Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser
|
|
- Amanda Tove Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte til herboende flygtninge. Forbliver tilstrømningen på et højt niveau fremadrettet, svarende til forudsætningerne på finansloven for 1, vil det indebære en befolkningsforøgelse fra og med 1 til, som er ca. 1. personer større end tidligere ventet. Det er næsten en fordobling af befolkningstilvæksten sammenlignet med den tidligere befolkningsprognose fra maj 1. Befolkningsforøgelsen vil øge udgiftspresset på de offentlige finanser. Det kommer til udtryk ved stigende udgifter til indkomstoverførsler, øgede udgifter til fx indkvartering og integrationsprogrammet samt en generel højere efterspørgsel efter almindelige offentlige serviceydelser som sundhed og undervisning. Asyltilstrømningen skønnes imidlertid at være omtrent neutral for råderummet i finanspolitikken frem mod set i forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning fra september. Det skyldes, at selve størrelsen af råderummet kun påvirkes af de stigende udgifter til indkomstoverførsler. Disse bliver omtrent modsvaret af de øgede skatteindtægter fra de nytilkomne, som kommer i beskæftigelse frem mod. Udgifterne til fx integrationsprogram samt det øgede udgiftstræk på offentlige serviceydelser skal derimod finansieres inden for råderummet. Målt ved det demografiske træk er udgiftstrækket på offentligt forbrug i perioden 1- opjusteret til ca.,8 pct. fra ca., pct. i den mellemfristede fremskrivning fra september. Det skaber samtidig et betydeligt, underliggende pres på den offentlige økonomi, hvor rammerne frem mod i forvejen er stramme. Det skærper yderligere kravene til løbende at effektivisere og prioritere driften i den offentlige sektor. Der er stor usikkerhed forbundet med de kommende års asyltilstrømning, og regeringen har indført en række initiativer for at reducere tilstrømningen og gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Samtidig har regeringen indgået toparts- og trepartsaftaler for at understøtte en beskæftigelsesrettet integrationsindsats samt skabe mere fleksible rammer for kommunerne til at håndtere integrationen af de nytilkomne flygtninge. Asyltilstrømningen i de seneste år og fremover Der har de seneste år været en markant stigning i antallet af asylansøgere i Danmark. Siden 11 er antallet af asylansøgere steget støt, og i 1 nåede antallet et historisk højt niveau på ca. 1. asylansøgere, jf. figur 1. I takt med det stigende antal asylansøgere er antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ligeledes steget markant de seneste år. I 11 blev der meddelt ca..8 opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte til flygtninge, mens dette steg til knap 19. opholdstilladelser i 1.
2 Side af 9 Stigningen i antallet af opholdstilladelse kan udover den øgede asyltilstrømning også henføres til en stigende anerkendelsesprocent dvs. den andel af asylansøgere, som opnår opholdstilladelse. 1 Figur 1 Asyltilstrømningen siden 11 Figur Opholdstilladelser afledt af asyltilstrømningen 1. personer 1. personer personer 1. personer 3 3 FL1 forudsætninger Asyltilstrømning pr. måned Antallet af familiesammenføringer til flygtninge Samlet tilstrømning for året (h. akse) Antallet af opholdstilladelser på asylområdet Kilde: Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet (UIBM), Nyidanmark.dk, finansloven for 1 og egne beregninger. I den kommende -fremskrivning af dansk økonomi, som offentliggøres i Danmarks Konvergensprogram 1 i april, indarbejdes en justeret befolkningsprognose med en opjustering af antallet af ikke-vestlige indvandrere. Det afspejler ændringen i antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte til herboende flygtninge i perioden fra 1-19, således at antallet matcher forudsætningerne fra finansloven for 1. I den opdaterede befolkningsprognose øges befolkningen med knap 1. personer frem mod i forhold til den seneste befolkningsprognose fra maj 1, jf. tabel 1. Det er især antallet af personer i den erhvervsaktive alder og børn, der stiger. Andelen af ældre blandt de nytilkomne er meget begrænset. Tabel 1 Udviklingen i befolkningen siden 1 som følge af den øgede tilstrømning personer Merindvandring i den justerede befolkningsprognose Anm.: Befolkningen er medioficeret. Der tages højde for genudvandring, dødelighed, fertilitet mv. Tabellen afviger fra data for tilkendte opholdstilladelser, der opgøres ultimo året. Kilde: DREAM på baggrund af data fra UIBM og egne beregninger. 1 I 11 var anerkendelsesprocenten 33 pct., mens den i 1 er steget til 8 pct. Ændringen i anerkendelsesprocenten kan både henføres til en ændret nationalitetssammensætning blandt asylansøgerne og ændrede anerkendelsesprocenter inden for hver nationalitet. Anerkendelsesprocenten er opgjort på basis af de afgørelser, som Udlændingestyrelsen træffer i løbet af det angivne år.
3 Side 3 af 9 Der er betydelig usikkerhed om de kommende års asyltilstrømning, og der er gennemført en række initiativer for at reducere tilstrømningen af asylansøgere, jf. boks 1. Boks 1 Initiativer vedrørende asylansøgere og migranter I lyset af den ekstraordinært store tilstrømning af flygtninge og migranter til mange europæiske lande, herunder Danmark, er der vedtaget lovgivning, der gør det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Konkret drejer det sig bl.a. om følgende initiativer: Indførelse af integrationsydelse til herboende og nytilkomne flygtninge. Begrænsning af varigheden af midlertidige opholdstilladelser til flygtninge til to år for flygtninge med konventionsstatus og ét år for flygtninge med beskyttelsesstatus. Udskydelse af retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse til tre år. Skærpelse af adgangen til at opnå permanent opholdstilladelse. Stramning af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse mv. Gebyrbetaling, så der genindføres gebyrer på familiesammenføringsområdet, og der indføres gebyrbetaling for ansøgning om permanent opholdstilladelse fra flygtninge mv. Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark. Nedsættelse af de økonomiske ydelser til asylansøgere med 1 pct. Tilbagerulning af ekstraordinær asylrådgivning. Afskaffelse af asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for centrene mv. Genindførelse af integrationspotentialekriteriet ved udvælgelse af kvoteflygtninge. Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge. Danmark har taget imod relativt mange flygtninge i forhold til landets størrelse, også sammenlignet med en række europæiske lande. Regeringen har med to- og trepartsaftalerne med henholdsvis Kommunernes Landsforening og arbejdsmarkedets parter skabt rammerne for en bedre integration af de flygtninge, der får opholdstilladelse, i det danske samfund. Direkte udgifter knyttet til tilstrømningen af flygtninge De direkte udgifter forbundet med asylansøgere og flygtninge kan overordnet set inddeles i asyl- og integrationsfasen. Asylfasen vedrører tiden, fra en person søger asyl i Danmark, til vedkommende får opholdstilladelse eller bliver afvist/udrejser. Udgifterne i denne fase afholdes af staten og vedrører indkvartering på asylcentre, økonomiske ydelser til og aktivering af asylansøgere, sagsbehandling i udlændingemyndighederne og håndtering af afviste asylansøgere. Integrationsfasen vedrører tiden, efter en asylansøger har fået opholdstilladelse i Danmark og visiteres til en kommune, der har ansvaret for integrationen. Udgifterne i denne fase vedrører integrationsydelse, integrationsprogram, sociale ydelser mv. Udgifterne i denne fase afholdes af kommunerne, hvor det gælder, at kommunernes direkte udgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge under er ét fuldt ud finansieret via statsrefusion, resultattilskud, bloktilskud (budgetgaranti) mv. Asyltilstrømningen har medført, at udgifterne til asyl og integration er steget markant i de seneste år, og på finansloven for 1 er der budgetteret med samlede
4 Side af 9 offentlige udgifter på knap 11 mia. kr. i 1, heraf udgør asylfasen, mia. kr. Udgifterne skønnes at stige til ca. 1½ mia. kr. i, jf. figur 3. Stigningen i de direkte udgifter frem mod kan først og fremmest tilskrives udgifter til integrationsydelse. Figur 3 Direkte offentlige udgifter til asyl og integration Mia. kr ,9 11,9 1, 1, 1, Mia. kr , ,, Integrationsfasen Asylfasen Anm.: Det er lagt til grund, at antalsforudsætningerne i er identiske med 19. Tallene er baseret på UIBM s prognoser for asylansøgere og opholdstillader på finansloven for 1. For 17- anvendes dog Finansministeriets opdaterede skøn for personer på integrationsydelse. I udgiftsskønnene for integrationsfasen indgår også udgifter til familiesammenførte til flygtninge. Kilde: UIBM og egne beregninger. Det skal bemærkes, at flygtningetilstrømningen i mindre omfang også påvirker andre overførselsordninger end integrationsydelsen. Det gælder fx SU, børnefamilieydelse og boligstøtte. Skønnene er blandt andet baseret på finanslovens forudsætning om, at der kommer. asylansøgere til Danmark i 1 og 1. årligt i Ændringer i denne forudsætning og forudsætningerne for antallet af opholdstilladelser kan selvsagt medføre ændringer af udgiftsskønnene. Øget demografisk træk som følge af flygtningetilstrømningen Frem mod øges befolkningen betydeligt som følge af de nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, og det medfører et større træk på de offentlige serviceydelser. Det gælder fx udgifter til undervisning, sundhedsydelser og sociale indsatser. For at vise omfanget af det underliggende udgiftstræk kan det såkaldte demografiske træk beregnes. Det demografiske træk illustrerer groft sagt udgiftstrækket på En del af de offentlige udgifter til asyl og integration kan opgøres som udviklingsbistand (DAC-finansiering). Det følger OECD s regler om, at udgifter forbundet med asylansøgeres og flygtninges første år i modtagerlandet kan opgøres som udviklingsbistand. I takt med stigende offentlige udgifter til asyl og integration er de udgifter, der DAC-finansieres, ligeledes steget. På finansloven for 1 er der budgetteret med, at ca., mia. kr. kan finansieres via udviklingsbistand i 1. Udgifter til asyl og integration, der ikke kan DACfinansieres, finansieres på almindelig vis på finansloven.
5 Side af 9 det offentlige forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger fastholdes uændret. 3 Den øgede tilstrømning betyder, at det beregnede demografiske træk opjusteres fra, pct. årligt til ca.,8 pct. i perioden 1-, jf. figur. Beregningen bygger på den justerede befolkningsprognose, hvor befolkningen øges med knap 1. personer frem mod i forhold til den befolkningsprognose, som lå til grund for -fremskrivingen fra september, jf. figur. Figur Demografisk træk på offentlige serviceydelser i perioden 1- Figur Befolkningsudviklingen med øget flygtningetilstrømning frem mod 1, 1, 1. personer 1. personer..,8,8 pct., ,, pct.,.7.7,,..,,...., Demografisk træk i septemberfremskrivning Demografisk træk med øget tilstrømning, Befolkningsprognose i septemberfremskrivning.3 Justeret befolkningsprognose med merindvandring Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Opjusteringen af det demografiske træk svarer for perioden 17- til samlet set en forøgelse af det mekanisk beregnede træk på ca. ½ mia. kr., hvoraf trækket på de individuelle offentlige serviceydelser, som sundhed, undervisning og social beskyttelse, stiger med ca. ½ mia. kr., jf. tabel og figur. Den resterende del udgøres af trækket på det kollektive offentlige forbrug, så som forsvar, politi, administration mv. Beregningen af det demografiske træk er af ren mekanisk karakter. Der er en række forbehold, som skal holdes for øje i forbindelse med fortolkningen af det demografiske træk. Fx tager beregningen ikke højde for faldende marginalomkostninger for nye brugere af den offentlige service, jf. boks. Navnlig hvad angår det kollektive forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i disse udgifter. 3 I beregningen korrigeres der delvis for sund aldring. Det betyder, at der for blandt andet sundhedsudgifterne indregnes en lavere vækst i takt med bedre helbred og lavere dødelighed i den enkelte aldersgruppe. I beregningen tages der endvidere højde for forskelle på tværs af herkomst, alder og køn. I beregningen tages der som nævnt højde for, at de gennemsnitlige offentlige udgifter er forskellige på tværs af køn, alder og herkomst.
6 Side af 9 Tabel Opjustering af det demografiske træk som følge af merindvandring Figur Opjustering af det demografiske træk fordelt på underposter Ændring Mia. kr. (1-priser) Individuelt offentligt forbrug, Kollektivt offentligt forbrug 1,9 Samlet, Mia. kr. (1-priser) Individuelt offentligt forbrug Mia. kr. (1-priser) Ændring i det demografiske træk Anm.: Ændringen er opgjort med udgangspunkt i niveauet for 1. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Kultur, fritid mv. Sundhed Social beskyttelse Undervisning Kollektivt forbrug Boks Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, som ikke kan oversættes direkte til merudgifter Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål for størrelsen af det træk på offentligt forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, når den reale udgift pr. bruger fastholdes, og når antallet af brugere i hver aldersgruppe følger befolkningsudviklingen (korrigeret for delvis sund aldring). Det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning og er således ikke møntet på at foretage beregninger af fx det præcise udgiftstræk for de offentlige delsektorer. Der er således en række forbehold, man skal holde sig for øje, når det demografiske træk fortolkes: Der tages ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger. Der tages ikke højde for eventuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, bedre organisering af arbejdet mv. Der indregnes ikke adfærdsændringer som fx øget uddannelsestilbøjelighed eller ændret træk på sundhedsvæsenet som følge af nye mere effektive behandlingsmuligheder. Set i lyset af disse forbehold indgår det demografiske træk kun som ét blandt mange inputs i grundlaget for udgiftspolitikken. Flygtningetilstrømningens betydning for råderummet i finanspolitikken De øgede udgifter i forbindelse med tilstrømningen kan i et vist omfang modgås af, at de nytilkomne flygtninge efterhånden forventes at komme i beskæftigelse. Samlet set skønnes asyltilstrømningen isoleret set at øge beskæftigelsen med ca. 3. personer i, jf. figur 7. I beregningen er de seneste års erfaringer med arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge lagt til grund. Det er blot ca. 3 pct. af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse efter tre år i Danmark. Det er væsentligt lavere end for ikke-vestlige indvandrere set under ét, hvor beskæftigelsesfrekvensen er ca. pct., jf. figur 8.
7 Side 7 af 9 Figur 7 Befolkningsstigningen fordelt på aktivitet Figur 8 Beskæftigelsesfrekvenser på tværs af herkomst for 1- årige 1. personer 1. personer personer Ændring i befolkningen Øvrige Integrationsydelse Beskæftigelse Børn Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (efter 3 år) Ikke-vestlige indvandrere Personer med dansk oprindelse Anm.: Figur 7 viser forskellen mellem den justerede befolkningsprognose og befolkningsprognosen fra maj 1 fordelt på socioøkonmiske grupper. I figur 8 er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse opgjort for den samlede gruppe (og ikke efter opholdstid). Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som et gennemsnit for 1- årige i perioden Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Hovedparten af indvandrerne i den erhvervsaktive alder vurderes således at være på passiv forsørgelse herunder først og fremmest den nye integrationsydelse til herboende og nytilkomne flygtninge. Med de aktuelle forudsætninger for blandt andet beskæftigelsesfrekvensen modsvarer skattebetalingerne fra de personer, der antages at komme i arbejde, omtrent de forventede udgifter til overførsler for dem, som ikke forventes at komme i arbejde. Dem, der kommer i beskæftigelse kan så at sige lige betale integrationsydelsen og andre overførsler til dem, der ikke kommer i beskæftigelse. Det betyder, at asyltilstrømningen skønnes at være omtrent neutral for det finanspolitiske råderum. Denne beregning tager imidlertid ikke højde for de øgede direkte driftsudgifter knyttet til flygtningetilstrømningen, fx indkvartering i asylfasen, danskundervisning i integrationsprogrammet mv. Disse udgifter skal afholdes inden for råderummet, jf. boks 3. Hertil kommer det øgede udgiftstræk på almindelige offentlige serviceydelser, som undervisning og sundhed, som følge af den øgede befolkning. Udfordringen for de offentlige finanser af den øgede asyltilstrømning er således, at dem, der kommer i beskæftigelse alene kan betale integrationsydelsen og andre overførsler for dem, der ikke kommer i arbejde, og så skal alle øvrige udgifter relateret til integrationen og øvrige offentlige serviceudgifter relateret til den forøgede befolkning håndteres inden for råderummet. For at sikre at kommunerne har de rette, fleksible rammer til at modtage og integrere det betydelige antal af flygtninge, har regeringen indgået en topartsaftale med Kommunernes Landsforening. Med aftalen er der blandt andet enighed om en række tiltag, som samlet set lemper de krav, der stilles til kommunerne på inte-
8 Side 8 af 9 grationsområdet. Samtidig styrkes kommunernes muligheder for at boligplacere flygtninge, idet at det blandt andet er aftalt, at kommunerne ydes statslige økonomiske tilskud til etablering af midlertidige indkvarteringsmuligheder såvel som nye, små almene boliger. Boks 3 Flygtningetilstrømningens betydning for det finanspolitiske råderum Det finanspolitiske råderum opgøres efter, hvad der er råd til inden for målet om strukturel balance i og er opgjort i forhold til en situation med real nulvækst i det samlede offentlige forbrug. Øgede udgifter til offentligt forbrug vil teknisk set skulle afholdes inden for råderummet. Når effekten på råderum skal opgøres, er det derfor alene de øgede udgifter til indkomstoverførsler (integrationsydelse, børnefamilieydelse og SU) og de øgede indtægter fra stigningen i beskæftigelsen, som indregnes. Udgifter til integrationsprogram, grundtilskud til kommuner, indkvartering mv., der indgår i det offentlige forbrug, vil skulle finansieres inden for det pågældende råderum. Flygtningetilstrømningen vurderes isoleret set at være omtrent neutral for råderummet. Effekten på de offentlige finanser er følsom over for den forudsatte asyltilstrømning i de kommende år og kan blive revideret, efterhånden som forudsætningerne for indvandringen opdateres. Hertil kommer, at effekten afhænger af de underliggende forudsætninger, fx antagelserne for beskæftigelsesfrekvensen og lønindkomst ved beskæftigelse. På grund af flygtningenes lave tilknytning til arbejdsmarkedet er der et betydeligt forbedringspotentiale for de offentlige finanser ved, at flygtninge i højere grad kan forsørge sig selv. For at fremme en beskæftigelsesrettet integration har regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter med toparts- og trepartsaftaler skabt en ramme for den fremtidige indsats. Initiativerne understøtter samtidig regeringens sigtelinje, hvor hver anden nytilkommen flygtning skal være i beskæftigelse efter 3 år. Indfrielse af sigtelinjen vil kunne øge det finanspolitiske råderum med i størrelsesordenen ½ mia. kr. i, jf. boks.
9 Side 9 af 9 Boks Flere flygtninge i arbejde vil øge det finanspolitiske råderum Regeringen har opstillet en sigtelinje, hvor hver anden flygtning og familiesammenførte skal være i arbejde senest efter tre år i Danmark, jf. figur a. Det skal ses i lyset af, at der er en betydelig gevinst for den enkelte og den offentlige økonomi, når flygtninge i højere grad kan forsørge sig selv. Hver flygtning, som overgår fra integrationsydelse til fuldtidsbeskæftigelse på en gennemsnitlig mindsteløn, vil forbedre de offentlige finanser med ca.. kr. årligt. Med indfrielse af regeringens sigtelinje vil beskæftigelsen stige med op mod 1. personer i, og det finanspolitiske råderum øges med i størrelsesordenen ½ mia. kr. i, jf. tabel a. Det skal bemærkes, at forbedringen af råderummet kun vil indtræde, hvis der er tale om et strukturelt løft af beskæftigelsesfrekvensen. Konjunkturfremgangen i de kommende år, som i sig selv må forventes at give et positivt bidrag til beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, vil således ikke medgå til at indfri sigtelinjen. Det er efter Finansministeriets normale regneprincipper lagt til grund, at den stigning i arbejdsudbuddet, som følger fra den øgede indvandring, over årerne slår i en omtrent tilsvarende stigning i beskæftigelsen uden at det på længere sigt fortrænger anden beskæftigelse, herunder fx beskæftigelsen hos andre grupper af indvandrere og grænsearbejdere. Figur a Sigtelinje for beskæftigelsesfrekvensen for 1- årige efter opholdstid Tabel a Effekt af indfrielse af regeringens sigtelinje i Sigtelinje for beskæftigelsesprofil Effekt i 3 3 Beskæftigelse (1. personer) Råderum (mia. kr.) 1, ½ Opholdstid, år Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Alternativ beskæftigelsesprofil Anm.: I beregningen anvendes en årsløn baseret på mindstelønnen inden for overenskomstområderne: butik (ufaglært), industri, restauration (ufaglært) og rengøring, svarende til ca. 3. kr. (ekskl. pension) for en fuldtidsbeskæftiget. I effektberegningen i tabel a tages der højde for, at nogle flygtninge ikke arbejder fuldtid. Det er forudsat, at sigtepunktet også gælder for de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til landet før 1. Der er således også indregnet en effekt af at øge beskæftigelsesfrekvensen til pct. for allerede herboende flygtninge og familiesammenførte. Kilde: DREAM og egne beregninger.
Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereNøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016
Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereIndhold: 1. Indledning
Vedrørende: Konsekvenser af det større antal flygtninge i Randers Kommune Sagsnavn: Udfordringer på integrationsområdet 20142015 Sagsnummer: 15.00.00G0113114 Skrevet af: Troels Rasmussen Email: troels.rasmussen@randers.dk
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mere16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet
16 Øget sagsbehandling i Integrationsteamet 16.1 - Bilag: Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote DokumentID: 4078135 18. februar 2015 Økonomiske konsekvenser ved øget flygtningekvote Opsummering
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereAnalyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva
Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs merePartiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.
22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereEftersyn af kommunernes økonomi på flygtninge- og integrationsområdet Februar 2016
Eftersyn af kommunernes økonomi på flygtninge- og integrationsområdet Februar 2016 Social- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg Eftersyn af kommunernes økonomi på flygtninge- og integrationsområdet
Læs mereNotat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.
Notat Notat til sagen: Integration - nye flygtninge Beskæftigelse og Sundhed Udlændingestyrelsen orienterer i brev af 4. december 2014: Den 30. marts 2014 meldte Udlændingestyrelsen ud, at styrelsen forventede,
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereIndvandring og integrering danske erfaringer
Indvandring og integrering danske erfaringer Torben M Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Perspektivmeldingseminar om innvandring og integrering Oslo 7. juni 2016 Indvandring og velfærdssamfund
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereNOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015
NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor
Læs mereKvartalsrapport 4. KVARTAL 2011
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereKOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereØget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016
Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereDet bemærkes, at et lovforslag om at suspendere kommunernes medfinansiering ved manglende rettidighed permanent er indregnet i skønnet.
Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt, fx kontanthjælp eller boligsikring. Der er som oftest tale om overførselsudgifter,
Læs mereOpdatering på lovgivning om udlændinge, børneydelser, refusion samt forsørgelse og beskæftigelse m.v.
Opdatering på lovgivning om udlændinge, børneydelser, refusion samt forsørgelse og beskæftigelse m.v. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Program Ændringer på udlændingeområdet Integrationsydelse,
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 217-18 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 116 t Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg Christiansborg 18. april 218 Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereHøringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven
Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereKapacitetsvurdering på integrationsområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 30. oktober 2015 Titel: Kapacitetsvurdering på integrationsområdet i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent Når strategi for
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mere- heraf modpost på andre udvalg 0 0 Udvalget ekskl. modposter 0 0
skema 1. Forventet regnskab - serviceudgifter Udvalg / Aktivitet Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (inkl. modpost andre udvalg) R 13 i 14- Opr. Budget TB Budget Korr. Forbrug Afvigelse TB 1. FR priser
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereScenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor
Dato: 9. december 2009 Scenarier for det fremtidige behov for udvalgte faggrupper af uddannet arbejdskraft i den offentlige sektor 1. Sammenfatning og hovedresultater Finansministeriet har i december 2009
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereTOPARTS OG TREPARTSAFTALER
TOPARTS OG TREPARTSAFTALER - FOKUS PÅ JOB OG DANSKUDDANNELSE Uddannelsesforbundets høring på Christiansborg den 21. april 2016 Oplæg ved chefkonsulent Birger Mortensen, KL Markant stigning i antal flygtninge
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereIndvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018
Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
Læs mereNOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer
Læs mereAllerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge.
Bilag 8 NOTAT Flygtninge Allerød Kommune har ligesom resten af landet oplevet en kraftig vækst i modtagelsen af flygtninge. Skemaet nedenfor angiver flygtningekvoterne i 2015 og 2016 i forhold til det
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs merefødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)
1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mere6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereREKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND
6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne
Læs mereMaria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Læs mereOrientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 00.10.00-P00-1-15 Dato: 30.1.2015 Orientering om visitering af kvoteflygtninge til Horsens Kommune i 2015 På grund af det ekstraordinære
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereSag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014
Notat vedr. kommunekvoter for flygtninge Baggrund Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereN o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark
N o t a t Arbejdsmarkedskontor Øst 18. februar 2016 Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark Dette notat giver et overblik over de mange forskellige instanser og indsatser, den enkelte flygtning
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereDe væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mere