Sociale robotter. Udtalelse fra Det Etiske Råd. Det Etiske Råd, Grafisk tilrettelægning: Det Etiske Råd Illustrationer: Oncotype

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale robotter. Udtalelse fra Det Etiske Råd. Det Etiske Råd, 2010. Grafisk tilrettelægning: Det Etiske Råd Illustrationer: Oncotype"

Transkript

1

2 Sociale robotter Udtalelse fra Det Etiske Råd Det Etiske Råd, 2010 Grafisk tilrettelægning: Det Etiske Råd Illustrationer: Oncotype Publikationen kan læses og hentes på Det Etiske Råds hjemmeside, og

3 INDHOLD FORORD / 5 SOCIALE ROBOTTER OG ETIK / 7 Sociale robotter som relationsteknologi / 8 Omsorgsrelationer / 9 Foregivelsens etik / 12 Når lærende robotter kan tage egne beslutninger / 14 DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM SOCIALE ROBOTTER / Sociale robotter og velfærdsteknologi som del af omsorg, terapi og pleje / Produktansvar og sociale robotter / Når sociale robotter foregiver at have et indre liv / Sociale robotter, overvågning og privathed / 22 Sociale robotter / 3

4

5 FORORD I efteråret 2007 lancerede Det Etiske Råd en folkelig debat om nye intelligente teknologier, der bringer den menneskelige biologi og maskinelle artefakter ganske tæt på hinanden. Det skete med websitet www. homoartefakt.dk, og debatten udfoldede sig herefter i medierne og ved en lang række debatarrangementer over hele landet. Efter den folkelige debat præsenterer Rådet nu sin holdning i to udtalelser én om sociale robotter og én om cyborgteknologi (integration af IT-teknologi med den menneskelige hjerne og centralnervesystemet). Dette er Rådets udtalelse om sociale robotter. Udtalelsen kan læses selvstændigt, men kan også suppleres ved at se film og læse baggrundsartikler på Udtalelsen er vedtaget på Det Etiske Råds møde den 17. november Den er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af Klavs Birkholm (formand), Peder Agger, Thomas G. Jensen og Peter Øhrstrøm. Thomas Laursen fra Det Etiske Råds Sekretariat har været projektleder og pennefører for udtalelsen. Peder Agger Formand for Det Etiske Råd Lise Wied Kirkegaard Sekretariatschef Sociale robotter / 5

6

7 SOCIALE ROBOTTER OG ETIK Den teknologiske udvikling af robotter omfatter ikke længere blot industrirobotter, der kan programmeres til at løse veldefinerede og komplekse opgaver inden for fremstillingen af produkter som biler, mobiltelefoner, køleskabe, m.m. Nu og i fremtiden vil robotter også være at finde midt imellem mennesker til brug for hjælp og støtte i sociale relationer. Robotter til anvendelse i sociale og følelsesmæssige relationer er under udvikling i forskningslaboratorier i Europa, USA og Japan. Ved siden af industrirobotterne findes der dermed en anden type robotter, sociale robotter, der kan interagere med mennesker i dagligdags situationer. Især i Japan er adskillige af disse sociale robotter i dag tilstede på markedet: der findes fx en receptionistrobot, ligesom man kan erhverve sig forskellige robotter, der kan være behjælpelige med løsning af opgaver i hjemmet. I Danmark har den offentlige debat om sociale robotter de senere år været præget af en interesse for den japanske robotsæl Paro, der fra 2007 blev introduceret i enkelte danske plejehjem. 1 Robotsælen kan betragtes som et interaktivt og intelligent kæledyr. Dens mange følesensorer og dens indbyggede kunstige intelligens 2 betyder, at den reagerer med pibende lyde af tilfredshed eller utilfredshed på brugerens berøringer og tale. Den bliver dermed genstand for, at brugeren kan udvise omsorg, og det har en beroligende og terapeutisk effekt på nogle demente mennesker. Den aktuelle og potentielle anvendelse af sociale robotter er særligt inden for fire områder: omsorgssektoren, hjælp i hjemmet, underholdning og militær anvendelse. I Danmark er menneskers første møder med robotter sket i plejesituationer (fx robotsælen Paro) og i underholdningssituationer (fx livagtige robotdukker, der kan svare på tiltale). Men anvendelse af robotter til hjælp i hjemmet, en egentlig butlerrobot, er nok heller ikke så langt ude i fremtiden. I Japan kan man allerede i dag købe robotter, der kan hjælpe med børnepasning og med simple manuelle opgaver som at række brugeren genstande (fx løfte ting for mennesker, der har begrænset bevægefrihed). 1 Læs mere om robotsælen Paro på 2 Læs mere om begrebet kunstig intelligens på Sociale robotter / 7

8 Allerede nu er det altså sådan, at der opstår nye relationer mellem mennesker og maskiner. Det er relationer, som giver anledning til flere forskellige etiske overvejelser, uafhængigt af, hvordan det i fremtiden vil gå med udviklingen af kunstig intelligens og den selvstændighed eller autonomi, som det måske dermed er muligt at udstyre robotter med. En del forskere inden for kunstig intelligens mener, at robotter i fremtiden vil kunne udvikles til væsener, der har bevidsthed, følelser og vilje næsten som mennesker. Alle er enige om, at det ikke er lige om hjørnet, og at der er utallige videnskabelige og ingeniørmæssige udfordringer på vejen frem mod et sådant mål. Nogle mener, det er principielt umuligt, men der er også mange forskere, der mener, at det er principielt muligt. 3 Men som sagt eksisterer der allerede nu relationer mellem mennesker og robotter, som indeholder etiske problemstillinger - også selv om nuværende sociale robotter helt sikkert ikke er væsener, der kan siges at have et indre liv med følelser, bevidsthed og fri vilje. Denne udtalelse fra Det Etiske Råd handler først og mest om de sociale robotter og de etiske aspekter, der opstår som følge af, at robotterne fungerer som relationsteknologi. Robotter som relationsteknologi er allerede virkelighed og vil i stigende grad blive hverdagsteknologi, uanset hvor langt det vil være muligt at gå i skabelsen af robotter med kunstig intelligens og handlemæssige frihedsgrader. Relationsteknologi opfattes i det følgende som teknologi, der har virkning og anvendelighed i kraft af, at mennesker indgår i en følelsesmæssig eller social relation til teknologien. Man kan sige, at den sociale og følelsesmæssige interaktion mellem brugeren og det relevante stykke teknologi er selve brugergrænsefladen, når der er tale om relationsteknologi: Robotsælen Paro virker kun beroligende på brugeren, hvis brugeren faktisk giver omsorg til Paro og lader sig påvirke følelsesmæssigt af den. Og en butlerrobot i hjemmet vil kun virke optimalt, hvis den kan begå sig blandt mennesker og overholde intimitetsgrænser, høflighedsregler, mv. Sociale robotter som relationsteknologi Der er i hvert fald tre væsentlige etiske spørgsmål forbundet med brugen af sociale robotter som relationsteknologi. 3 Læs mere om robotter og og den filosofiske diskussion om forholdet mellem sjæl og legeme på 8 / Sociale robotter og etik

9 1. For det første er der spørgsmålet om, hvad det vil betyde for omsorgsrelationer og intimitetsgrænser, når robotter og mennesker begynder at indgå i sociale og følelsesmæssige relationer med hinanden. 2. For det andet kan man spørge, i hvilket omfang det i sig selv er etisk problematisk, hvis sociale robotter i stadigt stigende omfang kan ligne mennesker i udseende, kommunikation og adfærd og dermed foregive, at de er selvstændigt følende og agerende væsener, altså som om de er menneskelige væsener. 3. For det tredje er der spørgsmålet om, hvad det vil betyde, hvis sociale robotter kan udstyres med evnen til at tage ved lære og handle med nogle frihedsgrader det vil sige vælge én handling mellem flere alternativer, hvor valget ikke kan siges at være entydigt bestemt af dens indbyggede system og de algoritmer og den øvrige teknologi, som producenten har udstyret den med. Omsorgsrelationer Inden for de senere år er begrebet velfærdsteknologi begyndt at fylde noget i den offentlige debat både nationalt og internationalt, og staten har afsat tre milliarder kroner til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (herunder velfærdsteknologi) indtil Udvikling af velfærdsteknologi kan være et godt teknologisk satsningsområde for Danmark, blandt andet fordi Danmark har en veludbygget plejesektor (plejehjem, hjælpemidler i hjemmet, m.m.). Håbet er, at Danmark kan indtage en førende rolle i udvikling af velfærdsteknologi, og at velfærdsteknologi kan være med til at gøre omsorgen og den fysiske pleje af ældre til en bedre og måske mere værdig oplevelse for ældre i fremtiden. Derudover kan det forbedre plejepersonalets ofte fysisk krævende arbejdsforhold. Sidst, men ikke mindst, er udvikling af velfærdsteknologi motiveret af demografiske forhold: Der bliver i fremtiden færre til at pleje flere ældre, så indførelse af teknologi, der kan reducere mængden og omfanget af den basale fysiske pleje, kan på den baggrund forekomme oplagt. Begrebet velfærdsteknologi dækker dog over langt mere end sociale robotter. Det omfatter alle typer avanceret teknologi, der kan hjælpe den ældre til at være mere selvhjulpen end ellers. Det kan fx være toiletter, hvor rengøring foregår automatisk, sådan at der ikke er behov for en plejer i denne situation. Det samme kan man forestille sig med badekabiner og lign., og mange sådanne ting er allerede under udvikling eller i produktion. Samme teknologier kan også tænkes at bidrage til, at flere ældre kan blive i deres eget hjem og være mere selvhjulpne og dermed uafhængige af andre menneskers hjælp til rengøring eller personlig pleje. Sociale robotter / 9

10 Det mest iøjnefaldende etiske problem ved anvendelse af denne type teknologi inklusive egentligt sociale robotter som robotsælen Paro handler om, hvorvidt disse ting vil glide ind i ældres hverdag som et supplement til eller erstatning for menneskelig kontakt. Det er en relevant bekymring, også selvom de konkrete forsøg med anvendelsen af robotsælen Paro på danske plejehjem blandt andet viser, at de ældre demente mennesker næsten udelukkende fastholder interessen for Paro, hvis de hjælpes til det af personalet. Det vil sige, at den sociale robot Paro er eksempel på en teknologi, der måske ikke indebærer faren for at blive anvendt til at spare menneskelige ressourcer. Man kan måske se en etisk fordel i, at man ikke i samme grad som nu er nødt til at modtage andre menneskers hjælp til personlig hygiejne, som overskrider den enkeltes intimitetsgrænser. Argumentet kan dernæst være, at der bliver mere overskud til egentligt værdifuldt menneskeligt samvær (som fx samtale og det bare at være til stede), når familiemedlemmer og ansatte plejere ikke længere skal bruge så meget tid på at hjælpe den enkelte med personlig hygiejne og lign. På den anden side er der bekymring for, at indførelsen af velfærdsteknologi - og måske især indførelsen af sociale robotter som Paro eller butlerrobotter - vil medføre en formindsket menneskelig kontakt og en svagere fornemmelse af forpligtelse til at yde omsorg mellem mennesker, der ellers har følelsesmæssige og familiære bånd til hinanden. Bekymringen er så at sige, at sociale robotter vil træde i stedet for den menneskelige kontakt snarere end at supplere den. Det er åbenlyst, at sociale robotter kan overtage nogle af de hjælpefunktioner, som mennesker hjælper hinanden med i dag. Dermed kan de ændre på billedet af hvilke hjælpehandlinger, der hører til den kategori, som vi opfatter som mellemmenneskelig omsorg og kontakt. Hvis det fx bliver stadigt mere normalt, at velfærdsteknologi og herunder robotter tager sig af den kropslige hygiejne og pleje, som er forbundet med intimsfæren, så vil vores billede af, hvad der er egentlig menneskelig omsorg formentligt også blive ændret. Måske vil menneskelig omsorg så mere specifikt og mere eksklusivt blive opfattet som samvær og samtale. Etisk set vil man kunne opfatte denne situation som et fremskridt eller et tilbageskridt. Nogle vil mene, at det giver den enkelte mere frihed og værdighed, hvis han eller hun ikke er tvunget til at vænne sig til hjælp fra andre mennesker på områder, der udfordrer intimsfæren. Andre vil 10 / Sociale robotter og etik

11 mene, at der vil gå noget tabt fra den menneskelige omsorg, hvis mennesker afskærmes for meget fra hinandens kropslige sårbarhed og i for høj grad afvænnes fra den kropslige kontakt, der måske er en uundværlig del af omsorgen mellem et menneske, der har brug for hjælp og et andet menneske, der giver hjælpen. Opsummerende er der to typer af etiske spørgsmål knyttet til sociale robotter i omsorgsrelationer: For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt sociale robotter i omsorgsrelationer vil supplere eller erstatte menneskelig kontakt. Men for det andet er der spørgsmålet om, hvilke hjælpeaktiviteter det overhovedet vil være ønskeligt, at den sociale robot overtager eller supplerer den menneskelige omsorgsrelation med. Sociale robotter, der som robotsælen Paro er terapeutiske, tilbyder måske noget helt andet, end mennesker (eller kæledyr) kan tilbyde. Den ældre dementes samvær med Paro virker både aktiverende og beroligende, og måske virker den også egentligt behandlende, fordi den dementes hjerne trænes og holdes i bedre stand end ellers muligt. I danske forsøg med Sociale robotter / 11

12 robotsælen Paro har der ikke indtil videre været en klar skelnen mellem henholdsvis almindeligt aktiverende brug og egentlig genoptræning af ellers tabte funktioner i hjernen. Der er dermed endnu ikke evidens for en helbredende virkning, mens der er erfaringer, der siger, at nogle ældre demente kan have gavn af Paro i den forstand, at deres humør og livskvalitet hæves, mens de er aktiveret med robotsælen. Det er givet, at den form for kontakt ikke kan tilbydes af mennesker eller sågar af rigtige kæledyr. For det er kun en robotsæl som Paro, der finder sig i at blive nusset og aet og talt til i præcis den tid, som den demente ældre har brug for. Det separate etiske spørgsmål, der rejses her, er snarere spørgsmålet om, hvorvidt denne terapi virker, og i hvor høj grad den i så fald bør prioriteres i forhold til andre terapeutiske tiltag. Endelig er der så spørgsmålet om, hvorvidt det foregivne i situationen i sig selv udgør et etisk problem? Er det med andre ord problematisk, at den terapeutiske effekt afhænger af et slags bedrag : nemlig at robotsælen er interesseret i din omsorg og i en eller anden forstand er mere end en ting? Foregivelsens etik Både forskning og vores hverdagserfaring fortæller os, at der ikke skal meget til, for at der kan opstå følelsesmæssige relationer mellem mennesker og de ting, vi omgiver os med. Der skal heller ikke meget til, for at vi begynder at relatere til ting omkring os, som om disse ting havde et indre liv, der minder om vores eget. Vi kender besjælingen af ting, vi omgiver os med, fra børns leg med deres dukker eller hvad som helst, der kan optræde som aktører i deres fantasifulde leg. Men den avancerede robotforskning har også længe erkendt, at det er menneskets evne til at besjæle og personificere genstande, som man må bygge på, hvis man vil have robotter, der skal indgå i sociale sammenhænge med mennesker. Denne erkendelse er nu i flere årtier blevet udviklet på tværs af ingeniørmæssig kunnen og socialpsykologiske studier. Et tidligt eksempel på denne trend i robotforskningen er den sociale robot Kismet en sjovt udseende torso med store læber, øjne og ører. Kismet er konstrueret til at studere især børns interaktion med robotten, og den er konstrueret ud fra den erkendelse, at nogle få markante træk ved robottens udseende og dens måde at reagere på er afgørende for, om den indbyder til, at mennesker danner følelsesmæssige relationer til den. Kismet ligner ikke et menneske, men den har nogle menneskelige træk 12 / Sociale robotter og etik

13 kombineret med katteagtige ører. Kismet kan rette sit blik imod ting, og den har forskellige indbyggede skalaer for, hvornår den skal udvise tegn på kedsomhed eller spænding. Interessant er det også, at Kismet ikke har nogen sprogopfattelse, men kan reagere på tonefaldet i en stemme, uanset hvilket sprog, der tales. Det kaldes prosodi og svarer til små børn eller kæledyr, der instinktivt opfatter ros eller forbud alene ud fra tonefaldet. Kismet såvel som den terapeutiske robotsæl Paro er altså eksempler på, at der trods alt ikke skal en fuldt udviklet kognitiv kunstig intelligens til, før det er muligt for mennesker at indgå i en form for social eller følelsesmæssig relation til robotten. Spørgsmålet er nu, om det i sig selv er et etisk problem, at der opstår sådanne relationer mellem mennesker og maskiner og måske især, at sådanne relationer er baseret på et element af foregivelse : Den sociale robot foregiver at have bestemte følelser eller indre tilstande som respons på interaktionen med mennesket, og dette skaber en fornemmelse af, at man står over for et væsen, der har krav på omsorg, og som man kan kommunikere med. Er denne foregivelse et etisk problem, også selv om ingen søger at bedrage brugeren af robotten til at tro, at robotten er noget mere end en maskine? Der er i hvert fald to mulige etiske bekymringer forbundet hermed. Den første bekymring handler om selve ubehaget ved elementet af snyd og ved, at det ikke er helt værdigt at tilbyde især børn og ældre demente (det vil sige i varierende grad skrøbelige og umyndige mennesker) rene simulationer af sociale relationer, som ellers kun opstår i omsorgen mellem mennesker og andre levende væsner. Man kan sige, at det er en umiddelbar bekymring, som mange mennesker instinktivt reagerer med, når de præsenteres for sociale robotter som fx robotsælen Paro. Bekymringen indeholder to elementer: At der er tale om snyd i forhold til den ægte vare, og at den relation man får til maskinen, i sig selv er uværdig for et menneske at indgå i. Den anden etiske bekymring handler mere om, hvilke afledte virkninger denne relationsteknologi kan få for opfattelsen af mellemmenneskelige relationer. Måske er det nemlig sådan, at en udbredt anvendelse af relationsteknologier som Paro og robotdukker, mv. kan medføre uønskværdige forandringer af menneskers måder at opfatte og behandle hinanden på. Et forskningsprojekt har vist, at brugere af Sonys tidligere markedsførte robothund Aibo har en tendens til både at opfatte robothunden som en teknologisk dims og som et væsen med indre mental tilstand. Det skyldes, at Aibo vækker følelser hos dem, som om den var et levende væsen Sociale robotter / 13

14 (uagtet at de altså adspurgt naturligvis udmærket er klar over, at Aibo er en maskine). Lige så klart er det imidlertid, at brugerne ikke opfatter Aibo som et væsen, der har et moralsk krav på omsorg og hensyntagen. Flere forskere peger på, at det udviklingspsykologisk kan være et problem, hvis især børn optrænes med en idealtype for sociale relationer, som indebærer, at den ene part (der simuleret er et væsen med indre følelser) kan vække følelser hos den anden part (mennesket, barnet), men uden at der til følelserne er knyttet en gensidig moralsk omsorgsrelation. Bekymringen er, at dette kan overføres til relationen mellem mennesker og skabe øget narcissisme eller egoisme, hvor den ene part knytter sig følelsesmæssigt til den anden part uden at føle en moralsk respekt for den andens omsorgsbehov. Når lærende robotter kan tage egne beslutninger Allerede i 1942 formulerede science fiction-forfatteren Isaac Asimov tre robotlove. De tre love var tænkt som regler, der kunne sikre, at robotter, som træffer afgørelser og beslutninger på egen hånd, ikke kan handle på måder, der er uhensigtsmæssige for mennesker. Kort sagt går lovene ud på, at en robot ikke må skade et menneske, robotten skal adlyde mennesker med mindre det er i konflikt med den førstnævnte lov, og endelig skal robotten beskytte sin egen eksistens, såfremt dette ikke er i konflikt med de to første love (læs mere her: php?article=6&bw=512). Med udgangspunkt i de tre love skrev Isaac Asimov en række historier, som imidlertid viser, hvor svært det er at fastsætte simple regler for en etisk set hensigtsmæssig adfærd. Robotter, der skal tage stilling til meget komplekse etiske spørgsmål, er da også et stykke ude i fremtiden. Ikke desto mindre eksisterer der forskning og faglig diskussion om problemstillingen vedrørende sikkerhed og teknologi i forhold til robotter, der vil kunne træffe beslutninger og handle på egen hånd. Det skyldes, at fremtidige muligheder, som i dag kan lyde som ren fiktion, naturligvis er relevante i en etisk diskussion, såfremt der faktisk er tale om muligheder, der ifølge fagpersoner på feltet vil kunne realiseres på et givet tidspunkt. Men det skyldes også, at sociale robotter allerede nu og i nær fremtid vil kunne have handlingsmæssige frihedsgrader, der giver relevante etiske overvejelser, også selv om disse frihedsgrader ikke på nogen meningsfuld måde kan sidestilles med det, vi opfatter som frihed i det menneskelige handlingsliv. 14 / Sociale robotter og etik

15 For uanset hvad man ellers måtte lægge i begrebet om menneskelig selvbestemmelse og frihed, står det klart, at personlige og sociale robotter selv inden for en overskuelig fremtid vil være i stand til at tage ved lære af deres erfaringer fx som butler i et hjem og i dette miljø vil de have nogle frihedsgrader i forhold til, hvilket valg, der træffes i en konkret situation. Robotten vil naturligvis ikke have uanede muligheder, men tanken med sociale robotter er, at de skal være udstyret med sanser og algoritmer, der gør dem i stand til at tage ved lære på samme måde, som børn tager ved lære det vil sige ved, at et menneske viser eller forklarer, hvordan man udfører en given handling (fx rækker én en genstand). Det umiddelbart håndgribelige etiske problem i forbindelse med lærende robotter er spørgsmålet om ansvar. For hvis en robot er i stand til at lære gennem sin interaktion med det givne miljø, hvem har så ansvaret for udfaldet af de nye handlinger, som robotten udfører og som den ikke fuldstændigt deterministisk er programmeret til at udføre på en præcist foreskrevet måde. Kan man sige, at producenten kan holdes ansvarsfri som følge af selve det forhold, at robotten er udstyret med læringsprogrammer, der skal gøre dens opgaveløsning fleksibel og dermed ikke helt forudsigelig? Hvem har ansvaret, hvis robotten fejlfunktionerer set ud fra den hensigt, som robottens ejer havde med en given ordre eller handling? Hvis fx robotten forveksler en given genstand med en anden genstand, som ødelægges, hvis der gribes for hårdt om den eller værre endnu, volder skade på et menneske -, og hvis dette kan tilskrives, at den tilfældigvis har gennemgået en uhensigtsmæssig læring hvem har så ansvaret, når nu fleksibel og ikke forudsigelig læring er selve pointen med robottens måde at fungere på? Det afgørende spørgsmål er her, om man mener, det er en nødvendig betingelse for tilskrivelse af ansvar, at den, der har ansvaret, også må have fuld kontrol over hele situationen. Det er imidlertid ikke tilfældet. Forældre er i nogen grad ansvarlige for deres umyndige børns handlinger, uanset om forældrene kan siges at være direkte skyld i disse handlinger eller ej. På samme måde har arbejdsgivere, fx en fabriksejer, et ansvar for arbejdsulykker, også selvom han ikke er direkte skyld i dem, og selv om han eventuelt ikke kunne forudsige eller forhindre dem. Endelig har producenter et ansvar for at overholde sikkerhedskrav, mv., sådan at brugeren af produktet ikke udsættes for skade ved anvendelsen af produktet. Sociale robotter / 15

16 DET ETISKE RÅDS ANBEFALINGER OM SOCIALE ROBOTTER Det Etiske Råd mener, at udviklingen af robotter til brug blandt mennesker som hjælp i deres hverdag, som underholdning eller som terapi er en udvikling, der med tiden vil indebære flere og flere etiske overvejelser, og heriblandt sådanne, som det på nuværende tidspunkt er svært at forudsige og beskrive. Derfor er det vigtigt, at robotteknologien løbende følges og kommenteres ud fra en etisk synsvinkel. De følgende kortfattede anbefalinger bør betragtes som Rådets etiske retningslinjer for nogle af de mest centrale og mest aktuelle problemstillinger inden for sociale robotter og relationsteknologi. Anbefalingerne vil kunne bruges af politikere og andre aktører på området som gode punkter at have in mente, når der eventuelt skal lovgives på området, og når nye teknologier udvikles. 1. Sociale robotter og velfærdsteknologi som del af omsorg, terapi og pleje Det Etiske Råd er positivt indstillet over for anvendelsen af sociale robotter som fx robotsælen Paro i sammenhænge, hvor en sådan teknologi kan indgå som supplement til den øvrige pleje og terapi. Det Etiske Råd synes også, man bør fremme velfærdsteknologi, der kan overtage dele af den kropslige pleje, som for mange mennesker kan virke overskridende i forhold til intimitetsgrænser, og som desuden kan medvirke til at lette det nogle gange fysisk hårde arbejde, som plejepersonalet ellers må leve med. Det er dog afgørende vigtigt, at disse teknologier aldrig bliver indført som en erstatning for egentlig menneskelig kontakt, samvær og omsorg. Tværtimod mener Det Etiske Råd, at det bør tilstræbes at anvende teknologierne med henblik på, at de menneskelige ressourcer kan reserveres til ydelsen af former for omsorg, som i langt højere krav kræver egentlig menneskelig kontakt nemlig omsorg gennem ømhed, berøring, samvær og samtale. I samme åndedrag må Rådet imidlertid slå fast, at den gode omsorg ofte hænger sammen med handlinger, der er bundet til en nødvendighed eller afhængighed: ømhed, berøring, samvær og samtale er omsorgsformer, der ofte opstår ud af, at der er et behov for hjælp i form af støtte til kropslig pleje, at komme rundt, etc. Det Etiske Råd mener, at teknologiudvikling på dette område bør være præget af princippet om at fremme mulighederne for menneskelig kon- 16 / Det Etiske Råds anbefalinger om sociale robotter

17 takt, og ikke træde i stedet for menneskelig kontakt med ting, der efter denne målestok altid vil være helt utilstrækkelige erstatningsprodukter. Det Etiske Råd mener, at udviklingen af sociale robotter og relationsteknologi til anvendelse over for sårbare borgere bør følges opmærksomt under inddragelse af etiske hensyn. Det Etiske Råd peger derfor på vigtigheden af, at egentlige forskningsforsøg med teknologier som fx robotsælen Paro forelægges til godkendelse hos det videnskabsetiske komitésystem. På plejehjem kan sociale robotter som robotsælen Paro indføres som en del af de øvrige almindelige tilbud. Men et projekt skal godkendes, hvis der er tale om egentlig forskning, hvor der foretages systematiske observationer af interaktionen mellem mennesker og relationsteknologien med henblik på at måle teknologiens terapeutiske effekt. Det Etiske Råd mener, det er gavnligt, at forskningsforsøg gennemføres, og Rådet mener også, det er gavnligt, at sådanne forskningsforsøg i de videnskabsetiske komiteer løbende vurderes ud fra etiske hensyn. Denne proces giver en vis sikkerhed for, at sociale, etiske og samfundsmæssige hensyn har været overvejet, før teknologier implementeres fx i dagligdagen på plejehjem. Der er efter Rådets opfattelse en oplagt risiko for, at teknologier som fx robotsælen Paro og velfærdsteknologi til kropspleje fx i situationer med stram økonomi vil blive anvendt til at mindske den menneskelige omsorg frem for udelukkende at supplere den. Dette behøver ikke være udtryk for ond vilje. Men en teknologi, der er indført med gode intentioner om at være et supplement, er snublende nær at anvende til bekvemmelighed og Sociale robotter / 17

18 som ren nødforanstaltning især i tilfælde af, at der faktisk er for få plejere eller for få penge til at lønne plejere med. Derfor mener Det Etiske Råd, at en introduktion af disse former for teknologi i plejesektoren kan øge nødvendigheden af at cementere og udvikle stærke faglige og menneskelige standarder i omsorgssektoren standarder, som fortsat skal sikre, at der er fokus på at yde den bedst tænkelige menneskelige omsorg og dermed hjælpe de ældre til at have et så godt liv som muligt. Det Etiske Råd anbefaler desuden, at beslutninger om at indføre robotteknologi i en konkret plejesammenhæng træffes af et forum, hvori også de plejekrævende er repræsenterede, og hvor etiske overvejelser indgår i baggrunden for beslutningen. Det Etiske Råd er således overvejende positivt indstillet over for anvendelsen af avanceret teknologi til brug for følelsesmæssig terapi og til brug for aflastning af den kropslige pleje, så længe der er tale om et supplement til menneskelig kontakt eller endnu bedre, hvis det kan virke som en styrkelse af den menneskelige kontakt i den forstand, at teknologien frigiver flere menneskelige ressourcer til omsorg i form af ømhed, samvær og samtale. Dog vil en frasortering af den menneskelige kontakt i den kropslige pleje uden tvivl medføre en form for sterilisering en manglende sans for og agtelse for den kropslige kontakts betydning. Blandt andet derfor bør man være opmærksom på, at der bevares en god balance mellem teknologisk assisteret pleje og den manuelt, menneskelige pleje. Det Etiske Råd mener derfor også, det i vid udstrækning bør overlades til de plejekrævendes egen afgørelse, om de ønsker den ene eller den anden form for pleje. 2. Produktansvar og sociale robotter På lidt længere sigt må man som omtalt forvente, at sociale robotter vil kunne bruges som butlere i hjemmet eller i institutioner, hvor der er mennesker med behov for fysisk hjælp. Sociale robotter vil kunne være fleksible i deres opgaveløsning, og de vil i højere og højere grad kunne tilpasse sig den enkelte brugers eget miljø og vaner, mv. Denne fleksibilitet hænger nøje sammen med, at sociale robotter vil være udstyret med evnen til at lære nye handlinger, som ikke er programmeret forud for robottens ibrugtagning i hjemmet. Evnen til at lære er bygget ind i robotten, men de enkelte handlinger er handlinger, som ikke er forudsigelige i detaljer, idet det netop er pointen, at brugeren skal kunne lære robotten at gøre de handlinger, som netop den enkelte bruger har 18 / Det Etiske Råds anbefalinger om sociale robotter

19 behov for i sit særlige miljø. Det er robotforskernes velunderbyggede vision, at læring skal kunne foregå på en måde, der meget ligner den måde, mennesker lærer på det vil i første omgang sige, at man simpelthen viser robotten, hvordan man gør (for eksempel tager en karton ud af køleskabet og sætter den på spisebordet). De sociale robotters evne til at lære skaber et etisk problem, der handler om ansvar: Kan virksomheden bag robotten siges at have ansvaret for en fejl, som robotten foretager, hvis selve handlingen ikke er programmeret ind i robotten på forhånd? Der er naturligvis ikke tale om, at robotter kan lære hvad som helst på et hvilket som helst abstraktionsniveau. Robotten er begrænset af rækkevidden af sin indre kunstige intelligens (talegenkendelse, visuel genkendelse, forståelse af rumlighed, efterabning af sociale spilleregler mv.) såvel som af sit ydre (det mekaniske bevægeapparat og sanseapparat). Dermed er det heller ikke meget spektakulære fejlhandlinger, som man i første omgang fokuserer på. Det handler basalt set om robottens evne til fx at genkende genstande og koble brugerens navne for bestemte genstande til de rigtige genstande ude i virkeligheden og reagere på beskeder på en hensigtsmæssig måde. Man kan forestille sig, at robotten bliver bedt om at gribe om en genstand, men i stedet kommer til at gribe hårdt fat om en persons arm, måske fordi vedkommende står det sted, hvor genstanden plejer at være og robotten ikke visuelt er i stand til at skelne det ene fra det andet. Hvem har ansvaret for sådanne fejl, når hver handling og hver funktion ikke er bygget detaljeret ind i robottens design fra starten? Er det producenten, eller er det den eller de, der har taget robotten i brug, som har ansvaret? Det Etiske Råd mener, at den delvise uforudsigelighed af en lærende robots handlinger under alle omstændigheder bør betyde, at der fastsættes præcise og restriktive regler for, hvilke rent fysiske evner man må udstyre en robot med, som skal kunne markedsføres til brug i hjemmet. Derudover bør der naturligvis også være krav om, at den sociale robots system for læring, sansning og bevægelighed er testet op mod nogle velkonsoliderede faglige standarder. Disse forholdsregler bør sikre, at den fleksible og lærende robot ikke kan volde væsentlig materiel eller personskade, selv ikke i de tilfælde, hvor den så at sige har lært noget forkert. Den sociale robots delvise afhængighed af en konsistent læring giver desuden grund til ekstra vagtsomhed og ekstra sikkerhedsregler i forhold til anvendelsen hos mennesker, der er demente eller på anden vis ikke er fuldt ud fornuftshabile. Sociale robotter / 19

20 3. Når sociale robotter foregiver at have et indre liv Det er en væsentlig del af ideen med sociale robotter, at de er nemme at omgås, og at de kan udføre deres rolle og arbejde ved at kommunikere naturligt med mennesker på måder, der minder om de måder, mennesker kommunikerer med hinanden på. En social robot har ikke et tastatur, hvor brugeren skal taste ind, hvad brugeren gerne vil have gjort. En social robot skal derimod kunne reagere med parathed, når brugeren kigger hen på robotten og eventuelt tiltaler den. En social robot skal også kunne aflæse tegn på brugerens emotionelle sindstilstand ved med dens sensorer at afkode brugerens verbale sprog, kropssproget, kropstemperatur mv. og den skal kunne reagere passende på disse signaler (fx ikke forstyrre brugeren, hvis det ser ud som om, han eller hun ikke vil forstyrres). Dette grundlæggende teknologiske koncept medfører, at interaktionsformen mellem mennesker delvist kopieres og overføres til forholdet mellem menneske og maskine (den sociale robot). Man kan sige, at social robotteknologi målrettet arbejder på i forskellige grader at forstærke den almindeligt forekommende menneskelige tendens til imaginært at personificere og levendegøre genstande i omverdenen. Sociale robotter, der enten delvist ligner mennesker eller kæledyr, udstyres med mekanismer, der foregiver at være umiddelbare udtryk for indre følelser fx simple ansigtsudtryk, fokuserende øjne eller veltilfredse pibelyde som 20 / Det Etiske Råds anbefalinger om sociale robotter

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi Gunna Christiansen professor, dr. med. Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi Aarhus Universitet gunna@medmicro.au.dk Medlem af Det Etiske

Læs mere

Velfærdsteknologiens etiske dilemmaer

Velfærdsteknologiens etiske dilemmaer Velfærdsteknologiens etiske dilemmaer Brugen af velfærdsteknologi kan ramme flere ømme etiske punkter. Når velfærdsteknologi skal indføres, er det derfor nødvendigt med et kvalificeret perspektiv på de

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Workshop, DKDK Nyborg Strand, 10. september 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv

Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger i funktionssvækkede ældres sociale liv Seminar, Danske Ældreråd Nyborg Strand, 29. april 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler

Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Analyse for Ældre Sagen: Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport Oktober 2008 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9 Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2 Baggrund,

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale.

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale. Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til sygeplejerskeuddannelsen Case 1: Manglende indberetninger På baggrund af nationalt fastsatte standarder og indikatorer, taster sundhedspersonalet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Daniel A, Daniel P, Arkadii og Gustav Projektopgave 03/12-2013. Projektopgave - Robotter

Daniel A, Daniel P, Arkadii og Gustav Projektopgave 03/12-2013. Projektopgave - Robotter Projektopgave - Robotter 1 Indhold Forord:... 3 Indledning... 3 Disposition... 3 Arbejdsspørgsmål... 3 Problemløsning:... 3 Problem Observation... 5 problemstilling... 5 Problemtræ... 5 Brainstorm... 7

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem frivillige og ansatte på Ældrecenter Dalvangen

Samarbejdsaftale mellem frivillige og ansatte på Ældrecenter Dalvangen Samarbejdsaftale mellem frivillige og ansatte på Ældrecenter Dalvangen Ældrecenter Dalvangens frivilligpolitik er et sæt spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og de ansatte på Ældrecenter Dalvangen.

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Velfærdsteknologi udfordringer d & muligheder Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi 104 år, 40 centre.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere