Bilagsliste Alle bilag er tjekket sidste gang d

Transkript

1 BILAG

2 Bilagsliste Alle bilag er tjekket sidste gang d Lydfiler er hæftet fast på bagsiden af denne mappe i form af en CD-ROM Bilag 1: Antal kampagner fra Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Hjertefor. - s. 4 Bilag 2: Skraldespanden set inde fra - s. 8 Bilag 3: Årsag til diabetes type 1 - s. 12 Bilag 4: Sandheden om sukker - s. 13 Bilag 5: Folkeskolereform: Gør en god skole bedre - s. 14 Bilag 6: Fakta om diabetes fra forskningsenheden i København - s. 15 Bilag 7: Spørgeguide til fokusgrupperne - s. 16 Bilag 8: Odder kommune: Nul-sukker politik - s. 18 Bilag 9: Spørgeguide til forskningsinterview - s. 19 Bilag 10: Transskribering (og lydfil bagest) af fokusgruppe 1 - s. 20 Bilag 11: Transskribering (og lydfil bagest) af fokusgruppe 2 - s. 53 Bilag 12: Transskribering (og lydfil bagest) af forskningsinterviewet med Andreas - s. 65 Bilag 13: Den Danske Ordbog: adfærd - s. 73 Bilag 14: K-planlægning post Preben Sepstrup - s. 74 Bilag 15: Post diamantmodellen med dertilhørende kommentarer - s. 78 Bilag 16: Kampagner om sundhed og livsstil undervurderer os - s. 86 Bilag 17: Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne - s. 88 Bilag 18: Kampagnen er død - s. 90 Bilag 19: Oplysning skal give mindre druk - s. 92 Bilag 20: Tracking af Sundhedsstyrelsens Kampagner for forebyggelse i s. 93 Bilag 21: Diabetes.dk: Gammelmandssukkersyge - s. 96 Bilag 22: Den Danske Ordbog: vision - 97 Bilag 23: Diabetesforeningen: Type og årsager - s. 98 Bilag 24: Hvad er diabetes? - s. 101 Bilag 25: Kropsfokuseringens manifestation i den moderne verden - s. 109 Bilag 26: Facebook-gruppe: Effektfuld sundhedskommunikation (Effector) - s. 112 Bilag 27: Facebook-gruppe: Luk munden og let røven (Christian Bitz) - s. 113 Bilag 28: Selvhjælpsgrupper - s. 114 Bilag 29: DD2 - s. 115 Bilag 30: Fedtafgift - s. 116 Bilag 31: Sukkerafgift - s. 117 Bilag 32: Rygelov - s, 118

3 Bilag 33: Fed, fup og flæskesteg - s. 119 Bilag 34: Sundhedsstyrelsen: autoritet - s. 120 Bilag 35: Sundhedsstyrelsen: historie - s. 121 Bilag 36: Sundhedsstyrelsen: mål og opgaver - s. 122 Bilag 37: Sundhedsstyrelsen: årsrapport s. 123 Bilag 38: Diabetesforeningen: historie - s. 124 Bilag 39: Diabetesforeningen: vision - s. 125 Bilag 40: Diabetesforeningen: mission - s. 126 Bilag 41: Diabetesforeningen: Herman Salling Fond - s. 127 Bilag 42: Vi glemmer der gode råd, når vi køber ind - s. 128 Bilag 43: Sundhed - s. 129 Bilag 44: Slides fra reg:lab: Kreative klynger fiasko eller fremtid (side 14) - s. 132 Bilag 45: Slides fra reg:lab: Kreative klynger fiasko eller fremtid (side 16) - s. 133 Bilag 46: QR-kode - s. 134 Bilag 47: Sol-kampagne - s. 135 Bilag 48: Cykelsupersti - s. 136 Bilag 49: Hvad er din Content Strategy - s. 137 Bilag 50: Content is comming - s. 138 Bilag 51: Over 3 mio danskerne nu på Facebook - s. 139 Bilag 52: Medie-miraklet i Maersk Line - s. 140 Bilag 53: - Smartphones er blevet det personlig masse medie - s. 143 Bilag 54: Sundhedsstyrelsen: uge 40 kampagne - s. 144 Bilag 55: Afholdelse af rygning og alkohol kan forebygge diabetes type 2 - s. 145

4 Bilag 1 Antal kampagner fra Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen 4

5 5

6 6

7 7

8 Bilag 2 Skraldespanden set inde fra - fra 8

9 Hvis man vil nudge en mere hensigtsmæssig adfærd, er det en attraktiv idé at skifte fra et såkaldt opt-in-system til et opt-out-system. Det vil medføre, at folk ikke længere skal overvinde status-quo-biasen, eftersom de i udgangspunktet vil være tilmeldt. Dette er dog en etisk uacceptabel løsning, da det samtidig betyder, at man vender biasen til at arbejde imod dem, der ikke ønsker at stå i registret. Derfor har vi også sammen med De Radikale foreslået en alternativ nudge-tilgang, som baserer sig på udbedt valg eller obligatorisk stillingtagen, hvorved folks grundlæggende ønske om at fremstå sammenhængende aktiveres men det er en anden historie. Fra organer til skrald Men hvad har organdonation lige med skrald at gøre? Jo, gennem de sidste årtier har Københavns Kommune, såvel som andre offentlige instanser, finansieret en lang række kampagner med henblik på at få folk til at smide deres affald i skraldespanden i stedet for på gaden eller i parkerne. Ud fra de gængse kriterier har kampagnerne været en succes. Målinger viser høje tal for genkendelighed, samtidig med at undersøgelser viser, at ca. 90 pct. af danskerne i dag mener, at det er meget forkert at smide affald. Alligevel viser tallene samtidig, at henkastet affald er et stadigt tiltagende problem. (Vil man vide mere om disse tal og om danskernes holdninger til henkastet affald, kan man konsultere Netværksorganisationen Hold Danmark Rent s rapporter). Problemet med henkastet affald i Københavns Kommune minder således om problemet med organdonorer i kraft af diskrepansen mellem holdninger og eksisterende adfærd. Men hvis man kan nudge organdonerer, kan man så også nudge affald? Grønne fodspor og karameller Det var et af de spørgsmål, som vi for et par år siden arbejdede på sammen med studerende fra Roskilde Universitet. Ideen var tilsyneladende simpel, nemlig at nudge københavnske fodgængere til at smide deres skrald i skraldespandende ved at påklistre fodspor på gaden, der førte over til skraldespanden. For at teste dette, startede de studerende med at uddele Big-Ben-karameller til fodgængere på Fiolstræde i København. Bagefter fulgte den mere kedelige opgave med at indsamle så mange stykker karamelpapir som muligt fra gaden, skraldespande, sidegader, cykelkurve, caféaskebægre, kloakriste osv. Herefter klistredes de grønne fodspor på gaden, karameller blev uddelt igen, og indsamlingsproceduren blev gentaget. Resultatet var en reduktion af henkastet karamelpapir på 46 pct. Det er dette resultat, der ligger bag byens limegrønne skraldespande med tilhørende fodspor. Det virker umiddelbart ligetil, men som i andre nudge-tiltag til adfærdsforandring ligger der en mere kompleks idé bag. Fremtrædende og handlingsanvisende skraldespande Det mest fremtrædende ved de nye skraldespande er, at de er mere fremtrædende. At gøre ting mere fremtrædende er et velkendt greb for de fleste kommunikationsfolk. Med den limegrønne foliering og de grønne fodspor øges sandsynligheden markant for, at fodgængere ser skraldespandene. Det er godt. Der er nemlig meget, der tyder på, at kan vi ikke få øje på en skraldespand, så benytter vi det fluks som et afsæt til at finde en undskyldning, der retfærdiggør, at vi smider vores cigaretskod, karamelpapir eller lignende på gaden. Dertil udgør fodsporene direkte handlingsanvisende information. Det er den samme tanke, der ligger bag den nylige revision af kostpyramiden i USA, hvor man i dag har afskaffet den klassiske pyramide og i stedet fremstiller kostråd i form af en tallerken med markeringer af den optimale fordeling af de enkelte fødevarer. 9

10 Kobling til sociale normer Den enkelte fodgængers opmærksomhed er dog langtfra hele hemmeligheden bag den observerede adfærdsændring. Fremtrædenhed og handlingsanvisende information kan nemlig kobles op på flere forskellige former for ræsonnementer, hvoraf nogle er mere potente end andre. Det viser et andet forsøg, som blev foretaget sammen med en anden gruppe studerende på Københavns hovedbanegård samtidig med forsøget med skraldespandene. Her forsøgte man at ændre de rejsendes adfærd med fremtrædende grønne pile, der henviste opmærksomheden på trapperne, omtrent på det punkt, hvor man træder frem mod enten rulletrapperne eller trapperne. Efter at de studerende havde observeret mere end rejsende og modregnet diverse faktorer, kunne vi dog konstatere, at pilene ikke havde nogen signifikant effekt. Hvorfor denne forskel på effekten af fremtrædende handlingsanvisende pile og fodspor i de to forsøg? Et kvalificeret gæt er, at alt imens der eksisterer en fælles etableret norm omkring henkastning af affald på gaden som forkert og anti-social, så gælder det samme ikke, hvad angår valget af trapper over for rulletrapper. Med andre ord: Mens man kan være sikker på, at folk tænker negativt om én, hvis de ser, at man smider affald på gaden, så gælder det samme heldigvis ikke, når man vælger at tage rulletrappen. Og hvad vi tror, andre folk tror om os, betyder i sidste ende meget for, hvad vi vælger at gøre. Offentlighed Sociale normer bliver dog først virkelig potente, når de kobles til en relevant social kontekst, der er offentlig. (Se særligt Cristina Bicchieri (2006) The Grammar of Society, Cambridge University Press, og Michael Chwe (2003) Rational Ritual: Culture, Coordination and Common Knowledge, Princeton University Press). Tænk blot på spritdispensere ved toiletter. Vi har en vis tilbøjelighed til at benytte dem, når de hænger inde ved toilettet. Stiller man dem i stedet uden for toiletterne til offentligt skue, så siger vores (indtil videre) ikke-eksperimentelle observationer os at folk er langt mere tilbøjelige til at spritte hænderne af. Det er denne kobling mellem offentlighed, fremtrædenhed, handlingsanvisende information og sociale normer, der efter alt at dømme sender to afgørende bias i spil. Bumse-biasen Den første er, hvad vi i mangel af bedre kalder bumse-biasen. Begrebet dækker over den menneskelige tendens til at tro, at andre mennesker fokuserer på det samme element eller den samme kontekst, som man selv har fokus på. Navnet kommer af en situation, som de fleste nok kender, hvor man på vej til fest opdager, at man er ved at få en bums på næsen. Resten af aftenen er man derefter sikker på, at alle andre også ser den. For offentlige spritdispensere fører biasen til, at vi tror, at alle andre med sikkerhed vil lægge mærke til det, hvis vi ikke spritter hænderne af. I situationen med skraldespanden kommer denne bias til udtryk, ved at vi tror, at alle andre vil se os, hvis vi smider vores affald, fordi vi nu selv er fokuserede på den sociale norm, der er gældende for denne kontekst forstærket af de fremtrædende skraldespande. Attributionsbias Men husk nu, at vi ovenfor noterede, at vi mennesker er fænomenale til at benytte enhver lejlighed til at finde på undskyldninger for det, der falder os mest belejligt. Denne opgave er så vigtig, at jeg må have en smøg for at kunne gøre det ordentligt, eller som en ung kvinde fornylig på tv undskyldte henkastning af affald i forbindelse med Distortion: Det skaber arbejdspladser (citeret frit fra hukommelsen). Sådanne undskyldninger motiveres af det ubehag, som vi oplever i forbindelse med 10

11 kognitiv dissonans. (Det klassiske værk er Leon Festinger (1957) A theory of cognitive dissonance, Stanford University Press). Kognitiv dissonans opstår eksempelvis, når vi på en og samme tid godt ved, at vi burde gøre noget, givet vores egne normer, men samtidig ikke er motiverede for at gøre det i situationen. Men her kommer den offentlige understregning af den sociale norm, der fremhæves af de fremtrædende skraldespande, byen til undsætning. Den offentlige kontekst sætter nemlig den såkaldte attributionsbias i spil. Denne bias opstår bl.a., når der sker en perspektivforskel mellem observatør og aktør: Vi ved alle, at de, der observer os, ikke vil have adgang til vores indre undskyldninger og derfor ikke hjælper os med frigørelsen fra vores ansvar, medmindre vi også stiller disse til offentlig bedømmelse. Som en mand i 40 erne hastigt sagde højt den anden dag, da vi observerede ham smide noget papir fra en cigaretpakke på jorden lige i nærheden af en skraldespand: Ja, jeg skal altså nå et tog!. Vi havde naturligvis ikke sagt noget, men han vidste, hvad vi tænkte. Alt sammen kommunikeret af en skraldespand forstærket med limegrøn foliering og et par fodspor. 11

12 Bilag 3 Årsag til diabetes type 1 - fra 12

13 Bilag 4 Sandheden om sukker 13

14 Bilag 5 Folkeskolereform: Gør en god skole bedre 14

15 Bilag 6 Fakta om diabetes fra forskningsenheden i København Patienter i almen praksis med dårligt reguleret type 2 diabetes Diabetes udgør et stort sundhedsproblem i Danmark både i form af sygdommens hyppighed, men også på grund af de komplikationer sygdommen kan medføre som f.eks. hjertekarsygdom, nyre- og øjenskade. Ifølge det nationale diabetesregister har over danskere i dag diabetes svarende til 5.2 % af befolkningen, og det vurderes, at dette tal vil fordobles over de kommende 20 år (1) som følge af en faldende dødelighed blandt diabetikere, en højere andel af ældre borgere og uhensigtsmæssige levevaner. Langt de fleste patienter med diabetes (90 %) skønnes at have type 2 diabetes, T2DM (2). Almen praksis varetager behandling af ca. 85 % af patienterne med T2DM. Praktiserende læger har tovholderfunktionen for diabetesrehabiliteringen og deres hovedopgaver knytter sig til diagnostik, behandling og løbende systematisk kontrol, visitation og koordination. Praktiserende læger indgår i samarbejde med hospitalssektoren og de kommunale tilbud om forebyggelse, rehabilitering, undervisning og støttefunktioner (9). Region Sjælland har som de øvrige regioner udformet forløbsprogrammer, der beskriver den samlede koordinerede sundhedsfaglige indsats for en række kroniske sygdomme, herunder diabetes (9). De er bygget op om en stratificering af patienterne og en efterfølgende gradueret behandling ud fra bl.a. risiko for komplikationer og kompleksiteten af patientens samlede sygdomsbillede, dvs. en individualiseret behandling. Effekten af individualiseret behandling af T2DM i almen praksis er betydelig og veldokumenteret i Danmark (10). Forløbsprogrammet for T2DM i Region Sjælland er taget i brug i Referencer: 1) Diabetes sygdom, behandling og organisation, 2. udgave 2011, Munksgaard; kapitel 3: Green A og Kyvik: Epidemiologi. 2) Diabetes sygdom, behandling og organisation, 2. udgave 2011, Munksgaard; kapitel 27: Lassen B og Flyvbjerg A: Organisation. 3) Diderichsen F et al. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen ) Chaturvede N et al. Socioeconomic gradient in morbidity and mortality in peope with diabetes: cohort study findings from the Whitehall study and the WHO multinational study of vascular disease in diabetes. British Medical Journal, 1998;316: ) Espelt A et al. Socioeconomic inequalities in diabetes mellitus across Europe at the beginning af the 21st century. Diabetologia, 2008;51: ) Dalsgaard E et al. Social gradient i brug af almen praksis blandt personer med diabetes. Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, ) Vedsted P og Sørensen T. Praksisscore på DAMP baseret på praksispopulationer i 2006, differentieret almenmedicinsk patientindeks (DAMP-indeks). Fagligt udvalg vedrørende almen praksis, ) Schroll H. Hvorfor gå med på Datafangst? Er det ulejligheden værd? Månedsskrift for almen praksis, 2010;12: ) Forløbsprogram Type 2 Diabetes Mellitus; 10) Olivarius N et al. Randomised controlled trial of structured personal care of type 2 diabetes mellitus. British Medical Journal, 2001; 323: ) Guldberg TL. Evaluation of an electronic feedback system for optimising type 2 diabetes care in general practice. A mixed method approach. Århus: Afdeling for Almen Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet,

16 Bilag 7 Spørgeguide til fokusgrupperne Introduktion og oplæg Først vil vi gerne sige tak fordi I kom, det er dejligt at se jer og I havde tid til at hjælpe os med vores speciale. Det er jo lidt en anderledes måde at interviewe på, end den I sikkert er vant til på TV osv.. En fokusgruppe er en form, hvor det interessante er jeres diskussion og dialog med hinanden. Derfor vil der ikke være spørgsmål, svar, spørgsmål, svar. Vi kaster nogle lettere åbne spørgsmål og så skal I bare hver i sær sige jeres uforbeholdne mening. Der er intet der er rigtigt eller forkert! Det drejer sig udelukkende om jeres personlige holdning og erfaringer. Vi vil selvfølgelig gerne bidrage til almindelig taleturskultur, så I ikke taler i munden på hinanden eller afbryder hinanden. Vi skriver speciale om sundhedskampagner og diabetes type2, som I nok kan huske fra rekrutteringen. Sundhedskampagner: Kampagner er et målrette forsøg på at informere, overbevise og motivere en adfærdsændring hos en veldefineret målgruppe inden for en given tidsperiode. Kampagnen består typisk af organiserede kommunikationsaktiviteter, både med massekommunikation, rollemodeller, mund-til-mund (netværk) osv.. Kampagner bruges, som bekendt, også til at informere, forebygge og fremme en bestemt adfærd. I kender sikkert både til dem fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Diabetes type 2 Et af de store sundhedsmæssige problemer verden står over for i dag, er diabetes type 2. Ikke nok med at 205 millioner mennesker allerede har sygdommen, men dette tal forventes at blive fordoblet inden år 2025 Danmark er også en del af denne kedelige statistik. Ifølge det nationale diabetesregister har over danskere diabetes. Det vurderes, at 90 procent af disse diabetikere har diabetes type 2. Diabetes type 2 er en livsstilssygdom, hvilket betyder at det er ens måde at leve på, der har udmøntet sig i at ens bugspytkirtel ikke kan magte opgaven og udskyde hormonet insulin, som den skal når ens blodsukker stiger. Insulin hjælper sukkerstofferne fra mad og væskeindtag til at komme fra blodbanen over i vævet og giver energi. Dette kan en diabetiker type 2 ikke selv. Derfor får de medicin eller kan med tiden regulere det med kost og motion. Har I nogen spørgsmål til hvad en kampagne er eller hvad diabetes type 2 er? Forløb Der er seks overordnede spørgsmål, hvor vi har nogle underspørgsmål, bare til at sætte samtalen i gang. Det første drejer sig om kampagner generelt. Herefter om en særlig metode at udføre kampagner på. Så kunne vi godt tænke os at få en mere kreativ samtale, hvor I skal snakke om, hvordan I kunne forestille jer hvad indholdet af en kampagne kunne være og hvordan den kunne skrues sammen. Gerne ift. kost og motion, da det er alment kendt, at dette forebygger diabetes type2. Til sidst, vil vi gerne have jer til snakke lidt om de kanaler I søger information igennem og hvad I tror der kunne få jer til at ændre jeres vaner/adfærd, særligt jeres holdning ift. at lovgive mod det frie valg. Ellers skal vi jo også hygge os, så der er lidt lækkert stillet frem til jer, og I skal bare tage for jer. Vi blander os ikke i dialogen, kun når vi gerne vil videre til næste emne, hvis I går lidt i stå, eller hvis vi synes at samtalen er blevet lidt for hyggelig og ikke længere drejer sig om emnet. 16

17 FRAMING Spørgsmål Kampagner generelt - Lægger i mærke til de sundhedskampagner der kører jævnligt? - Hvad synes I om dem? - Hvad får det jer til? Øger det jeres viden, ændrer i holdning(er), eller ændrer i noget i jeres adfærd? Spørgsmål kampagner og Nudging - Case: Skraldespand og fodspor: Diskutere følgende spørgsmål o Har I lagt mærke til det? o Hvad synes I om kampagnen? o Hvad tror I kommunikationsfolkene har tænkt? o Hvad tror I formålet er? o Hvad tror I alternativet kunne være? Kreativ proces Forebyggelse af diabetes: Kunne I forestille jer andre lignende initiativer, i forhold til kost og motion? o Hvilke? Til hjælp: Forestil jer et supermarked, hvad kunne man gøre i forhold til kost og motion? Kunne det være noget på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen? - Hvordan tror I, I ville reagere, hvis der var en person, der forsøgte at sætte gang i nogle initiativer på jeres arbejdsplads/uddannelsesinstitution? o Ville det have en anden effekt, hvis det var en I kendte? o Ville det have en betydning at der var et konkurrenceelement? Spørgsmål - Kanaler - Hvis I typisk skal finde noget viden, hvor gør I det henne? o Søger I også information i grupper på nettet? Og deltager I samtaler/debatter? o Gør du nogen gange det dine venner gør? Adfærdsmæssigt Spørgsmål - Adfærd - Hvilke fysiske initiativer i samfundet, på arbejdspladsen, på skolen kunne i forestille jer, der kunne få jer til at ændre motionsvaner/kostvaner? - Case: Odder; Nulsukker politik o Hvad synes I om den kampagne? o Hvad tror I kommunikationsfolkene har tænkt? o Hvad tror I formålet har været? o Hvad kunne alternativet være? Spørgsmål Lovgivning vs. det frie valg - Hvad synes i om at lovgive i stedet for at lægge valget ud til den enkelte? Fx rygeloven har jo haft en effekt, fordi det er blevet mere besværligt at ryge og får lovgivningen havde kampagnerne jo nærmest ingen effekt? - Hvornår er det alvorligt nok til at samfundet skal tage ansvar? Både kommunikation eller direkte regulering o Prøv at overvej det ift. samfundsøkonomi, jeres børn, næstekærlighed (ansvarsfølelse) Hvor går grænsen? 17

18 Bilag 8 Odder kommune: Nul-sukker politik 18

19 Bilag 9 Spørgeguide til forskningsinterview Formål: Be- afkræfte pointer fra fokusgruppe, refleksion Pointer fra fokusgruppen formuleret som interviewets spørgsmål: - Kampagner: 10 min o Virker: opleve, mærke, det sociale (hvis ens venner gør det, social norm fx hvis det er pinligt at gøre noget), positivt (den gode historie, glæde, livsbekræftende), påvirker livsstil man skal kunne relatere til det, det skal give mening i forhold til en selv, belejligt, budskabet er mere nært 3D, sæt ind tidligt så det påvirker vaner o Virker ikke: Noget bliver påduttet lagt ned over hovedet, skræmmekampagner, budskab uden tid og rum virker ikke, - Kampagner og nudging: 10 min o Trafikkampagner: pile på vejen, reklamer med at man har andre på samvittigheden næstekærlighed?, skraldespand grønne fodspor virker (Lea: kan man godt lige gå de skridt og putte det i skraldespanden) ingen havde egentlig følt, at det ramte dem som segment, men synes kampagnen var positiv fordi den udtrykte fællesskabsfølelse drenge og piger forskellige (segmenter i forhold til nudging?) - Kreativ proces: forebyggelse af diabetes 12 min o Her vil vi gerne have Pelle til at reflektere uden at kende fokusgruppens overvejelser o Spørgsmål: nudging i forhold til kost og motion (stat rammer, virksomheder, skoler, enkeltpersoner) - (Kanaler) - (Adfærd) - Lovgivning vs. det frie valg: 8 min o Fokusgruppe: synes staten kan lave gode incitamenter for at virksomheder kan nudge sine kunder, men staten skal ikke regulere fx fedtafgift, sukkerafgift og lignende. Men de var lidt på den ene og den anden side. De synes at staten har et ansvar, men de vil ikke påduttes. Fx gode priser på sund mad, rammer for livsstil, belejligt at tage de gode valg. 19

20 Bilag 10 Transskribering af fokusgruppe 1 Moderator: Sara (M) Observatør: Nikoline (N) Interviewpersoner Navn Alder Oprindelse Livssituation Bjarke (B) 29 København Selvstændig, bor med kæreste Lea (L1) 24 Aabenraa Kommunikationsmedarbejder, bor med kæreste Lea (L2) 27 Aarhus Projektkoordinator, bor alene Susanne (S) 58 Slagelse Læge, forskningsleder, gift Aske (A) 26 Aarhus Kok, Single ( ) = pause/eller samtykkende (ja/nej) [ ] = forståelsesmæssig indskydelse i transskriberingssituationen M: Yes. Vi skulle helst ikke miste noget. Nå, men jamen altså først vil vi gerne sige tak fordi I kom, det var dejligt I havde tid. I jeres sparsomme fritid specielt her i december. Øhm, og det er her er jo så et fokusgruppe til vores speciale, og det er jo lidt en anden måde at interviewe folk på i det her med at det ikke sådan er spørgsmål-svar. Her der det er vigtige eller dét vigtige, det er interaktionen og dialogen I har med hinanden. Så vi sidder sådan lidt mere udenfor og kaster nogle spørgsmål og emner på bordet, som I bare skal snakke om og hvis vi synes I kommer lidt af sporet eller det bliver lige hyggeligt nok. Eller vi synes vi har snakket længe nok om noget, så kommer vi med et nyt eller hvis vi gerne vil følge op på noget så bryder vi ind, ellers så er vi sådan lidt mere tilbageholden. Men vi skriver altså speciale om sundhedskampagner og diabetes type 2, hvordan man ligesom forebygger det, øhm, og for lige sådan hurtigt, øhm, at fortælle, hvad en kampagne egentlig er, det er meget sådan med og måle, et målrettet forsøg på at informere, overbevise og motivere en adfærdsændring hos en given gruppe eller hos en person. Øhm, og en kampagne består typisk af de her organiserede kommunikationsaktiviteter, både som massekommunikation og rollemodeller, øhm, mund-til-mund osv.. Og de bruges til at informere og forebygge og fremme den her adfærd. I kender dem jo selvfølgelig både fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen osv.. Og lidt info om, hvad diabetes type 2 er, øh, det var måske meget rart. Det er faktisk et af de store sundhedsmæssige problemer verden står over for i dag. Øh, ikke nok med at der er 205 millioner mennesker, der allerede har sygdommen, så er det det tal, altså forventes det at tallet også bliver fordoblet inden for år Og Danmark er også en del af den her kedelige statistik og ifølge det nationale diabetes register, så har over danskere diabetes, og ca. 90 % af dem har type 2. Som er den der sådan er, øh, livsstilsbetinget. Øhm, og det vil sige, det er sådan den måde man lever på, der udmønter sig i en sygdom, hvor den her meget tekniske, bugspytkirtlen, nu ved jeg ikke om jeg siger det rigtigt, kan magte opgaven og udskyde hormonet: insulin, som når, øh, som skal når ens blodsukker stiger. Insulin den hjælper de her sukkerstoffer fra mad og væskeindtag til at komme fra blodbanen over i vævet og giver energi. Og det er det type 2 er ikke selv kan. Øh, og derfor får de så medicin eller med tiden kan de regulere det med for eksempel kost og motion. Har I nogen spørgsmål til, hvad en kampagne og diabetes type 2 er? (02.34) A: Nej. Jeg tror vi er, øh, godt med. (02.35) M: I er sådan (02.36) Alle: samtykkende (2.36) L2: Må jeg spørge om noget? (02.37) M: Ja.(02.38) L2: Kan man godt, type 2, kan man godt komme ud af det, eller hvad? (02.40) 20

21 M: Øh, nej. Ikke så vidt jeg ved. (02.43) Mumlen. N: Jo, det kan du godt. (02.44) M: Kan man godt det?(02.45) N: Ja.(02.45) M: Altså man kan godt holde den i skak, vel?! Med kost og motion, så man ikke skal (02.50) N: Du kan godt få det, hvis du sådan er ekstremt overvægtig og så kan du komme helt af med det. (02.54) L2: Okay.(02.54) M: Uden at og skal, øh, altså jeg er godt klar over at man ikke behøver bruge insulin, men altså man har det vel stadigvæk. Jeg ved det ikke. Kan man? ( ) Vi er ikke læger. ( ) Nå, nej men altså, men kan i hvert fald godt, altså man kan godt komme ud af at skulle bruge insulin. (03.08) L2: Ja.(03.09) M: Som type 2, hvis man spiser rigtigt og dyrker meget motion. Men om det så er betydning med at man ikke har sygdommen, det, det ved jeg faktisk ikke. (03.15) A: Mm. M: Så. Nej. Men forløbet lige for den, øh, næste times tid, der er så at vi har seks overordnede spørgsmål, med nogle underspørgsmål, bare sådan for at sætte samtalen i gang. Øh, og det første det drejer sig om kampagner generelt, øhm, og så bliver der sådan lidt mere kreative ting, hvor vi gør brug lidt af sådan jeres ideer, øh, og ja, ellers så synes jeg bare at, øh, at vi skal hygge os, der er stillet lidt frem, som I bare skal tage for jer. Og ellers så synes jeg vi skal starte med lige at præsentere os selv, hvor I bare siger jeres, navn og alder, og hvor I sådan kommer fra, og ikke hvad I sådan har af uddannelse eller hvad I laver, så vi sådan er på forholdsvis neutral grund i forhold til hinanden. Ja, men jeg ved ikke, øh, hvem der vil starte. Lea vil du starte?(04.03) L2: Ja, det kan jeg godt. Øh, jeg hedder Lea og er 27 år, og øh, kommer fra Aarhus, men bor nu i København.(04.09) M: Yes. (04.11) L1: Jeg hedder så også Lea, øh jeg er 24, og kommer fra Aabenraa i Sønderjylland, men bor i København. (04.19) B: Jeg hedder Bjarke, jeg er 29 og jeg kommer fra København.(04.24) A: Jeg hedder Aske og jeg er 26 år og kommer fra Aarhus. (04.30) S: Og jeg hedder Susanne og jeg er 58 år og kommer fra Slagelse. (04.35) M: Hvis I nu ikke kan huske hinandens navne, så må I godt sådan lige sige [peger]. Ja. (4.42) Alle: Smiler samtykkende B: Lea 1 og 2. Hvad hedder I til efternavn? (04.49) Mumlen og grin B: Ellers kan det være svært at kende forskel på dem. (04.55) M: Nå. Ja.(04..56) 21

22 Mumlen og grin L1: Er det så ikke et problem med. Øh. Nej. (04.59) M: Altså det er lige meget, I må gerne sige det. (05.01) L1. Lea Nielsen hedder jeg. Det hedder du forhåbentlig ikke. (05.04) L2. Jeg hedder Lea Eskildsen. (05.06) N: Lea N og Lea E. (05.08) Alle samtykkende og grinende M: Okay. Ja. (05.13) N: Jamen, øh, jeg sidder og tager noter, øh, jeg hedder Nikoline og bor her og sidder og tager noter, øh og henter vand til kaffe og alt sådan noget. Det er Sara der styrer samtalen og spørgsmål og så videre. Hvis I mangler noget, så siger I bare til. (05.28) M: Mere formelt er det heller ikke. (05.29) N: Nej. (05.29) M: Okay, Men det første vi gerne vil have jer til at snakke lidt om, det er sådan kampagner generelt i alle henseender. Øhm, altså for eksempel om I lægger mærke til de sundhedskampagner, der kører jævnligt. Sådan hvad I tænker om dem og om det får jeg til og ændre jeres adfærd, eller jeres holdninger eller om I får mere viden omkring nogle ting. Og sådan noget. Så det må I gerne prøve at spille lidt ud om. Altså om I lægger mærke til. (05.56) B: Jeg vil gerne starte med at en jeg har set i dag. (05.58) M: Ja. (.05.59) B: Som jeg har set på youtube. Eller jeg så den på Facebook, der var en der delte den, hvor at det var, øh, en øh, en opgang fra en metrostation op til øh, op til vejen, hvor at øh, stort set den samme ( ) (06.12) A: Jeg har set den samme. (06.13) B: Hvor at det her reklamebureau eller hvem det nu var der havde lavet den her kampagne, de havde malet trinene som et klaver og så havde de sat lyde på, som var for at, for for at få til at tage klaveret i stedet for rulletrappen op. Og det viste sig så at, jeg tror resultatet det var 66 % flere tog (06.31) A: Trappen. (06.31) B: Trappen i stedet for, øhm. Det var i hvert fald en kampagne som jeg synes var sjov, men jeg ved ikke om den, [mumlen blandt deltagerne] jeg tror mere det var en viral ting, der var blevet lavet for at lige som at sætte fokus på det. (06.46) A: Det var jo for at gøre det sjovt at gå op af en trappe.(06.49) Mumlen og grin (6.51) A: I modsætning til og stå på, ved siden af ( ) Det virkede i hvert fald. (06.56) S: Jeg tror faktisk at et det påvirker mig mere at jeg ser tingene end når jeg hører det. For jeg har, jeg lukker ned gardinerne ned for ørerne, hvis jeg, jeg er lidt træt af og høre kampagner. (07.08) 22

23 Alle: Samtykkende S: Det er altid noget et eller andet man ikke må spise eller (07.11) ( ) Alle: Ja.(07.12) S: Hvorimod jeg tænker, sådan en kampagne, for jeg tror ikke jeg lægger så meget mærke til dem, men jeg ville lægge mærke til dem helt automatisk, (07.20) A: Ja, altså hvis man ser dem fysisk eller hvis man ser dem (07.23) S: Ja. (07.23) A: ( ) Altså prøver dem eller oplever dem på tæt hold, så tror jeg den virker meget bedre. (07.28) B: Det tror jeg også. (07.29) A: Ja. (07.29) L2: Men sådan en slags kampagne som det der også sådan, ja det ved jeg ikke, den, man føler heller ikke sådan at den bliver påduttet ned over en. (07.36) Alle: [Samtykkende] nej. L2: Altså sådan (07.37) L1: Valg (07.38) L2: Ja. Lige præcis. Den bliver mere. Altså de gør jo en mere aktiv i den, ikke? Øh, i stedet for sådan noget belærende. Øh. (07.44) B: Cigaret øh. (07.46) L2: Ja. Sådan nogle facts (07.47) Mumlen L1: Den der løftede pegefinger. Det er jeg rigtig træt af i sådan sundhedskampagner. Det synes jeg virkelig, hm, det siger mig ingenting, altså at man får at vide at man i for mange år siden, var det 14 genstande for en kvinde og nu er de 7, det siger mig ingenting altså, det får mig til at forholde mig til at jeg bør mere eller mindre eller at jeg sådan. Det er, for mig er det bare en løftet pegefinger af noget jeg egentlig selv synes jeg burde kunne regulere. (08.10) A, B, L2: Ja (8.12) B: Det er sjovt, de kampagner om hvor meget man må drikke. (08.14) L2. Ja (08.14) B: Jeg mener, heller, overhovedet. (08.16) L2: er der nogen der har tænkt over det? Det vil jeg faktisk gerne vide. (08.18) A: Når jeg ser de der 21, så tænker jeg: hvor meget plejer jeg at drikke? (08.22) Alle: Præcis. Ja.[samtykkende enige og griner] L2: Arh, så er det måske mere sådan bare lidt sådan. (08.26) 23

24 S: Det er jo, det er jo netop det der med, med, med hvor meget man må drikke, det er jo faktisk blevet reguleret ned og ned og ned specielt for kvinder. (08.35) L1. Ja. Og nærmest hvert år vil jeg nærmest sige. Det er jo helt vildt. (08.38) L2: Jamen jeg vidste ikke engang den var røget ned på 7. Jeg troede stadig den var på 14. (08.42) L1: Jamen jeg er ret sikker på at det er på 7, fordi min veninde, som er gravid, nævnte netop, og det er virkelig ikke mange år siden, at de sagde 14, og sådan gør de hvert år nærmest, ikke. Det er det samme med det der med gravide. Hvornår må de drikke og hvornår må de ikke drikke? Det er den der sådan regulering hele tiden. Som om man, at det skulle hjælpe noget, at det bliver oplyst på et eller andet punkt, altså sådan, jah, ja, ja. Det er mere en løftet pegefinger på et eller andet punkt. Det bliver jeg måske sådan lidt mere, øhm. Det motiverer mig ikke i hvert fald. (09.07) B: Ej. (09.07) S: Nej. (09.07) M: Så skal de mere motivere det med noget visuel, noget helt vildt sjovt, frem for noget tekst der fortæller mig. (09.13) L1: Ja. (09.13) M: Okay. (09.14) B: Der vil jeg så lige sige. De her billeder og så videre på cigaretpakker, det har heller ingen effekt på mig, overhovedet. Altså det øhm, de kan snart vise billeder af børn der øhm, brænder i hovedet eller sådan noget. Og det vil stadig ikke influere. Det, det betyder ikke noget. (09.33) A: Jeg tror at øh, ja, altså ja, man skal mærke det for at det virker (9.37) S: For mig betyder det altså. Jeg synes nogle af de kampagner der kører på cigaretpakkerne har været så rædselsfulde, øh, altså, nu ryger jeg altså heller så det. (09.46) L1: Så det er nok det. (09.47) L2: Jeg har oplevet at nogen af dem jeg kender, der ryger, at de, de, altså de er ikke holdt om med at ryge, men de er bare, øh, blevet mere flove over at have pakken liggende fremme, så den bliver skubbet væk, så jeg ved ikke om det er en effekt eller hvad det er, men øh, men i hvert fald, så har jeg bare oplevet flere sådan ligge dem længere væk, hvor en gang, der lå de mere [peger ved siden af sin kop på bordet] (10.05) A: Jeg tror det lige præcis rygning, det er rigtig sejt. Alle dem der ryger, de ved jo godt at det er ikke sundt og så bliver man nødt til at skyde en eller anden barriere op, og så sige, det gider jeg ikke. (10.14) B: Ja. (10.14) A: Jeg har selv været ryger og ryger ikke længere og jeg kan tydelig se det der med at, dengang der var det der var så mange fine undskyldninger for at det er okay at ryge, og man kunne sagtens, de der billeder det betød ingenting. Men når du så er stoppet og ikke har røget i et halvt år, så øh, så, der er så mange ting der går op for mig, hvor så jeg ikke på det, og hvorfor lyttede jeg ikke til det? Og jeg tror, at lige præcis med rygning, der er det rigtig svært at finde en kampagne, som egentlig hjælper eller som en ryger gider at høre på. (10.43) L1: Men jeg tror sådan set det er et problem, det der med at, når jeg nu er, jeg ryger ikke fast, men jeg er festryger og det gør jeg. Øhm, at når jeg har taget det aktive valg om at jeg skal festryge igen i aften, så er det ikke det der afskræmmer mig, når jeg står og er i gang med at købe cigaretter, at der er billede. Øh, så er det noget før det, der ligesom skal stoppe, og jeg vil da sige, det er jo ikke sådan samfundet i dag der dikterer det jo nærmest at man ikke skal ryge og jeg ryger stadigvæk. Altså sådan øh, jeg, jeg, jeg ved ikke rigtig, jeg tror der er nok et eller andet, også blandt de mennesker man går med engang der røg alle, nu er det ikke så mange der ryger længere, det vil jeg gerne være enig i. Men jeg har stadigvæk en kerne, som bliver ved med at gå ud at ryge sammen og på et eller andet punkt, hvis 24

25 ikke det blive bragt, altså hvis ikke det stopper, så stopper jeg heller ikke, tror jeg. Altså før at jeg kommer til det der barn i en alder af sådan, lige nu der er det bare ikke, det er ikke motiverende nok for mig, sådan et billede. (11.30) S: Jeg må sige, jeg tænker det, det, det altså man bruger skræmmekampagner, som går personligt, øh, og så det andet det der med, hvordan det er sjovt, jeg tænker lidt, altså, nu ryger jeg ikke mere, noget af det som, nu er jeg jo så gammel i forhold til jer ik, men noget af det som man, jeg har lagt mærke til, for eksempel hvis man snakker knogleskørhed, ikk. Øh, der den, den, forening med knogleskørhed startede, der brugte de også skræmmekampagner, der viste sådan nogle billeder af, af sunken, folk var krumbøjet, det synes jeg var rigtig irriterende, fordi at øh, det passer jo ikke at hver anden person kommer til at se sådan ud. Men nu viser de sådan en dame, der kravler op ad en mur og sådan en gammel dame på 80, og sådan, det hjælper mig faktisk heller ikke. Jeg tænker, det virker jo lige som en parodi, lidt sjovt, øhm. Men der er altså ingenting der virker her. (12.23) Alle: Grin og summen S: At man prøve at skifte fra en, man prøver at skifte metode. Nu har man altså fundet ud af, at man går fra skræmmemetoden, som alle tænke, det kan ikke passe, når jeg går rundt på gaden her, så er det jo ikke hver anden, der ser sådan ud. (12.41) B og A: Nej. (12.42) S: Altså, men det andet, når man så lavet et billede af en, sådan en lidt morsom en der, en gammel dame, som klatrer op ad en stejl mur, så tænker jeg, nå men det var da, så bliver jeg da glad når jeg ser det, det er livsbekræftende. (12.54) A: Det er en federe måde at lave kampagne på, må man sige. (12.57) S: Men jeg ændrer ikke livsstil (12.58) L2: Nej. (12.59) B: Men øh, men jeg vil så sige, det som jeg kan se der påvirker mig, rigtig meget, det måske egentlig ikke så meget kampagnerne, det er mere sådan mere, hvad er, hvad gør mine venner (13.10) L1: Ja. (13.11) B. Og hvad gør øh, man i den situation som jeg er i, og hvad øhm, altså hvad er normen for unge mennesker i vores alder, øh, og øh, altså vi bor i København, hvad gør alle de andre københavnere, det påvirker mig rigtig meget. Det også derfor man er med i et fitnesscenter, fordi det er alle de andre. (13.28) L1. Jah! (13.29) B: Ikk, altså det jo ikke fordi. (13.32) [Grin og summen] L1: Jeg har ikke været der i et halvt år, (13.33) B: Gud, hvis jeg skulle få lyst til at træne, tænk hvis jeg ikke var meldt ind (13.39) L1: Jeg føler mig helt sund af bare det der kort (13.42) B: Jeg tror at det er egentligt ikke fordi der er nogle kampagner, der har fortalt mig, at hver gang jeg ser en kampagne, der har fortalt mig, at jeg skulle huske at træne og spise sundt og alt muligt. (13.52) A: Så bliver man lidt irriteret det (13.53) B: Jah! Ja, ja. Og man hører måned efter måned så er der en ny diæt, og så er de rawfood og så er det paleo, og så er det og jeg kan lige klare at spise det én gang og så øhhh (14.05) ( ) 25

26 L1: Ja. Det er helt klar vennerne ikke. Altså det er de der øh, de tror også det er derfor man, Jeg ved at der var et eller andet om at, at øh, unge røg tidligere og tidligere. Og man ligesom prøver at knække den der fra. og det er faktisk også der jeg ville mene, at man skulle gå ind, hvis man vil bekæmpe rygning. For når man først har vanen, for mig er det en vane. Altså. i hverdagene har jeg vænnet mig til, jeg ryger ikke i hverdagene, med mindre jeg drikker alkohol og sidder og fester lidt eller hygger lidt med en middag, men ellers så drikker jeg - eller ryger jeg ikke, men, men i weekenden det er total vane, det skal bare være der. Det er mere en vane end det er så meget andet, tror jeg faktisk. Det er ikke et kæmpe behov egentlig, det ligger bare sådan og sådan, nu er det weekend, så skal du også have cigaretter. Men hvis det var stoppet, hvis ikke jeg var startet på den, så tror jeg heller aldrig jeg sådan, altså sådan, jeg tror man skal knække den meget før, ikke. (14.56) L2: Men hvis du ikke havde nogen at ryge med overhovedet, tror du så du røg? (14.59) L1: Det er sådan lidt ikke. Jeg synes alligevel, jeg tror, hvis det konsekvent var det, fordi der er gange til fester, hvor jeg måske var den eneste ryger, må jeg så gå. Men jeg ryger mindre og mindre, desto færre mennesker der er til en fest. Altså, jeg kan da godt huske dengang man på diskotek kunne få lov til at sidde og ryge, der røg jeg 30 cigaretter bare på en aften. Helt vanvittigt, ikke. (15.16) B: Ja. (15.16) L1: Øhm. og det var fire timer man var (mumlen og talen i munden på hinanden) Men, men, men i dag der er det jo slet ikke det samme, fordi jeg kan ikke ryge i det omfang og så har jeg, jeg er et meget socialt menneske og det er mange rygere også, øhm, og så øh, hvis man, hvis man ikke kan ryge indenfor og alle andre ikke gør. Så gør man det ikke. Altså. (15.34) L2 og B: Nej. (15.35) B: Men jeg vil sige, jeg har det samme med mad et eller andet sted, ikke. Nå men, men jeg kan spise sundt, ikke altid mandage, fordi at weekenden har været ret hård, ikke. Måske øh, så får man lige sådan lidt dårlig samvittighed. Så har man tirsdag, onsdag, torsdag, og så er det fredag, så må man godt lige drikke et par øl til maden og så må man godt lige øh, så øh må der godt komme lidt ekstra sovs til et eller andet. Og så er det lørdag og så er det den helt store, og det er pizza til morgenmad, og så er det søndag. På den måde, så, man finder alle mulige måder at retfærdiggøre over for en selv. (16.06) L1. Helt enig. (16.06) L2. Ja. (16.07) B: Så kan de komme med nok så mange kampagner, og de gør, hvis de kommer med en kampagne, man ser et eller andet, så kan det godt være, at at i det øjeblik jeg ser den, øh jeg vælger at tage müslibaren i stedet for, øh, (16.17) (...) L1. Ja. (16.18) B: Øh, burgeren, (16.19) A: Men det får dig ikke til at ændre adfærd? (16.20) B: Nej. Næste gang jeg står over for en burger, så tager jeg (16.24) (grin og summen) S: Men jeg tænker alligevel med sådan, jeg kan da i hvert fald sige, jeg drikker mindre alkohol i dag. (16.29) B: Ja. (16.30) S: End jeg gjorde for 30 år siden. (...) og det tænker jeg, om det er kampagne eller hvad det er der øh, jeg tror ikke det er kampagner, men, men øh, jeg kan, jeg kan heller ikke være lige så frisk næste dag, for eksempel. (16.46) L1. Nej. (16.47) 26

27 S: Altså (16.47) L1: Det er også rigtig nok. (16.48) S: Men det andet jeg har faktisk også fået en anden holdning til alkohol. Det ved jeg egentlig ikke om det er erfaring eller om det kampagner. Det jeg lige tænker på, det er bare at jeg havde, havde egentlig ikke så meget, da jeg var ung, så kom jeg fra en familie, hvor, hvor det ligesom min, altså min far selv var med til at blande cocktails til os. Det var altid med lidt snaps og lidt gløgg. Virkelig godt at mine venner, elskede det. Øhm, derfor har jeg egentlig ikke stillet sådan spørgsmål, hvad, hvad kan man sige, da jeg fik altså, børn først ikke. Men så kan man sige, at jeg fået en efternøler, som så øh, der har vi gjort meget ud af at de ikke startede med at drikke i skolen. Og så tænker jeg, er det kampagner eller. Der har kørt den her kampagne med at ungdommen og det tror jeg faktisk har påvirket lidt min holdning. (17.35) A: Det var måske. Altså kampagner, kampagnerne over længere tid. (17.38) S: Det er det. (17.39) A: Har ændret, billedet på alkohol. Fordi det tror jeg mange kan huske. Dengang, altså vores forældres forhold til da vi skulle begynde at drikke alkohol og i forhold til når jeg engang får børn og vi skal finde ud af det med alkohol. Det tror, altså det er jo meget anderledes i dag. Det er jo nok på grund af kampagnerne, ikke. Tror jeg. (17.56) Alle: Snakken i munden på hinanden (17.58) S: Man drikker mindre. (17.58) L1: Nej, det er også en anden ting ikke. Der er sådan en helt. (18.00) A: Undskyld. (18.01) S: Alkohol til. (18.02) L1: på arbejde (18.03) S: Håndværkere (18.04) A: Mmm. Det er også fuldstændig anderledes. (18.06) S: Og så tænker jeg, hvad er... (18.08) B: Ølkuske og (18.09) L1: Men jeg tænker også, der er sådan en, sådan en nu kalder jeg det lige en diskurs, hvor jeg kommer fra, med sådan en norm i samfundet, som også er gået ind og dikteret, at det med alkohol det, ligesom det med rygning. Nu er rygning bare kommet, altså det er 10 år frem. Jeg er ret overbevist om, at de her reguleringer vi har inden for, ikke præcis sådan, men inden for rygning og så kommer til at komme i nærheden af alkohol. Alkohol er jo bare af en eller anden grund, altid været et accepteret rusmiddel i så mange år og nu begynder vi lige som at se, der er nogle, der er nogle store konsekvenser både, både noget med øh, med øh, nu taler vi om diabetes 2, ikke, det har jo også en af tingene, altså øh, altså dårlig livsstile, det er jo også en ting at drikke for meget eksempelvis ikke, og hvor, hvor samfundet så begynder at sige: jamen prøv at hør kære venner, I bliver ved med at blive syge flere og flere former. Eksempelvis diabetes 2 øh, det kan være afledet af alkohol, jeg ved også, nu har jeg lavet noget med rus, det er også noget med alkohol at gøre, mener man, øh så der er flere sygdomme som ligesom har konsekvensen af alkohol og så siger samfundet: jamen kære venner, det kan vi bare ikke have. Samfundsøkonomisk er det for stor en belastning, nu pålægger vi samfundet det der med alkohol, det er ligesom noget man skal, ligesom skal dæmme ned for. Vi skal være mere bevidste om at vi ikke skal indtage så meget alkohol. Jeg tror der sker noget i den verden. Og når du taler om, for 30 år siden, og så til nu, så tror jeg der er sket meget inden som, som påvirker en. (19.21) S: Sådan ikke helt acceptere på mange arbejdspladser, jeg tænker, hvordan kan det være (...) de her sociale (19.26) 27

28 L1: Ja. (19.27) S: øh at, at øh, jeg vil sige at folk vil se anderledes på mig, hvis jeg tog en øl til min frokost. (19.33) Alle: Grin og snak. (19.35) S: Det var egentlig okay. (19.37) L1: Ja. (19.38) S: Altså det var nærmest til nærmest, til møder og sådan nogle ting. og så tænker jeg, hvor kommer den fra? (19.42) L1: Ja, hvor kommer (19.43) S: og det var jo lidt den sociale pådutning. (19.44) L1: Ja, bestemt. (19.45) S: Som ikke var der for tredive år siden. (19.46) Alle: Ja. [Samtykkende] og summen L1: Der blev jo set skævt til det, jeg kan da huske på mit gamle arbejde, der var en der tog en øl i ny og næ til frokost og alle kiggede på ham, det var sådan - det gør man bare ikke. Det hører sig ikke til. Men det er virkelig skægt. (19.58) Alle: snak. S: Men det er jo lidt underligt, at man har den holdning til kampagner. Men det er under pres. (20.08) L2: Jeg tror, altså kampagnerne kommer jo også af der bliver taget nogle politiske øh debatter op, og der kommer, altså så bliver der truffet, det kan godt være de virker på længere sigt, jeg tror meget af det er noget kulturelt der skal, altså vi, (20.21)) B og S: Mmm [samtykkende] L2: det med øh alkohol, handler også meget om, at vi som danskere tit beskytter det der med, ej jamen vi synes også de unge skal lidt have lov fordi, danskere vi drikker bare alkohol, vi siger jo, sådan siger vi det ofte, ikke? Altså sådan, hvor at på en eller anden måde har det jo rykket lidt med øh, med smøgerne at, at der er vi faktisk på relativt kort tid begyndt at tage afstand fra det. Så jeg tror også godt det kan ske. Men de unge og alkohol, det handler bare om at man på en eller anden måde skal få, få øh komme væk fra at italesætte vi danskere og alkohol sammen. (20.52) S og L1: Mmm, ja. (20.53) L1: Jeg tror meget det, det handler om noget kulturelt (20.56) B: Men øh, kampagner der har virket på mig, lige for at øh, det er den her øhm, færdsels- øh, sikkerhedsting. De har kørt nogle virkelige effektive kampagner her for øh, omkring for et halvt til et helt års tid siden. Hvor at de spiller meget på den her skyldfølelse og ansvarsfølelse, hvor at man sidder i en situation som et menneske, der kører en anden person ned og den der, altså den situation, der er noget som man, altså det er noget jeg personligt kan relatere til øh, til noget man ser og oplever. Der er, altså det er en stærk følelse. (21.26) L2, L1 og A: Ja. (21.27) B: Det er virkelig noget man kan mærke. En del af (...) (21.29) A: Det er nok nogen af de kampagner der har (...) man kan huske. fordi det har betydet et eller andet (21.34) L2: Jeg er helt enig. Jeg glemmer heller aldrig den, hvor det er han, der er sådan en ung mand der går og slæber på 28

29 sådan et lig. (21.39) L1: Ej, uha jah. B og A: Ja. (21.40) L2: og sådan hvor han, de så siger et eller andet med, at han har sin bedste ven på samvittigheden. Den har alligevel gjort indtryk. (21.49) A og B: Ja! L1: Faktisk vil jeg godt give dig ret i at færdsels, de har gjort ret meget indtryk, ikke? (21.53) A og B: Ja! L1: Der er også. Nu har de lige kørt de der, det der med SMS, hvor hun tager og barnet, siddende omme bagpå, og har sådan en pose over hovedet, ikke? At hun lige så godt kunne have sådan en pose over hovedet, når hun kører og barnet sidder deromme bagved, ikke? og så kører hun galt. Altså, det er, ja det er ret skræmmekampagne, synes jeg, men de virker faktisk, tror jeg. (22.10) [summen] A: Når vi nu snakker om nogen der har virket, det er faktisk også den der øh, med tal ordentligt, men jeg ved ikke om den har virket, men den er en jeg sådan har bidt mærke i, hvor øh de, hvor folk har skændtes eller der er nogen der sviner hinanden til og så ser man den der lange kæde. Sådan en kampagne for at man skal tale ordentlig til hinanden. (22.25) S, L1 og B: Ja! A: Den tror jeg faktisk også sådan (...) er en hvor man tænker (...) altså. (22.32) B: Ja, men det er rigtigt. A: Altså det er en man kommer til at tænke over. (22.34) B: Altså, altså specielt sådan nogle ting, hvor man selv kan relatere til situationen. Utrolig mange kampagner det, de sigter øh, til for øh, for bredt et spektrum af mennesker. Så rammer den ikke mig personligt, fordi at, at øh, du kan ikke lave, altså øh, der er så stor forskel på øh, på os som personer, at øh, hvis du laver en kampagne der skal ramme os alle sammen, så utrolig mange gange, så øh, så står jeg i, altså så rammer den slet ikke. Men lige præcis den her med unge mennesker, der kører biler eller unge mennesker der taler grimt til hinanden og det, altså det er noget der er så let at relatere til... (23.09) Alle: Mmm. Ja. (23.10) A: At, at øh, ja noget med kamp... altså, man man måske har oplevet før, eller. (23.16) B: Ja. (23.17) A: I forhold til at man ser en eller anden død lunge på en cigaretpakke (23.20) B og L2: Ja. (23.20) A: Altså jeg ved ikke engang hvordan en lunge ser ud i virkeligheden. (23.24) Alle: mumlen og summen S: og den har man (...) mentalt set, den kan du jo reflektere over, det vil sige, den får sat yderligere i gang. (23.33) 29