Sociale robotter. Udtalelse fra Det Etiske Råd. Det Etiske Råd, Grafisk tilrettelægning: Det Etiske Råd Illustrationer: Oncotype

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale robotter. Udtalelse fra Det Etiske Råd. Det Etiske Råd, 2010. Grafisk tilrettelægning: Det Etiske Råd Illustrationer: Oncotype"

Transkript

1

2 Sociale robotter Udtalelse fra Det Etiske Råd Det Etiske Råd, 2010 Grafisk tilrettelægning: Det Etiske Råd Illustrationer: Oncotype Publikationen kan læses og hentes på Det Etiske Råds hjemmeside, og

3 INDHOLD FORORD / 5 SOCIALE ROBOTTER OG ETIK / 7 Sociale robotter som relationsteknologi / 8 Omsorgsrelationer / 9 Foregivelsens etik / 12 Når lærende robotter kan tage egne beslutninger / 14 DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM SOCIALE ROBOTTER / Sociale robotter og velfærdsteknologi som del af omsorg, terapi og pleje / Produktansvar og sociale robotter / Når sociale robotter foregiver at have et indre liv / Sociale robotter, overvågning og privathed / 22 Sociale robotter / 3

4

5 FORORD I efteråret 2007 lancerede Det Etiske Råd en folkelig debat om nye intelligente teknologier, der bringer den menneskelige biologi og maskinelle artefakter ganske tæt på hinanden. Det skete med websitet www. homoartefakt.dk, og debatten udfoldede sig herefter i medierne og ved en lang række debatarrangementer over hele landet. Efter den folkelige debat præsenterer Rådet nu sin holdning i to udtalelser én om sociale robotter og én om cyborgteknologi (integration af IT-teknologi med den menneskelige hjerne og centralnervesystemet). Dette er Rådets udtalelse om sociale robotter. Udtalelsen kan læses selvstændigt, men kan også suppleres ved at se film og læse baggrundsartikler på Udtalelsen er vedtaget på Det Etiske Råds møde den 17. november Den er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Klavs Birkholm (formand), Peder Agger, Thomas G. Jensen og Peter Øhrstrøm. Thomas Laursen fra Det Etiske Råds Sekretariat har været projektleder og pennefører for udtalelsen. Peder Agger Formand for Det Etiske Råd Lise Wied Kirkegaard Sekretariatschef Sociale robotter / 5

6

7 SOCIALE ROBOTTER OG ETIK Den teknologiske udvikling af robotter omfatter ikke længere blot industrirobotter, der kan programmeres til at løse veldefinerede og komplekse opgaver inden for fremstillingen af produkter som biler, mobiltelefoner, køleskabe, m.m. Nu og i fremtiden vil robotter også være at finde midt imellem mennesker til brug for hjælp og støtte i sociale relationer. Robotter til anvendelse i sociale og følelsesmæssige relationer er under udvikling i forskningslaboratorier i Europa, USA og Japan. Ved siden af industrirobotterne findes der dermed en anden type robotter, sociale robotter, der kan interagere med mennesker i dagligdags situationer. Især i Japan er adskillige af disse sociale robotter i dag tilstede på markedet: der findes fx en receptionistrobot, ligesom man kan erhverve sig forskellige robotter, der kan være behjælpelige med løsning af opgaver i hjemmet. I Danmark har den offentlige debat om sociale robotter de senere år været præget af en interesse for den japanske robotsæl Paro, der fra 2007 blev introduceret i enkelte danske plejehjem. 1 Robotsælen kan betragtes som et interaktivt og intelligent kæledyr. Dens mange følesensorer og dens indbyggede kunstige intelligens 2 betyder, at den reagerer med pibende lyde af tilfredshed eller utilfredshed på brugerens berøringer og tale. Den bliver dermed genstand for, at brugeren kan udvise omsorg, og det har en beroligende og terapeutisk effekt på nogle demente mennesker. Den aktuelle og potentielle anvendelse af sociale robotter er særligt inden for fire områder: omsorgssektoren, hjælp i hjemmet, underholdning og militær anvendelse. I Danmark er menneskers første møder med robotter sket i plejesituationer (fx robotsælen Paro) og i underholdningssituationer (fx livagtige robotdukker, der kan svare på tiltale). Men anvendelse af robotter til hjælp i hjemmet, en egentlig butlerrobot, er nok heller ikke så langt ude i fremtiden. I Japan kan man allerede i dag købe robotter, der kan hjælpe med børnepasning og med simple manuelle opgaver som at række brugeren genstande (fx løfte ting for mennesker, der har begrænset bevægefrihed). 1 Læs mere om robotsælen Paro på 2 Læs mere om begrebet kunstig intelligens på Sociale robotter / 7

8 Allerede nu er det altså sådan, at der opstår nye relationer mellem mennesker og maskiner. Det er relationer, som giver anledning til flere forskellige etiske overvejelser, uafhængigt af, hvordan det i fremtiden vil gå med udviklingen af kunstig intelligens og den selvstændighed eller autonomi, som det måske dermed er muligt at udstyre robotter med. En del forskere inden for kunstig intelligens mener, at robotter i fremtiden vil kunne udvikles til væsener, der har bevidsthed, følelser og vilje næsten som mennesker. Alle er enige om, at det ikke er lige om hjørnet, og at der er utallige videnskabelige og ingeniørmæssige udfordringer på vejen frem mod et sådant mål. Nogle mener, det er principielt umuligt, men der er også mange forskere, der mener, at det er principielt muligt. 3 Men som sagt eksisterer der allerede nu relationer mellem mennesker og robotter, som indeholder etiske problemstillinger - også selv om nuværende sociale robotter helt sikkert ikke er væsener, der kan siges at have et indre liv med følelser, bevidsthed og fri vilje. Denne udtalelse fra Det Etiske Råd handler først og mest om de sociale robotter og de etiske aspekter, der opstår som følge af, at robotterne fungerer som relationsteknologi. Robotter som relationsteknologi er allerede virkelighed og vil i stigende grad blive hverdagsteknologi, uanset hvor langt det vil være muligt at gå i skabelsen af robotter med kunstig intelligens og handlemæssige frihedsgrader. Relationsteknologi opfattes i det følgende som teknologi, der har virkning og anvendelighed i kraft af, at mennesker indgår i en følelsesmæssig eller social relation til teknologien. Man kan sige, at den sociale og følelsesmæssige interaktion mellem brugeren og det relevante stykke teknologi er selve brugergrænsefladen, når der er tale om relationsteknologi: Robotsælen Paro virker kun beroligende på brugeren, hvis brugeren faktisk giver omsorg til Paro og lader sig påvirke følelsesmæssigt af den. Og en butlerrobot i hjemmet vil kun virke optimalt, hvis den kan begå sig blandt mennesker og overholde intimitetsgrænser, høflighedsregler, mv. Sociale robotter som relationsteknologi Der er i hvert fald tre væsentlige etiske spørgsmål forbundet med brugen af sociale robotter som relationsteknologi. 3 Læs mere om robotter og og den filosofiske diskussion om forholdet mellem sjæl og legeme på 8 / Sociale robotter og etik

9 1. For det første er der spørgsmålet om, hvad det vil betyde for omsorgsrelationer og intimitetsgrænser, når robotter og mennesker begynder at indgå i sociale og følelsesmæssige relationer med hinanden. 2. For det andet kan man spørge, i hvilket omfang det i sig selv er etisk problematisk, hvis sociale robotter i stadigt stigende omfang kan ligne mennesker i udseende, kommunikation og adfærd og dermed foregive, at de er selvstændigt følende og agerende væsener, altså som om de er menneskelige væsener. 3. For det tredje er der spørgsmålet om, hvad det vil betyde, hvis sociale robotter kan udstyres med evnen til at tage ved lære og handle med nogle frihedsgrader det vil sige vælge én handling mellem flere alternativer, hvor valget ikke kan siges at være entydigt bestemt af dens indbyggede system og de algoritmer og den øvrige teknologi, som producenten har udstyret den med. Omsorgsrelationer Inden for de senere år er begrebet velfærdsteknologi begyndt at fylde noget i den offentlige debat både nationalt og internationalt, og staten har afsat tre milliarder kroner til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (herunder velfærdsteknologi) indtil Udvikling af velfærdsteknologi kan være et godt teknologisk satsningsområde for Danmark, blandt andet fordi Danmark har en veludbygget plejesektor (plejehjem, hjælpemidler i hjemmet, m.m.). Håbet er, at Danmark kan indtage en førende rolle i udvikling af velfærdsteknologi, og at velfærdsteknologi kan være med til at gøre omsorgen og den fysiske pleje af ældre til en bedre og måske mere værdig oplevelse for ældre i fremtiden. Derudover kan det forbedre plejepersonalets ofte fysisk krævende arbejdsforhold. Sidst, men ikke mindst, er udvikling af velfærdsteknologi motiveret af demografiske forhold: Der bliver i fremtiden færre til at pleje flere ældre, så indførelse af teknologi, der kan reducere mængden og omfanget af den basale fysiske pleje, kan på den baggrund forekomme oplagt. Begrebet velfærdsteknologi dækker dog over langt mere end sociale robotter. Det omfatter alle typer avanceret teknologi, der kan hjælpe den ældre til at være mere selvhjulpen end ellers. Det kan fx være toiletter, hvor rengøring foregår automatisk, sådan at der ikke er behov for en plejer i denne situation. Det samme kan man forestille sig med badekabiner og lign., og mange sådanne ting er allerede under udvikling eller i produktion. Samme teknologier kan også tænkes at bidrage til, at flere ældre kan blive i deres eget hjem og være mere selvhjulpne og dermed uafhængige af andre menneskers hjælp til rengøring eller personlig pleje. Sociale robotter / 9

10 Det mest iøjnefaldende etiske problem ved anvendelse af denne type teknologi inklusive egentligt sociale robotter som robotsælen Paro handler om, hvorvidt disse ting vil glide ind i ældres hverdag som et supplement til eller erstatning for menneskelig kontakt. Det er en relevant bekymring, også selvom de konkrete forsøg med anvendelsen af robotsælen Paro på danske plejehjem blandt andet viser, at de ældre demente mennesker næsten udelukkende fastholder interessen for Paro, hvis de hjælpes til det af personalet. Det vil sige, at den sociale robot Paro er eksempel på en teknologi, der måske ikke indebærer faren for at blive anvendt til at spare menneskelige ressourcer. Man kan måske se en etisk fordel i, at man ikke i samme grad som nu er nødt til at modtage andre menneskers hjælp til personlig hygiejne, som overskrider den enkeltes intimitetsgrænser. Argumentet kan dernæst være, at der bliver mere overskud til egentligt værdifuldt menneskeligt samvær (som fx samtale og det bare at være til stede), når familiemedlemmer og ansatte plejere ikke længere skal bruge så meget tid på at hjælpe den enkelte med personlig hygiejne og lign. På den anden side er der bekymring for, at indførelsen af velfærdsteknologi - og måske især indførelsen af sociale robotter som Paro eller butlerrobotter - vil medføre en formindsket menneskelig kontakt og en svagere fornemmelse af forpligtelse til at yde omsorg mellem mennesker, der ellers har følelsesmæssige og familiære bånd til hinanden. Bekymringen er så at sige, at sociale robotter vil træde i stedet for den menneskelige kontakt snarere end at supplere den. Det er åbenlyst, at sociale robotter kan overtage nogle af de hjælpefunktioner, som mennesker hjælper hinanden med i dag. Dermed kan de ændre på billedet af hvilke hjælpehandlinger, der hører til den kategori, som vi opfatter som mellemmenneskelig omsorg og kontakt. Hvis det fx bliver stadigt mere normalt, at velfærdsteknologi og herunder robotter tager sig af den kropslige hygiejne og pleje, som er forbundet med intimsfæren, så vil vores billede af, hvad der er egentlig menneskelig omsorg formentligt også blive ændret. Måske vil menneskelig omsorg så mere specifikt og mere eksklusivt blive opfattet som samvær og samtale. Etisk set vil man kunne opfatte denne situation som et fremskridt eller et tilbageskridt. Nogle vil mene, at det giver den enkelte mere frihed og værdighed, hvis han eller hun ikke er tvunget til at vænne sig til hjælp fra andre mennesker på områder, der udfordrer intimsfæren. Andre vil 10 / Sociale robotter og etik

11 mene, at der vil gå noget tabt fra den menneskelige omsorg, hvis mennesker afskærmes for meget fra hinandens kropslige sårbarhed og i for høj grad afvænnes fra den kropslige kontakt, der måske er en uundværlig del af omsorgen mellem et menneske, der har brug for hjælp og et andet menneske, der giver hjælpen. Opsummerende er der to typer af etiske spørgsmål knyttet til sociale robotter i omsorgsrelationer: For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt sociale robotter i omsorgsrelationer vil supplere eller erstatte menneskelig kontakt. Men for det andet er der spørgsmålet om, hvilke hjælpeaktiviteter det overhovedet vil være ønskeligt, at den sociale robot overtager eller supplerer den menneskelige omsorgsrelation med. Sociale robotter, der som robotsælen Paro er terapeutiske, tilbyder måske noget helt andet, end mennesker (eller kæledyr) kan tilbyde. Den ældre dementes samvær med Paro virker både aktiverende og beroligende, og måske virker den også egentligt behandlende, fordi den dementes hjerne trænes og holdes i bedre stand end ellers muligt. I danske forsøg med Sociale robotter / 11

12 robotsælen Paro har der ikke indtil videre været en klar skelnen mellem henholdsvis almindeligt aktiverende brug og egentlig genoptræning af ellers tabte funktioner i hjernen. Der er dermed endnu ikke evidens for en helbredende virkning, mens der er erfaringer, der siger, at nogle ældre demente kan have gavn af Paro i den forstand, at deres humør og livskvalitet hæves, mens de er aktiveret med robotsælen. Det er givet, at den form for kontakt ikke kan tilbydes af mennesker eller sågar af rigtige kæledyr. For det er kun en robotsæl som Paro, der finder sig i at blive nusset og aet og talt til i præcis den tid, som den demente ældre har brug for. Det separate etiske spørgsmål, der rejses her, er snarere spørgsmålet om, hvorvidt denne terapi virker, og i hvor høj grad den i så fald bør prioriteres i forhold til andre terapeutiske tiltag. Endelig er der så spørgsmålet om, hvorvidt det foregivne i situationen i sig selv udgør et etisk problem? Er det med andre ord problematisk, at den terapeutiske effekt afhænger af et slags bedrag : nemlig at robotsælen er interesseret i din omsorg og i en eller anden forstand er mere end en ting? Foregivelsens etik Både forskning og vores hverdagserfaring fortæller os, at der ikke skal meget til, for at der kan opstå følelsesmæssige relationer mellem mennesker og de ting, vi omgiver os med. Der skal heller ikke meget til, for at vi begynder at relatere til ting omkring os, som om disse ting havde et indre liv, der minder om vores eget. Vi kender besjælingen af ting, vi omgiver os med, fra børns leg med deres dukker eller hvad som helst, der kan optræde som aktører i deres fantasifulde leg. Men den avancerede robotforskning har også længe erkendt, at det er menneskets evne til at besjæle og personificere genstande, som man må bygge på, hvis man vil have robotter, der skal indgå i sociale sammenhænge med mennesker. Denne erkendelse er nu i flere årtier blevet udviklet på tværs af ingeniørmæssig kunnen og socialpsykologiske studier. Et tidligt eksempel på denne trend i robotforskningen er den sociale robot Kismet en sjovt udseende torso med store læber, øjne og ører. Kismet er konstrueret til at studere især børns interaktion med robotten, og den er konstrueret ud fra den erkendelse, at nogle få markante træk ved robottens udseende og dens måde at reagere på er afgørende for, om den indbyder til, at mennesker danner følelsesmæssige relationer til den. Kismet ligner ikke et menneske, men den har nogle menneskelige træk 12 / Sociale robotter og etik

13 kombineret med katteagtige ører. Kismet kan rette sit blik imod ting, og den har forskellige indbyggede skalaer for, hvornår den skal udvise tegn på kedsomhed eller spænding. Interessant er det også, at Kismet ikke har nogen sprogopfattelse, men kan reagere på tonefaldet i en stemme, uanset hvilket sprog, der tales. Det kaldes prosodi og svarer til små børn eller kæledyr, der instinktivt opfatter ros eller forbud alene ud fra tonefaldet. Kismet såvel som den terapeutiske robotsæl Paro er altså eksempler på, at der trods alt ikke skal en fuldt udviklet kognitiv kunstig intelligens til, før det er muligt for mennesker at indgå i en form for social eller følelsesmæssig relation til robotten. Spørgsmålet er nu, om det i sig selv er et etisk problem, at der opstår sådanne relationer mellem mennesker og maskiner og måske især, at sådanne relationer er baseret på et element af foregivelse : Den sociale robot foregiver at have bestemte følelser eller indre tilstande som respons på interaktionen med mennesket, og dette skaber en fornemmelse af, at man står over for et væsen, der har krav på omsorg, og som man kan kommunikere med. Er denne foregivelse et etisk problem, også selv om ingen søger at bedrage brugeren af robotten til at tro, at robotten er noget mere end en maskine? Der er i hvert fald to mulige etiske bekymringer forbundet hermed. Den første bekymring handler om selve ubehaget ved elementet af snyd og ved, at det ikke er helt værdigt at tilbyde især børn og ældre demente (det vil sige i varierende grad skrøbelige og umyndige mennesker) rene simulationer af sociale relationer, som ellers kun opstår i omsorgen mellem mennesker og andre levende væsner. Man kan sige, at det er en umiddelbar bekymring, som mange mennesker instinktivt reagerer med, når de præsenteres for sociale robotter som fx robotsælen Paro. Bekymringen indeholder to elementer: At der er tale om snyd i forhold til den ægte vare, og at den relation man får til maskinen, i sig selv er uværdig for et menneske at indgå i. Den anden etiske bekymring handler mere om, hvilke afledte virkninger denne relationsteknologi kan få for opfattelsen af mellemmenneskelige relationer. Måske er det nemlig sådan, at en udbredt anvendelse af relationsteknologier som Paro og robotdukker, mv. kan medføre uønskværdige forandringer af menneskers måder at opfatte og behandle hinanden på. Et forskningsprojekt har vist, at brugere af Sonys tidligere markedsførte robothund Aibo har en tendens til både at opfatte robothunden som en teknologisk dims og som et væsen med indre mental tilstand. Det skyldes, at Aibo vækker følelser hos dem, som om den var et levende væsen Sociale robotter / 13

14 (uagtet at de altså adspurgt naturligvis udmærket er klar over, at Aibo er en maskine). Lige så klart er det imidlertid, at brugerne ikke opfatter Aibo som et væsen, der har et moralsk krav på omsorg og hensyntagen. Flere forskere peger på, at det udviklingspsykologisk kan være et problem, hvis især børn optrænes med en idealtype for sociale relationer, som indebærer, at den ene part (der simuleret er et væsen med indre følelser) kan vække følelser hos den anden part (mennesket, barnet), men uden at der til følelserne er knyttet en gensidig moralsk omsorgsrelation. Bekymringen er, at dette kan overføres til relationen mellem mennesker og skabe øget narcissisme eller egoisme, hvor den ene part knytter sig følelsesmæssigt til den anden part uden at føle en moralsk respekt for den andens omsorgsbehov. Når lærende robotter kan tage egne beslutninger Allerede i 1942 formulerede science fiction-forfatteren Isaac Asimov tre robotlove. De tre love var tænkt som regler, der kunne sikre, at robotter, som træffer afgørelser og beslutninger på egen hånd, ikke kan handle på måder, der er uhensigtsmæssige for mennesker. Kort sagt går lovene ud på, at en robot ikke må skade et menneske, robotten skal adlyde mennesker med mindre det er i konflikt med den førstnævnte lov, og endelig skal robotten beskytte sin egen eksistens, såfremt dette ikke er i konflikt med de to første love (læs mere her: php?article=6&bw=512). Med udgangspunkt i de tre love skrev Isaac Asimov en række historier, som imidlertid viser, hvor svært det er at fastsætte simple regler for en etisk set hensigtsmæssig adfærd. Robotter, der skal tage stilling til meget komplekse etiske spørgsmål, er da også et stykke ude i fremtiden. Ikke desto mindre eksisterer der forskning og faglig diskussion om problemstillingen vedrørende sikkerhed og teknologi i forhold til robotter, der vil kunne træffe beslutninger og handle på egen hånd. Det skyldes, at fremtidige muligheder, som i dag kan lyde som ren fiktion, naturligvis er relevante i en etisk diskussion, såfremt der faktisk er tale om muligheder, der ifølge fagpersoner på feltet vil kunne realiseres på et givet tidspunkt. Men det skyldes også, at sociale robotter allerede nu og i nær fremtid vil kunne have handlingsmæssige frihedsgrader, der giver relevante etiske overvejelser, også selv om disse frihedsgrader ikke på nogen meningsfuld måde kan sidestilles med det, vi opfatter som frihed i det menneskelige handlingsliv. 14 / Sociale robotter og etik

15 For uanset hvad man ellers måtte lægge i begrebet om menneskelig selvbestemmelse og frihed, står det klart, at personlige og sociale robotter selv inden for en overskuelig fremtid vil være i stand til at tage ved lære af deres erfaringer fx som butler i et hjem og i dette miljø vil de have nogle frihedsgrader i forhold til, hvilket valg, der træffes i en konkret situation. Robotten vil naturligvis ikke have uanede muligheder, men tanken med sociale robotter er, at de skal være udstyret med sanser og algoritmer, der gør dem i stand til at tage ved lære på samme måde, som børn tager ved lære det vil sige ved, at et menneske viser eller forklarer, hvordan man udfører en given handling (fx rækker én en genstand). Det umiddelbart håndgribelige etiske problem i forbindelse med lærende robotter er spørgsmålet om ansvar. For hvis en robot er i stand til at lære gennem sin interaktion med det givne miljø, hvem har så ansvaret for udfaldet af de nye handlinger, som robotten udfører og som den ikke fuldstændigt deterministisk er programmeret til at udføre på en præcist foreskrevet måde. Kan man sige, at producenten kan holdes ansvarsfri som følge af selve det forhold, at robotten er udstyret med læringsprogrammer, der skal gøre dens opgaveløsning fleksibel og dermed ikke helt forudsigelig? Hvem har ansvaret, hvis robotten fejlfunktionerer set ud fra den hensigt, som robottens ejer havde med en given ordre eller handling? Hvis fx robotten forveksler en given genstand med en anden genstand, som ødelægges, hvis der gribes for hårdt om den eller værre endnu, volder skade på et menneske -, og hvis dette kan tilskrives, at den tilfældigvis har gennemgået en uhensigtsmæssig læring hvem har så ansvaret, når nu fleksibel og ikke forudsigelig læring er selve pointen med robottens måde at fungere på? Det afgørende spørgsmål er her, om man mener, det er en nødvendig betingelse for tilskrivelse af ansvar, at den, der har ansvaret, også må have fuld kontrol over hele situationen. Det er imidlertid ikke tilfældet. Forældre er i nogen grad ansvarlige for deres umyndige børns handlinger, uanset om forældrene kan siges at være direkte skyld i disse handlinger eller ej. På samme måde har arbejdsgivere, fx en fabriksejer, et ansvar for arbejdsulykker, også selvom han ikke er direkte skyld i dem, og selv om han eventuelt ikke kunne forudsige eller forhindre dem. Endelig har producenter et ansvar for at overholde sikkerhedskrav, mv., sådan at brugeren af produktet ikke udsættes for skade ved anvendelsen af produktet. Sociale robotter / 15

16 DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM SOCIALE ROBOTTER Det Etiske Råd mener, at udviklingen af robotter til brug blandt mennesker som hjælp i deres hverdag, som underholdning eller som terapi er en udvikling, der med tiden vil indebære flere og flere etiske overvejelser, og heriblandt sådanne, som det på nuværende tidspunkt er svært at forudsige og beskrive. Derfor er det vigtigt, at robotteknologien løbende følges og kommenteres ud fra en etisk synsvinkel. De følgende kortfattede anbefalinger bør betragtes som Rådets etiske retningslinjer for nogle af de mest centrale og mest aktuelle problemstillinger inden for sociale robotter og relationsteknologi. Anbefalingerne vil kunne bruges af politikere og andre aktører på området som gode punkter at have in mente, når der eventuelt skal lovgives på området, og når nye teknologier udvikles. 1. Sociale robotter og velfærdsteknologi som del af omsorg, terapi og pleje Det Etiske Råd er positivt indstillet over for anvendelsen af sociale robotter som fx robotsælen Paro i sammenhænge, hvor en sådan teknologi kan indgå som supplement til den øvrige pleje og terapi. Det Etiske Råd synes også, man bør fremme velfærdsteknologi, der kan overtage dele af den kropslige pleje, som for mange mennesker kan virke overskridende i forhold til intimitetsgrænser, og som desuden kan medvirke til at lette det nogle gange fysisk hårde arbejde, som plejepersonalet ellers må leve med. Det er dog afgørende vigtigt, at disse teknologier aldrig bliver indført som en erstatning for egentlig menneskelig kontakt, samvær og omsorg. Tværtimod mener Det Etiske Råd, at det bør tilstræbes at anvende teknologierne med henblik på, at de menneskelige ressourcer kan reserveres til ydelsen af former for omsorg, som i langt højere krav kræver egentlig menneskelig kontakt nemlig omsorg gennem ømhed, berøring, samvær og samtale. I samme åndedrag må Rådet imidlertid slå fast, at den gode omsorg ofte hænger sammen med handlinger, der er bundet til en nødvendighed eller afhængighed: ømhed, berøring, samvær og samtale er omsorgsformer, der ofte opstår ud af, at der er et behov for hjælp i form af støtte til kropslig pleje, at komme rundt, etc. Det Etiske Råd mener, at teknologiudvikling på dette område bør være præget af princippet om at fremme mulighederne for menneskelig kon- 16 / Det Etiske Råds anbefalinger om sociale robotter

17 takt, og ikke træde i stedet for menneskelig kontakt med ting, der efter denne målestok altid vil være helt utilstrækkelige erstatningsprodukter. Det Etiske Råd mener, at udviklingen af sociale robotter og relationsteknologi til anvendelse over for sårbare borgere bør følges opmærksomt under inddragelse af etiske hensyn. Det Etiske Råd peger derfor på vigtigheden af, at egentlige forskningsforsøg med teknologier som fx robotsælen Paro forelægges til godkendelse hos det videnskabsetiske komitésystem. På plejehjem kan sociale robotter som robotsælen Paro indføres som en del af de øvrige almindelige tilbud. Men et projekt skal godkendes, hvis der er tale om egentlig forskning, hvor der foretages systematiske observationer af interaktionen mellem mennesker og relationsteknologien med henblik på at måle teknologiens terapeutiske effekt. Det Etiske Råd mener, det er gavnligt, at forskningsforsøg gennemføres, og Rådet mener også, det er gavnligt, at sådanne forskningsforsøg i de videnskabsetiske komiteer løbende vurderes ud fra etiske hensyn. Denne proces giver en vis sikkerhed for, at sociale, etiske og samfundsmæssige hensyn har været overvejet, før teknologier implementeres fx i dagligdagen på plejehjem. Der er efter Rådets opfattelse en oplagt risiko for, at teknologier som fx robotsælen Paro og velfærdsteknologi til kropspleje fx i situationer med stram økonomi vil blive anvendt til at mindske den menneskelige omsorg frem for udelukkende at supplere den. Dette behøver ikke være udtryk for ond vilje. Men en teknologi, der er indført med gode intentioner om at være et supplement, er snublende nær at anvende til bekvemmelighed og Sociale robotter / 17

18 som ren nødforanstaltning især i tilfælde af, at der faktisk er for få plejere eller for få penge til at lønne plejere med. Derfor mener Det Etiske Råd, at en introduktion af disse former for teknologi i plejesektoren kan øge nødvendigheden af at cementere og udvikle stærke faglige og menneskelige standarder i omsorgssektoren standarder, som fortsat skal sikre, at der er fokus på at yde den bedst tænkelige menneskelige omsorg og dermed hjælpe de ældre til at have et så godt liv som muligt. Det Etiske Råd anbefaler desuden, at beslutninger om at indføre robotteknologi i en konkret plejesammenhæng træffes af et forum, hvori også de plejekrævende er repræsenterede, og hvor etiske overvejelser indgår i baggrunden for beslutningen. Det Etiske Råd er således overvejende positivt indstillet over for anvendelsen af avanceret teknologi til brug for følelsesmæssig terapi og til brug for aflastning af den kropslige pleje, så længe der er tale om et supplement til menneskelig kontakt eller endnu bedre, hvis det kan virke som en styrkelse af den menneskelige kontakt i den forstand, at teknologien frigiver flere menneskelige ressourcer til omsorg i form af ømhed, samvær og samtale. Dog vil en frasortering af den menneskelige kontakt i den kropslige pleje uden tvivl medføre en form for sterilisering en manglende sans for og agtelse for den kropslige kontakts betydning. Blandt andet derfor bør man være opmærksom på, at der bevares en god balance mellem teknologisk assisteret pleje og den manuelt, menneskelige pleje. Det Etiske Råd mener derfor også, det i vid udstrækning bør overlades til de plejekrævendes egen afgørelse, om de ønsker den ene eller den anden form for pleje. 2. Produktansvar og sociale robotter På lidt længere sigt må man som omtalt forvente, at sociale robotter vil kunne bruges som butlere i hjemmet eller i institutioner, hvor der er mennesker med behov for fysisk hjælp. Sociale robotter vil kunne være fleksible i deres opgaveløsning, og de vil i højere og højere grad kunne tilpasse sig den enkelte brugers eget miljø og vaner, mv. Denne fleksibilitet hænger nøje sammen med, at sociale robotter vil være udstyret med evnen til at lære nye handlinger, som ikke er programmeret forud for robottens ibrugtagning i hjemmet. Evnen til at lære er bygget ind i robotten, men de enkelte handlinger er handlinger, som ikke er forudsigelige i detaljer, idet det netop er pointen, at brugeren skal kunne lære robotten at gøre de handlinger, som netop den enkelte bruger har 18 / Det Etiske Råds anbefalinger om sociale robotter

19 behov for i sit særlige miljø. Det er robotforskernes velunderbyggede vision, at læring skal kunne foregå på en måde, der meget ligner den måde, mennesker lærer på det vil i første omgang sige, at man simpelthen viser robotten, hvordan man gør (for eksempel tager en karton ud af køleskabet og sætter den på spisebordet). De sociale robotters evne til at lære skaber et etisk problem, der handler om ansvar: Kan virksomheden bag robotten siges at have ansvaret for en fejl, som robotten foretager, hvis selve handlingen ikke er programmeret ind i robotten på forhånd? Der er naturligvis ikke tale om, at robotter kan lære hvad som helst på et hvilket som helst abstraktionsniveau. Robotten er begrænset af rækkevidden af sin indre kunstige intelligens (talegenkendelse, visuel genkendelse, forståelse af rumlighed, efterabning af sociale spilleregler mv.) såvel som af sit ydre (det mekaniske bevægeapparat og sanseapparat). Dermed er det heller ikke meget spektakulære fejlhandlinger, som man i første omgang fokuserer på. Det handler basalt set om robottens evne til fx at genkende genstande og koble brugerens navne for bestemte genstande til de rigtige genstande ude i virkeligheden og reagere på beskeder på en hensigtsmæssig måde. Man kan forestille sig, at robotten bliver bedt om at gribe om en genstand, men i stedet kommer til at gribe hårdt fat om en persons arm, måske fordi vedkommende står det sted, hvor genstanden plejer at være og robotten ikke visuelt er i stand til at skelne det ene fra det andet. Hvem har ansvaret for sådanne fejl, når hver handling og hver funktion ikke er bygget detaljeret ind i robottens design fra starten? Er det producenten, eller er det den eller de, der har taget robotten i brug, som har ansvaret? Det Etiske Råd mener, at den delvise uforudsigelighed af en lærende robots handlinger under alle omstændigheder bør betyde, at der fastsættes præcise og restriktive regler for, hvilke rent fysiske evner man må udstyre en robot med, som skal kunne markedsføres til brug i hjemmet. Derudover bør der naturligvis også være krav om, at den sociale robots system for læring, sansning og bevægelighed er testet op mod nogle velkonsoliderede faglige standarder. Disse forholdsregler bør sikre, at den fleksible og lærende robot ikke kan volde væsentlig materiel eller personskade, selv ikke i de tilfælde, hvor den så at sige har lært noget forkert. Den sociale robots delvise afhængighed af en konsistent læring giver desuden grund til ekstra vagtsomhed og ekstra sikkerhedsregler i forhold til anvendelsen hos mennesker, der er demente eller på anden vis ikke er fuldt ud fornuftshabile. Sociale robotter / 19

20 3. Når sociale robotter foregiver at have et indre liv Det er en væsentlig del af ideen med sociale robotter, at de er nemme at omgås, og at de kan udføre deres rolle og arbejde ved at kommunikere naturligt med mennesker på måder, der minder om de måder, mennesker kommunikerer med hinanden på. En social robot har ikke et tastatur, hvor brugeren skal taste ind, hvad brugeren gerne vil have gjort. En social robot skal derimod kunne reagere med parathed, når brugeren kigger hen på robotten og eventuelt tiltaler den. En social robot skal også kunne aflæse tegn på brugerens emotionelle sindstilstand ved med dens sensorer at afkode brugerens verbale sprog, kropssproget, kropstemperatur mv. og den skal kunne reagere passende på disse signaler (fx ikke forstyrre brugeren, hvis det ser ud som om, han eller hun ikke vil forstyrres). Dette grundlæggende teknologiske koncept medfører, at interaktionsformen mellem mennesker delvist kopieres og overføres til forholdet mellem menneske og maskine (den sociale robot). Man kan sige, at social robotteknologi målrettet arbejder på i forskellige grader at forstærke den almindeligt forekommende menneskelige tendens til imaginært at personificere og levendegøre genstande i omverdenen. Sociale robotter, der enten delvist ligner mennesker eller kæledyr, udstyres med mekanismer, der foregiver at være umiddelbare udtryk for indre følelser fx simple ansigtsudtryk, fokuserende øjne eller veltilfredse pibelyde som 20 / Det Etiske Råds anbefalinger om sociale robotter

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

ROBOTTER MED FØLELSER

ROBOTTER MED FØLELSER ROBOTTER MED FØLELSER Robotter er blevet en større og større del af din hverdag. Teknologirapport om robotter med følelser. Af Simon A og Ali RTG 1.3 Vejleder Carina Olsen Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Margrethe Hjemmet, Roskilde December 2008 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Om projektet... 3 Formål og målgruppe...

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere