OVERVÅGNING OG EVALUERING
|
|
- Eva Lange
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt resumé, som er tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Silkeborg Kommunes skove er blandt andet certificeret efter FSC ordningen. Det betyder, at skovene drives bæredygtigt, og at der skal være konkrete målsætninger for de enkelte skove. Læs mere om ordningen på Som en del af FSC-certificeringen overvåger Silkeborg Kommune skovene på følgende områder: 1. Salg af certificerede produkter, herunder Chain-of-Custody (CoC), et system der gør det muligt at spore produkter tilbage til den skov, de stammer fra. 2. Skovens tilstand, hvor hurtigt den vokser (vækstrate), og hvordan den forynges: a. Data om skovens bevoksning og planer for driften b. Nyplantede og selvforyngede træarter registreres, herunder andelen af ikke hjemmehørende træarter 3. Plejetiltag og ændringer af flora og fauna registreres i/på: a. Områder med beskyttet natur b. Fortidsminder c. Urørt skov d. Arter som er forsvundet, i fare for at forsvinde eller sjældne (rødlistede arter) e. Natura 2000 områder (netværk af beskyttede naturområder i EU), egekrat og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD drikkevandsområder) 4. Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften: a. Hvordan påvirker maskinopgaverne miljøet? Er der fx sket skader på naturen som følge af skovning eller andet b. Hvilken social betydning har skovforvaltningen i forhold til skolebesøg, foreningsbesøg, sankere og job som følge af skovdriften?
3 1. SALG AF CERTIFICEREDE PRODUKTER, HERUNDER COC DOKUMENTATION. Hvert år opgør kommunen indtægter og antal solgte enheder for sorterne: Kævletræ, juncker, sanketræ, brænde, korttømmer, langtømmer, emballagetræ, cellulosetræ samt energitræ (flis), og mængde, dato for produktion, oprindelsesskov, FSC-certificeringskode og destination registreres. Resultaterne indberettes også til Danmarks Statistik. Status for 2015 Oversigt over hugst og salg: Hugst, opgjort i m Nåletræ Uafkortet tømmer Korttømmer Cellulose-, spånplade- og emballagetræ Træuldstræ Energitræ Løvtræflis Nåletræflis Energitræ som rundtræ I alt I 2015 er der afdrevet ca. 5 hektar nålebevoksninger i Christianshøj Plantage. Bevoksningerne var i begyndende opløsning, og det blev derfor besluttet, at værdierne skulle høstes. Tilplantning med dels mere stabile arter og dels ved opbygning af bedre struktur i skoven skal sikre mere bæredygtig skov i fremtiden. Dokumentation af CoC CoC sporbarhedssystemet henviser til kæden af virksomheder, der forvandler træet fra skoven til det færdige produkt i detailhandlen; altså hele kæden fra skoven via savværk, sekundære forarbejdningsanlæg og evt. mellemhandlere frem til markedspladsen. HedeDanmark står for afsætningen af de certificerede produkter fra skoven. De enkelte produkter registreres på faktura med mængde, kvalitet og lokalitet. Fakturaen påføres FSC nummer, så de enkelte produkter kan spores tilbage til skoven. 2. SKOVENS VÆKSTRATE, FORYNGELSE OG TILSTAND 2a. Data om skovens bevoksning og planer for driften:
4 Kommunens driftsplan opdateres hvert 10. år. Formålet er, at taksere og ajourføre data (lister og kort) for kommunens skovressourcer og i den forbindelse være i stand til at overvåge udviklingen af fx: Træartssammensætning - specielt er udviklingen i andelen af hjemmehørende træarter interessant Den stående vedmasse så det er muligt at sammenligne tilvæksten med hugsten. Antallet af beskyttede naturområder og deres tilstand. Driftsplanen er udarbejdet i 2008 og skal revideres i Status i 2015 Udviklingen i træartssammensætningen ses her (angivet i antal hektar): Træart Gran Andet nål Pyntegrønt Fyr Eg Bøg Andet løv Det er målet, at mindst 40 % af skoven skal bestå af løvtræ i Udviklingen i træartssammensætningen følger fint denne målsætning. I 2015 er skovarealet steget, hvilket forklarer, at alle træarter stiger i areal. Ved nye plantninger vil der hovedsagligt blive sat løvtræer blandet med mindre holme eller rækker af nåletræ. Hovedparten af de træarter, som kommunen anvender til skovrejsning eller foryngelse af den eksisterende skov, er hjemmehørende. Kravet om, at andelen af hjemmehørende arter skal opretholdes eller øges, overholdes derfor i kommunen. Kommunen opdaterer løbende kort og bevoksningslister. Det gælder også for nye feltobservationer af værdifuld natur, som skal beskyttes. Det kan dreje sig om redetræer, monumentale træer der ønskes sikret, vådområder, fortidsminder eller andet, som ikke er kendt i forvejen. 2b. Registreringer af plantede/ selvforyngede træarter, herunder andelen af ikke hjemmehørende træarter. Udviklingen i hjemmehørende arter følger kommunens målsætning om, at der mindst skal være 60 % hjemmehørende arter ved planperiodens slutning i Anvendelsen af ikke hjemmehørende træarter:
5 Rødgran, douglasgran og lærk er de primære ikke hjemmehørende arter, som dyrkes i kommunen. De bruges i områder, hvor de ikke truer skovens registrerede naturværdier, og hvor der er mager jord, som de trives i. De ikke hjemmehørende arter overvåges hvert år i forhold til: Status 2015 Den arealmæssige udbredelse Hvor de vokser Hvordan de påvirker de omkringliggende økosystemer Andelen af nyplantede/selvforyngende hjemme- og ikke hjemmehørende arter: Hjemmehørende 69 % 78 % 56 % 57 % 59 % 56 % Ikke hjemmehørende 31 % 22 % 100 % 44 % 43 % 41 % 44 % 2011 er tallet for ikke hjemmehørende på 100 %. Det skyldes, at der i dette år alene er tale om selvforyngelse af nåletræ. Ovenstående figur viser nyanlagte kulturarealer og træarter for perioden 2004 til PLEJETILTAG OG ÆNDRINGER AF FLORA OG FAUNA Antal, udbredelse og tilstand af kommunens nøglebiotoper vurderes rutinemæssigt i driftsplanen, som opdateres hvert 10. år.
6 Nøglebiotoper er områder og naturtyper, der har særlig stor betydning som levested for naturligt plante- og dyreliv, især rødlistede arter. 3a. Beskyttede områder Kommunen ønsker at kontrollere de beskyttede områder i skovene minimum hvert 5. år og så planlægge, hvilken pleje der er nødvendig for den næste 5-årige periode. Ved kontrollen vurderes tilstanden af naturtypen og den tilknyttede flora og fauna. Status 2015 I 2015 har kommunen gennemført en større kortlægning af skovbiodiversiteten. Projektet består grundlæggende af en kortlægning af biodiversiteten i 10 udvalgte af Silkeborg Kommunes skove, med det formål at få viden om særlige hotspots for biodiversiteten, som der skal tages hensyn til i skovdriften, eller udføres særlige forvaltningstiltag for at bevare. På baggrund af kortlægningen har konsulenten udarbejdet en rapport. Registreringen af arter er udført i løbet af forår, sommer og efterår 2015 Resultaterne af kortlægningen viser både nye overraskende fund og bekræfter allerede kendte biologiske sammenhænge eller effekten af allerede udførte naturforvaltningstiltag. Hovedpointerne er gengivet her: - Der er registreret mere end 1300 forskellige arter i de 10 kommunale skove. De mest artsrige skove er dem med den største variation af naturtyper. - Funder Krat, som er kommunens eneste fuldstændigt urørte skov, er også den mest artsrige med knap 1000 forskellige arter alene her. Artsrigdommen skyldes især variationen af naturtyper og i mindre grad den urørte driftsform. - Træruiner og dødt ved fungerer i høj grad som levested for vedboende svampe, insektlarver, hulrugende fugle, ynglested for flagermus og fourageringssted for blandt andet sortspætten og grønspætten. Der er dog ikke fundet rødlistede arter knyttet til dødt ved og gamle træer. Dette kan både skyldes at kortlægningen ikke har været dybdegående nok til at finde disse arter. Det kan også skyldes at mængden af dødt ved og gamle træer endnu ikke er stor nok, til at fungere som levested for de sjældne arter med meget specifikke habitatkrav. - Der blev registreret to nye flagermusarter for Silkeborg Kommune, så der nu kendes 11 arter i alt. I alle skove registreredes mellem 7 og 10 forskellige flagermusarter. Artdiversiteten af flagermus i skovene er således meget høj, og i alle skove er der yngleforekomster af flagermus. - Der blev registreret en art af mos; Stor Krybstjerne, som tilsyneladende ikke tidligere er registreret fra Silkeborg-området, desuden en række smådyr knyttet til vandløb. - I alle skovene, på nær i Iskælderdalen, blev der udover flagermus, registreret mindst en anden bilag IV-art eller rødlistet art. Flest fandtes i Gjern Bakker og Funder Krat. Arterne indikerer at der her findes levesteder af meget høj kvalitet for især arter knyttet til tørre hedeområder i Gjern Bakker og arter knyttet til fugtige skovområder i Funder Krat. - De bynære skove og naturområder, er på trods af en stor grad af menneskelig forstyrrelse, vigtige grønne øer i byen for padder, krybdyr, småfugle og pattedyr herunder flagermus. Som eksempel blev i vandområderne i Langsøparken fundet 750 ægklumper af butsnudet frø, som således har et væsentligt ynglested her og i Vestre Kejlstrup yngler mindst 62 forskellige fuglearter. - I flere af skovene, herunder Funder Krat, Amerika plantage og Langsøparken findes meget rene kilder og kildebække med op mod 43 forskellige arter af sjældent registrerede rentvandsinsekter.
7 3b. Fortidsminder Der bliver årligt plejet fortidsminder i Hjortsballe. Dette sker ved slåning af opvækst på og ved stenrøserne, der findes i skoven. 3c. Urørt skov Målet er, at 10 % af kommunens skove i løbet af en 10 års periode udlægges som urørt skov. Silkeborg Kommune har i dag ca. 600 ha. bevokset areal, hvilket betyder, at der skal udlægges ca. 60 ha. Der er foreløbigt udpeget følgende områder: Skov Afd. Areal (ha.) % af bevokset areal Pøtsø grøft 1000 (a,b) 0,6 0,1 Ege Allé 1101 (e,f,g) 4,4 0,7 Hvinningdal 1200 (h,m) 2,8 0,5 Langsøparken 1206 (b,d,h,l) 4,9 0,8 Møllebækken, Hvinningdal 1200 (aa,z) 4,0 0,7 Gødvad 1308 (p,q,r,s) 2,6 0,4 Funder Krat 1400 (b,c,d,g,h,i,j,k,l,m,n,o,p,q,r,s,t,u) 9,0 1,5 Abildskov 1401 (f,be) 5,7 1,0 Gjern Plantage 3105 (c) 2,3 0,4 Gjern Plantage 3106 (b) 3,5 0,6 Gjern Plantage 3107 (a) 2,6 0,4 Silkeborg Dyrhave 1300 (t) 2 0,3 Bøgild Skov 2601 (a,d,f) 2,1 0,4 I alt 47 7,8 Udpegningen af områder er foretaget ud fra en vurdering af områdernes sårbarhed, naturindhold og terrænmæssige forhold. Den nuværende udpegning af arealer til urørt skov, og biodiversitetsarealer i øvrigt (nøglebiotoper) gør, at kommunen lever op til kravene i PEFC og FSC ordningerne. 3d. Rødlistede arter Rødlistede arter er, sammen med arter beskyttet under Natura 2000 og fredede arter, genstand for særlig opmærksomhed. Listen over arterne i områderne bliver løbende opdateret af kommunens naturteam, og når foreninger eller privatpersoner fortæller kommunen om dyr eller planter, de har set. Naturteamet i Silkeborg Kommune registrerer de beskyttede arter i kommunen og vurderer, hvordan deres overlevelse og fremgang bedst sikres. Naturteamet udvælger også arter, der kan betragtes som særlige ansvarsarter for Silkeborg Kommune. Indtil videre har kommunen odderen som særlig ansvarsart.
8 Efterhånden som flere arter bliver fundet i de certificerede skove, vil det blive overvejet, hvordan viden om forekomsterne bedst bliver formidlet, og om den særlige plejeindsats kan ske i samarbejde med interessegrupper eller borgere i lokalområdet. Status 2015 Se afsnit 3a ovenfor. 3e. Natura 2000 områder, egekrat og OSD drikkevandsområde Hvert år overvåger kommunen Natura 2000 områder, egekrat og OSD drikkevandsområder. Overvågningen omfatter: Hvor effektive har tiltag, gennemført for at opretholde eller forbedre tilstanden for bestemte områder, været? Har gennemførte tiltag, i forhold til driften eller rekreative aktiviteter i områderne, gjort skade på arealerne? Driftsopgaver følges altid op med evaluering i felten i samråd med entreprenøren eller driftsmedarbejderen. Status 2015 Der er ikke udført pleje i egekrattene i 2015, men det overvejes om der skal etableres skovgræsning i en del af egekrattene i Gjern Bakker. 4. MILJØMÆSSIG PÅVIRKNING OG SOCIAL INDVIRKNING FRA SKOVDRIFTEN 4a. Miljøpåvirkning af maskinopgaver Beskrivelsen af den konkrete opgave er en grundsten i kommunens miljøvurdering og løbende kvalitetssikring af de maskinoperationer, der udføres på kommunens arealer. Der lægges vægt på grundig skriftlig og mundtlig instruktion af entreprenøren/kommunens entreprenørgård for at undgå skader på værdifuld natur eller på fortidsminder. De pågældende entreprenører og medarbejdere fra entreprenørgården har gennemgået uddannelsen inden for skovcertificering, så de er kvalificerede til at udføre opgaven. Når opgaven er afsluttet skrives en kort rapport, som indeholder information om eventuelle skader, og hvad der er blevet gjort for at afhjælpe dem. Der laves også stikprøver af de afsluttede opgaver i skoven for løbende at vurdere entreprenørens arbejde og kvalifikationer. Status 2015 Der har ikke været konstateret skader i b. Skovforvaltningens sociale betydning For at vurdere hvilken social betydning skovforvaltningen har, overvåger kommunen, hvor meget skovene bruges rekreativt i forhold til:
9 Status Naturture 1. Antal deltagere ved arrangementer med naturvejledning, 2. Antal sheltere og efterspørgsel fra brugerne, (Sheltere kan ikke bookes på nuværende tidspunkt). 3. sankere, der bruger skovens restprodukter, 4. jagtkonsortier. 5. Antallet af foldere der udleveres hvert år og opgørelse over steder med folderkasser Natur- og miljøsektionen afholder hvert år naturvandringer på de kommunale arealer. Emnerne spænder vidt og bliver ofte til på baggrund af tilkendegivelser fra deltagere på tidligere ture. Turene afholdes i forskellige områder, så deltagerne får et indtryk af den mangfoldighed, der findes inden for kommunegrænsen Antal ture Antal deltagere Sheltere Silkeborg Kommune har opsat sheltere på 10 lokaliteter. Shelterne er opsat på kommunal ejendom og indgår i den daglige drift af arealerne. Shelterne kan ikke bookes, så det er først til mølle princippet. På hovedparten af pladserne er der indlagt vand ligesom der er etableret et bålsted. På nogle af pladserne er der endvidere opsat et multtoilet. På kommunens hjemmeside og på Naturstyrelsens Ud i naturen kan man se et oversigtskort over placeringen ( og På pladserne er der mulighed for opstilling af telt. 3. Sankere Der har ikke været sankere i de kommunale skove i Hvis nogen ønsker at sanke, udleveres en folder og et sankekort. 4. Jagt Kommunen har indgået jagtlejekontrakter med følgende jagtforeninger: Bryrup-Them, Kragelund, Funder og Gjern-Fårvang. Foreningerne har lejet jagten i de kommunale skove, hvor jagt er tilladt. Det er tale om ca. 340 ha. Jagtlejekontrakten er vist i skovhåndbogen. Kontrakterne kræver, at jagtlejerne oplyser om antallet af jagter og udbyttet af vildt.
10 Oversigt over jagtudbyttet i 2012 Forening Antal jagter Vildudbytte Gjern-Fårvang 5 Kragelund 5 Bryrup-Them 5 Funder 5 4 Oversigt over jagtudbyttet i 2013 Forening Antal jagter Vildudbytte Gjern-Fårvang 5 25 Kragelund 5 10 Bryrup-Them 5 28 Funder 5 4 Oversigt over jagtudbytte i 2014 Forening Antal jagter Vildudbytte Gjern-Fårvang 5 23 Kragelund 5 6 Bryrup-Them 5 28 Funder 5 Oversigt over jagtudbytte i 2015 Forening Antal jagter Vildudbytte Gjern-Fårvang 5 36* Kragelund 5 10 Bryrup-Them 5 20 Funder 5 11 *heraf 14 snepper. 5. Foldere Der er ikke opsat folderkasser i nogen af kommunens skove. Der bliver trykt foldere over skove og naturområder, og de udleveres til turistkontorer, museer og lign. Der udleveres ca foldere om året. Foldere udgivet af Silkeborg Kommune ligger i elektronisk form på kommunens hjemmeside ( Kristian Nielsen Natur & Miljø Silkeborg Kommune
OVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereFSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering
FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Maj 2016 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med
Læs mere1. OVERVÅGNING OG EVALUERING
1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Silkeborg Kommune, har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Leif Pedersen, Natur & Miljø formuleret nedenstående retningslinjer for overvågning
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2015
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2015 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereTømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Læs mereFSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering
FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering August 2015 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson
Læs mereTilskud til naturplejeprojekter
Tilskud til naturplejeprojekter 2016 Herning Kommune kender ikke alle områder, der indeholder særlig værdifuld natur eller særligt sårbare arter af planter og dyr. Derfor opfordrer Herning Kommune borgere
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik
2009/1 BSF 232 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. april 2010 af Mette Gjerskov (S), Torben Hansen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Ida Auken
Læs merePræsteskoven ved Idyllendal
Præsteskoven ved Idyllendal Plejeplan for fredning 2015-2022 Indhold Baggrund... 2 Fredningens formål... 2 Fredningsområdet... 3 Plejeplanens formål... 3 Nuværende naturtilstand... 4 Skoven... 4 Engene...
Læs merePlan- og Miljøafdelingen Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Projektbeskrivelse:
Plan- og Miljøafdelingen 28. april 2016 BrevID.: 2257223 Medarbejder: mpt Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408
Læs mereIndblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2017 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Thy
BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMadsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres
Læs mereNepenthes høringssvar omkring naturnær skovdrift i statsskovene
Nepenthes høringssvar omkring naturnær skovdrift i statsskovene 2 Til: København 28/2 2005 Skov- og Naturstyrelsen Driftsplankontoret Haraldsgade 53 2100 København Ø Emne: Nepenthes har udarbejdet nedenstående,
Læs mereBiodiversitet i skov. Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen. Fotograf Ole Malling
Biodiversitet i skov Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen Fotograf Ole Malling Biodiversitet er Alle arterne og deres samspil, f.eks spætter, hvis huller også bruges af perleugler svampe, som hjælper
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereTil Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune
DN Jammerbugt Afdeling Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18, 9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 el. 98 24 18 24 s.rosenberg@bbnpost.dk Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune Kan det virkelig passe,
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereBevilling 53 Veje, parker og anlæg
Bevilling 53 Veje, parker og anlæg Bevilling 53 Vej, park og anlæg hører under Teknik- og Miljøudvalget. Bevillingen omfatter planlægning af og drift af veje, grønne områder og skove i Center for Ejendomme
Læs mereVÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
Læs mereKolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen
v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved sø i Elverparken
Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev 18. august 2015 Journalnr. 163-2015-47871 CPR/CVR Att.: Kirsten Høi Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved
Læs mereSkal jeres ejendom have et løft?
Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bæredygtig Byfornyelse for alle københavnere
Læs mereHandlingsplan for bekæmpelse af invasive arter
Handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter Handlingsplan for bekæmpelse af Banedanmark invasive arter Teknisk Drift Vasbygade 10 2450 København SV www.banedanmark.dk Forfatter: Henriette Andersen Mail:
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereIndblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereNatura 2000- plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F49 Engarealer ved Ho Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 2 Mål og visioner for et grønnere København 3 I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn
Læs mereGolf, Natur og Friluftsliv Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. 23. september 2010
Golf, Natur og Friluftsliv Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet 23. september 2010 Oversigt 1. Golf og Friluftsliv 2. Sikkerhed 3. Borgerinddragelse 4. Planlægning og lokalisering 5. Golf og Natur 6.
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereNatura 2000- plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 68 Skjern Å Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 68 Skjern Å Foto: Forside: Peter
Læs mereNatura 2000- plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 11 Solsbæk Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 11 Solsbæk Foto: Naturstyrelsen
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereAggersborg (Areal nr. 84)
Aggersborg (Areal nr. 84) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Aggersborg er resterne af Danmarks største ringborg fra år 980. 4. sept 1990 blev arealerne fredet og arealerne overført til Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereBilag Screening for VVM pligt i forbindelse med XXX erstatning af eksisterende bro ved XXX Å/bæk/grøft. Sagsnr.XXX Dok.nr.XXX
Bilag Screening for VVM pligt i forbindelse med XXX erstatning af eksisterende bro ved XXX Å/bæk/grøft. Sagsnr.XXX Dok.nr.XXX Thisted Kommunes vurdering af anlægsprojekt på ejendommen matr.nr. XX, XX.
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereHandlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter
1 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 1. revision 2015 Planperiode: 2016 til 2018 Indledning I 2012 udarbejdede Assens Kommune den første rottehandlingsplan. Handlingsplanen blev udarbejdet
Læs mereNaturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1
Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereFærdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets
Læs mereRikke Holm Sennels 2. december 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mere7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent
7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent Udvalget for fremtidens sygehuse 2068433 Brevid: Resume På mødet den 5. marts 2013 drøftede Udvalget for fremtidens sygehuse belægning
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereTALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 9622/241679 Den 19. maj 2011 TALEPUNKT til samråd
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereValg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse
Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse Begrundelse for og kommentarer til vedtægtsændringer foreslået af bestyrelsen November 2015 1 Baggrund På den ekstraordinære generalforsamling
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs merePlanernes navn. Kommuneplantillæg fakta: Lokalplan 591 fakta
Planernes navn Tillæg 2013.12 til kommuneplan 20013 25 Lokalplanforlsag 591 for boligområde og lystbådehavn ved Gambøtvej, Thurø. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Kommuneplantillæg fakta: Rammeområde
Læs merePå skuldrene af 15 års grundvandskortlægning
På skuldrene af 15 års grundvandskortlægning Resultaterne og fremtiden for grundvandskortlægningen efter 2015 Et stærkere samarbejde Grundvandskortlægningen fortsætter efter 2015, og Naturstyrelsen inviterer
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereHUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND. Norddjurs Kommune 2013 TEKNIK OG MILJØ
TEKNIK OG MILJØ HUSSTANDSVINDMØLLER VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR OPSTILLING I DET ÅBNE LAND Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledende retningslinier
Læs mereFOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Læs mereEfterafgrøder til markplan 2015
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereNatura 2000-planer 2.0
Natura 2000 nu og i fremtiden N41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø 1. Baggrund for Natura 2000-planlægningen 2. Pejlemærker 3. Indhold af Natura 2000-planer 4. Virkemidler Baggrund for Natura 2000-planlægningen
Læs mereEVALUERING AF STRATEGI FOR BRUGERUNDERSØGELSER
EVALUERING AF STRATEGI FOR BRUGERUNDERSØGELSER NOVEMBER 2015 STRATEGI & UDVIKLING Indholdsfortegnelse Evalueringens formål 1 Strategien i korte træk.. 2 Evalueringens spørgsmål... 3 Samlet konklusion....
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 11. januar 2007 RN A601/07
RIGSREVISIONEN København, den 11. januar 2007 RN A601/07 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Arbejdstilsynets styring af tilsynsfunktionen (beretning nr. 14/99) 1. I mit supplerende
Læs mereLØNSTATISTIK FOR STUDERENDE
LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE Velkommen til KS første lønstatistik for studerende Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereJordforureningsattest
Jordforureningsattest Danmarks Miljøportal er under ombygning. Indholdet i denne attest er derfor ikke opdateret siden 28. december 2012. Danmarks Miljøportal anbefaler derfor at regionen og kommunen kontaktes
Læs mereDen 12. januar 2015. Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune.
Den 12. januar 2015 Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune. Ældrerådet har på sit møde i dag den 12. 01.2015 behandlet pkt. 134 Nattevagter på Plejecentrene, som
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereJob- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune
Job- og personprofil Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune 1 Indledning Holstebro Kommune søger en ny økonomichef, da vores nuværende har fået job som økonomichef i en privat virksomhed. I job- og
Læs mereForberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning. 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til
Forberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til 1 Indledning 1 Dette dokument indeholder 12 spørgsmål, som I, der er
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.01 for butikker i Nørregade Nord Dato april 2010 Deltagere ved screeningsmøde Inge Hansen,
Læs mereKommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S
Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet
Læs mereMILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Tirsdag den 1. november 2011. Klokken: kl. 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 7
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Tirsdag den 1. november 2011 Klokken: kl. 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 7 Mødet slut kl. 18.20 Medlemmer:
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond. Den Danske Naturfond 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplantillæg nr. 20 for Kregme Lokalcenter Dato Februar 2016 Deltagere ved screeningsmøde Pernille Vitt Meyling
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen
Læs mereLandzonetilladelse. Tilladelse til andet erhverv på ejendommen matr. nr. 13q m.fl., Jorløse By, Jorløse, beliggende Tissøvej 41, 4490 Jerslev.
Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg JYSKE FINANS A/S Kastaniehøjvej 2 8600 Silkeborg DATO 26. juni 2015 SAGSNR. 326-2015-21745 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til andet erhverv på
Læs mere