvilket er materialet som vi kender det i dag. (9) Figur 8: Aerogel. (wwwr4.cabot corp.com) 3 S. S. Kistler, J. Phys. Chem. År Kapitel 7: Innovative isoleringsmaterialer

17 Aerogel bliver også kaldt "frozensmoke"(cabot Corporation, 2011 ), på grund af sit transparente udseende og sin lette vægt. Der findes tre typer aerogel: silica, Carbon og Alumina aerogel. Den mest almindelige type er Silica aerogel, da udviklingen og anvendelsen af dette materiale er længst fremme. Silica som bruges til fremstilling af gelen har verdens laveste tæthed, hvilket resulterer i en vægt på 1 mg/cm3. Endvidere har Silica aerogel den egenskab, at kunne lukke kraftigt Uv stråling igennem sin struktur, hvilket giver mulighed for at sollyset, kan trænge igennem materialet men stadigt holde varmeenergien fra solen ude. Dette bidrager til at silicagelen kan anvendes i glasruder. I dag er der udviklet ruder med Aerogel, som i princippet er opbygget som et sandwichelement, som består af et lag Aerogel placeret mellem to glas. Ruden er af hensyn til isoleringsevne og holdbarhed forseglet rundt langs kanten. Aerogel ruder har en højt ydende isoleringsevne f eks. har en rude på 25 mm en R værdi på 8, svarende til en U værdi på 0,64 W/m 2 K, dette gør ruden meget tyndere sammenlignet med traditionelle energivenlige ruder. Nedenfor ses en skitse af et vinduesparti med Aerogel mellem to lag glas. Fordelen med Aerogel ruder: Ingen gasser kan sive ud lystransmission Let materiale Effektiv lydisolering Figur 9: Aerogelglas (www.aspen aerogels.dk) Aerogel har som tidligere beskrevet en lav procentdel af fast materiale, hvilket bidrager til en reduceret varmeledning. Anvender man den egenskab i et hulrum i en dobbeltrudet konstruktion, hinder det varmegennemstrømningen betydeligt. Lystransmission gennem Aerogel er ca. 80 pct. ved en tykkelse på 10mm, dette giver et diffust lys og eliminere overførslen af UV stråler. Årsagen skal findes i indholdet af luften, som bidrager til at Kapitel 7: Innovative isoleringsmaterialer

18 gøre ruden semitransparent. Dette medvirker til et udseende, hvor en mørke baggrunde medføre et blåligt skær og en lys til et gulligt skær. Det er dermed muligt at have en høj isoleringsevne og stadigvæk have lystransmission, selv ved anvendelse af både dobbelt og tredobbelt anvendelse af Aerogel. (10) Figur 10: Nanogel aerogel styrke egenskaber i glas. (www.nanogel.com) Figur 11: Billede af glasvæg med aerogelruder. (www.usdaylight.com) Det vurderes at Aerogel er fremtidens isoleringsmateriale pga. dets mange gode egenskaber både termisk og brandmæssigt. Materialet har en lav varmeledningsevne, der spænder fra 0,023 W/mK ned til 0,004 W/mK, hvilket svarer til R værdier på 30 til 105. Med et smeltepunkt på 1200 C har Aerogel ligeledes en brandhæmmende egenskab (11). Aerogel typen Silica, har vundet 15 titler i Guinness World Records, for sine materialeegenskaber, herunder bedste isoleringsegenskaber og laveste massefylde af et faststof (12). I dag produceres der flere forskellige typer af isoleringsmaterialer hvor der anvendes Aerogel. Bl.a. kan nævnes Spaceloft der producers af Aspen aerogels. Spaceloft har en meget lav varmeledningsevne på ca. 0,014 W/mk og har en tykkelse på 5 mm eller 10 mm. Kapitel 7: Innovative isoleringsmaterialer

19 Isoleringsstrukturen i Spaceloft er en kombination af silica aerogel og forstærkningsfibre, som tilsammen gør isoleringen til et brugervenligt produkt. Spaceloft isoleringen anvendes i vægge, gulve og tage, og kan med fordel bruges som kuldebrosisolering i vinduer og døre, samt andre steder med risiko for varmetab. (13) Spaceloft produktet har angiveligt 2 til 4 gange bedre isoleringsværdi, i forhold til mineraluld eller skum. Spaceloft isolering, kan modstå høje temperaturer og er derfor et brandhæmmende materiale. En produktdemonstration, har vist den brandhæmmende egenskab på spaceloft, ved at placere et tændt blus under. (14) Udover Aspen aerogel er der også Cabot Corporation og Proctor Group, som lancerer isoleringsmaterialet. Figur 12: Spaceloft isolering (www.buyaerogels.com) Figur 13: Aerogel spaceloft, sammenliget med andre isoleringsmaterialer. Aspen areogels er et amerikansk firma, men der er i dag flere som fremstiller Aerogel baseret isoleringsmaterialer. F.eks. har Rockwool fornyligt udviklet et nyt produkt med aerogel, til det internationale marked. Produktet hedder Aerowool isolering. Aerowool består af stenuldsfibre tilsat aerogel. Pladen er opbygget af 20 eller 40 mm Aerowool og en 10 mm gipskartonplade med omløbende affasede kanter, således at en god fugespartling kan udføres. Aerowool er beregnet til indvendig isolering, hvor pladsen er trang. Det gælder blandt andet fredet og bevaringsværdige bygninger og etageejendomme i tæt bebyggede områder. Aerowool har en varmeledningsevne på 0,019. W/mK. (15) Kapitel 7: Innovative isoleringsmaterialer

20 07.2_Vakuum isolering Vakuumisoleringspaneler er opbygget på samme princip som termokanden, der er opfundet af Sir. James Dewar, FRS, i Ved at opretholde et vakuum mellem to vægge af glas, demonstrerede Sir James Dewar en meget høj isoleringsevne. Han beviste også, at påføringen af en reflekterende belægning på termokanden, ligeledes ville reducere varmetabet. Det er denne grundlæggende proces, der bruges i vakuumisoleringspanelerne i dag. Til denne teknik har man i dag udskiftet glas med en reflekterende folie, og med et fyldstof med lav varmeledningsevne. (16) Vakuumisoleringspaneler (VIP) blev første gang udviklet til anvendelse i køleskabe, frysere og kolde opbevaringskasser, hvor pladsen for isolering er begrænset. Produktet var introduceret i midten af 1980'erne, efter man skulle finde nye materialer, der kunne erstatte isoleringsmaterialet, der indeholdte CFC (freon), som er skadelige for ozonlaget. Her fandt man vakuumisolering som et potentielt alternativ. Den tekniske levetid på et køleskab er omkring år, derefter mister isoleringen sit vakuumtryk og dermed sin lave varmeledningsevne. Hvorimod i bygninger bør isoleringen typisk vare i år uden alt for meget vedligeholdelse, mens de vakuumisoleringspaneler vi kender i dag, typisk har en levetid på omkring år. (17 s. 2) VIP har en meget god varmeisoleringsevne, der ligger ca gange højere end mineraluld. I dag er byggebranchen begyndt at anvende isoleringen i forskellige bygningsdele, især i panelvægge. VIP anvendes i konstruktioner, hvor der er begrænset plads til at isolere. VIP isoleringen, består af et fint kernemateriale omkranset af en tæt folie. Ved hjælp af et gastryk på 0,2 til 3 mbar bliver luften fjernet i panelet. Kernematerialet og folieforseglingen skal dermed være i stand til at modstå et tryk svarende til det atmosfæriske, ca mbar. (18 s. 6) Kapitel 7: Innovative isoleringsmaterialer

21 Figur 14: Opbygningen af VIP. Kernematerialets egenskaber er vigtige at være opmærksom på før det bliver anvendt til fremstilling af VIP. Der er vigtige materialekrav som skal være opfyldt, bl.a. lille korndiameter, trykningsmodstandsdygtig (atmosfærisk tryk) og uigennemtrængelighed for infrarød stråling. VIP isolering er samlet en kombination af silica nanostruktur og et gastryk. Figur 15: forholdet mellem gastryk og den termiske ledningsevne. (18 s. 6) Figur 14 viser forholdet mellem gastryk og den termiske ledningsevne af en række forskellige materialer som er almindelige i VIP isoleringen. Kapitel 7: Innovative isoleringsmaterialer

22 Tre områder er synlige i kurven: (figur 14), de tre former viser et mindre varmetab gennem materialet, sammenlignet med glasuld. Det skyldes at glasuld er et luftigt materiale med store hulrum, hvor varmeoverførselen ved stråling og gas ledning er højest ved et atmosfærisk tryk. De tre andre former: Polystyren, polyurethan og silica har mindre struktur i forhold til glasuld, hvilket betyder gassens ledning og strålingen er mindre i disse materialer. Silica strukturen har det laveste varmetab ved atmosfærisk tryk, det skyldes at cellestørrelsen kun er på omkring 10 til 100 nm, som er den samme størrelse som den gennemsnitlige frie vej af luftmolekyler, omkring 70 nm under normale temperatur og atmosfærisk tryk. Omkring kernematerialet, er der en folie med tynde lag, disse har en størrelse på 30 til 100 nm, som anvendes som tætning af kernen og foldning langs panelkanterne. Desværre er folien ikke helt gas tæt, hvilket muliggør gasmolekyler at sive langsomt gennem forseglingen. (17 s. 3) Figur 16: Isoleringsevne for VIP over 25 år. Figur 15 viser ændring af varmeledningsevnen ved trykstigning og fugtophobning i VIP i løbet af 25 år. Den stiplede linje angiver fugtophobning. Undersøgelsen er målt på paneler 1000 x 600 mm, med en 20 mm tykkelse. (19 s. 7) Den teoretiske varmeledningsevne på en ny VIP panel, er omkring 0,0045 W/mK, i centrum kan denne værdi dog forventes at stige til 0,0029 W/mK efter 25 år. Derfor har man i de tilfælde Kapitel 7: Innovative isoleringsmaterialer

23 vedtaget en middelværdi på 0,007 8 W/mK af en VIP isolering med silica struktur, dog afhængigt af fugt forholdene i konstruktionen. Hvis panelet er punkteret, stiger den termiske ledningsevne op til 0,020 W/mK, det er dog stadig lavere end mineraluld, som har en varmeledningsevne på omkring 0,040 W/mK. (19 s. 6) Folien som anvendes rundt om kernematerialet, har stor indvirkning på panelets samlede varmemodstand og levetid. Folien skal have egenskaber som: lav permeabilitet for at forhindre diffusion af gas og vanddamp i kernen lav varmeledningsevne, for at minimere kuldebroer langs panelkanterne på elementet For at undgå større varmetab langs panelkanterne, kan man vælge at anvende et af to typer folie hhv. lamineret aluminiumsfolie eller flerlags folie. Lamineret aluminiumsfolie består af en cirka 8 mikrometer tyk plastikfolie på begge sider. Flerlags folie består af flere lag plastfolie, hvor der på begge sider er et tyndt lag metal. Tykkelsen på flerlags folien er ca. 100 nm. Det er ca. 100 gange tyndere end lamineret aluminiumsfolie og derfor har den et lavere varmetab ved panelkanterne. (20 s ) Til trods for de flere lag folie om VIP kerne er der stadig risiko for dannelse af en kuldebro. (figur 16). En kuldebro defineres som linietab, ψ W/mK, ganget med længden af den termiske bro, dvs. omkredsen af VIP en. Størrelsen af den termiske bro afhænger af center af panelets varmeledningsevne og den tilsvarende termiske ledningsevne af folien. Også tykkelsen af plade og folie påvirker den termiske bro, samt den termiske ledningsevne af de omgivende materialer. (21 s ) Figur 17: Linietab langs VIP isoleringens panelkanter. (21 s. 10) Kapitel 7: Innovative isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Første Udgave Februar 2014. Low Energy Low Carbon Buildings

Første Udgave Februar 2014. Low Energy Low Carbon Buildings I solering Første Udgave Februar 2014 NÆSTE GENERATION AF ISOLERING Low Energy Low Carbon Buildings Introduktion Udfordringen Energioptimering er nøglen til at opnå mange af Europas økonomiske, energi-,

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Fordelene ved polyurethanisolering Nutidens løsning på fremtidens behov

Fordelene ved polyurethanisolering Nutidens løsning på fremtidens behov Fordelene ved polyurethanisolering Nutidens løsning på fremtidens behov Fordelene ved polyurethanisolering Nutidens løsning på fremtidens behov Vidste du... Når du sætter dig ind i en bil, åbner et køleskab,

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. God isolering En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. Totalrenovering uden kompromisser Henrik Lindes sommerhus har den mest fantastiske beliggenhed i forreste række til vandet ved Gilleleje.

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Sundolitt Gulvisolering

Sundolitt Gulvisolering Gulvisolering - d e n s t æ r k e h v i d e i s o l e r i n g Maj 2005 Styrke Fleksibilitet Kvalitet Nye krav Nye tykkelser Gulvisolering til ethvert formål En del af Sunde-gruppen - i Norge, Sverige,

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

HolzFlex standard. Universelt anvendelig isoleringsmåtte af træfiber

HolzFlex standard. Universelt anvendelig isoleringsmåtte af træfiber HolzFlex standard Universelt anvendelig isoleringsmåtte af træfiber Isoler omkostningsvenligt og let med træfiber. HolzFlex standard har fremragende isoleringsevne og høj varmekapacitet. Anvendes med fordel

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Isoleringsprodukter med ny teknologi

Isoleringsprodukter med ny teknologi Isoleringsprodukter med ny teknologi Om denne rapport Denne rapport har form af et notat. Det et løbende litteraturstudium, der undersøger lette effektive isoleringsmaterialer baseret på nye teknologier.

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld

Teknisk isolering. Udgave 7 / 2014. & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Teknisk isolering Udgave 7 / 2014 & Rørskåle og teknisk isolering lavet af glasuld Moderne isolering har et navn Historien bag det succesfulde foretagende, Sager AG, er tæt forbundet med nutiden. Det hele

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro

OVERSÆTTELSE. Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug af isoleringsmåtte Aluthermo Quattro OVERSÆTTELSE WLiK Professor i overførsel af varme og stoffer ved Rheinisch-Westfälische techniche Hochschule Aachen, professor Dr. Ing. R. Kneer Beregninger af termisk transmission via refleksion ved brug

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem

ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem ISOVER Plus System - effektivt, fleksibelt og energirigtigt facadesystem Dato: marts 0. Erstatter: Brochure fra maj 00 ISOVER Plus System vil revolutionere byggeriet... ISOVER Plus er et nyt og revolutionerende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING INDHOLD 1. BESKRIVELSE 03 2. TEKNISKE EGENSKABER 04 3. ANVENDELSE 05 4. MONTERINGSVEJLEDNING 06 4.1. GENERELT 4.1.1. VANDAFVISENDE OG VINDTÆT 06 4.1.2.

Læs mere