magasin Jeg kan så let hvirvle en storm op Byrden ved hjernesygdomme Jeg følte mig ikke ked af det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magasin 2012 2013 Jeg kan så let hvirvle en storm op Byrden ved hjernesygdomme Jeg følte mig ikke ked af det"

Transkript

1 lundbeck magasin magasin Professor Bengt Jönsson, Sverige Byrden ved hjernesygdomme Jakob Tranberg, Danmark Jeg kan så let hvirvle en storm op Professor Yu Xin, Kina Min eneste bekymring er den fart, vi har på Jean -Claude Parent, Frankrig Den ubudne gæst Rebecca Difilippo, Canada Jeg følte mig ikke ked af det

2 2 indhold 04 Forord 06 Byrden ved hjernesygdomme En ny rapport fra European Brain Council belyser de samfundsmæssige udgifter ved hjernesygdomme. Læs interview med professor Bengt Jönsson. 10 Jeg kan så let hvirvle en storm op Jakob Tranberg var en succesfuld grafiker, der udfoldede sine kreative evner til den yderste grænse. Bipolar lidelse standsede ham. Nu må han omgås sin kreativitet med stor varsomhed for ikke at udløse nye maniske episoder. 16 Et vikarierende håb Bipolar lidelse kan få et menneske helt op at flyve på følelsen af aldrig at have haft det bedre. Andre gange er livet ikke værd at leve. 18 Bipolar lidelse maner til ydmyghed Bipolar lidelse får stor opmærksomhed inden for psykiatrien. men for blot 25 år siden var interessen langt mindre. 21 Psykisk sundhed i verden Psykisk sundhed er ingen selvfølge. Vi ser nærmere på adgangen til behandling af hjernesygdomme i tre forskellige lande: Grækenland, Kina og Frankrig.

3 lundbeck magasin Et land i chok Hele Europa nød godt af et økonomisk opsving for blot få år siden. Også Grækenland. I dag er virkeligheden en anden. 26 Min eneste bekymring er den fart, vi har på Den moderne distriktspsykiatri i Australien lagde en kim, der mange år senere skulle blive til verdens største psykiatrireform i Kina. 40 Fra idé til patient 42 Jeg følte mig ikke ked af det Rebecca Difilippo bebrejdede sig selv ubarmhjertigt. Hun følte sig som en fallit som chef, hustru og mor. Hun anede ikke, at hun var svært depressiv. 48 Lundbecks historie 28 En helbredelig sygdom Der er stor uvidenhed om psykisk sygdom i Kina, men den yngre generation er mere vidende end den ældre. 50 Lundbeck kort fortalt 32 Vi ændrer måden at hjælpe på Fonden Fondation FondaMental har oprettet en række ekspertcentre for psykiatriske patienter over hele Frankrig. Men det kræver løbende finansiering og frivilligt arbejde. 36 Den ubudne gæst Jean-Claude Parent er i et tidligt stadie af Parkinsons sygdom. Tiden bruger han til at opbygge en lokalforening, hvor mennesker med Parkinsons sygdom kan lære af og trøste hinanden. Besøg Lundbecks website Ansvarshavende redaktør: Lundbeck Redaktør og journalist: Mette Thorsen Journalist Aviva Kakar: Den ubudne gæst Journalist Ming Ou Lü: En helbredelig sygdom Journalist Simon Mehl Augustesen: Byrden ved hjernesygdomme Foto: Jens Honoré Patienterne er ikke honoreret af Lundbeck. Design: Make Tryk: Arco Grafisk A/S Februar 2012

4 4 STØRRE OPMÆRKSOMHED OG BEDRE INDSATS ER NØDVENDIG I Lundbeck ønsker vi at gøre en forskel for mennesker, der lider af hjernesygdomme. Og der er fortsat stort behov for udvikling på området. 700 millioner mennesker i verden lider ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO af hjernesygdomme. Trods behandlingsmæssige fremskridt er vi stadig langt fra at forstå disse sygdomme til bunds og langt fra at dække alles behov for behandling. Den offentlige opmærksomhed og de ressourcer, der anvendes på at bekæmpe og lindre hjernesygdomme, svarer desværre stadig langt fra til hjernesygdommes udbredelse og konsekvenser. En nyligt udkommet rapport fra European Brain Council belyser problemstillinger og samfundsmæssige konsekvenser forbundet med forekomsten af hjernesygdomme i Europa. Konklusionen lyder, at hjernesygdomme er en tikkende bombe under den europæiske økonomi og det europæiske samfund som helhed. Og selv om rapporten udelukkende dækker Europa, kan dens data sandsynligvis ekstrapoleres til de fleste højindkomstlande. Behandling og forebyggelse af hjernesygdomme synes derfor at være et naturligt område, hvor der bør fokuseres. Ikke blot er sygdomsbyrden stor, tilsvarende er der store samfundsmæssige omkostninger, et stort antal ubehandlede patienter og mangel på effektive behandlinger. udfordringerne er forskellige I Lundbeck ønsker vi at gøre en forskel for mennesker, der lider af hjernesygdomme. Vi arbejder intensivt for at udvikle nye og bedre behandlinger, og vi søger at skabe større offentlig opmærksomhed omkring hjernesygdomme det være sig over for politikere, myndigheder, medier og offentligheden generelt. I dette magasin belyser vi, hvordan hjernesygdomme behandles i forskellige lande i verden, ikke mindst i form af fremskridt, men også hvor der stadig er udfordringer og tilbageslag. Vi portrætterer tre lande Grækenland, Kina og Frankrig. For Grækenlands vedkommende har landets yderst vanskelige økonomiske forhold også betydning for psykiatriens vilkår, i Kina er der en rivende udvikling inden for behandling af psykisk sygdom på trods af stor tabuisering om emnet, mens man i Frankrig har udfordringer med udbredelsen af fokuseret behandling. Tre portrætter, der viser, hvor forskellige vilkårene er i forskellige lande. patienten i fokus Patienter med hjernesygdomme er omdrejningspunktet for Lundbecks virke. Viden om patienters behov driver os i arbejdet for at udvikle nye og bedre lægemidler. Når patienter selv fortæller om det, at leve med en hjernesygdom, giver det os alle en bedre forståelse af sygdommen. Vi er derfor glade og taknemmelige for, at tre personer, der lider af henholdsvis bipolar lidelse, Parkinsons sygdom og depression, har haft lyst til at dele deres historier med os og dig i dette magasin. Jakob fra Danmark, Jean-Claude fra Frankrig og Rebecca fra Canada fortæller deres historier om, hvor svært det er at få en diagnose på en alvorlig sygdom, men også om, hvordan man kan lære at leve med den. Hver gang vi hører historier som disse, bliver vi lidt klogere og forstår lidt mere. En viden, vi i Lundbeck bruger, når vi går tilbage til vores laboratorier og udvikler morgendagens lægemidler. Og en viden, der endvidere kan bruges, som et bidrag i den offentlige opmærksomhed og til den større indsats, der er så nødvendig på området. Jeg håber, at du vil nyde at læse dette Lundbeck Magasin, og at det vil give dig et indblik i, hvad det er, der driver ledelse og medarbejdere i Lundbeck. Ulf Wiinberg Koncernchef og adm. direktør

5 lundbeck magasin

6 6 BYRDEN VED HJERNESYGDOMME Hjernen er et komplekst organ, og tilsvarende er det ikke nogen simpel opgave at analysere virkningen af hjernesygdomme hverken medicinsk, socialt eller økonomisk. En ny rapport fra European Brain Council skaber klarhed over de samfundsmæssige omkostninger ved hjernesygdomme ,8 millioner mennesker i Europa lider af en hjernesygdom 1) Lundbeck har givet en bevilling uden betingelser til udarbejdelsen af rapporten, men har ikke haft yderligere indflydelse på studiedesign, dataindsamling, udlægning eller udarbejdelse af manuskript.

7 lundbeck magasin bengt göran jönsson professor, m.a., ph.d., b.a. udvalgte stillinger Professor, Stockholm School of Economics, Sverige Direktør og grundlægger af Center for Medicinsk Teknologivurdering, Linköping Universitet, Sverige Professor, Institut for Sundhed og Samfund, Linköping Universitet, Sverige Direktør, IHE, Svensk Institut for Sundhedsøkonomi, Lund, Sverige Lektor, Institut for Økonomi, Lund Universitet, Sverige den samfundsmæssige byrde ved hjernesygdomme er enorm og bør anses for en af det 21. århundredes vigtigste globale sundhedsmæssige udfordringer. Dette er en af hovedkonklusionerne om omfanget og omkostningerne ved psykiske og neurologiske sygdomme. Rapporten er baseret på en undersøgelse, der er blevet til i et samarbejde mellem European Brain Council (EBC) og European College of Neuropsychopharmacology (ECNP) og er en opdatering af en tilsvarende rapport fra rapporten samler de nyeste data om omfanget af og omkostningerne ved hjernesygdomme på tværs af Europa 2, og tallene er overvældende. Det vurderes, at de direkte og indirekte udgifter til hjernesygdomme i Europa udgjorde EUR 798 milliarder i 2010, og at mere end en tredjedel af befolkningen, svarende til 164,8 millioner mennesker, er berørt. I 2010 dækkede de direkte udgifter til hjernesygdomme i Europa hele 24% af de samlede direkte sundhedsudgifter på EUR milliarder. Hjernesygdomme er dog ikke blot en europæisk udfordring. Data fra USA peger på en situation, der er lige så alvorlig som Europas, og World Economic Forum konkluderede i en anden rapport fra 2011, at udviklingslandene i stigende grad vil blive bebyrdede med hjernesygdomme i takt med, at deres økonomiske vækst fortsætter, og deres befolkninger bliver ældre. Et eksempel er Kina, hvor psykiske sygdomme for nylig har oversteget hjertesygdomme og cancer som den største enkeltpost på det kinesiske sundhedsbudget. Bengt Jönsson, professor i sundhedsøkonomi ved Stockholm School of Economics, er medforfatter på rapporten og er også medlem af styrekomitéen, der er ansvarlig for analysen. Han udtrykker sin overraskelse over problemets omfang og dermed over, hvor meget arbejde, der stadig skal udføres, før vi har fuld forståelse af de reelle omkostninger ved hjernesygdomme for samfundet. Ikke desto mindre understreger han, at rapportens estimater skal fortolkes med forsigtighed, og at de aktuelle omkostninger sandsynligvis er endnu højere. På trods af at vi har forbedrede data og har inkluderet nye sygdomme sammenlignet med rapporten fra 2005, er min første tanke, at der stadig er meget, vi skal have gjort, før vi har et fuldt billede af omfang, omkostninger og byrder ved hjernesygdomme, siger Bengt Jönsson. tallene synliggør omfanget Bengt Jönsson forklarer, at et af hovedmålene i EBC s rapport er at udtrykke omfanget af hjernesygdomme i økonomiske tal, så politikere, embedsmænd og befolkningen kan forstå omfanget af de reelle omkostninger. Tallene taler for sig selv og synliggør omfanget. En forudsætning for en konstruktiv diskussion af en sygdom og den byrde, som sygdommen påfører samfundet, er en fælles forståelse af omfanget og problemets størrelse. Dette har været savnet indtil nu og mangler til en vis grad stadig inden for hjernesygdomme. De epidemiologiske data har simpelthen ikke været af en standard, der har givet et fuldt overblik. Det betyder, at begrebet hjernesygdomme, og det at tale om dem som en samlet størrelse, stadig er nyt. Ved at betragte omkostningerne ved alle de ressourcer, der forbruges eller går tabt på grund af disse sygdomme, uanset hvem der skal betale, håber vi på at se problemet som en helhed og få en fornemmelse af omfanget. Ellers kan vi ikke begynde at opstille løsninger og svar, forklarer Bengt Jønsson. Og det er klart, at løsninger og svar er absolut påkrævede. Ud over hjernesygdommenes massive økonomiske påvirkning, er disse sygdomme også en tung personlig byrde for patienten. De svære overvejelser, der er forbundet med at acceptere en diagnose og ikke være i stand til at udføre ens sædvanlige gøremål, og det at kæmpe med fx depression og nedtrykthed bidrager betydeligt til den byrde, der er forbundet ved hjernesygdomme. kæmpestore indirekte omkostninger Af alle de omkostninger, der er forbundet med hjernesygdomme, er 40% indirekte udgifter og kan udregnes i tabt produktion på grund af fravær fra arbejde eller tidlig pension. Kort sagt er disse indirekte omkostninger en måling af forspildte menneskelige potentialer og ressourcer. Til sammenligning er kun 30% af de 2) Undersøgelsen blev udført i alle lande i EU (EU27) samt Island, Norge og Schweiz.

8 8 samlede omkostninger direkte udgifter til sundhedspleje, som blandt andet består af lægebesøg, hospitalsindlæggelser og lægemidler. De resterende 30% af de samlede omkostninger er direkte, ikke-lægelige udgifter, herunder sociale ydelser, specialboliger og privat pleje. Ifølge Bengt Jönsson placerer analysen de faktiske udgifter til hjernesygdomme i en større sammenhæng. En meget lille del af byrden fra hjernesygdomme er faktisk en byrde for sundhedssystemet, siger han. Det tvinger os til at se på tingene i et bredere perspektiv. Vi har brug for ikke blot at se på vores udgifter, men også på de ressourcer, vi mister. Han peger på vigtigheden af at anvende pengene fornuftigt. Nøje udtænkte programmer, der øger udgifterne til forebyggelse og bedre behandling, kan reducere de samlede omkostninger. Omvendt kan en dårligt planlagt behandlingspolitik øge de samlede omkostninger. Den manglende evne til at leve et aktivt liv, hvilket mange patienter kæmper med som følge af deres diagnose, er ikke den eneste mangel på ressourcer, som kan tilskrives hjernesygdomme. Vi skal også overveje den tid og de ressourcer, som familiemedlemmer må bruge for at afhjælpe konsekvenserne af hjernesygdomme. Faktum er, at familie og pårørende bærer en stor byrde i forbindelse med disse sygdomme, hævder Bengt Jönsson. Alzheimers sygdom og andre former for demens er oplagte eksempler. Patienter med disse sygdomme har begrænset kontakt til sundhedsvæsenet, men passes i vid udstrækning af familie, venner eller endda medlemmer af det lokale samfund. Vi er nødt til at erkende denne ulige fordeling af byrden. Vi må erkende, at hvis familie og pårørende ikke påtog sig det store ansvar, men i stedet overlod det til resten af samfundet, ville der være en enorm stigning i de offentlige udgifter til disse sygdomme. En stigning, som vi simpelthen ikke ville være i stand til at betale. arbejde klogere og mere fokuseret Ifølge Bengt Jönsson vil EBC-rapporten ideelt set fungere som både en øjenåbner, der kan synliggøre den nuværende byrde fra hjernesygdomme i Europa, og også som en påmindelse om de kommende udfordringer. I betragtning af Europas nuværende økonomiske og demografiske forhold kan vi ikke forvente at få flere ressourcer til håndtering af hjernesygdomme. Så vi er nødt til at arbejde klogere og mere fokuseret for at udnytte vores ressourcer mere effektivt, siger Bengt Jönsson. Som økonom har jeg gennem min karriere arbejdet med en række sygdomme og deres økonomiske konsekvenser, tilføjer han, og hvad der virkelig slår mig ved hjernesygdomme er, hvor lidt vi endnu ved om hjernen, samt den alvorlige mangel på effektive behandlinger. Så vi har naturligvis et stort behov for nye og bedre behandlinger. Dette er den egentlige forudsætning for fremskridt og indflydelse inden for hjernesygdomme. en optimistisk pessimist Bengt Jönsson er på én gang både optimistisk og pessimistisk i forhold til mulighederne for fremskridt. Jeg tror, at vi har alle muligheder for at ændre tingene til det bedre, og at vi til en vis grad er på rette spor. Jeg tror, det er realistisk at forvente forbedringer på en række sygdomsområder i de kommende år. Han peger især på depression som et område, hvor der kan ske forbedringer: Vi kan blive

9 lundbeck magasin bedre til at diagnosticere og behandle patienter med depression og dermed reducere de omkostninger, der er forbundet med denne sygdom. Depression er en meget almindelig sygdom, og mange patienter bliver behandlet i den primære sundhedssektor af lokale, praktiserende læger. Men viden om sygdommen og dens behandlinger varierer enormt i Europa. Jo flere steder vi kan etablere bedste praksis, jo større forbedring af tilværelsen kan millioner af patienter, der lider af depression, få. Og det er ikke et omkostningsproblem, det er et spørgsmål om at opbygge kompetencer og være god til at organisere. Europa er ikke det eneste sted, hvor der er plads til forbedringer, påpeger han. Det er også muligt at udvikle omkostningseffektive behandlingsalternativer af depression i lande med lav- og mellemindkomster. Mens Bengt Jönsson fortsat er optimistisk med hensyn til fremskridt på specifikke sygdomsområder, styrer pessimismen stadig hans syn på den generelle udvikling i omkostninger til hjernesygdomme i de kommende år. Han mener, at en stigning i omkostningerne til behandling er det mest realistiske scenarie, når den næste EBC-rapport udgives i For det første vil vi se en øget forekomst og spredning, ganske enkelt fordi der med den aldrende befolkning vil være flere mennesker, der bliver ramt af hjernesygdomme. For det andet er fremskridt i behandlingen af hjernesygdomme ret begrænset. Det kan godt være, at vi går i den rigtige retning, men vi går langsomt. For det tredje peger Bengt Jönsson på forekomsten af nye hjernelidelser, der er relateret til social adfærd, såsom bulimi, anoreksi, ADHD og hyperaktivitet hos mindre børn. Vi forstår stadig ikke disse sygdomme eller kender ikke forklaringen på stigningen i antallet af diagnosticerede personer. Men realistisk set vil disse sygdomme blive en del af byrden. fremskridt er muligt Den svenske professor er med mere end 30 års erfaring ikke desto mindre overbevist om, at fremskridt altid er mulige. Da jeg startede min karriere i 1970 erne i Sverige, var mavesår en af de vigtigste grunde til, at folk ikke dukkede op på arbejde. Men med udviklingen af nye lægemidler var vi i stand til at behandle og helbrede mavesår, som nu ikke længere afholder folk fra at leve et normalt liv. Senere i 1980 erne og 1990 erne var det rygsmerter og rygproblemer, der holdt folk hjemme. Vi har ikke fundet en kur mod rygsmerter, men vi er blevet meget klogere på dette område og har fundet metoder, der kan forbedre livskvaliteten for denne gruppe patienter, herunder hvordan vi får dem tilbage på arbejde igen. Forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme er et andet område, hvor fremskridt inden for det læge- videnskabelige område har reduceret omkostningerne i de senere år. Nu er den vigtigste grund til, at folk er nødt til at opgive arbejdet en psykisk diagnose i form af angst, depression osv., siger Bengt Jönsson. Vi er begyndt at tage de indledende skridt til at forstå, hvordan vi kan håndtere denne udfordring. Og jeg tror, vi vil få succes. Vores viden og forståelse af hjernen vokser hele tiden, og af både menneskelige og økonomiske grunde har vi simpelthen ikke råd til ikke at blive bedre. Jeg tror på, vi kan blive bedre. Vi er på rette spor. Kilder: Gustavsson et al. Cost of disorders of the brain in Europe European Neuropsychopharmacology, World Economic Forum and the Harvard School of Public Health The Global Economic Burden of Non-communicable Diseases, 2011.

10 10 jeg kan så let hvirvle en storm op Se Jakob Tranberg i slangeskindsstøvler, krystalbesat T-shirt og hvid pels med Versacerygmærke. Han er på toppen som feteret grafisk designer i reklamebranchen. Idéer og prisvindende pladecovers sprudler ud af ham, og han flyver på sin mani, højere og højere.

11 lundbeck magasin jakob tranberg Jakob er uddannet grafisk designer I perioden designede han over 300 pladecovers for blandt andre D-A-D, Aqua, Safri Duo og the Raveonettes I 2003 fik han diagnosen bipolar lidelse, samme år gik han konkurs Efter sin første store mani på Gran Canaria i 2001 har han haft fire manier og tre depressioner. Han var senest indlagt med en manisk episode i 2011 Sygdommen gør det svært for ham at planlægge, huske og koncentrere sig I 2010 blev Jakob førtidspensionist.

12 12 allerede som dreng kunne Jakob Tranberg ikke få nok. 11 år gammel tiggede han sine forældre om lov til at tage på vandretur i Lapland med et hold voksne spejdere; 125 km gennem gletsjere og sne. Drengen var så optaget af strabadserne og det intense samvær, at det ikke var til at bære, da turen var forbi: Jeg havde givet mig selv fuldt ud, jeg var fuldstændig flad og nu skulle jeg tilbage til den daglige trummerum. Mine forældre skulle helst ikke snakke til mig. Jeg lå bare i badekarret med lukkede øjne. Jakob voksede op i en dansk provinsforstad. Han var en af de drenge, der kunne lide at tegne, hans tegninger fik ros, og de blev bedre endnu, fordi han kunne koncentrere sig om dem hele eftermiddage i træk. 23 år gammel er han nyuddannet reklametegner og rentegner supermarkedskataloger, mens han længes væk. Lykken ligger i København, hvor D-A-D og andre rockbands holder til. Han drømmer om at designe deres covers. Ved et lykketræf får han arbejde på et københavnsk reklamebureau med kunder i musikbranchen. Bureauet har masser af arbejde. Så meget, at han sover der på en madras. Året efter ser han ud over publikum fra scenen til prisuddelingen for Dansk Grammy (siden 2001 kaldet Danish Music Awards). I favnen holder han seks statuetter. D-A-D står ved siden af. Bandet har lige vundet statuetterne, og den ene er for Jakobs cover til deres nye plade. Klapsalver, rampelys, fest. Og Jakob tænker: Jeg er kommet hjem. Det er min scene. Bedre kan det ikke blive. Men det kan det. Kort tid efter ringer et af de førende pladeselskaber, EMI, og tilbyder en opgave til et svimlende honorar. Jakob gløder af arbejdslyst. Og på reklamebureauet lægger han grunden til en hashvane: De kreative kan godt lide at sætte sig i mødelokalet, ryge en joint og tegne sammen i stilhed. En håndfuld visuelle idéer senere går de hjem, sover på det, og næste morgen er der altid et par idéer, der duer. Fire år efter at Jakob rejste fra provinsen, er han kreativ direktør på sit eget bureau, PowerPlant, med pladeselskaber som Sony, EMI og Universal blandt kunderne. jeg er den udvalgte PowerPlant er et bureau, og det er også et menneske, Jakob selv. Han slynger kunder og venner op i et kalejdoskop af idéer. De nyder flyveturen. De beder om mere. Jakob fortæller om sin evne til at fornemme andre mennesker til at vibrere i samklang med dem. Det er en evne, der kan gøre ham til bedsteven med enhver: Fx kunne jeg gå ind i en musikbutik og forelske mig i en Jimi Hendrix luksusboks i violet fløjl. Jeg faldt i snak med ejeren, og et kvarter efter spurgte han, om jeg kunne tænke mig at overtage butikken. Sådan var det hele tiden. Folk fik lyst til at give mig noget. Opgaverne strømmer ind. Arbejdsrytmen er fra 11 om formiddagen til et om natten. Når man arbejder så meget, fortjener man også at feste, synes Jakob. Festerne tryller han frem med sin diskokugle, røgmaskine og farvestrålende omgangskreds. Andre mennesker er en slags batterier, der kan afgive energi: Jeg tiltrækker typer med et højt energiniveau som mig selv, og det er ren opladning for mig at tale med dem. Jeg kan altid tale hurtigere. Senere er det et mysterium for Jakob, at ingen studser. Måske overhørte han deres advarsler? Måske sagde de ikke noget, fordi han strålede af overskud? For jeg føler mig fantastisk. Jeg er den udvalgte! Men jeg er ikke den eneste alle andre kunne også være udvalgte, hvis bare de ville. De er også fantastiske! Jakob overstrømmer sin omverden med positiv energi, og den giver efter for hans vilje. Mens han fortæller om denne periode i sit liv, demonstrerer

13 lundbeck magasin han pludselig, hvordan det var med et højt klask smækker han hænderne sammen, stemmen runger: SÅDAN her bliver det! Og derpå mildt: Og mine ord blev indprentet. Men en understrøm trækker den anden vej. Jakob siger altid ja til kunderne. Kæresten må undvære, og det koster: Vi ligger i sengen, og jeg siger, at jeg gerne vil have et barn med hende. Det vil hun også gerne, men hun tør ikke. Hun tør ikke, fordi hun er bange for at stå alene med det. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, for jeg kan ikke sige, at jeg laver alting helt om. Han må accelerere sig ud af det. et klarsyn I 2001 flytter Jakob ind på sit kontor. Det er nok her, kæden hopper helt af, siger han, for jeg begynder at holde mig vågen flere døgn i træk for at arbejde. Dengang frustrerede det ham, at musikbranchen ikke udnyttede internettets muligheder godt nok. Alt foregik på papir, fortæller han, og hvis musikerne ville have en hjemmeside, skulle de selv betale for den. En aften skriver han idéer, hurtigere, hurtigere, og pludselig eksploderer han indefra: BLITZ siger det, og jeg har et klarsyn. Det er helt passé, det vi laver. min mani bliver dybere, fordi jeg ikke kan tale med nogen. jeg føler mig fortabt men alting bliver så smukt. Og jeg ved, hvad vi skal. Vi skal reformere hele musikbranchen, nej hele underholdningsbranchen, jeg ser, hvordan det bliver om seks-syv år, jeg ser det så klart. Hinden mellem den indre og ydre verden brister, det buldrer i Jakob, og uden for er det blevet tordenvejr, og han løber ud og stiller sig i regnen. Han ansætter seks nye medarbejdere for at realisere sin vision. Men understrømmen er stærkere. Kunderne er skeptiske. Når han går ud fra et kreativt møde, kan han ikke huske, hvad der blev sagt. Regnskaberne er kaos, udlejeren af bureauets lokaler vil smide dem ud, og de nyansatte vil ikke arbejde i Jakobs tempo og truer med en fagforeningssag. Det er ikke sjovt længere. Nu må han have fred. Han efterlader sine telefoner, fem i alt, på rad og række, så de ansatte kan regne ud, at chefen er gået sin vej. Men hvorhen? Til Gran Canaria med nogle poser beskidt vasketøj. Han aner ikke, at han er langt inde i en manisk episode. Men på Gran Canaria tager manien en ny drejning: Min mani bliver dybere, fordi jeg ikke kan tale med nogen. Jeg føler mig fortabt men alting bliver så smukt. Ved en AIDS-mindeevent bevæger synet af de mange levende lys ham. Han kigger ud over lyshavet oppefra. Men noget er galt. Jeg opdager, at nogle lys er ude af gitter. Dem løber jeg ned og retter.

14 14

15 lundbeck magasin i københavn var jeg mr. rock n roll, og det blev jeg længe ved med at være i mit eget hoved. Da pengene slipper op, bliver han nødt til at tage hjem. Hans far spørger efter nogen tid, hvordan han har det, og om han skal hente ham. Det må han gerne. Og så siger Jakob ikke ret meget mere. nedadgående spiral Han flytter ind i sine forældres kælder og prøver at samle sit liv op. Det lykkes til dels. Endnu en bølge af vilde og storslåede oplevelser indvaderer hans liv og udløser en ny manisk episode. Jakob beskriver disse år som én lang nedadgående spiral, til sidst vil hans forældre tvangsindlægge ham. På det psykiatriske hospital svinger han mellem at rase eller charmere personalet. Vennerne kommer forbi med hash. Da han bliver udskrevet, venter virkeligheden: Så meget var gået op i flammer, og jeg skyldte en masse penge væk især til en ven. Og så gik jeg helt ned. En nat ligger Jakob og planlægger rationelle måder at dø på, og denne gang tager han selv initiativ til at blive indlagt med depression. På afdelingen præsenterer en maniker sig som solguden Ra og hilser ham velkommen. Jakob orker ikke at svare. Patienterne sidder i deres morgenkåber og kæderyger. Alting har et gråligt skær. Men Jakob opdager, at han kan glæde patienterne ved at tegne til dem deres navnetræk, og hvad de ellers har lyst til. En dag begynder han ganske forsigtigt på en tegning til sig selv. Blyanten rører næsten ikke papiret. Han plejer at overskride restriktioner, men nu laver han en regel: Jeg måtte ikke bruge viskelæder. Så blev jeg nødt til at tænke over konsekvenserne af hver eneste streg. Ikke noget med at rette! Der var meget meditation i det. Og jeg syntes, det havde en slags parallel til mit liv. Tegningen kaldte han Dyrenes fest. Men dyrene så ikke glade ud. julemandens værksted I Jakobs lejlighed i Århus er væggene dækkede af malerier, tegninger, udklip, spejle, tekstiler. Selv kalder han det julemandens værksted. Han er nu 41 år og har levet med diagnosen bipolar lidelse siden 2003 samme år, han gik konkurs. Erkendelsen af, at han aldrig får sit gamle liv tilbage, er kommet langsomt til ham. I København var jeg mr. Rock n Roll, og det blev jeg længe ved med at være i mit eget hoved. I lang tid tænkte han, at han var ked af det, ikke syg. Sygdomserkendelsen er en årelang proces, som psykologen på Klinik for Mani og Depression på Århus Universitetshospital hjælper ham med. Mr. Rock n Roll s enorme omgangskreds er svundet ind, og det er med hans gode vilje. I de senere år er han blevet meget selektiv med, hvem han ser, og i perioder isolerer han sig. Kreativiteten er ikke brændt ud. Men han kan ikke koncentrere sig som før. Denne barriere kan han overvinde med nogle timers ro, inden han går i gang med at tegne. Hvis han bliver afbrudt, ødelægger det hans fokus, og han må starte forfra. Telefonen er på lydløs meget af tiden. Jakob maler og tegner for sig selv under kunstnernavnet InCoqnito, og af og til siger han også ja til en opgave. Men den skal være lille, og den skal være uden deadline, for ellers begynder energien at pulsere for voldsomt: Jeg kan så let hvirvle en storm op. Og stille mig i stormens øje og se den gøre de mærkeligste udsving. På den anden side er det også farligt at holde sig på for lang afstand af stormen: Jeg risikerer, at tingene bliver for grå. Så kan jeg ikke forklare mig selv, hvorfor i alverden jeg skulle give mig i kast med noget som helst. Sådan er det vel for alle mennesker vi svinger mellem de to poler i kampen mod ligegyldighed. Men jeg har villet have kreativitet ind i alt. Og kreativitet er, siger han, en anarkistisk størrelse: Jeg skulle jo helst kunne låse min cykel op på en kreativ måde. Måske er det min forbandelse? At tingene skulle være nye og friske hver dag. fakta om bipolar lidelse Bipolar lidelse også kaldet maniodepressiv sygdom viser sig i sygdomsepisoder med mani/hypomani og depression. 30 millioner mennesker i verden skønnes at være ramt af bipolar lidelse, som optræder lige hyppigt hos mænd og kvinder. Der går gennemsnitligt 8-10 år fra de første symptomer viser sig, til diagnosen stilles. Genetiske forhold spiller en stor rolle ved bipolar lidelse. Bipolar lidelse er ofte forbundet med nedsat psykosocial funktion, herunder nedsat arbejdsevne. Mange patienter har brug for langvarig behandling, der bør skræddersys til den enkelte patient og løbende tilpasses de forskellige faser i forløbet. Medicin spiller en afgørende rolle i både den akutte fase og forebyggelsen. Psykoedukation og psykoterapi i kombination med medicin reducerer risikoen for tilbagefald bedre end medicin alene.

16 16 et vikarierende håb Bipolar lidelse kan få et menneske helt op at flyve på følelsen af aldrig at have haft det bedre. Andre gange er livet ikke værd at leve. Klinisk psykolog Krista Straarup hjælper sine patienter med at stabilisere deres sygdom så godt som muligt. når nye patienter ankommer til Klinik for Mani og Depression på Århus Universitetshospital, Danmark, er deres første spørgsmål ofte: Bliver jeg mig selv igen? Kan jeg passe mit job? Mine børn? Som regel har de lige fået deres diagnose og er nyudskrevne fra et psykiatrisk hospital. Og de pårørende kan fx spørge: Overså vi noget? Hvordan kan vi hjælpe? Kan vi forhindre, at det kommer igen? På klinikken tager et tværfagligt team af psykiatere, sygeplejersker og psykologer imod; én af dem er klinisk psykolog Krista Straarup. Hun må forklare patienterne, at det kan tage tid at blive stabil, og at sygdommen kan komme igen. Efter sygdommens gennembrud vil de resten af deres liv være sårbare over for nye maniske eller depressive episoder. Målet med behandlingen på klinikken er, at patienterne får det bedst mulige funktionsniveau og bliver symptomfri. Behandlingen består af en kombination af psykoedukation, terapi og medicinsk behandling. Undersøgelser viser nemlig, at den kombinerede behandling kan forebygge nye episoder signifikant bedre end medicin alene også på længere sigt. Krista Straarup vil hjælpe patienterne med at mindske følelsen af afmagt. De skal opdage, at de kan påvirke sygdommens udvikling: Psykoedukation giver indsigt i sygdommen og dens konsekvenser og lærer patienterne at håndtere episoder og forebygge, at de kommer igen, siger hun. I løbet af hendes undervisning lærer patienterne at styrke de beskyttende faktorer og mindske de udløsende faktorer. De bliver fortrolige med deres individuelle tidlige advarselstegn og lærer at reagere, så de bedre kan beskytte sig selv fremover. For at kunne genkende sine advarselstegn må man kende sit grundtemperament også kaldet baseline personligheden. Men hvornår er man sig selv, og hvornår er det sygdommen, der taler? Både personlighed og bipolar lidelse viser sig i følelser, tanker og adfærd. Det er en lang erkendelsesproces at lære at skelne mellem de to, og nye patienter er kun lige startet på denne proces. mit perfekte barn På klinikken skal patienterne lære at forstå deres sygdom. Men sygdommen er kompleks. Fx er bipolar lidelse ikke altid lidelsesfuld den kan også rumme tilstande, som patienterne nyder og nødigt vil slippe. Mennesker med bipolar lidelse stiller ofte høje krav til sig selv og rækker uden forbehold og uden sikkerhedsnet ud efter de frugter, der hænger højest. I begyndelsen kan de maniske symptomer løfte præstationsevnen, forklarer Krista Straarup: Det er kærkomment, når ideerne kommer. Derefter bliver man irritabel, ufokuseret, mister indlevelsesevnen og kan ikke leve op til de forventninger, man skaber, eller gennemføre de projekter, man sætter i gang. Det er et trip, hvor man når at brænde mange broer og brænde sig selv ud. I løbet af sin undervisning leder hun patienterne hen mod en forståelse af, at de nydelses- og lidelsesfulde symptomer er elementer i den samme sygdom, og at de ikke kan skilles ad. En vigtig terapeutisk opgave er at hjælpe patienterne til at mærke, hvad de reelt kan magte, og til at sætte sig realistiske mål. Også den opgave kan være svær. På grund af deres store drive opnår mennesker med bipolar lidelse ofte positiv feedback fra deres omgivelser: Men det kan have en skyggeside. For hvis ikke man justerer sine ambitioner, kan det vedligeholde sygdommen, siger Krista Straarup. En svensk undersøgelse viser, at kreative og intelligente børn har højere risiko for at udvikle bipolar lidelse. Krista Straarup oplever, at klinikkens patienter ofte også er kreative. En mor på klinikken sagde engang: Mit perfekte barn er blevet sygt. I sig selv kan kreativitet være en beskyttende faktor, understreger Krista Straarup. Men hun må guide patienterne til en erkendelse af, at de ikke altid kan tåle at presse sig selv på deres evner. unødvendige restriktioner At smække med døren, at græde, at få en god idé og sprudle over af begejstring det hører med til raske menneskers følelsesudtryk. Men for pårørende til et menneske med bipolar lidelse kan det være truende tegn på, at sygdommen er ved at blusse op. Det kan være svært at skelne mellem bipolare symptomer og almindelig opførsel, fortæller Krista Straarup. Man kan komme til at normalisere det sygelige eller sygeliggøre det normale. Hos psykotiske patienter er det nemmere at afgøre. Men grænserne er glidende hos patienter med bipolar lidelse, og de kan opleve, at andre udsætter dem for unødvendige restriktioner og kontrol. En patient på klinikken udbrød: Skal andre nu bestemme, hvornår jeg skal gå i seng? Vi skal lære patienter og pårørende at finde balancen mellem at bemærke advarselstegn og samtidig ikke henføre alt til sygdommen, siger Krista Straarup. En vigtig psykoedukativ opgave er derfor at blive enige om, hvad der er tegn på sygdom.

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt på en psykiatrisk

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed?

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere