Finanslovforslaget for 2013

Transkript

1 Presseresuméer 1. Større initiativer på FFL13 2. Initiativer til at understøtte vækst og beskæftigelse 3. Finanspolitiske lempelser i OECD-landene 4. Regeringens økonomiske politik holder hånden under økonomien 5. Offentlig saldo og gæld 6. Historisk højt optag på ungdoms- og videregående uddannelser 7. Styrkelse af erhvervsuddannelser 8. Forskning som drivkraft for vækst 9. Fortsat udbygning på sundhedsområdet 1. Aftalen om kommunernes økonomi for Styrket indsats mod ungdomsarbejdsløshed 12. Udannelsesløft af ledige og målrettet jobindsats for dagpengemodtagere sidst i dagpengeperioden 13. Fremme af grøn omstilling 14. Udsatte grupper 15. Erhvervsstøtte 16. Hovedtal på finanslovforslaget 17. Konjunkturudsigter

2 Større initiativer Hovedelementer på finanslovforslaget for 213 Investeringer i vækst og beskæftigelse Ny Storstrømsbro. Regeringen ønsker at etablere en ny dobbeltsporet jernbanebro, inkl. vejforbindelse og cykelsti, over Storstrømmen. Regeringen foreslår at afsætte i alt 3,9 mia. kr. over de kommende år fra Infrastrukturfonden til anlæg af en ny bro. Fremrykning af erhvervsinvesteringer. Regeringen har i juni 212 indgået en aftale om at reducere virksomhedernes investeringsomkostninger i 212 og 213. Det forventes aftalen vil øge og fremrykke private erhvervsinvesteringer for ca mia. kr. i 212 og 213. Grønne infrastrukturinvesteringer. Der afsættes 3 mio. kr. årligt fra 213 til takstnedsættelser i den kollektive trafik uden for myldretiden samt ca. 3 mio. kr. årligt til et nyt ungdomskort, som viderefører og udvider tilbuddene fra HyperCard et. For at fremme el-drift på jernbanen elektrificeres resten af strækningen København-Esbjerg for 1,2 mia. kr., og der investeres i nyt togmateriel. Samtidig anlægges dobbeltspor på strækningen Vamdrup-Vojens for,7 mia. kr. Hertil kommer bl.a., at Metrocityringen får en afgrening til Nordhavnen til 2,9 mia. kr. Historisk omfattende energiaftale. Med energiaftalen fra foråret 212 skønnes de private og offentlige investeringer i energi og klima at øges med ca mia. kr. frem mod 22. Det vil bidrage til at skabe grøn vækst og beskæftigelse. Ambitiøs klimatilpasning. Med kommuneaftalen for 213 igangsættes en ambitiøs klimatilpasningsindsats bl.a. i form af investeringer på spildevandsområdet for 2,5 mia. kr. i 213. Nye supersygehuse. Etableringen af nye supersygehuse bidrager til samlede investeringer i regionerne i 213 på 5,2 mia. kr. Der er fremadrettet afsat en låneramme på samlet 1 mia. kr. for at muliggøre, at byggeriet opføres med fremtidssikrede energistandarder. Mere universitetsbyggeri. Der igangsættes universitetsbyggeri for over 6,5 mia. kr. i 212 og 213 bl.a. til en modernisering af universitetslaboratorierne. Bedre boliger. Det bliver billigere for kommunerne at opføre nye almene boliger. Samtidig er Landsbyggefondens ramme til renovering af boliger hævet til 4,1 mia. kr. i 212, hvilket bidrager til vækst og beskæftigelse i 213. Bedre finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder. Som led i aftalen om en Udviklingspakke fra marts 212 forbedres finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder. Styrket konkurrence og offentligt-privat samarbejde. Der afsættes i alt 22 mio. kr. bl.a. til vejledning om konkurrenceregler, indsatsen mod karteller, fusionskontrol, videreførelse af udbudsplatformen mv. Særlig ungeindsats og uddannelsesløft for ledige Særlig ungeindsats. Regeringen foreslår en række initiativer til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed med virkning i perioden Der afsættes i alt 645 mio. kr. i 212 til 216 til indsatsen. Uddannelsesløft. På finanslovforslaget for 213 afsættes en reserve på i alt 3 mio. kr. i 213 og 15 mio. kr. årligt i til et uddannelsesløft for ledige og en målrettet job- og uddannelsesindsats for dagpengemodtagere som risikerer at miste retten til dagpenge. Flere i uddannelse og højere kvalitet Rekordstort optag på uddannelserne. Regeringen afsætter med finanslovforslaget for 213 i alt næsten 2,9 mia. kr. ekstra i 213 til uddannelsesudgifter og SU til studerende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Høj kvalitet på erhvervsuddannelserne. Der afsættes 5 mio. kr. årligt i perioden til at videreføre en række bevillinger på erhvervsuddannelsesområdet, som ellers ville bortfalde med udløbet af globaliseringspuljen. Praktikpladsinitiativer videreføres. Regeringen afsætter en reserve på 3 mio. kr. til nye uddannelsesinitiativer. Heraf er 18 mio. kr. prioriteret til at videreføre initiativer fra praktikpladsaftalen for 212, mens 12 mio. kr. udmøntes til øvrige initiativer på uddannelsesområdet.

3 Taxameterløft på humaniora og samfundsvidenskab. Regeringen viderefører med finanslovforslaget for 213 det midlertidige løft af taxametrene på humaniora og samfundsvidenskab. Der afsættes 25 mio. kr. hertil i 213. Forskning og udvikling som drivkraft for vækst Meget højt niveau for offentlige forskningsudgifter. Det samlede offentlige forskningsbudget udgør i 213 2,2 mia. kr. svarende til 1,7 pct. af BNP. Det er 4,1 mia. kr. mere end i 27. Stærkere rammer for universiteternes planlægning. Regeringen lægger op til at fastsætte universiteternes basisforskningsmidler for en treårig periode. Det giver bedre mulighed for at tilrettelægge forskning og uddannelser. Forskning i professionsfagene. Regeringen afsætter 125 mio. kr. i 213 til opbygning af videnscentre på professionshøjskolerne og ekstra 23 mio. kr. i 213 til en stærkere kobling mellem teori og praksis. Udsatte grupper Satspuljen forventes at udgøre 265 mio. kr. i 213. Regeringen foreslår at sætte fokus på bl.a. udsatte børn og unge, sundhed for udsatte grupper, integrationsindsatsen og en styrket indsats for førtidspensionister og fleksjobbere. Målrettede velfærdsforbedringer Med aftalen om regionernes økonomi løftes regionernes driftsudgifter i 213 med godt 1 mia. kr. Psykiatrien prioriteres med 2 mio. kr. Der indføres en ret til hurtig udredning af sygdom, og indsatsen for hurtigere akuthjælp styrkes. Regionernes anlægsniveau er i 213 historisk højt på 5,2 mia. kr. Hertil kommer en låneramme til offentlige-private partnerskaber på 3 mio. kr. Med aftale om kommunernes økonomi styrkes bl.a. kvaliteten i dagtilbud. Regeringen udmønter de 5 mio. kr. i 213 til bedre normeringer i dagtilbud, der blev afsat med finanslovaftalen for 212. Midlerne fordeles til alle kommuner. Der følges op på udviklingen i normeringerne i kommunerne fra 212 til 213. Samtidig målrettes 3 mio. kr. til forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre og til indsatsen over for mennesker med kronisk sygdom. Indsats for bedre forebyggelse og fastholdelse Forebyggelse og fastholdelse. Af midlerne i Forebyggelsesfonden afsættes 226 mio. kr. i 212, 292 mio. kr. i 213, 297 mio. kr. i 214 og 227 mio. kr. i 215 til et nyt og markant fokus på forebyggelse af nedslidning og fastholdelse på arbejdsmarkedet via øget tilsyn og rådgivning. Grøn omstilling Med energiaftalen fra foråret 212 er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling af Danmarks energisektor. Som led i udmøntning af energiaftalen afsætter regeringen i alt 2,7 mia. kr. i på finanslovsforslaget. Forskning. Regeringen afsætter på finanslovforslaget i alt 596 mio. kr. i 213 til forskning i fremtidens energisystemer. Øvrige initiativer Trafiksikkerheden styrkes lokalt bl.a. ved krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning mv. Samtidig afsættes på finanslovforslaget 11 mio. kr. i 213 og 225 mio. kr. årligt i 214 og frem til politiets udgifter til en udvidelse af den automatiske trafikkontrol. Reserve på 5 mio. kr. i 213 og frem til velfærdsforbedringer udsatte grupper, handicappede, uddannelse, sundhed og borgerrettede initiativer. Reserven udmøntes som led i finanslovforhandlingerne. Reserve til nye initiativer på 4 mio. kr. prioriteret til udsatte grupper, grønne initiativer samt opfølgning på ministerudvalgene om ny erhvervspolitik, integrationsreform, ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser. Domstolene tilføres 171 mio. kr. i 213 til videreførsel af sagsproduktion samt gennemførelse af retskredsreform i Grønland mv. Erhvervsstøttebesparelser for samlet brutto 2 mia. kr. i 213, herunder øget lønsumsafgift og oplæg til annullering af energirenoveringspuljen. Udviklingsbistanden øges med 371 mio. kr. i 213 i forhold til niveauet i 212.

4 Initiativer til at understøtte vækst og beskæftigelse Regeringen har gennemført en række initiativer med sigte på at holde hånden under beskæftigelsen. Initiativerne skønnes at styrke beskæftigelsen med 1.5 job i år og 21. job til næste år, jf. tabel 1: Kickstarten skønnes at skabe 7. job i 212 og 8. job i 213. I kickstarten indgår udover fremrykning af offentlige investeringer også renovering af almene boliger, nye grønne infrastrukturinvesteringer afledt af energiaftalen og investeringer i bedre og billigere kollektiv trafik. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 212 til personer, som forlader efterlønsordningen, skønnes at øge beskæftigelsen med 2.5 personer i både 212 og 213. Boligaftalen (maj 212), der forhøjer Landsbyggefondens investeringsramme til renovering, skønnes at løfte beskæftigelsen med 1.5 personer i 213. Aftale om skattereform og aftale om investeringsvindue (juni 212) understøtter samlet set beskæftigelsen med 1. personer i 212 og 7.5 personer i 213. I aftalen om kommunernes økonomi i 213 (juni 212) indgår et løft af investeringerne i klimatilpasning på spildevandsområdet, som skaber 2. job i 213. Tabel 1 Beskæftigelsesvirkninger i 212 og 213 af initiativer til at understøtte dansk økonomi 1. fuldtidspersoner Kickstart 7 8 Efterlønsudbetaling 2½ 2½ Boligaftale - 1½ Aftale om skattereform 1 7½ - heraf aftale om investeringsvindue 1 6½ Klimainvesteringer på spildevandsområdet - 2 Samlet beskæftigelsesvirkning 1½ 21 Anm.: I tabellen indgår kun beskæftigelsesvirkningen af de konkrete tiltag, der er foretaget det seneste år for at understøtte vækst og beskæftigelse. Inkl. de samlede virkninger af finanspolitik herunder inkl. underliggende stramning for at efterleve EU-henstillingen og øvrige tiltag i 212 og 213 er den samlede beskæftigelseseffekt omtrent uændret på 1.5 personer i 212 og på 11.5 personer i 213. Kilde: Egne beregninger Opgørelsen afspejler overordnet de nye initiativer, regeringen har taget siden efteråret 211 ovenpå den allerede vedtagne finanspolitik. Dermed er opgørelsen eksklusive beskæftigelsesvirkningen af den underliggende stramning af finanspolitikken, der i forvejen var planlagt og som fortsat planlægges for at efterleve EUhenstillingen herunder skatte- og udgiftspolitikken i genopretningsaftalen, med efterfølgende ændringer i finansloven for 212.

5 Finanspolitiske lempelser i OECD-landene Sammenlignet med resten af OECD er Danmark det land, der har planlagt den største lempelse af finanspolitikken i 212 (målt ved ændringen i den strukturelle primære saldo 1 ), jf. figur 1. Den finanspolitiske lempelse i 212 afspejler blandt andet en kraftig stigning i de offentlige investeringer som følge af regeringens kickstart, der er med til at holde hånden under vækst og beskæftigelse. Den lempelige finanspolitik i Danmark skyldes først og fremmest, at Danmark i kraft af store (strukturelle) offentlige overskud i årene op til finanskrisen har haft et større manøvrerum i finanspolitikken i forbindelse med det økonomiske tilbageslag end mange af de øvrige OECD-lande. I stort set alle øvrige OECD-lande strammes finanspolitikken i 212. Det gælder navnlig i de sydeuropæiske eurolande, som står overfor store udfordringer for de offentlige finanser. Figur 1 Finanspolitisk lempelse i 212 Pct. af BNP Pct. af BNP DNK JPN GER LUX CHE EST SWE ISR FIN AUT KOR CAN NZL NLD USA OEC NOR FRA GBR ICE EU BEL CZE IRE AUS SLV POL GRC HUN ITA PRT ESP -5 Ændring i primær strukturel saldo Kilde: OECD, Economic Outlook 91, maj 212 og egne skøn for Danmark. 1 Ændringen i den strukturelle primære saldo fortolkes ofte som et groft mål for summen af diskretionære finanspolitiske ændringer. Opgørelsen adskiller sig fra de direkte provenuvirkninger (som ligger til grund for finanseffekten), der udelukkende indregner virkningen af diskretionære finanspolitiske tiltag. Der findes imidlertid ikke internationalt sammenlignelige opgørelser af de direkte provenuvirkninger.

6 Regeringens økonomiske politik holder hånden under økonomien Regeringens økonomiske politik giver et væsentligt bidrag til at understøtte den økonomiske vækst i 212 og 213. Vækstbidraget fra finanspolitikken og øvrige økonomisk-politiske tiltag i 212 og 213 vurderes at være,6 pct. af BNP i 212 og,3 pct. af BNP i 213, jf. figur 1. Virkningen i 212 stammer primært fra kickstarten, mens vækstbidraget i 213 i høj grad skyldes skatteaftalen. I Økonomisk Redegørelse, august 212 vurderes BNP-væksten at blive på,9 pct. i år og 1,7 pct. næste år, jf. figur 2. Uden bidraget fra regeringens økonomiske politik ville BNP-væksten have været,3 pct. i 212 og 1,4 pct. i 213. Den afdæmpede vækst i navnlig 212 skyldes dermed først og fremmest en meget svag underliggende økonomisk fremgang, der primært kan henføres til afdæmpede vækstudsigter i udlandet. Også lav privat efterspørgsel i Danmark bidrager til det samlede billede. Figur 1 Vækstbidrag fra finanspolitik og øvrige økonomisk-politiske tiltag fra og med 212 Figur 2 BNP-vækst med og uden virkninger af finanspolitik og øvrige økonomisk-politiske tiltag Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. Pct. 1,,6 pct. af BNP,3 pct. af BNP 1, 2, 2, 1,8 1,8 1,6 1,6,5,5 1,4 1,4 1,2 1,2 1, 1,,,,8,6,8,6,4,4 -,5 Kickstart Skatteaftale -,5,2, Ekskl. virkning af økonomisk politik,2, Øvrige initiativer Underliggende stramning Inkl. virkning af økonomisk politik Anm.: I figurerne indgår virkningerne af finanspolitik og øvrige økonomisk-politiske tiltag fra og med 212. I figuren til venstre dækker øvrige initiativer over tilbagebetaling af efterlønsbidrag, boligaftalen fra maj 212, samt løft af investeringerne i klimatilpasning på spildevandsområdet. Kilde: Egne beregninger og Økonomisk Redegørelse, august 212. Samtidig er finanspolitikken i 212 og 213 planlagt således, at den nedbringer det strukturelle offentlige underskud med 1½ pct. af BNP fra 21 til 213 i overensstemmelse med EU-henstillingen. Efterlevelse af EU-henstillingen medvirker til at sikre troværdigheden om finanspolitikken og lave renter, som også bidrager til at holde hånden under efterspørgslen.

7 Offentlig saldo og gæld Finanspolitikken i 213 afspejler en fortsættelse af den ansvarlige linje, hvor den strukturelle saldo forbedres med 1½ pct. af BNP fra 21 til 213 i overensstemmelse med henstillingen fra EU. Samtidig understøtter finanspolitikken og en række øvrige økonomisk-politiske tiltag væksten og beskæftigelsen. Den internationale økonomiske krise har svækket de offentlige finanser de seneste år. Betydelige offentlige overskud i perioden er vendt til mærkbare underskud i perioden , jf. figur 1. Svækkelsen af den offentlige saldo afspejler blandt andet betydelige finanspolitiske lempelser, men hænger også sammen med lavere skatteindtægter og højere udgifter til arbejdsløshedsdagpenge mv. Underskuddet på den offentlige saldo skønnes til 4, pct. af BNP i 212 og 1,9 pct. af BNP i 213. Underskuddet i 212 skal bl.a. ses i lyset af muligheden for at få tilbagebetalt efterlønsbidrag skattefrit i 212. Den strukturelle saldo tager blandt andet højde for midlertidige udsving i pensionsafkastskatten og tilbagebetalingen af efterlønsbidrag. Den strukturelle saldo forventes forbedret fra -1½ pct. af BNP i 21 til strukturel balance i 213. Figur 1 Faktisk og strukturel saldo Figur 2 Offentlig gæld Pct. af BNP 5 Pct. af BNP 5 Pct. af BNP 8 Pct. af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo ØMU-gæld Nettogæld -1 Den offentlige nettogæld ventes som følge af de skønnede offentlige underskud i 212 og 213 at blive forøget fra 3¼ pct. af BNP i 211 til 9 pct. af BNP i 213, jf. figur 2. ØMU-gælden ventes at falde en smule fra 46½ pct. af BNP i 211 til 44¾ pct. af BNP i 213 og er dermed fortsat under EU-grænsen på 6 pct. Faldet i ØMUgældens andel af BNP skal primært ses i lyset af, at statens konto i Nationalbanken ventes nedbragt med ca. 8 mia. kr. i løbet af 212 og 213.

8 Historisk højt optag på ungdoms- og videregående uddannelser Optaget på både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er igen i 212 større end nogensinde før. Over 68. elever fra 9. og 1. klasse har i år tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, jf. figur 1. Samtidig er over 6. studerende blevet optaget på en videregående uddannelse, jf. figur 2. Optaget på de videregående uddannelser er dermed steget med ca. 2. personer eller næsten 5 pct. siden 28. Figur 1 Tilmeldinger til ungdomsuddannelser fra elever i 9. og 1. klasse, Figur 2 Optag på videregående uddannelser, Øvrigt Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Gymnasiale uddannelser Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsuddannelser Den positive udvikling på uddannelsesområdet betyder stigende udgifter, som regeringen med sit finanslovforslag finansierer. Fra 212 til 213 afsætter regeringen godt 1.2 mio. kr. mere til de kompetencegivende ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, jf. tabel 1. Dertil kommer godt 1.6 mia. kr. mere til SU-stipendier. Tabel 1 Udviklingen i udgifter til ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og SU-stipendier Mio. kr., 213-priser Ungdomsuddannelser 1) Videregående uddannelser 2) SU-stipendier ) Gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. 2) Erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser. Kilde: Egne beregninger på baggrund af FFL13.

9 Styrkelse af erhvervsuddannelserne Regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne, så flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Med finanslovforslaget for 213 lægger regeringen op til at videreføre en række bevillinger, som ellers ville bortfalde med udløbet af globaliseringsaftalen. Regeringen afsætter således 5 mio. kr. årligt i perioden til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne og til kommunernes vejledningsindsats mv., jf. tabel 1. Hertil kommer 18 mio. kr. til at videreføre udvalgte initiativer i praktikpladsaftalen for 212. Tabel 1 Ekstra midler til erhvervsuddannelserne mv Mio. kr., 213-pl Videreførelse af midler til øget kvalitet på erhvervsuddannelserne mv Videreførelse af initiativer i praktikpladsaftalen for I alt Regeringen vil samtidig nedsætte et erhvervsuddannelsesudvalg i efteråret 212, der med deltagelse af arbejdsmarkedets parter bl.a. skal fremlægge konkrete anbefalinger til langsigtede løsninger på praktikpladsområdet, jf. boks 1. Boks 1 Elementer i udvalgsarbejdet Grundlæggende og langsigtede løsninger på praktikpladsområdet Sikring af flere uddannelsesaftaler i virksomhederne til at understøtte en reel uddannelsesgaranti. Sikring af skolepraktikpladser i perioder med svage økonomiske konjunkturer. Målretning af erhvervsuddannelserne og i særlig grad praktikpladserne mod unge under 25 år, og samtidig styrke og udvikle tilbuddene til voksne ufaglærte i voksen- og efteruddannelsessystemet, så de vokse oplever mere attraktive tilbud og undgår et unødigt langt uddannelsesforløb. Videreførelse og justering af udvalgte initiativer i praktikpladsaftalen for 212. Øget kvalitet på erhvervsuddannelserne Ændring af indgange, grundforløb og trindeling på erhvervsuddannelserne for at sikre en mere effektiv vej gennem erhvervsuddannelsessystemet, så unge i gennemsnit er yngre, når de færdiggør en uddannelse. Indholdsmæssig styrkelse af erhvervsuddannelserne gennem bedre muligheder for, at eleverne opnår højere faglige niveauer mv. Mulighed for indførelse af adgangskrav på udvalgte uddannelser, som kan bidrage til at understøtte, at flere unge med de nødvendige forudsætninger kan afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse.

10 Forskning som drivkraft for vækst Forskning er en investering i fremtidens arbejdspladser og vækst. Vi skal være et førende vækst- og vidensamfund, så vi også i fremtiden har en konkurrencedygtig økonomi og kan skabe gode arbejdspladser herhjemme. Regeringen sikrer med finanslovforslaget for 213 et samlet offentligt forskningsbudget på 2,2 mia. kr. Det svarer til 1,7 pct. af BNP. Dermed lever regeringen op til målsætningen om at afsætte mindst 1 pct. af BNP til offentlig forskning. Tabel 1 Det offentlige forskningsbudget Forskningsbudget i alt (Mia. kr., 213-priser) 16,1 17,5 18,8 19,5 2,2 2,1 2,2 Andel af BNP i alt (Procent),84,91 1,5 1,8 1,1 1,9 1,7 De offentlige bevillinger til forskning er øget med 4,1 mia. kr. siden 27. På finanslovsforslaget for 213 har regeringen bl.a. afsat midler til en række nye forskningsinitiativer, jf. boks 1. Boks 1: Nye forskningsinitiativer på FFL13 Regeringen prioriterer, at forskningsinstitutionerne har mulighed for langsigtet planlægning af deres aktiviteter og afsætter derfor basisforskningsmidler på ca. 9 mio. kr. i 213 og ca. 7 mio. kr. årligt i 214 og 215. Herudover vil regeringen understøtte opbygningen af videnscentre på professionshøjskolerne med 125 mio. kr. årligt i og yderligere 23 mio. kr. årligt i perioden til en kvalitetspulje, som skal etablere en stærkere kobling mellem teori og praksis på professionsuddannelserne. Regeringen afsætter yderligere 18 mio. kr. til at etablere en international forskningsfacilitet, European Spallation Source (ESS), som Danmark og Sverige har et fælles værtskab for. Regeringen afsætter 25 mio. kr. i 213 og 214 til at videreføre innovationscentre i førende internationale forsknings-, uddannelses- og innovationsregioner, der har til opgave lokalt at bistå danske virksomheder og forskningsinstitutioner med adgang til udenlandsk viden, netværk, teknologi, kapital og markeder. For at understøtte sin grønne energipolitik afsætter regeringen 596 mio. kr. i 213 til forskning i fremtidens energisystemer. De samlede bevillinger til energiforskning udgør dermed 1¼ mia. kr. om året.

11 Fortsat udbygning på sundhedsområdet Finanslovforslaget for 213 understøtter regeringens ambitiøse pejlemærker på sundhedsområdet. Den røde tråd på sundhedsområdet siden regeringens tiltræden er behandling af høj kvalitet, lige og hurtig adgang for alle, styrket akutindsats, forebyggelse og ligestilling af psykiatrien med det øvrige sundhedsområde. Aftalen om regionernes økonomi for 213 muliggør en fortsat udbygning af sundhedsområdet med et løft af budgetterne på godt 1 mia. kr. Samtidig prioriteres psykiatrien med 2 mio. kr. Tabel 1 De økonomiske rammer i aftalen om regionernes økonomi for 213 Mio. kr., 213-priser 213 Løft af driftsudgifterne i forhold til budgetterne for Prioritering af psykiatrien (omprioritering) 2 Regeringen vil som led i en samlet aftale om finansloven for 213 endvidere udmønte de afsatte midler til en lægehelikopterordning målrettet udkantsområder. Tabel 2 Afsatte midler til etablering af lægehelikopterordning Etablering af lægehelikopterordning Der er tilvejebragt økonomi til et regionalt anlægsniveau i 213 på 5,2 mia. kr., hvoraf 3 mia. kr. sikrer den fortsatte realisering af de nye supersygehuse. Boks 1 Nye og moderniserede sygehuse Der gennemføres over de kommende år en stor investeringssatsning i nye og moderniserede sygehuse med støtte fra den statslige kvalitetsfond. I 213 forventes den afledte anlægsinvestering i regionerne at udgøre 3 mia.kr. De nye og moderniserede sygehuse etableres over hele landet: Aalborg, Viborg, Aarhus, Gødstrup, Aabenraa, Kolding, Odense, Køge, Slagelse, Hvidovre, Bispebjerg, Rigshospitalet, Herlev samt Hillerød. Hertil kommer to psykiatriske sygehusbyggerier i henholdsvis Slagelse og på Sct. Hans hospital. Der er endvidere afsat en ekstra låneramme på samlet 1 mia.kr., så sygehusene kan opføres med de nyeste, fremtidssikrede energistandarder (bygningsklasse 22). For at styrke brugen af offentlig-private partnerskaber etableres herudover en pulje på 3 mio. kr. til konkrete OPP-projekter på det regionale anlægsområde.

12 Aftalen om kommunernes økonomi for 213 Aftalen om kommunernes økonomi for 213 indebærer, at kommunerne kan fastholde udgiftsniveauet i budgetterne for 212. Regeringen gennemfører med økonomiaftalen derudover flere målrettede løft af prioriterede områder, jf. boks 1: Boks 1 Prioriterede løft i aftalen om kommunernes økonomi for 213 Grønne investeringer i klimatilpasning for 2 ½ mia. kr. Løft på 5 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud. Løft på 3 mio. kr. til den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Ny moderniseringsaftale, der frigør knap 75 mio. kr. til borgernær service i kommunerne Danmark skal være grønnere, og vi skal forberede os på de kommende klimaforandringer. Der er med aftalen om kommunernes økonomi for 213 enighed om en ambitiøs klimatilpasningsplan, der sikrer klare rammer og nye værktøjer til kommunerne for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer, herunder at kommunerne gennemfører et løft af investeringerne i klimatilpasning på spildevandsområdet på 2,5 mia. kr. i 213. Hertil kommer et løft på 3 mio. kr. til et løft af kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kronisk sygdom. Samtidig udmøntes de 5 mio. kr., der med finanslovsaftalen for 212 er afsat til bedre normeringer i dagtilbud. Dermed styrkes kvaliteten i dagtilbud. Aftalen giver startskuddet til en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor. Aftalen indeholder således konkrete initiativer omkring blandt andet afbureaukratisering, digitalisering og velfærdsteknologi, som frigør samlet 733 mio. kr. i 213. De frigjorte ressourcer forbliver i kommunerne og anvendes til at forbedre den borgernære service efter lokale ønsker og behov.

13 Styrket indsats mod ungdomsarbejdsløshed Regeringen vil skabe bedre muligheder for, at alle unge får en god start på arbejdslivet og et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at ungdomsledigheden ikke bider sig fast. Som led i finanslovforslaget for 213 lægger regeringen op til at afsætte i alt 645 mio. kr. i til en styrket indsats mod ungdomsarbejdsløshed, jf. boks 1. Ungepakken er målrettet de to grupper af unge, der er mest berørt af ledighed: Unge uden en uddannelse får med fx brobygningsinitiativet målrettet støtte og hjælp til at få ordentligt fodfæste på uddannelsesvejen. Nyuddannede unge med manglende erhvervserfaring får gennem fx jobrotations- og videnpilotordningerne mulighed for ansættelse i en virksomhed, mens en af virksomhedens medarbejdere er på uddannelse. Boks 1 Styrket indsats mod ungdomsarbejdsløshed Brobygning til uddannelse og praktikkonsulenter. Der afsættes 61 mio. kr. i til etablering af brobygningsforløb samt ansættelse af praktikkonsulenter på erhvervsskolerne. Bedre voksenlærlingeordning for ledige. Der afsættes 177 mio. kr., så virksomhederne kan få tilskud, når de indgår uddannelsesaftaler med voksenelever fra ledighed inden for alle fagområder i Uddannelsespulje for langtidsledige unge ufaglærte og faglærte. Der etableres en midlertidig pulje på i alt 26 mio. kr. i , der skal bidrage til, at ufaglærte får en uddannelse og faglærte et relevant kompetenceløft. Fagpiloter. Som pendant til videnpilotordningen etableres en ny ordning for unge med en netop afsluttet erhvervsuddannelse. Der afsættes i alt 15 mio. kr. til ordningen i Styrkelse af jobrotationsordningen. Den ordinære jobrotationsordning tilføres 36 mio. kr. i 212 og gøres endvidere til en lovbunden bevilling fra 213. Der afsættes 24 mio. kr. årligt i 213 og 214 til at udvide ordningen for særlige grupper til også at omfatte AC ere. Styrkelse af videnpilotordningen. Der afsættes yderligere i alt 88 mio. kr. i til videnpilotordningen. Partnerskaber om dimittendjob. Der afsættes i alt 6 mio. kr. i 213 med det formål at give dimittender med korte og mellemlange videregående uddannelser konkret erhvervserfaring gennem dimittendjob. Der afsættes 46 mio. kr. i 212, 193 mio. kr. i 213, 26 mio. kr. i 214, 117 mio. kr. i 215 og 83 mio. kr. i 216 til indsatsen, jf. tabel 1. Tabel 1 Styrket indsats mod ungdomsarbejdsløshed Mio. kr. (213-pl) Merudgifter, i alt

14 Uddannelsesløft af ledige og målrettet jobindsats for dagpengemodtagere sidst i dagpengeperioden Regeringen ønsker, at flere ledige får en uddannelse, så flere ufaglærte ledige bliver faglærte, og flere faglærte ledige får mulighed for at skifte spor undervejs i deres arbejdsliv for at få et job. I den nuværende konjunktursituation med forhøjet ledighed er det hensigtsmæssigt med en forstærket indsats for at omskole og opkvalificere ledige. Uddannelsesløftet til ledige vil fx bestå af en styrkelse og målretning af den nuværende opkvalificerings- og uddannelsesindsats i beskæftigelsessystemet for ledige faglærte, ufaglærte samt personer med forældede uddannelser. Regeringen er samtidig meget optaget af at hjælpe den gruppe af ledige, som er i risiko for at opbruge retten til dagpenge. Regeringen vil derfor snarest præsentere et oplæg til en målrettet jobindsats for ledige, der nærmer sig det tidspunkt, hvor de har opbrugt retten til dagpenge. Indsatsen kan fx bestå i hjælp til at komme i job gennem intensiv jobsøgningsstøtte, jobrådgivning, opkvalificeringsjob, løntilskud mv. Der er på finanslovsforslaget for 213 afsat en reserve på i alt 6 mio. kr. i perioden til job- og uddannelsesindsatserne, jf. tabel 1. Indsatsen finansieres ved en reduktion af det kommunale driftsloft for aktiveringsudgifter. Herudover lægger regeringen op til at omprioritere midler i 212, så der hurtigst muligt kan igangsættes en målrettet indsats over for de dagpengemodtagere, der er i risiko for at miste retten til dagpenge umiddelbart efter årsskiftet. Tabel 1 Uddannelsesløft af ledige og målrettet job- og uddannelsesindsats for dagpengemodtagere, der er i risiko for at miste retten til dagpenge Mio. kr. (213 pl.) Reserve Finansiering

15 Fremme af grøn omstilling Regeringen ønsker af fremme den grønne omstilling af Danmark. Det skal bidrage til at skabe grøn vækst og beskæftigelse. Med finanslovsforslaget for 213 vil regeringen styrke indsatsen til gavn for naturen og miljøet. Regeringen indgik i foråret 212 det bredeste, grønneste og længstvarende energiforlig i Danmark nogensinde. Energiaftalen indebærer blandt andet, at der afsættes i alt 2,7 mia. kr. på finanslovforslaget til en række centrale initiativer i , herunder fx puljer til fremme af vedvarende energiteknologier. Boks 1 Hovedelementer i Energiaftalen Der skal opføres to store havvindmølleparker på Kriegers Flak og Horns Rev. Nye kystnære vindmøller og landvindmøller. Øget incitament til omstilling af varmeforsyningen til vedvarende energi. Støtte til biogas øges væsentligt. Pulje på 25 mio. kr. i 213 og 5 mio. kr. årligt i til vedvarende energi i virksomhederne. Energiselskabernes energispareindsats øges med 75 pct. i og med 1 pct. i perioden Der indgår herudover følgende grønne initiativer i finanslovsforslaget: Grøn forskning. Forskning i grønne teknologier og løsninger er en vigtig forudsætning for en hurtig og effektiv omstilling til en grøn økonomi. For at fastholde et højt ambitionsniveau inden for udviklingen af grønne teknologier og som opfølgning på energiaftalen afsætter regeringen på finanslovforslaget i alt 596 mio. kr. i 213 til forskning i fremtidens energisystemer. Kørselsafgift for lastbiler. Regeringen vil hurtigst muligt implementere en satellitbaseret model for kørselsafgift for lastbiler. Det skal give mindre vejslid, støj, trængsel samt partikel- og CO 2 -udledning. Kørselsafgiften skal give et større provenu end det, der allerede er disponeret i forbindelse med Forårspakke 2. og En grøn transportpolitik fra 29. Det ekstra provenu skal bruges på at gøre den kollektive transport bedre og billigere. Styrkelse af Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet opprioriteres med i alt 57 mio. kr. Nævnet bliver dermed i stand til at afvikle gamle sagspukler og samtidigt håndtere nye forventede klagesager. Hertil kommer, at der med kommuneaftalen for 213 igangsættes en ambitiøs klimatilpasningsindsats blandt andet gennem et løft af de kommunale investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i 213. Endvidere styrkes kommunernes indsats i forhold til beskyttet natur og vandmiljø med godt 1 mio. kr. årligt i perioden frem mod 215.

16 Udsatte grupper Regeringen vil i 213 sætte fokus på udsatte børn og voksne, jf. boks 1: Boks 1 Eksempler på nye initiativer for udsatte grupper i 213 Styrket indsats i forhold til overgreb og omsorgssvigt. Ankestyrelsens kulegravning af en række sager om misrøgt og overgreb mod børn har understreget behovet for en styrket myndighedsindsats på området. Regeringen vil derfor fremlægge konkrete initiativer, som skal understøtte en hurtig og kompetent myndighedshåndtering, når der opstår mistanke om overgreb mod et barn. Nyt socialtilsyn, bedre kvalitet for udsatte børn og voksne. Der er behov for at rydde op i de brodne kar blandt tilbuddene på socialområdet og styrke den faglige kvalitet. Regeringen vil derfor præsentere en ny model for godkendelse og tilsyn med sociale døgntilbud. Kortere ventetid på smertebehandling. Der er i dag 1-2 års ventetid på smertebehandling på landets seks tværfaglige smertecentre. Regeringen vil afsætte midler til en kapacitetsudvidelse i den specialiserede smertebehandling, som skal bidrage til at nedbringe ventetiden på smertebehandling. Forbedring af tilbud på centre for voldtægtsofre. Regeringen vil sikre mere ensartede og bedre tilbud på landets centre for voldtægtsofre. Konkret skal der bl.a. sættes ind i forhold til den somatiske indsats, psykologisk støtte og behandling, socialrådgiverbistand og tilbud om sexologisk rådgivning. Som følge af en afdæmpet privat lønudvikling i 211, tilføres satspuljen ikke et nyt puljebeløb i 213, jf. boks 2. Der vil dog fortsat være forhandlinger om frigivne midler fra initiativer, der ophører, og uforbrugte midler mv. Satspuljen forventes på den baggrund at udgøre 265 mio. kr. i 213. I lyset af den begrænsede satspulje i 213 vil regeringen samtidig afsætte midler fra de afsatte reserver på finanslovsforslaget til udsatte grupper. Boks 2 Regler om tilførsel af nyt puljebeløb til satspuljen Satsreguleringsordningen indebærer, at overførselsindkomster hvert år reguleres med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af den private lønudvikling. I de tilfælde, hvor den private lønudvikling (ekskl. pensionsbidrag mv.) to år før var højere end 2, pct., afsættes et varigt puljebeløb til initiativer for overførselsmodtagere og svage grupper på op til,3 pct. af de samlede offentlige udgifter til de satsregulerede indkomstoverførsler. Den aftalte afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne i i Aftale om en skattereform påvirker ikke opgørelsen af satspuljen.

17 Sanering af erhvervsstøtte Regeringen fremlægger på baggrund af en grundig gennemgang af samtlige erhvervsstøtteordninger forslag om sanering af erhvervsstøtten med 2, mia. kr. i 213. Regeringens forslag til sanering fremgår af nedenstående tabel. Tabel Sanering af erhvervsstøtten på finanslovsforslaget for 213 Mio. kr., 213-priser Sanering af erhvervsstøtte på finansloven mv. Reduktion før tilbageløb mv. Reduktion efter tilbageløb mv. Afvikling af hjemmeserviceordningen Reduktion af medfinansiering af EU s Regional og Socialfond Reduktion af sygeforsikringsordning for mindre private arbejdsgivere 5 37 Reduktion af Højteknologifondens uddelinger 24-1 Udløb af eksisterende bevillinger på finansloven 55-2 Erhvervsstøtte gennem skattesystemet Stigning i satserne for lønsumsafgift Øvrige erhvervsrelaterede skatteudgifter Negativ budgetregulering vedr. støtteordning til energirenovering af boliger 5 5 Reduktion i alt ) Omprioritering inden for forskningsområdet. 2) Allerede indbudgetteret i budgetoverslagsårene fra tidligere finanslove og frigør derfor ikke midler til nye initiativer. Med saneringen frigøres midler til nye, højt prioriterede initiativer. Saneringen betyder eksempelvis, at regeringen kan prioritere 24 mio. kr. til universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes basismidler. Det er centralt for at sikre grundforskning og et udbud af uddannelser på et højt internationalt niveau, der kan bidrage til grundlaget for fremtidens vækst. I alt reduceres erhvervsstøtten med regeringens forslag til finanslov med godt 2 mia. kr. i 213. Af disse indgår godt 1 mia. kr. som finansiering af nye initiativer på finanslovforslaget for 213.

18 Hovedtal på finanslovforslaget På finanslovsforslaget for 213 er der budgetteret med indtægter på 684¾ mia. kr. og udgifter på 69 mia. kr. Finanslovforslaget indebærer således et budgetteret underskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget også kaldet DAU-saldoen på 5¼ mia. kr. Figur 1 Statens udgifter: 69 mia. kr. Figur 2 Statens indtægter: 684¾ mia. kr. Øvrige udgifter 58,8 mia. kr. Indkomstoverførsler 268,8 mia. kr. Øvrige indtægter 11,5 mia. kr. Pensionsafkastskat 43,5 mia. kr. Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag 284,4 mia. kr. Bloktilskud mv. 194,8 mia. kr. Afgifter 13,7 mia. kr. Renteudgifter 23,9 mia. kr. Driftsudgifter 126,1 mia. kr Anlægsudgifter 17,5 mia. kr. Mom s 188,5 mia. kr. Erhvervskatter mv. 53,1 mia. kr. Anm.: Øvrige udgifter omfatter primært udgifter til udviklingsbistand, Danmarks bidrag til EU og øvrige tilskud herunder erhvervstilskud. Anm.: Øvrige indtægter omfatter blandt andet renteindtægter og indtægter fra Nordsø-aktiviteter. Statens samlede udgifter er budgetteret til 69 mia. kr. i 213. Indkomstoverførslerne, herunder udgifter til folkepension efterløn, SU og arbejdsløshedsdagpenge udgør den største del af statens udgifter, og er budgetteret til knap 269 mia. kr. i 213 svarende til 39 pct. af de samlede statslige udgifter. Den næststørste udgiftspost er bloktilskuddet til kommuner og regioner på knap 195 mia. kr. i 213 (28 pct. af de statslige udgifter). Størrelsen af tilskuddene fastsættes hvert år ved forhandlinger mellem staten, kommunerne og regionerne. Statens driftsudgifter ventes at udgøre 126 mia. kr. eller godt 18 pct. af de samlede statslige udgifter. Driftsudgifterne omfatter blandt andet de udgifter, der skal afholdes for at drive de statslige institutioner, herunder fx universiteter, gymnasier, forsvaret og politiet. De statslige indtægter er budgetteret til 684¾ mia. kr. i 213. Statens største indtægtskilde er personskatterne og arbejdsmarkedsbidraget, der er budgetteret til 284½ mia. kr. eller 41½ pct. af de statslige indtægter. Momsen skønnes at give indtægter på 188½ mia. kr. i 213 (27½ pct. af de statslige indtægter). Indtægter fra afgifter fx på tobak, alkohol, benzin og el ventes samlet set at blive på 13¾ mia. kr. (15 pct. af de statslige indtægter).

19 Økonomisk Redegørelse, august 212 Konjunkturudsigter Der ventes en ret moderat BNP-vækst i år på,9 pct. I 213 skønnes væksten at gå op til 1,7 pct. Vækstskønnet for 212 er justeret ned med,2 pct.-point i forhold til maj. Det skal ses på baggrund af afdæmpning af den internationale vækst. Aktiviteten i Danmark holdes oppe af kickstarten, tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, aftalerne om skat og et investeringsvindue samt den historisk lave rente, der blandt andet afspejler Danmarks status som sikker havn. Udsigterne herhjemme er gunstigere end i de fleste andre EU-lande. Initiativerne virker med stigende styrke gennem resten af året og ind i næste år, hvor vækstskønnet er justeret op med,2 pct.-point. Væksten trækkes blandt andet af det private forbrug, som skønnes at vokse med 1, pct. i 212 og 2,3 pct. i 213. Erhvervsinvesteringerne ventes at vise en kraftig vækst på omkring 1 pct. i begge år blandt andet som følge af investeringsvinduet med en forøgelse af afskrivningsgrundlaget samt store offentlige erhvervsinvesteringer. Beskæftigelsen skønnes at være næsten uændret i 212 og vokse med 6. personer i 213. Bruttoledigheden ventes at stige lidt i 212 med 2. personer. Den øgede vækst ventes at føre til et fald i bruttoledigheden i 213 med 6. personer til 158. personer eller 5½ pct. af arbejdsstyrken Konjunkturbilledet er særlig usikkert for tiden, og prognosen forudsætter blandt andet, at situationen i især de sydeuropæiske lande med uløste gældsproblemer stabiliseres. Prognosen for dansk økonomi præsenteres ved pressebriefing i Økonomi- og Indenrigsministeriet kl Figur 1 BNP-væksten Figur 2 Bruttoledigheden Pct. 2, Pct. 2, 1. personer 1. personer ,5 1, , 1, ,5,5 5 5, Maj 212 August 212, Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 212.