1995/1. marts. Alias og alias. I den nye udgave af Retskrivningsordbogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1995/1. marts. Alias og alias. I den nye udgave af Retskrivningsordbogen"

Transkript

1 1995/1. marts Alias og alias Af Vibeke Sandersen Sprognævnet forbereder i øjeblikket en 2.-udgave af Retskrivningsordbogen, hvis l.-udgave kom i I den nye udgave af ordbogen vil der blive optaget en del nye ord, og derudover vil der bliver foretaget justeringer ved nogle af de ord der allerede er med i ordbogen. Et af de ord der vil blive ændret ved i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, er ordet alias. I Retskrivningsordbogen, 1986, er ordet alias opført uden ordklasseangivelse, blot forsynet med et enkelt eksempel: alias: Det Borende X alias Thorvald Framlev. I den nye udgave af Retskrivningsordbogen vil alias blive opført som navneord med dertil hørende bøjningsformer: alias -(s)et, -(s)er el. alias, bf flt. alias(s)e(r)ne; Thorvald Framlev alias Det Borende X. Ordklasse Sprognævnet er ved et par lejligheder blevet gjort opmærksom på at det er en mangel at alias ikke figurerer som navneord i Retskrivningsordbogen; man er bl.a. i vildrede med hvad det skal hedde i flertal: Som det vil være dennes (dvs. P.G. Wodehouses) aficionados bekendt, har Uncle Dynamite, også kaldet Lord Ickenham, i bogen af samme navn, for vane at antage diverse - ja, hvad hedder egentlig et alias i flertal? det fremgår i hvert fald ikke af Ret-

2 skrivningsordbogen alias ( e (r) ), når han kommer i knibe, hvilket sker ca. hvert andet øjeblik. (Jens Juhl Jensen under pseudonymet lektor Laale i Information ). Vi er også af en spørger blevet gjort opmærksom på at ordet alias i ordbøger over engelsk, fx the Concise Oxford Dictionary, 1990, er opført som 'adv. & n.', dvs. som 'adverb and noun', altså som biord og navneord, og den pågældende spørger mente at den sidstnævnte brug også forekommer i dansk. Biord, bindeord eller? Ordet alias er et lån fra latin og som sådant med i fremmedordbøgerne. Puristen eller sprogrenseren Hannibal Peter Selmer giver det følgende tydeligt kritiske omtale: Alias. Atter kun en gjenerindring fra Latinen, naar vi, især i daglig tale, bruge dette rent latinske ord istedetfor de danske ellers, ogsaa, ogsaa kaldet. (Om de i det danske sprog forekommende fremmede ord, samt tyskagtigheder, andre ufuldkommenheder, sprog- og retskrivningsfejl, 1861). Ordet er ligeledes med i J. Byskov: Fremmed- og Retskrivningsordbog, Derimod har det som fremmedord ikke fundet plads i vores første officielle retskrivningsordbog, Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog fra Hos Byskov er det opført uden ordklasseangivelse, men med oplysning om hvorfra det er lånt, med angivelse af 2 betydning i form af»oversættelse«samt eksemplificering: alias, lat. ellers, desuden; ogsaa kaldet (Petersen alias Hofmann). I Gyldendals Fremmedordbog, 11. udgave, 1993 og tidligere udgaver, er alias optaget med identifikationen»(lat.: ellers, desuden) også, eller«. Skønt ordet er af fremmed oprindelse, har det vundet så meget borgerret i dansk at det er taget med i Gyldendals Dansk Etymologisk Ordbog, 3. udgave, 1976, med følgende oplysninger: alias adv. (freo.); lån fra lat. alias 'ellers, desuden, forøvrigt', besl. med eller. Her altså med ordklasseangivelsen adv., dvs. biord. Den første af vores officielle retskrivningsordbøger hvori det er optaget, er Retskrivningsordbog 1955, udgivet af Dansk Sprognævn, her ligeledes med ordklasseangivelsen»biord«. Denne ordklasseangivelse stemmer med oversættelsen' ellers, desuden', men ikke med' også kaldet', der enten må opfattes som en slags sætningsord eller eventuelt som bindeord. Ordet alias er ikke med i Ordbog over det Danske Sprog, hvis første bind, hvor det ville have været placeret, udkom Årsagen er at navnlig de første bind af ordbogsværket var noget tilbageholdende med at optage fremmedord, medmindre de havde en vis litterær status. Det nyligt udgivne Supplement til Ordbog over det Danske Sprog, bind l (1992), har rådet bod på denne mangel

3 og optaget ordet med ordklasseangivelsen»adv.«, altså biord. Artiklen om alias er forsynet med et par henvisninger til to ældre ordbøger, hvor alias optræder i denne brug. Desuden har Supplementet et enkelt citat med ordet som navneord, nemlig fra Fritz Jiirgensen: Alias! Jeg kan ikke vide, hvor Nogen villa' sit Baru døbe Alias; hvem man hører hedder Alias har altid stjaalet eller.. underskrevet falske Dokumenter og løbet væk med dem. (Fritz Jiirgensen og hans Tegninger. ] 897. Nr. 90). Navneord I eksemplet fra Fritz Jiirgensen er der tale om en fra forfatterens side bevidst fejlagtig anvendelse som egennavn, men bortset fra dette lidt tvivlsomme eksempel har funktionen som navneord ikke fundet vej til danske ordbøger. At dette er en mangel, fremgår af at vi fra århundredets begyndelse har et citat hvor alias entydigt er brugt på denne måde: Manden betænkte sig et Øjeblik.»Mit Navn er John Robinson,«svarede han, idet han skævede hen til Holmes.»Nej, nej, det virkelige Navn,«sagde Holmes blidt.»det er altid en tvivlsom Fornøjelse, man har af at træde i Forbindelse med en alias.«en dyb Rødmen for op i den fremmedes magre, blege Kinder. (A. Conan Doyle: Sherlock Holmes' Opdagelser IV, Den Blaa Karfunkel. Autoriseret oversættelse ved P. Jerndorff-Jessen. København, 1906). Køn Sherlock Holmes-eksemplet er dog påfaldende ved at ordet her optræder som fælleskøn. Det skyldes naturligvis at det er en person som omtales således, men må i øvrigt betragtes som en undtagelse. Normalt vil det være intetkøn som i eksemplet fra Information ovenfor. Det er naturligt eftersom de navneord der ligger det nærmest i betydning: navn og dæknavn, alter ego og pseudonym, alle er intetkøn. Dæknavn I praksis nærmer betydningen sig ofte pseudonym eller dæknavn. Men den er dog ikke helt den samme. Når forfatteren Karen Blixen udgav sin første bog under pseudonymet Isak Dinesen, så fastholdtes samtidig forfatteridentiteten: det var Karen Blixen, der blot anvendte et andet navn for ikke at blive genkendt. Når frihedskæmperne under Anden Verdenskrig som sabotører optrådte under dæknavn, så etablerede de proforma en helt anden identitet med andet erhverv, anden bopæl og undertiden med farvet hår og andre detaljer der kunne ændre deres udseende. Dette gjorde de for at beskytte sig mod repressalier fra værnemagtens side. Men også i dette tilfælde er den ene identitet den overordnede, den rette. Sabotørjeget er en del af den samlede personlighed. Kun i besættelsesmagtens øjne var dette jeg suspekt. Anderledes når en forbryder i fredstid udfører sine lyssky gerninger under dæknavn. Da dominerer forbryderidentiteten i hele verdens øjne den officielle, borgerlige identitet, for det er Nyt fra Sprognævnet

4 den det borgerlige samfund tager moralsk stilling til. Når dr. Jekyll i kriminalromanen Dr. Jekyll and Mr. Hyde snart optræder som den respektable dr. Jekyll, snart som den lyssky mr. Hyde, så er der i denne fiktion tale om egentlig personlighedsspaltning, navnet Jekyll er forbundet med et adfærdsmønster, navnet Hyde med et andet; dr. Jekyll alias mr. Hyde har virkelig to psykologiske identiteter; dr. Jekyll har et alias, mr. Hyde, ikke et dæknavn, og det er de to identiteter der er det primære, navnene er i en vis forstand sekundære i forhold hertil. Betydningsoplysningerne i Supplementet til Ordbog over det Danske Sprog til den adverbielle brug af alias og de eksempler fra ældre dansk som Supplementet henviser til, kan måske bidrage til at belyse dette forhold. Supplementet giver omskrivningerne (sagt) på en anden måde; især: med et andet (rigtigere) navn; også kaldet. I Kalkar: Ordbog til det Ældre Danske Sprog ( ), udgivet , finder man ikke alias som opslagsord, det figurerer i artiklen om navneordet karnat, der forklares ved synonymer som 'vinde, talje'; derpå følger et eksempel: de tavl, som skipperen bruger i skibet, godset ud oc ind med at sætte, karnat kaldit, alias windetawel. Her forbinder alias to almindelige navneord, to betegnelser for samme genstand, af hvilke ordbogsartiklen fokuserer på den første der forklares ved 4 hjælp af den sidste, og måske er den sidste, som det antydes i Supplementets omskrivning,»rigtigere«end den første. I hvert fald anses den sidste af ordbogsredaktøren for at være den læseren kender i forvejen, mens den første skal introduceres. Pigenavn Når en dansk kvinde indgik ægteskab, fik hun indtil 1982 automatisk mandens efternavn. Sit pigenavn brugte hun kun i det omfang hun selv ønskede det. I dette tilfælde betød navneskiftet at hun i opslagsværker blev betegnet som født efterfulgt af pigenavnet. Her ville alias ikke uden videre være anvendeligt; med indgåelse af ægteskab skiftede kvinden identitet. Ved brug af alias skal de to identiteter fungere samtidig. Alter ego Efter ordenes nøjagtige betydning kunne man for så vidt sige at mr. Hyde var dr. Jekylls alter ego, hans 'andet jeg', på samme måde som Floridor i operetten Frøken Nitouche er Celestins alter ego; men denne betegnelse bruges sædvanligvis på en lidt anden måde, nemlig om den person i en roman der giver udtryk for forfatterens meninger, er hans talerør. Floridor er således Celestins alias. I dette tilfælde er Floridor også at betragte som hans dæknavn, fordi det da operetten blev skrevet, ikke var acceptabelt at en musiklærer ved en klosterskole var komponist inden for operettens letbenede genre. Men der er ikke tvivl om at han selv helst identificerer sig med den identitet der ligger bag dæknavnet.

5 Kunstnernavn Det samme gælder utvivlsomt kunstnere der har antaget et kunstnernavn som er mere iøjnefaldende eller sjældent end deres borgerlige navn. Greta Garbo og Victor Borge er ganske vist i den svenske Nationalencyklopedin opført som henholdsvis Garbo (eg. Gustafsson), Greta, f Borge, Victor, eg. Børge Rosenbaum, f. 1909, dvs. egentlig Greta Gustafsson henholdsvis Børge Rosenbaum. Men opslagsordet er altså kunstnernavnet, som de er kendt under, og ikke det navn der er forbundet med en oprindelig borgerlig identitet, som de måske næsten helt har lagt bag sig. Kun i juridisk forstand kan det borgerlige navn siges at være det primære. Victor Borge alias Børge Rosenbaum virker naturligt; Børge Rosenbaum alias Victor Borge fokuserer ikke på den overordnede identitet. Ved dæknavnet er det lige omvendt. Det bør hedde»thorvald Framlev alias det Borende X«, som der også kommer til at stå i den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Vibeke Sandersen (f. 1936) er seniorforsker i Dansk Sprognævn. 5

6 Nationalsocialist og nazist I forbindelse med en injuriesag blev Sprognævnet af en advokat spurgt om betydningen af ordene nationalsocialist og nazist. Især ønskede spørgeren Sproguævnets stillingtagen til om det er i overensstemmelse med almindelig sprogbrug at betegne en person der vedkender sig at være nationalsocialist, som nazist. Spørgsmålet blev behandlet af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Sprognævnets svar er gengivet nedenfor. Ordene nationalsocialist og nazist er synonymer, idet deres betydningsindhold er det samme, nemlig 'tilhænger af nationalsocialismen'. Betegnelserne Nazi og Nazist er dannet på tysk som forkortelser af Nationalsozialist på lignende måde som fx Sozi er dannet som forkortelse af Sozialist. Sådanne forkortelsesord har på tysk en slangagtig karakter. Det er usikkert om det tyske nationalsocialistiske parti oprindelig selv har stået bag forkortelsen Nazi, men forkortelsen har vistnok på et tidligt tidspunkt fået en klang af noget nedsættende, måske blot i kraft af sin slangagtige karakter. Medlemmer af det tyske parti har så vidt vides ikke brugt betegnelsen Nazi om sig selv. I moderne tyske ordbøger oplyses det at ordet Nazi i dag bruges nedsættende på tysk, mens ordet Nationalsozialist ikke er udstyret med en tilsvarende oplysning Uf. fx Duden: Das grosse Worterbuch der deut- 6 schen Sprache, 2. udgave, 1994). Sprognævnet har indtryk af at danske tilhængere af det tyske partis ideer i sin tid ikke brugte betegnelsen nazist om sig selv. Begrebsmæssigt er ordene nationalsocialist og nazist altså synonymer; har man sagt at man er nationalsocialist, har man også sagt at man er nazist. Men med hensyn til ordenes bibetydninger kan man sige at ordet nationalsocialist har en mere neutral og saglig klang i forhold til ordet nazist, som har en mere nedsættende klang i forhold til ordet nationalsocialist. Sprognævnet har i øvrigt indtryk af at ordene nationalsocialisme og nationalsocialist er så sjældne i nutidige saglige fremstillinger af historiske begivenheder, at ordenes notoriske forbindelse med Hitlers nazisme må skønnes at være uklar eller ligefrem ukendt for en stor del af den nulevende danske befolkning. Det kan derfor ikke udelukkes at ordet nationalsocialist i dag af nogle vil blive opfattet bogstaveligt som en beteguelse for en socialist med nationalt sindelag, hvad der for nogle betyder noget positivt. Og det kan tilsvarende ikke udelukkes at nogle af lignende grunde vil foretrække at betegne sig selv som nationalsocialist snarere end som nazist. Ordet nazist er et ord der er kendt af de fleste, og det vil være forklaringsordet på nationalsocialist over for en der ikke kender dette ord. At ordet nazist i dag kan bruges som skældsord eller nedsættende betegnelse for en voldelig person eller lignende, rokker ikke ved den ovennævnte begrebsmæssige synonymi med ordet nationalsocialist.

7 Rygning er årsag til kræft I forbindelse med mærkning af tobaksvarer er der nogle læger som har ment at formuleringen Rygning er årsag til kræft er mere vild- end vejledende eftersom ikke alle rygere får kræft. Sundhedsstyrelsen har spurgt Sprognævnet om formuleringen efter nævnets opfattelse er for kategorisk og måske endog direkte vildledende. Spørgsmålet blev behandlet af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Sprognævnets svar er gengivet nedenfor. rygning«. Udsagnet må derfor kaldes en tand for kategorisk, grænsende til det vildledende. Vi er i Sprognævnet opmærksomme på at udsagnet bruges i en kampagne, og at man i sådanne sammenhænge er tilbøjelig til at sætte trumf på. Men en modificering som går ud på at neutralisere det logisk underforståede, men usande altid i udsagnet, bør også kunne give den ønskede effekt, fx Rygning er en årsag til kræft eller Rygning er en af årsagerne til kræft eller en af de lidt blødere formuleringer som er blevet foreslået: Rygning kan være årsag til kræft eller Rygning kan være medvirkende årsag til kræft. Udsagnet Rygning er årsag til kræft er kategorisk i den forstand at det markerer et nødvendigt årsagsforhold mellem rygning og årsag til kræft. Grundbetydningen af ordet årsag er ifølge Ordbog over det Danske Sprog 'hvad der fremkalder en virkning', og mere specificeret 'hvad der har en bestemt virkning som nødvendig følge'. Det er formentlig forestillingen om at kræft er den nødvendige følge af rygning, der støder nogle læger; udsagnet får i kraft af denne forestilling karakter af en påstand som ikke stemmer overens med sandheden. Man kan også udtrykke det på den måde at udsagnet Rygning er årsag til kræft rummer en forestilling om noget altidigt. Det naturlige (og sandfærdige) svar på spørgsmålet»er rygning årsag til kræft?«vil jo være»ikke altid, men somme tider«. På samme måde må spørgsmålet»er kræft forårsaget af rygning?«besvares med»ikke kun 7

8 SPØRGSMÅL OGSVAR Batch Spørgsmål: Hvad hedder :flertal af ordet batch i betydningen 'homogen mængde af et produkt'? Svar: Sprognævnet kender ordet batch i edb-betydningen 'kørsel af :flere programmer i en rækkefølge' (Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1992). Vi er blevet spurgt om :flertalsformen af ordet i denne betydning :flere gange og har anbefalet :flertalsformen batcher. Da ordet i jeres anvendelse er det samme ord, må vi også i denne betydning anbefale :flertalsformen batcher. Ordet er jo indlånt fra engelsk og i henseende til orddannelse en parallel til ord som match 'kamp' og ketch 'båd' der i Retskrivningsordbogen, 1986, begge har :flertalsform på -er, altså matcher og ketcher. VS Borger eller klient Spørgsmål: Kunne man tænke sig at de ansatte i social- og sundhedssektoren benævnte de mennesker de er ansat til at passe og pleje, som borgere, klienter eller patienter? Svar: En behandler kan umuligt anvende betegnelsen borger når han eller hun skal omtale den eller de personer som han eller hun er ansat til at passe og pleje. Ordet borger er i Ordbog over det Danske Sprog, bind 2, 1920, betydning 8 2, forklaret som 'medlem af et statssamfund', og som synonym er anført statsborger. Samme synonym anvender Nudansk Ordbog, 15. udgave, I begge ordbøger anføres som betydning 1 ordets oprindelige betydning 'indbygger i en købstad'. I dag bruges ordet borger om individet i relation til forskellige samfundsinstitutioner, hvorfor sammensætninger som samfundsborger, statsborger, sovjetborger og verdensborger, hvor førsteleddet angiver institutionens art, er gængse. Sammensætningens førsteled kan også betegne relationens art, således skatteborger. Hvor der ikke er tale om egentlige samfundsroller, men hvor der i sammenhængen alligevel tænkes på en gruppes relation til systemet, kan man sætte et karakteriserende tillægsord foran ordet borger og fx tale om hørehæmmede borgere, ældre borgere eller unge, pengestærke borgere. I en avistekst står der: Nogle skatteydere forsøger.. bevidst at snyde sig til fradraget... Nogle ansøgere har kaldt sig hjemmehjælper eller håndværker uden at de nogensinde har været det. (Berlingske Tidende 1990). De fremhævede ord vil uden videre kunne erstattes af ordet borger eller skatteborger, idet betegnelserne skatteyder og ansøger er personificeringer af handlinger som den enkelte udfører i sin egenskab af samfundsborger. Når individet derimod ses i forhold til sin behandler, hører muligheden for at

9 benytte betegnelsen borger op. I relation til lægen er den enkelte patient, i relation til sagføreren er vi hans klienter, og i forhold til sagsbehandleren på socialkontoret er vi også klienter. Traditionelt bruges betegnelserne patient og klient, hvor den overordnede, fagligt kompetente, fx lægen eller sagføreren, kan tale om hhv. min patient og min klient. Brugen af i hvert fald betegnelsen klient er imidlertid efterhånden blevet udvidet. I aviser og fagtidsskrifter er der skrevet vidt og bredt om klientgøreisen af os alle sammen, og inden for social- og sundhedsforvaltningen finder man også i stillingsopslag der henvender sig til andre end socialrådgivere, ordet klientrettet til karakteristik af arbejdsopgaverne, således overassistenternes:»klientrettet sagsbehandling inden for de sociale love«(politiken ), eller kassererens:»klientrettet kasseekspedition«(politiken ). Citaterne viser en bredere anvendelse af ordet klient, som i dag også bruges af andre end de fagligt højest kvalificerede om dem de passer. Det må i dag være muligt for samtlige ansatte i social- og sundhedssektoren at omtale dem de passer og plejer, som deres klienter, respektive patienter, hvis det drejer sig om syge. Dem der bor på et plejehjem, kalder personalet ofte beboerne, men denne betegnelse er ikke anvendelig når behandleren skal udtrykke den personlige relation mellem ham eller hende og den som vedkommende er ansat til at passe og pleje. Vi må altså konkludere at betegnelsen borger anvendes om den enkelte i relation til samfundssystemet, mens betegnelsen klient ser ud til at være nutidens sprogbrug om behandlerens relation til den han eller hun behandler. VS Diskussion og debat Spørgsmål: Hvilken forskel er der på betydning og brug af ordene diskussion og debat og de tilsvarende udsagnsord, diskutere og debattere? Svar: I Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1992, er ordet diskussion forklaret ved 'drøftelse, debat', og som synonymerdels forstået som ensbetydende, dels som beslægtede ord - er anført drøftelse, debattering; debat; meningsudveksling; ordstrid. Ordet debat er sammesteds forklaret ved ordene 'drøftelse, diskussion (i folketing, på generalforsamling o.l.)', og som synonym er anført diskussion. I Politikens Synonymordbog, 10. udgave, 1991 og tidligere udgaver, er der under opslagsordet debat og tilsvarende under opslagsordet debattere henvist til opslagsordet diskussion hhv. diskutere. Under diskussion er der anført en række synonymer og beslægtede ord, således behandling, brainstorm, brainstorming, debat, diskurs, disput, disputation, drøftelse, forhandling osv. Under diskutere er de tilsvarende udsagnsord opregnet. Disse oplysninger peger i retning af et par ord med bredt betydnings område og med mulighed for at blive brugt identisk. Parentesen i Nudansk Ordbog under debat tyder på at dette ord til forskel fra ordet diskussion kan bruges om drøftelser der finder sted inden for mere institutionelle rammer. Om drøftelsernes 9

10 indhold eller lødighed siges der ikke noget. I vores klassiske ordbogsværk, Ordbog over det Danske Sprog, tegner der sig det samme mønster. I bind 3, der udkom 1921, og hvor de to ord behandles, anføres der om debat 'især: drøftelse i rigsdag, sogneråd, generalforsamling og lign.' (spalte 542). Den ovenfor omtalte brug af ordet debat er altså ikke af ny dato. Imidlertid viser Sprognævnets citatsamlinger at brugen af ordet debat ikke altid er indskrænket til den mere institutionaliserede drøftelse. Debat er blevet noget af et modeord, hvad følgende citat viser:»debat. I vore dage snakker man ikke om noget. Man har en debat.«(alt for damerne ). Det hedder næsten altid den offentlige debat, vel fordi den ofte rejses af politikere. Hertil svarer de talrige sammensætninger med ordet, fx debataften, debatannonce, debatartikel, debatavis, debatblad, debatbog. Man siger undertiden debatemne hvor man egentlig lige så godt kunne sige diskussionsemne, fx i følgende citat fra et læserbrev:»med det store stofforbrug, som aviser, tidsskrifter, radio og TV har, skovles imidlertid alle debatemner i gabet på offentligheden«(information ). Ordet diskussion bruges dog også i den slags sammenhænge, således:»mødet afsluttes med en diskussion over emnet»hvorfor er full service bureauerne nødvendige for media og annoncører«.«(dansk Reklame, nr. 9, 1965). Tilsvarende hedder det i et avisreferat af et møde:»ved halvni-tiden blev der holdt ekstraordinært fællesmøde, hvor for- 10 skellige holdninger kom til orde.. Til tider var diskussionen meget hed om fortolkningen af solidaritet«(information , Nils Ufer). I nogle sammenhænge kan der være den forskel på brugen af de to ord at en diskussion kan være kort, mens en debat er lang. Man kan fx ikke have en debat om hvem der skal skrælle kartoflerne eller have bilen i dag. Men man kan sagtens have en diskussion om disse emner. Måske hænger det sammen med det generelt useriøse som i vore dages sprogbrug ofte forbindes med ordet diskussion således som det fx bruges i sammensætningen diskussionsklub, fx om de unge venstreorienterede s turistrejser til 70'ernes kriseramte Portugal: Praca do Rossic... kan uden overdrivelse kaldes den portugisiske revolutions diskussionsklub. Her sættes de uendelige rækker af problemer, som nationen kæmper med på sin vej mod den rene og autentiske socialismes klasseløse samfund, konstant under debat. (Information ). Eller om den britiske spion Blunt, der i 30'erne havde været talentspejder for det sovjetiske KGB på Cambridge Universitet: Det var her han i en salonkommunistisk orienteret diskussionsklub af homofile, hvervede Burgess og Maclean (BT ). For slet ikke at tale om venstrepolitikeren Erik Eriksens karakteristik af en

11 samlingsregering som en diskussionsklub (Hans Sølvhøj: Rødt på Hvidt, 1991, s. 96). I den specielle (akademiske) sprogbrug hvor en forfatter af en afhandling eller artikel overvejer synspunkter for og imod, bruges traditionelt ordet diskussion, fx»det indledende kapitel er på en måde en diskussion af hvordan romanen skal skrives.«(information , Torben Brostrøm). Men selv om den slags indre drøftelser kan man finde ordet debat anvendt. Således skriver Bent Mohn i en anmeldelse af Torben Brostrøms bog om den modernistiske lyrik, Poetisk Kermesse:»Man kunne her fremhæve Brostrøms debat af forholdet form-indhold«(politiken ). Man må derfor konkludere at ordene diskussion og debat ikke er klart adskilt fra hinanden i almensproget. Det forholder sig tilsvarende med udsagnsordene diskutere og debattere. VS Elektrificere og elektrisere Spørgsmål: Hvorfor hedder det elektrificering og ikke elektrisering, og hvor kommer -ficere fra? Svar: Navneordet elektrificering er afledt af udsagnsordet elektrificere. I Retskrivningsordbogen, 1986, er både elektrificere og elektrisere opført som opslagsord, begge med betydningsangivelser. Ordet elektrificere har bet ydningsangivelsen 'indføre elektrisk drift', elektrisere har betydnings angivelsen 'oplade'. I Gyldendals Fremmedordbog, 11. udgave, 1993, angives for elektrisere betydningerne 'gøre elektrisk' og '(overført) opflamme, begejstre, sætte i sving'. Orddelen :ficere er en sideform til det latinske udsagnsordjacere, der betyder 'gøre, fremstille' 0.1. I dansk er der i tidens løb indlånt udsagnsord fra latin med afledningsendelsen -ere, en lille gruppe med endelsen -ficere. Undertiden er disse udsagnsord lånt direkte fra latin, undertiden via tysk eller fransk, og det er ikke altid så let at afgøre om et ord har fulgt den ene eller den anden bane. Vi har i det foreliggende tilfælde på tysk både udsagnsordet elektrifizieren og elektrisieren, det første med samme betydning som det tilsvarende ord i dansk, det andet med betydningsangivelserne 'give elektrisk stød; elektrisere; sætte fut i', hvilket for de overførte betydningers vedkommende svarer til betydningsangivelserne for det danske ord i Gyldendals Fremmedordbog. Vi må altså konkludere at der faktisk findes to ord i dansk, med hver sin betydning, formentlig begge indlånt via tysk. I øvrigt forholder det sig generelt sådan at afledningerne med -ere er betydelig hyppigere end afledningerne med -ficere. På den anden side er endelsen -ficere produktiv i dansk, dvs. at der på dansk grund er dannet - og stadig dannes - nye udsagnsord med denne endelse. Som eksempler på nye dannelser kan nævnes kvalificere, simplificere, verificere, glorificere, versificere, russificere, mystificere og nazificere. Ordene elektrificere og elektrisere følger således udbredte orddannelsesmønstre og må begge betegnes som fuldt ud korrekte. VS 11

12 Licitation, udlicitering og indlicitering Spørgsmål: Hvad betyder ordene licitation og udlicitering, og kan man bruge ordet indlicitering? Svar: Ordene licitation og udlicitere med tilhørende navneord udlicitation er velkendte og indarbejdede størrelser både i almensproget og i fagligt sprog. Derimod kender vi ikke indlicitering, som hverken er at finde i nogen os bekendt ordbog eller i vores ordsarnlinger. I Ordbog over det Danske Sprog er ordet licitation defineret således: 'det at udbyde en leverance eller udførelsen af et arbejde' (bind 12, 1931). Ordene udlicitere og udlicitation er i ordbogen betegnet som»faglige«og forklaret således: 'overdrage ved licitation' (bind 25,1950). Samme betydning har ordet bortlicitere (bind 2, 1920). Afledningsendelserne -ion og -ing betyder her det samme, så det er ligegyldigt om man siger udlicitering eller udlicitation. Forskellen på licitation og udlicitation eller udlicitering er ifølge Ordbog over det Danske Sprog i hvilken fase af processen man befinder sig; licitationen ligger ifølge ordbogen først i forløbet, er selve udbudsfasen, mens udlicitationen eller udliciteringen følger efter som den konkrete overdragelse af arbejdet til et bestemt firma. Finansministeriets cirkulære nr. 42 af hedder Cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver. Cirkulæret bruger ordet udbud svarende til licitation. Overskriften viser at udbud og udlicitering ikke er det samme. Dette bekræftes i selve teksten hvor der står 12 at opgaver, som vil kunne udføres af eksterne leverandører, med passende mellemrum skal underkastes en udbudsrunde. Udbudte opgaver skal udliciteres, dersom det gennem udbuddet godtgøres, at det.. er det mest fordelagtige for staten. ( 1). Citatet fra officiel sprogbrug bekræfter således den betydning og anvendelse af ordene som er angivet i Ordbog over det Danske Sprog. Denne skelnen gennemføres imidlertid ikke altid helt klart i almensproget, fx i aviser. I en avisoverskrift står der»københavn udliciterer Urban Hansenplanens lejligheder - til de sociale boligselskaber«, og nede i selve artiklen hedder det:»det boligselskab, der finder frem til den bedste montageplan, baade hvad kvalitet og pris angaar, faar arbejdet.«(information ). I et læserbrev offentliggjort i Berlingske Tidende om placeringen af Lærerhøjskolens studier foreslår læserbrevsskribenten at cand.pæd.-studierne tages ud af Læl'erhøjskolens fysiske rammer og»udliciteres«til de nye universitetscentre ( ). Anførselstegnene markerer at ordet udlicitere er brugt i en overført betydning, men det er uklart om der er tale om udbud eller uddelegering. Betegnelsen indlicitering kan eventuelt benyttes om overdragelsen af opgaven til firmaet selv, efter at kontrolbud har fundet sted, d vs. som modsætning til begrebet udlicitering i betydningen

13 'overdragelse af opgaven til en ekstern leverandør'. Begrebet er ikke reserveret i nogen anden betydning, så rent principielt kan der ikke være noget i vejen for at indføre ordet indlicitering i denne betydning. VS Melde ud Spørgsmål: Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud? Svar: Ifølge Sprognævnets kilder er første skridt på vejen at man i offentlig administration o begyndte at bruge udsagnsordet udmelde og det tilsvarende navneord udmelding i breve fra ministerier til underordnede myndigheder, i betydningen 'meddele officielt'. Senere kom andre offentlige overordnede instanser med. Vi har behandlet denne sprogbrug i et svar i Nyt fra Sprognævnet, 1989/1, s. 12. Her citerede vi af en rundskrivelse fra et direktorat følgende passage:»1 forbindelse med.. skal direktoratet herved udmelde nedenstående køreplan«. Udmelde er imidlertid et fast sammensat udsagnsord, en sammensætningstype som er karakteristisk for officiel sprogbrug, for den såkaldte kancellistil. Politikerne og journalisterne bruger det løst sammensatte udsagnsord melde ud. Vores tidligste eksempel på denne sprogbrug stammer fra en artikel i Politiken der omhandler De Konservatives landsrådsmøde på baggrund af valgnederlaget i 1987 og den deraf følgende debat om den midtsøgende kurs: I et forsøg på at tage brodden ud af den debat på landsrådsmødet har partiledelsen på forhånd meldt meget klart ud: - Der er ikke noget alternativ til den midtsøgende politik ( ). Vores næste citat stammer fra Tv-Avisen - altså fra talt sprog hvor en interviewet person sagde: Ledelsen har været bange for at melde ud hvad man ville nå. I begge tilfælde drejer det sig sådan set om en meddelelse fra en overordnet instans til en underordnet; men samtidig er der jo en anden modtager af budskabet, nemlig avisens læsere, respektive Tv-Avisens seere eller lyttere, og herved bliver målgruppen mindre entydig. Dette bliver endnu tydeligere i følgende citat fra politiets blad: Det ville være rart, om politikerne ville melde klart ud, om man i det hele taget ønsker forbrydelserne opklaret. (Dansk Politi ). Her er afsenderen af den ønskede meddelelse politikerne generelt, modtageren er offentligheden, men ikke nævnt. I et karakteristisk citat fra Thisted Dagblad er det generelle begreb politikerne afløst af en endnu mere upersonlig passiv: Nu må der meldes ud, hvor besparelserne skal ske. ( ). Hermed er udviklingen ført til ende. Et 13

14 moderne kancelliudtryk udmelde er af politikere og journalister blevet yderligere almindeliggjort og gjort mundtligt. I dag vil det kunne bruges af de fleste, når de vil tilkendegive at en meddelelse, hvis indhold er hævet over diskussion, sendes, fx ud i æteren, til en bred, noget ubestemt offentlighed. Melde ud er en moderne, mindre højtidelig udtryksmåde for at kundgøre, gøre vitterligt. VS SOSU eller SOS? Spørgsmål: Hvorledes skal man fol'korte betegnelserne social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, socialog sundhedsuddannelse(n} samt Socialog Sundhedsskolen? Svar: Sprognævnet kan ikke træffe en egentlig afgørelse, men må indskrænke sig til at komme med en udtalelse. Vi har i vores citatsamlinger kun et belæg for en forkortelse, nemlig i en forkortelse for social- og sundhedshjælperuddannelsen: Så mange begynder på SOSU-hjælper uddannelsen i 1991 (Tekst af Troels Marstrand til et oversigtskort over fordelingen på landsplan, citeret i artikel i dagbladet Politiken ). at have vundet en vis udbredelse. Denne forkortelse er dog mindre heldig eftersom SOS jo er det internationale nødsignal benyttet i radiotelegrafi, der nu yderligere bruges i forkortelser som SOS-central, der ifølge en artikel i Politiken »i fremtiden«skal afløse betegnelsen alarmcentral. Ifølge samme artikel skal SOS»i fremtiden være fælles begreb ','ed alle former for alarmering«. Fra Politiken har vi også begrebet en SOS-kapsel om en kapsel man kan bære på sig enten som armlænke, fæstnet til urremmen eller som halskæde, og som rummer alle de oplysninger om bærerens person (navn, adresse, blodtype, livsnødvendig medicin osv.) som kan have betydning i en krisesituation (Politiken ). Forkortelsen SOS giver således associationer i retning afudråbet HJÆLP! Det er ganske vist ikke helt misvisende, men dog heller ikke helt rigtigt. Nu skal man selvfølgelig ikke være alt for ængstelig for sammenfaldende forkortelser, dem er der faktisk adskillige af; men vi vil dog anbefale SOSu. VS Citatet viser at forkortelsen er etableret vha. de to første bogstaver i hvert af ordene social og sundhed, således at u ikke står for uddannelse. I alle 4 eksempler må denne forkortelse således være anvendelig, og det eneste der taler imod den, er at forkortelsen SOS også synes 14

15 Dansk Sprognævn i 40 år Dansk Sprognævn begyndte sin virksomhed i foråret 1955 og har altså 40- års jubilæum i år. Oprettet af Bomholt Det var den daværende undervisningsminister Julius Bomholt der 17. marts 1955 oprettede Sprognævnet, og som med en bekendtgørelse af29. april samme år fastsatte bestemmelserne for nævnet og dets arbejde. Hermed havde Danmark - ligesom tidligere Finland, Sverige og Norge - fået sit sprognævn. 40-års-jubilæet i 1995 bliver markeret på forskellige måder. Radioudsendelger I foråret eller forsommeren (vi kender endnu ikke de nøjagtige datoer) vil repræsentanter for Sprognævnet medvirke i en udsendelsesrække om Sprognævnet i Danmarks Radios PI. I seks udsendelser fortæller vi om bl.a. nye ord, retskrivning og udtale, og vi diskuterer Sprognævnets holdning til det danske sprog med nogle af nævnets kritikere. Nordisk sprogmøde i København I september er Dansk Sprognævn vært ved det årlige møde mellem de nordiske sprognævn. Årsmøderne holdes på skift i de nordiske lande. Til mødet i år venter vi deltagere med sprogene finsk (finlandsfinsk og sverigefinsk), færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk (bokmål og nynorsk), samisk og svensk (sverigesvensk og finlandssvensk) og dansk. Det er i år 42. gang sprogfolk fra de nordiske sprognævn mødes for at diskutere fælles problemer. Emnet for 1995-mødet bliver sandsynligvis skønlitteraturen og sprogrøgten, herunder bl.a. litteraturens indflydelse på dagligsproget. Bog om Sprognævnet Senere på året udsender vi en bog om Sprognævnet i de 40 år der er gået siden oprettelsen i Den kommer til at indeholde artikler om forskellige sider af arbejdet i Dansk Sprognævn skrevet af nuværende og tidligere medlemmer af og ansatte i Sprognævnet. Artiklerne har tidligere været offentliggjort i forskellige bøger og tidsskrifter mv., men samles her i et overskueligt bind. Og næste år... Som kronen på værket havde vi håbet at kunne udsende en ny, revideret udgave af Retskrivningsordbogen i jubilæumsåret. Redaktionsarbejdet med den nye udgave er stort set afsluttet, men vi har ikke desto mindre måttet erkende at bogen næppe kan nå at udkomme før i 1996, dvs. i IO-året for førsteudgaven fra HGJ 15

16 Adresse og telefoner Dansk Sprognævn Njalsgade København S Fax Giro Abonnement mv Oplysning (direkte ledning, mandag-fredag og 13-15) marts Alias og alias... 1 Nationalsocialist og nazist.....,. 6 Rygning er årsag til kræft... 7 Spørgsmål og svar... 8 Dansk Sprognævn i 40 år Næste nummer udkommer juni Ansvarshavende redaktør: Erik Hansen Nyt fra Sprognævnet udgives af Dansk Sprognævn. Det udkommer 4 gange om året og koster 50 kr. (ink!. moms og forsendelse) for en årgang. Man kan kun tegne abonnement hos Sprognævnet. Usignerede artikler og artikler med initialer giver udtryk for Sprognævnets mening. Artikler med navn giver ikke nødvendigvis i enhver henseende udtryk for Sprognævnets mening. Eftertryk er tilladt når kilden angives. Redaktionssekretær: Henrik Galberg Jacobsen ISSN Tryk: Bianco Luna AIS, København

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 27. juni 2013 Sagsnr: 2013-005767 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske

24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved. Klage over skjult reklame for Falck i nyhedsudsendelse sendt på 24 Sjællandske 24 Sjællandske Sjællandske Medier Dania 38 4700 Næstved Radio- og tv-nævnet 8. maj 2012 Sagsnr.: 2012-00248 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 3373 3334

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 30. september 2013 Sagsnr: 2013-009058 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 (H.P. Rosenmeier, Lykstoft Larsen, Viggo Olesen) 18. september 1998 K E N D E L S E Foreningen af Rådgivende Ingeniører (selv) mod Frederiksberg Kommune (advokat Charlotte

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Minister uden smertegrænse

Minister uden smertegrænse Minister uden smertegrænse Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), har ingen smertegrænse for, hvor stor en del af de offentlige sundhedsopgaver, der bliver udført på de private

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 12. november 2012 Sagsnr: 2012-012574 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi RADIO- OG TV-NÆVNET 7. december 2011 Sagsnr: 2010-018591 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Navn: Klasse Side 1 af 9 Verseskrivning Er verse-skrivning ikke svært? Jo, det ært. For når det ikke rimer spor bliver man sor. 1 1. Medbring et kærlighedstegn:

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN

TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ. København den 28. april 2006. Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/FYN Olfert Fischers Vej 31 5220 Odense SØ København den 28. april 2006 Klage over skjult reklame for IKEA i indslag på TV2/FYN Tyge Clausen har ved e-mail af 21. december 2005

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien

Øje på uddannelse. Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse Juridisk responsum om uddannelsesgarantien Øje på uddannelse, 2010/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web:

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V København den 23. april 2008 Afgørelse vedrørende klage fra Den Tyrkiske Ambassade i Danmark Radio-

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012

Kontrolgruppen. Årsberetning 2012 Kontrolgruppen Årsberetning 2012 Indhold: 1. Sager behandlet i kontrolgruppen, afgørelser samt klager over afgørelser. 2. Økonomisk opgørelse over kontrolgruppens arbejde. 3. Redegørelse om vurderingen

Læs mere

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund 6. sept. 2012 Henrik Rye Møller Jeg vil omtale følgende punkter Studieteknisk råd: Kør ad to spor, når du

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 21. december 2006 Klage over tv-reklamen Susanne for Politiken sendt på TV 2/Danmark Marie Lind Burgdorf

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune

Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Århus Byråd Rådhuset 8100 Århus C 30-10-2009 TILSYNET Vedr. aktindsigt i navnet på afsenderen af et brev til Sundheds- og Omsorgsrådmanden i Århus Kommune Søren Hartmann, journalist ved DR, har ved mail

Læs mere

DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 12. oktober 2007

DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for køkkenfirmaet Invita i programmet Hammerslag sendt

Læs mere

Politisk nyhedsbrev. Nr. 4/ Tema: Manuel behandling og manipulation

Politisk nyhedsbrev. Nr. 4/ Tema: Manuel behandling og manipulation Politisk nyhedsbrev Nr. 4/ 2015 Tema: Manuel behandling og manipulation Efter et langt forløb er der nu lavet et kommissorium, der skal danne baggrund for en undersøgelse af manuel behandling og manipulation.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen

at tilvejebringe overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelsen Overensstemmelse mellem dispensationsbestemmelse i bekendtgørelse og den praksis, der følges Henstillet til Direktoratet for de Videregående Uddannelser og Undervisningsministeriet at tilvejebringe overensstemmelse

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere