Kommunalbestyrelsens. 3. ordinære møde. Dagsorden

Transkript

1 Forside ns 3. ordinære møde Dagsorden Mandag den 28. april 2014 kl. 14:00 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Mille Søvndahl Pedersen (IA) Naja Lund (IA) suppleant Storm Ludvigsen (IA) pr. telefon Uju Petersen (IA) Charlotte Pike (IA) pr. telefon Iddimanngiiu Bianco (IA) Allan Pertti Frandsen (IA) Andreas Uldum (D) Justus Hansen (D) pr. telefon Martha Abelsen (S) pr. telefon Per Berthelsen (S) Tim Serritzlev (S) Peter Davidsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Vittus Maaru Mikaelsen (S) Monica Dorph (S) Anni K. Rasmussen (S) Erling Madsen (A) Afbud Malene Lynge (IA)

2 Side 95 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser A Meddelelser fra borgmesteren B Meddelelser fra de stående udvalg Orienteringer A Fordeling af besparelserne på den kommunale forvaltning B Status på nedsættelse af lokaludvalg i Kommuneqarfik Sermersooq C Høringssvar til Selvstyrets Uddannelsesstrategi og Uddannelsesplan II D Høringssvar vedrørende forslag til Inatsisartutlov om hjælp til børn og unge E Høringssvar vedrørende redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa F Høringssvar til forslag til Inatsisartutlov om havne G Høringssvar til forslag til Inatsisartutlov om oprettelses- og anlægslov for Sikuki Nuuk Harbour A/S H Brandtjenesten i Nuuk I Dyrlæge til Nuuk J Forslag til Kommuneplantillæg 2B2-3, Qeqertat K Forslag til Kommuneplantillæg 4B5-1, Isuliffik, erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk L Forslag til Kommuneplantillæg 4D8-1 Niaqornannguaq, Nuuk, Quassussuaq, friholdt område M Status på Kangilinnguit N Nuuk Playground - et tilbageblik O Busstoppested, Nuuk P Etablering af frilufts- og koncertscene i Nuuk Q Reparation samt etablering af belysning på sti i Paamiut R Regler for kulturtilskud Forespørgsler A Rammebesparelsen i budgettet for Beslutninger A Årsregnskab B Ansøgning om overførsel af bundne midler til 20/20/60 lån C Praktikken omkring udsendelse af dagsordner til samtlige møder D Rammebesparelse for budget E Kommuneplantillæg 1A11-2, Quassunnguaq F Vedtagelse af endeligt Kommuneplantillæg 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III

3 Side 96 05G Bycykler i Nuuk Lukkede punkter A Organisationsændring B Indstilling af borger til delegationen for ICC C Borgere der i forbindelse med bosætningsanalysen i Ittoqqortoormiit har ytret ønske om hjælp til at fraflytte Ittoqqortoormiit Eventuelt Godkendelse af referat

4 Side Godkendelse af dagsorden 97

5 Side Meddelelser 02A Meddelelser fra borgmesteren 02B Meddelelser fra de stående udvalg 98

6 Side Orienteringer 03A Fordeling af besparelserne på den kommunale forvaltning Til orientering J.nr Økonomi og Personaleservice direktør Mette Kessel / MKES Sagsresumé I forbindelse med udarbejdelsen af budgettet for 2014 blev det vedtaget, at der skulle fordeles rammebesparelser for 35 mio. kr. Heraf skal de t.kr. tages fra budgettet for konto 1 Den kommunale forvaltning. Rammebesparelserne på den kommunale forvaltning skal fordeles således, at det primært er konto der rammes. Sagen blev behandlet på møde i Økonomiudvalget den 27. februar 2014 og bemærkede at fagudvalgene fremlægges flere besparelsesscenarier, herunder konsekvenser, inden for deres fagområde. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling I forbindelse med udarbejdelsen af budgettet for 2014 var der en rammebesparelse på 35 mio. kr., der efterfølgende skulle fordeles efter to nøgler: 1. Generel nedsættelse af sygefraværet samt en øget effektivitet blandt medarbejdere, i alt reduktion af lønomkostningerne på 3,75 %. Det blev på budgettidspunktet vurderet, at den potentielle besparelse udgjorde ca. 26 mio.kr. 2. Systematiseret indkøbsprocesser med efterfølgende rabatter på indkøb, i alt reduktion af køb af varer og tjenesteydelser på 5 %. Det blev på budgettidspunktet vurderet, at den potentielle besparelse udgjorde ca. 10 mio.kr. Som følge af disse to besparelsesmål er der fordelt t.kr. under konto 1 som primært er Økonomiudvalgets ansvar. Rammebesparelserne er nærmere fordelt på følgende konti: 99

7 Side 100 Konto Budget efter 2. behandling Rammebesparelse Endeligt Budget n Bygdebestyrelser Råd og nævn, lokalråd Valg Øvrige udgifter Sum Folkevalgte Kommunal forvaltning Administrationsbygninger Sum Kommunal Forvaltning Kantinedrift Sum Kantinedrift IT virksomhed Teletjenester Sum IT området Forsikringer og vagtværn Rabatordninger Planomkostninger Kontingenter og tilskud Overenskomstomkostninger Dispositionsbeløb bygder Dispositionskonto Sum Tværgående aktiviteter Konto 1 Administrationsområdet Det vil således primært være konto Den kommunale forvaltning, som vil bære størstedelen af besparelserne. Løsningsforslag faglig vurdering Den kommunale forvaltning vil blive reduceret med 3,1 procent. Kontoen består primært af lønomkostninger. Forslaget vil derfor medføre medarbejderreduktioner i større eller mindre grad, der vil blive foretaget en generel vurdering af kontoen for at undersøge muligheden for besparelser på andre typer omkostninger, herunder blandt andet omkostninger til konsulenter. Det videre forløb Der skal i forvaltningerne udarbejdes et reduktionskatalog, hvor de nøjagtige konsekvenser af besparelserne er beskrevet. Dette reduktionskatalog vil blive forlagt for Økonomiudvalget til endelig godkendelse. 100

8 Side 101 Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ingen yderligere bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 27. februar 2014: Økonomiudvalget godkender indstillingerne med bemærkning om at fagudvalgene fremlægges flere besparelsesscenarier, herunder konsekvenser, inden for deres fagområde. Bilag Ingen. 101

9 Side B Status på nedsættelse af lokaludvalg i Kommuneqarfik Sermersooq Til orientering J.nr.: Borgmestersekretariatet administrerende direktør Steffen Ulrich-Lynge / STUL Sagsresumé Den 19. december 2012 vedtog n en principiel beslutning om nedsættelse af lokaludvalg i alle kommunens byer. I forbindelse med etablering af lokaludvalg har det været et ønske at inddrage borgerne fra begyndelsen, hvilket har resulteret i en række borgermøder i sidste halvår af 2013 samt januar På borgermøderne er det blevet tydeligt, at der er et ønske om at blive inddraget og hørt, i højere grad end det er tilfældet efter kommunesammenlægningen. Næste skridt er, at blive mere konkret i forhold til hvilke opgaver et lokaludvalg skal have og hvilke rammer de skal arbejde indenfor. Sagen blev behandlet på møde i Økonomiudvalget den 13. marts 2014, hvor Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning med bemærkning om at på baggrund af de tidligere borgermøder i Nuuk, ønsker Økonomiudvalget at de kommende borgermøder i Nuuk tilrettelægges anderledes og i højere grad målrettes specifikke målgrupper. Dette kan ske gennem radiodebatter, letlæselige artikler og oplæg hos virksomheder og uddannelsessteder. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at tage orientering om status på nedsættelse af lokaludvalg i Kommuneqarfik Sermersooq til efterretning Sagsfremstilling Den 19. december 2012 vedtog n en principiel beslutning om nedsættelse af lokaludvalg i alle kommunens byer. Nedsættelsen af lokaludvalg har til formål at styrke lokaldemokratiet i Kommuneqarfik Sermersooq. I forbindelse med etablering af lokaludvalg har der været et ønske om at inddrage borgerne fra begyndelsen, hvilket har resulteret i en række borgermøder i sidste halvår af 2013 samt januar Løsningsforslag faglig vurdering I august afholdtes der borgermøde i Ittoqqortoormiit, hvor lokaludvalg var på dagsordenen. I november afholdte Udvalg for Børn, Familie og Skole borgermøde sammen med borgmesteren i Tasiilaq. I december var turen kommet til Paamiut, og afslutningsvis har der i januar været afholdt tre borgermøder i Nuuks bydele. Overordnet set har der fra borgernes side, og særligt i de mindre byer, været en stor interesse for oprettelsen af lokaludvalg. Borgermøderne har været baseret på gruppearbejde og på at høre hvad borgerne havde på hjertet i forhold til ønsket om mere medbestemmelse og indflydelse på deres lokalområde. På borgermøderne er det blevet tydeligt, at der er et ønske om at blive inddraget og hørt i højere grad, end det er tilfældet efter kommunesammenlægningen. De lokale borgere har en viden og indsigt i de lokale forhold, som n kan drage nytte af, og som kan være med til at forbedre forholdene for kommunens borgere. 102

10 Side 103 Eksempelvis ønsker Kommuneqarfik Sermersooqs borgere: - At engagere sig i initiativer der styrker sammenholdet og fællesskabsfølelsen i byen/bydelene - At skabe flere sociale rum, hvori borgerne kan mødes - At styrke forholdet for unge og ældre og mellem unge og ældre - At bidrage til bevarelse af grønlandsk kultur og særligt den lokale grønlandske kultur - At arrangerer kulturelle mærkedage såsom nationaldag, årets korteste dag, juletræstænding med mere - At skabe bedre rammer for foreninger og samarbejde mellem foreninger - At skabe flere fritidsaktiviteter, særligt inden for husflid, idræt med mere - At skabe flere tiltag som Nuuk Playground - At være en aktiv part i forhold til renovering af trapper, legepladser, planlægning af snerydning og lignende - At kunne komme med forslag til flere grønne pladser og byforskønnelse - Flere høringer/bedre borgerinddragelse vedrørende lokale tiltag fra kommunens side og lokalplaner - Stort ønske om inddragelse i byplanlægning, herunder også saneringsværdige boliger, oprydning med mere - At deltage i arbejdet med forebyggelseskampagner i forhold til selvmord, misbrug med mere - At arrangere alkoholfrie sammenkomster og fællesspisning - Etablering af motionsrum og motionstilbud til ældre - At kunne komme med forslag til busruter og priser - At bidrage til en øget borgerinddragelse, eksempelvis ved at arrangere borgermøder Generelt har Kommuneqarfik Sermersooqs borgere givet udtryk for, at de ønsker mulighed for at kunne påvirke de folkevalgte, og at det skal være lettere at komme til orde. Kommunens borgere ønsker både at blive hørt, at kunne stille forslag, samt selv at være ansvarlige for afholdelse af diverse projekter via lokaludvalg. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Der er i forbindelse med budget for 2014 afsat midler til lokaludvalgenes nedsættelse og virke. Der er endnu ikke udarbejdet et budget for lokaludvalgenes virke. Udgifterne vil afhænge af størrelsen på vederlag, antallet af udvalg, antallet af medlemmer, samt hvilke opgaver lokaludvalgene kommer til at varetage, hvorfor et budget skal ses i sammenhæng med de forskellige modeller n vil blive præsenteret for. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter ns beslutninger vedrørende: - Antal medlemmer af n og principiel beslutning om lokalråd - Vederlagsstruktur ved oprettelsen af lokalråd Inatsisartutlov nr. 6 af 29. november 2013 om ændring af inatsisartutlov om den kommunale styrelse (Begæringer om udtræden af n. Lokaludvalg og særlige udvalg samt vederlag til udvalgenes medlemmer. Pensionsordninger for borgmestre). Selvstyrets bekendtgørelse nr. 25 af 30. december 2013 om vederlæggelse af borgmestre, viceborgmestre, kommunalbestyrelses- og bygdebestyrelsesmedlemmer samt medlemmer af lokaludvalg mv. 103

11 Side 104 Det videre forløb Kommuneqarfik Sermersooqs borgere har tilkendegivet en interesse i etableringen af lokaludvalg, og kommunen fortsætter sit arbejde hen i mod en oprettelse af lokaludvalg. Næste skridt er at blive mere konkret i forhold til hvilke opgaver et lokaludvalg skal have og hvilke rammer de skal arbejde indenfor. Herunder: - hvor mange lokaludvalg der skal være, - hvor mange medlemmer der skal sidde i et lokaludvalg, - hvordan man bliver valgt ind i et lokaludvalg, - samt mødehyppighed og opgavefordeling. Sideløbende skal det afklares hvordan lokaludvalg skal spille sammen med kommunens forvaltninger, n og de stående udvalg, samt hvordan man bedst servicerer de kommende lokaludvalg. Ovenstående vil være emner på den kommende runde af borgermøder i kommunens byer, som afholdes i første halvår af Efter afholdelse af borgermøderne, vil Borgmestersekretariatet udarbejde forslag til nedsættelse af lokaludvalg og sende det til politisk behandling. Det forventes at etablering af lokaludvalg vil ske i efteråret 2014 Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ingen yderligere bemærkninger fra Økonomisk Sekretariatet. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 13. marts 2014: Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning med bemærkning om, at på baggrund af de tidligere borgermøder i Nuuk, ønsker Økonomiudvalget at de kommende borgermøder i Nuuk tilrettelægges anderledes og i højere grad målrettes specifikke målgrupper. Dette kan ske gennem radiodebatter, letlæselige artikler og oplæg hos virksomheder og uddannelsessteder. Bilag Ingen. 104

12 Side C Høringssvar til Selvstyrets Uddannelsesstrategi og Uddannelsesplan II Til orientering J.nr.: Forvaltning for Børn, Familie og Skole direktør Søren Valbak / SVAL Borgmestersekretariatet administrerende direktør Steffen Ulrich-Lynge / STUL Sagsresumé Der er udarbejdet et administrativt og politisk høringssvar til Selvstyrets oplæg til Uddannelsesstrategi og Uddannelsesplan II med høringsfrist den 18. februar Det administrative høringssvar er fremsendt til Selvstyret den 19. februar 2014, hvor der er taget forbehold for efterfølgende politisk behandling. Det politiske høringssvar er fremsendt til Selvstyret den 14. april Det administrative høringssvar blev behandlet i Udvalg for Børn, Familie og Skole den 10. marts Sagen blev behandlet på møde i Økonomiudvalget den 10. april Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Selvstyret har revideret sin uddannelsesstrategi og uddannelsesplan, og har i den forbindelse bedt kommunerne om at fremsende bemærkninger hertil. Løsningsforslag faglig vurdering Generelt anbefaler Kommuneqarfik Sermersooq i både det administrative samt det politiske høringssvar Selvstyrets Uddannelsesstrategi og Uddannelsesplan II med supplerende bemærkninger. Når Selvstyrets Uddannelsesstrategi og Uddannelsesplan II er vedtaget, anbefaler Forvaltning for Børn, Familie og Skole, at Kommuneqarfik Sermersooq overvejer at vedtage sine egne målsætninger på området. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Når kommunens egne målsætninger eventuelt vedtages indarbejdes de afledte drifts- og anlægsomkostninger i budgetforslagene for det relevante budgetår og overslagsår. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Selvstyrets Uddannelsesplan II Det videre forløb Når Selvstyrets Uddannelsesstrategi og Uddannelsesplan II er vedtaget, vil Forvaltning for Børn, Familie og Skole fremsende forslag til kommunale målsætninger på området. 105

13 Side 106 Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 10. april 2014: Økonomiudvalget godkender indstillingerne med bemærkning om at borgmesteren bemyndiges til at tilføje følgende sætning til det politiske høringssvar: Der bør dog åbnes mulighed for årskurser i de fagområder, som Inerisaavik ikke tilbyder videre- og efteruddannelser i, eksempelvis fag som matematik og fysik. Vi finder det vigtigt, at lærere der underviser i naturfagene sikres gode muligheder for løbende opkvalificering. Udvalg for Børn, Familie og Skole beslutning den 10. marts 2014: Indstillingen godkendt. Bilag 1. Kommuneqarfik Sermersooqs høringssvar 2. Politisk høringssvar 3. Selvstyrets forslag til Uddannelsesstrategi og Uddannelsesplan II 106

14 Side D Høringssvar vedrørende forslag til Inatsisartutlov om hjælp til børn og unge Til orientering J.nr.: /82 Forvaltningen for Børn, Familie og Skole - direktør Søren Valbak / SVAL Sagsresume Kommuneqarfik Sermersooq har den 27. december 2013, med svarfrist den 24. januar 2014, modtaget anmodning om høringssvar fra KANUKOKA. Efter gennemgang af høringsmaterialet er der i høringssvaret fundet anledning til at bemærke: - at der via uddannelsesforløb er brug for en opkvalificering af de sagsbehandlere, som skal implementere lovgivningen, - at der foreslås en tydeliggørelse i loven af, at forældrene inddrages på en sådan måde, at der er respekt om og forventninger til deres forældreevne og ansvar, - at det vurderes, at lovforslaget vil kræve tilførsel af økonomiske og personalefaglige ressourcer i alle kommuner for at kunne leve op til lovforslagets stramninger, - at der etableres en mulighed for at nedsætte særlige børn og unge-udvalg, som udover medlemmer af n kunne bestå af medlemmer med særligt fagligt kendskab til børn og unges behov og udvikling til at træffe afgørelse i sager, hvor parterne ikke har givet samtykke. Høringssvaret består derudover af detaljerede kommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser og bemærkninger. Sagen blev behandlet i Udvalg for Børn, Familie og Skole den 10. marts 2014 og på møde i Økonomiudvalget den 27. marts Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at høringssvaret tages til efterretning Sagsfremstilling Kommuneqarfik Sermersooq har den 27. december 2013, med svarfrist den 24. januar 2014, modtaget anmodning om høringssvar fra KANUKOKA vedrørende forslag ti Inatsisartutlov om hjælp til børn og unge. Lovforslaget har til formål at styrke børn og unges rettigheder gennem en fornyet og forbedret lovgivning om hjælp til børn og unge. Hensigten med lovforslaget er endvidere: at alle børn og unge, der vokser op i Grønland, får en god og tryg opvækst med mulighed for at udnytte egne ressourcer bedst muligt, at give kommunerne nye handlemuligheder i hjælpen til sårbare børn og unge, at fokusere på tidlig indsats og forebyggelse så færre børn og unge anbringes uden for hjemmet, at give bedre muligheder for efterværn. 107

15 Side 108 Løsningsforslag faglig vurdering Efter gennemgang af høringsmaterialet er der i høringssvaret fundet anledning til at bemærke: - at der via uddannelsesforløb er brug for en opkvalificering af de sagsbehandlere, som skal implementere lovgivningen, - at der foreslås en tydeliggørelse i loven af, at forældrene inddrages på en sådan måde, at der er respekt om og forventninger til deres forældreevne og ansvar, - at det vurderes, at lovforslaget vil kræve tilførsel af økonomiske og personalefaglige ressourcer i alle kommuner for at kunne leve op til lovforslagets stramninger, - at der etableres en mulighed for at nedsætte særlige børn og unge-udvalg, som udover medlemmer af n kunne bestå af medlemmer med særligt fagligt kendskab til børn og unges behov og udvikling til at træffe afgørelse i sager, hvor parterne ikke har givet samtykke. Høringssvaret består derudover af detaljerede kommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser og bemærkninger. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Det vurderes, at lovforslaget vil kræve tilførsel af økonomiske og personalefaglige ressourcer i alle kommuner for at kunne leve op til lovforslagets stramninger, og at de beregninger som Departementet har fremlagt i lovforslaget skal underkastes en revision i forbindelse med bloktilskudsforhandlinger via KANUKOKA, hvis lovforslaget vedtages. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Forslag til Inatsisartutlov om hjælp til børn og unge Det videre forløb Kommuneqarfik Sermersooq afventer den eventuelle vedtagelse af loven, som forventes at finde sted i indeværende år med ikrafttræden den 1.januar Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 27. marts 2014: Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalg for Børn, Familie og Skole beslutning den 10. marts 2014: Indstillingen godkendt. Bilag 1. Høringsskrivelse samt høringsmateriale modtaget via KANUKOKA fra Departementet for Familie og Justitsvæsen 2. Kopi af høringssvar fra Kommuneqarfik Sermersooq 108

16 Side E Høringssvar vedrørende redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen Til orientering J.nr.: Forvaltningen for Børn, Familie og Skole direktør Søren Valbak / SVAL Sagsresumé Selvstyret har fremsendt redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen til høring, og bedt kommunerne om at fremsende bemærkninger. Høringsfrist var mandag den 3. marts Sagen blev behandlet i Udvalg for Børn, Familie og Skole den 10. marts 2014 og på møde i Økonomiudvalget den 10. april Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at høringssvaret tages til efterretning Sagsfremstilling Selvstyret har fremsendt redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen til høring, og bedt kommunerne om at fremsende bemærkninger. Løsningsforslag faglig vurdering Generelt anbefaler kommunen oplægget med enkelte supplerende bemærkninger. Skoleafdelingen anbefaler, at Kommuneqarfik Sermersooq overvejer, at vedtage sine egne målsætninger på området, når Selvstyrets har vedtaget sin redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Når kommunens egne målsætninger eventuelt vedtages indarbejdes de afledte drifts- og anlægsomkostninger i budgetforslagene for det relevante budgetår og overslagsår. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen. Det videre forløb Forvaltningen afventer den endelige redegørelse. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. 109

17 Side 110 Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 10. april 2014: Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalg for Børn, Familie og Skole beslutning den 10. marts 2014: Indstillingen godkendt. Bilag 1. Høringssvar 2. Høringsbrev 3. Redegørelse om strategi- og handlingsplan Paaseqatigiissa Tiltag til at sikre, at hele befolkningen kan begå sig på grønlandsk i hverdagen. 110

18 Side F Høringssvar til forslag til Inatsisartutlov om havne Til orientering J.nr.: Forvaltningen for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Kommuneqarfik Sermersooq har den 2. december 2013 modtaget forslag til Inatsisartutlov om havne med svarfrist den 6. januar Lovforslaget åbner mulighed for, at kommunerne kan være anpartshaver eller aktionær i et havneselskab. Endvidere kan der opkræves betaling for brug af havnen. Naalakkersuisut fastsætter takstprincipper og godkender takster for konkrete havne. I udkast til høringssvar tilslutter kommunen sig lovforslaget. En række særlige forhold kommenteres. Sagen blev behandlet på Udvalg for Anlæg og Miljøs møde den 27. januar 2014 og på møde i Økonomiudvalget den 27. februar Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at høringssvaret tages til orientering Sagsfremstilling Kommuneqarfik Sermersooq har den 5. december 2013 modtaget forslag til Inatsisartutlov om havne med bemærkninger til høring. Frist for høringssvar var den 6. januar Forslag til lov om havne omfatter alle anlæg og drift af havne med tilhørende landanlæg med enkelte undtagelser, blandt andet havne, der anvendes udelukkende til fritidsformål. Lovforslaget giver Naalakkersuisut adgang til at fastsætte de nærmere bestemmelser for anlæggelse, drift, administration samt adgang til og brug af havne i Grønland. Naalakkersuisut fastlægger også regler med hensyn til overholdelse af internationale konventioner og sikkerhedsbestemmelser. Væsentlige nyheder i lovforslaget er følgende forhold: Naalakkersuisut kan meddele tilladelse til anlæggelse, udvidelse, ombygning, ændret drift og anvendelse af havne med tilhørende landanlæg (Kapitel 2, og her særligt 5). Bestående kommunale havne kan meddeles fortsat tilladelse til drift i kommunalt regi. Lovforslaget åbner mulighed for, at kommunen som anpartshaver eller aktionær i et havneselskab kan drive en havn (kapitel 2, 8). Vilkårene fastsættes af Naalakkersuisut. Lovforslaget åbner adgang for, at havneselskaber kan opkræve betaling for anvendelse af havnen med tilhørende landanlæg (kapitel 3). Naalakkersuisut fastsætter de nærmere bestemmelser herfor, ligesom der etableres en generel hjemfaldsret til Grønlands Selvstyre. Taksterne må generelt ikke forrykke konkurrencen mellem havne ejet af havneselskaber af Selvstyret eller kommunerne. 111

19 Side 112 Løsningsforslag faglig vurdering Havnene med de tilhørende landanlæg er afgørende for Grønlands infrastruktur. Vedligeholdelse og effektiv drift af disse anlæg er derfor af væsentlig betydning for samfundets udvikling økonomisk og socialt. Havneanlæg kan derfor ikke sælges, pantsættes eller lignende. En kommerciel interesse for havnedrift baseres på de indtægter, som driften måtte tilvejebringe. I høringssvaret tilslutter kommunen sig denne betragtning. Væsentligt er lovforslagets bestemmelser om muligheden for at opkræve betaling for brug af havnene. Netop havnenes placering som vital infrastruktur i Grønland understreger betydningen af, at havnene både drives og vedligeholdes effektivt, og at brugere ikke hindres adgang til at benytte havneanlæggene på grund af økonomi. Høringssvaret fremhæver, at Kommuneqarfik Sermersooq tillægger det afgørende betydning, at den rigtige balance findes i udmøntningen af taksterne og principperne herfor. Lovforslaget omtaler blandt flere forhold havnenes betydning for lokalområdet og hensynet til en ligeværdig konkurrence mellem havneselskaber på kommercielle vilkår og Selvstyrets og kommunale havne. I høringssvaret erklærer Kommuneqarfik Sermersooq sig enig i denne betragtning og understreger, at udmøntningen af takstprincipperne i de konkrete situationer er afgørende. Høringssvaret påpeger det tidligere forslag om muligheden for et havneråd. Et sådant råd kunne i denne sammenhæng sikre alsidige input og forankring i det lokale erhvervsliv. Endelig gøres opmærksom på, at der i dag ikke findes en klar sondring mellem hvad der er Selvstyrets og kommunens del af de eksisterende havneanlæg. Arbejdet med at klarlægge de forskellige områder er i gang. Kommunen har således været involveret i spørgsmål i containerhavnen i Nuuk. Dette vanskeliggør naturligvis en konkret vurdering af de muligheder som lovforslaget måtte rumme. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Lovforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Landstingsforordning nr. 4 af 29. oktober 1999 om anlæg, vedligeholdelse og drift m.v. af Hjemmestyrets havneanlæg er gældende i dag og ophæves, hvis lovforslaget vedtages. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 14. maj 2002 om udøvelse af havnemyndighed og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2000 om havnereglement forbliver i kraft indtil de ændres eller ophæves. Det videre forløb ns eventuelle bemærkninger vil blive fremsendt til Inatsisartut. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 27. februar 2014: Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Anlægs- og Miljøudvalgets beslutning den 27. januar 2014: Forvaltningens indstilling blev godkendt 112

20 Side 113 Bilag 1. Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx xxxxx 2014 om havne bemærkninger 2. Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx xxxxx 2014 om havne 3. Høring om Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx xxxxx 2014 om havne 4. Høringssvar angående lov om havne 113

21 Side G Høringssvar til forslag til Inatsisartutlov om oprettelsesog anlægslov for Sikuki Nuuk Harbour A/S Til orientering J.nr.: Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Kommuneqarfik Sermersooq har fra Bestyrelsessekretariatet i Formandens Departement modtaget forslag til Inatsisartutlov om oprettelses- og anlægslov for Sikuki Nuuk Harbour A/S til høring. Lovforslaget opretter selskabet Sikuki Nuuk Harbour A/S, der skal opføre og drive en ny Atlantgodshavn på Qeqertat/Admiralitetsøerne i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq ser generelt positivt på udsigterne til, at en ny godshavn bliver opført på Qeqertat/Admiralitetsøerne, hvorfor Kommuneqarfik Sermersooq hilser det nye selskab Sikuki Nuuk Harbour A/S velkommen som fremtidig samarbejdspartner. Kommuneqarfik Sermersooq efterlyser dog en klarere og mere tydelig kobling mellem lovteksten i forslaget og bemærkningerne hertil, hvad angår hele spørgsmålet om udarbejdelse af et landsplandirektiv. Sagen blev behandlet på Udvalget for Anlæg og Miljøs møde den 11. februar 2014 og på møde i Økonomiudvalget den 27. februar Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at høringssvar til forslag til Inatsisartutlov om oprettelses- og anlægslov for Sikuki Nuuk Harbour A/S tages til orientering Sagsfremstilling Kommuneqarfik Sermersooq har fra Bestyrelsessekretariatet i Formandens Departement modtaget forslag til Inatsisartutlov om oprettelses- og anlægslov for Sikuki Nuuk Harbour A/S til høring. Lovforslaget opretter selskabet Sikuki Nuuk Harbour A/S, der skal opføre og drive en ny Atlantgodshavn på Qeqertat/Admiralitetsøerne i Nuuk. Lovforslaget beskriver i detaljer selskabsopbygningen af et nyt selskab under navnet Sikuki Nuuk Harbour A/S. Selskabet er ejet af Selvstyret og skal stå for projekteringen og opførelsen af bemeldte Atlantgodshavn på Qeqertat/Admiralitetsøerne, ligesom selskabet efterfølgende skal stå for driften af såvel den eksisterende havn i Nuuk som den nye Atlantgodshavn på Qeqertat/Admiralitetsøerne i Nuuk. Sikuki Nuuk Harbour A/S vil med lovforslagets vedtagelse få mulighed for at opføre kajanlæg, interne transportveje og arealer til opbevaring og håndtering af gods, ligesom selskabet vil få mulighed for at opføre et antal ejendomme på den nye havn i Nuuk, herunder pakhus, værksted, kontorbygninger med videre. Endvidere får selskabet adgang til at forhandle eksempelvis byggemodningsudgifter med kommunen. Det kan være relevant, såfremt det videre arbejde påviser behov for en udvidet finansiering. 114

22 Side 115 Høringssvaret er overordnet positiv overfor lovforslaget. Kommuneqarfik Sermersooq efterlyser dog en mere stringent sammenhæng mellem ordlyden i lovforslagets 8 omkring muligheden for at Naalakkersuisut kan lade udfærdige et landsplandirektiv, og tolkningen af 8 som den foreligger i bemærkningerne til lovforslaget. Det fremgår af selve lovforslaget, at Naalakkersuisut kan lade udforme et landsplandirektiv, mens det i bemærkningerne mere fremgår som om Naalakkersuisut agter at lade udfærdige et landsplandirektiv. Denne diskrepans mellem lovteksten i lovforslaget og bemærkningerne til lovforslaget skaber usikkerhed omkring plangrundlaget for den nye havn, og der bør ske en tilretning. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Forslag til Inatsisartutlov om oprettelses- og anlægslov for Sikuki Nuuk Harbour A/S fører ikke i sig selv omkostninger med sig for Kommuneqarfik Sermersooq. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Forslag til Inatsisartutlov om oprettelses- og anlægslov for Sikuki Nuuk Harbour A/S. Det videre forløb Der er høringsfrist den 12. februar 2014 og Udvalg for Anlæg og Miljøs indstilling til høringssvar vil blive sendt til Bestyrelsessekretariatet i Formandens Departement. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 27. februar 2014: Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalget for Anlæg og Miljøs beslutning den 11. februar 2014: Forvaltningens indstillinger blev godkendt. Bilag 1. Høringssvar til Inatsisartutlov om oprettelses- og anlægslov for Sikuki Nuuk Harbour A/S 2. Høringsskrivelse med lovforslag og bemærkninger 115

23 Side H Brandtjenesten i Nuuk Til orientering J.nr.: Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike J. Kristiansen / MJKR Sagsresumé smedlem Per Berthelsen har den 14. januar 2014 fremsendt forslag til n omkring brandtjenesten i Nuuk. n behandlede forespørgslen den 27. januar 2014 og besluttede at sende sagen til behandling i Udvalg for Anlæg og Miljø med anmodning om inddragelse af Beredskabskommissionen i en nærmere udredning af forslagsstillers punkter. Også brandtjenesten på kommunens øvrige bosteder skal inddrages i udredningen. Sagen blev behandlet på Udvalget for Anlæg og Miljøs møde den 3. marts 2014 og på møde i Økonomiudvalget den 27. marts Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling smedlem Per Berthelsen har den 14. januar 2014 fremsendt forslag til n omkring brandtjenesten i Nuuk. Per Berthelsen foreslår: 1) Der er kommet større og større mandefald iblandt vore brandmænd gennem de seneste år. En af de primære årsager er den ringe grundløn, på omkring kr. om måneden, vore brandfolk modtager. Til sammenligning kan det anføres, at en brandmand i Mittarfeqarfiit i Grønland modtager et honorar, der er op imod fire gange så stort om måneden. Jeg mener ikke, at vores kommune kan indføre en specialordning for egne brandmænd, da det formentlig er et emne, der skal rejses overfor og fra KANUKOKA. Jeg rejser dog forslaget gennem n, da jeg mener, at den bør drøftes i denne førend den udformes og videresendes til KANOKOKA. 2) Kommuneqarfik Sermersooq og de andre kommuner modtager hvert år, som en del af bloktilskuddet, midler til drift af brandtjenesterne i kommunerne. Problemet, i dette tilfælde i vores egen kommune er, at omtalte midler ikke øremærkes til formålet, men indgår i en samlet, blandet helhedspulje. Dette gør, at vores brandtjeneste ikke får det, de egentlig er tilkendt at skulle have gennem bloktilskuddet fra Selvstyret. Dette bærer så med sig, at der opstår en risiko for, at brandtjenesten bliver underfinansieret og har svært ved at få pengene til at slå til for at yde den tjeneste, som der ellers er behov for. Vi oplever således allerede, at budgettet for brandtjenesten gennem de sidste få år er blevet nedsat med 1,5 mio. kr. og her og nu anmodet nedbragt med kr. En nedsættelse, som er meget svær at skulle leve med. Med dette forslag vil jeg gerne lægge op til, at vi drøfter problematikken i n og vedtager en handlingsplan, der kan sikre, at vores brandtjeneste får de mest optimale betingelser for at drive deres tjeneste. 116

24 Side 117 3) Forslaget er møntet på hovedstaden Nuuk, som jo vokser og vokser, således der i dag er ganske mange kilometer fra vores brandstation og til yderkanten af byen. Dette gør, at uanset hvor højt et beredskab, der opretholdes fra brandtjenestens side og afhængigt af vejret, vil der gå kostbar tid, førend brandmændene kan nå frem til et åsted i byens nye bydel Qinngorput, som i dag beboer mere end borgere. Grundet disse kendsgerninger genrejser jeg mit tidligere forslag om endnu engang at overveje en etablering af en hjælpestation i Qinngorput, således at indsats tiden for en aktion kan nedsættes betydeligt og derigennem skabe større sikkerhed og tryghed for borgerne. Løsningsforslag faglig vurdering 1) Brandkorpset aflønnes i henhold til aftaleregulativ om vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland. Overenskomsterne mellem Grønlands landsstyre og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), samt aftaler mellem Grønlands landsstyre og Atorfillit Kattuffiat (AK). Forvaltningen for Anlæg og Miljø anbefaler, at KANUKOKA indgår forhandlinger med overenskomstafdelingen omkring regulering af vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland, så vederlaget og lønninger bliver mere tidssvarende. 2) I forbindelse implementering af den nye lovgivning inden for redningsberedskabet, har Selvstyret ydet indirekte Bloktilskud på i alt ca. kr ,- siden år Bevillingen var øremærket til opgradering af en Brandchef til Beredskabschef, uddannelse i fjeldredning og frigørelse af tilskadekomne, gennemførelse af beredskabsøvelser samt kompensation for udgifter til at implementere den nye Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger. Kommunerne skal bevise, at kravene fra Selvstyret overholdes med hensyn til uddannelse, udstyr med mere, og der skal rapporteres at pengene er anvendt til de forskellige formål. Beredskabet har via KANUKOKA fremsendt de fornødne materialer og oplysninger omkring uddannelse af brandkorpset, harmonisering og opgradering af beredskabet i Kommuneqarfik Sermersooq. Beredskabet er ligeledes i gang med at færdiggøre kommunens beredskabsplan, samt udarbejde en handlingsplan for uddannelse af personalet, standardisering af udstyret i hele brandkorpset, og for indkøb af forskellige udstyr til fjeldredning med mere. 3) Angående hjælpestationen i Qinngorput kan det oplyses, at man i øjeblikket overholder response- og udrykningstiderne i henhold til lovgivningen, så en hjælpestationen er i øjeblikket overflødig. Kommunen skal dog fortsat beholde det byggefelt, der er afsat til opførelse af Hjælpestationen i Naternaq, Qinngorput. På et tidspunkt kan der sandsynligvis blive brug for Hjælpestationen. Forvaltningen har ligeledes ikke vurderet hvor meget det vil koste at opføre bygningen, og hvor meget driftsomkostningerne vil stige for brandvæsenet. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen. Lovgrundlag og rammesættende Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger. 117

25 Side 118 Det videre forløb Det foreslås, at Forvaltningen for Anlæg og Miljø kontakter KANUKOKA med henblik på at overveje eventuelle forhandlinger med overenskomstafdelingen om regulering af vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland. Når forvaltningen har modtaget svar informeres udvalget og n. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomiske Sekretariat. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 27. marts 2014: Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalget for Anlæg og Miljøs beslutning den 3. marts 2014: 1. Spørgsmålet om lønforholdene for brandmænd skal indbringes for KANUKOKA 2. Etablering af hjælpebrandstation i Qinngorput ikke er aktuel i øjeblikket, men byggefeltet skal beholdes, så hjælpebrandstationen kan etableres, når det bliver aktuelt. 3. Beredskabsplanen skal forelægges for udvalget. 4. Sagen sendes til orientering i Økonomiudvalget og n. Bilag Ingen. 118

26 Side I Dyrlæge til Nuuk Til orientering J.nr.: Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Forvaltning for Anlæg og Miljø har modtaget to henvendelser med henblik på at drive dyrlægepraksis i Nuuk. Den ene henvendelse er fra to praktiserende dyrlæger i Danmark under navnet Grønlands dyrlægeservice, som ansøger om støtte til lokaleleje i en allerede etableret dyreklinik, i lokaler tilhørende Dyrenes Venner, i en periode på 3-5 år. Den anden ansøgning er fra en lokal forening, Nuummi Uumasut, som ansøger om støtte til lokaleleje, hvori foreningen ønsker at etablere dyreklinik. Nuummi Uumasut ønsker støtte i en periode på 3 år. Begge løsningsforslag tilbyder også mulighed for at servicere kommunens øvrige byer og bygder ved behov. Sagen blev behandlet på Udvalg for Anlæg og Miljøs møde den 27. januar 2014 og på møde i Økonomiudvalget den 27. februar Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at tage til orientering, at forvaltningen bemyndiges til, i samarbejde med kommunens jurist, at indgå aftale med Nuummi Uumasut på de i sagen beskrevne vilkår og indenfor budgettets rammer Sagsfremstilling Forvaltning for Anlæg og Miljø har modtaget to henvendelser med henblik på at drive dyrlægepraksis i Nuuk. Begge henvendelser ansøger om støtte til dette. Den ene ansøgning er fra Grønlands dyrlægeservice, som består af to praktiserende dyrlæger fra Danmark. Grønlands dyrlægeservice foreslår en løsning, hvori man sender dyrlæge fra Danmark til Nuuk, minimum hver 2. måned af 1 uges varighed. Derudover tilbyder Grønlands dyrlægeservice, en webbaseret løsning, således at man kan få adgang til dyrlægekonsultationer, når dyrlægen ikke er i Nuuk. Betingelsen herfor er dog, at der stilles lokaler til rådighed. Den anden ansøgning er fra den lokale forening Nuummi Uumasut. De ønsker støtte til leje af lokaler, hvori de ønsker at etablere en dyreklinik. Foreningen har sendt ansøgning til etablering af klinik i de omtalte lokaler, til veterinærmyndigheden jævnfør Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde og katte hold kapitel 3 8. Nuummi Uumasut har endnu ikke fået svar på ansøgningen fra selvstyret, men det forventes at denne bliver godkendt. Foreningen har kontakt til en dyrlæge, der ønsker at bosætte sig i Nuuk i april/maj 2014 og som har familierelationer her. Dyrlægen og Nuummi Uumasut ønsker, at samarbejde om etablering af 119

27 Side 120 en dyreklinik, og forventer 3 åbningsdage om ugen. Derudover har foreningen en hjemmeside klar, hvor det er muligt at foretage bestilling af konsultationer. Løsningsforslag faglig vurdering Kommunen er ikke forpligtet til at yde økonomisk støtte til etablering af en dyrlægeordning. Forudsætningen for at Kommuneqarfik Sermersooq yder økonomisk støtte til en af ansøgerne er, at borgerne i kommunen ellers vil være uden adgang til dyrlæge. Støtten ydes således under forudsætning af, at de lovede dyrlægeydelser leveres. Dette indarbejdes i aftalen med den valgte forening. Samtidig vil støtte til en privat virksomhed formentlig være i strid med kommunalfuldmagten ud fra den gængse tolkning af, hvad der er en kommunes opgave. Men givet de konkrete omstændigheder, nemlig at der formentlig ellers ikke vil kunne etableres en dyrlægeklinik i Nuuk, vurderer forvaltningen at det kan forsvares, ligesom der er andre lignende eksempler fra andre områder. Det vil dog være en forudsætning, at der kun etableres én klinik, idet det vil være konkurrenceforvridende, såfremt kommunen støtter en klinik på bekostning af andre Efter samtale med Dyrlæge Jens Eslau, der har drevet dyreklinik i Danmark i 22 år, og været i Grønland som frivillig dyrlæge ved flere lejligheder, blev det bekræftet at han ikke har økonomisk grundlag til at kunne etablere en privat finansieret dyreklinik. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Dyrlægeservice Nuuk, søger støtte til husleje i en periode på 3-5 år. Lokalerne hos Dyrenes venner vil koste kr. årligt (beløbet er baseret på mailkorrespondance med Dyrenes Venner). Nuummi Uumasut søger støtte til husleje i en periode på 3 år. År 1: kr. År 2: kr. År 3: kr. Kommunen er ansvarlig for at de i Kommuneqarfik Sermersooq hjemmehørende hunde og katte bliver rabiesvaccineret i henhold til gældende lovgivning. Denne ydelse skal kommunen fortsat tilbyde borgerne uanset løsningsmodel. Da kommunen ikke genererer et overskud på at vaccinere hunde og katte, vil der derfor ikke være et økonomisk tab ved at der kommer en dyrlæge og overtager en del af vaccinationerne. Forvaltning for Anlæg og Miljø anbefaler økonomisk støtte til foreningen Nuummi Uumasut. Denne løsning er lidt dyrere, men antallet af konsultationer fra Nuummi Uumasut vil være mere end 3 gange hyppigere og således reelt gøre ordningen billigere. Endvidere sikrer dette en permanent tilstedeværelse af en dyrlæge. Der er mange borgere, der ikke har internetadgang eller ønsker at gøre brug af en webbaseret løsning, og ved at støtte Nuummi Uumasut, vil borgerne have mulighed for at ringe eller komme forbi klinikken. Ligeledes vil man som borger, kunne kontakte dyrlægen/nuummi Uumasut, hvis der er akut behov for dyrlægehjælp. For borgere bosiddende uden for Nuuk, vil der være mulighed for at kontakte dyrlægen enten via telefon eller ved en webbaseret løsning, som foreningen vil være ansvarlig for. Der er i budget 2014 afsat midler til støtte til en dyreklinik på kr. årligt. 120

28 Side 121 Lovgrundlag og rammesættende dokumenter I henhold til landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol af levnedsmidler og zoonoser 13 stk. 2 Det påhviler kommunalbestyrelsen at foranledige den af landsstyret påbudte vaccination mod rabies udført og indrapportere til landsstyret herom. I henhold til landstingslov nr. 23 af 18. december 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudvikling gennem investering i erhvervsmæssig virksomhed 4 stk. 3: der må ikke investeres i eller stilles garanti til projekter, virksomheder, organisationer eller foreninger, såfremt investeringen eller garantien vil forvride konkurrenceforholdet til allerede eksisterende virksomheder m.v. Det videre forløb Såfremt det anbefalede løsningsforslag godkendes, vil kommunen udfærdige en samarbejdsaftale med de valgte parter. Samarbejdsaftalen udfærdiges inden for de ovennævnte rammer. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 27. februar 2014: Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Anlægs- og Miljøudvalgets beslutning den 27. januar 2014: Indstillingen blev godkendt. Økonomiudvalgets beslutning den 17. oktober 2013: - at Økonomiudvalget principielt støtter etablering af dyrlægeordningen - at sagen sendes tilbage til Udvalg for Anlæg og Miljø med henblik på genbehandling, idet der er kommet et nyt tilbud fra en af de to organisationer - at forvaltningen for Anlæg og Miljø bør opfordre de to organisationer til at samarbejde om en løsning - at der ønskes ligeledes en undersøgelse af mulig dyrlægebetjening for slædehunde i Østgrønland Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Bilag 1. Dyrlæge i Nuuk 2. Samarbejdsaftale 3. Dyrene i Nuuk 4. Nuummi Uumasut 121

29 Side J Forslag til Kommuneplantillæg 2B2-3, Qeqertat Til orientering J.nr.: 16.04/2B2-3 Forvaltning for Anlæg og Miljø direktør Mike J. Kristiansen / MJKR Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø sender hermed forslag Kommuneplantillæg 2B2-3, Qeqertat, til godkendelse i Økonomiudvalget. Planforslaget udlægger et stort område på Adminiralitetsøerne til en ny containerhavn og til nye erhvervs- og havnemæssige formål, oplagsvirksomheder og udviklingsmuligheder for lystbådehavnen Iggiaa. Udviklingen af området er i overensstemmelse med kommuneplanen sermersooq2024 s erhvervsstruktur Erhvervsbåndet. Sagen blev behandlet på Udvalget for Anlæg og Miljøs møde den 25. marts 2014 og på møde i Økonomiudvalget den 10. april Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor n: - at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø sender hermed forslag Kommuneplantillæg 2B2-3, Qeqertat, til godkendelse i Økonomiudvalget. Planforslaget udlægger et stort område på Adminiralitetsøerne til en ny containerhavn og til nye erhvervs- og havnemæssige formål, oplagsvirksomheder og udviklingsmuligheder for lystbådehavnen Iggiaa. Løsningsforslag faglig vurdering Den nuværende atlanthavn i Nuuk er i dag alt for lille til de mange aktiviteter, som foregår på havnen. Pladsen er blevet for trang, og de nuværende virksomheder har ingen muligheder for at udvide. Dette gælder specielt for Royal Arctic Line. Endvidere er trafikforholdene på havnen meget uheldige på grund af en sammenblanding af havnerelateret og offentlig trafik. Transportkommissionen har senest i betænkning fra januar 2011 anbefalet en ny containerhavn på Qeqertat etableret. Derudover er der gennem en lang årrække blevet udarbejdet en række rapporter, der belyser havneproblematikken. Herunder: Helhedsplan for havnene i Nuuk, juni 2004, udarbejdet af Nuup Kommunea i samarbejde med NIRAS. Ny containerterminal ved Fyrø, august 2006, udarbejdet af Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea. Transportkommissionens betænkning, januar 2011, udarbejdet af Grønlands Selvstyre. Anlægsprogram for Ny containerhavn, oktober 2011, udarbejdet af Inuplan. 122

30 Side 123 Den nye containerhavn skal placeres ude på adminiralitetsøerne, og vil med en ny forbindelse til Pukuffik, blive en del af det erhvervsbånd, som der er udlagt i kommuneplanen sermersooq2024.gl. På den måde passer den nye placering med Nuuks overordnede planer. Planforslaget udlægger et stort område på 133 ha, for at fremtidssikre udviklingsmulighederne for containerhavnen, nye erhvervs- og havnemæssige områder og oplagsvirksomheder. Derudover sikrer planforslaget udviklingsmuligheder for lystbådehavnen Iggia. Selvstyret har udarbejdet en VVM redegørelse for de miljømæssige konsekvenser den nye containerhavn har for området. Selvstyret er i gang med at behandle indsigelserne til denne undersøgelse og hvis der kommer ændringer til Selvstyrets projekt, vil det blive betragtet som en indsigelse til dette planforslag, og behandlet derefter. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Bevillingsbehovet følger udførelsen som beregnes at skulle foregå i perioden Derfor skal den samlede bevilling på 81.6 mio. kr. fordeles over anlægsperioden i henhold til tabellen nedenfor. Kontonr. Kontonavn Sum Havn byggemodning xx-xx Byggemodningsindtægt Flytning af kloakudløb ifm. Byggemodning havn Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (Planloven) Det videre forløb Efter udløb af høringsperioden, skal forslaget fremsendes til endelig vedtagelse i n på grundlag af en indstilling fra Udvalg for Anlæg og Miljø og Økonomiudvalget. Der er, jævnfør Planloven, et eksplicit krav om, at n skal behandle rettidige indsigelser og ændringsforslag, førend planen kan vedtages endeligt. Der er, jævnfør Planloven, en frist på 12 uger, som skal overholdes fra det tidspunkt, hvor har foretaget den endelig vedtagelse til planens offentlige bekendtgørelse. Den endelige plan skal være offentlig tilgængelig, blandt andet på kommunes hjemmeside Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ingen bemærkninger. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning den 10. april 2014: Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Udvalget for Anlæg og Miljøs beslutning den 25. marts 2014: 123