1995/1. marts. Alias og alias. I den nye udgave af Retskrivningsordbogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1995/1. marts. Alias og alias. I den nye udgave af Retskrivningsordbogen"

Transkript

1 1995/1. marts Alias og alias Af Vibeke Sandersen Sprognævnet forbereder i øjeblikket en 2.-udgave af Retskrivningsordbogen, hvis l.-udgave kom i I den nye udgave af ordbogen vil der blive optaget en del nye ord, og derudover vil der bliver foretaget justeringer ved nogle af de ord der allerede er med i ordbogen. Et af de ord der vil blive ændret ved i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, er ordet alias. I Retskrivningsordbogen, 1986, er ordet alias opført uden ordklasseangivelse, blot forsynet med et enkelt eksempel: alias: Det Borende X alias Thorvald Framlev. I den nye udgave af Retskrivningsordbogen vil alias blive opført som navneord med dertil hørende bøjningsformer: alias -(s)et, -(s)er el. alias, bf flt. alias(s)e(r)ne; Thorvald Framlev alias Det Borende X. Ordklasse Sprognævnet er ved et par lejligheder blevet gjort opmærksom på at det er en mangel at alias ikke figurerer som navneord i Retskrivningsordbogen; man er bl.a. i vildrede med hvad det skal hedde i flertal: Som det vil være dennes (dvs. P.G. Wodehouses) aficionados bekendt, har Uncle Dynamite, også kaldet Lord Ickenham, i bogen af samme navn, for vane at antage diverse - ja, hvad hedder egentlig et alias i flertal? det fremgår i hvert fald ikke af Ret-

2 skrivningsordbogen alias ( e (r) ), når han kommer i knibe, hvilket sker ca. hvert andet øjeblik. (Jens Juhl Jensen under pseudonymet lektor Laale i Information ). Vi er også af en spørger blevet gjort opmærksom på at ordet alias i ordbøger over engelsk, fx the Concise Oxford Dictionary, 1990, er opført som 'adv. & n.', dvs. som 'adverb and noun', altså som biord og navneord, og den pågældende spørger mente at den sidstnævnte brug også forekommer i dansk. Biord, bindeord eller? Ordet alias er et lån fra latin og som sådant med i fremmedordbøgerne. Puristen eller sprogrenseren Hannibal Peter Selmer giver det følgende tydeligt kritiske omtale: Alias. Atter kun en gjenerindring fra Latinen, naar vi, især i daglig tale, bruge dette rent latinske ord istedetfor de danske ellers, ogsaa, ogsaa kaldet. (Om de i det danske sprog forekommende fremmede ord, samt tyskagtigheder, andre ufuldkommenheder, sprog- og retskrivningsfejl, 1861). Ordet er ligeledes med i J. Byskov: Fremmed- og Retskrivningsordbog, Derimod har det som fremmedord ikke fundet plads i vores første officielle retskrivningsordbog, Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog fra Hos Byskov er det opført uden ordklasseangivelse, men med oplysning om hvorfra det er lånt, med angivelse af 2 betydning i form af»oversættelse«samt eksemplificering: alias, lat. ellers, desuden; ogsaa kaldet (Petersen alias Hofmann). I Gyldendals Fremmedordbog, 11. udgave, 1993 og tidligere udgaver, er alias optaget med identifikationen»(lat.: ellers, desuden) også, eller«. Skønt ordet er af fremmed oprindelse, har det vundet så meget borgerret i dansk at det er taget med i Gyldendals Dansk Etymologisk Ordbog, 3. udgave, 1976, med følgende oplysninger: alias adv. (freo.); lån fra lat. alias 'ellers, desuden, forøvrigt', besl. med eller. Her altså med ordklasseangivelsen adv., dvs. biord. Den første af vores officielle retskrivningsordbøger hvori det er optaget, er Retskrivningsordbog 1955, udgivet af Dansk Sprognævn, her ligeledes med ordklasseangivelsen»biord«. Denne ordklasseangivelse stemmer med oversættelsen' ellers, desuden', men ikke med' også kaldet', der enten må opfattes som en slags sætningsord eller eventuelt som bindeord. Ordet alias er ikke med i Ordbog over det Danske Sprog, hvis første bind, hvor det ville have været placeret, udkom Årsagen er at navnlig de første bind af ordbogsværket var noget tilbageholdende med at optage fremmedord, medmindre de havde en vis litterær status. Det nyligt udgivne Supplement til Ordbog over det Danske Sprog, bind l (1992), har rådet bod på denne mangel

3 og optaget ordet med ordklasseangivelsen»adv.«, altså biord. Artiklen om alias er forsynet med et par henvisninger til to ældre ordbøger, hvor alias optræder i denne brug. Desuden har Supplementet et enkelt citat med ordet som navneord, nemlig fra Fritz Jiirgensen: Alias! Jeg kan ikke vide, hvor Nogen villa' sit Baru døbe Alias; hvem man hører hedder Alias har altid stjaalet eller.. underskrevet falske Dokumenter og løbet væk med dem. (Fritz Jiirgensen og hans Tegninger. ] 897. Nr. 90). Navneord I eksemplet fra Fritz Jiirgensen er der tale om en fra forfatterens side bevidst fejlagtig anvendelse som egennavn, men bortset fra dette lidt tvivlsomme eksempel har funktionen som navneord ikke fundet vej til danske ordbøger. At dette er en mangel, fremgår af at vi fra århundredets begyndelse har et citat hvor alias entydigt er brugt på denne måde: Manden betænkte sig et Øjeblik.»Mit Navn er John Robinson,«svarede han, idet han skævede hen til Holmes.»Nej, nej, det virkelige Navn,«sagde Holmes blidt.»det er altid en tvivlsom Fornøjelse, man har af at træde i Forbindelse med en alias.«en dyb Rødmen for op i den fremmedes magre, blege Kinder. (A. Conan Doyle: Sherlock Holmes' Opdagelser IV, Den Blaa Karfunkel. Autoriseret oversættelse ved P. Jerndorff-Jessen. København, 1906). Køn Sherlock Holmes-eksemplet er dog påfaldende ved at ordet her optræder som fælleskøn. Det skyldes naturligvis at det er en person som omtales således, men må i øvrigt betragtes som en undtagelse. Normalt vil det være intetkøn som i eksemplet fra Information ovenfor. Det er naturligt eftersom de navneord der ligger det nærmest i betydning: navn og dæknavn, alter ego og pseudonym, alle er intetkøn. Dæknavn I praksis nærmer betydningen sig ofte pseudonym eller dæknavn. Men den er dog ikke helt den samme. Når forfatteren Karen Blixen udgav sin første bog under pseudonymet Isak Dinesen, så fastholdtes samtidig forfatteridentiteten: det var Karen Blixen, der blot anvendte et andet navn for ikke at blive genkendt. Når frihedskæmperne under Anden Verdenskrig som sabotører optrådte under dæknavn, så etablerede de proforma en helt anden identitet med andet erhverv, anden bopæl og undertiden med farvet hår og andre detaljer der kunne ændre deres udseende. Dette gjorde de for at beskytte sig mod repressalier fra værnemagtens side. Men også i dette tilfælde er den ene identitet den overordnede, den rette. Sabotørjeget er en del af den samlede personlighed. Kun i besættelsesmagtens øjne var dette jeg suspekt. Anderledes når en forbryder i fredstid udfører sine lyssky gerninger under dæknavn. Da dominerer forbryderidentiteten i hele verdens øjne den officielle, borgerlige identitet, for det er Nyt fra Sprognævnet

4 den det borgerlige samfund tager moralsk stilling til. Når dr. Jekyll i kriminalromanen Dr. Jekyll and Mr. Hyde snart optræder som den respektable dr. Jekyll, snart som den lyssky mr. Hyde, så er der i denne fiktion tale om egentlig personlighedsspaltning, navnet Jekyll er forbundet med et adfærdsmønster, navnet Hyde med et andet; dr. Jekyll alias mr. Hyde har virkelig to psykologiske identiteter; dr. Jekyll har et alias, mr. Hyde, ikke et dæknavn, og det er de to identiteter der er det primære, navnene er i en vis forstand sekundære i forhold hertil. Betydningsoplysningerne i Supplementet til Ordbog over det Danske Sprog til den adverbielle brug af alias og de eksempler fra ældre dansk som Supplementet henviser til, kan måske bidrage til at belyse dette forhold. Supplementet giver omskrivningerne (sagt) på en anden måde; især: med et andet (rigtigere) navn; også kaldet. I Kalkar: Ordbog til det Ældre Danske Sprog ( ), udgivet , finder man ikke alias som opslagsord, det figurerer i artiklen om navneordet karnat, der forklares ved synonymer som 'vinde, talje'; derpå følger et eksempel: de tavl, som skipperen bruger i skibet, godset ud oc ind med at sætte, karnat kaldit, alias windetawel. Her forbinder alias to almindelige navneord, to betegnelser for samme genstand, af hvilke ordbogsartiklen fokuserer på den første der forklares ved 4 hjælp af den sidste, og måske er den sidste, som det antydes i Supplementets omskrivning,»rigtigere«end den første. I hvert fald anses den sidste af ordbogsredaktøren for at være den læseren kender i forvejen, mens den første skal introduceres. Pigenavn Når en dansk kvinde indgik ægteskab, fik hun indtil 1982 automatisk mandens efternavn. Sit pigenavn brugte hun kun i det omfang hun selv ønskede det. I dette tilfælde betød navneskiftet at hun i opslagsværker blev betegnet som født efterfulgt af pigenavnet. Her ville alias ikke uden videre være anvendeligt; med indgåelse af ægteskab skiftede kvinden identitet. Ved brug af alias skal de to identiteter fungere samtidig. Alter ego Efter ordenes nøjagtige betydning kunne man for så vidt sige at mr. Hyde var dr. Jekylls alter ego, hans 'andet jeg', på samme måde som Floridor i operetten Frøken Nitouche er Celestins alter ego; men denne betegnelse bruges sædvanligvis på en lidt anden måde, nemlig om den person i en roman der giver udtryk for forfatterens meninger, er hans talerør. Floridor er således Celestins alias. I dette tilfælde er Floridor også at betragte som hans dæknavn, fordi det da operetten blev skrevet, ikke var acceptabelt at en musiklærer ved en klosterskole var komponist inden for operettens letbenede genre. Men der er ikke tvivl om at han selv helst identificerer sig med den identitet der ligger bag dæknavnet.

5 Kunstnernavn Det samme gælder utvivlsomt kunstnere der har antaget et kunstnernavn som er mere iøjnefaldende eller sjældent end deres borgerlige navn. Greta Garbo og Victor Borge er ganske vist i den svenske Nationalencyklopedin opført som henholdsvis Garbo (eg. Gustafsson), Greta, f Borge, Victor, eg. Børge Rosenbaum, f. 1909, dvs. egentlig Greta Gustafsson henholdsvis Børge Rosenbaum. Men opslagsordet er altså kunstnernavnet, som de er kendt under, og ikke det navn der er forbundet med en oprindelig borgerlig identitet, som de måske næsten helt har lagt bag sig. Kun i juridisk forstand kan det borgerlige navn siges at være det primære. Victor Borge alias Børge Rosenbaum virker naturligt; Børge Rosenbaum alias Victor Borge fokuserer ikke på den overordnede identitet. Ved dæknavnet er det lige omvendt. Det bør hedde»thorvald Framlev alias det Borende X«, som der også kommer til at stå i den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. 5

6 Nationalsocialist og nazist I forbindelse med en injuriesag blev Sprognævnet af en advokat spurgt om betydningen af ordene nationalsocialist og nazist. Især ønskede spørgeren Sproguævnets stillingtagen til om det er i overensstemmelse med almindelig sprogbrug at betegne en person der vedkender sig at være nationalsocialist, som nazist. Spørgsmålet blev behandlet af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Sprognævnets svar er gengivet nedenfor. Ordene nationalsocialist og nazist er synonymer, idet deres betydningsindhold er det samme, nemlig 'tilhænger af nationalsocialismen'. Betegnelserne Nazi og Nazist er dannet på tysk som forkortelser af Nationalsozialist på lignende måde som fx Sozi er dannet som forkortelse af Sozialist. Sådanne forkortelsesord har på tysk en slangagtig karakter. Det er usikkert om det tyske nationalsocialistiske parti oprindelig selv har stået bag forkortelsen Nazi, men forkortelsen har vistnok på et tidligt tidspunkt fået en klang af noget nedsættende, måske blot i kraft af sin slangagtige karakter. Medlemmer af det tyske parti har så vidt vides ikke brugt betegnelsen Nazi om sig selv. I moderne tyske ordbøger oplyses det at ordet Nazi i dag bruges nedsættende på tysk, mens ordet Nationalsozialist ikke er udstyret med en tilsvarende oplysning Uf. fx Duden: Das grosse Worterbuch der deut- 6 schen Sprache, 2. udgave, 1994). Sprognævnet har indtryk af at danske tilhængere af det tyske partis ideer i sin tid ikke brugte betegnelsen nazist om sig selv. Begrebsmæssigt er ordene nationalsocialist og nazist altså synonymer; har man sagt at man er nationalsocialist, har man også sagt at man er nazist. Men med hensyn til ordenes bibetydninger kan man sige at ordet nationalsocialist har en mere neutral og saglig klang i forhold til ordet nazist, som har en mere nedsættende klang i forhold til ordet nationalsocialist. Sprognævnet har i øvrigt indtryk af at ordene nationalsocialisme og nationalsocialist er så sjældne i nutidige saglige fremstillinger af historiske begivenheder, at ordenes notoriske forbindelse med Hitlers nazisme må skønnes at være uklar eller ligefrem ukendt for en stor del af den nulevende danske befolkning. Det kan derfor ikke udelukkes at ordet nationalsocialist i dag af nogle vil blive opfattet bogstaveligt som en beteguelse for en socialist med nationalt sindelag, hvad der for nogle betyder noget positivt. Og det kan tilsvarende ikke udelukkes at nogle af lignende grunde vil foretrække at betegne sig selv som nationalsocialist snarere end som nazist. Ordet nazist er et ord der er kendt af de fleste, og det vil være forklaringsordet på nationalsocialist over for en der ikke kender dette ord. At ordet nazist i dag kan bruges som skældsord eller nedsættende betegnelse for en voldelig person eller lignende, rokker ikke ved den ovennævnte begrebsmæssige synonymi med ordet nationalsocialist.

7 Rygning er årsag til kræft I forbindelse med mærkning af tobaksvarer er der nogle læger som har ment at formuleringen Rygning er årsag til kræft er mere vild- end vejledende eftersom ikke alle rygere får kræft. Sundhedsstyrelsen har spurgt Sprognævnet om formuleringen efter nævnets opfattelse er for kategorisk og måske endog direkte vildledende. Spørgsmålet blev behandlet af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Sprognævnets svar er gengivet nedenfor. rygning«. Udsagnet må derfor kaldes en tand for kategorisk, grænsende til det vildledende. Vi er i Sprognævnet opmærksomme på at udsagnet bruges i en kampagne, og at man i sådanne sammenhænge er tilbøjelig til at sætte trumf på. Men en modificering som går ud på at neutralisere det logisk underforståede, men usande altid i udsagnet, bør også kunne give den ønskede effekt, fx Rygning er en årsag til kræft eller Rygning er en af årsagerne til kræft eller en af de lidt blødere formuleringer som er blevet foreslået: Rygning kan være årsag til kræft eller Rygning kan være medvirkende årsag til kræft. Udsagnet Rygning er årsag til kræft er kategorisk i den forstand at det markerer et nødvendigt årsagsforhold mellem rygning og årsag til kræft. Grundbetydningen af ordet årsag er ifølge Ordbog over det Danske Sprog 'hvad der fremkalder en virkning', og mere specificeret 'hvad der har en bestemt virkning som nødvendig følge'. Det er formentlig forestillingen om at kræft er den nødvendige følge af rygning, der støder nogle læger; udsagnet får i kraft af denne forestilling karakter af en påstand som ikke stemmer overens med sandheden. Man kan også udtrykke det på den måde at udsagnet Rygning er årsag til kræft rummer en forestilling om noget altidigt. Det naturlige (og sandfærdige) svar på spørgsmålet»er rygning årsag til kræft?«vil jo være»ikke altid, men somme tider«. På samme måde må spørgsmålet»er kræft forårsaget af rygning?«besvares med»ikke kun 7

8 SPØRGSMÅL OGSVAR Batch Spørgsmål: Hvad hedder :flertal af ordet batch i betydningen 'homogen mængde af et produkt'? Svar: Sprognævnet kender ordet batch i edb-betydningen 'kørsel af :flere programmer i en rækkefølge' (Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1992). Vi er blevet spurgt om :flertalsformen af ordet i denne betydning :flere gange og har anbefalet :flertalsformen batcher. Da ordet i jeres anvendelse er det samme ord, må vi også i denne betydning anbefale :flertalsformen batcher. Ordet er jo indlånt fra engelsk og i henseende til orddannelse en parallel til ord som match 'kamp' og ketch 'båd' der i Retskrivningsordbogen, 1986, begge har :flertalsform på -er, altså matcher og ketcher. VS Borger eller klient Spørgsmål: Kunne man tænke sig at de ansatte i social- og sundhedssektoren benævnte de mennesker de er ansat til at passe og pleje, som borgere, klienter eller patienter? Svar: En behandler kan umuligt anvende betegnelsen borger når han eller hun skal omtale den eller de personer som han eller hun er ansat til at passe og pleje. Ordet borger er i Ordbog over det Danske Sprog, bind 2, 1920, betydning 8 2, forklaret som 'medlem af et statssamfund', og som synonym er anført statsborger. Samme synonym anvender Nudansk Ordbog, 15. udgave, I begge ordbøger anføres som betydning 1 ordets oprindelige betydning 'indbygger i en købstad'. I dag bruges ordet borger om individet i relation til forskellige samfundsinstitutioner, hvorfor sammensætninger som samfundsborger, statsborger, sovjetborger og verdensborger, hvor førsteleddet angiver institutionens art, er gængse. Sammensætningens førsteled kan også betegne relationens art, således skatteborger. Hvor der ikke er tale om egentlige samfundsroller, men hvor der i sammenhængen alligevel tænkes på en gruppes relation til systemet, kan man sætte et karakteriserende tillægsord foran ordet borger og fx tale om hørehæmmede borgere, ældre borgere eller unge, pengestærke borgere. I en avistekst står der: Nogle skatteydere forsøger.. bevidst at snyde sig til fradraget... Nogle ansøgere har kaldt sig hjemmehjælper eller håndværker uden at de nogensinde har været det. (Berlingske Tidende 1990). De fremhævede ord vil uden videre kunne erstattes af ordet borger eller skatteborger, idet betegnelserne skatteyder og ansøger er personificeringer af handlinger som den enkelte udfører i sin egenskab af samfundsborger. Når individet derimod ses i forhold til sin behandler, hører muligheden for at

9 benytte betegnelsen borger op. I relation til lægen er den enkelte patient, i relation til sagføreren er vi hans klienter, og i forhold til sagsbehandleren på socialkontoret er vi også klienter. Traditionelt bruges betegnelserne patient og klient, hvor den overordnede, fagligt kompetente, fx lægen eller sagføreren, kan tale om hhv. min patient og min klient. Brugen af i hvert fald betegnelsen klient er imidlertid efterhånden blevet udvidet. I aviser og fagtidsskrifter er der skrevet vidt og bredt om klientgøreisen af os alle sammen, og inden for social- og sundhedsforvaltningen finder man også i stillingsopslag der henvender sig til andre end socialrådgivere, ordet klientrettet til karakteristik af arbejdsopgaverne, således overassistenternes:»klientrettet sagsbehandling inden for de sociale love«(politiken ), eller kassererens:»klientrettet kasseekspedition«(politiken ). Citaterne viser en bredere anvendelse af ordet klient, som i dag også bruges af andre end de fagligt højest kvalificerede om dem de passer. Det må i dag være muligt for samtlige ansatte i social- og sundhedssektoren at omtale dem de passer og plejer, som deres klienter, respektive patienter, hvis det drejer sig om syge. Dem der bor på et plejehjem, kalder personalet ofte beboerne, men denne betegnelse er ikke anvendelig når behandleren skal udtrykke den personlige relation mellem ham eller hende og den som vedkommende er ansat til at passe og pleje. Vi må altså konkludere at betegnelsen borger anvendes om den enkelte i relation til samfundssystemet, mens betegnelsen klient ser ud til at være nutidens sprogbrug om behandlerens relation til den han eller hun behandler. VS Diskussion og debat Spørgsmål: Hvilken forskel er der på betydning og brug af ordene diskussion og debat og de tilsvarende udsagnsord, diskutere og debattere? Svar: I Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1992, er ordet diskussion forklaret ved 'drøftelse, debat', og som synonymerdels forstået som ensbetydende, dels som beslægtede ord - er anført drøftelse, debattering; debat; meningsudveksling; ordstrid. Ordet debat er sammesteds forklaret ved ordene 'drøftelse, diskussion (i folketing, på generalforsamling o.l.)', og som synonym er anført diskussion. I Politikens Synonymordbog, 10. udgave, 1991 og tidligere udgaver, er der under opslagsordet debat og tilsvarende under opslagsordet debattere henvist til opslagsordet diskussion hhv. diskutere. Under diskussion er der anført en række synonymer og beslægtede ord, således behandling, brainstorm, brainstorming, debat, diskurs, disput, disputation, drøftelse, forhandling osv. Under diskutere er de tilsvarende udsagnsord opregnet. Disse oplysninger peger i retning af et par ord med bredt betydnings område og med mulighed for at blive brugt identisk. Parentesen i Nudansk Ordbog under debat tyder på at dette ord til forskel fra ordet diskussion kan bruges om drøftelser der finder sted inden for mere institutionelle rammer. Om drøftelsernes 9

10 indhold eller lødighed siges der ikke noget. I vores klassiske ordbogsværk, Ordbog over det Danske Sprog, tegner der sig det samme mønster. I bind 3, der udkom 1921, og hvor de to ord behandles, anføres der om debat 'især: drøftelse i rigsdag, sogneråd, generalforsamling og lign.' (spalte 542). Den ovenfor omtalte brug af ordet debat er altså ikke af ny dato. Imidlertid viser Sprognævnets citatsamlinger at brugen af ordet debat ikke altid er indskrænket til den mere institutionaliserede drøftelse. Debat er blevet noget af et modeord, hvad følgende citat viser:»debat. I vore dage snakker man ikke om noget. Man har en debat.«(alt for damerne ). Det hedder næsten altid den offentlige debat, vel fordi den ofte rejses af politikere. Hertil svarer de talrige sammensætninger med ordet, fx debataften, debatannonce, debatartikel, debatavis, debatblad, debatbog. Man siger undertiden debatemne hvor man egentlig lige så godt kunne sige diskussionsemne, fx i følgende citat fra et læserbrev:»med det store stofforbrug, som aviser, tidsskrifter, radio og TV har, skovles imidlertid alle debatemner i gabet på offentligheden«(information ). Ordet diskussion bruges dog også i den slags sammenhænge, således:»mødet afsluttes med en diskussion over emnet»hvorfor er full service bureauerne nødvendige for media og annoncører«.«(dansk Reklame, nr. 9, 1965). Tilsvarende hedder det i et avisreferat af et møde:»ved halvni-tiden blev der holdt ekstraordinært fællesmøde, hvor for- 10 skellige holdninger kom til orde.. Til tider var diskussionen meget hed om fortolkningen af solidaritet«(information , Nils Ufer). I nogle sammenhænge kan der være den forskel på brugen af de to ord at en diskussion kan være kort, mens en debat er lang. Man kan fx ikke have en debat om hvem der skal skrælle kartoflerne eller have bilen i dag. Men man kan sagtens have en diskussion om disse emner. Måske hænger det sammen med det generelt useriøse som i vore dages sprogbrug ofte forbindes med ordet diskussion således som det fx bruges i sammensætningen diskussionsklub, fx om de unge venstreorienterede s turistrejser til 70'ernes kriseramte Portugal: Praca do Rossic... kan uden overdrivelse kaldes den portugisiske revolutions diskussionsklub. Her sættes de uendelige rækker af problemer, som nationen kæmper med på sin vej mod den rene og autentiske socialismes klasseløse samfund, konstant under debat. (Information ). Eller om den britiske spion Blunt, der i 30'erne havde været talentspejder for det sovjetiske KGB på Cambridge Universitet: Det var her han i en salonkommunistisk orienteret diskussionsklub af homofile, hvervede Burgess og Maclean (BT ). For slet ikke at tale om venstrepolitikeren Erik Eriksens karakteristik af en

11 samlingsregering som en diskussionsklub (Hans Sølvhøj: Rødt på Hvidt, 1991, s. 96). I den specielle (akademiske) sprogbrug hvor en forfatter af en afhandling eller artikel overvejer synspunkter for og imod, bruges traditionelt ordet diskussion, fx»det indledende kapitel er på en måde en diskussion af hvordan romanen skal skrives.«(information , Torben Brostrøm). Men selv om den slags indre drøftelser kan man finde ordet debat anvendt. Således skriver Bent Mohn i en anmeldelse af Torben Brostrøms bog om den modernistiske lyrik, Poetisk Kermesse:»Man kunne her fremhæve Brostrøms debat af forholdet form-indhold«(politiken ). Man må derfor konkludere at ordene diskussion og debat ikke er klart adskilt fra hinanden i almensproget. Det forholder sig tilsvarende med udsagnsordene diskutere og debattere. VS Elektrificere og elektrisere Spørgsmål: Hvorfor hedder det elektrificering og ikke elektrisering, og hvor kommer -ficere fra? Svar: Navneordet elektrificering er afledt af udsagnsordet elektrificere. I Retskrivningsordbogen, 1986, er både elektrificere og elektrisere opført som opslagsord, begge med betydningsangivelser. Ordet elektrificere har bet ydningsangivelsen 'indføre elektrisk drift', elektrisere har betydnings angivelsen 'oplade'. I Gyldendals Fremmedordbog, 11. udgave, 1993, angives for elektrisere betydningerne 'gøre elektrisk' og '(overført) opflamme, begejstre, sætte i sving'. Orddelen :ficere er en sideform til det latinske udsagnsordjacere, der betyder 'gøre, fremstille' 0.1. I dansk er der i tidens løb indlånt udsagnsord fra latin med afledningsendelsen -ere, en lille gruppe med endelsen -ficere. Undertiden er disse udsagnsord lånt direkte fra latin, undertiden via tysk eller fransk, og det er ikke altid så let at afgøre om et ord har fulgt den ene eller den anden bane. Vi har i det foreliggende tilfælde på tysk både udsagnsordet elektrifizieren og elektrisieren, det første med samme betydning som det tilsvarende ord i dansk, det andet med betydningsangivelserne 'give elektrisk stød; elektrisere; sætte fut i', hvilket for de overførte betydningers vedkommende svarer til betydningsangivelserne for det danske ord i Gyldendals Fremmedordbog. Vi må altså konkludere at der faktisk findes to ord i dansk, med hver sin betydning, formentlig begge indlånt via tysk. I øvrigt forholder det sig generelt sådan at afledningerne med -ere er betydelig hyppigere end afledningerne med -ficere. På den anden side er endelsen -ficere produktiv i dansk, dvs. at der på dansk grund er dannet - og stadig dannes - nye udsagnsord med denne endelse. Som eksempler på nye dannelser kan nævnes kvalificere, simplificere, verificere, glorificere, versificere, russificere, mystificere og nazificere. Ordene elektrificere og elektrisere følger således udbredte orddannelsesmønstre og må begge betegnes som fuldt ud korrekte. VS 11

12 Licitation, udlicitering og indlicitering Spørgsmål: Hvad betyder ordene licitation og udlicitering, og kan man bruge ordet indlicitering? Svar: Ordene licitation og udlicitere med tilhørende navneord udlicitation er velkendte og indarbejdede størrelser både i almensproget og i fagligt sprog. Derimod kender vi ikke indlicitering, som hverken er at finde i nogen os bekendt ordbog eller i vores ordsarnlinger. I Ordbog over det Danske Sprog er ordet licitation defineret således: 'det at udbyde en leverance eller udførelsen af et arbejde' (bind 12, 1931). Ordene udlicitere og udlicitation er i ordbogen betegnet som»faglige«og forklaret således: 'overdrage ved licitation' (bind 25,1950). Samme betydning har ordet bortlicitere (bind 2, 1920). Afledningsendelserne -ion og -ing betyder her det samme, så det er ligegyldigt om man siger udlicitering eller udlicitation. Forskellen på licitation og udlicitation eller udlicitering er ifølge Ordbog over det Danske Sprog i hvilken fase af processen man befinder sig; licitationen ligger ifølge ordbogen først i forløbet, er selve udbudsfasen, mens udlicitationen eller udliciteringen følger efter som den konkrete overdragelse af arbejdet til et bestemt firma. Finansministeriets cirkulære nr. 42 af hedder Cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver. Cirkulæret bruger ordet udbud svarende til licitation. Overskriften viser at udbud og udlicitering ikke er det samme. Dette bekræftes i selve teksten hvor der står 12 at opgaver, som vil kunne udføres af eksterne leverandører, med passende mellemrum skal underkastes en udbudsrunde. Udbudte opgaver skal udliciteres, dersom det gennem udbuddet godtgøres, at det.. er det mest fordelagtige for staten. ( 1). Citatet fra officiel sprogbrug bekræfter således den betydning og anvendelse af ordene som er angivet i Ordbog over det Danske Sprog. Denne skelnen gennemføres imidlertid ikke altid helt klart i almensproget, fx i aviser. I en avisoverskrift står der»københavn udliciterer Urban Hansenplanens lejligheder - til de sociale boligselskaber«, og nede i selve artiklen hedder det:»det boligselskab, der finder frem til den bedste montageplan, baade hvad kvalitet og pris angaar, faar arbejdet.«(information ). I et læserbrev offentliggjort i Berlingske Tidende om placeringen af Lærerhøjskolens studier foreslår læserbrevsskribenten at cand.pæd.-studierne tages ud af Læl'erhøjskolens fysiske rammer og»udliciteres«til de nye universitetscentre ( ). Anførselstegnene markerer at ordet udlicitere er brugt i en overført betydning, men det er uklart om der er tale om udbud eller uddelegering. Betegnelsen indlicitering kan eventuelt benyttes om overdragelsen af opgaven til firmaet selv, efter at kontrolbud har fundet sted, d vs. som modsætning til begrebet udlicitering i betydningen

13 'overdragelse af opgaven til en ekstern leverandør'. Begrebet er ikke reserveret i nogen anden betydning, så rent principielt kan der ikke være noget i vejen for at indføre ordet indlicitering i denne betydning. VS Melde ud Spørgsmål: Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud? Svar: Ifølge Sprognævnets kilder er første skridt på vejen at man i offentlig administration o begyndte at bruge udsagnsordet udmelde og det tilsvarende navneord udmelding i breve fra ministerier til underordnede myndigheder, i betydningen 'meddele officielt'. Senere kom andre offentlige overordnede instanser med. Vi har behandlet denne sprogbrug i et svar i Nyt fra Sprognævnet, 1989/1, s. 12. Her citerede vi af en rundskrivelse fra et direktorat følgende passage:»1 forbindelse med.. skal direktoratet herved udmelde nedenstående køreplan«. Udmelde er imidlertid et fast sammensat udsagnsord, en sammensætningstype som er karakteristisk for officiel sprogbrug, for den såkaldte kancellistil. Politikerne og journalisterne bruger det løst sammensatte udsagnsord melde ud. Vores tidligste eksempel på denne sprogbrug stammer fra en artikel i Politiken der omhandler De Konservatives landsrådsmøde på baggrund af valgnederlaget i 1987 og den deraf følgende debat om den midtsøgende kurs: I et forsøg på at tage brodden ud af den debat på landsrådsmødet har partiledelsen på forhånd meldt meget klart ud: - Der er ikke noget alternativ til den midtsøgende politik ( ). Vores næste citat stammer fra Tv-Avisen - altså fra talt sprog hvor en interviewet person sagde: Ledelsen har været bange for at melde ud hvad man ville nå. I begge tilfælde drejer det sig sådan set om en meddelelse fra en overordnet instans til en underordnet; men samtidig er der jo en anden modtager af budskabet, nemlig avisens læsere, respektive Tv-Avisens seere eller lyttere, og herved bliver målgruppen mindre entydig. Dette bliver endnu tydeligere i følgende citat fra politiets blad: Det ville være rart, om politikerne ville melde klart ud, om man i det hele taget ønsker forbrydelserne opklaret. (Dansk Politi ). Her er afsenderen af den ønskede meddelelse politikerne generelt, modtageren er offentligheden, men ikke nævnt. I et karakteristisk citat fra Thisted Dagblad er det generelle begreb politikerne afløst af en endnu mere upersonlig passiv: Nu må der meldes ud, hvor besparelserne skal ske. ( ). Hermed er udviklingen ført til ende. Et 13

14 moderne kancelliudtryk udmelde er af politikere og journalister blevet yderligere almindeliggjort og gjort mundtligt. I dag vil det kunne bruges af de fleste, når de vil tilkendegive at en meddelelse, hvis indhold er hævet over diskussion, sendes, fx ud i æteren, til en bred, noget ubestemt offentlighed. Melde ud er en moderne, mindre højtidelig udtryksmåde for at kundgøre, gøre vitterligt. VS SOSU eller SOS? Spørgsmål: Hvorledes skal man fol'korte betegnelserne social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, socialog sundhedsuddannelse(n} samt Socialog Sundhedsskolen? Svar: Sprognævnet kan ikke træffe en egentlig afgørelse, men må indskrænke sig til at komme med en udtalelse. Vi har i vores citatsamlinger kun et belæg for en forkortelse, nemlig i en forkortelse for social- og sundhedshjælperuddannelsen: Så mange begynder på SOSU-hjælper uddannelsen i 1991 (Tekst af Troels Marstrand til et oversigtskort over fordelingen på landsplan, citeret i artikel i dagbladet Politiken ). at have vundet en vis udbredelse. Denne forkortelse er dog mindre heldig eftersom SOS jo er det internationale nødsignal benyttet i radiotelegrafi, der nu yderligere bruges i forkortelser som SOS-central, der ifølge en artikel i Politiken »i fremtiden«skal afløse betegnelsen alarmcentral. Ifølge samme artikel skal SOS»i fremtiden være fælles begreb ','ed alle former for alarmering«. Fra Politiken har vi også begrebet en SOS-kapsel om en kapsel man kan bære på sig enten som armlænke, fæstnet til urremmen eller som halskæde, og som rummer alle de oplysninger om bærerens person (navn, adresse, blodtype, livsnødvendig medicin osv.) som kan have betydning i en krisesituation (Politiken ). Forkortelsen SOS giver således associationer i retning afudråbet HJÆLP! Det er ganske vist ikke helt misvisende, men dog heller ikke helt rigtigt. Nu skal man selvfølgelig ikke være alt for ængstelig for sammenfaldende forkortelser, dem er der faktisk adskillige af; men vi vil dog anbefale SOSu. VS Citatet viser at forkortelsen er etableret vha. de to første bogstaver i hvert af ordene social og sundhed, således at u ikke står for uddannelse. I alle 4 eksempler må denne forkortelse således være anvendelig, og det eneste der taler imod den, er at forkortelsen SOS også synes 14

15 Dansk Sprognævn i 40 år Dansk Sprognævn begyndte sin virksomhed i foråret 1955 og har altså 40- års jubilæum i år. Oprettet af Bomholt Det var den daværende undervisningsminister Julius Bomholt der 17. marts 1955 oprettede Sprognævnet, og som med en bekendtgørelse af29. april samme år fastsatte bestemmelserne for nævnet og dets arbejde. Hermed havde Danmark - ligesom tidligere Finland, Sverige og Norge - fået sit sprognævn. 40-års-jubilæet i 1995 bliver markeret på forskellige måder. Radioudsendelger I foråret eller forsommeren (vi kender endnu ikke de nøjagtige datoer) vil repræsentanter for Sprognævnet medvirke i en udsendelsesrække om Sprognævnet i Danmarks Radios PI. I seks udsendelser fortæller vi om bl.a. nye ord, retskrivning og udtale, og vi diskuterer Sprognævnets holdning til det danske sprog med nogle af nævnets kritikere. Nordisk sprogmøde i København I september er Dansk Sprognævn vært ved det årlige møde mellem de nordiske sprognævn. Årsmøderne holdes på skift i de nordiske lande. Til mødet i år venter vi deltagere med sprogene finsk (finlandsfinsk og sverigefinsk), færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk (bokmål og nynorsk), samisk og svensk (sverigesvensk og finlandssvensk) og dansk. Det er i år 42. gang sprogfolk fra de nordiske sprognævn mødes for at diskutere fælles problemer. Emnet for 1995-mødet bliver sandsynligvis skønlitteraturen og sprogrøgten, herunder bl.a. litteraturens indflydelse på dagligsproget. Bog om Sprognævnet Senere på året udsender vi en bog om Sprognævnet i de 40 år der er gået siden oprettelsen i Den kommer til at indeholde artikler om forskellige sider af arbejdet i Dansk Sprognævn skrevet af nuværende og tidligere medlemmer af og ansatte i Sprognævnet. Artiklerne har tidligere været offentliggjort i forskellige bøger og tidsskrifter mv., men samles her i et overskueligt bind. Og næste år... Som kronen på værket havde vi håbet at kunne udsende en ny, revideret udgave af Retskrivningsordbogen i jubilæumsåret. Redaktionsarbejdet med den nye udgave er stort set afsluttet, men vi har ikke desto mindre måttet erkende at bogen næppe kan nå at udkomme før i 1996, dvs. i IO-året for førsteudgaven fra HGJ 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) marts Alias og alias... 1 Nationalsocialist og nazist.....,. 6 Rygning er årsag til kræft... 7 Spørgsmål og svar... 8 Dansk Sprognævn i 40 år Næste nummer udkommer juni Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luna AIS, København

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004

Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup. København den 22. marts 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/REKLAME Arne M. Eike Baunegårdsvej 73 Vennemindevej 81 2900 Hellerup 8520 Lystrup København den 22. marts 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Hørecenter udsendt på TV 2 MEDIESEKRETARIATET

Læs mere

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

6. februar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 6. februar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr.: 2013-013880 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand. jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 7. december 2011 Sagsnr: 2011-010742 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 21. december 2006 Klage over tv-reklamen Susanne for Politiken sendt på TV 2/Danmark Marie Lind Burgdorf

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk

Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S. Sendt til: mt@etikportalen.dk Michael Teschl Etik Portalerne ApS Lotusvej 58 2300 København S Sendt til: mt@etikportalen.dk 14. marts 2013 Vedrørende behandling af personoplysninger hos Etik Portalerne ApS Datatilsynet Borgergade 28,

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2009!

Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2009! Beretning Nøragersminde Antenneforenings generalforsamling maj 2009! Bestyrelsen har i det forløbende år arbejdet ud fra den målsætning, vi altid har arbejdet ud fra, nemlig det at forsyne vores område

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 31. januar 2012 Sagsnr: 2011-014198 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Dråbemetoden sparer afgifter

Dråbemetoden sparer afgifter - 1 Dråbemetoden sparer afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når forældre giver børn gaver, skal der betales gaveafgift. Dog er de første 60.700 kr. afgiftsfri. Hver ægtefælle kan udnytte

Læs mere