Børne- og Ungeudvalget

Transkript

1 Børne- og Ungeudvalget Onsdag den 5. april 2006 kl i mødelokale 1 Medlemmer: Brigitte Klintskov Jerkel (C) Lisbet Ploug (C) Kai Nielsen (V) Kenneth Barrett (V) Jette Andersen (A)

2 Side 63 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side B1. Børne- og Ungeudvalget - Sagsoversigt...64 B2. Sagen udgår...65 B3. Regnskab 2005 Det tidligere Børne- og Kulturudvalgs områder...66 B4. Regnskab 2005 Det tidligere Socialudvalgs områder...68 B5. Budgetopfølgning 1/ B6. Anlægsrapport april Børne- og Ungeudvalget...72 B7. Daginstitutioner i Karlslunde - Kapacitetsudvidelse...74 B8. Forsøg med distriktsledelse Oprettelse af børnehuse...78 B9. Juniorpædagoger i 0-6 års dagtilbud...81 B10. Overgang mellem daginstitution og skole...83 B11. Bevilling til øget kølekapacitet...84 B12. SFO-plads i anses for at være et fuldtidstilbud...85 B13. Skolestyrelsesvedtægt Frihedsgrader...88 B14. Projekt Tjørnelyskolen, ny faglig profil...91 B15. Forbedring af læsefærdigheder...94 B16. Den rummelige folkeskole Besparelser på specialundervisningen...98 B17. Udvalget for Samfund og Skole B18. Meddelelser fra formanden/gensidig orientering B19. Meddelelser fra forvaltningen...102

3 Side 64 Ikke til stede: der er offentligt tilgængeligt B1. Børne- og Ungeudvalget - Sagsoversigt edoc sagsnummer: J.nr A14 Oversigt over fremtidige sager til behandling i udvalget. Oversigten ajourføres løbende og forelægges udvalget til orientering. Bilag Sagsoversigt 28. marts Beslutning: Ingen bemærkninger.

4 Side 65 B2. Sagen udgår

5 Side 66 B3. Regnskab 2005 Det tidligere Børne- og Kulturudvalgs områder edoc sagsnummer: Baggrund Den del af s regnskab for 2005, der omfatter det tidligere Børneog Kulturudvalgets områder, forelægges Børne- og Ungeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. For 2005 består regnskabsaflæggelse af kommunens regnskab med talmæssige specifikationer og oplysninger om forskelle på oprindeligt og korrigeret budget og forskelle på korrigeret budget og regnskab samt en opfølgning pr. budgetområde på Børne- og Kulturudvalgets vedtagne mål for budgetåret Børne- og Kulturudvalgets regnskab 2005 sendes til Økonomisk Forvaltning og indgår i det samlede regnskab til Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, som efterfølgende behandler regnskab Regnskab 2005 aflægges på de budgetområder, der var gældende i Beslutningsgrundlag Regnskab 2005 Samlet overblik over regnskab 2005 Regnskab Oprindeligt Tillægsbe- Korrigeret Regnskab Afvigelser Afvigelser kr budget villinger budget korrigeret overført til i år 2005 pris budget år Skoler Dagpleje og daginst Kultur Fritid Netto = udgifter, + = indtægter. Regnskab 2004 er fremskrevet med 2,8% til 2005 priser Regnskabet på Børne- og Kulturudvalgets områder udviser i 2005 et mindreforbrug på 22,9 mio. kr. (3,0%) i forhold til korrigeret budget. Der overføres 20,4 mio. kr. til Nettoafvigelsen er dermed et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. (0,3%). Overførslerne til budget 2006 på 20,4 mio. kr. fordeler sig med 14,3 mio. kr. på automatiske overførsler og 6,1 mio. kr. på formålsbestemte overførsler, der blev godkendt af Byrådet ved 3. budgetopfølgning Niveauet for driftsoverførsler er betydeligt lavere end sidste år, hvor der samlet blev overført 28,9 mio. kr. fra budget 2004 til budget Afvigelserne på 2,5 mio. kr. stammer primært fra budgetområde 3.01 Skoler. Der henvises til regnskabsmaterialet for en nærmere beskrivelse. Bilag Kommunens årsregnskab på Børne- og Kulturudvalgets budgetområder.

6 Side 67 Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiog Planudvalget og Byrådet, at regnskab 2005 på det tidligere Børne- og Kulturudvalgs budgetområder godkendes. Beslutning: Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet.

7 Side 68 B4. Regnskab 2005 Det tidligere Socialudvalgs områder edoc sagsnummer: Baggrund Den del af s regnskab for 2005, der omfatter det tidligere Socialudvalgs områder, forelægges Børne- og Ungeudvalget, da det har overtaget en række opgaver fra Socialudvalget (Familieafdelingen). Opgaverne kommer fra to af de tidligere budgetområder. Fra budgetområde 5.11 Overførsler/forsørgelsesudgifter: udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Fra budgetområde 5.13 Øvrige serviceudgifter: det forebyggende familiearbejde for 0-18 årige, anbringelser af børn og unge, samt sundhedsplejen og tandplejen. For 2005 består regnskabsaflæggelse af kommunens regnskab med talmæssige specifikationer og oplysninger om forskelle på oprindeligt og korrigeret budget og forskelle på korrigeret budget og regnskab samt en opfølgning pr. budgetområde på Socialudvalgets vedtagne mål for budgetåret Socialudvalgets regnskab 2005 sendes til Økonomisk Forvaltning og indgår i det samlede regnskab til Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, som efterfølgende behandler regnskab Regnskab 2005 aflægges på de budgetområder, der var gældende i Beslutningsgrundlag Regnskab 2005 Samlet overblik over regnskab 2005 Regnskab Oprindeligt Tillægsbe- Korrigeret Regnskab Afvigelser kr budget villinger budget korrigeret i år 2005 pris budget 511 Overførsler/forsørgelsesudgifter Ældre og sundhed Øvrige serviceudgifter Drift netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Regnskab 2004 er fremskrevet med 2,8% til 2005 priser. Regnskabet på Socialudvalgets områder udviser i 2005 et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der overføres 4,3 mio. kr. til Overførslerne på 4,3 mio. kr. til 2006 fordeler sig med 0,1 mio. kr. på Overførsler/forsørgelsesudgifter, 0,7 mio. kr. på Ældre og Sundhed samt 3,5 mio. kr. på Øvrige serviceudgifter. Afvigelserne på 5,8 mio. kr. fremkommer hovedsagelig ved en kombination af merudgifter på sygedagpenge og mindreudgifter til kontanthjælp, voksne i døgnbehandling samt anbringelser og foranstaltninger for børn og unge. Bilag Kommunens årsregnskab på Socialudvalget budgetområder.

8 Side 69 Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiog Planudvalget og Byrådet, at regnskab 2005 på det tidligere Socialudvalgs budgetområder godkendes. Beslutning: Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet.

9 Side 70 B5. Budgetopfølgning 1/2006 edoc sagsnummer: J.nr Ø09 Baggrund Direktionen fremlægger budgetopfølgning 1/2006 til udvalgenes behandling. Budgetopfølgning 1/2006 lægger vægt på at beskrive væsentlige ændringer i de forudsætninger, der blev lagt til grund for udarbejdelsen af budget 2006, samt væsentlige nye faktorer, der har indflydelse på budgettet. Opfølgningen er opgjort pr. 28. februar Opfølgningen er en beskrivelse af overordnede tendenser, der har betydning for budgettet. Opfølgningen beskriver tendenser, der er specifikke for, såvel som tendenser der gælder for den kommunale økonomi generelt. Beslutningsgrundlag Opfølgningen viser at der foreløbig i 2006 forventes et merforbrug på -21,9 mio. kr. har modtaget brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeren om resultatet af kommunernes genåbning af budget Aftalen om vækstrammen anses for at være overholdt, idet der ses bort fra en overskridelse på 500 mio. kr. til engangsudgifter vedrørende kommunalreformen. Derfor vil Regeringen ikke beskære kommunernes bloktilskud i 2006, da kommunerne under et har reduceret driftsbudgetterne i tilfredsstillende grad. Regeringen vil dog følge op på regnskabet for 2006 og søger opbakning til et lovforslag om at kunne beskære kommunernes bloktilskud i 2007, såfremt kommunerne har overskredet budget 2006 for serviceudgifter. Det betyder, at Greve Kommune risikerer, at blive beskåret i bloktilskuddet for 2007, hvis regnskabet for serviceudgifterne overstiger det vedtagne budget. Ud af de -21,9 mio. kr. der forventes i merforbrug i 2006 ved budgetopfølgning 1 udgør -16,2 mio. kr. serviceudgifter. Konsekvenser Merforbruget forventes kun i mindre grad at kunne imødegås ved korrigerende adfærd. Det betyder, at der med stor sandsynlighed bliver ansøgt om en kassefinansieret tillægsbevilling på godt 20 mio. kr. ved 3. budgetopfølgning, med mindre der forekommer mindreforbrug for andre områder. Forvaltningen analyserer udgiftsniveauet på de nye opmærksomhedsområder og holder fortsat øje med udviklingen på allerede kendte opmærksomhedsområder. Endvidere holdes særligt øje med udviklingen i kommunens serviceudgifter, da disse kan have særlig indflydelse på de kommende års budgetter. Endelig indgår udviklingen i de i opfølgningen nævnte opmærksomhedsområder i forbindelse med behandlingen af budget Bilag Budgetopfølgning 1/2006.

10 Side 71 Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget tager Direktionens Budgetopfølgning 1/2006 til efterretning og videresender den til den samlede behandling i Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. Beslutning: Brigitte Klintskov Jerkel, Lisbet Ploug og Jette Andersen tager Direktionens Budgetopfølgning 1/2006 til efterretning. Kai Nielsen og Kenneth Barrett afventer stillingtagen til Byrådet.

11 Side 72 B6. Anlægsrapport april Børne- og Ungeudvalget edoc sagsnummer: Ø6/ Baggrund Ifølge beslutning i Økonomiudvalget den 10. oktober 2005 skal der udarbejdes fem anlægsrapporter i 2006 med behandling i Økonomiudvalget i april, juni, august, oktober og december. Forud herfor forelægges anlægsrapporten for de stående udvalg. Baseret på erfaringerne med anlægsstyring i 2005 er rapportens design tilpasset således, at den nye anlægsrapport består af fire dele; jordsalgslisten; igangværende anlæg, ikke påbegyndte anlæg og afsluttede anlæg. Jordsalgslisten er som noget nyt tilføjet anlægsrapporten. Listen viser de jordkøb og salg som kommunen har gennemført eller vil gennemføre i indeværende år. Listen viser hvornår den enkelte handel forventes at have virkning på kassen. Den del af rapporten der vedrører anlægsprojekter er tilføjet et felt, hvor man kan påføre bemærkninger om de faktorer, der kan forsinke det enkelte anlægsprojekt. Endvidere er der tilføjet et felt med forventet dato for selve projektets afslutning. Som følge af det nye rapportdesign udgår tidsplanen for igangsættelse, da den indarbejdes som en del af selve anlægsrapporten. Beslutningsgrundlag Formålet med oversigten er løbende at få et samlet overblik over: Hvad de forventede indtægter og udgifter er på jordsalg og køb og hvornår de forventes. Status på det enkelte anlægsprojekts gennemførelse Hvor mange kroner der er brugt på hvert enkelt anlæg i forhold til bevillingen Hvad det forventede forbrug er på hvert enkelt anlæg i de kommende kvartaler. At skabe overblik over hvornår de enkelte anlægsregnskaber aflægges. Jordsalgslisten er opdelt ud fra a) Jordhandler der er afsluttet og dermed har påvirket kassen b) Jordhandler der endnu ikke er afsluttet, eller hvor midlerne er deponeret Anlægsprojekterne er opdelt ud fra a) Anlæg fra investeringsoversigten i budget b) Eventuelle nye anlæg uden for investeringsoversigten. Hvis Byrådet i løbet af året vedtager nye anlægsprojekter, vil de stå på denne del af oversigten. Oversigten er dynamisk, så der vil løbende ske ajourføring af projekternes status, forbruget til dato og det forventede restforbrug. Bemærkninger om væsentlige ændringer siden seneste rapport inden for udvalgets område Tilpasning og renovering af skoler Ombygning og renovering af Holmeagerskolen 9,234 mio. kr. Det foreslås, at der overføres 1,2 mio. kr. til byggeriet fra puljen Tilpasning og renovering af skoler i Denne overførsel skal bruges til at etablere en scene til erstatning for den

12 Side 73 nuværende scene, som inddrages i forbindelse med gennemførelsen af 3.etape, hvor det pædagogiske center skal udbygges og renoveres. Grunden til at scenen skal bygges i forbindelse med 1. fase er, at den byggetekniske løsning vil være, at den nye scene bygges sammen (i forlængelse) med det nye køkken, som skal etableres i 1.fase. Bilag Anlægsrapport for april Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiog Planudvalget: 1. at anlægsrapport for Børne- og Ungeudvalget for april 2006 tages til efterretning 2. at det godkendes, at der tilføres byggeriet på Holmeagerskolen 1,2 mio. kr. fra puljen Tilpasning og renovering af skoler i Beslutning: 1. Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget 2. Godkendt.

13 Side 74 B7. Daginstitutioner i Karlslunde - Kapacitetsudvidelse edoc sagsnummer: J.nr P20 B8/ Baggrund I forbindelse med udvalgets behandling af sagen vedrørende prognoser og behov for daginstitutionspladser på møde den 2. februar 2006, blev det besluttet, at eventuel kapacitetsudvidelse i Karlslunde-området skal holdes indenfor den samlede kapacitet. Ved behandling af sagen vedrørende udbygning, renovering og vedligeholdelse af skoler og daginstitutioner, med henblik på fordeling og frigivelse af en samlet anlægsramme, indstillede udvalget over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, at såfremt der er behov for økonomiske midler til kapacitetsudvidelse på 0-6 års området i Karlslunde, kan Børne- og Ungeudvalget omprioritere den foreslåede fordeling af anlægsrammen. Byrådet tiltrådte denne indstilling.(by18/ ). Beslutningsgrundlag Der er 2 hovedproblemstillingerne i forhold til kapaciteten på 0-6 års området i Karlslunde. Der mangler aktuelt pladser, og der mangler fleksibilitet. Pladsgarantien kan opfyldes ved at fastholde de vedtagne visitationsregler, hvor er ét distrikt, og anvise pladser i andre lokalområder, hvor der er fysisk plads til de børn som ikke kan anvises en ønsket plads i Karlslunde. Den manglende fleksibilitet i Karlslunde-området skyldes, at den eneste integrerede institution i Karlslunde - Strandhuset - fysisk er indrettet således, at fordelingen mellem 0-2 årige og 3-5 årige ikke kan varieres i væsentlig grad. Desuden har institutionerne i Karlslunde stadig opnormeringerne fra 90 erne, som er afskaffet i de øvrige områder, hvor det også har været muligt at reducere børnetallet yderligere, med de muligheder det giver for bedre plads til børnene og fleksibel indskrivning over året. I Karlslunde er en større del af behovet for pladser til 0-2 årige dækket ved dagplejen. Imidlertid har beskæftigelsesmønstret ændret sig sådan, at det er blevet vanskeligere at rekruttere dagplejere, og de der er ansat nærmer sig efterløns- og eller pensionsalderen. Det er blevet vanskeligt at erstatte afgåede dagplejere med nye. I henhold til prognoserne vil det nuværende underskud af pladser til 0-2 årige i Karlslunde aftage i løbet af 2007, og antallet af pladser til 3-5 årige med den nuværende kapacitet passer nogenlunde til efterspørgslen. Fra eftersommeren 2007 ser det prognosemæssigt ud til, at den nuværende kapacitet kan rumme efterspørgslen, frem til foreløbig For at opretholde den nuværende kapacitet og skabe fleksibilitet i Karlslunde på lige fod med de øvrige områder skønnes det nødvendigt at udvide kapaciteten, hvilket kræver nyetablering af pladser. Teknisk Forvaltning har undersøgt, hvor det er muligt at bygge til eksisterende institutioner. Det er muligt ved Møllehavens Børnehave og Åsagergård Børnehave indenfor den vedtagne bebyggelsesprocent. Møllehaven kan ændres til at være en integreret institution med plads til 100 enheder. Møllehaven er en kommunal børnehave som pt. har 73 pladser inkl. busgrup-

14 Side 75 pe. En eventuel tilbygning skal kunne rumme vuggestuebørn (40-48 enheder). Det vil give en kapacitetsudvidelse svarende til 30 enheder, idet det forudsættes, at den nuværende busgruppe nedlægges, når bussen er nedslidt. Denne løsning vi samtidig skabe vuggestuepladser i en del af kommunen, hvor pladser til 0-2 årige alene dækkes af Dagplejen. Institutionen vil samlet få en rentabel og fleksibel størrelse. For at skabe fleksibilitet i Karlslunde-området er det ønskeligt yderligere at øge kapaciteten med enheder. Der er ikke plads ved Åsagergård Børnehave til at bygge til i et omfang, der kan dække behovet. Alternativt er der plads til at bygge til Åsagergård Børnehave som beskrevet for Møllehaven og etablere et større antal enheder i tilknytning til Møllehavens Børnehave, hvor der er plads indenfor bebyggelsesprocenten. Opgaven kan efter forvaltningens vurdering bedst løses ved at bygge en ny integreret institution som kan rumme 100 enheder, da en tilbygning til en eksisterende institution i den størrelsesorden vil medføre, at institutionen overstiger de enheder som giver et fornuftigt arbejdsmiljø både for børn og voksne, og samtidig giver et godt niveau for fleksibilitet. Desuden vil en ny institution gøre det muligt at skabe bedre legestuefaciliteter for Dagplejen. Det er en mulighed at opføre en ny institution på det reserverede areal ved Langagergård. Prisen på både tilbygninger til eksisterende institutioner og nybygninger anslås til kr. pr. m². Afhængigt af hvilken form for byggeri der vælges, og hvor. I s nyeste integrerede institutioner er der bygget ca. 8 m² brutto pr. enhed. Med det vurderede behov for pladser på enheder svarer det til anlægsomkostninger på mio. kr. Det forventes, at driftsomkostningerne kan holdes indenfor den samlede kapacitet, idet flere pladser i Karlslunde vil medføre behov for færre pladser i andre områder ud fra princippet om, at pengene følger barnet. Både tilbygning til eksisterende institution og bygning af ny institution vil tidligst kunne realiseres i 2007 og forudsætter, at der afsættes midler i budgettet.. For at kunne tilbyde en hurtigere løsning for forældrene til 0-2 årige, kan forvaltningen foreslå, at der snarest etableres udflyttergrupper for børnehavebørn i en eller flere institutioner i Karlslunde. Derved vil der fra eftersommeren 2006 kunne frigives plads til 0-2 årige. Udflyttergrupperne forudsættes at have opsamling og aflevering i Karlslunde-området. Ved f. eks at ændre på aldersgruppen i en hel institution rationaliseres udgifterne til køkken og indretning af badeværelser, legeplads m.v.. Der skal påregnes udgifter til ændret indretning af de institutioner, der får ændret aldersgruppe. En del af udgifterne kan finansieres indenfor eksisterende budget. Desuden skal der påregnes udgifter til transport af udflyttergrupperne, hvilket vil få indflydelse på forældrebetalingen. Samlet set vil denne løsning ikke øge kapaciteten i området. Der vil alene være tale om en ændret aldersgruppe indenfor de fysiske rammer. Desuden skal der flyttes 1,5-2 børnehavebørn for at få plads til et vuggestuebarn. Det er forvaltningens erfaring, at forældrene har mindre modstand mod at få tilbudt plads til 0-2 årige udenfor lokalområdet, end ved at få tilbudt plads til 3-5 årige udenfor lokalområdet..

15 Side 76 Udflytterløsningen indebærer, at de institutioner hvorfra børnehavebørnene til busgrupper rekrutteres, skal være indrettede eller kunne indrettes til vuggestuebørn, med køkken og badeværelsesfaciliteter. Der skal endvidere findes udflyttermål som enten kan være ledig grupperumskapacitet i andre distrikter eller lokaliteter andre steder. Der skal endvidere tages stilling til, om der skal købes udflytterbus og ansættes chauffør, eller om der skal indgås kontrakt om kørslen med en vognmand. Konsekvenser Med nuværende og uændret kapacitet, vil en del forældre i Karlslunde fortsat skulle transportere deres børn i 0-2 års alderen længere end forældre i andre lokalområder frem til slutningen af Ved uændret kapacitet vil alle institutioner inkl. busgrupper og dagplejepladser være belagt på max. niveau foreløbig frem til 2010, og der vil fortsat ikke være fleksibilitet. De nuværende busser til busgrupperne vil forventeligt være nedslidte og skal udskiftes indenfor et par år, og desuden vil det være usikkert, i hvor høj grad det kan lykkes at fastholde dagplejekapaciteten. Såfremt der bygges til Møllehavens Børnehave, som derved ændres til en integreret institution med 100 enheder, og eventuelt yderligere bygges en ny integreret institution i området, vil der både skabes fleksibilitet, og det samlede antal pladser vil være fordelt sådan, at også nye boligområder vil få daginstitutioner i umiddelbar nærhed. Der vil i løbet af en kort årrække kunne skabes bedre plads i de øvrige institutioner i Karlslunde-området, i lighed med den proces der allerede er i gang i de øvrige lokalområder. Det vil være muligt, at skabe bedre legestuefaciliteter for Dagplejen. Ved at etablere udflyttergrupper forventes en del af kapacitetsproblemerne for 0-2 årige i Karlslunde-området at kunne afhjælpes i løbet af nogle måneder. Bortset fra Møllehaven, er alle institutioner i Karlslunde selvejende. Der vil således skulle optages drøftelser med bestyrelserne i de berørte institutioner i forhold til eventuelle ændringer i driftsaftalerne.

16 Side 77 Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiog Planudvalget og Byrådet, at kapacitetsudfordringerne på 0-6 års området i Karlslunde imødekommes ved en eller flere af følgende muligheder: 1. at forvaltningen hurtigst muligt undersøger omkostninger og muligheder ved at etablere udflyttergrupper for børnehavebørn i Karlslunde i størrelsesordenen 40 børnehavebørn. 2. at igangsætte planlægning af udvidelse af kapaciteten svarende til enheder ved tilbygning til Møllehavens Børnehave indenfor en anslået ramme på ca. 4 mio. kr. som henvises til budget at planlægge opførelse af ny institution, der kan rumme 100 enheder, på Langagergård indenfor en anlægsramme på anslået 15. mio. kr., med henblik på at skabe fleksibilitet i daginstitutionskapaciteten i Karlslunde-området svarende til fleksibiliteten i de øvrige områder. Henvises til budget Beslutning: 1. Indstillingen anbefales over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet. 2. Udvalget anbefaler over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, at der hurtigst muligt startes projektering af udbygning af Møllehavens Børnehave således, at byggeriet kan starte primo Udvalget anbefaler over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, at punktet genoptages på et senere møde.

17 Side 78 B8. Forsøg med distriktsledelse Oprettelse af børnehuse edoc sagsnummer: J.nr P22 K6/ , K8/ Baggrund Børne- og Kulturudvalget godkendte den 5. maj 2003 forsøgsbeskrivelsen vedr. forsøg med etablering af distriktsledelse på 0-6 års området. I december 2003 indgik aftale med BUPL om at iværksætte et forsøg med baggrund i den gældende overenskomst. Forsøget har nu været i gang siden 1. januar 2004 for 7 kommunale børnehuse, og Børne- og Kulturudvalget tog 7. marts 2005 midtvejsevalueringen af forsøget til efterretning. KoZo Consult har nu udarbejdet en endelig evaluering af forsøget for. Bl.a. på denne baggrund skal der træffes beslutning om den fremtidige struktur på 0-6 års området. Beslutningsgrundlag Grundlaget for beslutningen udgøres af den udarbejdede evalueringsrapport, en netop afholdt temadag med deltagelse af kommunale ledere og medarbejdere fra og udenfor forsøget, samt den løbende opsamling og vurdering af forsøgets resultater. I forhold til de udfordringer som 0-6 års området står overfor i de kommende år, er det forvaltningens vurdering, at den nuværende forsøgsstruktur i sit udgangspunkt bør fastholdes, og at en fortsat udvikling af strukturen bør finde sted og implementeres på hele det kommunale 0-6 års område. Hertil kommer, at arbejdet med tilpasningen af den selvejende institutionsstruktur til de øvrige institutioner fortsat bør støttes af. Den kommende struktur bør fremover implementeres under hovedoverskriften øget kvalitet, hvilket skal ses i relation til børn og forældre. Indholdet under nedenstående 4 hovedområder bør udgøre grundlaget for den videre implementering af strukturen på 0-6 års området: Styring Kvalitet Administration Kompetencer. Styring Udgangspunktet for kvalificeret styring af enhederne er, at der skal etableres større enheder end det er kendt i forsøget. Flere institutioner skal således tilknyttes børnehusene, uden at enhederne bliver så store, at kvaliteten svækkes på grund af træghed. I forhold til forældrenes valg af institutioner og placeringen af børn, skal de større enheder være garant for forældrenes ønske om placering i et af børnehusene. De større enheder vil ligeledes kunne sikre fordelingen af 2-sprogede børn i højere grad, end det kan ske mellem enkeltinstitutioner.

18 Side 79 Helhedstænkningen på 0-18 års området betyder, at samspillet med skolerne skal forbedres, således at problemer med overgange mellem daginstitutioner og skoler mindskes. Specifikt betyder det, at børnehusenes struktur i størst muligt omfang skal tilpasses til kommunens skoledistrikter, således at samarbejdsrelationerne kan udvikles lokalt. Det betyder derfor også, at de selvejende institutioners struktur nødvendigvis også må tilpasses således, at den kan spille sammen med den nye kommunale struktur og bidrage til løsningen af de udfordringer som kræver en fælles indsats. Distriktslederne for børnehusene skal derfor være garanter for den styringsmæssige kvalitet i børnehusene, herunder det udvidede samarbejde med skolerne, og vil derfor skulle udgøre det ene ben af den ledelsesmæssige struktur. Kvalitet Ønsket om øget kvalitet i dagtilbuddet betyder, at opsplitningen i ledelsesfunktionerne er nødvendig for udviklingen. Nærlederen/den pædagogiske leder får til opgave at forestå og sikre sammenhæng mellem pædagogisk teori og praksis i forhold til børnenes udvikling og trivsel, ligesom nærlederen/den pædagogiske leder skal sikre en optimal brug af faglige ressourcer i personalegrupperne. Endvidere vil arbejdet med læreplaner, rummelighed, dokumentation og kvalitetsudvikling blive så omfattende i de kommende år, at udviklingen skal forankres hos en leder som udelukkende har det pædagogiske arbejde som fokusområde. Nærlederen/den pædagogiske leder vil derfor udgøre det andet ben af den ledelsesmæssige struktur. Administration For at styrke den administrative styring og drift af de større enheder, skal der ud over samarbejdet om flydende overgange på 0-18 års området indledes et administrativt samarbejde med skolerne i de distrikter, hvor børnehusene er tilknyttet. Det vil betyde større effektivitet, bedre kvalitetsmæssig løsning af de administrative driftsopgaver og større ressourceudnyttelse generelt på det administrative område, med deraf indirekte indflydelse på den pædagogiske indsats. Kompetencer Specialisering og opkvalificering af både ledere og medarbejdere skal finde sted for at kunne leve op til de øgede krav som er beskrevet i de ovenstående hovedområder. På lederniveauet skal der udarbejdes tydelige lederprofiler for både distriktsledere og nærledere/pædagogiske ledere, ligesom der skal udarbejdes individuelle udviklingsplaner for lederne i relation til opkvalificering til de nye ledelsesroller. På distriktslederniveauet skal opkvalificering ske på et strategisk- og styringsmæssigt niveau, f.eks. gennem efteruddannelse svarende til diplom eller masterniveau i ledelse. På nærlederniveauet skal der etableres opkvalificering i pædagogisk ledelse, herunder voksenpædagogik, svarende til diplomniveau. På medarbejderniveauet skal der i de enkelte børnehuse laves kompetenceudviklingsplaner, således at medarbejdere i børnehusene kan gøres til ressourcepersoner indenfor særlige områder. Der skal derfor arbejdes på at afdække de særlige behov som vil opstå i kølvandet af strukturen og de krav, som den pædagogiske udvikling

19 Side 80 stiller. Efteruddannelse i relationskompetence f.eks. Marte Meo, kunne være en del af den pædagogiske styrkelse af medarbejdergrupperne. Tidsplan og implementering Den videre konkretisering og efterfølgende implementering af den nye struktur, kræver at alle ledere og medarbejdere i børnehusene deltager aktivt i processen. Ud over den individuelle udvikling, skal medarbejdere og ledere i de nye børnehuse arbejde konkret med den videre udvikling og implementering af strukturen og de nye roller. Den lokale forankring betyder derfor også, at det er væsentligt, at der er den fornødne tid til forberedelse og implementering af strukturen. Tidsplanen er derfor konstrueret på en sådan måde, at den opfylder disse krav. 5. april 2006: 1. behandling i Børne- og Ungeudvalget 6. april maj 2006: Drøftelse i: Lederforum 0-6 år, HSU 0-6 år, Børnerådet samt høring i institutionernes bestyrelser 31. maj 2006: 2. behandling i Børne- og Ungeudvalget 15. juni 2006: Behandling og endelig vedtagelse i Byrådet Efter 15. juni 2006: Forhandling med BUPL Efteråret 2006: Planlægning og konkretisering af ny struktur på både forvaltningsog institutionsniveau 1. januar 2007: Igangsættelse af ny struktur. Bilag Sammenfattende konklusion fra evalueringsrapporten Forslag til 7 kommunale børnehuse, med udgangspunkt i den nuværende struktur. Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget godkender: 1. at forvaltningen arbejder videre med etablering og udbygning af børnehuse for alle kommunale 0-6 års institutioner med udgangspunkt i princippet en 2 delt ledelsesstruktur, samt tæt geografisk placering og tilknytning til skoledistrikter, med konkret implementering (jf. bilag) 2. at forvaltningen påbegynder eller fortsætter samarbejdet med de selvejende institutioner med henblik på at etablere en struktur for disse institutioner som harmonerer med den kommunale struktur 3. at forvaltningen arbejder videre med at sikre kompetenceudvikling af ledere i relation til de nye ledelsesroller, samt at sikre kompetenceudvikling af medarbejdere i relation til særlige kompetencer. 4. at 1. behandlingen af sagen sendes i høring hos de berørte interessenter, og at sagen genoptages til endelig godkendelse efter høring på udvalgets møde den 31. maj 2006 og Byrådets møde den 15. juni Beslutning: Godkendt. Jette Andersen opfordrer til, at der i forbindelse med høringen bliver mulighed for, at ledergruppen kan fremkomme med forslag til nye børnehuse.

20 Side 81 B9. Juniorpædagoger i 0-6 års dagtilbud edoc sagsnummer: J.nr P20 Baggrund Vallensbæk Kommune har planer om at uddanne 8-10 store drenge fra 8. klasse fra Ungdomsskolen til juniorpædagoger. Drengene vil blandt andet få undervisning i psykologi og pædagogik, deltage i virksomhedsbesøg på en daginstitution samt et ophold på Gerlev Legeland, Gerlev Idrætshøjskole. Uddannelsesforløbet er planlagt til et 24 timers forløb og skal derefter i lønnet praktik, hvor de skal lege, slås og spille fodbold med drengene fire timer om ugen i ti uger i en af kommunes daginstitutioner. Efter endt uddannelsesforløb får institutionerne et tilbud om at ansætte den unge, de finder bedst. En pædagog på institutionen er ansvarlig for praktikforløbet. Drengene vil få 45 kr. i timen for deres arbejde i form af en bonus, når praktikforløbet er færdigt. Dette finansieres centralt fra Børne- og Kulturforvaltningen. Projektet begrundes med, at der er fordele for både de store drenge og børnehavebørnene. For de store drenges vedkommende bliver der mulighed for et alternativ til avisbud eller flaskedreng, og for børnene i vuggestue og børnehave tænkes ordningen som et godt alternativ til nye rollemodeller, som kan udfordre specielt drengene fysisk. Beslutningsgrundlag Da projektet i Vallensbæk Kommune først er i opstarten i foråret 2006, kan det være vanskeligt at vurdere, om resultatet lever op til målene for projektet. Konsekvenser Projektet indebærer pædagogiske konsekvenser: For de store drenge er det klart en udfordring at modtage undervisning og være i en arbejdspraktik. For de små drenge er det godt med rollemodeller i form af ældre børn, der kan udfordre dem på en anden måde, end voksne kan. På den anden side kan tid, nærhed og tæt relation til de voksne blive yderligere nedtonet. Et problem som mange peger på i forhold til små børns opvækst i dag. For det pædagogiske personale kan projektet dog indebære en ny pædagogisk opgave som handler om at støtte og vejlede de unge drenge om, hvordan de skal agere sammen med små børn. Dette betyder, at kerneydelsen skal udvides med et ekstra fokus på juniorpædagogerne. Der kan endvidere være arbejdsretlige konsekvenser i forhold til ansættelse og aflønning af juniorpædagogerne. Der må påregnes et beløb til dækning af ansættelsen. Bilag Kopi af artikel fra Børn- og Unge mm.

21 Side 82 Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget tager orienteringen til efterretning. Når resultatet fra projektet i Vallensbæk Kommune foreligger, formentlig i juni 2006, orienteres udvalget på ny. Beslutning: Taget til efterretning. Til udvalgets møde i juni (den 31. maj 2006) udarbejder forvaltningen forslag til anvendelse af juniorpædagoger i.

22 Side 83 B10. Overgang mellem daginstitution og skole edoc sagsnummer: J.nr P20 K.12/ Baggrund Der har i 2005 været nedsat en projektgruppe, der skulle udarbejde forslag til fælles procedure for overgangen mellem daginstitutionsområdet og skolen. Sideløbende hermed har skolerne i Syd- og Midt-området udarbejdet hver deres procedure for overgangen. De to procedurer er meget ens, og på den baggrund er der udarbejdet en procedure, der kan implementeres i hele kommunen. Beslutningsgrundlag Med udgangspunkt i den eksisterende Vejledning om brobygning, oktober 2000 (Bilag 1) er der udarbejdet en overgangsprocedure (Bilag 2). Proceduren er en fortsættelse af det hidtidige arbejde i Midt-området og af samarbejdet mellem Karlslunde Skole og Strandskolen. Forslaget om procedure er ligeledes blevet drøftet med skolerne i Nord-området, som tilslutter sig tankerne bag dette. Ved at gennemføre forslaget vil der blive skabt et langt bedre grundlag for overgangen mellem de to institutionsformer og dermed også for det enkelte barn/den enkelte elev, og institutionerne kan dermed bedre leve op til de eksisterende målsætninger for skolestarten. Evalueringen vil ske inden for rammerne af Kvalitetsstyringsprojektet, forår Tidsplan Overgangsproceduren iværksættes fra skoleåret 2006/2007. Proceduren evalueres forår Bilag Bilag 1: Vejledning om brobygning Bilag 2: Overgangsprocedure mellem daginstitutionsområdet og skolen. Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget godkender: 1. procedure og tidsplan vedr. overgang mellem daginstitution og skole 2. at der foretages en evaluering af forløbet i foråret 2007 inden for rammerne af Kvalitetssikringsprojektet. Beslutning: Godkendt.

23 Side 84 B11. Bevilling til øget kølekapacitet edoc sagsnummer: J.nr Ø54 Baggrund I forbindelse med sagen om gevinstrealisering indgik i 2005 en aftale med BC Catering om levering af fødevarer. Da cirkulære om fødevarehåndtering fastslår, at kølekæden ikke må brydes ved transport af kølevarer fra leverandør til institution, leveres fødevarer med kølevogn og aftalen indebærer, at der ved levering af indkøb for under kr. skal betales et gebyr for fragt på 80 kr. Ved indkøb for over kr. falder gebyret bort. Beslutningsgrundlag Da en del institutioner ikke har kølekapacitet til, at opbevare store mængder af fødevarer har Byrådet bevilget kr. i 2006 til indkøb af køleskabe. Intentionen var, at institutionerne hermed kunne indkøbe i større mængder og undgå fragtgebyr. Det har efterfølgende vist sig, at ca. halvdelen af institutionerne har så små fødevarebudgetter, at de fortsat ikke vil kunne indkøbe i så store mængder at fragtgebyret bortfalder. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at der fortsat tilføres midler til dækning af fragtgebyr til de institutioner som ikke kan indkøbe i så store mængder, at gebyret bortfalder. Det skønnes, at det vil medføre, at ca kr. af det bevilgede beløb på kr. i 2006 vil blive anvendt til at dække institutionernes fragtgebyrer. Konsekvenser Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i 2006 da der alene er tale om, at allerede bevilgede midler til indkøb af køleskabe i stedet delvist anvendes til dækning af fragtgebyrer. Hvis den nuværende indkøbsaftale fortsat er gældende i 2007 og frem skal der tages stilling til finansiering af fragtgebyrer i forbindelse med udarbejdelse af budget Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen anbefaler, at Børne- og Ungeudvalget godkender: 1. at ca kr. af det bevilgede beløb i 2006 til indkøb af køleskabe kan anvendes til dækning af institutioners fragtgebyrer i forbindelse med levering af fødevarer. 2. at der tages stilling til finansiering af fragtgebyrer i forbindelse med udarbejdelse af budget Beslutning: Godkendt.

24 Side 85 B12. SFO-plads i anses for at være et fuldtidstilbud edoc sagsnummer: J.nr P21 By14/ , K4/ , K25/ , B11/ Baggrund Foranlediget af henvendelser fra forældre til SFO-børn, som ønsker at beholde en SFO-plads, mens de har børnepasningsorlov til SFO-barnet, behandlede Børne- og Kulturudvalget sagen den 28. november Udvalget besluttede, at forvaltningen skulle undersøge, om det er muligt at definere SFO-tilbud som halvdagsplads i forbindelse med forældreorlov. Forældrene begrunder ønsket om, at deres børn kan bevare SFO-pladsen med, at børnene skal bevare kontakten til kammeraterne og opretholde de sociale relationer til andre børn i fritiden i SFO. På Børne- og Ungeudvalgets møde den 2. februar 2006, blev sagen udsat fordi der ønskedes supplerende oplysninger om muligheden for at forældre på børnepasningsorlov kan bevare SFO tilbud til det barn, hvortil de har orlov. Beslutningsgrundlag Byrådet besluttede i 1994, at en SFO-plads i er et fuldtidstilbud. Beslutningen blev truffet i forbindelse med vedtagelse af Lov om orlov til børnepasning, da der kunne være tvivl om, hvorvidt en SFO-plads skulle opfattes som et fuldtids- eller halvtidstilbud. Børne- og Kulturudvalget blev senest orienteret om spørgsmålet den 9. august 2004 i forbindelse med en konkret henvendelse fra en forælder. Formålet med lov om Børnepasningsorlov er, at tilgodese arbejdsmarkedspolitiske og social- og familiepolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til børnepasning. I bekendtgørelse om orlov til børnepasning nr. 157 af 20. marts står, at det er en betingelse for, at der kan udbetales ydelser under orlov til børnepasning, at orlovspersonen tilbringer orloven sammen med barnet. I Lov om børnepasningsorlov 3 står: Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 0-2 år kan der i orlovsperioden for dette barn ikke benyttes offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 3-8 år kan der i orlovsperioden for dette barn højst benyttes halvdagsplads i offentligt dagtilbud. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan barnet i op til to uger umiddelbart før afslutningen af orlovsperioden benytte offentligt dagtilbud med henblik på at lære dette at kende. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan barnet benytte offentligt dagtilbud, hvis kommunalbestyrelsen inden eller under orloven træffer beslutning om, at barnet skal søge offentligt dagtilbud, jf. Lov om Social Service. I henhold til lovens 3, stk.1, er SFO pladser i defineret som et fuldtidstilbud ud fra den betragtning, at børnene er i skole om formiddagen, og SFO som en del af skolens samlede aktiviteter er et tilbud om morgenen fra kl.

25 Side til kl. 8.00, og om eftermiddagen fra undervisning slutter til kl , fredag til kl , samt 54 timer om ugen i skoleferier. Det har været opfattelsen, at børnene er sammen med deres kammerater i skoletiden, og at forældre på orlov har mulighed for at støtte kontakten til kammeraterne i fritiden, ved at invitere andre børn hjem. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt for forældrene i kun at være tilmeldt SFO om morgenen eller om eftermiddagen, ligesom det ikke er muligt at vælge reduceret tilbud i skoleferier eller på anden måde tilmelde sig SFO i moduler. Forvaltningen har spurgt Arbejdsformidlingens Regionskontor Roskilde om fortolkning. AF oplyser, at det er den enkelte kommune der beslutter, om SFO udbydes som deltidstilbud. Familiestyrelsen er central myndighed i forhold til Lov om børnepasningsorlov. Familiestyrelsen fortolker bestemmelserne sådan, at hvis SFO udbydes som ét tilbud uden mulighed for at vælge moduler, så er det et fuldtidstilbud. Såfremt SFO tilbydes i moduler f. eks et kort og et langt eftermiddagsmodul i skoleuger, og et delt tilbud i skoleferier, så kan børn af forældre på børnepasningsorlov benytte det korte modul. Lov om børnepasningsorlov er i øvrigt under afvikling således, at den ikke gælder for egne børn født efter 31. december 2001, og for adoptivbørn modtaget i hjemmet efter denne dato. Hvis der ikke sker yderligere ændringer på området, vil adgang til Børnepasningsorlov være helt bortfaldet 1. januar Konsekvenser Hvis det besluttes, at SFO-pladser generelt skal tilbydes både som fuldtids- og deltidspladser, skal der tages stilling til en nærmere definition af, hvad en deltidsplads er, både med hensyn til tid/timer, forældrebetaling og ressourcetildeling til skolerne/sfo. En sådan opdeling af SFO tilbud i deltids- og fuldtidspladser vil medføre administrative opgaver i Pladsanvisningen, og SFO erne vil ligeledes blive påført kontrolopgaver i forhold til fremmøde differentieret på fuldtidspladser og deltidspladser. Desuden vil deltidsordninger indebære konsekvenser for tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter i SFO, når nogen børn betaler for kortere tidsforløb end andre, og derfor må afbryde aktiviteter før kammerater på fuldtidsplads. Dette vil især være aktuelt i skoleferier, hvor SFO erne ofte tilrettelægger heldagsaktiviteter. Hvis det besluttes, at ændre SFO-tilbudet sådan, at det generelt udbydes i moduler eller både som heldags- og halvdagstilbud, omfattende alle SFO årgange fra børnehaveklasse (5/6/7 år) til og med 3. klasse (9/10 år), vil det kunne medføre personalemæssige konsekvenser, ved en ændret ressourcetildeling. I så fald skal forslag og mulige konsekvenser sendes til høring både i skolebestyrelse og hos personaleorganisationer. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvordan SFO kan udbydes som henholdsvis fuldtids- og deltidstilbud, med en forholdsmæssig forældrebetaling og tildeling af ressourcer. Åbningstiden for et fuldtidstilbud er på 1.928,75 timer årligt, og et deltidstilbud foreslås til 910 timer årligt. Åbningstimetallet i forslaget til

26 Side 87 deltidstilbud udgør 47 % af åbningstimetallet i fuldtidstilbud. Forslaget er vedlagt som bilag. Alternativt kan det besluttes, at et deltidstilbud alene skal gælde for børn hvis forældre har børnepasningsorlov til det konkrete barn, hvilket er den mulighed enkelte andre kommuner har valgt. Hvis denne mulighed vælges, vil omfanget være begrænset, og de forholdsmæssige konsekvenser for tildeling af ressourcer, vurderes at være af så ringe omfang at det ikke får væsentlig betydning for den budgetmæssige planlægning og de personalemæssige forhold på den enkelte SFO/skole. Tidsplan (eventuel) April 2006 Byrådsbeslutning om ændring. Forvaltningens forslag til deltidstilbud principgodkendes Maj 2006 Hvis ændring besluttes, sendes forslag i høring Juni 2006 Endelig godkendelse i Børne- og Ungeudvalg og Byråd August 2006 Ordningen træder i kraft Hvis den alternative ordning vælges, vil ordningen kunne træde i kraft straks efter beslutning. Bilag Forvaltningens beskrivelse af SFO som deltids - og fuldtidstilbud Notat om ordninger i Herlev og Gladsaxe Kommuner. Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Økonomiog Planudvalget og Byrådet at det fastholdes, at SFO-pladser i udbydes som fuldtidspladser, uden mulighed for modulordning, og derfor ikke kan benyttes af forældre med børnepasningsorlov til det pågældende SFO barn. Beslutning: Udvalget anbefaler over for Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, at såfremt forældre i forbindelse med børnepasningsorlov skriftligt bekræfter, at de i orlovsperioden kun vil benytte SFO i tidsrummet kl , betragtes det som et deltidstilbud, og pladsen kan således bibeholdes i orlovsperioden. Der vil fortsat skulle betales fuldtidstakst.

27 Side 88 B13. Skolestyrelsesvedtægt Frihedsgrader edoc sagsnummer: J.nr P24 By28/ , K11/ , B15/ Baggrund Den 22. juni 2004 vedtog Byrådet en justeret skolestyrelsesvedtægt som første skridt i forbindelse med uddelegering af mere ansvar og større frihedsgrader til de enkelte skolebestyrelser. Børne- og Kulturudvalget besluttede den 4. april 2005, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe bestående af to skolebestyrelsesformænd, to medlemmer fra skoleledernes forretningsudvalg, en repræsentant fra Greve Lærerforening og to medarbejdere fra forvaltningen. Arbejdsgruppens formål var at se på behovet for yderligere frihedsgrader og komme med forslag til eventuelle ændringer af ressourcetildelingsmodellen og skolestyrelsesvedtægten, herunder en kvalitetsudvikling af Greve Skolevæsen bl.a. gennem en tydeligere profilering af den enkelte skole. Arbejdsgruppen skulle i arbejdet tage relevant hensyn til skolebestyrelsesvalget i Beslutningsgrundlag Den justerede skolestyrelsesvedtægt er sidste skridt i en bestræbelse på at maksimere skolebestyrelsens frihedsgrader. Børne- og Ungeudvalget besluttede på mødet den 2. februar 2006, at forslaget skulle sendes til høring i skolebestyrelserne og skolernes samarbejdsudvalg og forelægges til politisk godkendelse på udvalgets og Byrådets møder i april Udvalget har ønsket, at større kompetence til skolebestyrelserne skal medvirke til en kvalitetsudvikling af Greve Skolevæsen blandt andet gennem en tydelig profilering af den enkelte skole. Skolebestyrelsernes høringssvar ligger i sagen, ligesom en sammenfatning af de enkelte skolers samarbejdsudvalgs høringssvar ligger som et samlet høringssvar fra Skolernes Hovedsamarbejdsudvalg. Der er stillet følgende større ændringsforslag til vedtægten: 1. Information og profilering/særkende om og af den enkelte skole (kap. 1 ny 8). Ændringen betyder, at skolerne skal beskrive skolens særkende/profil på deres hjemmeside. 2. Ny betegnelse for Fællesrådet (kap. 5 1). Fællesrådet omdøbes til Skolerådet. 3. Skoledagens længde/åbningstid i SFO muligheder for lokalt præg (kap. 6 5 nr. 6 plus bilag). Ændringen betyder, at skolebestyrelsen får mulighed for at ændre skoledagens sammensætning i perioder under den forudsætning, at ressourcen til SFO bevares. 4. Kapacitet i forbindelse med indskrivning til børnehaveklasser og frit valg over distrikts- og kommunegrænser (kap. 6 7 plus bilag). Ændringen betyder, at hvis en klasse er på 25 eller derover, kan elever fra andre distrikter og kommuner kun optages med skolelederens accept.

28 Side Vejledende ferieplan mulighed for lokalt præg (kap. 6 7 plus bilag). Ændringen betyder, at skolebestyrelsen kan udarbejde en lokal ferieplan for eleverne på skolen. I forbindelse med de foreslåede ændringer ønsker forvaltningen tillige en tilføjelse til skolestyrelsesvedtægtens Kapitel 5 1 om sammensætning af Skolerådet. Forvaltningen ønsker, at Skole- og Samfunds lokalafdeling udpeger ét medlem til Skolerådet. Årsagen hertil er, at forældreorganisationen Skole og Samfund i løbet af 2006 opretter en lokalafdeling i. Øvrige forhold Flere skolebestyrelser peger på, at den nuværende ressourcetildelingsmodel ikke er fleksibel i forhold til den mobilitetsændring, der bl.a. er resultatet af frit valg og de forandringer, samfundets udvikling også betyder for skolen. Derfor er der et ønske om, at forvaltningen arbejder på at udarbejde en mere passende model inden for det kommende år. Det anbefales endvidere, at Skolestyrelsesvedtægten indrettes med fortløbende og ikke inddeles i kapitler. Dette ændres, som redaktionel rettelse, i forbindelse med udsendelse af ny Skolestyrelsesvedtægt. Bilag Børne- og Kulturforvaltningens forslag til revideret Skolestyrelsesvedtægt Oversigt over høringssvar. Børne- og Kulturforvaltningens indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungeudvalget anbefaler over for Byrådet: 1. Forslag til revideret Skolestyrelsesvedtægt godkendes. Herunder nedenstående ændringer: 2. Information og profilering/særkende om og af den enkelte skole (kap. 1 ny 8) 3. Ny betegnelse for Fællesrådet (kap. 5 1): Skolerådet 4. Skoledagens længde/åbningstid i SFO - muligheder for lokalt præg (kap. 6 5 nr. 6 plus bilag) 5. Kapacitet i forbindelse med indskrivning til børnehaveklasser og frit valg over distrikts- og kommunegrænser (kap. 6 7 plus bilag). Ændringen betyder, at hvis en klasse er på 25 eller derover, kan elever fra andre distrikter og kommuner kun optages med skolelederens accept 6. Vejledende ferieplan - mulighed for lokalt præg (kap. 6 7 plus bilag).

29 Side 90 Beslutning: Indstillingen anbefales over for Byrådet 5. Brigitte Klintskov Jerkel, Lisbet Ploug og Jette Andersen anbefaler indstillingen over for Byrådet. Kai Nielsen og Kenneth Barrett kan ikke anbefale indstillingen, men ønsker at fastholde det nuværende antal på 28 elever 6. Indstillingen anbefales over for Byrådet. Udvalget ønsker, at forvaltningen undersøger i Undervisningsministeriet, om SFOlederen kan indgå i skolebestyrelsen uden stemmeret.