Af Marianne Svolgaard, Skal vi give merit for deltagelse i kurser? Kan vi hente inspiration hos andre organisationer

Transkript

1 nyt Nyhedsbrev Nummer 4 Maj 2011 Sund Bolig I KAB mener vi, at et sundt indeklima er vigtigt. Du kan gøre meget selv for at fremme det - især hvis du ved, hvor der kan opstå problemer, og hvordan de forebygges. På KAB s hjemmeside har vi derfor oprettet et tema, vi kalder Sund Bolig. Foreløbig kan du læse om skimmel, Legionalle og PCB, men der kommer flere emner. Du finder Sund Bolig under Beboere på Beboerdemokratiet under lup Foto: Colourbox. Et udvalg nedsat af KAB s bestyrelse har gennem det sidste halvandet år gransket mulighederne for udvikling af beboerdemokratiet. Resultaterne drøftes p.t. i KAB s bestyrelse, men allerede nu kan vi løfte sløret for nogle af anbefalingerne Af Marianne Svolgaard, ms@kab-bolig.dk Bedre boliger for alle Skal vi give merit for deltagelse i kurser? Kan vi hente inspiration hos andre organisationer baseret på frivillig arbejdskraft? Skal man have lov til kun at interessere sig for legepladser? Vi har sat Demokratiudvalgets formand, John B. Sørensen, stævne for at få nogle uddybende kommentarer til udvalgsrapporten, der netop er kommet. Ikke en facitliste Det har været spændende at være med i udvalget, siger John som noget af det første. Udvalget har været bredt sammensat, og det har givet både fordomsfrie og produktive diskussioner. Det har betydet, at vi har været vidt omkring, og jeg synes, resultatet er blevet godt. Men vores anbefalinger er et oplæg til en vi- Fortsættes side 2

2 John B. Sørensen. dere proces ikke en facitliste, understreger formanden. Indledningsvis leverer rapporten en profil af beboerdemokratiet i KAB bl.a. baseret på spørgeskemaer udfyldt af fraflyttende beboere. Og den giver stof til eftertanke. Hold gang i fødekæden 36 % er utilfredse med afdelingsbestyrelsen, 40 % er utilfredse med afdelingsmødet, og 57 % har aldrig eller næsten aldrig deltaget i afdelingsmøderne. At så mange er utilfredse kan vi jo ikke gøre så meget ved i denne sammenhæng, men det er da tankevækkende. Det kræver dog dybere analyser, for vi ved jo ikke hvorfor, de er utilfredse, forklarer John, der også ser en klar udfordring i en anden statistik: gennemsnitsalderen blandt beboerdemokraterne. Det kom nok ikke helt bag på os, at gennemsnitalderen er høj. Der er flere beboerdemokrater over 80, end der er i 30 erne. Og vi ved jo ikke, om de unge har tænkt at blive aktive, når de bliver ældre. Hvis ikke, har vi et problem. Derfor er det utroligt vigtigt, at de siddende bestyrelsesmedlemmer aktivt forsøger at holde gang i fødekæden og rekruttere nye medlemmer, mener John. 2 Fornyelse af formen En stabil fødekæde er altså en af de vigtigste udfordringer for beboerdemokratiet ifølge udvalgsformanden. Og så skal organisationsbestyrelserne give råderum og frie rammer til arbejdet i afdelingsbestyrelsen. Men der ligger også en opgave i at forny selve den måde, hvorpå arbejdet foregår. Til inspiration for den diskussion har demokratiudvalget haft besøg af Ungdommens Røde Kors, der har stor succes med at rekruttere frivillige. Flere af deres metoder er da også at finde blandt udvalgets anbefalinger. Merit Det gælder bl.a. synliggørelsen af værdien i det store frivillige arbejde, bestyrelsesmedlemmer udfører. Det er blevet almindeligt anerkendt, at man medtager frivilligt arbejde i sit cv, når man f.eks. søger arbejde. Derfor skal vi også give de frivillige tydelig anerkendelse af de kompetencer, de tilegner sig. Det kan f.eks. være i form af meritgivende dokumentation for deltagelse i kurser og bestyrelsesarbejdet i det hele taget. Demokratiudvalget Ikke hele pakken Blandt udvalgets anbefalinger finder vi også to forslag, der allerede er forsøgt i mindre målestok: det digitale og det projektorienterede beboerdemokrati. Der er nogle rent tekniske udfordringer, der skal klares, men så kan det digitale demokrati måske godt få flere med, mener John, ligesom han også spår det projektorienterede arbejde en fremtid. Det skal være muligt at have indflydelse og deltage i det arbejde, man interesser sig for. Man skal ikke nødvendigvis tage hele pakken. Børnefamilier vil måske gerne være med til at udvikle udearealerne, men ikke til at holde budgetmøder. Andre interesser sig måske for miljø eller tryghedsskabende foranstaltninger. Der er ikke fremtid i, at fastholde en alt-eller-intet holdning til arbejdet, slutter John. Demokratiudvalgets anbefalinger vil efter Repræsentantskabsmødet kunne hentes på //Fællesskabet. Demokratiudvalget blev nedsat af KAB s bestyrelse på opfordring fra Repræsentantskabet i november 2008 og begyndte sit arbejde i juni Udvalgets 15 medlemmer talte beboerdemokrater såvel som medarbejdere fra KAB. John B. Sørensen (medlem af KAB s bestyrelse og formand for SAB) har været formand for udvalget. Formålet med demokratiudvalget har bl.a. været at inspirere til videreudvikling af beboerdemokratiet samt at nå frem til forslag, der kan bidrage til kvalitet og indhold i det beboerdemokratiske arbejde. Udvalget har arbejdet med følgende temaer: - Styringsreformen og dens betydning for beboerdemokratiet - Muligheder og udfordringer ved det digitale beboerdemokrati - Frivilligt arbejde og rekruttering - Erfaringer med projektorienteret beboerdemokrati

3 Tryg Bolig kurser er i gang Alle ledende driftsmedarbejdere i KAB-fællesskabet vil i løbet af 2011 gennemgå et Tryg Bolig kursus Af Annette Sadolin, asa@kab-bolig.dk KAB sætter med projekt Tryg Bolig fokus på tryghed i boligafdelingerne. Et vigtigt element i projektet er en obligatorisk kursusrække for alle ledende driftsmedarbejdere, som netop er gået i gang og forventes gennemført i løbet af Formålet med kurset er at sætte forebyggelse af brand og andre utryghedsskabende hændelser højere op på dagsordenen i ledernes bevidsthed og give medarbejderne en række redskaber, som kan bruges ude i boligafdelingerne. Medarbejderne er utrolig vigtige i vores ambition om at skabe endnu tryggere boligområder. I første omgang uddanner vi de ledende medarbejdere, og klæder dem på til at vejlede lokalt. Men der vil også komme et kursustilbud til alle servicemedarbejdere. Essensen i budskabet til medarbejderne er, at jo mere vi arbejder med at forebygge, jo mindre skal vi arbejde med at genopbygge, forklarer Jan Peter Nielsen, projektleder med ansvar for projekt Tryg Bolig. Fakta om projekt Tryg Bolig Med trygheds-brillerne på Carsten Have, driftschef med ansvar for Stenløse-Ølstykke Boligforening, var en af deltagerne i det første kursus. Hans forventninger blev indfriet, og han ser frem til flere af indsatserne i projekt Tryg Bolig: Målet med projekt Tryg Bolig er at nedbringe antallet af utryghedsskabende hændelser såsom brand, indbrud og hærværk. Projektet er udtænkt i et tæt samarbejde mellem KAB og forsikringsmægleren Willis I/S, og gennemføres yderligere i samarbejde med Boligforeningen Højstrup i Odense og Boligforeningen ØsterBo i Vejle. TrygFonden støtter projektet med en donation på ca. 4,3 mio. kr. Projektet vil udvikle en vifte af værktøjer, der øger trygheden, bl.a. en samlet, web-baseret videns- og kommunikationsdatabase, et værktøj til løbende tryghedseftersyn i boligafdelingerne samt koordinering og samarbejde i lokalområdet mellem bl.a. boligorganisation, brandvæsen og sociale myndigheder. Elektroniske kort Tryghedsgennemgange Mørkevandringer Beredskabsplaner Beboer- information Foto: Colourbox. Et af de nye elementer er jo, at der med tryghedsgennemgangene bliver set med andre øjne på boligafdelingerne. Det tror jeg bliver rigtig godt, og samtidig vil rapporterne udgøre et stærkt argument i forhold til at sætte en række tryghedsskabende arbejder i gang i de kommende år, siger han. Hver almen boligafdeling i KAB fællesskabet vil afledt af projekt Tryg Bolig få en tryghedsgennemgang, der afsluttes med en rapport om, hvilke muligheder afdelingen har for at forbedre trygheden gennem fysiske tiltag. Projekt Tryg Bolig vil give de driftsansvarlige langt bedre mulighed for at dele erfaring indenfor, hvordan man skaber tryghed og mindsker skader. Ligeledes er der via projektet skabt basis for, at de driftsansvarlige følger tæt med i skadesudviklingen lokalt, så man tidligt opdager specielle tendenser f.eks. at rør skal skiftes i stedet for løbende at lappes. Projekt Tryg Bolig gennemføres i perioden

4 Af Annette Sadolin, Informationsstrømme i udsatte boligområder Boligsocialt årsmøde Mandag den 4. april 2011 samledes alle boligsociale medarbejdere i KAB-fællesskabet til Boligsocialt årsmøde. På dagsordenen var oplæg og debat om boligforliget og konsekvenserne for det bolig sociale arbejde samt udfordringer og strategiske overvejelser om fremtidens boligsociale indsats. Socialministeriet udgav i marts 2011 publikationen Informationsstrømme, erfaringer fra tre udsatte boligområder i Århus. Undersøgelsen har et lokalt udgangspunkt de tre boligområder i Århus men rummer en række brugbare, generelle anbefalinger, der er relevante for imagearbejde i udsatte boligområder. Det kan bl.a. konkluderes, at Hviskende skulptur En helt speciel skulptur blev installeret den 16. april 2011 på plænen foran kulturhuset Karens Minde i Sydhavnen. En lydskulptur med form som en kugletop og med en diameter på 6,3 meter. Med mellemrum vil der kunne høres en hvisken beboerne i overvejende grad får nyheder og information om deres boligområde gennem personlige relationer og mundtlig kommunikation. Når det gælder den eksterne dækning af områderne viser det sig måske overraskende - at medierne har et ganske bredt emnemæssigt fokus. Rapporten er tilgængelig på under publikationer. fra den hemmelighedsfulde sorte kugletop, der med tiden vil blive til stemmer fra borgerne i Sydhavnen. Skulpturen har fået navnet Punkt1 og er udført af kunstneren Eva Koch. Projektet er gennemført med støtte fra Statens Kunstfond. Støtte til frivillig social indsats Socialministeriet har fordelt en særlig pulje på 56 mio. kr. fra satspuljen, som går til pilotprojekter, der skal øge den frivillige sociale indsats. Flere af projekterne handler om frivillige indsatser i udsatte boligområder, f.eks. et projekt organiseret af Dansk Skoleskak, som med spillet vil hjælpe børn i udsatte boligområder, der har svært ved at koncentrere sig i skolen. Puljen blev fordelt til i alt 23 projekter. 4

5 KAB sender forsikringer i udbud Gennemsnitlige præmieforhøjelser på mere end 50 % får KAB til at gennemføre nyt udbud af den fælles forsikringsramme Af Annette Sadolin, asa@kab-bolig.dk Antallet af forsikringsskader er i 2010 steget indenfor KAB-fællesskabet. De samlede skadesudgifter til bygningsforsikringer er gjort op til 48,5 mio. kr., hvilket er væsentligt over gennemsnittet for de foregående fem år. Især antallet af vandskader og rørskader er vokset. Det får nu forsikringsselskabet, Gjensidige, til at varsle præmieforhøjelser på i gennemsnit 55 % for boligorganisationerne i KAB-fællesskabet med virkning fra den 1. oktober KAB har en klar forventning om, at udgifterne til forsikringsskader vil falde i de kommende år bl.a. som resultat af en større forebyggende indsats i Tryg Bolig projektet. Et projekt der gennemføres i samarbejde med forsikringsmæglerselskabet Willis og med støtte fra TrygFonden. På den baggrund og efter anbefaling fra Willis har KAB valgt at gennemføre et EU udbud af den fælles forsikringsramme, og således udfordre de varslede præmieforhøjelser. Resultatet af det forestående udbud ventes at ligge klar i midten af juli måned, hvorefter boligorganisationerne skal behandle det nye forsikringstilbud. Moms på ventelistegebyrer Prisen for at blive skrevet op på venteliste justeres fra den 15. april 2011 Af Annette Sadolin, asa@kab-bolig.dk Hidtil har ventelistegebyrerne ikke været pålagt moms. Nye retningslinjer fra SKAT betyder imidlertid, at ventelistegebyrerne, ligesom en række andre ydelser KAB leverer, er momspligtige. For boligsøgende betyder moms-tillægget, at priserne for at blive skrevet op stiger. Også det årlige ajourføringsgebyr tillægges 25 % moms. Det årlige gebyr udgør de samme beløb som nedenstående, alt efter hvilke ventelister man er skrevet op på. Nuværende Pris fra den pris 15. april 2011 (inkl. moms) Opnotering på venteliste 155 kr. 190 kr. Opnotering på fleksibel venteliste 205 kr. 250 kr. Samtidig opnotering på AKB og KAB s fællesventelister 270 kr. 335 kr. Boliggarantibevis og frivillig afdragsordning De nye retningslinjer for moms er også årsag til en stigning i gebyret for at købe et boliggarantibevis ved fraflytning samt gebyret for at indgå en frivillig afdragsordning, hvis man som beboer er bagud med huslejen. Priserne ændres som følger: Nuværende Pris fra den pris 15. april 2011 (inkl. moms) Boliggarantibevis 930 kr kr. Frivillig afdragsordning 465 kr. 575 kr. KAB har generelt rundet priserne ned for at ramme et rundt tal, når momsen lægges til. 5

6 Måske gjorde vi noget rigtigt Af John Rasmussen, beboerrådgiver i Friheden Foto: Christian Thode. Kaos eller hva? På bestyrelsesmødet i Friheden blev det bragt op, at der har været en del hærværk i vores kældre. Der blev røget, nogle gange hash og undskyld ordet pisset i kældergangene. Der foregik afbrændinger af aviscontainere, beboere blev truet, og der er unge, som er blevet truet og banket af andre unge i området. Flere steder i boligområdet, som omfatter over 1300 lejligheder, omkring 2200 beboere, heraf ca. 300 børn og unge, var der graffiti på væggene. 6 Selvfølgelig er et område med så mange forskellige og herlige mennesker med mange forskellige baggrunde, ønsker og forventninger ikke et sted, hvor livet leves uden konflikter. Her skal være plads til andet end ens voksne og pæne vandkæmmede børn og unge. MEN der er selvfølgelig grænser. Og vi fik tænkt og handlet således, at jeg mener, vi kan være vores indsats bekendt. Det kunne være gjort på en anden måde, og vi har ikke fundet de vises sten, for de findes ikke. Men jeg mener, vi har fået nogle erfaringer, andre også kan bruge som retningsanvisninger, der kan udvikles og tilføres nye elementer i arbejdet med bander og unge i boligområderne. Overblik i stedet for kaos Jeg opsøgte kommunens SSP-konsulenter ud fra det ræsonnement, at vi/ boligorganisationen vidste nogenlunde, hvor skoen trykkede, og at SSP repræsenterer kommunen og dermed myndighederne. De unge er kort for-

7 Der var hærværk, trusler og nogle gange øretæver i luften. Vi havde et problem i Friheden, men vi gjorde noget ved det, og vi gjorde det i fællesskab kommunen, forældrene og boligorganisationen talt både boligselskabets og kommunens problem. Vi var i den heldige situation, at vi i boligselskabet kunne ansætte en opsøgende medarbejder 20 timer om ugen, og vi har et ejendomskontor, hvor gårdmændene er meget opmærksomme på, hvad der sker i boligområdet. Vi skulle skaffe os et samlet overblik over og dermed en større forståelse af situationen. Det er vigtig, for har man ikke et billede af, hvad der rent faktisk foregår, ved man ikke, hvad man har med at gøre. Det kan betyde, at man kan komme til foretage handlinger, der ikke modsvarer problemet og i værste fald forværrer situationen. Vi prøvede at lave forskellige aktiviteter og gjorde os synlige for børn og unge. Efterhånden dannede vi os et billede af, hvor mange unge der deltog i løjerne, hvem de og deres familie var, og hvor de kom fra. Det viste sig, at der var tale om en mindre gruppe på drenge i alderen fra ca. 13 til 17 år samt nogle, som hang med i udkanten af gruppen. De fleste, men ikke alle, fra boligområdet. Vi kunne efterhånden også danne os et billede af, hvem der var leder, og hvilke roller de forskellige havde i det, der efterhånden tegnede billedet af en bande. Men vi var ikke kun interesserede i at få en større kvantitativ viden. Vi ville også vide noget om deres tanker og ønsker for livet og se, om vi kunne skabe dialog. Vi ville ikke bare lade dem stå til ansvar for deres handlinger, men også give dem chancen for at kommer videre i deres liv på en positiv måde. Til gavn for dem selv, boligområdet og samfundet. Samarbejde, samarbejde og samarbejde At kunne skabe overblik over situationen og senere lave en god løsning kalder på en rollefordeling. Det er f.eks. vigtigt at forstå, at kommunens folk (i dette tilfælde SSP-konsulenten) repræsenterer en myndighed med de beføjelser og pligter det omfatter, mens boligafdelingen i det daglige mærker de unges tilstedeværelse og kan hvis der er ressourcer til det følge de unge ganske tæt. Samarbejdet og forskellige deltageres muligheder bør bruges således, at parterne ikke falder over hinandens ben eller modarbejder hinanden, men bruger hinandens kompetencer. Vi brugte denne viden således, at da vi på et tidspunkt indkaldte bandemedlemmernes forældre for at fortælle om situationens alvor, var det SSPkonsulenten, der indkaldte pr. brev, da han repræsenterede myndighederne. Men også internt i boligselskabet skal man være opmærksom på, hvem der gør hvad. Det kan f.eks. være meget vanskeligt at skabe fortrolighed med de unge, hvis man samtidig er den, der skriver skælde-ud-brevene til familierne om, at de vil blive sat ud af deres lejemål, hvis familiens medlemmer ikke ændrer adfærd. Det var f.eks. driftschefen, der skrev de ubehagelige breve til familierne, mens den opsøgende medarbejder, som arbejdede helt tæt på de unge i dagligdagen, tog sig af den mere positive kontakt. Populært sagt havde vi a bad cop and a good cop. Forældrene er hammer vigtige Da vi i Friheden efterhånden havde et overblik over situationen, indkaldte vi forældrene uden børn til et fællesmøde i en ungdomsklub i området. Mødet blev indkaldt af SSP (= kommunen/myndigheden). Vi mente, at deres indkaldelse ville blive taget mest seriøs. At næsten alle familier deltog, signalerede at vi ikke havde taget helt fejl. Jeg deltog for boligselskabet. Vi valgte at holde boligselskabets opsøgende medarbejder ude af mødet, da vi ikke ville risikere, at han mistede kontakten med de unge, hvis mødet blev opfattet som de voksnes sammensværgelse. Hovedparten af forældrene gik seriøst ind i problematikken og gik i gang med at handle i forhold til deres børn. De kunne så bruge os professionelle som rådgivere. Disse unge har i dag uddannelse, arbejde og deres eget liv. Hvor forældrene ikke kunne eller ville håndtere vores budskab, går det ikke så godt for de unge. Her går, efter min mening, grænsen for det boligsociale arbejde, og politi og retsvæsen træder i stedet. Når jeg lægger så meget vægt på, at forældrene SKAL med i løsningerne, er det ikke fordi, jeg mener, vi kan anklage forældre for alt, hvad der går skævt for deres børn. Men løsningerne er så meget mindre vanskelige, når forældrene tager ansvar i samarbejde med boligorganisation og kommune. 7

8 Dispositionsfonden hvad er det nu lige, det er? Midlerne i dispositions fonden har til hovedformål at være sikkerheds kapital overfor uforudsete begivenheder, men med den seneste lovændring er der kommet større fl eksibilitet i forhold til anvendelsen 8 Af Marianne Svolgaard, ms@kab-bolig.dk Alle almene boligorganisationer skal have en dispositionsfond, og som beboer i en almen bolig betaler du til den via huslejen. Men hvad er det, der betales til? Større fleksibilitet Midlerne anvendes i forbindelse med f.eks. tab ved ledige boliger og til som det står formuleret i lov om almene boliger at sikre afdelingernes fortsatte beståen som tidssvarende og velfungerende bebyggelser ved at medvirke til fysisk, økonomisk og social opretning. Med den seneste lovændring i januar 2010 erstattede denne formulering en tidligere positivliste, så mulighederne nu er større. Hvor meget og hvordan? Der betales 221 kr. pr. lejemål årligt, indtil der pr. lejemål er kr. i dispositionsfonden. Når det beløb er nået, ophører indbetalingerne, indtil der evt. bruges af midlerne, så fonden igen kommer under minimumsbeløbet. Det er boligorganisationen, der træffer beslutning om anvendelse af midler i dispositionsfonden. Hjemfald Der er altså flere muligheder for at anvende midlerne. Til eksempel har Københavns Kommune via BL og Landsbyggefonden lavet en særlig aftale med bl.a. Boligselskabet AKB, København og Samvirkende Boligselskaber (SAB) om den såkaldte hjemfaldsforpligtigelse *. Alene disse to boligorganisationer har tilsammen knap boliger, der med betaling af hjemfalds- Foto: Colourbox. aftalerne kunne blive udsat for en betragtelig huslejestigning. I stedet finansieres dette delvist af de to boligorganisationers dispositionsfonde, og dermed har man fortsat sikret boliger til en rimelig husleje i København. For Boligselskabet AKB, København betyder det, at de har fået dispensation fra Københavns Kommune, så boligorganisationen ikke skal dække lejetab i afdelingerne, da boligorganisationens midler i dispositionsfonden er meget små pga. udgifter til hjemfaldspligten. * Hjemfaldsforpligtelse er den klausul, som grundene i sin tid blev solgt med af bl.a. Københavns Kommune til boligorganisationerne. Klausulen indebærer, at kommunen efter typisk 70 år kan købe grunden tilbage for den samme pris, som den blev solgt til evt. med bygningserstatning. Boligorganisationerne kan betale sig fra dette.

9 KAB banker på før fogeden Nyt projekt vil knække den stigende kurve for udsættelser ved hjælp af målrettet ekspert-rådgivning Af Annette Sadolin, Når fogeden banker på døren, er det for at bede en familie forlade deres hjem. Nu vil KAB banke på allerede, når vi registrerer, at en familie er bagud med huslejen og give familien et tilbud om individuel rådgivning. Fire projekter, der alle har som mål at nedbringe antallet af udsættelser, fik den 24. marts 2011 bevilget støtte fra Socialministeriet med i alt 10,6 mio. kr. af satspuljemidlerne. Heraf er støtten til KAB s projekt på 4 mio. kr., og adm. direktør Jesper Nygård ser frem til at kunne gøre mere for de udsættelsestruede beboere: Vi glæder os vildt til at komme i gang med vores projekt, der handler om en fremskudt indsats. Vi vil simpelthen yde rådgivning til beboere, der er på vej til at blive sat ud. Vi vil kontakte folk for at se, om der er behov for gældsrådgivning, kontakt til kommunen el.lign. Vi kan ikke løse hele problemet med udsættelser, men vores forventning er, at vi - som en del af civilsamfundet - kan give et nyttigt bidrag til en løsning af et problem, som i den grad ligger os på sinde. Varig hjælp Tidligere undersøgelser har vist, at mange beboere, der bliver sat ud, mangler overblik over økonomien. KAB s projekt går ud på at lade eksperter yde økonomisk, social og juridisk rådgivning indenfor emner som gæld, boligstøtte eller uddannelsesmuligheder. Alt efter den enkelte families behov. Målet er en positiv, varig ændring af den enkelte families livssituation. Det er ikke bare denne måneds husleje, der skal betales, men den samlede livssituation, der er behov for hjælp til at håndtere. 25 % fald hvert år Målt i tal forventer KAB, at projektet det første år kan stabilisere antallet af udsættelser. Herefter skal antallet af udsættelser falde med 25 % om året. Ambitiøse mål, der for alvor kan være med til at vende den bekymrende udvikling. Projektet løber over fire år og afsluttes med en evaluering, der bl.a. skal opsamle viden om, hvilke typer rådgivning der er mest efterspurgte og virkningsfulde. Foto: Colourbox blev endnu et rekordår i statistikken over udsættelser. Alene i KAB blev 402 familier sat på gaden, og på landsplan måtte familier opleve fogeden banke på døren. Siden 2002 har antallet af udsættelser været støt stigende 9

10 Juridisk brevkasse Kan jeg få aktindsigt i en klagesag? Vi har modtaget følgende henvendelse fra en beboer: Jeg har modtaget en påmindelse, fordi der klages over støj fra mit lejemål. Kan jeg få aktindsigt i sagen? Jeg ønsker at se den klage, der er indsendt til jer. Jeg vil også gerne have en kopi af andre breve, mails og andet skriftligt materiale, der er i sagen. Svar: KAB s Juraområde behandler mange husordenssager, og vi bliver tit spurgt om mulighederne for at få aktindsigt i en konkret sag, hvis f.eks. en beboer har fået en advarsel og gerne vil se de klager, der er kommet ind. Reglerne om aktindsigt gælder imidlertid ikke for almene boligorganisationer, og man har derfor ikke krav på at få udleveret nogen af sagens dokumenter eller den klage, som er indsendt til os. KAB udleverer derfor ikke kopi af klager i en husordenssag. I den første fase i en klagesag og så længe, at det udelukkende er KAB, der behandler sagen, kan man som klager forblive anonym. Hvis der kommer flere klager, kan sagen blive sendt videre i beboerklagenævnet eller i retssystemet. I den forbindelse vil klagerens anonymitet ophøre, da sagens dokumenter, herunder klager med tilhørende underskrifter, sendes videre til beboerklagenævnet/boligretten. Det er boligorganisationens/kab s opgave at dokumentere forholdene i boligafdelingen. Beboerklagenævnet skal høre begge parter og give parterne kopi af dokumenterne i sagen. Beboeren, der klages over, får på denne måde mulighed for at forholde sig til klagerne og kommentere disse. Det samme vil for øvrigt også gælde, hvis sagen i stedet blev indbragt for domstolene. Her ville klagerne også blive fremsendt til modparten i forbindelse med rettens behandling af sagen, og hvis man skal kunne vinde en husordenssag, vil det også være nødvendigt, at parterne afgiver vidneforklaring i retten. Med venlig hilsen Anas Salman, juridisk medarbejder Spørgsmål til juridisk brevkasse kan sendes til sns@kab-bolig.dk eller til KAB, Juraområdet, Vester Voldgade 17, 1552 København V, mærket Juridisk brevkasse. Nyt fra BL Siden sidste nummer af KABnyt er der udkommet følgende fra BL. Ønsker du flere oplysninger, kan du få papirer ne ved henvendelse til dit forvaltningsområde. Du kan abonnere direkte på både BL informerer (via og på Landsbyggefonden orienterer (via LBF orienterer Nr. 525: Nyt regulativ om særlig driftsstøtte (kapitaltilførsel m.v.) Nr. 526: Renoveringsstøtteordningen m.v. nyt regulativ og vejledning Nr. 527: Tilskud til boligsocial indsats i udsatte boligafdelinger nyt regulativ/vejledning Nr. 528: Indberetning af ledige lejligheder pr. 1. april 2011 Nr. 529: Regnskabsindberetning/Forretningsspørgsmål Nr. 530: Bygherrekrav, klassifikation og ændring af konto 115 og

11 Nyt om navne Her nævnes KAB s centrale og decentrale medarbejdere samt KAB s bestyrelse. Andre ønsker om omtale bedes meddelt redaktionen. Fødselsdage 23. maj Bo Amdisen, konsulent, Byggesupportområdet - 60 år 3. juni Lars Christensen, ejendomslederassistent, Kanslergården 50 år 3. juni Michael Zaar Lassen, servicemedarbejder, Maribo 50 år 3. juni Vivi Sørensen, servicemedarbejder, Avedøre Stationsby Syd 60 år 10. juni - Herle Jeanine Garde Thomsen, byggeøkonomimedarbejder, Byggesupportområdet 50 år 22. juni Annette Birkov, forretningsfører, Forvaltningsområde C 50 år Jubilæum 1. juni Carl Georg Madsen Tresselt, sekretariatschef, Direktionssekretariatet 10 år 1. juni Hanne Taulo Hansen kontorassistent, Avedøre Stationsby Syd 25 år 18. juni Flemming Klitsgaard Petersen, timelønnet ejendoms funktionær, Marienlyst Park 1 10 år 22. juni Kristian Johansson, supporttekniker, IT-området 10 år 28. juni Henrik Jørgensen, servicemedarbejder, Banevænget 10 år 28. juni Thomas Månsson, servicemedarbejder, Banevænget 10 år Receptioner Annette Birkov, forretningsfører, Forvaltningsområde C, fylder 50 år. I den anledning er der reception i Kantinen onsdag den 22. juni 2011, kl Ny medarbejder i administrationen 1. april Michael Hoffmann, driftschef, Forvaltningsområde B Fratrådte medarbejdere i administrationen 5. april Suzanne Andersen, specialkonsulent, Beboerserviceområdet 31. maj - Bo Amdisen konsulent, Byggesupportområdet 31. juli Tonny Dan Jørgensen, økonomimedarbejder, Forvaltningsområde C Redaktion: Jesper Nygård (ansv.), Annette Sadolin, Karin Peitersen og Marianne Svolgaard. Layout: Susanne Grenaae. Tryk: Litotryk A/S. KABnyt trykkes i eksemplarer og udsendes til beboertillidsfolk, ejendomskontorer, samarbejdspartnere, kommuner, pressen med flere. Alle er velkomne til hel eller delvis kopiering af artikler fra dette blad, hvis der angives kilde. Fotos og tegninger er beskyttet af ophavsretten. KABnyt findes i PDF-format på vores hjemmeside ( under "Publikationer". Næste nummer udkommer ultimo juni

12 KAB Vester Voldgade København V T F kab@kab-bolig.dk Magasinpost MMP Invitation til på-vej-hjem-møde: Nybyggeri og omdannelse af boliger Onsdag den 8. juni 2011 inviteres bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere på en rundtur, hvor vi besøger to spændende nybyggerier og en boligafdeling, hvor der er arbejdet med forskellige løsninger for omdannelse af boliger. Turen går til Langgadehus i Valby nybyggeri, arkitektonisk spændende, blandede boligtyper og gårdrum i højden Flintholmgård på Frederiksberg nybyggeri, opført efter magnetbolig-konceptet, boliger med studios Stilledal i Vanløse omdannelse af boliger, tilbygning af tårne og karnapper, sammenlægning af boliger Langgadehus i Valby. Foto: Lars Nilsson. Der er afgang med bus kl fra KAB, Vester Voldgade 17, 1552 København V. Hjemkomst kl Undervejs vil der være et let måltid. Tilmelding via kurser-beboervalgte@kab-bolig.dk senest onsdag den 1. juni Almene Boligdage 2011 Boligselskabernes Landsforening holder Almene Boligdage den september 2011 i Bella Centeret i København. Under overskriften Lidt mere af det hele vil BL vise noget af alt det frem, som Danmarks Almene Boliger er gode til. For første gang bliver den lukkede konference suppleret med et messe- og udstillingsområde, som også bliver åbent for offentligheden. Messe- og udstillingsområdet bliver omdannet til en bygade med bygninger i fuld størrelse, interiør, gallerier, stande, aktiviteter og underholdning. Der vil være oplæg i plenum for alle. Derudover skal den enkelte deltager vælge mellem en række forskellige workshops og ekskursioner. Emnerne i de mange workshops er mangfoldige, ligesom ekskursionerne i København og omegn har et bredt og varieret indhold. Så der skulle gerne være noget for enhver smag! Det koster kroner at deltage. Prisen dækker oplæg, ekskursioner, messe, udstillingsområdet og frokost, kaffe/kage samt festmiddag. Alle måltider er inklusive drikkevarer. Da de Almene Boligdage i år afholdes i København er der ingen fælles overnatning og transport for deltagerne fra KAB og de administrerede boligorganisationer. Tilmelding skal ske gennem KAB på de udsendte tilmeldingsblanketter. Læs mere om Almene Boligdage på Marianne Vittrup, KAB fortæller om Naboskabet.dk på Almene Boligdage i Foto: Marianne Svolgaard.