Gennemsnitsrente produkter i den danske pensionsbranche

Transkript

1 København, den 26. juni 2012 Morningstar sætter fokus på den danske pensionsbranches gennemsnitsrente produkter: Gennemsnitsrente produkter i den danske pensionsbranche Morningstar har igennem en længere årrække skabt gennemsigtighed og transparens blandt den danske pensionsbranches markedsrenteprodukter til fordel for pensionsopsparerne. Analysen, der er den eneste uafhængige analyse af pensionsselskabernes markedsrenteproduter, er blevet standard i pensionsbranchen. I takt med at markedsaktørerne i pensionsbranchen udvikler nye produkter har vi tilpasset analysen, således at den til enhver tid dækker de produkter, som udbydes til danske pensionsopsparere. Selvom markedsrenteprodukter efterhånden udgør en til stadighed større andel af den typiske danske pensionsinvestors opsparing er langt hovedparten af pensionsformuen stadig investeret i traditionelle gennemsnitsrente produkter. Derfor sætter Morningstar nu også fokus på gennemsnitsrente. Analysen skal komplementere Morningstars markedsrenteanalyse, således at Morningstar som den eneste uafhængige aktør dækker hovedparten af alle pensionsprodukter i Danmark. Analysen vil fremstå som en selvstændig analyse og vil i første omgang være en årsanalyse. Fremadrettet vil analysen tage højde for de nye kontributionsgrupper. Analysens elementer Morningstars analyse af danske pensionsselskaber gennemsnitsrente produkter sætter fokus på a. Hvad er investeringsafkastet? b. Hvad er investeringsafkastet under hensyntagen til pensionsselskabernes forpligtelser? c. Hvad har kunderne fået i afkast? d. Hvordan er sammenhængen mellem investeringsafkast og kundernes forrentning? e. Hvad er gået til omkostninger? f. Hvordan er udviklingen i kapitalgrundlaget? De enkelte delelementer er uddybet herunder.

2 Investeringsafkast i pensionsselskaberne En ofte anvendt metode til sammenligning af pensionsselskaberne er baseret på de realiserede investeringsafkast. Her er N1 nøgletallet, som er afkastet før pensionsafkastskat, typisk benyttet. Tabeller herunder viser N1 afkastet for hovedparten af de danske pensionsselskaber. Horisonten er henholdsvis 3, 5 og 10 år. Tallene er opgjort pr. 31. december For selskaber, der beregner nøgletallet for kundemidler, er dette afkast benyttet. Afkast 3 år Afkast 5 år Afkast 10 år Risiko Det er 100 kr. blevet til Selskab Ann. Akk. Ann. Akk. Ann. Akk. Std. afv. efter 3 år efter 5 år efter 10 år Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PensionDanmark PFA Pension PKA (sygeplejers..) SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Gns Maks Min Maks. - Min Std. afvigelse Tabel 1: N1(K) afkast, opgjort pr. 31/12/2011, Standardafvigelse er beregnet over 10 år på baggrund af årlige observationer Der er en vis variation i afkastene pensionsselskaberne imellem. Det gns. årlige afkast i 10 år på tværs af selskaberne er 5,8 pct., men det svinger i spænd fra 4,3 til 7,8 pct. Det giver en samlet difference i afkastet mellem højeste og laveste på 60 pct. point over perioden på 10 år. 2 af 20

3 Den årlige standardafvigelse for det typiske selskab i analysen er 7,0 pct. beregnet over 10 år. Det dækker over et spænd fra 4,1 pct. til 10,9 pct. Det mindst volatile gennemsnitsrenteprodukt skal typisk findes blandt de kommercielle pensionsselskaber, hvorimod afkastudviklingen for nogle arbejdsmarkedspensioner er mere volatil. Danica, Alm. Brand og PFA Pension ligger stort set med identisk standardafvigelse i niveauet 4,1-4,2. Arkitekternes Pensionskasse skiller sig ud ved analysens højeste standardafvigelse. Ann. afkast ( ) Afkast / Risiko - 10 års horisont Standardafvigelse Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PensionDanmark PFA Pension PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 1: N1(K) afkast over 10 år på y-aksen. Standardafvigelsen på x-aksen. Perioden er af 20

4 Investeringsafkastet under hensyntagen til forpligtelser Modsat markedsrenteprodukter er pensionsselskaberne forpligtet til at honorere en bestemt ydelse til pensionsopsparerne i gennemsnitsrente produkter 1. Forskellige grupper af investorer er blevet garanteret en bestemt ydelse over en vis årrække, når de går på pension. Denne forpligtelse påvirker, hvordan det enkelte pensionsselskab kan investere kundernes opsparing. Selskaber med høje garanterede ydelser vil typisk have mindre frihedsrammer i investeringsbeslutningerne, hvilket alt andet lige bør føre til en mere defensiv investeringspolitik. Muligheden for at investere mere frigjort som følge af lavere garanterede ydelser burde på lang sigt give pensionsselskabet muligheden for at skabe et højere afkast end selskaber med en højere garanteret ydelse. Ved at sammenholde afkastet med den gns. grundlagsrente i bestanden får man et indtryk af, hvordan det enkelte selskabs afkast er i forhold til andre selskaber med samme konditioner på passivsiden. Grafikken herunder viser pensionsselskabernes årlige N1-afkast over 10 år i forhold til den gns. grundlagsrente i deres bestand. Grafen viser, at der er ganske stor variation i afkastet blandt selskaber med nogenlunde samme grundlagsrente. Ann. afkast ( ) Ann. afkast over 10 år ctr. gns. garanteret rente Gns. grundlagsrente Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PensionDanmark PFA PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 2: N1(K)-afkast opgjort pr. 31/12/2011. Gns. estimeret grundlagsrente er gns. af op til de seneste fem kalenderår. Kontostyrkelse og omkostnings- og sikkerhedstillæg kan påvirke den reelle gns. grundlagsrente. 1 Flere selskaber har ændret garantien til at være en hensigtserklæring om en bestemt forrentning. Derudover har andre selskaber såkaldte betingede garantier, der giver dem muligheden for at ændre garantien over for kunden. Forhold der kan påvirke måden selskaberne investerer på. 4 af 20

5 Det skraverede grå felt angiver minimumsafkastet, der på lang sigt skal til for at honorere bestandens gennemsnitlige grundlagsrente. Over 10 år er investeringsafkastet hos alle pensionsselskaber større end grundlagsrenten. Såfremt en lavere grundlagsrente og dermed større råderum i investeringsbeslutningerne skulle udmønte sig i et større investeringsafkast burde selskaberne i grafikken ovenfor gradvist falde fra venstre mod højre med aftagende fald i takt med at grundlagsrenten øges. Den røde linje skal prøve at illustrere dette. Umiddelbart synes der ikke at være sådan en sammenhæng. Det kan muligvis hænge sammen med den observerede periode. En periode kendetegnende ved beskedne afkast til mere risikofyldte aktiver som aktier og pæne afkast til mere sikre investeringer som fx. danske obligationer. Vi viser derfor også horisonterne 3 og 5 år herunder for at vurdere om der er en større sammenhæng mellem investeringsafkast og grundlagsrente. Det synes ikke at være tilfældet. Ann. afkast ( ) Ann. afkast over 5 år ctr. gns. garanteret rente Gns. grundlagsrente Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PensionDanmark PFA Pension PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 3: N1(K)-afkast opgjort pr. 31/12/2011. Gns. estimeret grundlagsrente er gns. af op til de seneste fem kalenderår. Kontostyrkelse og omkostnings- og sikkerhedstillæg kan påvirke den reelle gns. grundlagsrente. Der er fx flere selskaber med en gns. grundlagsrente i niveauet 3,5 pct., mens der på den anden side er en vis variation i investeringsafkastet. I grafikken herover spænder investeringsafkastet fra at være i underkanten af 4 pct. om året til godt 6 pct. for selskaber med en gns. grundlagsrente i niveauet 3,5 pct. Over tre år er forskellen i afkastet endnu større, hvilket kan ses af grafikken herunder. Man skal være opmærksom på at nogle pensionsselskaber har betingede garantier, som giver dem muligheden for at ændre den gns. grundlagsrente i bestanden. Der kan også være variation i, hvordan livrenterne er sammensat i de enkelte selskaber. Nogle selskaber kan have livsvarende garantier, der øger varigheden på passivsiden, mens andre har ophørende garantier og dermed en 5 af 20

6 kortere varighed. Forhold som kan påvirke måden selskaberne investerer på og dermed investeringsafkastet. Ann. afkast ( ) Ann. afkast over 3 år ctr. gns. garanteret rente Gns. grundlagsrente Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PensionDanmark PFA Pension PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 4: N1(K)-afkast opgjort pr. 31/12/2011. Gns. estimeret grundlagsrente er gns. af op til de seneste fem kalenderår. Kontostyrkelse og omkostnings- og sikkerhedstillæg kan påvirke den reelle gns. grundlagsrente. 6 af 20

7 Kundernes afkast Der er ikke nødvendigvis over kortere perioder sammenhæng mellem investeringsafkastet i pensionsselskabet og kundernes depotrente. I gennemsnitsrente produkterne udjævnes kundernes depotrente over tid ved at der i solide år med gode investeringsafkast lægges til side til mindre gode år. Den opbyggede buffer benyttes så til at fastholde en fortsat fornuftig depotrente. Tabellen herunder viser hvad kunderne i de enkelte pensionsselskaber er blevet tilskrevet i depotrente før skat over henholdsvist 3, 5 og 10 år. Det har kunderne fået i depotrente (før skat) Depotrente I 3 år Depotrente I 5 år Depotrente I 10 år Risiko Det er 100 kr. blevet til Selskab Ann. Akk. Ann. Akk. Ann. Akk. Std. afv. efter 3 år efter 5 år efter 10 år Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PFA Pension PKA (sygeplejers..) SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Gns Maks Min Maks. - Min Std. afvigelse Tabel 5: Depotrenten er før skat, opgjort pr. 31/12/2011. Std.afvigelse i sidste række er beregnet på tværs af den ann. depotrente for alle selskaber. Depotrenten kan afhænge af pensionsselskabernes delbestande, hvilket betyder at ikke alle af pensionsselskabets opsparere nødvendigvis har modtaget den beregnede depotrente i tabellen herover. Nogle selskaber opkræver en garantibetaling, som kan påvirke kundernes faktiske forrentning. Af tabellen fremgår det at den årlige depotrente i gennemsnit var 4,9 pct. over 10 år på tværs af alle selskaber. Over fem år var renten typisk 4,6 pct. og i de senere år er den faldet til 3,8 pct. 7 af 20

8 Spredningen i depotrenten er generelt lavere end spredningen i pensionsselskabernes investeringsafkast. Over 10 år er standardafvigelsen af depotrenten på tværs af selskaberne knap en tredjedel af standardafvigelsen for investeringsafkastet. Det kan tyde på, at der har været en vis konkurrence i at give opsparerne en attraktiv depotrente selvom investeringsafkastet ikke nødvendigvis har berettiget til det. Standardafvigelsen på depotrenten er blevet større over de seneste 3 år sammenlignet med 10 år. En forklaring kan være at pensionsselskaberne ikke længere kan tilbyde høje depotrenter medmindre økonomien kan bære det. Grafikken herunder viser risikoen, som kunderne har påtaget sig i pensionsselskabernes gennemsnitsrente produkter. Ikke overraskende er standardafvigelsen af depotrenten meget lav. Det ligger mere eller mindre i produktets karakter. Ann. depotrente ( ) Depotrente / Risiko - 10 års horisont Standardafvigelse Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PFA Pension PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 6: Depotrenten over 10 år kontra standardafvigelsen i depotrenten hos de enkelte selskaber over samme periode. Depotrenten kan afhænge af pensionsselskabernes delbestande, hvilket betyder at ikke alle af pensionsselskabets opsparere nødvendigvis har modtaget den beregnede depotrente. Vi har tilføjet afkast og risiko på andre relevante aktivklasser i grafikken herunder. Det omfatter bl.a. den danske risikofrie rente. Den har kun beskeden mindre risiko, men tilsvarende noget lavere afkast. Det globale aktieindeks har i den 10-årige periode stort set givet et nulafkast, men med en årlig standardafvigelse på mere end 15 pct. Investorerne i danske gennemsnitsrente produkter er blevet belønnet med et risikojusteret afkast over de seneste 10 år, som kun få andre aktivklasser kan gøre efter. Ingen af de viste aktivklasser kan matche det risikojusterede afkast hos pensionsselskabernes gennemsnitsrente produkt. 8 af 20

9 Depotrente / Risiko - 10 års horisont - inkl. relevante aktivklasser Risikofri rente Ann. depotrente ( ) Verdensindekset Råvarer Ejendomme Lange danske stater Standardafvigelse Grafik 6A: Depotrenten over 10 år kontra standardafvigelsen i depotrenten hos de enkelte selskaber over samme periode. Derudover er vist afkast / risiko over samme periode for relevante aktivklasser. Depotrenten kan afhænge af pensionsselskabernes delbestande, hvilket betyder at ikke alle af pensionsselskabets opsparere nødvendigvis har modtaget den beregnede depotrente. 9 af 20

10 Sammenhæng mellem investeringsafkast og depotrente Når alt kommer til alt er der som udgangspunkt kun investeringsafkastet til at finansiere kundernes depotrente. Over en årrække kan der være mulighed for at tilbyde kunderne en højere depotrente end det som investeringsafkastet berettiger til, men i det lange løb bør investeringsafkastet alt andet lige overstige den tilskrevne depotrente. Grafikken herunder viser sammenhængen mellem pensionsselskabernes investeringsafkast og depotrenten over de seneste 10 år. Af grafikken fremgår det at depotrenten ligger i et interval fra 4,3 pct. om året i 10 år til 5,6 pct. som højeste depotrente. Spændet for investeringsafkastet er noget større. Det svinger fra 4,3 pct. som laveste årlige afkast i 10 år til 7,8 pct. Er den markerede prik for det enkelte pensionsselskab over den sorte linje er det et udtryk for at investeringsafkastet er højere end depotrenten. Er selskabet under betyder det med andre ord at depotrenten ikke er blevet modsvaret af et tilsvarende investeringsafkast. Der er udbetalt mere end der er tjent. Grafikken viser investeringsafkastet før skat og depotrenten før skat. Der er imidlertid også en række omkostninger forbundet med at drive pensionsselskabet som fx. risikotillæg, investeringsomkostninger, garantibetaling m.m. Det er altså ikke tilstrækkeligt at investeringsafkastet blot kan modsvare depotrenten. Omkostningsniveauet varierer fra selskab til selskab, men den gule skraverede linie indikerer et omtrentlig niveau, som skal finansieres via investeringsafkastet til betaling af disse omkostninger. Ann. afkast ( ) Ann. afkast over 10 år ctr. depotrente før skat Depotrente før skat Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PFA Pension PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 7: N1(K)-afkast er vist på y-aksen, depotrenten før skat er x-aksen. Afkastene er annualiseret og opgjort pr. 31/12/2011. Depotrenten kan afhænge af pensionsselskabernes delbestande, hvilket betyder at ikke alle af pensionsselskabets opsparere nødvendigvis har modtaget den beregnede depotrente. 10 af 20

11 På lang sigt kan man argumentere for, at investeringsafkastet efter betaling af diverse omkostninger bør gå til pensionsopsparerne. Er det tilfældet vil selskaberne ideelt set være indplaceret omkring den gule linje alt efter deres omkostningsniveau. Ligger selskabet under den sorte/gule linje er det ikke nødvendigvis optimalt medmindre de har en buffer, der kan absorbere den manglende finansiering. På den anden side, hvis selskabet ligger for langt over linjerne er det et udtryk for at en større del af investeringsafkastet ikke er tilfaldet kunderne. De næste to grafikker herunder viser samme sammenhæng men over tidshorisonterne 3 og 5 år. Ikke overraskende er billedet mere ujævnt i takt med at horisonten reduceres. På fem års sigt, hvor den gns. depotrente er en tand lavere end den 10 årige depotrente, har flere selskaber brugt af deres buffer for at kunne fastholde en attraktiv depotrente eftersom at investeringsafkastet ikke kunne modsvare den betalte depotrente. Over tre år er billedet modsat. Det er en periode, der har været kendetegnede ved pæne kursstigninger på både obligations- og aktiemarkederne, hvilket har betydet at investeringsafkastet overstiger depotrenten. Ann. afkast ( ) Ann. afkast over 5 år ctr. depotrente før skat Depotrente før skat Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PFA Pension PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 8: N1(K)-afkast er vist på y-aksen, depotrenten før skat er x-aksen. Afkastene er annualiseret og opgjort pr. 31/12/2011. Depotrenten kan afhænge af pensionsselskabernes delbestande, hvilket betyder at ikke alle af pensionsselskabets opsparere nødvendigvis har modtaget den beregnede depotrente. 11 af 20

12 Ann. afkast ( ) Ann. afkast over 3 år ctr. depotrente før skat Depotrente før skat Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PFA Pension PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 9: N1(K)-afkast er vist på y-aksen, depotrenten før skat er x-aksen. Afkastene er annualiseret og opgjort pr. 31/12/2011. Depotrenten kan afhænge af pensionsselskabernes delbestande, hvilket betyder at ikke alle af pensionsselskabets opsparere nødvendigvis har modtaget den beregnede depotrente. 12 af 20

13 Omkostninger Pensionsselskaberne beregner op til flere omkostningsrelaterede nøgletal. Et af dem er omkostningsprocenten i forhold til pensionshensættelserne. Det vil sige kundernes opsparing. Det er et udtryk for, hvor meget omkostningerne i selskabet udgør af dets hensættelser. Ofte opkræves omkostningerne som en andel af kundens præmieindbetaling, men ikke desto mindre er det altså omkostninger, der fragår opsparingen. Tabellen herunder viser denne omkostningsprocent opgjort over henholdsvist 3, 5 og 10 år. Omkostningsprocent af hensættelser Omk.pct. 3 år Omk.pct. 5 år Omk.pct. 10 år Selskab Ann. Akk. Ann. Akk. Ann. Akk. Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PensionDanmark PFA PKA (sygeplejerskerne) SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Gns Maks Min Maks. - Min Std. afvigelse Tabel 10: Omkostningerne er omk. pct. af hensættelser fra selskabenes årsrapporter, opgjort pr. 31/12/2011. Omkostningerne er tidsvægtet. Nøgletallet indeholder ikke kun omkostninger relateret til gennemsnitsrente, men også selskabernes evt. markedsrenteprodukter. Der er endog ganske stor variation i omkostningerne selskaberne imellem. Omkostningsprocenten i de billigste selskaber er 0,1 pct. af hensættelserne og op til 2,0 pct. i det dyreste. Forskellen mellem 13 af 20

14 dyr og billig er blevet mindre over de senere år primært som følge af at de dyreste ikke er helt så dyre som tidligere. Den gns. omkostningsprocent på tværs af alle selskaber er faldende over tid. Over 10 år er den årlige gns. omkostningsprocent 0,6 pct., mens den over 3 år er faldet til 0,4 pct. af hensættelserne. Den højeste totale omkostningsprocent over 10 år er hele 21,6 pct. af hensættelserne, som er gået til omkostninger. Den laveste er 1,0 pct. Hertil kommer så forrentningen af kundernes opsparing. Grafikken herunder viser sammenhængen mellem depotrenten før skat og omkostningsprocenten af hensættelserne. Hovedparten af selskaberne ligger med årlige omkostningsprocenter over 10 år på mindre end 1 pct. af hensættelserne, mens Topdanmark Liv I og især Skandia skiller sig ud med høje omkostningsprocenter. For sidstnævntes udgør omkostningsprocenten knap halvdelen af depotrenten. Hertil kommer at de opkrævede omkostninger hos opsparerne i Skandia ikke har været tilstrækkelige til at dække Skandias faktiske omkostninger. Inklusiv denne difference ville omkostningsprocenten være i niveauet 3 pct. af hensættelserne. AP, Danica, FSP, Nordea, Pensam, Topdanmark (og som nævnt Skandia) er eksempler på selskaber, hvor de opkrævede omkostninger ikke kunne finansiere de faktiske omkostninger fuldt ud over de seneste 5 år. Med undtagelse af Skandia og til dels Topdanmark er der for de øvrige selskaber dog tale om et beskedent negativt omkostningsresultat. Hos Skandia er det akk. omkostningsresultat over fem år - 7,9 pct. og for Topdanmarks vedkommende er det -0,9 og -0,5 for henholdsvis Topdanmark I og Topdanmark V. Depotrente før skat ( ) Depotrente før skat ctr. omk. pct. af hensættelser - 10 års horisont Omk. pct. af hensættelser Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PFA Pension PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 10: Depotrente før skat relativt til omkostninger af hensættelser, annualiseret over 10 år, opgjort pr. 31/12/ af 20

15 Over tre år er sammenhængen mellem årlige depotrente før skat og omkostningsprocenten af hensættelserne som vist i grafikken herunder. På denne korte horisont synes der med optimistiske øjne at være en vis sammenhæng mellem omkostningsprocent og depotrente. Skandia er dyrest og har laveste depotrente. DIP er blandt de billigste og har periodens højeste depotrente. Depotrente før skat ( ) Depotrente før skat ctr. omk. pct. af hensættelser - 3 års horisont Omk. pct. af hensættelser Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PFA PKA SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Grafik 11: Depotrente før skat relativt til omkostninger af hensættelser, annualiseret over 3 år, opgjort pr. 31/12/ af 20

16 Udvikling i kapitalgrundlaget som følge af afkast, depotrente & omkostninger Vi har set nærmere på sammenhængen mellem investeringsafkast, depotrente, omkostninger og udviklingen i pensionsselskabernes kapitalgrundlag. Den benyttede tidshorisont er 5 år. Selskab N2 afkast Kapitalgrundlag m.m. for perioden Depotrente efter skat Akkumulerende tal for perioden Ultimo 2011 Omk. % af hens. Est. risikoforrentning Est. forøgelse af hens. Est. ændr. kap. grundlag Est. kap. grundlag ult Est. kap. grundlag inkl. BP fripolice.. Alm. Brand AP Pension Arkitekterne Danica DIP FSP FunktionærPension IP JØP Lærernes Pension MP Pension Nordea Pensam PFA Pension PKA (sygeplejers..) SAMPENSION SEB Skandia Topdanmark Liv I Topdanmark Liv V Gns Maks Min Maks. - Min Std. afvigelse Tabel 12: N2-afkast, depotrente efter skat er opgjort pr. 31/12/2011. Tallene er akkumuleret. Depotrenten efter skat er depotrenten før skat korrigeret for 15 pct. Est. risikoforrentning er fra Finanstilsynets hjemmeside. Så vidt det har været muligt er det risikoforrentningen af egenkapitalen der er estimeret. Est. forøgelse af hensættelser er ændring i akk. værdiregulering ultimo fra primo til ultimo for hvert kalenderår ift. pensionshensættelser og dækker primært ændringer i forpligtelser som følge af ændret diskonteringsrente og levetid. Plus er et udtryk for forøgede hensættelser. Est. ændring i kapitalgrundlag er summen af bonusgrad, kundekapitalgrad og ejerkapitalgrad (BKE). Ændring kapitalgrundlag viser udviklingen i BKE fra ultimo 2006 (starten på 5 års perioden) og frem til og med ultimo BKE er justeret for meget store omvalg til markedsrente. Est. kap.grundlag ultimo 2011 er summen af bonusgrad, kundekapitalgrad og ejerkapitalgrad (BKE). Est. kapitalgrundlag inkl. bonuspotentiale på fripoliceydelser (BF) er BKE tillagt BF i forhold til retrospektive hensættelser. 16 af 20

17 Tabellen herover viser at hovedparten af selskaberne over de seneste fem år har tilskrevet kunderne en depotrente, der er større end det realiserede investeringsafkast. Hovedparten af denne underfinansiering er hentet fra kapitalgrundlaget, som typisk er blevet reduceret tilsvarende over perioden. Herudover har de fleste af selskaberne måtte forøge deres hensættelser som følge af lavere diskonteringsrente og længere levetid. Den estimerede risikoforrentning er et estimat over betalingen, der er tilfaldet egenkapitalen. Her bør man også være opmærksom på en evt. skyggekonto, der indeholder egenkapitalens evt. tilgodehavende. Nogle af de største tilgodehavender skal findes hos Skandia, MP Pension, Arkitekterne og FSP. Her udgør tilgodehavenderne mellem 9,3 og 13,7 pct. af de gns. retrospektive hensættelser i De to sidste kolonner viser det aktuelle kapitalgrundlag ved udgangen af Det kan betragtes som det enkelte pensionsselskabs risikovillig kapital i forhold til hensættelserne. Jo større tal, des større stødpude til at imødegå tab på aktivsiden. 17 af 20

18 Om analysen Vi har bestræbt os på at inkludere hovedparten af danske pensionsselskaber med gennemsnitsrenteprodukter. I alt er 20 selskaber med og den analyserede formue overstiger mia. kr. Selskabernes samlede pensionshensættelser ultimo 2011 er vist herunder. PFA, Danica og Nordea er størst og udgør tilsammen tæt ved halvdelen af den analyserede formue. Pens.hens.ult i Pensionsselskab mio. kr. Alm. Brand 11,333 AP Pension 33,789 Arkitekterne 4,430 Danica 181,390 DIP 20,349 FSP 7,979 FunktionærPension 8,498 IP 5,244 JØP 37,284 Lærernes Pension 39,803 MP Pension 55,370 Nordea 108,734 Pensam 48,460 PFA Pension 228,196 PKA (sygeplejerskerne) 53,959 SAMPENSION 84,049 SEB 54,079 Skandia 8,186 Topdanmark Liv I 16,484 Topdanmark Liv V 8,975 I alt 1,016,592 De benyttede data i analysen er indsamlet fra selskabernes årsrapporter. For god ordens skyld har vi givet alle selskaberne muligheden for at kontrollere at de benyttede tal er korrekte. En række nøgletal er estimerede. Det omfatter bl.a. Gns. grundlagsrente i bestanden. Tallet er beregnet på baggrund af noteoplysningerne fra årsrapporterne, hvor hver bestand er vægtet ud fra ultimo formuen og bestandens grundlagsrente. Est. forøgelse af hensættelser. Tallet er beregnet som ændring i akk. værdiregulering ultimo fra primo til ultimo for hvert kalenderår (seneste fem kalenderår) ift. pensionshensættelser og dækker primært ændringer i forpligtelser som følge af ændret diskontoreringsrente og levetid. Et positivt tal er et udtryk for forøgede hensættelser. 18 af 20

19 Est. risikoforrentning. Tallet er hentet fra Finanstilsynets hjemmeside. Så vidt oplysningerne har været tilstrækkelige er det risikoforrentningen for egenkapitalen, som er estimeret. For yderligere information om det eller denne analyse eller om Morningstar generelt, kontakt: Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA Chefanalytiker, Morningstar Tel: Mobil: af 20

20 Om Morningstar Morningstar er en førende global leverandør af information og analyser på området for investeringsforeninger og forvaltede produkter. Morningstar leverer data, information og analyse til en række af verdens førende finansielle institutioner, hjemmesider og medier. Morningstar har gennem de seneste 25 år udnyttet de teknologiske fremskridt, som har revolutioneret verdens finansielle markeder, og Morningstar er i dag et anerkendt navn og brand inden for branchen af finansiel service ikke bare i USA, men over hele verden. Morningstars mål er at revolutionere investering ved at forsyne investorerne med informationer, ideer, viden og redskaber, som kan hjælpe investorer til at overskue og udnytte det brede udbud af investeringsprodukter, som i dag er til rådighed. Morningstar i USA har siden 1984 leveret et bredt og funktionelt udbud af services inden for information, analytiske redskaber og investeringsvejledning. Synonymt med fordomsfri, uafhængig, sammenlignelig og let forståelig information om investeringsforeninger og aktier har Morningstar gang på gang udviklet innovative analyseprincipper frem til faktiske verdensomspændende standarder. Morningstar er den globale standard inden for investeringsinformation med kontorer og eller hjemmesider i: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Tyskland, Hongkong, Indien, Irland, Island, Italien, Japan, Kina, Letland, Litauen, Malaysia, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Singapore, Sverige, Spanien, Sydafrika, England og USA. 20 af 20