Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune"

Transkript

1 Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Baggrund for læseplanen Seksualundervisning i skolen Seksualundervisning og skolens andre fag Anvendelse af læseplanen klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Til inspiration Sundhedsplejens tilbud

4 1. Forord Som den første kommune i Danmark har Holstebro Kommune nu fået en lokal læseplan for seksualundervisningen. Det afspejler, at vores kommune er helt i front med seksualundervisning i en skoleverden, der er helt anderledes, end den rigtig mange af os kender til, fra da vi gik i skole. Siden 2009 har Holstebro Kommune med støtte fra Sundhedsstyrelsens satspuljemidler været modelkommune i et projekt, der skal sikre kvaliteten i seksualundervisningen i kommunens grundskoler. Den nye læseplan er en vigtig milepæl i dette projekt. Læseplanen angiver nye pædagogiske veje for seksualundervisningen i vores kommune, og jeg er sikker på, at den vil være til inspiration for mange undervisere rundt på de danske skoler. Læseplanen er blevet til i et tæt samarbejde mellem folkeskoler, privatskoler, friskoler og efterskoler, sundhedsplejen og organisationen Sex og Samfund. Den store opbakning til læseplanen kan blandt andet ses af de 21 positive høringssvar, som indkom fra skolebestyrelserne i høringsprocessen. Den store styrke i vores nye læseplan for seksualundervisning er netop, at den er blevet til i et tæt samarbejde med de lærere og sundhedsplejersker, der skal varetage den daglige undervisning. Gennem projektperioden er 47 sundhedsplejersker og lærere fra alle skoler blevet uddannet som kompetencepersoner. En af deres opgaver er at arbejde med implementeringen af læseplanen og det brede positive sundhedsbegreb, som er fundamentet for vores læseplan. Seksualundervisning hører således ikke kun hjemme i naturfagsundervisningen, men i hele folkeskolens fagrække. Projektet og den nye læseplan har allerede givet seksualundervisningen i Holstebro Kommune et markant løft. Jeg håber, at læseplanen vil inspirere til mange spændende undervisningsforløb på alle skoler og klassetrin i Holstebro Kommune. Den lægger op til en undervisning, som involverer eleverne aktivt, får dem til at tage stilling, være nysgerrige og bidrager til, at de får mere viden, så de lærer at respektere hinanden og træffe sunde valg. Tak til alle, der på den ene eller den anden måde har medvirket til resultatet. Held og lykke med undervisningen. Morten Flæng Formand Udvalget for Børn og Unge April

5 2. Baggrund for læseplanen Som nævnt i forordet er Holstebro Kommune modelkommune i et kvalitetssikringsprojekt om seksualundervisning i grundskolerne. Projektet er 3 årigt ( ) og støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje-midler. Hovedformålet er, at alle elever uanset skoleform eller særlige behov modtager seksualundervisning i overensstemmelse med Fælles Mål 47 lærere og sundhedsplejersker fra 31 skoler i Holstebro Kommune er efteruddannet som kompetencepersoner indenfor området. Sikringen af kvaliteten i seksualundervisningen tager udgangspunkt i: Uddannelse af kompetencepersoner i alle skoler og sundhedsplejen Tværfagligt samarbejde mellem lærere og sundhedsplejersker om seksualundervisningen i skolerne Udvikling af en kommunal læseplan for seksualundervisning 3. Seksualundervisning i skolen Seksualundervisning er en del af det obligatoriske emne, der er beskrevet i Undervisnings-ministeriets udgivelse Fælles Mål faghæfte 21 (Undervisningsministeriet 2009). Ifølge den skal der undervises i seksualundervisning gennem hele skoleforløbet fra klasse, og der er mål for undervisningen på henholdsvis tredje, sjette og niende klassetrin. Seksualundervisning har ikke eget timetal, men gives i undervisningen skolens øvrige obligatoriske fag. Det overordnede formål er at udvikle elevernes evner til at handle i situationer, der har med seksualitet, sundhed og trivsel at gøre. Undervisningen skal både have fokus på elevernes individuelle livsstil og på det omgivende samfund, der påvirker den enkelte. Metoder og aktiviteter, der er baseret på dialog med eleverne (målrettet elevernes alder og erfaringer), kan i særlig grad bidrage til, at deres evner til selv at 5

6 Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Stk. 2. Undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres. Stk. 3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. handle udvikles, og at deres engagement i emnet styrkes. Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsministeriet 2009 Erfaringer viser, at en målrettet indsats på alle klassetrin for at skabe dialog om vigtige temaer i børn og unges liv (f. eks. venskaber, ensomhed, kærester, køn, krop, seksualitet og sex) understøtter elevernes indsigt i mangfoldighed og forskellighed. Dermed udgør seksualundervisningen en mulighed for at arbejde for alle børn og unges ret til at være, som de er. Seksualundervisningen kan derfor ses i tæt sammenhæng med skolens øvrige indsatser for at sikre trivslen blandt eleverne ved at bidrage til forebyggelse af mobning og diskrimination. tværgående emner, der kan bidrage til indsatsen i skolen. 5. Anvendelse af læseplanen I læseplanen finder du en oversigt over forslag til arbejdet med seksualundervisningen på hvert klassetrin fra klasse. Inddelingen er lavet, dels med udgangspunkt i de lovpligtige mål for seksualundervisning (jf. Fælles Mål faghæfte 21), dels med udgangspunkt i forskellige læreres, sundhedsplejerskers og andre fagfolks erfaringer med seksualundervisning. Alle undervisere i Holstebro Kommune skal tilrettelægge deres seksualundervisning med baggrund i denne læseplan. Læseplanens temaer, indhold og mål for de enkelte klassetrin gælder for alle skoler. Forslagene til fag, aktiviteter og henvisninger er derimod udelukkende inspiration til underviserens planlægning. Det er vigtigt, at du som underviser holder dig dine elever og deres behov for øje. Hvis du har en klasse, hvor der pædagogisk kan argumenteres for, at det er væsentligt at tage fat i et emne tidligere eller senere, end det er angivet i læseplanen, bør du gøre det. Det anbefales, at du først drøfter dette med dit team eller din kompetenceperson på skolen. I læseplanen finder du henvisninger til en række konkrete undervisningsmaterialer, både bøger og film og hjemmesider. Materialerne er valgt ud, så de repræsenterer et mangfoldigt syn på køn, krop, etnisk baggrund, sex og seksualitet og kan inddrages i forskellige faglige sammenhænge. Desuden er der foretaget en prioritering i forhold til udgivelsesår, så der især henvises til nyere materialer, hvor det har været muligt. Mange af materialerne kan du få adgang til gennem Center for Undervisningsmidler eller på din skoles Pædagogiske Læringscenter. 4. Seksualundervisning og skolens andre fag Klasselæreren har ansvaret for seksualundervisningen, men intentionen er, at alle klassens lærere kan inddrage perspektiver fra emnet i deres undervisning. Seksualundervisning kan med fordel inddrages i en række af folkeskolens fag på de forskellige klassetrin. I denne læseplan kan du derfor også finde forslag til fag og andre 6

7 0. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvad kan jeg godt lide? Fortælle om egne grænser Sociale færdigheder Lege med fokus på krop og og acceptere andres grænser Trivsel og identitet Hvad kan jeg ikke så godt lide? Hvordan viser jeg andre, når der er noget, jeg gerne vil eller ikke vil? Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Sprog og udtryksformer Lave aftaler om trivsel i klassen Klassesamtale Lave tegninger eller malerier af ting man godt kan lide Grib konflikten af Lotte Christy, Det Kriminalpræventive Råd 2003 (om arbejdet med fælles spilleregler i klassen). Kan downloades gratis på Dig og mig og Quick Lions Quest Danmark, 2004 Hvordan kan jeg se på andre, når der er noget, de gerne vil eller ikke vil? Højtlæsning af historier om børn med efterfølgende snak om grænser og følelser ud fra historierne Er du med mod mobning 42 veje til bedre trivsel, udgivet af DCUM. Find inspiration til øvelser og metoder på Familier Hvad er en familie? Hvem er jeg i familie med? Hvor mange forskellige typer af familier kender vi? Hvordan får mennesker børn? Hvordan får dyr unger? Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed Sociale færdigheder Sprog og udtryksformer Lave udstilling med fotos af egne familier Lave stamtavler/ familietræer, der indeholder både dem, man er biologisk i familie med og bonus-forældre m.fl. Lave tegninger, der viser forskellige familietyper Snakke om, hvordan man får børn (inkl. kunstigbefrugtning og adoption), hvordan barnet vokser i moderens mave og fødsler Når livet begynder af Thomas Meloni Rønn, Forlaget Meloni 2010 (samtale- og billedbog, lærervejledning og interaktivt whiteboard) Sådan blev jeg til af Katerina Janouch og Mervi Lundman, Klematis 2009 Hvor er Karlas far? børnebog for de yngste om det at være blevet til ved hjælp af donor, Siesta, 2011 Mors nye ven af Anke Wagner, Forlaget Klematis 2008 Vitello vil have en far og Vitello skal have en papfar af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal Brug evt. tegninger som udgangspunkt for snakken Se film om forskellige familier Lille Far, kortfilm af Michael W. Horsten, 2003, www. filmstriben.dk Drengen i kufferten kortfilm af Esben Toft Jacobsen, 2006, 7

8 Krop Hvordan ser min krop ud? Hvordan kan kroppe være ens? Hvordan kan kroppe være forskellige? Hvilke ligheder og forskelle er der på drenge og piger? Hvilke forskelle er der på børne- og voksenkroppe? Lytte til egen krop og dens reaktioner Bevægelse og motorik Natur og naturfaglige fænomener Tegne hinandens kroppe i fuld størrelse på papir Lave collager Højtlæsning af faglige bøger om kroppen, se på billeder Øvelser, hvor man arbejder med de forskellige sanser Lege med fokus på brug af kroppen (balance, fart, styrke, koncentration, samarbejde, danselege) Massage Det kilder af Janne Hejgaard, Frydenlund 2010 (højtlæsning) Find ideer til lege og øvelser med kroppen hos Dansk Skoleidræt på eller I bogen Er du med mod mobning?, DCUM. Beskriver en metode til brug af taktil rygmassage i undervisningen. Se 8

9 1. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvad gør mig glad og Højtlæsning af historier om ked af det? følelser Følelser Hvilke forskellige ting gør børn og voksne glade og kede af det? Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Lave egne tegninger, malerier eller collager, der viser dét at være glad og ked af det Dig og mig og Quick Lions Quest Danmark, 2004 Skinsyg, Skrækslagen, Mismodig, Stiktosset af Janne Hejgaard, Forlaget Modtryk, 2000 (fire højtlæsningsbøger) Hvordan kan man se på hinanden, om man er glad eller ked af det? Hvilke forskellige følelser kender vi? Klassesamtale om hvornår man er glad og ked af og hvordan man kan hjælpe hinanden, hvis man er ked af det i skolen Se film og billeder, der handler om kropssprog og følelser Lille mand lille mand, kortfilm af Kathrine Windfeld, 2002, Lave små teaterstykker eller rollespil om følelser, kropssprog mv. Krop Hvad kan min krop? Hvad vidste jeg ikke, at min krop kunne? Hvordan er kroppe ens? Hvordan er kroppe forskellige? Lytte til egen krop og dens reaktioner Natur/teknik Idræt Højtlæsning og billedbøger om kroppens opbygning i systemer (muskler, skelet, blod, nerver mv.). Kroppens OL hvor eleverne skal afprøve og udfordre deres kroppe igennem forskellige idrætsaktiviteter (fx løb, spring, balance, dans, koordination, kast mv.). Materiale om Din krop på f.eks. øvelsen Hvad kan min krop Find ideer til lege og øvelser med kroppen hos Dansk Skoleidræt Find inspiration til et tværfagligt værkstedsarbejde om kroppen på Hvornår er jeg glad for min krop og for mig selv? Tage fotos af eleverne i forskellige kropslige situationer (fx fra Kroppens OL) og lave udstilling i klassen Klassesamtale om betydningen af at være glad for sig selv og sin krop Massage Tjek kroppen Af Martina Wagner, Forlaget Klematis, 2009 Kroppen illustreret leksikon for børn af Penny Smith, Forlaget Aktium, 2005 I bogen Er du med mod mobning?, DCUM, Beskriver en metode til brug af taktil rygmassage i undervisningen. Se 9

10 2. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvor er mine grænser? Fortælle om egne grænser og acceptere andres Identitet og trivsel Køn Hvordan kan folk have forskellige grænser? Hvordan viser jeg andre mine grænser? Hvordan ser og mærker jeg andres grænser? Hvordan er det at være dreng? Hvordan er det at være pige? Hvad er godt ved at være hhv. dreng og pige?er der særlige drenge- og pigeroller i klassen og i hjemmet? Er der særlige måder, som drenge og piger skal være på eller se ud? Hvorfor opdeler vi i drenge og piger og kunne vi gøre noget andet? Fortælle om drenge- og pigeroller Klassens tid Klassens tid Øvelser med fokus på konflikthåndtering, sprog, krop og grænser Se film, højtlæsning og læse tekster med børn i situationer, hvor de bliver kede af det, føler sig uden for fællesskabet eller får overskredet deres grænser Tillidsøvelser og fællesskabslege Finde eksempler på og snakke om opdeling af drenge og piger: fx fødselsdage, legetøj, tøj, toiletter, bøger, farver mv. Tale om drenge og pige-roller ud fra billeder fra reklamer, blade og aviser Lave teater, hvor piger spiller drengeroller og omvendt Tale om kønsroller og brud på kønsroller i skolen og i hjemmet Højtlæsning og egen læsning af historier om piger og drenge, der ikke er ligesom alle andre Grib konflikten af Lotte Christy, Det Kriminalpræventive Råd 2003 Kan downloades gratis på Dig og mig og Quick Lions Quest Danmark, 2004 Er du med mod mobning 42 veje til bedre trivsel, udgivet af DCUM Find inspiration til øvelser og metoder på Skolens bog om køn og ligestilling af Cecilie Nørgaaard og Bonnie Vittrup, Informations Forlag. Find ideer til øvelser til indskolingen med fokus på køn. Find inspiration og konkrete øvelser i Amnesty Internationals undervisningsmaterialer til indskolingen www. amnesty.dk/undervisning Vitello får en klam kæreste af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal Pippi Langstrømpe af Astrid Lindgren 10

11 3. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvad vil det sige at være Musik forelsket? Følelser Hvem kan man blive forelsket i? Hvad vil det sige at være kærester? Er der forskelle på at være kærester, når man er børn, teenager og voksen? Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Billedkunst Højtlæsning og egen læsning af historier om kærester og forelskelse Lave interviews med voksne om, hvordan det var med kærester og forelskelse, dengang de var børn eller teenagere Se korte børnefilm om kærester og forelskelse Lytte til musik om kærlighed, f.eks. fra MGP. Læse sangtekster Se og tale om kunst, der handler om kærlighed og forelskelse Pigen og drengen (Dingo Forbudt for børn) af Oscar K, Gyldendal Uddannelse 2011 (let- og højtlæsning) Omme bag klædeskabet. Læs litteratur i klasse af Inge Lise Moos og Karen Wilhelmsen Dansklærerforeningens forlag Ernst i svømmehallen kortfilm af Alice de Champfleury, Ska vi være kærester kortfilm af Anthony Dod Mantle, 1996, Bror, min bror kortfilm af Henrik Ruben Genz, 1999, Ogginoggen, novellefilm af Jesper Westerlin Nielsen, 1997, MGP: Blomsten og bien, Undervisningsmateriale fra Statens Museum for Kunst, 11

12 Køn Er drenge og piger lige meget værd? Hvad er menneskerettigheder og børnerettigheder? Hvordan var det med kønsroller for 50 eller 100 år siden? Fortælle om drenge- og pigeroller Historie Tale om Menneskerettighederne og Børnekonventionen, om princippet om ligeværd samt begrebet diskrimination Undersøgelse af om drenge og piger, mænd og kvinder kan og gør de samme ting (fx ift. arbejde, løn, pligter hjemme, interesser mv.). Eleverne kan lave enkle spørgeskemaer eller interviews med voksne Læs om Børnekonventionen på Børnerådets hjemmeside Find inspiration og konkrete øvelser i Amnesty Internationals undervisningsmaterialer til indskolingen www. amnesty.dk/undervisning Find filmklip på Læse historier, se film og billeder, der viser piger/kvinder og drenge/mænd tidligere i historien. Tale om ligheder og forskellige i forhold til i dag Besøg i klassen af bedsteforældre eller andre ældre, der kan fortælle om kønsroller, da de var børn Storyline-forløb om kønsroller i fortiden eller i fremtiden Storyline-forløb om kønsroller i fortiden eller i fremtiden Skrive små historier om kønsroller i fortiden eller i fremtiden 12

13 Familier Hvad laver man sammen med sin familie? Hvornår kan ens familie gøre én glad eller ked af det? Hvad betyder det, når forældre flytter fra hinanden, bliver skilt eller dør? Fortælle om, hvordan bolig- og familieforhold har indflydelse på sundhed Fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det Snak om cases om børn, der oplever skilsmisser, nye bonusforældre mv. Skrive familie-dagbog i en uge: hvad laver jeg sammen med min familie? Højtlæsning og egen læsning af historier om forskellige typer familier Find cases, der kan bruges i undervisningen på Børns Vilkårs hjemmeside i Børnebrevkassen: Find filmklip og lærervejledning til indskolingen om temaet Familieliv på Find inspiration til filmklip på eller Lave egne digte om familier Se (klip fra) korte børnefilm om forskellige typer familier 13

14 4. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvad sker der med kroppen, Natur/teknik Brug af elementet Krop på når man kommer i puberteten? Idræt Krop Hvad sker der særligt for piger og særligt for drenge i puberteten? Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten Quiz om pubertet på www. migogminkrop.dk Faglig læsning om krop og pubertet Interview med forældre eller andre voksne om, hvordan de husker dét at være i puberteten Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 2: Krop og pubertet). Fås via undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 7: At være i puberteten). Stor, større, voksen. Hvad sker der med min krop? af Sabine Thor-Wiedemann, Klematis 2004 Køn Hvilke kønsroller kan man se i medierne, f.eks. i TV-serier, reklamer og modeblade? Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø Se og diskutere korte filmklip med hhv. børn og kendte, der handler om køn, på www. migogminkrop.dk Uge Sex 2012 Temamateriale til klasse, Sex & Samfund Fås via Hvordan ligner mediernes kønsroller de kønsroller, som vi har i vores klasse? Hvilke gode og dårlige ting, kan der være ved kønsroller? Tal om begrebet kønsroller Se klip fra populære TVprogrammer (fx X-factor, MGP, forskellige ungdomsprogrammer og TV-serier) og tale om typiske kønsroller Klippe billeder af mennesker ud af ungdomsblade og reklamer og tale om typisk billeder af drenge og piger undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 4: At være dreng/pige) Skrive egne fiktive historier om drenge og piger, der ikke ligner alle andre 14

15 Familier Hvad betyder familier og fællesskaber for os i dag? Sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer Historie Læse faglige tekster om familier i et nutidigt og/eller et historisk perspektiv At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 3: At være en familie) Hvad betød familien og fællesskaber tidligere i historien? Læse skønlitterære tekster om familier i et nutidigt og/eller et historisk perspektiv Skrive egne faglige eller fiktive tekster om familiens betydning i dag eller tidligere i historien Find filmklip og lærervejledning til mellemtrinnet om temaet Familieliv på Find tema om familier på (elever i klasse, Sådan bor jeg!, indeholder tekst, opgaver og små videoklip) Se film, læse og tale om familier i Danmark og i andre lande 15

16 5. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvilke forskellige grænser Aflæse og begrunde kan man have i fht. følelsesmæssige reak- sprog? tioner It- og mediekompetencer Identitet og trivsel Hvordan kan man mobbe eller diskriminere med sprog, f.eks. på sms eller internet? Hvordan kan vi tale til hinanden i klassen, på mobiltelefonen og på nettet uden at overskride hinandens grænser? Gøre rede for faktorer, der påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen Klassens tid Diskuter ord, som er slang eller kan opfattes som stødende eller frække (fx homo, luder, fuck, stræber, nørd m.m.) Faglig læsning om børn og unges brug af internet og mobil Undersøg hvilke ord børn og unge skriver til hinanden på mobiltelefonen og internettet (f.eks. på Væggen på www. migogminkrop.dk) Interview elever i klassen eller på skolen og/eller voksne om hvilke ord, som de ikke kan lide at blive kaldt eller sige og hvorfor At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 6: At være på ) undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund hjemmeside fra Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd. Find særligt indhold til klasse Find filmklip og lærervejledning til mellemtrinnet om Digital mobning på Diskutere fordele og ulemper ved kommunikation på internet og sms. Lave en mindre undersøgelse om unges oplevelser med digital mobning på skolen. Læs om børns og unges brug af internet og mobil på Medierådet for børn og unges hjemmeside via dk Find viden om digital mobning og videoer til brug i undervisningen (lavet af Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet) på Børns Vilkårs hjemmeside Diskuter handlemuligheder i fht. at forebygge digital mobning Formulere klassens egne spilleregler for brug af chat, sms m.m. 16

17 Følelser Hvordan er det at være forelsket? Hvilke forskelle og ligheder kan der være på forelskelse og venskab? Hvilke gode og dårlige ting, kan der være ved forelskelse? Aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø Musik Spil og tal om Mysteriet (handler om forelskelse) på Snak om cases om børn, der oplever forelskelse på forskellige måder Læsning af skønlitteratur der handler om børn og forelskelse Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 3: Forelskelse). Fås via undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund Find cases, der kan bruges i undervisningen på Børns Vilkårs hjemmeside i Børnebrevkassen: Er der særlige forventninger til, hvordan drenge og piger skal være, når de er forelskede eller når de er kærester? Interview andre børn og voksne om, hvilke forventninger, de synes, der er til, hvad en dreng og en pige skal gøre, når de er forelskede/vil være kærester Sådan føles kærlighed af Mattias Danielson og Caroline Ginner, Klematis 2006 Find filmklip og lærervejledning til mellemtrinnet om temaet Kærlighed på Skriv små historier, der handler om forelskelse - og hvor personerne gør det omvendte af det, som ellers forventes af deres køn. Kalder Katrine, film af Per Fly, 1993, Hjertet i papirflyveren (Børn fortæller deres historier om kærlighed og forelskelse) af Adil Erdem med tilhørende lærervejledning af Lone Smidt, Geografforlaget 2006 Se og tal om filmklip, der handler om forelskelse og kærlighed 17

18 Krop Hvordan kan puberteten være forskellig fra person til person? Hvordan føles det at være i puberteten? Hvilke udfordringer kan man opleve i puberteten i forhold til familie og venner? Kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten Natur/teknik Brug af elementet Krop på Quiz om pubertet på www. migogminkrop.dk Brug af brætspillet Kroppen på spil fra Uge Sex 2012 Snak om cases om børn, der oplever puberteten på forskellige måder Læsning af skøn- og faglitteratur der handler om børn og pubertet Se film om børn i puberteten Få besøg af sundhedsplejersken i klassen Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 2: Krop og pubertet). Fås via undervisningsmateriale til klasser, Sex & Samfund At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund 2010 (Afsnit 7: At være i puberteten) Find cases, der kan bruges i undervisningen på Børns Vilkårs hjemmeside i Børnebrevkassen: Teenageguide. Sundhedsstyrelsen 2009 Kan bestilles eller downloades gratis via Sundhedsstyrelsens hjemmeside, guide.aspx Personlig historie: At være den første i puberteten. Sex & Samfund Findes på Nice eller nederen, Emma 11 år, snart 12 år, bog af Kirsten Ahlburg, Forlaget Turbine 2011, Drenge fra 4. sal, film af Antonio Mercero, Pin up, kortfilm af Mats-Olof Olsson, 18

19 6. klasse Tema Indhold Trinmål Fag og emner i spil Ideer til aktiviteter Henvisninger Hvilke billeder af kroppe Brug af undervisningsmaterialet og udseende ses i medierne? Kend din kropspolitik Historie Krop Hvordan ligner mediernes billeder af kroppe de virkelige mennesker? Hvordan påvirkes børn og unge af mediernes billeder af kroppe? Hvordan var det med kropsidealer for 50 eller 100 år siden? Hvordan vises kroppe i kunsten? Have kendskab til formål med aktuelle kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning inden for sundhedsområdet Faglig læsning om reklamer og medier Finde billeder af kroppe på internettet og anvende disse i egne digitale præsentationer Lave spørgeskemaer til andre klasser på skolen om holdning til mediers påvirkning af børn og unge Se og tal om hvordan kroppe vises i kunst Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 2: Krop og pubertet). Fås via Kend din kropspolitik af Morten A. Skydsgaard og Line Stald, Steno Museet Kroppens mangfoldighed. Billedmateriale Sex & Samfund 2010, Kroppen i kunsten, undervisningsmateriale fra Statens Museum for Kunst til klasse, 19

20 Familier Hvor mange forskellige familietyper findes? Hvad er regnbuefamilier? Hvilke forskellige måder kan man få børn på? Hvordan udvikler barnet sig under graviditeten i moderens mave? Hvad er arrangeret ægteskab? Sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer Natur/teknik Kristendom Se korte film (dokumentar- og/ eller fiktion) om forskellige familietyper Læsning af skønlitteratur, der handler om forskellige familietyper Lav fotoudstilling, der viser forskellige familietyper (billeder af egne familier kombineret med fundet i bøger, reklamer, på internettet) Faglig læsning om befrugtning og graviditet Find filmklip og lærervejledning til mellemtrinnet om temaet Familieliv på Frederikke, film af Heidi Maria Faisst, 2007, Baba Habib perker på pletten, bog af Kristina Aamand, Gyldendal 2011 Billedserie homoseksuelle og lesbiske familie, homoseksuelle kunstbilleder og malerier på Youtube. Søg på Læs om regnbuefamilier på Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners hjemmeside, Clio Online, (kræver abonnement) brug afsnittet om pubertet og sex, hvor der er illustrationer af befrugtning og graviditet Seksuel sundhed Hvad er en sexsygdom? Hvordan smitter sexsygdomme? Hvordan kan man beskytte sig mod sexsygdomme? Fortælle om de mest udbredte kønssygdomme Fortælle om de mest udbredte kønssygdomme Natur/teknik Faglig læsning om sexsygdomme (og evt. kondom) Gruppearbejde om fakta om sexsygdomme Lav quiz om sexsygdomme Kondom-instruktion Evt. brug af undervisningsmaterialet Uge Sex 2012 Grundmateriale til klasse, Sex & Samfund 2012 (Emne 4: Prævention og sexsygdomme). Fås via Læs om præventionsformer og sexsygdomme i Sexikon på Sex & Samfunds side til klasser Teenageguide. Sundhedsstyrelsen 2009 Kan bestilles eller downloades gratis via Sundhedsstyrelsens hjemmeside på 20

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 325 Offentligt. Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 325 Offentligt. Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 325 Offentligt Læseplan for seksualundervisningen i Holstebro Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord..................................... 4

Læs mere

Seksualundervisning 4. - 6. klasse. Seksualundervisning. 4. - 6. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning 4. - 6. klasse. Seksualundervisning. 4. - 6. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning 4. - 6. klasse Seksualundervisning 4. - 6. klasse Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan håndtere dagligdagen med en grundlæggende tro på at kunne klare de udfordringer, der måtte komme. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Seksualundervisning 7. - 9. klasse. Seksualundervisning. 7. - 9. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning 7. - 9. klasse. Seksualundervisning. 7. - 9. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning 7. - 9. klasse Seksualundervisning 7. - 9. klasse Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin. 3.- 6.klasse. 3. Klasse Mellemtrin 3.- 6.klasse Selvværd På mellemtrinnet er det særlig vigtigt, at der arbejdes med styrkelse af elevens selvværd. Selvværdsbegrebet refererer til børn og unges oplevelse af at have værdi i sig

Læs mere

Velkommen til Uge Sex 2009

Velkommen til Uge Sex 2009 INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL UNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE OG ELEVER Velkommen til Uge Sex 2009 Målet med Uge Sex er at give eleverne i landets 6.-10. klasser god og vedkommende seksualundervisning

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Seksualundervisning 0. - 3. klasse. Seksualundervisning. 0. - 3. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning 0. - 3. klasse. Seksualundervisning. 0. - 3. klasse. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning 0. - 3. klasse Seksualundervisning 0. - 3. klasse Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Repræsenta*on,af,minoriteter,i,undervisning, "!En!introduk,on!,l!Sex!&!Samfunds!,lgang!

Repræsenta*on,af,minoriteter,i,undervisning, !En!introduk,on!,l!Sex!&!Samfunds!,lgang! Repræsenta*onafminoriteteriundervisning "EnintrodukonlSex&Samfundslgang AnneWindSex&Samfund Konference:Tabu hvordanarbejdervimeddet? 23/102015 Målmedoplægget IntrodukonlSex&Samfundslganglrepræsentaonaf

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren

0.-9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune. Introduktion til underviseren Vejledning til 0.-9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Introduktion til underviseren Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere

Rettentilmig.dk. Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse. Vejledning til undervisere Rettentilmig.dk Et webbaseret undervisningsmateriale om seksuelle rettigheder. Målgruppe: 7.-10. klasse Vejledning til undervisere 1 Indhold Forord 4 Introduktion til de forskellige muligheder på Rettentilmig.dk

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Fagformål for faget s- og seksualundervisning og familiekundskab Eleverne skal i emnet s- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme og. Eleverne skal opnå forståelse for

Læs mere

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

7. - 9. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 7. - 9. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds-

Læs mere

Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel LÆRERVEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK 2010. 6. 10. klasse 2010 / 1. Undervisningsmateriale til lærere

Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel LÆRERVEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK 2010. 6. 10. klasse 2010 / 1. Undervisningsmateriale til lærere Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel LÆRERVEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK 6. 10. Undervisningsmateriale til lærere / 1 Tema Uge Sex Prævention, Lærervejledning sexsygdomme til Sexfordig.dk Introduktion

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Vesterbro 20-9-2013 KRIMINALPRÆVENTIV LÆSEPLAN SSP. Distrikt Vesterbro Børne- og Ungdomsforvaltningen

Vesterbro 20-9-2013 KRIMINALPRÆVENTIV LÆSEPLAN SSP. Distrikt Vesterbro Børne- og Ungdomsforvaltningen Vesterbro 20-9-2013 SSP KRIMINALPRÆVENTIV LÆSEPLAN Distrikt Vesterbro Børne- og Ungdomsforvaltningen 2 Forslag til læseplan for Kriminalpræventiv undervisning i 0. - 10. klasse på Vesterbro Afsnit Side

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

grænser 4.-6. klasse Temamateriale

grænser 4.-6. klasse Temamateriale grænser 4.-6. klasse Temamateriale indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 1.1 Elever med særlige behov 6 1.2 Brug migogminkrop.dk 8 2. Baggrundsviden til underviseren 9 2.1 Fakta om rettigheder

Læs mere

Denne rapport præsenterer de samlede resultater af undersøgelsen, der er gennemført i perioden januarmaj

Denne rapport præsenterer de samlede resultater af undersøgelsen, der er gennemført i perioden januarmaj Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FORORD... 3 Sammenfatning... 4 1. INDLEDNING... 7 1.1 Undersøgelsens formål... 8 1.2 Undersøgelsens hovedspørgsmål:... 8 1.3 Undersøgelsens metoder... 8 1.4

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 FAG OG TVÆRFAG 6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 8 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015

Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015 Greve Kommune Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015 KFI læseplan 2 Indhold Kriminalitetsforbyggende undervisningsforløb for 3.-10. klasse. Identitet og handlekompetence... 3 Formål med indsatsen...

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

4.-6. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

4.-6. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 4.-6. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vejledning til sundheds-

Læs mere

INTRODUKTION VEJLEDNING TIL UGE SEX

INTRODUKTION VEJLEDNING TIL UGE SEX 2015 INTRODUKTION VEJLEDNING TIL UGE SEX 1 INDHOLD Introduktion til Uge Sex 2015............................................................... 3 Pædagogiske og didaktiske overvejelser.....................................................

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL

Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

0.-3. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune

0.-3. klasse. Vejledning til. seksualundervisning. i Silkeborg Kommune Vejledning til 0.-3. klasse seksualundervisning i Silkeborg Kommune Kolofon: Vejledningen til seksualundervisning i Silkeborg Kommune er en redigeret version af Københavns Kommunes vej ledning til sundheds-

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Lone.hein@holstebro.dk 24 20 52 15 HOLSTEBRO KOMMUNE FAKTA Ca. 57.000 indbyggere Mange ungdomsudannelser -: Gymnasium, HF, VUC, Teknisk

Læs mere

grænser klasse Temamateriale

grænser klasse Temamateriale grænser 7.-9. klasse Temamateriale INDHOLD FORORD 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 1.1 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 1.2 BRUG SEXFORDIG.DK 7 1.3 BRUG DR.DK/GRÆNSER. 8 2. BAGGRUNDSVIDEN TIL UNDERVISEREN

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 FAMILIER... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 4 5 1. FAMILIER I DANMARK... 8 2. FAMILIEFOTOS... 3. MIG OG MIN FAMILIE... 4. MINE CIRKLER... 5.

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Læreren kan også blive flov

Læreren kan også blive flov Læreren kan også blive flov Når Sex & Samfund underviser lærere i seksualundervisning handler det bl.a. om at lære dem at sætte grænser i undervisningen. Kræver lærer fyret for at vise porno. Sådan lød

Læs mere

Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen

Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012 Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolen Ministeriet for Børn og Undervisning 2012 Inspiration

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere