Afgangsprojekt Januar 2008 Panínguak` Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgangsprojekt Januar 2008 Panínguak` Petersen"

Transkript

1 Afgangsprojekt Januar 2008 Panínguak` Petersen Arktisk Ingeniør studerende Studienummer

2 Forord Formålet med denne rapport er at undersøge mulighederne med at få bedre vejmaterialer i Grønland, især i Nuuk. Nuuk er hovedstaden i Grønland. Herunder undersøges om der er tilgængelige materialer i Grønland til vejbygning. Projektet udgør 20 ECTS point, svarende til et eksamensprojekt til afslutning af Arktisk diplomingeniør studiet, udført i efterårssemestret 2007, ved Center for. Grønlands Hjemmestyre har støttet projektet da min fri rejse/ hjemmerejse var under feltundersøgelser, derfor billetten er brugt til rejsen, mens resten af udgifterne er dækket af Center for. Professor og Centerleder Arne Villumsen er vejleder på projektet, og som ekstern vejleder Kristian Lennert som er direktør for et rådgivende Ingeniør firma i Nuuk, Inuplan A/S omkring stort hjælp med dækning af undersøgelser og midlertidig udgifter. Ved udarbejdelse og hjælp af projektet, som jeg har skrevet alene, er der personer som jeg skal sige mange tak til. Medstuderende Ane Pedersen og Lars Peter Lennert, som har været med til feltundersøgelserne for deres specielkursus, da det har mindsket min tid og kræfter til at lave undersøgelserne. Nuup Kommunea, Forvaltning for Teknik og Miljø, Infrastruktur- og Miljøafdelingen. Narsap Kommune, Forvaltningen for boliger, teknik og miljø. Steen-Ole Jensen, for at have sendt materialerne for Kvart fra Narsaq til Center for. Asiaq i Nuuk som har sendt nogle boreprofiler og Ortofoto af Nuuk. Mittarfeqarfiit, Mike Høegh som har sendt nogle rapporter. Også tak til mine forældre, som har støttet mig under hele uddannelsesforløbet, og ikke mindst mine venner og bekendte, samt alle dem der har hjulpet mig. En afsluttende tak, vil jeg sige til Arne Villumsen som har vist stor interesse i projektet og været en inspirerende vejleder. Paninguak Petersen I

3 Resume Der er blevet foretaget nogle Georadar undersøgelse i Nuuk, hovedstaden i Grønland, i 3 områder for at kunne sammenligne og se hvad der er i det forskellige lag på vejene. Georadarmetoden giver mulighed for at kigge ned i det forskellige lag af vejen. Dette medfører at man kan se de forskellige lag, og hvis man kender hastigheden på materialet, kan man så finde dybden på de forskellige lag. Undersøgelser af vejens forskellige lag med Georadar har ikke været super gode, da det er svært at vise det i Georadar profilerne. Rapporten giver et overblik i hvordan vejbefæstelsen og materialerne på vejen skal se ud. Mens indblik af forskellige problemstillinger indenfor overflade af vejene og vejbyggeri i de arktiske veje. Laboratorieundersøgelser foretages, med Los Angeles metoden. For at kunne se hvordan materialerne fra Nuuk område og Narsaq Kvartsit. Samt teoretiske og læsning af kvalifikationer af materialerne foretages, for at kunne vurdere kvaliteten af materialerne. Et resultat af Kvartsit er en god og stabil til at kunne anvende til at lave veje på slidlag. II

4 Abstract There has been some investigation with some ground penetrating radar in Nuuk, capital of Greenland, in three areas to compare and see the difference for some road layers. Ground penetrating radar method gives an opportunity to see down in different layers of a road. Accordingly that is bringing to see the different layers, and if you know the velocity of the materiel, you can find the depth of the different of layers. The studying of roads in different layer with Ground penetrating radar has been not so good that it is difficult to show in ground penetrating profiles. The report gives an overview in how road consolidation and how materiel s in road is looking. While insight of different issue within surface of road, and road building in the Arctic roads. Making laboratory testing with Los Angeles, so you can see how materials from Nuuk area and Narsaq quartzite. Making a theoretic studying and reading of qualification of materials. And to judge the quality of materials. A result of Quaternary is good and stable to use to make a top of a road. III

5 Indholdsfortegnelse FORORD... I RESUME...II ABSTRACT... III INDLEDNING... 1 FORMÅL... 2 VEJE:... 3 Grønlandske veje:... 3 NUUK... 8 VEJBEFÆSTELSE...10 Slidlag:...10 Bærelag:...11 Bundsikringslag:...12 GEORADAR METODEN...13 Teori...17 Bestemmelse af dybde...19 Opstilling af Georadar DATABEHANDLING...24 Gain...25 Processering af reflex programmet...25 IV

6 Band pass frequency...25 Baggrundsstøj...28 Running average...30 Move start time...31 RESULTATER...32 ANALYSE OG FORTOLKNING AF DATA...35 LABORATORIEUNDERSØGELSER:...38 Resultater:...39 MATERIALER...41 Kvarts og Hårdhed...44 FORSLAG TIL FORBEDRINGER AF VEJE...47 Andre forslag...49 KONKLUSION...50 LITTERATURLISTE...51 BILAG... 1 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 4a...5 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag V

7 Indledning Vejbyggeriet startede da GTO (Grønlands Teknisk Organisation) havde stor indflydelse af den store bebyggelse af veje i 60erne. Det arktiske vejbyggeri er vanskeligt og dyrt. Det barske vejr, tætte befolkning og tunge trafik, med pigdæk på bilerne, medført at vejene i det arktiske land, så som Nuuk, har sporkøringer på vejene. Grundene kan være dårlig dimensionering af vejene. Dårlig dræning af vejene, da der falder meget sne under vinter tiden. Og mest måske ustabile vejmaterialer. Under projektet blev der lavet feltundersøgelser i Nuuk, og lavet laboratorieundersøgelse for at kunne se kvaliteten på 2 materialer, en fra Nuuk Gnejs som bruges til vejmateriale, en fra Narsaq Kvart. Efter det teoretiske og det praktiske arbejde er der blevet lavet nogle forslag til et anvendeligt vejmateriale i Nuuk, da det viste sig at der er spordannelser/ sporkøringer på slidelag i en bestemt vej i Aqqusinersuaq Nuuk, og sænkning af bærelaget som mindsker bæreevnen. 1

8 Formål Formålet med rapporten er at undersøge og bestemme hvad der er kvalitativt vejmateriale og analyse af bestemte bjergarter som kan bruges for et bestemt materiel, som kan være anvendelig til et vejbyggeri. Dette skal ske med laboratorieundersøgelser og opmåling af georadarmetoden, som bagefter profilerne analyseres. 2

9 Veje: I hele verden har man brug for at blive transporteret, eller har brug for veje som skal lede til det sted hvor man vil hen. Veje er en vigtig del af verden, især nu til dage da vi har mange forskellige transporter. De nye teknologiske krav gør at man skal have veje for at blive transporteret, da det kan være lettere køre med bil end nogen anden form for transport. Et eller andet sted er det altid ens betydet med at man skal have veje. Når et samfund eller et land skal kunne fungere, og skal have kontakt med alle ting, er det vigtigt at have en vej. Hvis det skal være let at komme det sted, man vil med bil, eller anden form for transport, er veje vigtige også i forhold til infrastrukturen. Grønlandske veje: Nedenfor på figuren vises hvordan man bygger veje i Grønland. Der vises en vej som skal bygges ovenpå jord som ikke har permafrost. Vejen har grøfter i begge sider, mens det hælder et par grader mod grøfterne, for at vandet kunne sive ud til siderne til grøfterne. Det vises også at lagene på vejen har en lidt anderledes opbygning en den Danske generelle vejbefæstelse. Lagene er også vist i det næste billede. Der kan være forskellige belægninger. Eksempelvis en med macadan afdækket med grus. Normalt bruger man asfalt nu til dage, især når vejen skal bruges til tungere transport. 3

10 Paninguak Petersen Vejmaterialer I Grønland Januar 2008 Vejbefæstelse i Grønland. Figuren er fra 60erne. Anvisning i projektering og Her forneden visesafhvordan vejen ser ud over permafrosten. Forskellen på lagene ses at der er udførelse veje i byer, 1987 tyk bundsikring med sand og grus. Og et Fibertex i forhold til den første figur ovenfor. 4

11 Her ses nedenfor på figur af en bundsikring. Og under den er underbund, som er eden eksisterende undergrund. 5

12 De Arktiske veje er meget forskellige. Det kommer an på hvor du er i det arktiske område. Hvis man nu tager Grønland som et eksempel, ser man at der ikke er veje alle vegne. Der er ingen veje imellem byerne, der er kun veje i det lokale områder og landingsbaner i de større byer i hele Grønland. Når man skal sammenligne Danmark og Grønland med hensyn til vejene, er der ikke motorveje i Grønland, ligesom i Danmark. Og man kan ikke lige komme til den næste by bare ved at tage en vej. Når man rejser rundt i Grønland kan man enten flyve eller sejle. Men Grønland har ofte et barskt vejr, derfor skal man have tålmodighed når man skal rejse rundt i Grønland. Om sommeren, forår og efteråret sejler man med et passagerskib, hvor det normalt tager ca. 9 timer til den næste by. Men hvis man skal rejse fra vest Grønland til øst Grønland bruges kun fly. I det nordligste steder bruges hundeslæder og snescooter som transport. Der er indbyggere i Grønland(www.statgreen.gl, jan. 2007). Der er 18 byer og 60 bygder. Herunder på figuren vises et eksempel hvordan veje og stier ser ud til de forskellige boliger i hovedstaden Nuuk i Grønland. Billedet er et ortofoto (Asiaq). Et større ortofoto vises i Bilag 1. 6

13 Vejene i byerne er opdelt i klasser; bydelsveje, kvarterveje, lokalveje og boligveje ifølge Grønlands Hjemmestyres anvisning i projektering og udførelse, Veje i Grønlandske byer oktober Bydelsveje forbinder den enkelte bydel og hvor der er meget tung trafik. Mens kvarterveje forbinder de enkelte kvarter indenfor bydel, og som er ikke er præget af så meget tung trafik. Lokalvejene forbinder de enkelte boliggrupper indenfor et kvarter, hvor der er moderat trafik. Til sidst er der boligvejene der forbinder de enkelte boliger, hvor der er ringe trafik. Størrelsen af vejene bestemmes af politikerne, samt sammensætning og økonomisk. Derfor er det vanskeligt at skabe en realistisk forestilling om udvikling af vejene. Bygderne i Grønland er opdelt lidt anderledes i forhold til byerne. Bygderne har adgangsveje og stier. Adgangsvejene fører til de forskellige boligområder. Vejene benyttes normalt til fodgængere og transporter så som traktor, transporter til gods og vare. Derfor er det også meget sjældent at de bruges som veje til personlig transport da vejene har et mindre bæreevne og stabilitet. Stierne bruges til de forskellige boligområder og gangstier til beboerne. Stierne er ikke egnet til køretøjer med motor, da det har en lille bredde som er mere egnet til gående personer. Alle oplysninger er taget fra en anvisning Bygdeveje i Grønland, Vejledning i udførelse af Grønlands Tekniske Organisation, juli

14 Nuuk Undersøgelserne af projektet foregår i Nuuk, hovedstaden i Grønland. Nuuk ligger ca. 240 km syd for den nordlige polarkreds, og har et indbyggertal på per 1. januar 2007, Grønlands statistik (http://www.statgreen.gl) I december står solen op ved 10-tiden og går ned ved tiden. Til gengæld er der fra slutningen af maj og til begyndelsen af august lyst hele døgnet. Klimaet er lavarktisk med gennemsnitstemperaturer på syv grader i juli, og minus otte grader celsius i januar. Nuuk har et areal på omkring ca km 2. Hvis man skal tænke på permafrosten i Grønland og ikke mindst i Nuuk, kan man sige at der er permafrost i den del af Grønland, fra Sisimiut og op til den nordlige del, om sommeren. Der plejer ikke være permafrost i den sydlige del af grønland om sommeren. Figuren nedenfor viser hvor der er Sporadisk permafrost, sammenhængende permafrost og Indlandsis/Gletscher. Sporadisk permafrost er at der egentligt er lidt for varmt område, men der er stadigvæk Permafrost, hvor vandet kan komme ned i jorden i vandløb, og har små øer med permafrost, og som generelt ikke har permafrost i bakken, se næste side figur 2. I det Arktiske egne og store dele af jorden er der permafrost, som tør op om sommeren. Det lag der tør op sommeren kaldes det aktive lag, hvor den tør op på et par centimeter tykt i de nordligste vådområder, og plejer at være et par meter dyb. Der hvor der er sammenhængende permafrost er det hele under jorden der er jorden der er frosset til. Hvis man kan forestille sig at permafrosten er en jord som skål, og da jorden er ikke frosset til om sommeren, og når det regner, eller når sneen og smelter, så er det lige som at skålen får vand, så bliver jorden flydende, det vil også sige at jorden er hele tiden ujævnt, og er nærmest hele tiden flydende og som bevæger hele tiden i længere tider, og det medfører at der kan være jordskred. 8

15 Områder på perfrosten I det Arktiske lande. Tilstandsrapport om det arktiske miljø,1997. Grundvand I permafrostområde. Tilstandsrapport om det arktiske miljø,

16 Vejbefæstelse Opsætning: Vejbefæstelse er en konstruktion på en vej. Når man har et vejbefæstelse er dens opgave at optage trafikkens belastninger og fordele til den jord som vejen bygget på. Slidlag: Den øverste del af vejen kaldes slidlag. Det er den trafikanterne ser og køre på. Slidlagets egenskab er at vejen skal være behagelig og køre på og generes ikke af omgivelserne, da det også er vigtigt at bruge en behagelig farve som ikke reflektere lys, derfor er det normalt at veje på den øverste lag er mørk farve. Men det vigtigste er at der ikke siver vand ned til det andre vejbelægninger. Normalt bruger man ubunde grus der hvor der er mindre trafik, mens der er større og tungere trafik bruges der asfalt, og nogle steder hvor der meget tung trafik kan der bruges cementbeton, fungere som et slidlag og bærelag. Kravene på slidlag er man helst skal bruge grus som materialer. Gruset må ikke være for groft og skal have mm størrelse. Ellers kan der bruges finkornede materialer til de øverste lag. Ikke mindst er det også vigtigt at materialet ikke er støvplage som ofte opleves i tørt vejr. Som også 10

17 ofte ses i den grønlandske vej i de forskellige byer. Her kan så være løsningen at man bruger vand til at mindske støvgenerne, som har en opløsning af kalciumklorid. Bærelag: Bærelagets funktion er at belastningerne af trafikken ikke overlaster bundsikringslaget og underbunden. Det vil sige at bærelaget fordeler trafikkens belastninger. Bærelaget kan have en til 3 forskellige lag. F.eks. Ubunde sten som bruges mest. Asfalt og grusmaterialer, og ikke mindst cementbeton i udlandet. Kravene på bærelagsgrus som også kaldes stabilt grus, skal have 2 forskellige kvaliteter, kvalitet I, eller kvalitet II. Hvis kravene skal overholdes skal kornene kunne aflæses på den graf der vises nedenfor. For kvalitet I må højst skære to af punkterede kurver, og skal mindst være 34 % for sandækvivalenten. Mens kvalitet II må højst skære tre punktere kurver, og mindst har 30 % sandækvivalent. Og som alle kravene skal materialet være rent, det vil sige at den ikke skal indeholde planterester, muld, ler og siltklumper. Kornkurvegræ nse for stabilt grus, Veje og Stier, Bent Thagesen, En Fullerkurve ligning: Hvor: 11

18 P = masseprocent korn mindre end d, D = maskimalkornstørrelsen, n = en eksponent mellem og Bundsikringslag: Bundsikringslaget fordeler belastningerne videre til underbunden. Og fungerer også som et fladedræn mod vand, og udleder til grøfter eller dræn. Og det er der hvor der plejer at være frostfarlig jord, derfor er det meget vigtigt at der ikke kommer vand, dermed at der helst skal være en grøft eller et dræn. Laget opbygges med sand, grus og slagge. Standardkraven på sandet og grus: Når man sigter skal gennemfaldet være 0,075 mm mindre end eller lig 9 % SE (Sandækvivalenten) skal være større end eller lig 30 % Der må ikke indeholde planterester, muld, ler og siltklumper. Den maksimalkornstørrelse skal være mindre eller lig med 90 mm. Gennemfaldet på sigte 0,075 mm skal sikre at materialet er frostsikkert. Da fillerindholdet skal sikre at materialet frostsikret, hvis partiklerne er mindre end 20µm og 3 %. Med hensyn til sandækvivalenten er kraven at materialet ikke taber stabilitet ved stigende vandindholdet, da plastiske partikler er vandbindende, det vil sige at vandet virker som et smøremiddel. Jo større SE, jo mindre plasticitet i det materiale man undersøger. Bestemmelse af sandækvivalent, Bestemmelse af sandækvivalent, Veje og Stier. 12

19 Georadar metoden Georadar, som også kaldes Ground Penetrating Radar (GPR), er en metode til undersøgelser af undergrunden ved hjælp af radiobølger. Det er også et værktøj som bruges til kortlægning af deltaljerede geologiske struktur. Kortlægning af begravede objekter. Kortlægning af overfladenær geologi, arktiske anlægsundersøgelser, f.eks. kortlægning af aktiv-laget og/eller dybden til grundfjeldet, lokalisering af armering eller forspænding i betonkonstruktioner, lokalisering af hulrum, f.eks. i forbindelse med udvaskning pga. utætte kloakledninger, belægningsundersøgelser, f.eks. delarmering af asfalt, kortlægning af tilsiltning af jernbane ballast (http://www.ramboll.dk). Georadar-målinger sender radiobølger som sendes lodret ned i jorden, og derefter reflekteres tilbage og modtager målinger som tegnes på en papirstrimmel ved hjælp af en skriver, en radargram. Men nu til dage tegnes målingerne på en compurter da man har en bedre teknologisk udvikling. Derefter kan man skelne nogle fysiske forhold, f.eks. overgange mellem lag af forskellige materialer, sten/blokke, rørledninger, kabler, tanke og forstyrret/uforstyrret jord (f.eks. tankgrav). Det radiobølger som sendes ned i jorden reflekteres tilbage fra nogle flader. For hver materiale har en bølgeenergi, fordi materialerne har forskellige konduktive og dielektriske egenskaber. Resten af bølgerne fortsætter ned og rammer en materiale og fremdeles. Bølgerne som er sendt ned reflekteres tilbage til en computer hvor den laver radargram. Målinger med georadar har begrænsninger. Målingerne kan dog forstyrres på mange måder, hvoraf andre geotekniske målemetoder må tages i brug. Hvis målingerne bliver udført på et lerlag kan radarbølgerne ikke nødvendigvis gennemtrænge indtil den ønskede dybde. Hvis der er større genstande gemt i jordlaget, så som stenblokker eller nedgravet metalgenstande kan målingerne heller ikke yderlige komme til dybder som man muligvis ønskede. Dette skyldes at georadar metoden ikke kan anvendes på ler eller andre elektrisk ledende materialer, da ler kan indeholde vand i porene. Endvidere kan der også være problemer med målinger i jord med saltholdigt porevand. Yderligere giver grundfjeld stærkt 13

20 sløret profil, og man kan forvente at signalet mindskes hurtigt efter mødet med grundfjeldet. 14

21 Figureret nedenfor viser hvordan man kan opstille instrumenterne og hvordan bølgerne sendes ned og tilbage, fra og tilbage til instrumenterne. Antenneopstilling med sender- og modtagerantenne, x er afstanden mellem antennerne og d er dybden til reflektoren. Antennernes længdeakse er vinkelret på profillinien. (Figur fra Annan 1998) 15

22 På figureret vises hvordan profilet ser ud efter man har målt med georadar. 16

23 Teori Elektromagnetisk bølge, som georadaren udsender, består af elektriske og magnetiske felt. Begge to står vinkelret på hinanden med elektromagnetiske bølge, som udbredelsesretning. E er elektriske felt, H er det magnetiske felt. Elektromagnetisk bølge. Beskrives som noget af det første i Maxwells ligning, jf. Ole Frits Nielsen, Dielektrisk permittivitet, ε, er den som angiver hvor godt et elektrisk felt som ledes i en materiel. Bølgehastigheden i et dielektrisk materiale udregnes som funktion af lysets hastighed i vakuum og den relative permittivitet i materialet som bølgen udbreder sig i. For vakuum er (Ole Frit Nielsen, 2001, s 43). v = c ε r Hvor c er lysets hastighed ν = 0,3 m/ns, ε r er den relative dielektricitet. For det forskellige værdier kan i se det udvalgte materialer, blandt andet for granit som er ε r = 5-8, og har en hastighed mellem 0,106-0,120 m/ns, det forskellige værdier kan findes i bilag 2. Magnetisk permeabilitet, μ, er e mål for mediets reaktion på magnetisk energi. Permeabilitet er defineret i vakuum. Nærmere forklaring (Ole Friits Nielsen, 2001, s. 23). 17

24 Udførelse af profil af georadar i opmålte område, flyttes antennerne stepvist med en bestemt afstand samtidig med der udsendes radiobølger. Hvert step illustreres ved et radargram. Hver enkelt måling afbilledes som en bestemt afstand fra udgangspunktet i x-aksen, mens y- aksen angiver 2-vejs-rejsetiden. 2-vejs-rejsetiden er den tid som signalet er om at nå fra antennen ned i jorden, og tilbage igen til modtagere. Her er den defineret: d = vt 2 2 x 2 Hvor ν er bølgeudbredelseshastighed [m/ns], t er tiden [ns], og hvor x er afstanden mellem afsender og modtager. 18

25 Bestemmelse af dybde t to vejs 2 x = 4 + d 2 1 = V x d V 2 d = ( t V ) to vejs 2 2 x 2 X er i denne forbindelse afstanden mellem afsender og modtager. Idet x er meget mindre end dybden d, dvs. x <<d kan antages at x lig med nul, og dermed fås følgende: d t to vejs 2 V Dybden bestemmes til at være d t to vejs 2 V V c ε =, hvor ε r = 5 idet der i dette projekt antages, at samtlige lag i profilerne er af ε ε r vakuum granit. Derudover er c kendt til at være følgende: heraf fås: 3m V = ns = 0, 134 m 5 ns Dybden til 10 ns. 10ns 0,134 m d ns 0, 67m 2 c = 0, 3 m ns 19

26 Opstilling af Georadar. For at kunne lave målinger med georadar er det vigtigt at have de rigtig instrumenter og skal bestemt hvad for et instrument man skal bruge for at lave målingerne. Da der er mange forskellige instrumenter med forskellige frekvenser er der mange muligheder. Jo højere frekvens, kan man måle mere præcis men med mindre eller kortere målinger i bestemt afstand. Og hvis man vil måle dybere bruger man mindre frekvens. Jo dybere målingerne kommer, uddør signalet af georadaren, og hvis lagdelingen består af en eller flere gode elektriskledere uddør signalet relativt hurtigt. Man brugte 2 forskellige antenner i den her projekt, da man kun vil se nogle profiler i bestemte dybder. Udstyr, som er anvendt til projektet omfatter: GPS Digitalt kamera, som kan tilsluttes en pc. Georadar instrument af mærket SIR-20 fra GSSI. SIR-20 er en toughbook bærbar PC. Antenne. GSSI, model 5103, 400 MHz Antenne. GSSI, model 3101D, 900 MHz Software: Roaddoctor til opsamling af video- og GPS data. Software: Radan til opsamling af Georadar data. 20

27 Kabler: Coaxialkabler til Georadar dataopsamling. Bilbatteri. Målestok. Trækasse til at slæbe med, samt en snor som er bundet på kassen. Neden for figuren vises hvordan opstillingen ser ud under opmålingen. I den første ses nr. 1 et compurter som tegner profilerne, mens man måler steppe vis. Nr. 2 er et transformator fra bil batteriet som har et større volt, da computeren skal have mindre volt. Nr. 3 er en kasse til computeren som her bruges til at slæbe instrumenterne mens bil batteriet ligger i kassen. Kassen har nogle hjule som er anvendelig til at køre med den. Opstilling af computeren. Med kassen som kan rulle langs vejen. Kassen indeholder et bilbatteri for at holde strømmen på instrumenterne. 21

28 I den anden billede ses hvordan antennen er opstillet. Nr. 1 er et antenne på 400 Mhz, som har nogle kabler til computeren og et trykke instrument til at lave opmålingerne. Man flytter i bestemte afstand, hvor man brugte 5-10 cm af gangen. Nr. 2 er et kasse til antennen da det ikke er så smart at køre lige på, da antennen kan blive slidt. Kassen er lavet i træ med slidelag af plastik, og et snor til at trække med den. Nr. 3 luft mellem kassen og vejen. Nr. 4 er et målebånd til at måle hvor man stopper. Opstilling antennerne. 22

29 Antenne på 900 Mhz. Som bruges til at måle tværs vejen Hele opstillingen instrumenterne. Her måler man langs vejen. 23

30 Databehandling Her beskrives kort nogle af de muligheder programmet REFLEXW giver til behandling af georadar profiler. For at indsamle anvendelige data skal georadaren indstilles til at kunne modtage og forstærke de signaler som kommer tilbage fra de undersøgte område. Signalet skal renses for uønskede frekvenser og tilfældig fordelt støj. Stacking: Ved at indsamle data på samme sted flere gange og så summere dataene og udregne gennemsnittet fjernes den tilfældige fordelte støj. Jf. REFLEXW manualen. 1D filtrering: Som under data behandlingen filtreres signalet for uønskede frekvenser. Her kan man tillade sig at gå lidt hårdere til værks end i felten, da det er muligt at fjerne et for kraftigt filter og pålægge et nyt, og på den måde frembringe så mange relevante oplysninger som muligt. 2D filtrering: Anvendes til at fjerne støj, som ses som vandrette linjer i profilet. Det kan være refleksioner fra ledninger, køretøjer eller signaler som slår imellem antennerne. Metoden kaldes substracting average og foregår ved at tage et center trace og vælge et antal traces til hver side og beregne gennemsnittet og trække det fra. Dette er mere effektivt jo færre traces der vælges. Ellers mister man det horisontale lag grænser. 24

31 Gain Den oprindelige gainfunktion kan i programmet fjernes og der pålægges en bedre funktion. Man arbejder sig frem til en funktion som viser de ting man ønsker at fremhæve i profilet. Processering af reflex programmet Formålet med processering af data er, at forbedre signal/støjforhold i radargrammet. Under processering af data i Reflex benyttes 5 filtre. De enkelt processeringstrin gennemgås i de følgende afsnit. Band pass frequency Dette filter anvendes for at fjerne frekvenser, der ikke stammer fra det udsendte signal og derved pr definition er støj. Bånd-pas filter indeholder 2 separate filter. Et høj-pas filter og et lav-pas filter. Et høj-pas filter fjerner alle lavere frekvenser fra under en given frekvens. Et lav-pas filter, filtrerer alle frekvenser der er højere end en given frekvens. Anvendelsen af denne filtrering bemærkes at her behøves at være opmærksom på at man ikke fjerne det ønskede støj fra de brugbare signaler. Signaler afhænger af flere faktorer Frekvens indholdet i instrumentet Den tilførte støj fra instrumentet Eksterne støjkilder Den filtrering der er sket i jorden Den frekvens, dvs. samling af signal. 25

32 Under opsamling af data benyttes 2 instrumenter med forskellige frekvenser. Til længdeprofilering benyttes 400 MHz og til tværs profilering anvendes 900MHz. Heraf filtreres data ved at anvende de 2 filtrer af band pass frequency. Hertil benyttes kendskab sandsynligheds betragtninger, hvori nedenstående grænser benyttes: For 400 MHz georadar antenne. Lower cutoff 150MHz Lower plateau 300MHz Upper plateau 500MHz Upper cutout 600MHz For 900 MHz georadar antenne Lower cutoff 300MHz Lower plateau 700MHz Upper plateau 1000MHz Upper cutout 1600MHz 26

33 Filtrering før og efter af de støj der fjernes ses på de 2 figur nedenfor. Før Efter 27

34 Baggrundsstøj For at modhjælpe at signalet dæmpes påføres signalet en tidsafhængig Gain funktion. Dvs. jo senere signalet ankommer jo mere forstærkes det. Dette kan man gøre indtil baggrundsstøjen bliver så kraftig at den fremstår tydeligere end signalet. Indstilling af en god gainfunktion er vigtig for at få så opløselige data med hjem som muligt. Denne filter benyttes for at fjerne støj, der optræder konstant tid i radargrammet. Filtreret virker sådan at den laver gennemsnittrace og fratrækker gennemsnittet fra alle trace. Herved kommer man af med ringning skabt fra støjkilder der har været der hele tiden under målingen. I vores tilfælde vælger vi at beholde fra 1 til 4 ns. Dermed starter fra 5 ns til bunden og hele vejen i gennem profilet. På figurene nedenfor vises før og efter filtrering af baggrundsstøj Før 28

35 Efter 29

36 Running average En anden form for 2D filtrering er running average, her tages igen et centertrace og et vis spektre omkring det. Her udregnes gennemsnittet også men centertracet tildeles nu den gennemsnitlige værdi. Dette forstærker laggrænser og reducere støj. Kan anvendes hvis den oprindelige stacking ikke har fjernet al den tilfældige støj. Running average er et filter der kører et horisontalt midling over antal traces (selv defineres). Under behandling af data benyttes running average med et gennemsnit på 3. Figurene nedenfor viser forskellen før midling og efter. Efter filtrering ses at reflektorernes ujævnheder udglattes, for at opnå et mere overskueligt radargram. Før Efter 30

37 Move start time Uanset hvor langt man kørte er der en ret linje øverst radargrammet, denne rette linje er bølgen der bevæger sig gennem luften og reflekteres fra jordoverfladen og er det første retursignal der opfanges af georadaren. For at simplificere databehandling er 1 ns fjernet øverst på radargrammet. På figurerne nedenfor vises fjernelse af start time. Før Efter 31

38 Resultater Profilerne målt med georadar findes et sted i Nuuk. Områderne som er markeret med tallene 1, 2 og 3 ses områderne. De 3 målinger er målt langs vejene på ca. 100 meter, og for meter hver for langs vejen som tværs. Målingerne er taget sommer 2007, sidst på august måned, i 3 dage. Måleområde 1 ligger på den nordligste sted i byen, den ligger imellem byen Nuuk og Nuussuaq. Området hedder Qernertunnguit, som er bygget omkring 90erne, hvor lokalevejen har den tilladte køre hastighed på 40 km/t. Vejen har beliggenhed vestligdel er et grundfjeld, mens den anden side ligger der en sø længere fremme. Billederne vises i bilag 11. Desværre kunne man ikke få nogen boreprofiler da området er et nybyggeri. Måleområde 2 ligger i byen Nuuk. Vejen hedder Aqqusinersuaq, som har strækning helt hen til en rundkørsel til 400-ertalik (400 meter vejen). Området ligger mod byen som er en hovedvej. Vejen ligger også imellem nogle boligblokke som kaldes blok 4 og 5. Vejen har en beliggenhed som har været et sumpområde med siltholdigt sand og ret fedt ler da vejen blev lavet. Det viser boring nr i 1966 fra Geotekniks Institut. Dokumenterne af boringerne er fra Asiaq (Bilag3). Boreprofil en fortæller også at boringen er taget helt ned til 8 meter. Som der også ses at der ikke er et grundfjeld. Under målinger har der også været en renovering af nogle vandrør som er bygget under jorden, derfor var vi heldigt med at lave målingerne da vejen var spæret under målingerne, da der var risiko for skred på hullet. Derfor kunne man også dokumenter det forskellige lag og det fysiske udsender. (Bilag 12). Måleområde 3 ligger også i Nuuk. Vejen hedder 400-ertalik som har en rundkørsel som forbinder vejen til byen og havnen. Vejen er også bygget i 60érne. Den tilladte hastighed ligger på 60 km/t. Områdets beliggenhed er ca. 5 meters grundfjeld, og da vejen ligger imellem nogle fjeld, er det ikke så meget man kan tage fjeld af at den ligger meget tæt på fjeldet. På 32

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Georadars indtrængningsdybde

Georadars indtrængningsdybde Georadars indtrængningsdybde - stor i tørt sand/grus og lille i moræneler Af geofysikerne Ingelise Møller, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Lars Nielsen, Geologisk Institut, Københavns

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag / hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå.

Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag / hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå. Geofysisk rapport Opmåling med georadar for lokalisering af løsere jordlag/hulrum under befæstningen langs havnekajen på Nivå Havn, 2990 Nivå August 2011 FALKGEO www.falkgeo.dk Hellebæk den 4. august 2011

Læs mere

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34 Vejadgang via Åsen til del af udstykningen 2015 Fotos er fra Google, Forslag til Lokalplan LK 34 for Hyllegården, Lejre.dk eller taget af MOE A/S. Udarbejdet af:

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL

UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116

Betjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116 CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator

AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator El-nr. 87 98 327 411 Elma AT3000 side 2 Forord R-3000 og G-3000 er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Georadar i arktiske områder - overfladenær geologi og vejbyggeri

Georadar i arktiske områder - overfladenær geologi og vejbyggeri Georadar i arktiske områder - overfladenær geologi og vejbyggeri Udarbejde af Emil Stürup-Toft (s060480), Fredrik William Gjettermann Olsen (s060476), Palle Peter Lindegaard (s060477) og Vivi Kathrine

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry

Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

http://www.vintagekeeping.com/cooling/chillr.htm Koolspace KoolR - klimaanlæg

http://www.vintagekeeping.com/cooling/chillr.htm Koolspace KoolR - klimaanlæg Side 1 af 9 Koolspace KoolR - klimaanlæg Side 2 af 9 Koolspace KoolR - specifikationer Side 3 af 9 Side 4 af 9 Side 5 af 9 Koolspace KoolR - manual download Du kan downloade manualer til Koolspace KoolR

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet

DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Altid tør vej NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet 2 Barometret peger på meget mere regn Klimaændringerne har givet os mere ekstremt vejr, og vi oplever

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014

Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid Side 1 af 5 1 SPØRGSNÅL OG SVAR NR. 1 Vordingborg Kommune

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad Måling af vandindhold Teknologier og udfordringer Claus Melvad Indhold Tre definitioner af vandindhold Oversigt over 14 målemetoder Vurdering af begrænsninger, usikkerheder og fejlbidrag Plan for fremtidigt

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Supplerende rapport til MTU undersøgelse december 2012. Af Karsten Radant, Arbejdsmiljørepræsentant, Lyngby afdeling

Supplerende rapport til MTU undersøgelse december 2012. Af Karsten Radant, Arbejdsmiljørepræsentant, Lyngby afdeling . Supplerende rapport til MTU undersøgelse december 2012 Af Karsten Radant, Arbejdsmiljørepræsentant, Lyngby afdeling INDLEDNING Den fremsendte MTU undersøgelse giver et udmærket indblik i medarbejdertrivslen

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk PLANSILOELEMENTER Agro og industri rc-beton.dk RC PLANSILO ET KOMPLET SILOSYSTEM Med plansiloer fra RC Beton fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri. Her er der tænkt på alle

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs

Læs mere

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013

RPM-K. Gældende fra: 25/5/2013 RPM-K Gældende fra: 25/5/2013 Volumenstrøms regulator RPM-K I. INDHOLD Nærværende tekniske specifikationer dækker flere modeller og størrelser af volumenstrøms regulatorer (herefter: regulatorer) under

Læs mere

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere