Når relationskompetence, anerkendelse og tydelige rammer går hånd i hånd. Børn gør det rigtige, hvis de kan

Transkript

1 Når relationskompetence, anerkendelse og tydelige rammer går hånd i hånd Børn gør det rigtige, hvis de kan Malene Birgertoft Pædagogisk udviklingskonsulent Mamb@esbjergkommune.dk Mobil:

2 Aftenens program Måden vi møder børn Den anerkendende tilgang, ros og motivation som pædagogisk redskab Regler og rutiner KASA Opsamling afslutning

3 Helheden består af dele -Og det er ikke sikkert man selv ser alle delene! En illustration af fordi vi ser forskelligt er vi nødt til at snakke os frem til en helhed

4 Børn der udfordrer os Opmærksomhedssøgende Magtsøgende Hævnsøgende Hvad?

5 Hvorfor arbejde i team, hvis jeg lige så godt kan løse opgave selv?! -om fordele og muligheder i at indgå i et professionelt fællesskab

6 En god lærer, er en tydelig og dygtig lærer: Divia, 4. klasse Hvis man ikke forstår, hvad læreren siger, så bliver det ikke en god time. Jane og Louise, 9. klasse Rosa, 4. klasse Det er en, der ikke flipper ud over noget og det er en man kan stole på og en man godt kan forstå. Soma, 2. klasse Det er jo en som både kan sætte os på plads og lytte til os. Lidt sød og lidt ond, som Tove Hansen. Ph.d. undersøgelse , Elsebeth Jensen

7

8 Kernekompetencer Relation Ledelse Didaktik

9 Dansk Clearing House Rapport, 2008, DPU Kompetencer hos de professionelle Relationskompetence Fagdidaktisk kompetence Ledelsesmæssig kompetence Professionel relationskompetence er evnen til at vise omsorg ved at etablere, fastholde (og afvikle) en udviklingsstøttende kontakt. Og ud fra denne kontakt at tage ansvaret for at skabe et lærende og opdragende samspil (Anne Linder)

10 Anerkendelse Den enkelte persons ret til egen oplevelse af en given situation er fundamental. En oplevelse kan ikke anfægtes, det kan derimod en handling: Det betyder ikke, at de er lige, men at begge har ret til deres egen oplevelse. Min oplevelse af at ville slå en anden har gyldighed. Handlingen kan derimod fordømmes. Løvlie-Schibbye

11 Anerkendelses trappe elske respektere acceptere anerkende forstå møde se Lene Rahbek Jensen og Malene Birgertoft

12 Når de professionelle er en risikofaktor! Børn og unges livschancer påvirkes af faktorer i læringsmiljøet Flere børn ca. 20 procent oplever at blive hånet, ydmyget, truet eller ignoreret af omsorgsgiverne ( Egelund og Tetler) Socialt udsatte børn børn, der ikke kender spillets regler, og derfor ikke opnår anerkendelse 25 procent, af de voksne børnene møder i skolen er uengagerede i elevernes forskellighed. Besværlige børn eller besværlige relationer? Relationer en naturlig kraft og derfor overset.

13 Den relationelle sikkerhedszone Anerkendelse er et ideal, der kan navigeres efter, men det kræver motivation, opmærksomhed på den andens behov samt et personligt engagement Anerkendelse handler ikke om, at alt det den professionelle kommunikerer er rosende og positivt Arbejdet med relationen er en vigtig del af professionalismen og fagligheden.

14 Evnen til empati - spejling Forrest i hjernen ligger evnen til indlevelse Spejling kan give den anden oplevelsen af at blive set med sin gode intention Børn søger automatisk anerkendelse Anerkendelsen give næring til tro på egne kompetencer. Anerkendelsen starter en biokemisk proces i hjernen (dopamin) Børns sociale evne vokser gennem samspil med andre

15 Anerkendelse Faglige grundantagelser: - Al udvikling er relationel - De voksne er ansvarlige for relationen - Børn lever op til voksnes forventninger - Anerkendelse er psykologisk ilt - Man kan ikke integrere nogen eller noget, der er negativt defineret -Vi motiveres bedst til nytænkning og forandring, når vi mødes af anerkendelse og påskønnelse

16 Hjælperens opgave: At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham, der, hvor han er og begynde der Kierkegaard, 1859

17 Børn handler ud fra de præmisser de har! Når blot jeg føler mig anerkendt for den, jeg er, så gør det ikke noget at mine synspunkter bliver underkendt. Bliver jeg underkendt, bliver jeg såret og kan reagere ved: Retfærdiggøre mig, eksempelvis råbe højt, gå til angreb verbalt, benytte sarkasme og ironi, sætte gang i sladder og mobbe.

18 Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete. Katzenelson, 1995

19 Anerkendende tilgang hvad er det? Som udgangspunkt altid at sætte fokus på det vi ønsker, at børnene skal gøre mere af! Jeg er glad for, du kommer til tiden i dag! Det er være rart, hvis I går stille rundt i klassen! Det er rigtig godt for mig og de andre, at du husker at række hånden op! Super flot! Du er klar til at gå i gang og har fundet dine bøger frem! Du henvendte dig til Peter på en pæn måde nej, hvor er det rart! Dejligt at I sidder på pladserne, når jeg kommer ind! Fremhæv altid de gode eksempler! Nabo-ros har en meget positiv effekt!

20 Refleksionstid Hvilke pointer ser du i det oplæg, du lige har hørt? Vend det med sidemanden

21 Effektiv ros Er målrettet og systematisk Er konkret og specifik Gives med varme og entusiasme Skal være oprigtig og ærlig ment Fokuserer ikke ensidig på resultater, men også på proces og indsats Må ikke kombineres med kritik Giver eleven konkret information om, hvad de kan, hvad de gør og hvad de har opnået Tager udgangspunkt i realistiske forventninger

22 Ineffektiv ros Gives tilfældig og usystematisk Er generel og uspecifik Gives uden engagement og indlevelse Er ikke reel og sandfærdig Er ensidig optaget af at nå resultatet Blandes med kritik Er optaget af at sammenligne elever og fremme konkurrence Udtrykker enten for små eller store forventninger

23 De, som får mindst ros, trænger mest til det! Børn med lav selvtillid og selvfølelse, som godt kan vise en indadvendt adfærd, og børn, som viser stærkt negativ og udadagerende adfærd behøver mere ros og positiv opmærksomhed. end andre børn. Lav en roseplan som indeholder en beskrivelse af den type ønsket adfærd man vil rose (i klassen, i spisepausen, i hyggekrogen ) Ros til hele klassen fremmer tilhørsforhold

24 Roseplan Roseplan for: Vi vil I denne uge have særligt fokus på, hvordan Kenneth er, når han arbejder selvstændigt. Hvilke ting er medvirkende til, at Kenneth lykkes? Hvilke justeringer kan vi foretage for at hjælpe?

25

26 Ulige lighed At skabe lighed er noget andet end at praktisere lighed. Faktisk SKAL MAN BEHANDLE ULIGE FOR AT STØTTE DEM PÅ LIGE FOD. Lighed betyder ikke ensretning, men lige mulighed for uddannelse og udvikling altså lige mulighed for at være forskellig Ole Thyssen Frihed og Lighed 1980

27 Opgave - Tænk par del Tænk ca. 1 min over hvordan du anerkender, roser og opmuntrer i dit arbejde. Del dine tanker med din skuldermakker Tankerne deles i plenum

28 Indikatorer for en positiv relation At blive respekteret At blive rost At blive støttet i sine initiativer At blive motiveret At blive vist interesse At få udvist tolerance At få udvist forståelse

29 Indikatorer for en negativ relation At blive ydmyget At få hånlige kommentarer At få at vide, at man ikke duer til noget At blive forfulgt At blive truet At blive taget hårdt fat i At blive overset og ignoreret At blive skældt meget ud

30 Relationer Forældre Kammerater Nære professionelle

31 Den gode relation Måden hvorpå vi voksne reagerer på barnets signaler, vil få afgørende betydning for dets selvopfattelse og oplevelse af succes eller fiasko. (Stern) Lene Rahbek Jensen og Malene Birgertoft

32 Relationen er grundsten i al udvikling - Børn klarer ikke deres udvikling selv - Udvikling er ikke noget der kommer indefra Lene Rahbek Jensen og Malene Birgertoft

33 To be is to be related

34 Giver mere energi, engagement, læring og udvikling! At flytte fokus fra fejlfinding til anerkendelse Med fejlfinding påkalder jeg mig magten til at definerer og bestemme Anerkendelse styrker selvværdet og de faglige præstationer Et barn vil justere sine reaktioner efter den voksnes følelsesudbrud Find dine personlige styrker som anerkendende lærer Begynd med de børn der er lette at anerkende! Acceptere at det ikke altid lykkes og noter i stedet når det lykkes

35 Eftertanke! Det er ikke muligt at lave om på andre! Kun mig selv- kan jeg ændre! Lene Rahbek Jensen og Malene Birgertoft

36 Pause

37 Kernekompetencer Relation Ledelse Didaktik

38 Gejsten i projekt KASA Ro i klassen Godt læringsmiljø Måden vi møder børn KASA Malene Birgertoft

39 KASA Vi tror på Børn gør det rigtige, hvis de kan Fællesskab Professionalisme Tydelighed Forudsigelighed Skoleprocesser virker KASA

40 Hvad er KASA? Klasseledelse Anerkendelse Sammenhæng Arbejdsmiljø Redskab der optimerer klasseledelse Giver konkrete sanktionsmuligheder Giver trygge rammer Lader anerkendelse og konsekvens gå hånd i hånd KASA

41 Udgangspunktet Eleverne skal have en tydelig fornemmelse af, hvad det kræver at indgå i et klassefællesskab. De voksne omkring eleverne skal være enige om regler og rutiner og om hvordan man møder en vanskelig situation. Derfor vil vi tydeliggøre rammerne for socialt samspil, opgaveløsning og kommunikation på skolen. KASA

42 KASA Navn M T O T F mandag tirsdag onsdag torsdag fredag KASA

43 Anerkendelse som paraply for klasseledelse Den gode relation Tillid og påskønnelse Respekt og empati Interesse Rutiner Konsekvens KASA

44 Etablering af regler og rutiner Tydelige og positiv formulerede forventninger til adfærd. Beskriv den adfærd I ønsker eleverne skal udvise Kollektive forventninger om positiv adfærd Forskellige lærere - forskellige forventninger hvad er det så der gælder? Eleverne har behov for at afprøve hvad de kan tillade sig. Tag føringen i arbejdet med at udforme regler om og forventninger til samspil i klassen. Hvis børnene træffer forkerte valg,håndteres det på en forudsigelig og konsekvent måde. KASA

45 Formulering af regler Vigtigt, at børnene forstår betydningen af de regler der laves! Eksempler på regler: 1. Lyt til hvad læreren siger Der skal være arbejdsro i klassen F.eks. rød, gul og grøn kort KASA

46 Regler -konsekvens Klasseregler: Lyt til hvad læreren siger der skal være ro til at arbejde Hold hænder fødder, ting og grimt sprog for dig selv Vær aktiv og arbejd godt Kom ind til tiden og vær parat KASA

47 Rutiner -konsekvens Rutiner som Teamet omkring klassen bruger: Hæng jakken og stil skoene på hylden find jeres plads Læreren tager imod eleverne i døren alle bliver set Timen begyndes med gennemgang af dagsorden plan og Læringsmål Timen afsluttes med 5. min Refleksionstid KASA

48 KASA Rødt kort

49 Vi fremhæver det, som vi gerne vil have børnene til at gøre mere af! Protokol med afkrydsningsskemaer Ikke Den sorte skole KASA

50 Regler Henvis altid til reglen juster! Hvis en elev ikke opfører sig efter hensigten, siger man det til eleven og gør opmærksom på, hvad man gerne vil have eleven til at gøre i stedet for. KASA Lene Rahbek Jensen og Malene Birgertoft

51 KASA- Fremgangsmåde! Trin 1 Henvis altid til de enkle regler som klassen har vedtaget Hvis en elev ikke opfører sig efter hensigten, siger man det til eleven og gør opmærksom på, hvad det er man gerne vil have eleven til at gøre i stedet for. Trin 2 Henstilling Ændrer eleven ikke på den uønskede opførsel, oplyser man eleven om, at man vil give en henstilling, hvilket betyder, at man får sit navn skrevet i protokollen. Sammen med denne henstilling følger altid en snak om hvorfor samt forslag til justeringer.

52 KASA Navn M T O T F mandag tirsdag onsdag torsdag fredag KASA

53 Trin 3 Det første kryds Fortsætter eleven med at forstyrre gives det første kryds, samt evt. andre forslag der kan hjælpe eleven. Trin 4 Det andet kryds Eleven får 10 min. time out uden for klassen, hvor man tager en kort snak. KASA

54 Trin 5 Det tredje kryds Den uønskede opførsel fortsætter! Eleven følges til time out i en anden klasse. Når eleven kommer tilbage, tager man en kort snak. Eleven får en seddel med hjem, som skal underskrives af forældrene. Trin 6 Det fjerde kryds Eleven er kommet tilbage og kan stadig ikke være i klassen uden at forstyrre de andre elever og undervisningen. Man giver eleven forslag til de sidste justeringer. KASA

55 Trin 7 Det femte kryds Eleven kommer i tænkeboks og får en mere dybdegående snak med en AKT-lærer. Elevens forældre inviteres op på skolen til en snak med lærer og skoleledelse Eleven kan sendes direkte i tænkeboksen, hvis der laves en meget grov overtrædelse af klassens/ skolens samværsregler. Det er meget vigtigt, at alle elever kender denne fremgangsmåde! Det er meget vigtigt, at alle elever kender klassens regler og har haft en grundig snak om hvordan man kan udvise den ønskede opførsel. Det er meget vigtigt, at teamet omkring klassen er enige om fremgangsmåde! KASA t

56 Brev til hjemmet Elevnavn: Klasse: Brev til hjemmet Dato: Lærer: har i dag brudt følgende regel:. Følgende konsekvenser har været iværksat: Henstilling og sidste advarsel Timeout udenfor klassen Timeout i anden klasse/andet hold Skolen opfordrer til, at I taler med jeres barn om ovenstående, så en lignende hændelse kan undgås i femtiden. I tilfælde af opklarende spørgsmål kan skolen kontaktes på følgende tlf. nr. : Returneres i underskrevet stand: Forældres underskrift: Med venlig hilsen KASA

57 Tjekliste til brug i Tænkeboksen Elevnavn: Klasse: Dato: Barnet får ro i 5 10 min. til at gennemtænke det forløb, der afstedkom henvisningen til Tænkeboksen. Barnets forældre kontaktes telefonisk og inviteres til et møde i Tænkeboksen ved skoledagens afslutning. Barnet og den voksne i Tænkeboksen taler om den regel, der blev brudt, samt hvilke andre adfærdsmæssige valg, barnet kan træffe i fremtiden. Barnet skriver (eller tegner) om forløbet, samt om hvordan et lignende forløb kan undgås i fremtiden. Barnet arbejder med de skoleopgaver, som han/hun skulle have lavet i klassen. Den voksne taler med barnets forældre om forløbet, der bragte eleven til tænkeboksen, samt hvad der skal ske i fremtiden for at undgå en lignende situation. Den voksne fra Tænkeboksen giver feedback til henviseren. KASA

58 Elev-evalueringen: Spontane udtalelser om KASA fra indskolingen på Vadehavsskolen Godt med ro når vi arbejder Dårligt at vi ikke må løbe på gangene, men godt at vi ikke laver bander mere Vi er bedre til at lytte og så lærer man mere Vi kommer ikke så meget i konflikt, når vi har protokollen Jeg får ikke dårlig samvittighed mere, fordi vi har protokollen. Hvis jeg gør noget dumt, får jeg det godt igen, når det er kommet i protokollen Det er godt med KASA fordi, man får ro til at koncentrere sig Det er blevet bedre for man får lavet mange ting Det er dejligt fordi, dem der har fået krydser lærer det lige så stille, på en god måde Man bliver hurtigt færdig med det man skal lave i timerne Kedeligt med en bog at skrive op i, for ellers kunne vi bare gøre hvad vi ville Dejligt at ingen larmer Vi tager hensyn til hinanden Læreren er aldrig sur Jeg får ikke hovedpine i timen, fordi der er arbejdsro og stillesnak Man tænker ikke over at vi har KASA KASA

59 MIX-PAR-SVAR Nu har du lyttet til et oplæg om KASA- hvad er dine umiddelbare tanker? Hvad vil det kræve af dit team at arbejde med KASA?

60 Klasseledelse Vi har få tydelige regler. Vi skriver dagsorden på tavlen Vi har tydelige konsekvenser, hvis vi ikke kan indgå i det sociale fællesskab på en god måde. Vi kender alle til klassens rutiner. Vi holder klassemøder. Fokus på det faglige: Tydelige forventninger Anerkendelse: Vi siger godmorgen til hinanden Som udgangspunkt sætter vi fokus på det vi ønsker, at eleverne skal gøre mere af! Vi fremhæver når eleverne gør noget godt. Ignorering af ligegyldige små forstyrrelser Relationer Vi ser det enkelte barn hver dag. Vi er tilstede i god tid før timens begyndelse Vi arbejder på, at alle børn skal have en positiv relation ven i skolen.

61 KASA og inklusion De faste rammer er en gevinst for de lidt skæve børn. Man arbejder sammen om at finde reelle årsager til, hvorfor eleven er forstyrrende. Tid til selvrefleksion!! Der er stor kommunikation i teamet efter undervisningen omkring justeringer og dagsform. Det giver mere tid til de velfungerende børn. KASA

62 Skoleprocesser Alle trækker i den samme retning Fokus på klasseledelse Fokus på den anerkendende tilgang Fokus på fælles regler og rutiner i de enkelte team Fokus på fælles skolekode Fokus på Rød tråd fra indskoling til udskoling KASA

63 Tjek ud Hvad bliver din nye handling/ tanke fra på mandag?

64 Alle gør deres bedste Enhver gør altid sit bedste i forhold til: o de valg man føler man har o det, man ønsker at opnå o situationen Ud fra disse tre forudsætninger ønsker og prøver alle på at gøre det så godt, de kan.

65 Det du tror om mig, Den måde du er imod mig på, Den måde du ser på mig på, Det du gør imod mig, Gør mig til den Jeg bliver.

66 Tak for i dag Og rigtig god fornøjelse

67 Out beyond ideas of wrongdoing and rightdoing there is a field. I ll meet you there