Energiopsamling og lagring. fjernvarmegartnerier. Analyse udarbejdet med støtte fra Gartneribrugets Afsætningsudvalg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiopsamling og lagring. fjernvarmegartnerier. Analyse udarbejdet med støtte fra Gartneribrugets Afsætningsudvalg."

Transkript

1 Energiopsamling og lagring i fjernvarmegartnerier. Analyse udarbejdet med støtte fra Gartneribrugets Afsætningsudvalg. December 2009

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Fjernvarme fra Fynsværket 3. Væksthusgartnernes udfordringer indenfor energiforbrug og væksthusklima 4. Energiafgifter og CO2 kvoter 5. Fjernvarmenettet fra Fynsværket 6. Ekstraktion af varme 1. Teknologier 2. Potentialer for energiekstraktion 3. Case vedr. Tokkendrup Lagring af varme 8. Cases 1. Nældebakken 2. AB Tågerup Trädgård 9. Barrierer 10. Sammenfatning og konklusion 2

3 1. Forord. Der ligger omkring Odense 1.8 mio. m2 væksthusareal, som er tilsluttet fjernvarmenettet fra Fynsværket. På fjernvarmenettet er også husstande i og omkring Odense. Et væksthus modtager på årsbasis den dobbelte energimængde fra solen i forhold til den energimængde, der forbruges i væksthuset. Tildelingen af CO2 kvoter forventes at blive reduceret i næste kvoteperiode fra Og hele klimaproblematikken optager gartnerne. Det var således naturligt, at Gartnernes Fjernvarmeselskaber i 2008 indsendte en ansøgning til Gartneribrugets Afsætningsudvalg om støtte til en analyse, som kunne afdække, hvorvidt den varme fra solen, som ikke udnyttes i væksthusene, kan nyttiggøres og udnyttes. Enten umiddelbart ved at den sendes ud på fjernvarmenettet eller ved at den lagres og udnyttes i gartnerierne eller i det offentlige net i vinterhalvåret. Ansøgningen blev imødekommet. Derfor har Gartnernes Fjernvarmeselskaber i samarbejde med Fjernvarme Fyn udarbejdet denne analyse. AgroTech A/S, Rambøll A/S og Enervision A/S har bidraget med materiale og deltaget i analysens udarbejdelse. Odense, december Gartnernes Fjernvarmeselskaber Jan Hassing 3

4 2. Fjernvarme fra Fynsværket. Produktion af fjernvarme fra Fynsværket blev påbegyndt i I begyndelsen blev fjernvarmen udelukkende leveret til Odense By via det kommunale fjernvarmenet. I 1977 optog gartnerne i Stige forhandlinger med Odense Fjernvarmeforsyning og Fynsværket med henblik på at etablere fjernvarme fra Fynsværket til gartnerierne i Stige. I sommeren 1981 påbegyndtes etablering af et fjernvarmenet til gartnerierne i Stige. Højtryksledningen fra Fynsværket blev ført under Odense Kanal til Stige og videreført til Otterup by. Efterfølgende blev etableret fjernvarmeforsyning fra Fynsværket til gartnerierne i Bellinge Fangel og Lindved, samt til gartnerierne i Åsum og Langeskov. Der blev etableret 4 selvstændige gartnerselskaber, og disse selskaber forsyner i dag 150 gartnerier med et samlet væksthusareal på 1,8 mio. m2 med fjernvarme fra Fynsværket. 3. Væksthusgartneriernes udfordringer indenfor energiforbrug og væksthusklima. Energiforbruget i væksthuse er stort og fordeler sig på opvarmning, affugtning og belysning. Der er allerede gjort meget for at nedsætte væksthusenes energiforbrug, og i løbet af de sidste 10 år er det faldet med 20 %. Dette fald skyldes forskellige tiltag som indførelse af energiledelse, mere energieffektiv klimastyring og ikke mindst tekniske forbedringer på selve væksthusanlægget. De fleste gartnerier er i dag opgraderet til den tekniske standard, der er tilgængelig. Hvis energiforbruget skal reduceres yderligere, skal der satses på indførelse af nye teknologier. Først og fremmest er det vigtigt at gøre noget ved klimaskærmen og isolere væksthusene bedre. Isolering af væksthusene med nyudviklede 6 lags polycarbonatplader kan typisk nedsætte energiforbruget i et væksthus med over 40 %. Ulempen er, at lysindstrålingen reduceres, og at der på grund af den varmere overflade i dækkematerialet vil opstå problemer med for høj luftfugtighed i væksthusene. I dag styres luftfugtigheden typisk ved, at man åbner vinduerne og lufter den fugtige luft ud. Dette koster meget energi. I et grønsagsgartneri bruger man typisk omkring 20 til 25 % af det totale energiforbrug til nedsættelse af luftfugtigheden. En forudsætning for bedre isolering af væksthusene er derfor, at der indføres ny teknologi med ventilation og proceskøleanlæg til affugtning af væksthusene. Med denne teknologi vil der i perioder være overskudsenergi, som med fordel kan nyttiggøres, enten ved at blive ledt direkte ud på fjernvarmenettet, eller ved at blive lagret. Denne teknologi, der er på vej frem - især i Holland, kan også bruges om sommeren, hvor plantevæksten ofte er begrænset på trods af meget lys og varme. I væksthuse bliver der meget varmt, når solen skinner. Dette begrænses traditionelt ved skygning og bortventilation af varmen, hvorved CO2 koncentrationen falder til langt under det normale udendørs niveau, med reduceret plantevækst til følge. 4

5 Ved at gennemføre proceskøling om sommeren kan man holde temperaturerne på et for planterne optimalt niveau samtidig med, at der via dosering af CO2 kan sikres en højere CO2 koncentration. Samlet resulterer dette i en forbedret plantevækst. Erfaringer fra Holland viser, at der kan opnås merudbytter i grønsagskulturer på op til 20 %, hvis man køler væksthusene samtidig med, at der doseres CO2. Også i potteplanter kan opnås forbedret vækst og f.eks. bedre blomstersætning, såfremt væksthusklimaet styres ved at gennemføre proceskøling. Denne køleteknologi og bedre styring af klimaet giver yderligere fordele i form af mindre vandforbrug og mindre brug for kemisk plantebeskyttelse. Det er derfor oplagt fremover at arbejde mod at nedsætte gartneriers energiforbrug ved at isolere væksthusene, indføre aktiv ventilation og udnytte den overskudsenergi, der herved genereres. 4. Energiafgifter og CO2 kvoter. Opsamling og udnyttelse af overskudsvarme i væksthusene med henblik på efterfølgende udnyttelse i enten gartneriet eller i det øvrige fjernvarmenet (til andre gartnerier eller til det offentlige fjernvarmenet) kræver anvendelse af proceskøling og evt. varmepumper. Energiafgifter. I forbindelse med proceskøling og anvendelse af varmepumper rejser spørgsmålet sig om, hvilke afgifter der kommer ind i billedet. Opstillet i hovedpunkter ser de foreløbige (generelle) konklusioner ud som anført nedenfor, idet det skal understreges, at en endelig afklaring kræver en vurdering i den enkelte situation, eventuelt ved til SKAT at indsende en anmodning om bindende svar: En gartner producerer varme og el på sit IKV anlæg. Varmen ledes ind på Gartnernes Fjernvarmeforsynings eget fjernvarmenet og sælges til øvrige tilsluttede gartnerier. Konklusion: Med afsæt i kulafgiftlovens 2, stk. 4 svarer det til varme fra et decentralt kraftværk. Afgiften håndteres på samme måde som affaldsvarme-afgiften fra Odense Kraftvarmeselskab: gartnerselskaberne betaler den afgift, som pålægges af varmeproducenten. Ultimo året viderefaktureres afgifterne til gartnerne, som afløfter afgiften. En gartner gennemfører proceskøling i sine væksthuse, dvs. han lukker ikke vinduerne op for at bortventilere overskudsvarmen ved solskin. Varmen fra kølemaskinerne, som er blevet opsamlet inde i gartneriet, ledes ind på fjernvarmenettet ved C Konklusion: Konklusionen deler sig i 2 spor. 5

6 Første spor går på afgifter i forbindelse med udnyttelse / salg af overskudsvarmen: Der vil ske en afgiftsbelastning, afhængig af, hvem der forbruger den opsamlede overskudsvarme. Bruger den virksomhed, der opsamler overskudsvarmen, selv varmen, er afgiften 43,53 kr/gj., da varmen betragtes som varme til opvarmning. Men for et gartneri er varmen til opvarmning af væksthusene tung proces, og afgiften kan afløftes. Transporteres varmen til andre virksomheder / kunder, vil afgiften være nedsat til 40% af varmens salgspris, da varmen betragtes som overskudsvarme fra tung proces. Udgangspunktet for beregningen af vederlaget er situationen, hvor en virksomhed har opsat et anlæg til nyttiggørelse af overskudsvarmen og derefter afsætter varmen til et varmeselskab. Der sker herefter betaling for varmen i forhold til leverancen. Ved overvæltning af overskudsvarmeafgiften bliver afgiften en del af vederlaget. Afgiftens maksimale andel af vederlaget skal dermed beregnes af vederlaget inkl. afgift. Er brugeren et gartneri, er varmen til opvarmning af væksthusene tung proces, og vil kunne afløftes. Andet spor går på afgifter på den el, der medgår ved opsamling af overskudsvarmen. Udgangspunkt for afgiftspåligningen vil være, hvorvidt kølingen betragtes som procesnødvendig eller ikke procesnødvendig. Er der tale om procesnødvendig køling (som er forudsætningen i denne analyse), vil der kunne foretages afløftning af afgifter til den forbrugte el. Er der derimod tale om ikke procesnødvendig køling, gælder elafgiftslovens 11, stk. 3, og der kan ikke foretages afgiftsafløftning. I situationen nævnt ovenfor, kobles et proceskøleanlæg på for at opgradere den opsamlede varme fra ca. 35 C til 70 C. Konklusion: Er der tale om 2 separate køleanlæg, vil proceskøleanlæg 1 (i væksthus) behandles efter 2. dot ovenfor. Den yderligere varmepumpe, der skal opgradere den opsamlede varme er ikke procesnødvendig, og vil følge 11, stk. 3 i elafgiftsloven. Altså fuld afgiftsbelastning. Det er uafklaret, hvorledes en situation, hvor de 2 varmepumper/proceskøleanlæg er bygget sammen i én enhed, vil blive håndteret. Dette overvejes pt. i SKAT. CO2 kvoter. Vedr. CO2 kvoter er situationen i dag således, at varmeaftagerne på Fynsværket modtager deres relative andel af de kvoter, som Fynsværket modtager for varmeproduktionen. I næste periode ( ) er vurderingen pt. den, at der i 2013 vil ske en reduktion af de tildelte kvoter til omkring 80 % af nuværende kvotemængde. Dette niveau forventes at falde lineært til 30 % i Det er således åbenbart, at en udnyttelse af overskudsvarmen fra væksthuse, som ikke er CO2 kvote belagt, vil være yderst relevant at arbejde videre med for såvel gartnerierhvervet som for det offentlige forsyningsselskab. 6

7 5. Fjernvarmenettet fra Fynsværket. I fjernvarmeområdet, som udgår fra Fynsværket findes som tidligere anført nogle meget store væksthusområder som forsynes med fjernvarme via højtrykslinierne H6, H7 og H8. Fjernvarmesystemet er i dag opbygget således at fjernvarmen, der produceres på Fynsværket til H6, H7 og H8 produceres fra blok 7 (Kul). Fjernvarmevandet opvarmes fra en retur temperatur på C til en fremløbstemperatur på ca. 78 C om sommeren og til ca. 95 C om vinteren. Nedenstående kort over Odense viser placeringen af de 3 højtrykslinier, der forsyner gartnerne med fjernvarme. 7

8 Kortet kan illustreres ved hjælp af en tegning som viser, hvor de store by- og gartnerområder er, og hvor stort det max. forbrug er. På tegningen er der markeret de 4 områder, som er karakteristiske ved at by- og gartnerområderne ligger lige op ad hinanden. I disse områder er der størst mulighed for, at en opsamlet energimængde fra et væksthusområde kan afsættes til et byområde. Byområderne er karakteristiske ved at have et mere jævnt forbrugsmønster, medens belastningerne i gartnerområderne er karakteristiske ved at have store udsving i forbruget over døgnet, såvel som over året. For at beskrive dette er der vist tabeller der viser gartneraftaget i forhold til byområderne. Herefter er der kurver, der viser nogle typiske forbrugsprofiler for væksthusgartnerier. Dels over døgn, afhængig af årstid, dels forbrug som funktion af solindstråling. Nedenstående tabeller viser forbruget i 2008 for de 3 højtrykslinier. 8

9 Det ses at gartner belastningen i 2008 udgjorde 35 %. Gartnerområderne: LIP, BEP, gartn, GRF, DAF. Byområderne KEP,SØP,HØP,BEPby,FAP H7 Heraf ses at gartner belastningen i 2008 udgjorde GJ ud af GJ, svarende til 72,5 %. H8 Heraf ses at gartner belastningen i 2008 udgjorde 50 %. Gartnerområderne: ÅSF, SEF, DÆF, VØF. Byområderne BÆF, LSF, MUF, KEF De følgende kurver er lavet på tilfældige dage på data fra Fjernvarme Fyn s SRO anlæg (SRO anlæg = styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg). 9

10 Figuren viser, hvordan Gartnerforbruget (rød) falder fra 800 m3/h til 200 m3/h når solen skinner (sort). Figuren viser 5 dage i marts måned, det ses at by forbrugerne (lilla og grøn) ikke falder i nær samme grad. 10

11 Figuren viser tilsvarende, at Gartnerforbruget (rød) om sommeren har de typiske badekar, når solen skinner (sort). Figuren viser 8 dage i juni måned. Det ses, at by forbrugene (lilla og grøn) ikke falder i nær samme grad. Døgnvariationer: Fjernvarme Fyn A/S Energi OD.6 - Døgnrapport Periodestart : OD.6 KEP SØP HØP LIP BEP, by BEP, gart. FAP GRF DAF [Kl.] [GJ] [GJ] [GJ] [GJ] [GJ] [GJ] [GJ] [GJ] [GJ] [GJ] ,0 19,0 3,0 8,0 1,0 4,0 41,0 0,8 0,3 0, ,0 20,0 1,0 8,0 2,0 3,0 47,0 0,7 0,4 0, ,0 19,0 1,0 8,0 3,0 5,0 60,0 0,6 0,3 0, ,0 20,0 2,0 10,0 1,0 4,0 55,0 0,8 0,4 0, ,0 19,0 1,0 9,0 2,0 4,0 53,0 0,8 0,4 0, ,0 21,0 1,0 8,0 1,0 5,0 59,0 0,7 0,3 0, ,0 23,0 3,0 10,0 1,0 5,0 46,0 0,9 0,4 0, ,0 23,0 7,0 9,0 1,0 5,0 24,0 0,9 0,2 0, ,0 23,0 8,0 8,0 0,0 6,0 9,0 0,9 0,1 0, ,0 23,0 2,0 8,0 1,0 6,0 9,0 1,0 0,0 0, ,0 21,0 7,0 8,0 0,0 5,0 8,0 0,9 0,0 0, ,0 21,0 2,0 7,0 0,0 6,0 7,0 0,8 0,1 0, ,0 22,0 2,0 7,0 1,0 5,0 5,0 0,9 0,0 0, ,0 22,0 1,0 7,0 0,0 4,0 4,0 0,7 0,1 0, ,0 20,0 5,0 7,0 0,0 6,0 4,0 0,8 0,0 0, ,0 21,0 1,0 6,0 1,0 3,0 3,0 0,7 0,1 0, ,0 20,0 0,0 7,0 0,0 4,0 4,0 0,8 0,1 0, ,0 23,0 0,0 7,0 0,0 5,0 4,0 0,7 0,1 0, ,0 21,0 0,0 6,0 1,0 4,0 5,0 0,8 0,1 0, ,0 23,0 0,0 7,0 0,0 6,0 4,0 0,8 0,1 0, ,0 19,0 0,0 7,0 0,0 4,0 8,0 0,8 0,1 0, ,0 23,0 1,0 7,0 1,0 4,0 21,0 0,7 0,1 0, ,0 20,0 0,0 6,0 0,0 5,0 16,0 0,7 0,1 0, ,0 22,0 0,0 7,0 1,0 4,0 23,0 0,7 0,0 0,0 Sum for døgn Genereret :32 Filnavn H:\Driftsafdeling\Energiopsamling i drivhuse\[265_d_od6_energi_ xls]rapport I ovenstående figur ses, at der om sommeren er en meget stor variation i forbruget i gartnerområdet, og omvendt ingen variation i byområdet. I næste figur ses energiforbruget i de samme områder en dag først i december: 11

12 Det fremgår, at der over et døgn først i december kun er en meget lille variation i forbruget i gartnerområdet. Der laves nu kurver på 5 minuttersværdier for de 2 døgn og vi vælger data fra områderne Bellinge - Fangel gartnerne og Bellinge by. Vi udvælger følgende data: solindstråling, udetemperatur, by-flow, gartner-flow samt frem og retur temperaturer fra gartner området. Det giver 6 kurver. De 2 figurer på næste side viser, at der er lidt energi fra solen, man kan samle op 3 timer midt på dagen i december, medens der er stort energioverskud i løbet af et sommerdøgn. Hakkerne i solindstråling (sort) på figuren for et sommerdøgn, skyldes skygge fra 3 skorstene, der er ved målepunktet. 12

13 13

14 Beskrivelse af gartnerområderne: Område 1 Området omkring Otterup by Lige før Otterup by på højtrykslinie 7 ligger 3 gartnerier, som til sammen bruger ca. 100 m3/h, når Otterup by bruger 250 m3/h. Men døgn variationen er meget forskellig her vist for 2 dage sidst i marts: Her ses hvordan, det samlede forbrug (lilla) svinger med gartnerforbruget som går i 0 midt på dagen. Samme mønster går igen for område 2, 3 og 4. Eneste forskel er størrelsen på de 3 byer Otterup, Fangel og Langeskov, og at i område 2, 3 og 4 er det gartnerforbruget, som er størst. Område 2 Området omkring Fangel by, her er gartnerforbruget op til 40 gange by forbruget Område 3 Området omkring Langeskov by her er gartnerforbruget dobbelt så stort om vinteren, modsat er Langeskov s forbrug mange gange større om sommeren Område 4 Området omkring Stige, her ligger gartnerierne fordelt over et stort område langs transmissionslinie 7. Gartnerforbruget er mange gange større end by forbruget, med mindre et evt. varmeoverskud skal leveres helt tilbage på linien til Odense. 14

15 Hvordan skal energien se ud for at byområderne kan aftage den? Odense, Otterup, Fangel, Munkebo og Kerteminde har direkte forsyning uden varmevekslere, modsat Langeskov og gartnerområderne, hvor en varmeveksler adskiller fjernvarmenettet og opvarmningsanlægget I gartneri / bolig. Skal energien leveres til fremløbet skal temperaturen være over 70 *C, da fremløbstemperaturen i transmissionsnettet ligger fra 70 til 95 *C. Skal energien leveres til Returløbet skal temperaturen op på mindst 45 *C, da returen svinger fra 32 til 42 *C fra sommer til vinter og afhængig af hvilke forbrugstyper som dominerer netop det lokal område. Er der en meget lille temperaturforskel, skal der meget store vandmængder til for at overfører energi nok, så ud fra den betragtning skal minimum temperaturen over 50 *C for at det er interessant. Leveres energien ind på returen skal den pumpes til Fynsværket og opvarmes, og prisen skal derfor være meget lav, før det er interessant. Trykforholdene er meget forskellige. Både på fremløbs- og returløbs- transmissionsnettet svinger det fra 4 bar til 20 bar, så man kan ikke sige noget generelt, det skal vurderes fra sted til sted. Alle eksisterende anlæg hvor Fjernvarme Fyn A/S køber overskudsvarme fra industrien, leveres det gennem varmeveksler, så systemerne er adskilt trykmæssigt. Valg af område og data til beregning af mulige løsninger. Område 1 udvælges til at levere data for mere detaljerede beregninger senere i analysen. Der vælges følgende data: En periode i februar hvor solen har magt og varmeforbruget højt om natten. Et varmt sommerdøgn. Et overskyet sommerdøgn 15

16 Kurven viser data for 5 dage i februar Solindstråling (sort) når 341 W/m2 den 17/2 og gartnerforbruget går på 0, medens Otterup by (lys grøn) stadig har stort forbrug. På den næste kurve er der zoomet ind på 2 dage, den 17. og Det ses her, at sol indstrålingen er meget mindre og gartnerforbruget går kun lige på 0 i nogle perioder. Disse data (5 min værdier) er indsamlet for hele februar. Eksempel fra en god varm sommerdag 14/

17 Eksempel fra den dårligste sommerdag Ekstraktion af varme Teknologier. I Holland arbejdes der med projekter som det lukkede og det semilukkede væksthus, hvor det primære formål er at bortkøle overskudsvarme fra væksthuset og gemme den udtrukne energi i undergrunden. Til afkøling af væksthusene anvender hollænderne standard ventilations- og køleenheder, eller de opbygger specialenheder tilpasset væksthusmodulet. Ventilationsenhederne har en køleeffekt op til 200 W/m ², og der regnes med en luftcirkulation på op til 15 gange i timen. I grøntsags gartnerier anvendes et lidt andet system. Her placeres ventilationsposer til indblæsning under dyrkningsrenderne, og der trækkes luft ind fra gavlene. Nedenstående viser eksempler på ventilationsenheder, der anvendes i Holland til køling og energiekstraktion af væksthusarealerne. 17

18 Ventilations anlæg med køle- og varmeflade til placering under dyrkningsbordene. Standard køle/varmeunit til ophængning under tagfladen. 18

19 Speciel designet ventilationsunit med køle- og varmeflader til montering mellem væksthusets søjlerækker. Posekøling specielt designet til tomat-, peber- og agurkproduktion. 19

20 I et dansk projekt Intelligent Energihåndtering er der designet et andet princip, hvor energiekstraktion har højeste prioritet. I projektet arbejdes der med et centralt ventilationsanlæg, hvis eneste funktion er at ekstrahere så meget indstrålingsenergi som mulig. Det sker ved at placere indtaget over skyggegardinerne, tage den opvarmede luft (35 til 55 C)og føre den over kølefladen (ca. 10 C). Til sidst blæses den afkølede luft (16 til 24 C) ud under bordene. Ekstraktionsanlægget beregnes efter et luftskifte på min. 1,5 gang i timen. Ved valg af skyggeanlæg er det en fordel, at skyggeanlægget har en meget lille skyggevirkning, således anlægget kan være trukket for i så lang tid som muligt. De yderste fag af skyggegardinet kan styres og reguleres uafhængigt af det øvrige gardinanlæg og kan trækkes fra, når der skal ekstraheres varme. Anlægget kan ligeledes bruges til affugtning og til fjernelse af varmen fra vækstlyset. Energiflow ved energiekstraktion fra gartnerier. Energiflowet ved ekstraktion af varme i gartnerier og enten levering af varmen til det offentlige fjernvarmenet eller til lagring og efterfølgende udnyttelse kan beskrives således. Første scenarie forudsætter, at der ekstraheres varme fra det enkelte gartneri og at denne varme afsættes til fjernvarmenettet. Der er to principielt forskellige metoder til at udvinde energi fra væksthuse, enten indvinding af varme, hvor hovedsigtet er at udnytte den indvundne varme, eller udnyttelse af varme fra væksthuse, hvori der af andre årsager skal ske køling. Ved indvinding af varme kan dette ske ved at der direkte sker en afkøling af den forholdsvis varme luft, som findes i væksthuse, hvorpå solen skinner. Temperaturniveauet ved varmegenvinding på denne måde må forventes at ligge på maksimalt grader. Faldende til ned mod 20 grader, som er den nedre rumtemperatur i hovedparten af væksthusene. 20

21 Disse temperaturer er ikke tilstrækkelige til at forsyne fjernvarmenettene, endsige blot at forvarme returledningen direkte på nettet. Med andre ord er der behov for en varmepumpe til at løfte temperaturniveauet fra ovenstående grader til grader afhængig af fjernvarmenettets driftssituation, årstid etc. Alternativt at hæve temperaturen til ca. 50 grader, og overføre varmen til fjernvarmenettets returledning. I dette scenarie er ikke forudsat noget varmelager, udover buffertanke, som kan vise sig nødvendige af reguleringstekniske årsager. Den mulige totale varmegenvinding er således begrænset af, hvor meget varme der øjeblikkeligt kan aftages på fjernvarmenettet. I gartnerier, hvor der af produktionsmæssige årsager skal ske mekanisk køling af væksthusene, er situationen lidt anderledes, idet genvundet varme fra køleanlæggene ofte kan afsættes til fjernvarmenettenes returledning. Alternativt eller som supplement, at der efterkobles en varmepumpe som hæver temperaturniveauet yderligere. For Fjernvarme Fyns net er forudsat, at genvundet varme kan erstatte varme fra de kulfyrede anlæg på Fynsværket plus forsyning fra decentralt placerede kedelcentraler. Der er således ikke indregnet, at genvundet varme skal konkurrere med varme fra affaldsforbrænding. Dette giver heller ikke mening, idet mængden af affaldsvarme er uafhængig af varmebehovet på nettet. Med andre ord vil genvinding af varme, der reducerer behov for varme fra affaldsforbrændingen, føre til bortkøling af en tilsvarende mængde affaldsvarme. I andet scenarie er der tale om et anlæg, som påtænkes installeret ved hvert enkelt gartneri og dels dækker det lille varmebehov, der er i sommermånederne ved at den opsamlede varme lagres fra timer med overskud til timer med behov for varme i væksthusene. I perioder med overskud af varme over en vis tid, kan dette opgraderes og tilføres fjernvarmenettet. Dette kræver imidlertid en varmepumpe til at løfte temperaturniveauet til det krævede på nettet. Dele af princippet er ikke ukendt i for eks. Holland, hvor varme lagres i den vandfyldte undergrund. I de hollandske og tilsvarende projekter er der imidlertid behov for varmepumpe til både at køle og opvarme væksthusene. I ovenstående forslag kan varmepumpen, ved omhyggelige valg af varmefladestørrelser etc., undlades. Opgradering af den resterende overskudsvarme til fjernvarmenettet kræver stadig, at der anvendes varmepumper. I dette scenarie er forudsat lagring af varme ved lav temperatur. Her kan de kendte principper for opsamling og lagring af regnvand måske inddrages og til en vis grad være et fælles lager til regnvandsopsamling og til lagring af lavtemperaturvarme. Varmen, der lagres, vil være af tilsvarende temperatur som i første scenarie, nemlig grader. Der er således formentligt ikke noget behov for varmeisolering af lageret, hvilket gør det væsentligt billigere end hvis isolering var påkrævet. Driften af et sådant anlæg vil således være baseret på at varmen henover en solskinsdag overføres via aggregater i væksthusene til det kolde vand i kølelageret. 21

22 Ved behov for varme i nattetimerne føres vandet retur til de samme aggregater, som i dagtimerne kølede væksthusene. Ved særligt store behov for varme kan der er i perioder være behov for at tilføre varme ved et højere temperaturniveau, hvilket kan ske fra fjernvarme eller evt. via en varmepumpe. I væksthuse, hvor der af dyrkningsmæssige årsager er behov for rumtemperaturer, der er endnu lavere, vil køling skulle ske med køleanlæg. Overskudsvarmen fra disse kan derefter lagres i lavtemperatur området, for senere tilbageføring til væksthuset eller til en varmepumpe for opgradering til fjernvarmenettets driftstemperatur Potentialer for energiekstraktion. Et væksthus modtager på årsbasis mere solenergi end der skal bruges til opvarmning og fugtstyring. Der er altså et årligt energioverskud i et væksthus. Problemer er, at det hidtil ikke har været muligt at ekstrahere overskudsenergien og gemme den til senere. For eksempel fra dag til nat eller endnu bedre fra sommer til vinter. Nye teknologier har de senere år gjort det muligt at ekstrahere overskudsenergien, hvorefter den udnyttes, enten umiddelbart eller via lagring. Energiforholdene i et gennemsnitsvæksthus kan kort skitseres som nedenstående. KWh pr. m2 væksthus pr. år Indstråling ude 1040 Indstråling inde i et væksthus 900 Energiforbrug i et væksthus Energioverskud Potentiel energiekstraktion Den potentielle samlede energiekstraktion fra gartnerierne tilsluttet fjernvarme omkring Odense løber op i ca. 2.2 mio. GJ pr år, svarende til energiforbruget i husstande. Dette forudsætter dog at al den ekstraherede energi kan bruges f.eks. ved, at der er lagringsmuligheder for periodevis overskudsenergi. Det realistiske potentiale er derfor noget lavere. Potentialet for energiekstraktion afhænger af flere faktorer, som: Antallet af gartnerier og størrelsen af arealerne, hvor der gennemføres energiekstraktion. Lysgennemgangen/energigennemgangen i glasset Ekstraktionsanlægget og dermed størrelsen af ekstraktionen I det følgende er der lavet beregninger ud fra nedenstående oplysninger fra de 4 fjernvarmeselskaber: Areal, m2 Antal gartnerier Odense Nord Lindved Bellinge Fangel Åsum Langeskov

23 Beregningerne er lavet på baggrund af indstrålingsdata fra Årslev i 2008, med indstrålingsdata på timebasis. Energiforbrugene i de 4 selskaber er ligeledes fra Det maximale potentiale Der laves i første omgang beregninger ud fra det størst mulige potentiale for energiekstraktionen, hvor følgende forudsætninger er anvendt: Alle gartnerier og arealer etablerer energiekstraktion. Lys gennemgangen i gartnerierne er på 75 % af indstrålingen ude. Der regnes med at 75 % af indstrålingen i gartnerierne kan ekstraheres Energiekstraktionen kan foretages i intervallet 50 til 200 W/m2 (inde) Al den ekstraherede energi kan bruges og der er ikke taget hensyn til daglige udsving og eventuelle problemer med lagring fra dag til dag. Der regnes ikke med lagring fra sommer til vinter. I beregningerne er der ikke taget hensyn til temperaturen på det vand der skal leveres til fjernvarmenettet. Odense Nord Energiekstraktion Forbrug i alt Over-/underskud Energi fra gartneriers H7 fra gartnerier, max H7 ekstraktion GJ GJ GJ GJ % af totalt forbrug Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt På H7 kan gartnerierne ekstrahere energi således, at 45 % af det årlige samlede forbrug (gartnerier og boliger) kan dækkes. Fra april til september kan der være en dækning på 100 %. Om sommeren kan gartnerierne faktisk levere mere energi end der forbruges på H7. I teorien vil overskudsvarme fra gartnerierne kunne dække 93 % af det samlede varmeforbrug, hvis energien kunne gemmes fra sommer til vinter. 23

24 Åsum-Langeskov Energiekstraktion Forbrug i alt Over-/underskud Energi fra gartneriers H8 fra gartnerier, max H8 ekstraktion GJ GJ GJ GJ % af totalt forbrug Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt På H8 kan gartnerierne ekstrahere energi svarende til, at 37 % af det årlige samlede forbrug (gartnerier og boliger) kan dækkes. Fra maj til september kan der være en dækning på 100 %. I teorien vil overskudsvarme fra gartnerierne kunne dække 62 % af det samlede varmeforbrug, hvis energien kunne gemmes fra sommer til vinter. Bellige-Fangel Energiekstraktion Forbrug i alt Over-/underskud Energi fra gartneriers H6 fra gartnerier, max H8 ekstraktion GJ GJ GJ GJ % af totalt forbrug Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt På H6 kan gartnerierne ekstrahere energi svarende til 30 % af det årlige samlede forbrug (gartnerier og boliger). Fra maj til august kan der være en dækning på 100 %. I teorien vil overskudsvarme fra gartnerierne kunne dække 61 % af det samlede varmeforbrug, hvis energien kunne gemmes fra sommer til vinter. 24

Delprojekt 12. 3. 2. Metoder til opsamling af overskudsenergi væksthuse.

Delprojekt 12. 3. 2. Metoder til opsamling af overskudsenergi væksthuse. GAU 2008 Projekt, Nedsættelse af energiforbruget og CO 2 emissionen fra væksthusgartnerierhvervet. Delprojekt 12. 3. 2. Metoder til opsamling af overskudsenergi væksthuse. Indledning. Gartnerierne har

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.00 14.15 Velkomst og Indledning v. John Tang 14.15 14.45 Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.45 15.15 Afgiftsmæssige aspekter ved overskudsvarme

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme

CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme CSP-solanlæg til produktion af grøn fjernvarme - Concentrated solar power Picture SCHOTT Solar CSP-solanlæg til fjernvarme Efter flere års eksporteventyr med leverancer af dampkedler til store solkraftværker,

Læs mere

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper

Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >

Læs mere

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK

Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation 24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation rmh@cowi.com 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014 www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700

Læs mere

Energi affugtning Gardemoen Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent. HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen)

Energi affugtning Gardemoen Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent. HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen) Energi affugtning Gardemoen 2015 Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen) HortiAdvice Scandinavia A/S Who we are? What do we do? HortiAdvice Scandinavia

Læs mere

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

OPTIMERING AF VARMEKILDEN

OPTIMERING AF VARMEKILDEN OPTIMERING AF VARMEKILDEN VARMEPUMPE En varmepumpe har en køleside og en varmeside: Centralvarme Overskudsreturløb varme fra proces Centralvarme Køling retur Fremløb til proces VARMEPUMPE En varmepumpe

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 8 Gennemregning af 4 anlægseksempler Enopsol ApS Marts 2009 1 Fire anlæg er gennemregnet ved hjælp af beregningsværktøjet

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Veksthusdynamikk. Jens Rystedt

Veksthusdynamikk. Jens Rystedt Veksthusdynamikk Jens Rystedt Lidt om dansk gartneri I 2011 ca. 300 væksthus gartnerier Antallet halveret på 15 år Arealet kun svagt faldende (nu ca. 450 ha) 2/3 dele af gartnerierne ligger på Fyn 2/3

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Beretning. Driftsåret 2016. 1. Nyudstykninger, nyanlæg, reparationer, ombygninger m.m. i 2016. Der var ingen byggeaktivitet i Golfparken i 2016. Der er bygget 2 huse på naboudstykningen. Området er udlagt

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkeparken 228B 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-439462-043 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for

Læs mere

2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag.

2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. 2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2011-231-0042 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Nedenstående inspirationskatalog med forslag til indsatser baserer sig på besøg på Rødkælkevej den 2. maj med deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer, teknisk driftsleder

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere