Evaluering af Etniske Madskoler 2007/ støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Bikubenfonden

Transkript

1 Evaluering af Etniske Madskoler 2007/ støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Bikubenfonden

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Formål med projektet Antal Etniske Madskoler og deres placering Sommerferie, efterårsferie eller vinterferie samt antal dage Deltagere Alder Etnisk fordeling Grupper Rekruttering af deltagere Instruktører Instruktører med anden etnisk baggrund end dansk Rekruttering af instruktører Økonomi Deltagergebyr / kontingent Betaling til familiearrangementet Planlægning af ugen Planlægning og instruktører med etnisk minoritetsbaggrund Indkøb Ugens program Opskrifter Formidling af madkulturer Halal Kostlære og køkkkenhygiejne Motion Eksterne instruktører til undervisning i fysisk aktivitet Udflugt/ekskursion Familiearrangement Antal deltagere Aktiviteter Respons fra deltagerne og deres familier Børnenes evalueringer / tilbagemelding Presse Instruktørmappen og diverse materialer Opfølgende arrangementer... 32

3 2

4 1. Forord Landbrugsraadet og 4H opstartede i med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration - pilotprojektet Etniske Madskoler. Pilotprojektet kørte i hhv. sommerferien 2006 samt vinterferien 2007 og opnåede mange gode og spændende resultater, men også erfaringen, at integration er tidskrævende og kræver en del overskud og ressourcer. Der var dog enighed om, at det var arbejdet værd. Børnene var glade for at deltage, forældrene syntes godt om projektet, de frivillige instruktører syntes det var spændende at være med og generelt tog omverden godt rigtig imod projektet. Den positive respons fra de deltagende børn, forældre, instruktører og andre involverede i pilotprojektet gav Landbrugsraadet og 4H mod på at fortsætte med at arrangere Etniske Madskoler. Ønsket i den nye projektperiode var at bygge videre på de opnåede erfaringer samt udvide projektet med nye byer og områder. Denne evaluering tager udgangspunkt i de 9 Etniske Madskoler, der er afholdt i efterårsferien 2007 og vinterferien Projektet har vist, at tanken med at bruge mad og madlavning som en vej til integration stadig holder. Ligeledes er erfaringen, at det store arbejde, der ligger til grund for at kunne gennemføre en Etnisk Madskole, bliver mindre, desto flere gange projektet har kørt i den pågældende by. I forbindelse med gennemførelsen af de 9 Etniske Madskoler har Landbrugsraadet fået stor hjælp fra en række organisationer, kommuner, foreninger og lignende, som alle skal have stor tak for deres hjælp og engagement. En særlig stor tak skal lyde til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Bikubenfonden og Dansk Ungdoms Fællesråd. Til sidst skal der også rettes en stor tak til de mange frivillige kræfter rundt om i landet, som har hjulpet til med, at projektet kom op at stå. Uden de mange frivillige instruktører ville de Etniske Madskoler ikke kunne gennemføres. Maj 2008 Line Damsgaard 3

5 2. Formål med projektet De Etniske madskoler tager udgangspunkt i noget, som alle mennesker har erfaring med det at spise. Landbrugsraadet og 4H ønsker med de Etniske Madskoler at skabe afsæt for ligeværdig kulturudveksling, hvor det ikke kun er etniske minoriteter, som skal lære af og om danskere, men også omvendt. Formålet med de Etniske Madskoler er at give børn og unge uanset etnicitet viden om kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Det er ligeledes hensigten at skabe grobund for venskaber på tværs af kulturer samt introducere børnene til det danske foreningsliv og fødevareerhvervet. Endeligt er målet at give børnene viden om egen og andres madkulturer og madvaner. 4

6 3. Antal Etniske Madskoler og deres placering Der er afholdt 3 Etniske Madskoler i efterårsferien 2007 og 6 Etniske Madskoler i vinterferien I pilotprojektet blev der ikke afholdt Etniske Madskoler i efterårsferien grundet ramadanen. I 2007 havde ramadanen rykket sig lige præcis så meget, at den ikke ramte ind i efterårsferien. Dog oplevede to ud af de tre Etniske Madskoler i efterårsferien 2007 alligevel vanskeligheder med rekrutteringen, da nogle børn og forældre ikke havde tid og overskud til at tilmelde sig midt i ramadanen. Der er i projektperioden 2007/2008 kørt videre med Etniske Madskoler i København og Vejle. Disse byer er gengangere fra pilotprojektet. Herudover er der i 2007/2008 udvidet med byerne Århus/Brabrand, Odense og Roskilde. Nedenfor ses en oversigt over de Etniske Madskoler i efterårsferien 2007 og vinterferien Uge/ år Skole Post nr. og by Uge Nørremarksskolen 7100 Vejle Uge Sødalskolen 8220 Brabrand Uge Hillerødgade Skole 2200 København N Uge Nørremarksskolen 7100 Vejle Uge Sødalskolen 8220 Brabrand Uge Rådmandsgade Skole 2200 København N Uge Hillerødgade Skole 2200 København N Uge Abildgaardskolen 5240 Odense NØ Uge Tjørnegårdsskolen 4000 Roskilde Tabel 1. Kommentarer og anbefalinger Vær opmærksom på religiøse højtider og helligdage, når tidspunktet for afholdelse af de Etniske Madskoler skal fastsættes. 3.1 Sommerferie, efterårsferie eller vinterferie samt antal dage Det har nu været forsøgt at afholde Etniske Madskoler i både sommerferie, efterårsferie og vinterferie. Hvilken ferie, det er bedst at afholde Etnisk Madskole i, er ikke muligt at give et enkelt svar på. Erfaringerne viser, at det er nemmest at rekruttere børn med dansk baggrund, men svæ- 5

7 rest at rekruttere børn med anden etnisk baggrund end dansk i sommerferien. Det modsatte er tilfældet i efterårsferien og vinterferien. Hovedparten af de Etniske Madskoler har indtil nu været afholdt i efterårsferier og vinterferier. Tilbagemeldingerne fra børn, forældre og instruktører har generelt været positive, men flere har ønsket at korte de Etniske Madskoler ned til 4 dage i stedet for 5 dage. Årsagen hertil er, at disse ferier kun er af én uges varighed og de deltagende parter savner at have lidt ferie derhjemme. Vi valgte derfor i forbindelse med de Etniske Madskoler i vinterferien 2008 at afprøve, hvordan det fungerede med et forløb på 4 dage i stedet for 5. Tilbagemeldingerne herfor var udelukkende positive fra alle både børn, forældre og instruktører. Kommentarer og anbefalinger Hvilken ferie, man vælger at afholde Etnisk Madskole, bør være afhængig af, hvornår der er ressourcer hertil, dvs. hvornår der er frivillige instruktører samt personer i fx kommunen, boligforeningen eller lignende, som kan hjælpe. Alle Etniske Madskoler har fremover 4 dages varighed. 6

8 4. Deltagere Der har i alt deltaget 161 børn på de 9 Etniske Madskoler. 90 af disse havde en anden etnisk baggrund end dansk, hvilket betyder, at vi har været meget tæt på at have den ønskede 50/50 fordeling. Antallet af deltagere på de enkelte Etniske Madskoler varierede fra 12 til 26. Nedenfor ses fordelingen af deltagere på de enkelte Etniske Madskoler. Tallene i parentes beskriver, hvor stor en procentdel af den pågældende Etniske Madskoles deltagere der havde hhv. dansk etnicitet og anden etnicitet end dansk. Skole Dansk etnicitet Anden etnicitet Total end dansk Vejle, Nørremarksskolen 9 (50%) 9 (50%) 18 Brabrand, Sødalskolen 4 (33%) 8 (66%) 12 København, Hillerødgade Skole 7 (30%) 16 (70%) 23 Vejle, Nørremarksskolen 11 (42%) 15 (48%) 26 Brabrand, Sødalskolen 9 (60%) 6 (40%) 15 København, Rådmandsgade Skole 7 (50%) 7 (50%) 14 København, Hillerødgade Skole 9 (45%) 11 (55%) 20 Odense, Abildgaardskolen 2 (15%) 11 (85%) 13 Roskilde, Tjørnegårdsskolen 13 (65%) 7 (35%) 20 Total 71 (44%) 90 (56%) 161 Tabel 2. Instruktørerne, der deltog på de to Etniske Madskoler, hvor der var hhv. 23 og 26 børn, har givet udtryk for, at dette var for mange børn. Støj og stressniveauet stiger, desto flere børn der var i køkkenet. De Etniske Madskoler, der har haft færrest børn (12/13), har givet udtryk for, at der godt måtte have været lidt flere børn, men at det faktisk var ganske rart og at det gjorde, at der var god tid og plads til det enkelte barn samt til lidt ekstra hygge. Kommentarer og anbefalinger Et deltagerantal mellem 12 og 20 anbefales. 7

9 4.1 Alder Den officielle aldersgruppe på de Etniske Madskoler er 8-12 år. Det er dog op til de enkelte Etniske Madskoler at bestemme, om de ønsker at tillade yngre og / eller ældre børn. Hovedparten af de Etniske Madskoler har holdt sig inden for den officielle aldersgruppe, hvilket de var glade for. En af de Etniske Madskoler fortalte, at de havde et barn med på 6 år, hvilket ikke var optimalt, da dette barn krævede megen ekstra hjælp. Kommentarer og anbefalinger Det vil fortsat være op til de enkelte instruktører at beslutte, hvorvidt de ønsker at udvide den officielle aldersgrænse på 8-12 år. Dog anbefales en vis forsigtighed, da det gør børnegruppen noget mere uhomogen. 4.1 Etnisk fordeling Alle børn er blevet spurgt, hvor de / deres forældre oprindeligt kommer fra. Hovedparten af børnene med anden etnisk baggrund end dansk fortalte, at de var født i Danmark. Derfor er det primært forældrenes oprindelsesland, der beskrives i nedenstående tabel, som skal betragtes med en vis fejlmargen. Lande Antal børn Danmark 63 ½ dansk, ½ anden etnisk oprindelse 8 Marokko 3 Somalia 9 Vietnam 3 Libanon 4 Irak 28 Tyrkiet 23 Gambia 1 Rusland 1 Bosnien 1 Palæstina 1 Syren 5 Tabel 3. 8

10 Som det ses af tabel 3, fortalte 8 af børnene, at den ene af deres forældre var dansk og den anden havde anden etnisk oprindelse end dansk. Disse er derfor i ovenstående tabel 3 placeret i kategorien ½ dansk, ½ anden etnisk oprindelse. I tabel 2 står disse børn under kategorien dansk etnicitet. Hovedparten af instruktørerne fremhæver en lige fordeling mellem etnisk danske børn og børn med anden etnisk baggrund, som værende den bedste. En forholdsvis stor andel af børnene med anden etnisk baggrund deltog sammen med en søskende. Ligeledes sås det på enkelte skoler, at en del af børnene med anden etnisk baggrund end dansk kendte hinanden i forvejen og / eller gik i skole sammen. Dette var ikke lige så udpræget hos de danske børn. Kommentarer og anbefalinger Det skal fortsat være et mål at fordelingen af børn er ca. 50% med dansk baggrund og 50% med anden etnisk baggrund end dansk. Vær opmærksom på, om deltagerne kender hinanden på forhånd. 4.2 Grupper Der er lidt variationer i måden, de enkelte Etniske Madskoler har opdelt børnene i grupper. De fleste inddelte børnene i grupper, som de forblev i hele ugen. Ligeledes havde de fleste forsøgt at skille søskende og ven/veninde-par samt inddelt grupperne på tværs af kulturelle skel. Instruktørerne fra én af de Etnisk Madskoler fortæller, at de havde god erfaring med at blande grupperne på tværs af både etnicitet, alder og køn. 3 Etniske Madskoler valgte at opdele børnene, således at hvert barn havde mindst én i gruppen, som havde samme alder og køn, men modsat etnicitet. Begrundelsen herfor var, at instruktørerne ønskede at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at der kunne knyttes venskaber på tværs af kulturer. Grupperne blev lavet, inden de Etniske Madskoler startede. Nogle oplevede lidt problemer med at finde ud af, hvilket køn nogle af de etniske minoritetsbørn havde ud fra navnene på deltagerlisten. Generelt var der ingen problemer med gruppedannelsen og der var en god stemning blandt børnene. Flere steder udvekslede børnene - på eget initiativ - telefonnumre med hinanden. 9

11 Kommentarer og anbefalinger Inddel børnene i grupper af ca. 4 fra starten. Rokér kun rundt på de pågældende grupper, hvis det er strengt nødvendigt. Bland børnene på tværs af kulturelle skel og være opmærksom på køn og alder. Lav evt. en afkrydsningsrubrik til køn på tilmeldingsblanketten. 10

12 5. Rekruttering af deltagere Rekrutteringen af børn er en af de mest tidskrævende aktiviteter i forbindelse med de Etniske Madskoler. Nogle af de Etniske Madskoler oplevede særligt store vanskeligheder med at rekruttere børn med anden etnisk minoritetsbaggrund i efterårsferien 2007, da denne lå meget tæt på ramadanen. For at finde børn med dansk baggrund til de Etniske Madskoler, er de samme kanaler, der normalt bruges til de almindelige Madskoler, benyttet. Dvs. opslag og reklame i de lokale 4H klubber, i medlemsbladet 4H for dig, til dyrskuer, på hjemmesider, i forbindelse med pressemeddelelser mv. I forbindelse med den Etniske Madskole i Århus i efterårsferien 2007 var der en del problemer med at rekruttere børn med dansk baggrund, hvorfor der også blev sat opslag op i bl.a. Mejeriforeningen og på Landscenteret. Nedenfor beskrives en række andre steder/personer, der er blevet kontaktet med henblik på at rekruttere børn primært med anden etnisk baggrund end dansk: Projekt Byen i Balance i Vejle Forældreintranet på skolehjemmeside Skoler, SFO er, fritidshjem og klubber Biblioteker Kommunerne og borgerportaler Diverse etniske foreninger og klubber Frisør med mange afrikanske kunder Der har været meget blandede oplevelser med ovenstående kontakter. De fleste Etniske Madskoler har haft god erfaring med at rekruttere børn igennem skolerne. Enkelte har ligeledes haft god hjælp fra SFO er og fritidshjem. I Vejle var Byen i balance en rigtig god sparringspartner, og i forbindelse med den Etniske Madskole i Århus blev der næsten udelukkende rekrutteret børn via kommunens skole-forældreintranet. Derimod har der været mindre gode resultater i forbindelse med kontakt til biblioteker, etniske foreninger, klubber og forretninger. Overordnet har rekrutteringen virket bedst de steder, der har været tilknyttet en lokal person, som forældre og / eller børn kunne tilmelde sig hos samt stille spørgsmål til. Herudover er den generelle erfaring med rekruttering, at det største rekrutteringsarbejde skal lægges i de områder, der ikke tidligere har været afholdt Etnisk Madskole. De steder, der gentagne gange har været afholdt Etnisk Madskole, får nemmere og nemmere ved at rekruttere børn. Årsagen hertil er, at 11

13 nogle af børnene kommer igen, ligesom de fortæller det videre til deres venner og familie, som dermed får øjnene op for projektet. Nedenfor gives to eksempler herpå: Hillerødgade Skole, København På Hillerødgade Skole havde man i forbindelse med den Etniske Madskole i efterårsferien 2007 fået en kontakt til en arabisk friskole, som dengang hjalp med at rekruttere 8 af børnene. Da rekrutteringen til den Etniske Madskole i vinterferien 2008 skulle i gang, blev der endnu engang etableret et samarbejde med den pågældende friskole. Friskolen endte med at få så mange tilmeldinger, at der blev basis for at oprette endnu en Etnisk Madskole på en nærliggende skole. Årsagen til den store tilslutning var med meget stor sandsynlighed, at de børn, der deltog på den Etnisk Madskole i efterårsferien, havde fortalt positivt om det til deres kammerater, som derfor også ønskede at prøve at komme på Etnisk Madskole. Nørremarkskolen, Vejle I Vejle har man kørt Etnisk Madskole på samme skole 3 gange og hver gang har der været tilknyttet en ekstern konsulent, der har hjulpet med at finde børnene. Konsulenten har hver gang været den samme og hun har tydeligt oplevet, at det blev nemmere at rekruttere børn for hver gang. Den regionale 4H konsulent har desuden brugt meget tid på at komme på besøg på den Etniske Madskole og deltaget i familiearrangementerne. Dette resulterede i, at han i forbindelse med den Etniske Madskole i vinterferien 2008 selv blev kontaktet direkte af forældre og børn, der ønskede at tilmelde sig. Anbefalinger og forslag til rekruttering af deltagere Arranger Etniske Madskoler på de samme skoler og udvid langsomt i takt med efterspørgslen. Herudover kan det være en fordel at rette henvendelse til tidligere deltagere samt bruge lokale billeder fra tidligere afholdte Etniske Madskoler i rekrutteringsmaterialet. Vis åbenhed overfor projektet - tilbyd fx forældrene at komme forbi og se, hvad der foregår. Spørg til deltagerens skole og klasse ved tilmelding. Denne information kan bruges til en eventuel kontakt til klasselærere samt fremtidig rekruttering. Omdel materialer til skolernes ledelse. Sørg for, at det er angivet meget præcist i markedsføringsmaterialet til børnene, hvordan de tilmelder sig. Lav gerne tilmeldingsblanket på selve markedsføringsmaterialet. 12

14 6. Instruktører Antallet af instruktører varierede mellem de Etniske Madskoler fra 4 til 9. Der har været stor forskel på, hvor meget de enkelte instruktører var med i projektet. Nogle har været med hele vejen igennem, dvs. både i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering, mens andre blot kom en halv til en hel dag i løbet af selve ugen. På de fleste Etniske Madskoler var der 2-3 faste instruktører tilknyttet hele ugen. Instruktørerne melder generelt tilbage, at det giver den bedste ro, når instruktørerne er der fast hele ugen og når der ikke kommer alt for mange nye hele tiden. Dette kan dog være svært at realisere, da mange af instruktørerne er studerende, der ikke har fri i de pågældende uger, og derfor stadig er nødt til at passe deres studie. Det er lidt forskelligt, hvordan ansvars- og arbejdsfordeling har været på de enkelte Etniske Madskoler. Enkelte steder har der været en instruktør, der har stået for hovedparten af planlægningen og haft det primære ansvar. Andre steder er ansvar og arbejdsopgaver blevet fordelt imellem de enkelte instruktører. Dette kan være en stor lettelse for instruktørerne, da arbejdsbyrden ellers kan være temmelig stor. Dog gør instruktørerne opmærksom på, at det er vigtigt, at der meldes klart ud, hvem der har det overordnede ansvar for de enkelte dage, så man ved, hvem man skal gå til i tilfælde af tvivl og spørgsmål. Kommentarer og anbefalinger Hver Etniske Madskole skal have minimum én instruktør, der deltager hele ugen. Det anbefales, at alle instruktører deltager så meget som muligt i løbet af ugen, da det giver den bedste ro på den Etniske Madskole både for børn og instruktører. Alle instruktører bør deltage i mindst ét møde forud for den Etniske Madskole. Det anbefales, at der er mindst 4 frivillige instruktører hver dag på den Etniske Madskole. Udpeg én instruktør som Madskoleansvarlig og dermed den, der har det overordnede ansvar og overblik, samt den der skal spørges og træffer beslutninger ved tvivl. Det er en fordel, hvis den ansvarlige har erfaring fra tidligere Etniske Madskoler / Madskoler. Man kan også vælge at udpege en ansvarlig for hver dag. Husk at sige ordentlig tak for hjælpen til de frivillige. 13

15 6.1 Instruktører med anden etnisk baggrund end dansk På alle de Etniske Madskoler har der været instruktører med dansk baggrund. Ligeledes har alle Etniske Madskoler - på nær én - haft én eller flere instruktører med anden etnisk baggrund end dansk. Instruktørerne med etnisk minoritetsbaggrund har enten været tilknyttet projektet som faste instruktører dvs. deltaget hele ugen eller deltaget som gæste-instruktører én eller flere af dagene. Disse instruktører har haft mange forskellige baggrunde, herunder Tyrkiet, Albanien, Libanon, Somalien, Iran, Palæstina, Polen og Ghana. De Etniske Madskoler, der havde tilknyttet instruktører med anden etnisk baggrund end dansk hele ugen, har oplevet dette som meget positivt og anbefalelsesværdigt. Instruktører med anden etnisk baggrund end dansk er vigtigt for projektet, da disse instruktører kan bidrage med viden om og erfaringer med mad og kultur fra deres oprindelsesland, som danske instruktører ikke kan give. Der har været mange gode og positive oplevelser med instruktørerne med anden etnisk baggrund end dansk og børnene syntes generelt, at det var spændende at lave mad fra andre lande og høre om landenes madkultur. Dog var det flere steder lidt vanskeligt at få instruktørerne med anden etnisk baggrund end dansk til at skrive deres opskrifter ned, da de fleste havde opskriften i hovedet og sjældent brugte måleredskaber til angivelse af mængderne. Dette betød, at de danske instruktører var nødt til at interviewe de etniske minoritetskvinder og herudfra får nedskrevet opskrifterne. Kommentarer og anbefalinger Tilknyt instruktører med anden etnisk baggrund hele ugen så vidt muligt. Tag altid et møde med instruktører med anden etnisk baggrund inden gennemførelsen, så de kan være en del af planlægningen og så de ved, hvad der skal foregå. Sæt god tid af til at tale med instruktører med anden etnisk baggrund end dansk og gør evt. brug af interviewmetoder, hvis den pågældende instruktør har en opskrift, der skal bruges i løbet af den Etniske Madskole uge og dermed skal nedskrives. 14

16 6.2 Rekruttering af instruktører Det kan være lidt af en udfordring at finde de frivillige instruktører til de Etniske Madskoler. Særligt vanskeligt er det at finde instruktører med anden etnisk baggrund end dansk, men også de danske instruktører kan være en udfordring at finde. De danske instruktører er som tidligere nævnt primært studerende, der ikke har efterårsferie og vinterferie på samme tidspunkt, som børnenes ferie. Derfor har flere Etniske Madskoler haft god erfaring med at tilknytte praktikanter til projektet, som både kan være med i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering. At benytte praktikanter i forbindelse med de Etniske Madskoler kræver dog, at der kan tilknyttes en vejleder og at denne har tid og ressourcer til at give den råd og vejledning, praktikanterne har brug for. Hovedparten af de danske instruktører har selv kontaktet os, efter at have set opslag på studiesteder eller hørt om projektet fra studiekammerater og lignende. Instruktørerne med etnisk minoritetsbaggrund er derimod primært blevet fundet via mund-til-mund metoden og ved direkte at tage kontakt til de etniske samfund. Forældre som instruktører Forældre med anden etnisk baggrund end dansk er en oplagt målgruppe at tilknytte som instruktører. Ofte er forældrene åbne overfor at hjælpe en anden gang, når de sidst på ugen bliver spurgt herom. Dette var også erfaringen fra pilotprojektet, men desværre er erfaringen fra begge projektperioder, at der er langt fra at sige, at man gerne vil hjælpe til rent faktisk at gøre det. Det er dog lykkedes på enkelte af de Etniske Madskoler at få hjælp fra et par af mødrene med etnisk minoritetsbaggrund. Dette gjorde sig eksempelvis gældende på Tjørnegårdskolen i Roskilde, hvor en lokal integrationskonsulent hjalp med at skabe kontakten til mødrene, inden gennemførelsen af den Etniske Madskole. Frivillighed som barriere Nogle af de frivillige instruktører fortæller, at en måde at få flere instruktører til projektet, kunne være at sørge for, at en uge på Etnisk Madskole gav en uges merit fra studiet. Ligeledes bliver lønninger til instruktørerne nævnt som en måde at få flere instruktører. Dette er dog ikke en mulighed for projektet. At instruktørjobbet er ulønnet er en af hovedårsagerne til, at det er svært at finde instruktører med etnisk minoritetsbaggrund, da disse ikke altid forstår meningen med at være frivillig. Dog har hovedparten af de Etniske Madskoler oplevet, at det godt kan lade sig gøre at finde instruktører med etnisk minoritetsbaggrund, blot man tager sig tiden til at kontakte disse personligt. Det bedste er som regel at få hjælp til denne kontakt fra en, der har daglig tilknytning med det etniske samfund, fx en integrationskonsulent eller lignende. 15

17 Kommentarer og anbefalinger Muligheden for merit bør undersøges, ligesom der bør kigges på nye studieretninger studieretninger, fx bliver etnografi nævnt. Der bør arbejdes videre med metoder til at tilknytte forældre med anden etnisk baggrund end dansk som instruktører. Benyt tidligere instruktørernes netværk til at rekruttere nye instruktører. 16

18 7. Økonomi Der er ingen tvivl om, at de Etniske Madskoler er et forholdsvist dyrt projekt. Dog viser erfaringen, at konsulenternes tidsforbrug på projektet og dermed også de økonomiske omkostninger nedsættes væsentligt, desto flere gange der har været afholdt Etnisk Madskole på den samme skole. Der vil dog altid være en vis udgift ved de Etniske Madskoler, da deltagergebyret er nedsat væsentlig (fra 450 kr. til 150 kr.), ligesom de Etniske Madskoler ikke modtager støtte fra Landbrugsraadets brancher, som tilfældet er ved de almindelige Madskoler. 7.1 Deltagergebyr / kontingent I pilotprojektet var deltagergebyret for de Etniske Madskoler 200 kr., hvilket i den nye projektperiode blev justeret til 150 kr.. Der er ingen tvivl om at deltagergebyret stadig afholder nogle særligt børn med etnisk minoritetsbaggrund i at deltage, da de ganske enkelt ikke har råd. Det er dog ikke Landbrugsraadet og 4H s ønske at gøre projektet helt gratis, da målet med de Etniske Madskoler bl.a. er at lære børnene og deres familier noget om det danske foreningsliv hvor kontingent og deltagerbetaling er en naturlig del. En mulighed kunne være at lave et samarbejde med de enkelte kommuner, så de betalte deltagergebyret for de børn, der var økonomisk dårligst stillede. Anbefalinger og kommentarer Deltagergebyret vil fortsat være 150 kr. Der bør arbejdes på at få et samarbejde i stand med kommunerne om gennemførelsen af de Etniske Madskoler og direkte økonomisk bistand til de børn, der er økonomisk svagest stillet. 7.2 Betaling til familiearrangementet 7 ud af de 9 Etniske Madskoler har valgt ikke at tage betaling for forældre og søskendes deltagelse i familiearrangementet. På Nørremarksskolen i efterårsferien kostede det 10 kr. at deltage, og på Abildgaardskolen i vinterferien kostede det 10 kr. for voksne og 5 kr. for børn over 7 år at deltage. Anbefalinger og kommentarer Familiearrangementet er en vigtig del i de Etniske Madskoler, da det er her, vi har mulighed for at komme i kontakt med forældrene og bl.a. fortælle om projektet samt børnenes muligheder i 4H. Derfor bør brugerbetaling til familiearrangementet holdes på et minimum. 17

19 8. Planlægning af ugen Planlægningen bestod for hver Etnisk Madskole i afholdelse af et antal (primært 1-2) instruktørmøder op til den Etniske Madskole-uge. På disse instruktørmøder blev arbejdsopgaverne fordelt og det meste af kontakten mellem instruktørerne foregik herudover via mail. Alle instruktørerne brugte instruktørmappen til de Etniske Madskoler i forbindelse med planlægningen samt fik sparing og vejledning fra 4H konsulenter igennem hele forløbet. Denne metode har der generelt været stor tilfredshed med. Instruktørerne fortæller i forbindelse med evalueringen, at planlægningen går hurtigere, hvis instruktørerne og aktørerne har erfaring fra en tidligere Etnisk Madskole. Herudover har instruktørerne pointeret vigtigheden af at komme tidligt i gang med planlægningen. På 4 af de Etniske Madskoler var det praktikanter, der stod for hovedparten af planlægningen, hvilket meget naturligt betød, at der på disse Etniske Madskoler var noget bedre tid og rum til planlægningen. De øvrige instruktører på disse 4 Etniske Madskoler deltog i et enkelt møde, hvor de fik information om ugens forløb samt fik mulighed for at komme med forslag og ideer. Praktikanternes tilbagemeldinger har været, at det var utrolig spændende at være så meget med i planlægningen. Der lægges dog vægt på, at man i sådanne tilfælde skal være opmærksom på stadig at delagtiggøre de øvrige instruktører, så de også føler, at de er en del af projektet og har noget at sige. Anbefalinger og kommentarer Start planlægningen i god tid jo tidligere jo bedre. Tilknyt så vidt muligt instruktører med erfaring fra tidligere Madskoler / Etniske Madskoler. Det kan være en fordel at tilknytte praktikanter til de Etniske Madskoler, da disse har bedre tid til at indgå i hele forløbet. Dog skal man i så tilfælde være opmærksom på ikke at tabe de øvrige instruktører og stadig give disse mulighed for indflydelse på program mv. Sørg for, at der er tilknyttet en 4H konsulent til alle Etniske Madskoler, så denne kan give råd og vejledning samt sikre, at projektets retningslinjer bliver overholdt. Hav så mange af de praktiske ting ordnet, inden selve ugen. 18

20 8.1 Planlægning og instruktører med etnisk minoritetsbaggrund Den overordnede planlægning er på de fleste Etniske Madskoler (7 ud af 9) blevet varetaget af instruktører med dansk baggrund. På de fleste Etniske Madskoler har instruktørerne med anden etnisk baggrund end dansk deltaget i ét af planlægningsmøderne, men der har også været Etniske Madskoler, hvor disse instruktører kun har mødtes med den ansvarshavende instruktør. Hvordan instruktører med anden etnisk baggrund end dansk tager del i planlægningen, er der ingen gylden løsning på. Dette afhænger af de pågældende instruktørers ønsker og danskkundskaber samt den Etniske Madskoles planlægningsstruktur. Det kan være en fordel at afholde mindre møder med instruktører med etnisk minoritetsbaggrund, hvor kun en eller to af de andre instruktører deltager. Et sådan møde kan give instruktøren med etnisk minoritetsbaggrund bedre muligheder og mere ro til at forklare osv. På den anden side er det en fordel, at alle instruktører har mødt hinanden inden selve ugen. Anbefalinger og kommentarer Inddrag instruktører med anden etnisk baggrund end dansk i planlægningen. Afhold evt. mindre møder med kun 2-3 personer, så instruktøren med etnisk minoritetsbaggrund har god tid, ro og mulighed for at forklare og blive forklaret. 8.2 Indkøb Hver Etnisk Madskole planlagde selv deres indkøb, og de var bevidste om kravene til halalslagtet kød og udeladelse af svinekød. Nogle af instruktørerne mener, at indkøbsdelen var meget tidskrævende, bl.a. fordi nogle af retterne indeholdt mange forskellige råvarer, som ikke altid findes i et normalt supermarked. Anbefalinger og kommentarer Køb så meget ind som muligt, inden selve ugen går i gang. Lad instruktører med etnisk minoritetsbaggrund købe råvarer til deres opskrifter. De ved præcis, hvad der skal bruges, ligesom de på den måde er sikre på, at deres religiøse kostregler bliver overholdt. 19

21 9. Ugens program Instruktørerne på de enkelte Etniske Madskoler har selv lagt programmet for ugen med udgangspunkt i de deltagende børn og/eller instruktørers etnicitet. I bilag 1 ses de enkelte Etniske Madskolers ugeprogrammer. Nogle af de Etniske Madskoler valgte at dele progammet ud til børnene, så de kunne følge med i, hvad der skulle ske i løbet af ugen. Det medførte dog samtidigt, at børnene havde en tendens til at hænge sig i klokkeslæt og ikke kunne finde ud af, hvis programmet skred lidt. Andre instruktører erfarede også, at børnene holdte meget øje med, hvad der stod i programmet, så man bør overveje, hvor detaljeret programmet skal være, så der også kan være plads til ændringer undervejs. Anbefalinger Hold morgenmøde inden børnene kommer, så alle kender dagens program og egne opgaver, især hvis der er nye instruktører. Gennemgå dagens program om morgenen sammen med børnene og hæng det evt. op i køkkenet. Hænges programmet op, bør det udelukkende indeholde de overordnede punkter for dagen samt være uden tidsangivelser, så børnene ikke bliver forvirrede, hvis der kommer ændringer i løbet af dagen. Husk pauserne - både for børnenes og instruktørernes skyld - planlæg dem gerne på forhånd. 20

22 10. Opskrifter Flere instruktører rapporterede, at børnene var meget positive overfor den mad, der blev lavet. Ligeledes oplevede instruktørerne, at børnene generelt synes, at det var sjovt at lave mad, spændende at smage på mange forskellige ting og prøve at bruge forskellige råvarer. Endelig fortæller instruktørerne, at de kun oplevede meget få kræsne børn. Kun havregrød og enkelte andre morgenmadsopskrifter har været knap så populære hos nogle af børnene. Alle Etnisk Madskoler lavede i løbet af ugen mad fra minimum 2 forskellige lande foruden Danmark. De lande, der er blevet lavet mad fra på de forskellige Etniske Madskoler er: Danmark, Somalia, Kina, Italien, England, Libanon, Palæstina, Tyrkiet, Ghana, Brasilien, Vietnam, Cuba, Mexico, Amerika og Balkan. Ydermere blev der også lavet jødisk og arabisk mad. Nogle af instruktørerne oplevede, at børnene gerne ville have, at der blev lavet flere danske opskrifter. Ligeledes oplevede en del af instruktørerne, at børnene var meget glade for at bage og gerne ville bage mere, end der blev gjort i løbet af ugen. De opskrifter, der blev anvendt, har instruktørerne bl.a. fundet på nettet og i kogebøger. Ligeledes har flere instruktører brugt egne opskrifter. Endeligt bidrog en del af instruktørerne med etnisk minoritetsbaggrund med opskrifter fra deres hjemland. Nogle af instruktørerne erfarede, at opskrifterne på nettet og i kogebøger ofte ikke var pædagogiske nok opbygget og anbefalede derfor, at fremtidige instruktører kiggede opskrifterne kritisk igennem og evt. omskrev dem til et mere børnevenlige og lettere sprog. Herudover blev det foreslået at benytte billeder, som viser forskellige forløb under tilberedelsen. Endeligt erfarede flere instruktører, at det er vigtigt at afprøve opskrifterne inden brug. Anbefalinger og kommentarer Afprøv alle opskrifter inden brug. Mindst én af instruktørerne bør kende opskriften. Skriv opskrifterne i et meget simpelt og letforståeligt sprog. Gennemgå opskrifterne for børnene inden madlavningen starter - i plenum eller i grupper. Vær opmærksom på allergi hos børnene og undgå alkohol i opskrifterne. 21

23 11. Formidling af madkulturer Børnene på de Etniske Madskoler syntes generelt, det er rigtig spændende at høre om andres madkultur samt fortælle om egen. Det vakte ofte stor begejstring og stolthed, når der blev anvendt opskrifter fra de lande, hvor nogle af børnene oprindeligt kom fra. På mange af de Etniske Madskoler er der benyttet gæsteinstruktører med etnisk minoritetsbaggrund, hvilket virkede rigtig godt. På Hillerødgade Skole var der fx en instruktør fra Ghana, som under maden fortalte lidt om maden og kulturen i hendes hjemland. Børnene var meget interesserede og spurgte i et væk om alt fra spisning af hunde til, hvordan de holdt fødselsdag. Nogle Etniske Madskoler havde god erfaring med at formidle viden om den pågældende madkultur, inden de gik i gang med madlavningen. Andre talte om madkultur, mens der blev spist, nogle talte om det, mens maden blev lavet, mens andre igen kombinerede mulighederne. Flere erfarede, at det var rigtig godt at have et verdenskort hængende i køkkenet, så børnene kunne se, hvor maden kommer fra, hvor Danmark lå og hvor de selv kom fra. Anbefalinger og kommentarer Brug både instruktørernes og børnenes erfaringer med madkulturer. Indkøb et verdenskort det kan med fordel inddrages i undervisningen og give anledning til mange gode snakke Halal Det er vigtigt at være meget opmærksom på halalslagtet kød og svinekød samt respektere de religiøse kostregler, som børnene spiser efter. Nogle af instruktørerne på den Etniske Madskole, der udelukkende havde danske instruktører, fandt det svært at formidle og forstå begrebet halal, ligesom de var lidt usikre på, hvor meget de skulle gå op i det. Anbefalinger og kommentarer Spørg forældre og instruktører med etnisk minoritetsbaggrund, hvis der er tvivl. 22

24 12. Kostlære og køkkkenhygiejne Alle de Etniske Madskoler har undervist børnene i både kostlære og køkkenhygiejne. Undervisningen foregik oftest i små bidder om formiddagen eller omkring frokost og varede sammenlagt ca. ½-1 time hver dag. Der er anvendt mange forskellige undervisningsmetoder på de Etniske Madskoler, bl.a. envejs-kommunikation, samtale, aktivlæring (tegne, lave plancher, quiz og lignende), anskuelighedsundervisning, repeterende undervisning og gruppearbejde. Instruktørerne fortæller generelt, at der er stor forskel på, hvor meget viden børnene har på områderne kost og hygiejne. Ligeledes anbefaler instruktørerne, at man er meget opmærksom på ikke at benytte for svære ord og begreber i undervisningen, men at teorien formidles i et børnevenligt sprog. Nogle af de emner vedrørende kostlære, der blev undervist i var: De 8 kostråd, Y-tallerken modellen, E-numre samt forbrænding. En skole havde succes med at lade børnene sidde i små grupper og snakke samt stille spørgsmål, fx imens de spiste. Spisesituationen er desuden blevet fremhævet som et oplagt tidspunkt at snakke om Y-tallerken modellen. På de fleste Etniske Madskoler blev børnene fortalt om køkkenhygiejne den første dag samt når behovet opstod i løbet af ugen. Flere satte desuden plancher om de forskellige hygiejneregler op rundt om i køkkenet. På to af de Etniske Madskoler lavede instruktørerne en sketch, hvor de fremførte nogle af de ting, man ikke må i et køkken. Børnene skulle herefter fortælle, hvad der var forkert og hvad der var rigtigt. Dette fungerede rigtig godt. Anbefalinger og kommentarer Brug forskellige undervisningsmetoder og undgå for meget envejs-kommunikation. Relatér gerne undervisningen til børnenes dagligdag. Benyt uformel læring - børnene kan fx snakker sammen om sundhed i spisesituationen. Gennemgå køkken- og hygiejnereglerne med børnene fra ugens start. Lav evt. disse i fællesskab med børnene og hæng dem gerne op ved hver arbejdsstation. 23

25 13. Motion Flere af de Etniske Madskoler havde både indendørs- og udendørsarealer til rådighed, hvilket blev brugt til bl.a. orienteringsløb, rundbold, ståtrold, badminton, boldlege, yoga og dans. Mange af børnene viste stor interesse overfor aktiviteter og flere prøvede aktiviteter, som de aldrig havde prøvet før. De aktiviteter og lege, hvor piger og drenge kunne deltage på lige fod, fungerede bedst. Én af de Etniske Madskoler havde arrangeret, at børnene lærte en dans fra Ghana samme dag, som de lavede mad fra Ghana. Denne kobling virkede rigtig godt. Mange af instruktørerne fandt det også vigtigt, at børnene havde frikvarter og mulighed for fri leg. På den måde fik instruktørerne også en velfortjent pause. Nogle af instruktørerne fortalte, at de ikke følte, at de havde kompetencerne til at sætte fysiske aktiviteter i gang, som ikke var planlagt, hvis der blev huller i programmet. Flere af instruktørerne efterlyste en idémappe med forslag til lege- og motionsaktiviteter. Anbefalinger og kommentarer Benyt både fri leg samt planlagte aktiviteter og sørg for, at aktiviteterne er velegnede både til pige og drenge. Indkøb bolde, sjippetov, rundboldbat og lignende - dette kan både bruges i planlagte og uplanlagte sammenhænge Eksterne instruktører til undervisning i fysisk aktivitet Et af formålene med de Etniske Madskoler er at introducere børnene til det danske foreningsliv. Derfor benyttede flere af de Etniske Madskoler lejligheden til at invitere idrætskonsulenter til at komme og lave aktiviteter med børnene. Målet hermed var, at idrætskonsulenternes skulle motivere børnene til at begynde i en idrætsforening eller lignende. Alle, der prøvede at få sådanne instruktører på besøg, var enige om, at det var en succes. Anbefalinger Eksterne instruktører - fx idrætskonsulenter - er gode til at introducere fysiske aktiviteter og kan være med til at give de faste instruktører en pause. 24

26 14. Udflugt/ekskursion Hver Etnisk Madskole havde en ekskursionsdag, og alle oplevede dette som en stor succes baseret på børnenes tilbagemeldinger. De fleste ekskursioner gik til kvæggårde / bondegårde, hvor bl.a. malkning af køerne var populært blandt børnene. Kun en af de Etniske Madskoler fortæller, at børnene ytrede ønske om at besøge andet end en gård. Foruden gårdbesøg har der været besøg på mejerier og dambrug. En enkelt af de Etniske Madskoler var på to ekskursioner, hvor forældre også deltog. På en anden Etnisk Madskole fik børnene en gave efter gårdbesøget, hvilket var et stort hit. Den Etniske Madskole, som besøgte dambruget, fileterede fisk, som de fik lov til at tage med hjem og tilberede i køkkenet. Dette syntes børnene var rigtig spændende. Instruktørerne oplevede at mange af børnene ikke var ordentligt klædt på til trods for, at instruktørerne mange gange havde mindet børnene om at huske varmt tøj og gummistøvler. Hvordan dette kan undgås i fremtiden, har der ikke været forslag til. Forslag til udflugter: Besøg på en havn Besøg på et mejeri Besøg i en brugs Besøg forretninger med varer fra andre lande og madkulturer Anbefalinger og kommentarer Børnene synes generelt, at det er sjovt at besøge bondegårde - vær dog obs på, om børnene har deltaget på Madskole / Etnisk Madskole tidligere. 25

27 15. Familiearrangement Familiearrangementerne var generelt en god oplevelse for såvel familierne og instruktørerne. Det kræver dog meget planlægning og kan være hårdt arbejde for instruktørerne. Derfor anbefaler flere af instruktørerne, at man sænker ambitionsniveauet for, hvor meget mad, pynt osv. der skal laves. En enkelt Etnisk Madskole havde god erfaring med at afholde familiearrangementet som et åbent-hus-arrangement sidst på eftermiddagen, hvor der kun blev serveret mindre ting, som kunne nydes stående. Man skal dog i sådanne tilfælde være opmærksom på, at forældrene ikke bare dropper ind som det passer dem, men at de inviteres til at være der på samme tid, så der kan gives beskeder i plenum. Instruktørerne er generelt enige om, at familiearrangementet er en god måde at afslutte ugen på og at arrangementet gav dem muligheden for at snakke med mange forældre. Det er samtidigt en rigtig god måde for forældrene at få et indblik i, hvad deres børn har lavet i løbet af ugen. Da målet med de Etniske Madskoler også er at få forældrene til at være en del af foreningslivet, er familiearrangementet et vigtigt redskab hertil. Anbefalinger og kommentarer Afhold evt. familiearrangementet om eftermiddagen i stedet for om aftenen. Pas dog på med at bruge udtrykket åbent hus, da det kan betyde, at forældrene dropper ind som det passer dem, hvilket gør det vanskeligt at give beskeder i plenum. Lad maden være forholdsvis simpel lav evt. noget af maden i løbet af ugen. Vær opmærksom på, at det i nogle kulturer ikke er velset, at mænd og kvinder sidder ved samme bord - dæk derfor op på separate borde. Få 4H konsulenten eller en fra 4H-klubben til at byde velkommen og fortælle kort om 4H og de muligheder, børnene har her fremover. Husk desuden også at fortælle kort om Landbrugsraadet og de Etniske Madskolers sponsorer. Lad børnene præsentere retterne og fortælle om de aktiviteter der har været i løbet af ugen. 26

28 15.1 Antal deltagere Der var mellem 30 og 100 tilmeldte til de enkelte familiearrangementer. I vinterferien 2008 i København afholdte de to Etniske Madskoler familiearrangementet sammen. Dette kan ikke anbefales, da mængden af deltagere bliver for mange, ligesom der ikke er ro til, at instruktørerne kan nå at tale med forældrene samt til at give oplysninger i plenum. Ved de fleste af familiearrangementerne deltog mindst én af forældrene til hvert barn. Der var dog også enkelte børn, der i stedet for deres forældre, havde ældre søskende, bedsteforældre, tanter eller lignende med. Endeligt var der et enkelt søskendepar, hvor ingen af forældrene eller andre familiemedlemmer deltog. Anbefalinger og kommentarer Sæt en max-grænse for, hvor mange familiemedlemmer hver deltager må tage med. Hvis to eller flere Etniske Madskoler vil afholde familiearrangementet sammen, er max-grænsen endnu mere relevant og der kræves en god planlægning af arrangementet. Pointér vigtigheden af, at forældrene deltager overfor forældrene selv Aktiviteter På de fleste Etniske Madskoler lavede børnene en buffet med forskellige retter, som repræsenterede de lande, der var blevet lavet mad fra i løbet af ugen. Forældrearrangementet blev oftest indledt med en introduktion til 4H og Landbrugsraadet samt en efterfølgende beskrivelse af, hvad børnene havde lavet i ugens løb. Sidstnævnte blev både fortalt af instruktører og børn. Én af de Etniske Madskoler uddelte materiale til forældrene og havde hængt plancher op, som de brugte i deres introduktion til 4H og Landbrugsraadet. Herudover var der en af de Etniske Madskoler, der havde arrangeret, at nogle af børnene fremførte en sang, hvilket forældrene syntes var meget underholdende. Ved ét af arrangementerne efterlyste forældrene noget underholdning. Anbefalinger og kommentarer Arrangér gerne en lille opvisning eller lignende underholdning med børnene. Lad børnene vise / fortælle noget, de har lært i løbet af uge lad dem eksempelvis præsentere retterne. 27

29 15.3 Respons fra deltagerne og deres familier Der var generelt stor tilfredshed med familiearrangementet - og de Etniske Madskoler generelt - blandt deltagerne og deres familier. Forældrene fortalte i flere tilfælde instruktørerne, hvor stolte de var over, at deres børn lavede mad, og at børnene nu var mindre kræsne og havde mere mod på at spise nye/ukendte retter. Ligeledes efterspurgte en del af forældrene og børnene kommende Madskoler. Flere af forældrene var meget imponerede og positive over, at instruktørerne var frivillige. Nogle steder tog forældrene billeder af deres børn sammen med instruktørerne som minde, hvilket instruktørerne var meget benovede over. Et enkelt sted kom en forælder med blomster til alle instruktørerne som tak for deres indsats. Anbefalinger og kommentarer Husk at fortælle, at det er frivillige kræfter, der står bag de Etniske Madskoler. 28

30 16. Børnenes evalueringer / tilbagemelding Børnene på alle de Etniske Madskoler fik mulighed for at evaluere forløbet ved en mundtlig og/eller skriftlig evaluering. Generelt var børnene meget glade og tilfredse med at have deltaget, og de syntes, at det havde været sjovt og spændende at være på Etnisk Madskole. Mange af børnene var også interesserede i at deltage på en Etnisk Madskole igen. En kommentar fra ét af børnene var: Vi kommer kærlighed i maden. Der var forskellige meninger blandt børnene om, hvad der havde været det sjoveste på den Etniske Madskole, men de hyppigste svar var at lave og spise mad, ekskursionen og at lege / lave fysisk aktiviteter. Enkelte Etniske Madskoler havde besøg af en rigtig kok, og på en af disse Etniske Madskoler fik børnene udleveret kokkehuer, hvilket de synes var super sejt. Forslag fra børnene til andre aktiviteter på kommende Etniske Madskoler: Få besøg af en grønthandler Afholde en længere Madskoleuge gerne 3 uger Tage ud og bowle den sidste dag Overnatte på den Etniske Madskole Lave sund slik Lære at undersøge varerne bedre må betyde at læse en varedeklaration? Anbefalinger og kommentarer Benyt mundtlige evalueringer / samtale med børnene for at finde ud af, om de har haft en god oplevelse. Benyt skriftlige evalueringer for at finde ud af, om børnene har lært noget på den Etniske Madskole. 29

31 17. Presse De Etniske Madskoler har overordnet fået en del mediedækning. Der er blevet udsendt landsdækkende pressemeddelelser ud i forbindelse med de Etniske Madskoler i både efterårsferien 2007 og vinterferien Hvorvidt pressen vælger at skrive om de Etniske Madskoler afhænger meget af, hvilke andre historier der er på det givne tidspunkt. Foruden de landsdækkende pressemeddelelser har de enkelte Etniske Madskoler også i et noget forskelligt omfang selv taget kontakt til den lokale pressen. I bilag 2 ses en oversigt over den presseomtale, de Etniske Madskoler har haft i projektperioden. De fleste - både børn og instruktører syntes, at det var sjovt og spændende at have journalister og fotografer på besøg. Enkelte instruktører syntes dog, at det til tider var lidt forstyrrende med journalister, fotografer og andre gæster særligt når der var rigtig mange mennesker i køkkenet. Nogle af instruktørerne ville gerne have haft lidt mere styr på situationen, før der kom presse, og mandag blev særligt fremhævet som ikke at være den bedste dag at få besøg af pressen. Anbefalinger og kommentarer Husk at indhente medietilladelser på børnene lad gerne denne være en del af den almindelig tilmelding, så instruktørerne slipper for at holde styr på alt for mange løse sedler. Sørg for at have afklaret, hvem der har kontakten til pressen. 30

32 18. Instruktørmappen og diverse materialer Der var generelt stor tilfredshed med instruktørmappen, som overordnet opfattes som informativ og brugbar. Enkelte mente dog, at mappen var lidt for omfangsrig. Foruden instruktørmappen er enkelte af Madskole-opskrifterne (se samt materialer fra Landbrugsraadets brancher blevet benyttet. Dette har der generelt været tilfredshed med. Endeligt har instruktørerne på de Etniske Madskoler gjort brug af nettet i deres søgning på materialer. Ønsker og forslag til instruktørmappen og diverse materialer: Beskrivelse af, hvordan man skal tage kontakt til pressen i instruktørmappen samt kopier af artikler eller lignede Mere børnevenlige og simple opskrifter evt. med billedserier En legedatabase, så det er nemt for instruktørerne at sætte en leg i gang, hvis der er for meget tid tilovers i programmet eller hvis børnene udtrykker et ønske om mere aktivitet. Lav også en kasse med bolde, bat og sjippetov En aktivitetskasse med fx karton, sakse, lim, tape En basiskasse til hver Madskole med krydderier, mel, sølvpapir, bagepapir, vandfast plaster osv. Kassen skulle så fyldes op efter hver Madskole, så den var klar til den næste. 31

33 19. Opfølgende arrangementer Alle deltagere på de Etniske Madskoler har løbende modtaget materialer og information om arrangementer i 4H efter deres deltagelse på den Etniske Madskole. Ligeledes har alle Etniske Madskoler tilbudt børnene minimum et opfølgende arrangement. Nedenfor beskrives de enkelte tilbud: Etniske Madskoler i efterårsferien 2007 København: Børnene blev sammen med klubbens øvrige medlemmer tilbudt at deltage på 4 lørdags-madlavnings-arrangementer. I alt deltog 26 børn på disse lørdagsarrangementer. 8 af disse havde deltaget på den Etniske Madskole og 7 havde etnisk minoritetsbaggrund. Vejle: I samarbejde med Byen i Balance, blev børnene inviteret til en sjov dag med en række kreative aktiviteter og leg. I alt deltog ca. 60 (inkl. familiemedlemmer). Brabrand: Familiejuletur til Den Gamle By den 15. december i Århus. Der var så stor tilslutning til denne udflugt ( deltagere i alt), at man var nødt til at skaffe endnu en guide, så familierne kunne deles op i to grupper. Etniske Madskoler i vinterferiens 2008 Brabrand: Alle børnene og deres familier blev inviteret til en gratis udflugt til Moesgård Musesum, hvor temaet var vikinger. Desværre kom der kun 4 tilmeldte, hvilket betød at udflugten blev aflyst. Vejle: I Vejle startede man med at tilbyde børnene et en-dags-arrangementet med madlavning her deltog 24 børn. Arrangementet var så stor en succes, at man udvidede tilbuddet til 4 ydereligere en-dags-arrangementer. Tilslutningen hertil var ligeledes stor (40 tilmeldte børn), hvilket betød, at børnene blev delt op i to hold. Foruden madlavningsaktiviteterne påtænker man at lave endnu en opfølgningsdag d. 30. august 2008, hvor der skal bages sunde kager, filtes 4H hjerter og andre aktiviteter. 32