Børne- og Ungeudvalget

Transkript

1 Børne- og Ungeudvalget Onsdag den 31. maj 2006 kl i mødelokale 1 Medlemmer: Brigitte Klintskov Jerkel (C) Lisbet Ploug (C) Kai Nielsen (V) Kenneth Barrett (V) Jette Andersen (A)

2 Side 139 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side B1. Tema Fremtidig drift på Børne- og Ungeområdet B2. Børne- og Ungeudvalget - Sagsoversigt B3. Sundhedspolitik for B4. Anlægsrapport juni 2006 Børne- og Ungeudvalget B5. Prognose over forventet behov for daginstitutionspladser for de 0-5 årige, SFO-pladser samt fritidsklubpladser pr. 1. maj B6. Forsøg med distriktsledelse oprettelse af børnehuse B7. Vesterbo midtvejsevaluering af projekt Idrætsbørnehave B8. Fremtidig organisering af tilbud til børn i 0-6 års alderen med særlige behov B9. Tilskud til pasning af egne børn i alderen 0-6 år B10. Styrkelse af ledelseskompetencen i dagtilbud B11. Muligheder for tildeling af tid i Hundigeskolens hal og gymnastiksal B12. Fælleskommunalt regelsæt for børn og unges sprogbrug B13. Projekt Tjørnelyskolen, profilskole for dygtige børn B14. Læseundersøgelse klasse i B15. Frivillig overflytning til anden skole/klasse samt motivering af elever og deres forældre til at søge andre skoler end Nordskolerne B16. Vejledende ferieplan for skolebørn i skoleårene B17. Konfirmationsforberedelse B18. Forslag til Værestedets fremtidige organisering og indhold B19. Ansøgninger til puljen for kriminalitetsforebyggelse fritidsskabende aktiviteter B20. Tune Ungdomscenter Årsrapport B21. Meddelelser fra formanden/gensidig orientering B22. Meddelelser fra forvaltningen...185

3 Side 140 Ikke til stede: der er offentligt tilgængeligt B1. Tema Fremtidig drift på Børne- og Ungeområdet edoc sagsnummer: J.nr A09 Baggrund Som led i udmøntningen af kommunalreformen gennemføres inden sommerferien temadrøftelser på udvalgte områder i fagudvalgene. Temadrøftelserne skal ses i forlængelse af det gennemførte budgetseminar for Byrådet den 27. april 2006 og som supplement til budgetprocessen. Indenfor Børne- og Ungeudvalgets område sættes der med oplægget fokus på den fremtidige drift af de nye opgaver, der overtages fra amtet på det sociale- og specialundervisningsområdet. Beslutningsgrundlag Greve kommune står godt rustet til at overtage det fulde ansvar for de nye opgaver på børne- og ungeområdet via up-to-date dialog og indstillingsprocedure, udbygget PPR funktion og ikke mindst samarbejdet i det centrale visitationsudvalg. Hertil kommer en bred vifte af eksisterende lokale tilbud, hvor kommunen allerede i dag løser en væsentlig del af driftsopgaven for amtet. Med oplægget inviteres til en politisk diskussion af de nye muligheder som kommunens øgede ansvar på områderne giver anledning til. Oplægget koncentrerer sig primært om hvordan den hidtidige opgaveløsning varetaget af amtet på institutionerne: Bugtskolen og De Unges Hus Fremover integreres med den nuværende kommunale indsats i forhold til specialundervisning samt dag og døgntilbud til sårbare børn og unge. På hvert område fremlægger forvaltningen de foreløbige overvejelser om den fremtidige drift samt oplæg til udviklingsmuligheder, der vil kunne kvalificere indsatsen yderligere og samtidig sikre en smidig og stabil overtagelse af opgaverne fra amtet. Med de nye opgaver opstår et skærpet økonomisk incitament til at organisere opgaveløsningen bedst og billigst i kommunalt regi.

4 Side 141 Repræsentanter fra Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen deltager under udvalgets behandling af sagen for at besvare eventuelle spørgsmål. Bilag Skema over målgrupper og foranstaltninger på 0-6 års området og specialundervisningsområdet maj Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter de nye muligheder som de nye opgaver på børne- og ungeområdet giver anledning til. Beslutning: Til udvalgets møde den 16. august 2006 ønskes en samlet plan for 20, stk. 1 (alm. specialundervisning) og 20, stk. 2 (vidtgående specialundervisning), De Unges Hus, Familiehusene og Dagskolen Kirkemosegård.

5 Side 142 B2. Børne- og Ungeudvalget - Sagsoversigt edoc sagsnummer: J.nr A14 Oversigt over fremtidige sager til behandling i udvalget. Oversigten ajourføres løbende og forelægges udvalget til orientering. Bilag Sagsoversigt maj Beslutning: Følgende sager ønskes på mødet i august: SFO-rapporten (SFO i Greve bevæger sig) Juniorpædagoger i 0-6 års dagtilbud Projektplan for organisering af Pladsanvisningen Etablering af udflyttergruppe for børnene i Karlslunde.

6 Side 143 B3. Sundhedspolitik for edoc sagsnummer: Baggrund Den 1. januar 2007 overtager kommunerne ansvaret for en række nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får dermed ansvar for forebyggelse, genoptræning og sundhedsfremmende initiativer for borgerne i kommunen. Kommunen skal samtidig medfinansiere Regionens sundhedsudgifter. Dette betyder, at der udover den sundhedsmæssige og livskvalitetsfremmende interesse også er et økonomisk incitament for at have sunde og raske borgere i kommunen. Kommunen overtager nogle faste opgaver, som skal løses fx genoptræning efter sygehusophold. Dertil kommer at kommunen er forpligtet til at tilbyde borgerne en sundhedsfremmende og forebyggende indsats, den konkrete udmøntning af indsatsen skal dog bestemmes og implementeres lokalt. En sundhedspolitik medvirker til at målrette indsatsen og sikrer, at alle indsatser sker med samme mål og ud fra det samme fundament. Udkastet til Sundhedspolitik Sund i Greve er blevet til i samarbejde med borgerne, foreninger, virksomheder og ansatte i kommunen. Kommunens sundhedskonference i august 2005 har været afsæt for arbejdet med at formulere sundhedspolitikkens visioner, værdier og indsatsområder. Ved konferencen var alle kommunens borgere, foreninger, politikere og virksomheder samt s ledere og øvrige medarbejdere inviteret. Sundhedspolitikken tager endvidere udgangspunkt i Byrådets Vision 2010 og Kommuneplan , og bygger således videre på den allerede eksisterende sundhedsindsats i kommunen. Beslutningsgrundlag Direktionen har udarbejdet udkast til Sundhedspolitik Sund i Greve. Sundhedspolitikken er baseret på to visioner og fire værdier. Virkeliggørelsen af visionerne og værdierne tager udgangspunkt i en række indsatsområder, som er omdrejningspunkter i kommunens sundhedsindsats. Visionerne, værdierne og indsatsområderne er opridset herunder: Visionerne for sundheden i kommunen: Greve vil være en foregangskommune på sundhedsområdet Greve vil være en sund kommune, hvor borgerne oplever en høj grad af livskvalitet Værdigrundlaget for kommunens sundhedsindsats: Sundhed er den enkeltes ansvar o Alle har ansvar for deres egen og deres omgivelsers sundhed. o Den enkelte bidrager så meget som muligt Sundhed er en fælles forpligtelse o Sundheden skal fremmes gennem partnerskaber mellem borgere, offentlige myndigheder, virksomheder og foreninger o Optimale resultater kræver en høj grad af koordinering Sundhed skal være en mulighed for alle o tilbyder borgere med særlige behov relevant støtte

7 Side 144 o Borgere med forskellige ressourcer skal integreres i samme aktiviteter Sundhedsindsatsen retter sig mod det hele menneske o Enhver indsats for at fremme sundheden skal tænkes i helheder o Sundheden skal fremmes gennem sammenhængende indsatser Indsatsområderne for sundhedsindsatsen i : Information og dialog Kost Motion Rygning Misbrug Miljøpåvirkninger Naturoplevelser Fællesskab Sundhed på arbejdspladsen Ulykker Konsekvenser Sundhedspolitikken vil blive rammen og omdrejningspunktet om kommunens samlede indsats. Både i forhold til den sundhedsfremmende indsats der iværksættes som skal-projekter på initiativ af Byrådet, og i forhold til de kan-projekter som iværksættes på baggrund af lokale initiativer. Øvrige forhold Sundhedspolitikken implementeres ved hjælp af en handleplan for sundhedspolitikken. Handleplanen indgår i budgetvedtagelsen for år Bilag Sundhedspolitik Sund i Greve Direktionens indstilling: Direktionen indstiller, at samtlige udvalg anbefaler over for Økonomi- og Planudvalget og Byråd, at Sundhedspolitik Sund i Greve godkendes. Beslutning: Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet.

8 Side 145 B4. Anlægsrapport juni 2006 Børne- og Ungeudvalget edoc sagsnummer: B , ØP , BY Baggrund Ifølge beslutning i Økonomiudvalget den 10. oktober 2005 skal der udarbejdes fem anlægsrapporter i 2006 med behandling i Økonomiudvalget i april, juni, august, oktober og december. Forud herfor forelægges anlægsrapporten for de stående udvalg. Baseret på erfaringerne med anlægsstyring i 2005 er rapportens design tilpasset således, at den nye anlægsrapport består af fire dele: jordsalgslisten, igangværende anlæg, ikke påbegyndte anlæg og afsluttede anlæg. Jordsalgslisten er som noget nyt tilføjet anlægsrapporten. Listen viser de jordkøb og salg som kommunen har gennemført eller vil gennemføre i indeværende år. Listen viser hvornår den enkelte handel forventes at have virkning på kassen. Den del af rapporten der vedrører anlægsprojekter er tilføjet et felt, hvor man kan påføre bemærkninger om de faktorer, der kan forsinke det enkelte anlægsprojekt. Endvidere er der tilføjet et felt med forventet dato for selve projektets afslutning. Som følge af det nye rapportdesign udgår tidsplanen for igangsættelse, da den indarbejdes som en del af selve anlægsrapporten. Beslutningsgrundlag Formålet med oversigten er løbende at få et samlet overblik over: Hvad de forventede indtægter og udgifter er på jordsalg og køb og hvornår de forventes Status på det enkelte anlægsprojekts gennemførelse Hvor mange kroner der er brugt på hvert enkelt anlæg i forhold til bevillingen Hvad det forventede forbrug er på hvert enkelt anlæg i de kommende kvartaler At skabe overblik over hvornår de enkelte anlægsregnskaber aflægges. Jordsalgslisten er opdelt ud fra 1. Jordhandler der er afsluttet og dermed har påvirket kassen i indeværende år. 2. Igangværende bevilgede jordhandler, der forventes at påvirke kassen i indeværende år. 3. Budgetterede Jordhandler, der forventes at påvirke kassen i indeværende år, hvortil der endnu ikke er givet bevilling. 4. Jordhandler der er under overvejelse, som kan tænkes at påvirke kassen i indeværende år. Anlægsprojekterne er opdelt ud fra 1. Anlæg fra investeringsoversigten i budget Eventuelle nye anlæg uden for investeringsoversigten. Hvis Byrådet i løbet af året vedtager nye anlægsprojekter, vil de stå på denne del af oversigten. Oversigten er dynamisk, så der vil løbende ske ajourføring af projekternes status, forbruget til dato og det forventede restforbrug. Bemærkninger om væsentlige ændringer siden seneste rapport Der er ingen væsentlige ændringer fra seneste anlægsrapport.

9 Side 146 Bilag Anlægsrapport 2 - juni Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiog Planudvalget, at anlægsrapport 2 for juni 2006 tages til efterretning. Beslutning: Der er følgende to tilretninger i anlægsrapporten: Anlægsprojekt under budgetområde Holmeagerskolen/Anlæg i fase 2 - tilrettes i forhold til Byrådets beslutning den 23. maj Der overføres kr. (fra til ) til Tilpasning og renovering af skoler 2006/Anlæg i fase 3), (fra til ). Årstal for tilpasning og renovering af skoler rettes fra 2006 til 2007 (projektets afslutning).

10 Side 147 B5. Prognose over forventet behov for daginstitutionspladser for de 0-5 årige, SFO-pladser samt fritidsklubpladser pr. 1. maj 2006 edoc sagsnummer: B8/ Baggrund Med udgangspunkt i befolkningstallet pr. 1. maj 2006, forventet institutionskapacitet samt antal børn indskrevet i daginstitution, SFO og fritidsklub pr. 1. maj 2006 har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet en prognose for det fremtidige behov for institutionspladser. Beslutningsgrundlag Prognosen bygger på s befolkningsprognose for 2006 korrigeret med de befolkningsændringer samt eventuelle ændringer i efterspørgselsmønster mv., som er konstateret i løbet af Som følge af udsigten til et faldende børnetal er en række daginstitutioner i forbindelse med pengene følger barnet og kapacitetstilpasning blevet nedreguleret i forventet normering for Denne regulering i institutionskapacitet er indeholdt i prognosen. Prognosen tager i øvrigt udgangspunkt i: at der overføres børn fra børnehave til SFO pr. 1. maj, 15. maj og 1. juni for de skoler, som ikke har lokalefællesskab imellem skole og SFO, og pr. 1. august for de øvrige den forventede fremtidige udnyttelse af de integrerede institutioner fordelt på aldersgrupperne 0-2 år og 3-5 år i forhold til behov dagplejekapacitet svarende til 493 aftalt SFO- og fritidsklubkapacitet for Af den udarbejdede prognose kan følgende oplysninger uddrages: Indmeldte børn pr Dækningsgrad pr årige ,2 3 5 årige ,8 0 5 års institutioner i alt 3150 Heraf udsat skolegang 88 SFO ,9 Fritidsklubber ,6 Antal børn med udsat skolegang relaterer til indeværende skoleår. Det vil sige børn indskrevet i børnehave/integreret institution som er født i Tallene vedr. SFO og fritidsklub er inklusiv børn i Idrætsfritidsklubben, men eksklusiv børn indskrevet i 20 stk. 2 fritidsordninger samt børn i Åsager Fritidsklub.

11 Side 148 Det skal bemærkes, at der kan være børn som reelt er indmeldt/udmeldt pr. 1. maj 2006, men som ikke var registreret i daginstitutionssystemet, da oplysningerne til prognosen blev hentet. Herudover kan det oplyses, at der pt. er 13 børn, heraf to hold tvillinger, hvor forældrene modtager tilskud til pasning af eget barn, fem forældre som modtager tilskud i henhold til Frit Valg-ordningen, 42 børn i alderen 0-5 år som bor i Greve Kommune, men passes i andre kommuner og modsvarende 31 børn i alderen 0-5 år, som bor i en anden kommune, men passes i. Til sammenligning kan det oplyses, at der pr. 1. maj 2005 var indmeldt i alt børn i 0-5 års institutioner. Til 21 børn blev der udbetalt tilskud til egen pasning, og der blev udbetalt tilskud til to børn i henhold til Frit Valg-ordningen. I SFO og fritidsklub var indmeldt henholdsvis og børn. I vedlagte notat kan ses yderligere oplysninger fra prognosen. Konsekvenser Når man ser på de enkelte geografiske områder fremgår det klart, at der alene i Karlslunde er pres på kapaciteten i de kommende år. Dette har været gældende i de senere år og har derfor medført, at mange børn fra Karlslunde pt. passes uden for lokalområdet. I Karlslunde er der ikke, som i de øvrige områder, fleksibilitet i forhold til anvendelse af de fysiske rammer. Dette skyldes, at den eneste integrerede institution i Karlslunde fysisk er indrettet således, at fordelingen mellem 0-2 årige og 3-5 årige ikke kan varieres. Herudover udgør Dagplejen en stor andel af den samlede kapacitet, og da det er blevet vanskeligere at erstatte dagplejere som går til andet arbejde eller på efterløn/pension, må der fortsat forventes en nedgang i antal dagplejepladser. Byrådet har på deres møde den 25. april 2006 besluttet at undersøge muligheden for at udvide kapaciteten i Karlslunde med udbygning af en eksisterende institution og udflyttergrupper. Denne kapacitetsudvidelse forventes i løbet af de kommende år at dække den nuværende mangel på pladser i Karlslunde. Øvrige forhold Der blev med virkning fra den 1. maj 2005 vedtaget nye visitationsprincipper til daginstitutionspladser. Baggrunden for dette var et ønske om en mere hensigtsmæssig fordeling af tosprogede børn, således at der er maks. 30 % tosprogede børn, der efter en sprogscreening har behov for særlig sprogstimulering jf. folkeskolelovens 4a., i hver daginstitution. Denne fordeling fremgår ikke af prognosen, men er vedlagt som bilag. Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder i efteråret en evaluering af processen omkring fordelingsprincippet. Bilag Notat med uddrag af oplysninger fra prognosen Prognose pr. 1. maj 2006 Notat om fordeling af tosprogede.

12 Side 149 Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget tager resultatet af Dynasoft prognose pr. 1. maj 2006 til efterretning. Beslutning: Taget til efterretning. Status på projektet omkring fordeling af to-sprogede ønskes på udvalgets møde den 16. august 2006.

13 Side 150 B6. Forsøg med distriktsledelse oprettelse af børnehuse edoc sagsnummer: J.nr P22 B8/ Baggrund Børne- og Ungeudvalget 1. behandlede den 5. april 2006 sagen vedrørende forsøget med distriktsledelse oprettelse af børnehuse. Der skal nu gennem 2. behandling træffes endelig beslutning om den fremtidige struktur på 0-6 års området. Siden 1. behandlingen har sagen været drøftet i HSU 0-6 år, Lederforum 0-6 år, Børnerådet samt været i høring hos BUPL samt alle institutioners bestyrelser. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Beslutningsgrundlag Beslutningsgrundlaget ved sagens 1. behandling var delt op mellem den kommende implementeringsstruktur herunder 4 hovedområder, og et konkret forslag til sammensætning af børnehusene. For hovedstrukturen i beslutningsgrundlaget henvises til sagens 1. behandling som er vedlagt som bilag. Forvaltningen har ikke i høringssvarene fundet anledning til at ændre de 4 hovedområder samt indholdet heraf, hvorfor områderne fortsat er: Styring Kvalitet Administration Kompetencer. Implementeringen af distriktsledelse på hele det kommunale 0-6 års område bør derfor fortsat ske under hovedoverskriften øget kvalitet ligesom at indholdet under de 4 hovedområder bør udgøre grundlaget for den videre implementering af strukturen på 0-6 års området. Sammensætning af Børnehusene En række forskellige forhold i sammensætningen af børnehusene er gennem høringssvarene blevet understøttet, ligesom en række forhold er blevet problematiseret. Samlet set har høringssvarene givet anledning til en række ændringer i forhold til det første udkast til sammensætning af børnehuse. Ændringerne er hovedsageligt foretaget under fortsat hensyn til den overordnede struktur som beskrevet ved 1. behandlingen, men samtidigt også under øget hensyn til de ønsker som er fremsat i høringssvarene. Gode samarbejdsrelationer og stærk egenvilje giver efter forvaltningens vurdering det bedste grundlag for en succesfuld implementering, hvorfor der er søgt at tage særligt hensyn til de ønsker som er fremsat. I Tune fastholdes samlingen af Vesterlunden og Troldehøj til et børnehus, dog med nogle justeringer. Vesterbo tilknyttes det samlede børnehus i Tune grundet allerede etablerede samarbejdsrelationer hertil, mens Møllehaven som den eneste kommunale institution i Karlslunde, tages ud af distriktsledelsesstrukturen. Det sker grun-

14 Side 151 det manglende naturlig tilknytning til Tune og lang geografisk afstand til øvrige institutioner. Ledelsesstrukturen for Møllehaven ændres derfor ikke i denne omgang, men afventer kapacitetsdrøftelserne i Karlslunde-området, samt udbygningen af Langagergård. I Greve Tilknyttes Grevehaven Børnehuset Trekløveren som fremsat i første udkast. Trillingehus forbliver 3 institutioner. Holmebo tilknyttes Jupiter som i første udkast. I Hundige er der gennem høringssvarene udtrykt ønske om, at samle de tilbageværende 6 institutioner i et nyt børnehus. Forvaltningen har vurderet, at en sådan løsning vil være en for stor udfordring for et nyt børnehus. Der etableres derfor et nyt børnehus bestående af Bulderby, Nordstjernen, Kernehuset og Grøften, hvorved særlige 2-sprogskompetencer samles. Eventyrhuset udvides herudover med 2 institutioner, hvilke er Krogården og Solsikken. Ved tilknytning af 2 institutioner til Eventyrhuset mod før 1, søges institutionernes frygt for at indtræde i et eksisterende børnehus med allerede etablerede samarbejdsformer minimeret. Børnehuset Syvstjernen fastholdes i sin nuværende struktur. Implementering Efter politisk godkendelse af sagen, indledes konkrete forhandlinger med BUPL, ligesom arbejdet med en implementeringsplan for den nye struktur igangsættes. Som det er påpeget i flere høringssvar, vil det være fornuftigt at inddrage evalueringsrapportens konklusioner i relation til den konkrete implementering, således at de bedst mulige rammer bliver etableret. Ud over de nævnte hovedområder, skal implementeringsplanen også have fokus på bestyrelsernes struktur og sammensætning, som er genstand for debat, ligesom kommunikation, netværk, vidensdeling mv. skal indarbejdes. Sideløbende med implementeringen for de kommunale institutioner, indledes eller fortsættes drøftelserne med de selvejende institutioner. På nuværende tidspunkt forhandles der vedr. ca. 10 selvejende institutioner om indtrædelse i distriktsledelsesstrukturen, og en endelig aftale for disse institutioner forventes at være klar i løbet af kort tid. Tidsplan Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i tidsplanen som derfor ser ud som følger: 31. maj 2006: 2. behandling i Børne- og Ungeudvalget 15. juni 2006: Behandling og endelig vedtagelse i Byrådet Efter 15. juni 2006: Forhandling med BUPL Efteråret 2006: Planlægning og konkretisering af ny struktur på både forvaltningsog institutionsniveau 1. januar 2007: Igangsættelse af ny struktur. Bilag 1. behandling af sagen om Forsøg med distriktsledelse Oprettelse af børnehuse Forslag til sammensætning af Kommunale Børnehuse Indkomne høringssvar fra bestyrelser, ledere, medarbejdere, fagforbund mv.

15 Side 152 Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiog Planudvalget og Byrådet: 1. at forvaltningen igangsætter etablering og udbygning af børnehuse for de kommunale 0-6 års institutioner med udgangspunkt i princippet om en 2 delt ledelsesstruktur, samt tæt geografisk placering og tilknytning til skoledistrikter, med konkret implementering som beskrevet ved sagens 1. behandling samt ny sammensætning af børnehusene som beskrevet i bilag 2. at forvaltningen, som beskrevet ved sagens 1. behandling, påbegynder eller fortsætter samarbejdet med de selvejende institutioner med henblik på at etablere en struktur for disse institutioner som harmonerer med den kommunale struktur. Beslutning: 1. Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet dog med den ændring, at Krogården og Solsikken tilknyttes det nye børnehus i Hundige. Bulderby og Nordstjernen (det nye børnehus i Hundige) slås sammen til én integreret institution 2. Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. Børne- og Ungeudvalget ønsker, at forvaltningen tager kontakt til de selvejende daginstitutioner, der endnu ikke er gået i gang med samarbejde. 3. Endvidere anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet: At der ønskes en fælles bestyrelse for hvert børnehus. Der kan dannes forældreråd i den enkelte institution under børnehusene At der arbejdes henimod, at alle opskrives til børnehuse, og at søskende visiteres til samme børnehus. Børne- og Ungeudvalget pålægger forvaltningen at løse de samarbejdsproblemer, der er påpeget i evalueringsrapporten.

16 Side 153 B7. Vesterbo midtvejsevaluering af projekt Idrætsbørnehave edoc sagsnummer: K8/ Baggrund Børne- og Kulturudvalget godkendte i møde den 30. maj 2005 forsøgsbeskrivelse på idrætsforsøg i Vesterbo Børnehave som er en del af Børnehuset Vesterlunden. Samtidig godkendte udvalget et budget for forsøget på i alt kr. til kompetenceudvikling, indkøb af inventar. En del af udgiften blev finansieret af Børne- og Kulturforvaltningens pulje til kompetenceudvikling og en del indenfor budgetområde 3.02 Dagpleje og Daginstitutioner 0-6 år. For at skabe optimale muligheder til at opsøge forskellige aktiviteter i forbindelse med idræt og bevægelse og få bedre muligheder for at benytte idrætshallerne i, overtog Vesterbo Børnehave (Børnehuset Vesterlunden) en institutionsbus fra Børnehuset Trillingehus. Børnetallet blev samtidig reguleret op med 10. Den planlagte midtvejsevaluering af forsøget fremlægges hermed for Børne- og Ungeudvalget. Beslutningsgrundlag Forsøgets formål Børnehaven skal have fokus på idræt og bevægelse, samtidig med, at der tilbydes aktiviteter, der styrker børnenes finmotoriske udvikling. Der tages højde for at sikre forpligtelserne i forbindelse med lov om pædagogiske læreplaner som en del af børnehavens pædagogik. Mange af børnenes kompetencer styrkes gennem idræt og bevægelse. Der lægges vægt på at give børnene en god start på livet ved at give dem nogle grundlæggende gode vaner, herunder gode kostvaner, samt styrke deres kropbevidsthed og glæde ved at bruge kroppen. Ved at have fokus på bevægelse, styrkes børnenes fysiske, sproglige, sociale og personlige udvikling. Kompetenceudvikling af personalet En del af personalet har været igennem et uddannelsesforløb på 3 moduler gennem Peter Sabroe seminariet og Danmarks Idrætsforbund. Der har dog været en del udskiftning i personalegruppen, hvorfor ikke alle endnu har 3 moduler. Der er aftalt mulighed for, at dem der ikke har deltaget på alle moduler får en opsamlingsdag med en underviser fra Peter Sabroe seminariet. Undervisningen har primært koncentreret sig om teori og praksis i arbejdet med småbørn og idræt og ændringen af børnehaven til en idrætsbørnehave. Inventaranskaffelser Der er blevet indkøbt en motorikskinne, hvorpå der kan monteres forskellige redskaber efter behov, tykke madrasser til gulvet, inventar i form af sjippetove og modulbaner som giver gode betingelser for at arbejde med pædagogisk idræt.

17 Side 154 Derudover er der købt autostole til bussen til de mindste børn, så alle børn har mulighed for at komme med i bussen. Midtvejsevaluering af forsøgets pædagogiske mål Forsøget bygger på følgende mål: at børnene bliver motorisk styrket at børnene bliver robuste at børnene har lyst til at bevæge sig - brænder for idræt at arrangere en fælles idrætsdag for andre institutioner. Disse mål blev sat ud fra de forventninger den daværende personalegruppe havde ved forsøgets opstart, men da der har været en del udskiftning i personalegruppen siden, er implementering af forsøges mål blevet forhalet. Status for det pædagogiske arbejde er følgende: der er blevet etableret en børnehave som har et primært fokus på pædagogisk idræt, både i dagsplan og i den fysiske indretning af børnehaven der er fast ½ times bevægelse og idræt hvor formiddag for alle børn der er forskellige tilbud til bevægelsesaktiviteter om eftermiddagen personalet arbejder bevidst i praksis såvel som teori med pædagogisk idræt, hvilket betyder at idræt er et væsentligt omdrejningspunkt for den daglige aktivitet i børnehaven personalegruppen er nu engageret og motiveret for arbejdet med pædagogisk idræt personalet er udviklingsparat børnene viser initiativ til selv at igangsætte forskellige bevægelseslege børnene er blevet styrket motorisk og personligt. Brug af institutionsbussen Bussen har vist sig uundværlig og meget væsentlig for at børnene kan komme rundt og dermed opsøge gode udfordringer for bevægelseslege og fysiske udfordringer. Bussen har gjort det muligt at medbringe idrætsredskaberne til hallen, hvilket ville være utænkeligt, hvis børnehaven skulle anvende offentlig transport. Tidsplan Projektet evalueres endeligt 1. januar 2007 Konsekvenser Revision af projektbeskrivelsen Med baggrund i status skal projektbeskrivelsen revideres med nye delmål: der skal tilbyde flere aktiviteter til børnene på legepladsen børnene skal screenes så deres udvikling kan følges og beskrives nøje der skal planlægges en idrætsdag for børnehuset Vesterlunden der skal satses på mere synlighed for forældre og andre om børnehavens arbejde der skal satses på en større forældreopbakning på sigt at skabe et idræts tilbud for børn med særlige vanskeligheder.

18 Side 155 Ændret implementeringsplan Med baggrund i status skal implementeringsplanen ændres: der skal arbejdes med et mål ad gangen mål og aktiviteter drøftes løbende på personalemøder der skal forsat gøres brug af faglige netværk til at drøfte pædagogik og praksis. Mål for synliggørelse af Vesterbo s profil som idrætsbørnehave der skal udgives nyhedsbreve regelmæssigt om aktiviteterne i børnehaven den daglige dokumentation skal prioriteres og skærpes. Bilag Artikel om Vesterbo i Samvirke. Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget: 1. tager midtvejsevalueringen - herunder plan for revision af de pædagogiske mål, implementeringsplan, samt plan for synliggørelse - til efterretning 2. får forelagt slutevalueringen januar Beslutning: 1. Taget til efterretning. 2. Godkendt. Ved slutevalueringen ønsker udvalget, at der er repræsentanter fra institutionen til stede.

19 Side 156 B8. Fremtidig organisering af tilbud til børn i 0-6 års alderen med særlige behov edoc sagsnummer: J.nr S04 Baggrund Strukturreformen betyder, at de sociale og pædagogiske opgaver i højere grad skal løses i nærmiljøet og i tæt samspil med kommunens øvrige tilbud. Det giver mulighed for lokalt at tilbyde sammenhængende og fleksible tilbud til småbørn. Kommunen får desuden fremover det økonomiske ansvar for særlige dagtilbud for børn med vidtgående behov og støtte. Den enkelte kommune skal sikre, at der er sociale tilbud og behandlingstilbud til børnene enten i egne institutioner, køb af pladser i regionerne eller i andre kommuner eller hos private udbydere Cirka 25 børn er placeret i følgende særlige gruppetilbud i kommunen: Gruppe for Downs syndrom og andre lignende udviklingsvanskeligheder (Holmebo). Børnene er både i en lille gruppe og inkluderet i børnegrupperne. Gruppe for børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder (Tejstgården). Børnene er både i en lille gruppe og inkluderet i børnegrupperne. Gruppe af hørende børn af døve forældre (Sandrøjel). Børnene er inkluderet i børnegrupperne. Gruppe for børn med cochlear implant (Sandrøjel). Børne er inkluderet i børnegrupperne. Gruppe for børn med fysiske vanskeligheder (Hundigegård) Børnene er i en lille gruppe. Cirka 20 børn er i dag enkeltintegreret i 0-6 års institutioner på grund af for eksempel sociale, følelsesmæssige, motoriske eller sproglige vanskeligheder. 3-5 af disse børn vurderes at have et så vidtgående handicap, at de ville kunne have glæde af et gruppetilbud. Behovet for støttepædagoger har gennem de senere år været stigende, og der er fortsat mange ansøgninger der ved visitationen ikke kan imødekommes. Hertil kommer 9 børn som er placeret i vidtgående dagtilbud i amtet. Beslutningsgrundlag arbejder på alle niveauer med inklusion og rummelighed. På denne baggrund, og set i lyset af de store udfordringer dette giver daginstitutionerne, vil det være en fordel at arbejde hen imod en omstrukturering af de nuværende kommunale tilbud for børn med særlige behov. Her tænkes på en anderledes organisering af det specialpædagogiske personale (støttepædagoger), der er ansat i kommunens gruppetilbud, samt opkvalificering af det samlede personale i de berørte daginstitutioner. Forslag til fremtidig struktur og organisering:

20 Side 157 Det foreslås: at de nuværende 5 grupper bibeholdes at der arbejdes hen imod, at grupperne placeres 2 og 2 sammen i børnehuse/integrerede institutioner for at skabe større faglighed og mulighed for inklusion, at der oprettes en ny gruppe til 6 børn med kontakt- og opmærksomhedsforstyrrelser, så færre børn placeres uden for kommunen. at normeringen i de særlige grupper forbedres jfr. rapportens bilag 1 det specialpædagogiske personale i grupperne organiseres således, at de er en del af institutionen, ansat i huset. Økonomi: Nuværende tilbud til 34 børn - 9 børn i specialbørnehave og 25 børn i de nuværende 5 grupper koster i alt 7,8 mio. kr. Fremtidige tilbud til 36 børn - 5 børn i specialbørnehave og 31 børn fordelt på 6 grupper koster i alt 6,9 mio. kr. Hertil kommer ressourcer til pædagogisk konsulent, ergoterapeut, hjælpemidler, kurser og kompetenceudvikling 0,550 mio. kr. Total udgift 7,450 mio. kr. Den herved opnåede besparelse på kr. årligt anbefales tilbageført til kassen. Da en stor del af de nuværende lønkroner i grupperne finansieres af støttepædagogbudgettet, som anvendes til enkeltintegrerede børn, anbefales det, at principperne på 0-6 års området omkring pengene følger barnet også følges i forhold til de etablerede grupper, således at hvis antallet af børn går i op- eller nedadgående retning reguleres over budgettet til støttepædagoger. Tidsplan En ny gruppe til 6 børn med kontakt- og opmærksomhedsforstyrrelser oprettes hurtigst muligt. Konsekvenser Ved oprettelse af endnu en gruppe for børn med særlige behov og forbedring af normeringen i de nuværende grupper bliver det muligt, at tilbyde et bedre fagligt og pædagogisk tilbud i nærmiljøet til flere børn. En fremtidige anvendelse af princippet pengene følger barnet vil sikre, at ressourcer til hver en tid kan kanaliseres derhen hvor behovet er og dermed sikres, at der kan tilbydes børnene det mest optimale tilbud inden for den samlede økonomiske ramme. Bilag Rapporten Vidtgående dagtilbud i.

21 Side 158 Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiog Planudvalget og Byrådet: 1. at der snarest muligt oprettes en ny gruppe for 6 børn med kontakt- og opmærksomhedsforstyrrelser finansieret inden for den nuværende økonomiske ramme til tilbud for børn med særlige behov 2. at normeringen i de særlige grupper forbedres jf. rapportens bilag 1, finansieret inden for den nuværende økonomiske ramme til tilbud for børn med særlige behov 3. at der foretages omplacering fra kontoen til betaling af tilbud for børn med særlige behov i andre kommuner/amter jf. rapportens bilag 1, og at den opnåede besparelse på kr. årligt tilbageføres kassen i forbindelse med budget at princippet omkring pengene følger barnet også anvendes i grupperne for børn med særlige behov, således at ændringer i op- eller nedadgående retning reguleres over budgettet til støttepædagoger. Beslutning: Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet.

22 Side 159 B9. Tilskud til pasning af egne børn i alderen 0-6 år edoc sagsnummer: J.nr G01 By13/ , B5/ Baggrund Byrådet besluttede på møde den 27. august 2002, at yde tilskud til pasning af egne børn i alderen 0-2 år med virkning fra 1. september 2002 jf. Lov om Social Service 26a. På Børne- og Ungeudvalgets møde den 2. februar 2006, ønskede udvalget at få undersøgt muligheden for at udvide den eksisterende ordning til at omhandle alle børn i alderen 0-6 år. Beslutningsgrundlag Hvis det besluttes, at yde tilskud til børn i alderen 3-6 år, vil tilskuddet pr. barn pr. måned udgøre kr. Forvaltningen har kun modtaget meget få henvendelser om tilskud til denne aldersgruppe, så det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at give et bud på et eventuelt omfang. Tilskud ydes på 0-2 års området bl.a. efter følgende regler: Tilskuddet kan maksimalt udbetales i 1 år pr. barn Der kan højst udbetales tre tilskud til samme husstand Kommunen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tildelt tilskud til selv at passe barnet, hvis hensynet til barnet taler for, at det skal optages i et dagtilbud. Tidsplan Ordningen kan træde i kraft umiddelbart efter politisk beslutning. Konsekvenser Udgiften ved en udvidelse af ordningen, kan afholdes indenfor udvalgets samlede ramme. Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget tager stilling til en evt. udvidelse af ordningen til at omfatte aldersgruppen 3-6 år. En eventuel udvidelse af ordningen anbefales godkendt over for Byrådet. Beslutning: Kai Nielsen og Kenneth Barrett anbefaler over for Byrådet, at ordningen omfatter børn i alderen 0-6 år. Brigitte Klintskov Jerkel, Lisbet Ploug og Jette Andersen afventer stillingtagen til Byrådet.

23 Side 160 B10. Styrkelse af ledelseskompetencen i dagtilbud edoc sagsnummer: J. nr P20 Baggrund har i de senere år arbejdet systematisk og intensivt med leder- og ledelsesudvikling på daginstitutionsområdet, blandt andet gennem distriktsledelsesprojektet. Kommunen har nu - på foranledning af forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet John Andersen - fået mulighed for at indgå i et tværkommunalt projekt, som har til formål at udvikle ledelsesredskaber med udgangspunkt i dagtilbudsområdet og det pædagogiske arbejde hvor moderne ledelsesteori, kommunernes ledelsespolitik og pædagogisk ledelse spiller sammen i en konkret resultatorienteret udviklingsproces. Børne- og Kulturforvaltningens chefgruppe har på den baggrund besluttet, at Greve Kommune indgår i et samarbejde med Albertslund Kommune, Bornholms Regionskommune, Græsted-Gilleleje Kommune og Jægerspris kommune om et fælles projekt, som har til formål at styrke ledelseskompetencen i dagtilbud. Projektet søges finansieret via Familiestyrelsens pulje Forbedret kvalitet i dagtilbud og kommunerne bidrager ene og alene med arbejdskraft fra forvaltningerne og fra institutionerne. Beslutningsgrundlag I daginstitutionerne har der været tradition for, at medarbejderne selv kunne bestemme - både tilrettelæggelsen af det daglige arbejde og de større linjer. I de sidste halve snes år er denne tradition blevet udfordret. Det er blandt andet sket med indførelse af institutionsbestyrelser, virksomhedsplaner, øget krav om dokumentation og ikke mindst med stigende forventninger til institutionens leder om at være meget synlig. De nye organisationsformer der indføres på dagtilbudsområdet kræver, at der indføres nye former for ledelse, kommunikation og organisering af arbejdet, samt at der udvikles ledelsesredskaber, der passer hertil. I mange kommuner er der gennemført - eller er der planer om at gennemføre - strukturændringer, hvor mindre institutioner sammenlægges til større. Det sætter øget fokus på fagligheden, professionalismen og ledelsen af institutionerne. Projektets formål er at udvikle ledelsesredskaber med udgangspunkt i dagtilbudsområdet og det pædagogiske arbejde hvor moderne ledelsesteori, kommunernes ledelsespolitik og pædagogisk ledelse spiller sammen i en konkret resultatorienteret udviklingsproces. Der deltager i alt 20 områdeledere fra de 5 deltagende kommuner. I de fem kommuner er den primære målgruppe: Områdeledelser, herunder områdeledere, pædagogiske ledere/afdelingsledere m.m. Projektet forankres i de involverede kommuner i og med materialerne udvikles og beskrives.

24 Side 161 Det er den overordnede metode, at lederne selv skal være medskabere af de nye ledelsesredskaber. I Børne- og Kulturforvaltningens chefgruppe er vurderingen, at projektet vil kunne bidrage positivt til det allerede igangværende arbejde med distriktsledelse og kvalitetsudvikling på daginstitutionsområdet. Projektet har følgende succeskriterier: 1. At ledelsernes behov for nye ledelsesredskaber og ledelsesformer er kortlægges. 2. At der udvikles nye ledelsesredskaber der er praktisk anvendelige på alle ledelsesniveauer. 3. At der udvikles og beskrives ledelsesredskaber som kan anvendes i forbindelse med ledelsens arbejde med organisering, kommunikation og ledelsesprocesser i dagtilbuddet med henblik på at skabe øget kvalitet. 4. At ledelsesredskaberne afprøves i praksis. 5. At ledelsesredskaberne publiceres på print og på nettet. 6. At anvendelsen af ledelsesredskaberne betyder bedre ledelse og dermed bedre kvalitet i dagtilbuddet 7. At dialogen mellem dagtilbud og forvaltning og politisk niveau er løftet i kvalitet. Tidsplan Projektet sættes i værk i efteråret 2006 og slutter i foråret En detaljeret tidsplan kan ses i bilaget. Konsekvenser Chefgruppens vurderinger er, at projektet kun vil have få økonomiske konsekvenser for kommunen. skal naturligvis stille medarbejdere til rådighed i forbindelse med projektet - blandt andet til at indgå i Styregruppe og i projektgruppe samt ved gennemførelse af diverse undersøgelser undervejs. Til gengæld er det chefgruppens vurdering, at projektet vil være en unik mulighed for at kunne indgå i et tværkommunalt samarbejde til glæde for ledelsesudvikling på daginstitutionsområdet i. Samtidig vil kommunen på længere sigt få stillet en række uvurderlige ledelsesredskaber til rådighed til glæde for den pædagogiske ledelse i institutionerne og dermed også for børnene. Bilag Projektbeskrivelse/ansøgning til Familiestyrelsen. Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget tager projektet til efterretning. Beslutning: Taget til efterretning.

25 Side 162 B11. Muligheder for tildeling af tid i Hundigeskolens hal og gymnastiksal edoc sagsnummer: J.nr G07 B18/ Baggrund På Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. april 2006 blev forvaltningen anmodet om at undersøge, hvilke muligheder der er for, at daginstitutioner og SFO i Nordområdet kan få tid i Hundigeskolens haller om eftermiddagen til fælles bevægelsesaktiviteter? Hvordan sådanne fælles bevægelsesaktiviteter kan organiseres? og Om der eventuelt kan ske et samarbejde med idrætten og klubber? Forvaltningen fremlægger hermed det foreløbige resultat af undersøgelsen til orientering. Beslutningsgrundlag På Hundigeskolen rådes dels over Hundige Hallen og dels Hundigeskolens gymnastiksal, der begge findes fysisk egnede til de foreslåede bevægelsesaktiviteter. Lokalefordelingsplanen er netop foretaget for sæsonen 2006 til 2007, hvorfor en eventuel fast timetildeling vil kunne etableres med virkning fra den 1. september Begge haller er forlods tildelt Hundigeskolen på hverdage i tidsrummet og anvendes i forbindelse med den almindelige skemalagte gymnastikundervisning på skolen. Hundigehallen er i tidsrummet fuldt ud belagt med forskellige foreningers aktiviteter jf. vedlagte timefordelingsplan. Der er dog fortsat enkelte ledige tider i gymnastiksalen på Hundigeskolen som vil kunne anvendes til de omtalte fælles bevægelsesaktiviteter. Det drejer sig om følgende tider: Mandag Tirsdag Onsdag (Hundige SFO har tid kl ) og Torsdag Det er således mulighed for, at områdets institutioner kan anvende Hundigeskolens Gymnastiksal til bevægelsesaktiviteter i eftermiddagstimerne. Hundigeskolens SFO anvender naturligt nok allerede gymnastiksalen til aktiviteter, men det bør undersøges om andre institutioner i området har interesse i, at anvende i de ledige tidsrum. Forvaltningen vil på den baggrund, i samarbejde med institutionerne i Hundigeområdet og Hundigeskolen, klarlægge i hvilken grad, i hvilket tidsrum og i hvilken form der er ønske om anvendelse af gymnastiksalen. Som en fortsættelse heraf vil muligheden for, at etablere samarbejde med idrætsforeningerne blive overvejet.

26 Side 163 Børne- og Ungeudvalget vil blive orienteret på mødet i september Bilag Timeplan for benyttelse af Hundigehallen sæson 2006/07 Timeplan for benyttelse af Hundigeskolens gymnastiksal i perioden 1. september 2006 til 30. april Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning: Taget til efterretning. Udvalget opfordrer til, at skolerne i samarbejde med de omkringliggende institutioner anvender skolernes sale og idrætshaller maksimalt. Der ønskes et samarbejde med idrætsforeningerne. Udvalget ønsker opfølgning inden årets udgang på de to nederste afsnit på side 162 på både Hundigeskolen og øvrige skoler.

27 Side 164 B12. Fælleskommunalt regelsæt for børn og unges sprogbrug edoc sagsnummer: J. nr S02 By7/ Baggrund På Byrådets møde den 21. juni 2005 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et fælleskommunalt regelsæt for børn og unges sprogbrug. Det fælleskommunale regelsæt skulle efter planen have været godkendt i Byrådet i november 2005, efter forudgående høring i bestyrelserne og der skulle i foråret 2006 gives en status over skoler og klubbers indsatser på området. Ved en beklagelig fejltagelse er forslag til fælleskommunalt regelsæt ikke blevet sendt til høring og som følge deraf ikke endeligt godkendt i Byrådet. Dette betyder dog ikke, at der mangler fokus på det enkelte barns trivsel i skole og fritidstilbud. Både forvaltning og institutioner er opmærksomme på eventuelle problemer med verbal mobning og krænkende sprog blandt børn og unge. Senest har Børne- og Ungeudvalget på møde den 3. maj 2006 (B10), behandlet sag om sikring af elevernes trivsel og fokus på mobning og uro samt et styrket skolehjemsamarbejde. Børne-og Ungeudvalget besluttede, at kvalitetsværktøjet godskole.dk anvendes som evalueringsværktøj i skoleåret Der blev afsat kr. til projekter til opfølgning af godskole.dk. Her ud over blev der afsat kr. til generelle udviklingsprojekter med fokus på mobning og trivsel, som skolerne løbende kan søge. Der evalueres i august 2007 og samtidig vil Børneog Ungeudvalget drøfte om, der skal udarbejdes fælles principper til sikring af elevernes trivsel. Endelig er der i forbindelse med pilotprojekt Kvalitetsstyring af folkeskolen formuleret flere overordnede mål hvor der sættes fokus på børn og unges trivsel, herunder sprogbrug, f.eks.; at både elever, lærere og skoleleder trives på skolen, dvs. at skolen aktivt arbejder på at modarbejde mobning og tilskynder et godt læringsmiljø. Samtidig er høj kvalitet kendetegnet ved, at sproget på skolen er holdt i en sober tone. at forældrene påtager sig opgaven som opdrager, sørger for at barnet møder læringsparat i skolen, støtter op om skolens arbejde med at sikre et sobert sprog, hvor børnene lytter til hinanden. 10 ud af 13 skoler har en nedskrevet mobbepolitik og de resterende har andre nedskrevne regler vedrørende elevernes trivsel. Også klubberne har fokus på de unges sprogbrug og har i stort omfang formuleret regler på området ligesom de agerer i forhold til de unge, dersom de fastlagte normer overskrides.

28 Side 165 Beslutningsgrundlag Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til et fælleskommunalt regelsæt for børn og unge sprogbrug i skoler og klubber. Det anbefales, at forslaget sendes til høring i skole- og klubbestyrelser med henblik på endelig godkendelse i Byrådet i september Fremover anbefales, at børn og unges sprogbrug på skoleområdet indgår i kommende projekt godskole.dk og at der i forbindelse med bevilling af ressourcer i forhold til generelle udviklingsprojekter med fokus på mobning og trivsel, også fokuseres på projekter rettet imod børn og unges sprogbrug. I forhold til fritids- og ungdomsklubberne anbefales, at ledere og bestyrelser en gang årligt opfordres til, at sætte de unges sprogbrug på dagsordenen. Det kan være i form at temaer, foredrag eller lignende. Tidsplan Byrådet godkender overordnet fælleskommunalt regelsæt for børn og unges sprogbrug i september Bilag Forvaltningens forslag til Fælleskommunalt regelsæt for børn og unges sprogbrug. Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Byrådet: 1. at forslag til Fælleskommunalt regelsæt sendes til høring i skole- og klubbestyrelser med henblik på endelig godkendelse i Byrådet i september at børn og unges sprogbrug på skoleområdet indgår i forbindelse med og evalueres sammen med godskole.dk, og at der i forbindelse med bevilling af ressourcer i forhold til generelle udviklingsprojekter med fokus på mobning og trivsel, også fokuseres på projekter rettet imod børn og unges sprogbrug 3. at fritids- og ungdomsklubbernes ledere og bestyrelser en gang årligt opfordres til at sætte de unges sprogbrug på dagsordenen. Beslutning: Udvalget afventer stillingtagen til Byrådet.

29 Side 166 B13. Projekt Tjørnelyskolen, profilskole for dygtige børn edoc sagsnummer: J.nr PO5 BY 24/ , K7/ , B14/ Baggrund På Børne- og Ungeudvalgets møde den 5. april 2006 besluttede udvalget, at der skal iværksættes et udviklingsprojekt for dygtige børn på Tjørnelyskolen for at styrke skolens faglige profil og udvikle skolen som distriktetsskole. Til dette formål fremlægger forvaltningen hermed en projektbeskrivelse for udviklingen og beskrivelsen af profilen til udvalgets behandling. Beslutningsgrundlag Det er formålet med projektet at udvikle og beskrive profilen: en skole for dygtige elever, som bl.a. har som mål: at skabe et særligt tilbud til dygtige elever at give elever på skolen, der ønsker en høj faglighed, bedre muligheder for at opnå dette at tiltrække elever, der vil en høj faglighed, enten fordi de er godt begavede eller er villige til at gøre en ekstra indsats at tiltrække lærere med høj faglig viden og ekspertise ved at etablere et læringsmiljø, der er optimalt i forhold til børns indlæring på følgende områder: elevsammensætning fagligt og pædagogisk miljø skole-hjem samarbejde. Tidsplan Projektgruppen fremlægger sit forslag på Børne- og Ungeudvalgets møde i februar 2007 med forventet ikrafttræden august Konsekvenser Der nedsættes en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter fra forvaltningen, skolens ledelse og udviklingsgruppen. Der entreres periodevis med ekstern konsulent med ekspertviden og erfaring inden for udviklingsområdet. Økonomi Der afsættes ressourcer svarende til 30 timer pr. deltagende lærere (Udviklingsgruppen) i projektgruppen, opstartsmøde på Tune Landboskole, inddragelse af eksterne konsulenter/eksperter og et pædagogisk arrangement for alle medarbejdere, når projektet er klart til igangsætning. I alt kr., som finansieres inden for Børne- og Ungeudvalgets samlede budget. Bilag Projektbeskrivelse for projekt Tjørnelyskolen, profilskole for dygtige børn.

30 Side 167 Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget godkender: 1. at der nedsættes en projektgruppe med det formål at udvikle og beskrive Tjørnelyskolen som profilskole for dygtige børn jf. vedlagte projektbeskrivelse 2. at der bevilges kr. til gennemførelse af projektet finansieret inden for Børne- og Ungeudvalgets budget 3. at projektgruppen fremlægger sit forslag for Børne- og Ungeudvalget i februar 2007 Beslutning: Godkendt.