Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune"

Transkript

1 Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Baggrund for læseplanen Seksualundervisning i skolen Seksualundervisning og skolens andre fag Anvendelse af læseplanen klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Til inspiration Sundhedsplejens tilbud

4 1. Forord Som den første kommune i Danmark har Holstebro Kommune nu fået en lokal læseplan for seksualundervisningen. Det afspejler, at vores kommune er helt i front med seksualundervisning i en skoleverden, der er helt anderledes, end den rigtig mange af os kender til, fra da vi gik i skole. Siden 2009 har Holstebro Kommune med støtte fra Sundhedsstyrelsens satspuljemidler været modelkommune i et projekt, der skal sikre kvaliteten i seksualundervisningen i kommunens grundskoler. Den nye læseplan er en vigtig milepæl i dette projekt. Læseplanen angiver nye pædagogiske veje for seksualundervisningen i vores kommune, og jeg er sikker på, at den vil være til inspiration for mange undervisere rundt på de danske skoler. Læseplanen er blevet til i et tæt samarbejde mellem folkeskoler, privatskoler, friskoler og efterskoler, sundhedsplejen og organisationen Sex og Samfund. Den store opbakning til læseplanen kan blandt andet ses af de 21 positive høringssvar, som indkom fra skolebestyrelserne i høringsprocessen. Den store styrke i vores nye læseplan for seksualundervisning er netop, at den er blevet til i et tæt samarbejde med de lærere og sundhedsplejersker, der skal varetage den daglige undervisning. Gennem projektperioden er 47 sundhedsplejersker og lærere fra alle skoler blevet uddannet som kompetencepersoner. En af deres opgaver er at arbejde med implementeringen af læseplanen og det brede positive sundhedsbegreb, som er fundamentet for vores læseplan. Seksualundervisning hører således ikke kun hjemme i naturfagsundervisningen, men i hele folkeskolens fagrække. Projektet og den nye læseplan har allerede givet seksualundervisningen i Holstebro Kommune et markant løft. Jeg håber, at læseplanen vil inspirere til mange spændende undervisningsforløb på alle skoler og klassetrin i Holstebro Kommune. Den lægger op til en undervisning, som involverer eleverne aktivt, får dem til at tage stilling, være nysgerrige og bidrager til, at de får mere viden, så de lærer at respektere hinanden og træffe sunde valg. Tak til alle, der på den ene eller den anden måde har medvirket til resultatet. Held og lykke med undervisningen. Morten Flæng Formand Udvalget for Børn og Unge April

5 2. Baggrund for læseplanen Som nævnt i forordet er Holstebro Kommune modelkommune i et kvalitetssikringsprojekt om seksualundervisning i grundskolerne. Projektet er 3 årigt ( ) og støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje-midler. Hovedformålet er, at alle elever uanset skoleform eller særlige behov modtager seksualundervisning i overensstemmelse med Fælles Mål 47 lærere og sundhedsplejersker fra 31 skoler i Holstebro Kommune er efteruddannet som kompetencepersoner indenfor området. Sikringen af kvaliteten i seksualundervisningen tager udgangspunkt i: Uddannelse af kompetencepersoner i alle skoler og sundhedsplejen Tværfagligt samarbejde mellem lærere og sundhedsplejersker om seksualundervisningen i skolerne Udvikling af en kommunal læseplan for seksualundervisning 3. Seksualundervisning i skolen Seksualundervisning er en del af det obligatoriske emne, der er beskrevet i Undervisnings-ministeriets udgivelse Fælles Mål faghæfte 21 (Undervisningsministeriet 2009). Ifølge den skal der undervises i seksualundervisning gennem hele skoleforløbet fra klasse, og der er mål for undervisningen på henholdsvis tredje, sjette og niende klassetrin. Seksualundervisning har ikke eget timetal, men gives i undervisningen skolens øvrige obligatoriske fag. Det overordnede formål er at udvikle elevernes evner til at handle i situationer, der har med seksualitet, sundhed og trivsel at gøre. Undervisningen skal både have fokus på elevernes individuelle livsstil og på det omgivende samfund, der påvirker den enkelte. Metoder og aktiviteter, der er baseret på dialog med eleverne (målrettet elevernes alder og erfaringer), kan i særlig grad bidrage til, at deres evner til selv at 5

6 Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres. Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. handle udvikles, og at deres engagement i emnet styrkes. Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsministeriet 2009 Erfaringer viser, at en målrettet indsats på alle klassetrin for at skabe dialog om vigtige temaer i børn og unges liv (f. eks. venskaber, ensomhed, kærester, køn, krop, seksualitet og sex) understøtter elevernes indsigt i mangfoldighed og forskellighed. Dermed udgør seksualundervisningen en mulighed for at arbejde for alle børn og unges ret til at være, som de er. Seksualundervisningen kan derfor ses i tæt sammenhæng med skolens øvrige indsatser for at sikre trivslen blandt eleverne ved at bidrage til forebyggelse af mobning og diskrimination. tværgående emner, der kan bidrage til indsatsen i skolen. 5. Anvendelse af læseplanen I læseplanen finder du en oversigt over forslag til arbejdet med seksualundervisningen på hvert klassetrin fra klasse. Inddelingen er lavet, dels med udgangspunkt i de lovpligtige mål for seksualundervisning (jf. Fælles Mål faghæfte 21), dels med udgangspunkt i forskellige læreres, sundhedsplejerskers og andre fagfolks erfaringer med seksualundervisning. Alle undervisere i Holstebro Kommune skal tilrettelægge deres seksualundervisning med baggrund i denne læseplan. Læseplanens temaer, indhold og mål for de enkelte klassetrin gælder for alle skoler. Forslagene til fag, aktiviteter og henvisninger er derimod udelukkende inspiration til underviserens planlægning. Det er vigtigt, at du som underviser holder dig dine elever og deres behov for øje. Hvis du har en klasse, hvor der pædagogisk kan argumenteres for, at det er væsentligt at tage fat i et emne tidligere eller senere, end det er angivet i læseplanen, bør du gøre det. Det anbefales, at du først drøfter dette med dit team eller din kompetenceperson på skolen. I læseplanen finder du henvisninger til en række konkrete undervisningsmaterialer, både bøger og film og hjemmesider. Materialerne er valgt ud, så de repræsenterer et mangfoldigt syn på køn, krop, etnisk baggrund, sex og seksualitet og kan inddrages i forskellige faglige sammenhænge. Desuden er der foretaget en prioritering i forhold til udgivelsesår, så der især henvises til nyere materialer, hvor det har været muligt. Mange af materialerne kan du få adgang til gennem Center for Undervisningsmidler eller på din skoles Pædagogiske Læringscenter. 4. Seksualundervisning og skolens andre fag Klasselæreren har ansvaret for seksualundervisningen, men intentionen er, at alle klassens lærere kan inddrage perspektiver fra emnet i deres undervisning. Seksualundervisning kan med fordel inddrages i en række af folkeskolens fag på de forskellige klassetrin. I denne læseplan kan du derfor også finde forslag til fag og andre 6

7 0. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvad kan jeg godt lide? Fortælle om egne grænser Sociale færdigheder Lege med fokus på krop og og acceptere andres grænser Trivsel og identitet Hvad kan jeg ikke så godt lide? Hvordan viser jeg andre, når der er noget, jeg gerne vil eller ikke vil? Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Sprog og udtryksformer Lave aftaler om trivsel i klassen Klassesamtale Lave tegninger eller malerier af ting man godt kan lide Grib konflikten af Lotte Christy, Det Kriminalpræventive Råd 2003 (om arbejdet med fælles spilleregler i klassen). Kan downloades gratis på Dig og mig og Quick Lions Quest Danmark, 2004 Hvordan kan jeg se på andre, når der er noget, de gerne vil eller ikke vil? Højtlæsning af historier om børn med efterfølgende snak om grænser og følelser ud fra historierne Er du med mod mobning 42 veje til bedre trivsel, udgivet af DCUM. Find inspiration til øvelser og metoder på Familier Hvad er en familie? Hvem er jeg i familie med? Hvor mange forskellige typer af familier kender vi? Hvordan får mennesker børn? Hvordan får dyr unger? Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed Sociale færdigheder Sprog og udtryksformer Lave udstilling med fotos af egne familier Lave stamtavler/ familietræer, der indeholder både dem, man er biologisk i familie med og bonus-forældre m.fl. Lave tegninger, der viser forskellige familietyper Snakke om, hvordan man får børn (inkl. kunstigbefrugtning og adoption), hvordan barnet vokser i moderens mave og fødsler Når livet begynder af Thomas Meloni Rønn, Forlaget Meloni 2010 (samtale- og billedbog, lærervejledning og interaktivt whiteboard) Sådan blev jeg til af Katerina Janouch og Mervi Lundman, Klematis 2009 Hvor er Karlas far? børnebog for de yngste om det at være blevet til ved hjælp af donor, Siesta, 2011 Mors nye ven af Anke Wagner, Forlaget Klematis 2008 Vitello vil have en far og Vitello skal have en papfar af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal Brug evt. tegninger som udgangspunkt for snakken Se film om forskellige familier Lille Far, kortfilm af Michael W. Horsten, 2003, www. filmstriben.dk Drengen i kufferten kortfilm af Esben Toft Jacobsen, 2006, 7

8 Krop Hvordan ser min krop ud? Hvordan kan kroppe være ens? Hvordan kan kroppe være forskellige? Hvilke ligheder og forskelle er der på drenge og piger? Hvilke forskelle er der på børne- og voksenkroppe? Lytte til egen krop og dens reaktioner Bevægelse og motorik Natur og naturfaglige fænomener Tegne hinandens kroppe i fuld størrelse på papir Lave collager Højtlæsning af faglige bøger om kroppen, se på billeder Øvelser, hvor man arbejder med de forskellige sanser Lege med fokus på brug af kroppen (balance, fart, styrke, koncentration, samarbejde, danselege) Massage Det kilder af Janne Hejgaard, Frydenlund 2010 (højtlæsning) Find ideer til lege og øvelser med kroppen hos Dansk Skoleidræt på eller I bogen Er du med mod mobning?, DCUM. Beskriver en metode til brug af taktil rygmassage i undervisningen. Se 8

9 1. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvad gør mig glad og Højtlæsning af historier om ked af det? følelser Følelser Hvilke forskellige ting gør børn og voksne glade og kede af det? Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Lave egne tegninger, malerier eller collager, der viser dét at være glad og ked af det Dig og mig og Quick Lions Quest Danmark, 2004 Skinsyg, Skrækslagen, Mismodig, Stiktosset af Janne Hejgaard, Forlaget Modtryk, 2000 (fire højtlæsningsbøger) Hvordan kan man se på hinanden, om man er glad eller ked af det? Hvilke forskellige følelser kender vi? Klassesamtale om hvornår man er glad og ked af og hvordan man kan hjælpe hinanden, hvis man er ked af det i skolen Se film og billeder, der handler om kropssprog og følelser Lille mand lille mand, kortfilm af Kathrine Windfeld, 2002, Lave små teaterstykker eller rollespil om følelser, kropssprog mv. Krop Hvad kan min krop? Hvad vidste jeg ikke, at min krop kunne? Hvordan er kroppe ens? Hvordan er kroppe forskellige? Lytte til egen krop og dens reaktioner Natur/teknik Idræt Højtlæsning og billedbøger om kroppens opbygning i systemer (muskler, skelet, blod, nerver mv.). Kroppens OL hvor eleverne skal afprøve og udfordre deres kroppe igennem forskellige idrætsaktiviteter (fx løb, spring, balance, dans, koordination, kast mv.). Materiale om Din krop på f.eks. øvelsen Hvad kan min krop Find ideer til lege og øvelser med kroppen hos Dansk Skoleidræt Find inspiration til et tværfagligt værkstedsarbejde om kroppen på Hvornår er jeg glad for min krop og for mig selv? Tage fotos af eleverne i forskellige kropslige situationer (fx fra Kroppens OL) og lave udstilling i klassen Klassesamtale om betydningen af at være glad for sig selv og sin krop Massage Tjek kroppen Af Martina Wagner, Forlaget Klematis, 2009 Kroppen illustreret leksikon for børn af Penny Smith, Forlaget Aktium, 2005 I bogen Er du med mod mobning?, DCUM, Beskriver en metode til brug af taktil rygmassage i undervisningen. Se 9

10 2. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvor er mine grænser? Fortælle om egne grænser og acceptere andres Identitet og trivsel Køn Hvordan kan folk have forskellige grænser? Hvordan viser jeg andre mine grænser? Hvordan ser og mærker jeg andres grænser? Hvordan er det at være dreng? Hvordan er det at være pige? Hvad er godt ved at være hhv. dreng og pige?er der særlige drenge- og pigeroller i klassen og i hjemmet? Er der særlige måder, som drenge og piger skal være på eller se ud? Hvorfor opdeler vi i drenge og piger og kunne vi gøre noget andet? Fortælle om drenge- og pigeroller Klassens tid Klassens tid Øvelser med fokus på konflikthåndtering, sprog, krop og grænser Se film, højtlæsning og læse tekster med børn i situationer, hvor de bliver kede af det, føler sig uden for fællesskabet eller får overskredet deres grænser Tillidsøvelser og fællesskabslege Finde eksempler på og snakke om opdeling af drenge og piger: fx fødselsdage, legetøj, tøj, toiletter, bøger, farver mv. Tale om drenge og pige-roller ud fra billeder fra reklamer, blade og aviser Lave teater, hvor piger spiller drengeroller og omvendt Tale om kønsroller og brud på kønsroller i skolen og i hjemmet Højtlæsning og egen læsning af historier om piger og drenge, der ikke er ligesom alle andre Grib konflikten af Lotte Christy, Det Kriminalpræventive Råd 2003 Kan downloades gratis på Dig og mig og Quick Lions Quest Danmark, 2004 Er du med mod mobning 42 veje til bedre trivsel, udgivet af DCUM Find inspiration til øvelser og metoder på Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaaard og Bonnie Vittrup, Informations Forlag. Find ideer til øvelser til indskolingen med fokus på køn. Find inspiration og konkrete øvelser i Amnesty Internationals undervisningsmaterialer til indskolingen www. amnesty.dk/undervisning Vitello får en klam kæreste af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren 10

11 3. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvad vil det sige at være Musik forelsket? Følelser Hvem kan man blive forelsket i? Hvad vil det sige at være kærester? Er der forskelle på at være kærester, når man er børn, teenager og voksen? Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Billedkunst Højtlæsning og egen læsning af historier om kærester og forelskelse Lave interviews med voksne om, hvordan det var med kærester og forelskelse, dengang de var børn eller teenagere Se korte børnefilm om kærester og forelskelse Lytte til musik om kærlighed, f.eks. fra MGP. Læse sangtekster Se og tale om kunst, der handler om kærlighed og forelskelse Pigen og drengen (Dingo Forbudt for børn) af Oscar K, Gyldendal Uddannelse 2011 (let- og højtlæsning) Omme bag klædeskabet. Læs litteratur i klasse af Inge Lise Moos og Karen Wilhelmsen Dansklærerforeningens forlag Ernst i svømmehallen kortfilm af Alice de Champfleury, Ska vi være kærester kortfilm af Anthony Dod Mantle, 1996, Bror, min bror kortfilm af Henrik Ruben Genz, 1999, Ogginoggen, novellefilm af Jesper Westerlin Nielsen, 1997, MGP: Blomsten og bien, Undervisningsmateriale fra Statens Museum for Kunst, 11

12 Køn Er drenge og piger lige meget værd? Hvad er menneskerettigheder og børnerettigheder? Hvordan var det med kønsroller for 50 eller 100 år siden? Fortælle om drenge- og pigeroller Historie Tale om Menneskerettighederne og Børnekonventionen, om princippet om ligeværd samt begrebet diskrimination Undersøgelse af om drenge og piger, mænd og kvinder kan og gør de samme ting (fx ift. arbejde, løn, pligter hjemme, interesser mv.). Eleverne kan lave enkle spørgeskemaer eller interviews med voksne Læs om Børnekonventionen på Børnerådets hjemmeside Find inspiration og konkrete øvelser i Amnesty Internationals undervisningsmaterialer til indskolingen www. amnesty.dk/undervisning Find filmklip på Læse historier, se film og billeder, der viser piger/kvinder og drenge/mænd tidligere i historien. Tale om ligheder og forskellige i forhold til i dag Besøg i klassen af bedsteforældre eller andre ældre, der kan fortælle om kønsroller, da de var børn Storyline-forløb om kønsroller i fortiden eller i fremtiden Storyline-forløb om kønsroller i fortiden eller i fremtiden Skrive små historier om kønsroller i fortiden eller i fremtiden 12

13 Familier Hvad laver man sammen med sin familie? Hvornår kan ens familie gøre én glad eller ked af det? Hvad betyder det, når forældre flytter fra hinanden, bliver skilt eller dør? Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Snak om cases om børn, der oplever skilsmisser, nye bonusforældre mv. Skrive familie-dagbog i en uge: hvad laver jeg sammen med min familie? Højtlæsning og egen læsning af historier om forskellige typer familier Find cases, der kan bruges i undervisningen på Børns Vilkårs hjemmeside i Børnebrevkassen: Find filmklip og lærervejledning til indskolingen om temaet Familieliv på Find inspiration til filmklip på eller Lave egne digte om familier Se (klip fra) korte børnefilm om forskellige typer familier 13

14 4. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvad sker der med kroppen, Natur/teknik Brug af elementet Krop på når man kommer i puberteten? Idræt Krop Hvad sker der særligt for piger og særligt for drenge i puberteten? Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten Quiz om pubertet på www. migogminkrop.dk Faglig læsning om krop og pubertet Interview med forældre eller andre voksne om, hvordan de husker dét at være i puberteten Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 2: Krop og pubertet). Fås via undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 7: At være i puberteten). Stor, større, voksen. Hvad sker der med min krop? af Sabine Thor-Wiedemann, Klematis 2004 Køn Hvilke kønsroller kan man se i medierne, f.eks. i TV-serier, reklamer og modeblade? Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø Se og diskutere korte filmklip med hhv. børn og kendte, der handler om køn, på www. migogminkrop.dk Uge Sex 2012 Temamateriale til klasse, Sex & Samfund Fås via Hvordan ligner mediernes kønsroller de kønsroller, som vi har i vores klasse? Hvilke gode og dårlige ting, kan der være ved kønsroller? Tal om begrebet kønsroller Se klip fra populære TVprogrammer (fx X-factor, MGP, forskellige ungdomsprogrammer og TV-serier) og tale om typiske kønsroller Klippe billeder af mennesker ud af ungdomsblade og reklamer og tale om typisk billeder af drenge og piger undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 4: At være dreng/pige) Skrive egne fiktive historier om drenge og piger, der ikke ligner alle andre 14

15 Familier Hvad betyder familier og fællesskaber for os i dag? Sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer Historie Læse faglige tekster om familier i et nutidigt og/eller et historisk perspektiv At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 3: At være en familie) Hvad betød familien og fællesskaber tidligere i historien? Læse skønlitterære tekster om familier i et nutidigt og/eller et historisk perspektiv Skrive egne faglige eller fiktive tekster om familiens betydning i dag eller tidligere i historien Find filmklip og lærervejledning til mellemtrinnet om temaet Familieliv på Find tema om familier på (elever i klasse, Sådan bor jeg!, indeholder tekst, opgaver og små videoklip) Se film, læse og tale om familier i Danmark og i andre lande 15

16 5. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvilke forskellige grænser Aflæse og begrunde kan man have i fht. følelsesmæssige reak- sprog? tioner It- og mediekompetencer Identitet og trivsel Hvordan kan man mobbe eller diskriminere med sprog, f.eks. på sms eller internet? Hvordan kan vi tale til hinanden i klassen, på mobiltelefonen og på nettet uden at overskride hinandens grænser? Gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen Klassens tid Diskuter ord, som er slang eller kan opfattes som stødende eller frække (fx homo, luder, fuck, stræber, nørd m.m.) Faglig læsning om børn og unges brug af internet og mobil Undersøg hvilke ord børn og unge skriver til hinanden på mobiltelefonen og internettet (f.eks. på Væggen på www. migogminkrop.dk) Interview elever i klassen eller på skolen og/eller voksne om hvilke ord, som de ikke kan lide at blive kaldt eller sige og hvorfor At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 6: At være på ) undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund hjemmeside fra Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Find særligt indhold til klasse Find filmklip og lærervejledning til mellemtrinnet om Digital mobning på Diskutere fordele og ulemper ved kommunikation på internet og sms. Lave en mindre undersøgelse om unges oplevelser med digital mobning på skolen. Læs om børns og unges brug af internet og mobil på Medierådet for børn og unges hjemmeside via dk Find viden om digital mobning og videoer til brug i undervisningen (lavet af Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet) på Børns Vilkårs hjemmeside Diskuter handlemuligheder i fht. at forebygge digital mobning Formulere klassens egne spilleregler for brug af chat, sms m.m. 16

17 Følelser Hvordan er det at være forelsket? Hvilke forskelle og ligheder kan der være på forelskelse og venskab? Hvilke gode og dårlige ting, kan der være ved forelskelse? Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø Musik Spil og tal om Mysteriet (handler om forelskelse) på Snak om cases om børn, der oplever forelskelse på forskellige måder Læsning af skønlitteratur der handler om børn og forelskelse Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 3: Forelskelse). Fås via undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund Find cases, der kan bruges i undervisningen på Børns Vilkårs hjemmeside i Børnebrevkassen: Er der særlige forventninger til, hvordan drenge og piger skal være, når de er forelskede eller når de er kærester? Interview andre børn og voksne om, hvilke forventninger, de synes, der er til, hvad en dreng og en pige skal gøre, når de er forelskede/vil være kærester Sådan føles kærlighed af Mattias Danielson og Caroline Ginner, Klematis 2006 Find filmklip og lærervejledning til mellemtrinnet om temaet Kærlighed på Skriv små historier, der handler om forelskelse - og hvor personerne gør det omvendte af det, som ellers forventes af deres køn. Kalder Katrine, film af Per Fly, 1993, Hjertet i papirflyveren (Børn fortæller deres historier om kærlighed og forelskelse) af Adil Erdem med tilhørende lærervejledning af Lone Smidt, Geografforlaget 2006 Se og tal om filmklip, der handler om forelskelse og kærlighed 17

18 Krop Hvordan kan puberteten være forskellig fra person til person? Hvordan føles det at være i puberteten? Hvilke udfordringer kan man opleve i puberteten i forhold til familie og venner? Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten Natur/teknik Brug af elementet Krop på Quiz om pubertet på www. migogminkrop.dk Brug af brætspillet Kroppen på spil fra Uge Sex 2012 Snak om cases om børn, der oplever puberteten på forskellige måder Læsning af skøn- og faglitteratur der handler om børn og pubertet Se film om børn i puberteten Få besøg af sundhedsplejersken i klassen Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 2: Krop og pubertet). Fås via undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 7: At være i puberteten) Find cases, der kan bruges i undervisningen på Børns Vilkårs hjemmeside i Børnebrevkassen: Teenageguide. Sundhedsstyrelsen 2009 Kan bestilles eller downloades gratis via Sundhedsstyrelsens hjemmeside, guide.aspx Personlig historie: At være den første i puberteten. Sex & Samfund Findes på Nice eller nederen, Emma 11 år, snart 12 år, bog af Kirsten Ahlburg, Forlaget Turbine 2011, Drenge fra 4. sal, film af Antonio Mercero, Pin up, kortfilm af Mats-Olof Olsson, 18

19 6. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvilke billeder af kroppe Brug af undervisningsmaterialet og udseende ses i medierne? Kend din kropspolitik Historie Krop Hvordan ligner mediernes billeder af kroppe de virkelige mennesker? Hvordan påvirkes børn og unge af mediernes billeder af kroppe? Hvordan var det med kropsidealer for 50 eller 100 år siden? Hvordan vises kroppe i kunsten? Have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet Faglig læsning om reklamer og medier Finde billeder af kroppe på internettet og anvende disse i egne digitale præsentationer Lave spørgeskemaer til andre klasser på skolen om holdning til mediers påvirkning af børn og unge Se og tal om hvordan kroppe vises i kunst Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 2: Krop og pubertet). Fås via Kend din kropspolitik af Morten A. Skydsgaard og Line Stald, Steno Museet Kroppens mangfoldighed. Billedmateriale Sex & Samfund 2010, Kroppen i kunsten, undervisningsmateriale fra Statens Museum for Kunst til klasse, 19

20 Familier Hvor mange forskellige familietyper findes? Hvad er regnbuefamilier? Hvilke forskellige måder kan man få børn på? Hvordan udvikler barnet sig under graviditeten i moderens mave? Hvad er arrangeret ægteskab? Sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer Natur/teknik Kristendom Se korte film (dokumentar- og/ eller fiktion) om forskellige familietyper Læsning af skønlitteratur, der handler om forskellige familietyper Lav fotoudstilling, der viser forskellige familietyper (billeder af egne familier kombineret med fundet i bøger, reklamer, på internettet) Faglig læsning om befrugtning og graviditet Find filmklip og lærervejledning til mellemtrinnet om temaet Familieliv på Frederikke, film af Heidi Maria Faisst, 2007, Baba Habib perker på pletten, bog af Kristina Aamand, Gyldendal 2011 Billedserie homoseksuelle og lesbiske familie, homoseksuelle kunstbilleder og malerier på Youtube. Søg på Læs om regnbuefamilier på Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners hjemmeside, Clio Online, (kræver abonnement) brug afsnittet om pubertet og sex, hvor der er illustrationer af befrugtning og graviditet Seksuel sundhed Hvad er en sexsygdom? Hvordan smitter sexsygdomme? Hvordan kan man beskytte sig mod sexsygdomme? Fortælle om de mest udbredte kønssygdomme Fortælle om de mest udbredte kønssygdomme Natur/teknik Faglig læsning om sexsygdomme (og evt. kondom) Gruppearbejde om fakta om sexsygdomme Lav quiz om sexsygdomme Kondom-instruktion Evt. brug af undervisningsmaterialet Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 4: Prævention og sexsygdomme). Fås via Læs om præventionsformer og sexsygdomme i Sexikon på Sex & Samfunds side til klasser Teenageguide. Sundhedsstyrelsen 2009 Kan bestilles eller downloades gratis via Sundhedsstyrelsens hjemmeside på 20

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Seksualundervisning 7. - 9. klasse. Seksualundervisning. 7. - 9. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning 7. - 9. klasse. Seksualundervisning. 7. - 9. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning 7. - 9. klasse Seksualundervisning 7. - 9. klasse Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

Seksualundervisning 0. - 3. klasse. Seksualundervisning. 0. - 3. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning 0. - 3. klasse. Seksualundervisning. 0. - 3. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning 0. - 3. klasse Seksualundervisning 0. - 3. klasse Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere Rettentilmig.dk Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse Vejledning til undervisere 1 Indhold Forord 4 Introduktion til de forskellige muligheder på Rettentilmig.dk

Læs mere

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren Vejledning til 0.-9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Introduktion til underviseren Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns

Læs mere

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 7. - 9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds-

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

4.-6. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

4.-6. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 4.-6. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds-

Læs mere

Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen

Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012 Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012 Inspiration

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

0.-3. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

0.-3. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 0.-3. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vej ledning til sundheds-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL Plan for grunduddannelsen liste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen MATERIALELISTE Et af vores principper for grunduddannelsen er,

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD

ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD ADHD KURSUS for familier med pre teenage og teenagebørn i alderen ca. 10 16 år med ADHD Fredag 22. november 17.00 Ankomst og indkvartering i husene. Der er mulighed for at hilse på kursusledere og børneteam.

Læs mere

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx Biologi, Personlig sundhed, Idræt & Samfundsfag oversigt Indledning s. 36 2.1: At blive testet

Læs mere

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet.

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet. Program for VI SKABER FRED! udstilling i Øksnehallen 28.dec. 27.jan. Dato Arrangement 2. jan: Udstillingen åbner 4.jan: AMOK ved Jon K. Lange Tidspunkt: 10.00-12.30 Klassetrin: 4.-6. klasse Varighed: 3

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OVERSIGT Introduktion Tjek din viden Infoark om seksualitet, køn, krop og rettigheder 1. Kend dine rettigheder.

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

lærervejledning for HHX

lærervejledning for HHX lærervejledning for HHX Indledning Unge på hhx mangler viden om sexsygdomme, herunder symptomer og behandlingsformer. Unge på hhx efterspørger seksualundervisning om alternative præventionsformer, hetero-,

Læs mere

Hjælp til børn og unge også for voksne/undervisere

Hjælp til børn og unge også for voksne/undervisere Hjælp til børn og unge også for voksne/undervisere Alkohol De drikker derhjemme http://www.dedrikkerderhjemme.dk/# København Kommunes (tilbyder børn og unge op til 20 år, der påvirkes af forældres alkoholproblemer)

Læs mere

sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer

sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer Seksualundervisningsmateriale til erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu oversigt Indledning

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid.

LÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid. LÆRERVEJLEDNING I denne vejledning kan du læse om Skriv for Livs faglige relevans i forhold til de forenklede Fælles Mål og hvilke fag, kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål, der er særlig relevante.

Læs mere

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk]

[www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] [www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk][www.ungdomsringen.dk] http://www.youtube.com/wa tch?v=qvj-t0bl-mw Facebook,snapchat mm. Ung anno 2014 ricisis og muligheder Forældreholdninger

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Esajasskolens Sociale Læringsplan

Esajasskolens Sociale Læringsplan Indholdsfortegnelse. Indledning/brug af hæftet s. 4 Børnehaveklassen s. 5 1. klasse s. 6 2. klasse s. 7 3. klasse s. 8 4. klasse s. 9 5. klasse s. 10 6. klasse s. 11 7. klasse s. 12 8. klasse s. 13 9.

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer

sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer sikkertrafik.dk/skole en portal med gratis materialer Test din viden! Velkommen til sikkertrafik.dk/skole På vores portal finder du alt, hvad du skal bruge til færdselsundervisningen. Alle materialer er

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Forord I 2009 godkendte byrådet en ny skolepolitik for Holstebro Kommune. Skolepolitikken er et fælles grundlag for kommunens folkeskoler.

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Trivselslæseplan for 5. klasse. Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE

Trivselslæseplan for 5. klasse. Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE Trivselslæseplan for 5. klasse Mig selv og de andre SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel

Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel Bilag 1 Redegørelse over eksisterende indsatser overfor unge vedrørende seksuel sundhed I Københavns kommune foregår der forskellige indsatser allerede og nye indsatser er under udvikling. Unge, 12-20

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder?

Dit barns sociale liv på net og mobil. Hvad er din rolle som forælder? Dit barns sociale liv på net og mobil Hvad er din rolle som forælder? 1 Indhold Hjælp dit barn med at sætte grænser...3 Forælder til en digitalt indfødt...4 Fakta: Unges medievaner...7 Facebook...8 Virtuelle

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Kære lærere og pædagoger

Kære lærere og pædagoger 0.-10. Kære lærere og pædagoger Vi har i SSP i Frederikshavn Kommune udarbejdet et vejlednings og idékatalog, som omhandler forslag til den kriminalitets og misbrugsforebyggende undervisning. Kataloget

Læs mere

SSP-Trivselsplan. - forebyggende undervisning

SSP-Trivselsplan. - forebyggende undervisning SSP-Trivselsplan - forebyggende Godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. maj 2011 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Formålet med forebyggende... 4 Formålet med læseplanen... 4 Materialer... 4 Undervisningen...

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010. Karsten Løt Implementering af Seksualpolitikk i boligen NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts 2010 Karsten Løt PRÆSENTATION Karsten Løt Uddannet Kgl. Dansk Folkeskolelærer Tidl. viceforstander v.

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere