FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER"

Transkript

1 De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration

2 Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne under testen 5 Brug resultaterne efter testen 6 Inspiration 7 Mød Emilie, 12 år 7 Notationsark: Nationale test for elever med særlige behov 8 En test, der tilpasser sig De nationale test er it-baserede test, der tegner et øjebliksbillede af, hvad elever på forskellige klassetrin kan og ved inden for centrale områder af fagene matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi, geografi og dansk, læsning. Testene er obligatoriske for alle elever i folkeskolen, herunder elever på for eksempel specialskoler, dagbehandlingshjem og heldagsskoler, der opfylder elevernes undervisningsforpligtelse i henhold til folkeskoleloven. For elever med fysiske funktionsnedsættelser og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder kan der være nogle særlige udfordringer at tage højde for. Men der er samtidig mange muligheder for at tilpasse testsituationen og give eleverne en succesoplevelse: Testene er adaptive, hvilket betyder, at de indretter sig efter den enkelte elevs faglige niveau, og med de kendte hjælpemidler fra hverdagen har langt de fleste elever mulighed for at gennemføre testene på lige fod med kammeraterne. Denne vejledning fortæller både om udfordringerne og anbefalingerne og giver inspiration til, hvordan man som lærer kan forberede eleverne på testen, støtte dem undervejs og arbejde fremadrettet med deres testresultater. side 2

3 Udfordringer Elever med fysiske funktionsnedsættelser kan for eksempel have spastisk lammelse eller muskelsvind. Det karakteristiske ved personer med spastisk lammelse cerebral parese er, at deres evne til at styre muskelbevægelserne er nedsat, hvilket resulterer i ukoordinerede bevægelser af forskellige dele af kroppen. Elever med muskelsvindssygdomme vil ofte have svind af muskelkraft i hele kroppen, typisk mest udtalt i benene. Mange elever har behov for forskellige hjælpemidler, og nogle vil have behov for en personlig praktisk hjælper. Mange elever med muskelsvind vil skrive langsomt i hånden på grund af nedsatte kræfter i fingre og hænder, og de vil ofte have behov for at bruge en computer som deres primære skriveredskab allerede i de mindre klasser. Nogle elever har en stationær form for muskelsvind og er kørestolsbrugere ved skolestart. Andre elever kan have en fremadskridende form, hvor de går dårligt i de mindre klasser og bliver kørestolsbrugere senere i skoleforløbet. Ud over de motoriske vanskeligheder kan såvel spastikere som muskelsvindsramte også have andre vanskeligheder, for eksempel kommunikationsvanskeligheder og perceptionsvanskeligheder. Der kan også være tale om koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, og i nogle tilfælde kan børn være mentalt retarderede og have generelle indlæringsvanskeligheder. Ofte starter børn med muskelsvind i en almindelig folkeskole, men for nogle elever kan der med tiden blive behov for pædagogisk støtte, specialklasse eller specialskole. Eleverne kan have et tillægshandicap En gruppe elever er særlig fagligt udfordret på grund af, at de ud over de ovennævnte vanskeligheder også kan have for eksempel generelle indlæringsvanskeligheder, specifikke indlæringsvanskeligheder, socioemotionelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder omfatter børn, der formodes at have potentielle normale intellektuelle ressourcer, men hvor udviklingen kompliceres af specifikke indlæringsvanskeligheder på særlige områder. Det gælder hyppigst ved tilegnelse af sprog, læsning og stavning og sjældnere matematikindlæringen. Læs mere om læsevanskeligheder i vejledningen De nationale test for elever med læsevanskeligheder. Nogle elever har behov for vidtgående specialundervisning med mulighed for integration i almindelige klasser, andre elever har behov for et andet skoletilbud, for eksempel på en specialskole eller et dagbehandlingshjem. Udfordringerne for eleverne kan være meget forskellige, og derfor vil anbefalingerne i denne vejledning kunne bruges forskelligt i forhold til den enkelte elev. Opgaverne kan løses uden mus De fleste opgaver er konstrueret, så de lever op til de internationale retningslinjer for tilgængelighed for brugere med forskellige former for handicap (WCAG). Det betyder, at opgaverne også kan løses af de elever, der ikke bruger mus i hverdagen, men måske i stedet bruger tastaturet eller et anderledes tastatur med oplæsningsprogram. Alle opgaver er markeret i forhold til, om de kan løses uden brug af mus. Det betyder, at læreren, når han eller hun booker tid til en test, kan vælge, om eleverne skal gennemføre en test med eller uden mus. Hvis en elev ikke bruger mus, vil han eller hun for eksempel ikke få opgaver, hvor elementer skal flyttes rundt på skærmen. Fritagelse er sjældent nødvendig Det vil kun i særlige tilfælde være nødvendigt at fritage elever med fysiske funktionsnedsættelser og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder for at deltage. Det skyldes, at eleverne kan benytte alle de hjælpemidler, de kender fra dagligdagen, og at testene tilpasser sig elevernes niveau undervejs i testen, hvilket hovedsageligt er relevant for elever med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. En elev kan kun fritages, hvis han eller hun ¼ har betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ¼ ikke har tilstrækkelige danskkundskaber ¼ er fritaget for undervisning i faget ¼ ikke undervises i faget, men for eksempel går i erhvervsklasse. En elev kan fritages, hvis det vurderes, at han eller hun af en af disse årsager ikke vil kunne gennemføre testen med et resultat, der kan bidrage til at kvalificere den løbende evaluering. Det gælder også, hvis det på grund af oplæsningsprogrammets manglende oplæsning af tekst i billeder vurderes, at eleven ikke vil kunne gennemføre testen med supplerende støtte fra en lærer. Det er skolens leder, som efter samråd med eleven og forældrene kan fritage eleven for at deltage i testen. Pædagogisk-psykologisk rådgivning kan inddrages i vurderingen. Skolens leder skal sikre, at elevens udbytte af undervisningen bliver evalueret på en anden måde end med de nationale test. Der skal altså ske en evaluering af de samme områder, som testen tester. side 3

4 Anbefalinger Forbered elever og forældre før testen Det er vigtigt, at læreren i god tid forbereder både sig selv, eleverne og deres forældre grundigt på testen, så alle får den bedst mulige oplevelse. Planlæg testen efter elevernes behov Overvej, om testen skal gennemføres med en hel klasse, gruppevis eller enkeltvis, og om der skal være en ekstra lærer til stede, som specifikt kan støtte elever med fysiske funktionsnedsættelser og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Informer elever og forældre inden testen Fortæl elever og forældre, at ¼ testen ikke er udarbejdet specifikt til elever med særlige behov, men at samme test bruges på alle folkeskoler i hele landet. ¼ testen skal bruges til at give mere viden om elevernes faglige niveau og målrette undervisningen til både den enkelte og klassen. ¼ opgavernes sværhedsgrad indretter sig undervejs efter elevernes faglige niveau. Alle elever vil få opgaver, de kan svare på, og opgaver, de ikke kan svare på. Det er meningen, fordi testen undervejs finder elevernes faglige niveau. ¼ særligt de første opgaver vil ofte virke svære, fordi niveauet endnu ikke er tilpasset eleven. Lærere med elever med særlige behov skal have særligt fokus på at forberede eleverne på dette. ¼ resultaterne bliver udskrevet i standardiseret form og udleveret til forældrene. ¼ resultaterne aldrig står alene, men bliver sammenholdt med lærerens øvrige viden om eleverne. ¼ selv om resultatet er som forventet, giver testen læreren en detaljeret information om elevens udfordringer på de faglige områder, som testen tester. Læreren kan bruge dette i sin planlægning af undervisningen for den enkelte elev. opgave med det samme i den daglige undervisning. Men rollen som underviser er forskellig fra rollen som testvejleder. Lav derfor sammen nogle klare aftaler om, hvordan eleverne kan bede om hjælp og få pauser i løbet af testen. Afprøv opgavetyper med demotesten På ligger der demotest af de nationale test, som lærere og elever kan prøve. Demotestene er ikke adaptive, men de kan bruges til at gøre eleverne mere fortrolige med opgavetyper og særlige hjælpemidler, inden de skal gennemføre den rigtige test. Hvis eleven bruger oplæsningsprogram, kan det være en god idé at prøve både demotesten med opgaver, der kan løses uden og med brug af mus. Der er enkelte opgavetyper, hvor oplæsningsprogrammet reagerer forskelligt. Fra efteråret 2010 kan eleverne også forberede sig ved at gennemføre hver af de nationale test to gange på frivillig basis ud over den obligatoriske testgang. Det kan ske i de perioder af året, hvor der ikke er planlagt obligatoriske test. Testene kan bruges på det klassetrin, hvor de er obligatoriske, og på klassetrinnet lige over og under. De frivillige test kan bruges til at følge elevernes faglige udvikling, da det er samme opgavebank, spørgsmålene kommer fra, og samme skala, resultatet gives på. Få styr på det praktiske ¼ Lav aftaler med de involverede lærere. ¼ Book fysisk egnede lokaler tæt på et handicaptoilet, og gør dem klar. ¼ Sørg for, at eventuelle særlige borde og arbejdsstole er stillet op. ¼ Tjek, at de tekniske hjælpemidler fungerer. ¼ Bed eventuelt om støtte fra skolens it-support. Lav klare aftaler med eleverne Testsituationen kan være uvant for både lærer og elever eleverne er måske vant til at få hjælp til at klare opgaver i skolen, og læreren er måske vant til at forklare, uddybe og fortælle resultatet af en Anbefalinger til den gode forberedelse ¼ Lad eleverne gennemføre en demotest forud for den rigtige test, så de får lov at prøve opgavetyperne sammen med deres hjælpemidler. ¼ Beskriv eventuelt dine forventninger til elevernes præstationer i notationsarket på side 8. side 4

5 Støt eleverne under testen Giv eleverne særlige hjælpemidler Ud over almindelige hjælpemidler som for eksempel kladdepapir og blyant skal elever med fysiske funktionsnedsættelser desuden have adgang til deres daglige hjælpemidler og deres personlige hjælper, der kan støtte dem under testen. Brug de støtteforanstaltninger, som bruges i den almindelige undervisning. Observer eleverne under testen Mens testen er i gang, er det en god idé at holde øje med eleverne og bruge notationsarket på side 8 til at skrive om, hvordan de reagerer på testen, hvilken hjælp de får undervejs, og om den har effekt. Det gælder især elever med tillægshandicap. Disse erfaringer kan være en god hjælp senere, både til at vurdere, om noget har haft indflydelse på testresultaterne, og til at planlægge næste testforløb for klassen som helhed eller for den enkelte elev. Vis opbakning undervejs Det betyder meget for elevernes oplevelse af testen, at læreren opmuntrer dem til at give sig i kast med opgaverne, men også at læreren holder øje med, om de har brug for pause. Eleverne må gerne spørge læreren til råds, hvis de for eksempel har problemer med at forstå en opgave. Undgå dog at hjælpe med at svare rigtigt, da næste opgave blot vil blive sværere og måske ligger over den enkeltes faglige niveau. Læreren kan i stedet hjælpe eleverne med at orientere sig på opgavesiden og guide dem ved hjælp af stikord, for eksempel spørge til, hvad en tekst overordnet handler om, uden at afsløre svaret. Husk at informere andre personer i lokalet om, hvilken hjælp de må give, og hvordan de kan svare på elevernes spørgsmål. Giv eleverne pauser og mere tid En test kan som regel gennemføres inden for en lektion på 45 minutter, men elever med fysiske funktionsnedsættelser og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder kan have brug for mere tid og pauser undervejs. Det skyldes, at nogle elever skriver langsomt og bliver fysisk udmattede i hænder og arme og psykisk trætte af at skulle koncentrere sig. Læreren kan vælge at tildele mere tid eller afbryde testen for at gøre den færdig en anden dag det gøres alt sammen fra monitoreringssiden i testsystemet. evaluering.uvm.dk side 5

6 Brug resultaterne efter testen Elever bliver aldrig dygtigere af at blive testet. Men de kan blive dygtigere, hvis læreren kan afkode testresultaterne og bruge dem som bidrag til at planlægge og målrette undervisningen til den enkelte elev. Vurder resultaterne Resultaterne viser, hvad eleverne kan, uanset hvor og hvordan de har lært det. Det er altså hverken Fælles Mål, læreren eller skolen, der testes. Både testsituation og hjælpemidler kan have indflydelse på elevernes resultater. Brug observationerne fra notationsarket til at vurdere kvaliteten af de enkelte resultater. Hvordan var elevernes motiva tion? Var der tekniske problemer undervejs? Hvordan fungerede hjælpemidlerne? Specialundervisningsbekendtgørelsen giver mulighed for, at undervisningen kan gives på lavere klassetrin end det klassetrin, der svarer til elevens skolealder. Tag højde for, om eleverne får undervisning på et lavere klassetrin end det klassetrin, der svarer til deres skolealder, og derfor får resultater, der er beregnet i forhold til elever på samme alder, i stedet for det klassetrin, undervisningen gives på. Disse resultater vil ofte ligge under middel. Det ved den enkelte elev, forældre og lærer godt, og derfor er det vigtigt også at sætte fokus på de mange andre informationer, testresultatet giver, og på elevens progression. Giv feedback til elever og forældre Læreren skal formidle testresultatet mundtligt til eleverne. I samtalen kan læreren fremhæve de fagligt stærke og svage sider, og lærer og elev kan sammen opstille læringsmål og på den måde bruge testresultatet fremover. Alle forældre skal have udleveret et skriftligt testresultat, men det fremgår ikke af den standardiserede udskrift fra computeren, om en elev har brugt hjælpemidler eller er blevet undervist på et andet klassetrin, end testen er taget på. Det kan derfor være en fordel at følge op med et mundtligt eller skriftligt supplement til forældrene (se eksempel side 7). Sæt fokus på det positive og fremadrettede i feedbacken: Hvilke opgavetyper har eleven besvaret bedst? Hvor er udviklingsmulighederne? Hvilke tiltag bliver der nu sat i værk? Brug resultaterne i undervisningen Testresultaterne kan blandt andet bruges til at planlægge undervisningen på nye måder, så den for eksempel udfordrer eller støtter den enkelte elev. Testresultater kan også være udgangspunkt for at danne nye hold og grupper eller indgå i overvejelserne om de fremtidige læringsmål for den enkelte elev og klassen som helhed. Hvis eleverne tager testen flere gange, kan læreren desuden følge med i elevernes fremskridt på de forskellige profilområder. Anbefalinger til den gode dialog ¼ Sæt fokus på den positive feedback, men fremhæv også udfordringerne. ¼ Spørg til elevens oplevelse af testen var der tid nok til at besvare opgaverne? Var eleven nervøs? Var opgaverne lette eller svære? ¼ Fortæl, hvad testresultaterne betyder for eleven. Skal undervisningsplanen justeres? Skal der sættes nye læringsmål for eleven? Bekræfter resultatet, at kursen er rigtig? side 6

7 Inspiration Mød Jens, 3. klasse Jens er ni år gammel og skal gennemføre den nationale test i matematik i 3. klasse. Jens har muskelsvind og sidder i kørestol. Han arbejder langsommere end sine klassekammerater, fordi han ikke kan skrive og bruge lommeregneren lige så hurtigt. Derudover tager det tid at instruere og bruge den praktiske hjælper. Mere tid til at gennemføre testen Undervejs i testen bliver Jens træt i hænder og arme af at skulle bruge computeren. I de opgaver, der består af længere tekststykker, har Jens desuden sværere ved at holde overblikket og koncentrere sig, hvilket også gør ham træt. Læreren giver derfor Jens pauser undervejs i testen og forlænger testen med 15 minutter ad tre omgange. Sammenlagt er Jens altså halvanden time om at gennemføre testen. Resultaterne viser de fagligt stærke og svage sider. Testresultaterne i matematik viser helt som forventet, at Jens klarer sig meget fint i både tal og algebra og i geometri, mens resultatet i matematik i anvendelse er klart under middel. Læreren fortæller Jens om resultatet af testen, og her spørger læreren Jens om hans oplevelse af opgaverne i testen. Jens giver udtryk for, at opgaverne med tekst var sværere end de opgaver, der kun har regnestykker. Men også de opgaver, hvor han skulle bruge lommeregner, var svære, fordi han skulle bruge tid på at håndtere lommeregneren. Resultaterne giver ideer til den kommende undervisning Ved den nærmere analyse af besvarelserne af opgaverne kan læreren se, at Jens er meget dygtig til hovedregning. Opgaver med tekst er derimod indimellem besvaret blankt, hvilket kan være et tegn på, at Jens er blevet træt og ukoncentreret undervejs. Det stemmer i hvert fald overens med hans egen forklaring. Læreren beslutter sig for at sætte fokus på, hvordan Jens kan gribe opgaver med tekst an fremover. Han giver Jens en række tekststykker og beder ham om at finde og markere regnestykkerne i opgaven for at skærpe hans opmærksomhed på faglige tekster. Han opstiller sammen med Jens tre læringsmål i Jens logbog: 1. Jeg skal øve mig i matematiksprog. 2. Jeg skal træne +, -, x, og :, når de står i en tekst. 3. Jeg skal kunne læse matematikstykker. Derudover beslutter læreren sig for at tale med Jens dansklærer for at få hjælp til, hvordan han kan bidrage til at afhjælpe Jens læsevanskeligheder. Orientering af forældrene Læreren har før testen sendt et brev til alle forældre sammen med orienteringsbrevet til forældrene fra Skolestyrelsen. Her har læreren orienteret om, at nogle elever bliver undervist på et andet niveau end det, deres alder svarer til, men at alle deltager i testen, da den tilpasser sig hver elev. Han sender testresultatet hjem til forældrene sammen med et kort brev. Eksempel på et supplerende brev til resultatudskriften Testresultaterne viser, at Jens klarer sig meget flot i både Tal og algebra og i Geometri, men at han har store vanskeligheder med de opgaver i matematik i anvendelse, hvor der er meget tekst, og hvor der indgår matematiske udtryk og begreber i den løbende tekst. Jeg har sammen med Jens opstillet tre læringsmål, som I kan læse i hans logbog. I må meget gerne tale med ham om læringsmålene, for eksempel en gang om ugen den næste måned. Om en måned vil jeg så tale med Jens om hans udvikling i forhold til målene. Vi kan på næste skole-hjem-samtale den 15. marts tale mere om, hvordan testresultatet kan bidrage til fremtidige læringsmål for Jens. Der vil jeg også fortælle jer mere om de erfaringer, vi på skolen har gjort os med de nationale test. side 7

8 Notationsark: Nationale test for elever med særlige behov Elevens navn: Dato for testen: Fag Klasse Fag Klasse Dansk, læsning Matematik Engelsk Biologi Geografi Fysik/kemi Dansk som andetsprog Særlige forhold, som har betydning for elevens testresultat Arbejdsro i lokalet Computers og hjælpemidlers funktionsduelighed Personlige forhold på testdagen... Hjælpemidler Præciser, hvilke hjælpemidler der er til rådighed, for eksempel ¼ Ekstra tid: 15 minutter ¼ Oplæsningsprogram: cdord 6 ¼ Personlig assistance: Stine Hansen, speciallærer. Iagttag, og noter ¼ om eleven rent faktisk bruger hjælpemidlet. ¼ hvordan hjælpemidlet virker, hvordan en eventuel personlig assistance har fungeret, og hvad der er givet hjælp til. Vurder iagttagelserne, og noter den pædagogiske konsekvens af hjælpemidlerne Hjælpemiddel Er stillet til rådighed Iagttagelser under testen Konsekvens af dette Ekstra tid Pause Oplæsningsprogram Personlig assistance Ordbøger Lommeregner Andet Lærerens navn: side 8

9 De nationale test for elever med fysiske funktionsnedsættelser og/eller specifikke indlæringsvanskeligheder udfordringer, anbefalinger og inspiration Redaktion: Margit Holm Nielsen, Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Andre bidragydere: Helle Munkholm, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Scanprint A/S Fotos: Ulrik Samsøe Figen og Colourbox 1. udgave, februar 2010 ISBN (WWW) Internetadresse: Udgivet af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolestyrelsen) Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer På skal læreren booke tid til testen, gennemføre testen og hente resultaterne. Her findes også en brugervejledning til test systemet. side 9

10 UDFORDRINGER, ANBEFALINGER OG Inspiration

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for Svagsynede elever udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne

Læs mere

generelle indlæringsvanskeligheder

generelle indlæringsvanskeligheder De nationale test for elever med generelle indlæringsvanskeligheder udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre

Læs mere

De nationale test for elever med. høretab. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for elever med. høretab. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for elever med høretab udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I MATEMATIK De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for elever med LÆSEVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4

Læs mere

ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser

ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser De nationale test for elever med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever

Læs mere

De nationale test for blinde og svagsynede elever. Udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for blinde og svagsynede elever. Udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for blinde og svagsynede elever Udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig... 2 Udfordringer... 3 Anbefalinger Forbered elever og forældre før testen...

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

De frivillige nationale test i dansk som andetsprog. 5. og 7. klasse. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1

De frivillige nationale test i dansk som andetsprog. 5. og 7. klasse. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1 De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 5. og 7. klasse De frivillige nationale test i dansk som andetsprog 1 2 De frivillige nationale test i dansk som andetsprog De frivillige nationale test

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE Inspiration og vejledning Testen i fysik/kemi Den nationale test i fysik/kemi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden

Læs mere

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE

NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå Inspiration og vejledning Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE

NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE NATIONAL TEST FYSIK/KEMI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I FYSIK/KEMI Den nationale test i fysik/kemi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde

DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN. brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde DE NATIONALE TEST OG KOMMUNEN brug af testresultater i kommunens kvalitetsarbejde Indhold 3 Om denne publikation 4 Om de nationale test 5 Det tester de nationale test 5 Sådan kommer du i gang 6 Adgang

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Brugervejledning til testsystemet for de nationale test

Brugervejledning til testsystemet for de nationale test Brugervejledning til testsystemet for de nationale test frivillige test Booking Version: 1-1-1-1 23-9-2010 side 1 INDLEDNING... 3 OM DENNE VEJLEDNING... 4 MÅLGRUPPER FOR VEJLEDNINGEN... 5 SUPPORT... 5

Læs mere

NATIONAL TEST GEOGRAFI 8. KLASSE

NATIONAL TEST GEOGRAFI 8. KLASSE NATIONAL TEST GEOGRAFI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I GEOGRAFI Den nationale test i geografi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Vejledning til lærere ved de nationale test

Vejledning til lærere ved de nationale test Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 322 Offentligt Vejledning til lærere ved de nationale test Målgruppe Tidsramme Indledning Før testen starter Til læreren under testen Efter testen Målgruppe Denne

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog

Læs mere

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Forberedelse

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Forberedelse Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test 4 2.1. Praksis for anvendelse

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er fra

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast

Undervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering

Læs mere

Evalueringskultur 2012 2013

Evalueringskultur 2012 2013 Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 Praktiske og proceduremæssigeforhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter for de skriftlige prøver DATO:

Læs mere

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2

Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg. København Med Markus på gymnasiet Specialundervisning på Italiensk No. 2 Markus, elev i 2. klasse på landbrugsgymnasiet Jeg har fået lov til at besøge Landbrugsgymnasiet

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Evalueringskulturen på Højbo Friskole

Evalueringskulturen på Højbo Friskole Evalueringskulturen på Højbo Friskole Når vi anvender ordet evalueringskultur, er det fordi, vi betragter hvad evaluering kan gøre for undervisningen i et fremadrettet perspektiv. Udover at diagnosticere

Læs mere