magasin Jeg kan så let hvirvle en storm op Byrden ved hjernesygdomme Jeg følte mig ikke ked af det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magasin 2012 2013 Jeg kan så let hvirvle en storm op Byrden ved hjernesygdomme Jeg følte mig ikke ked af det"

Transkript

1 lundbeck magasin magasin Professor Bengt Jönsson, Sverige Byrden ved hjernesygdomme Jakob Tranberg, Danmark Jeg kan så let hvirvle en storm op Professor Yu Xin, Kina Min eneste bekymring er den fart, vi har på Jean -Claude Parent, Frankrig Den ubudne gæst Rebecca Difilippo, Canada Jeg følte mig ikke ked af det

2 2 indhold 04 Forord 06 Byrden ved hjernesygdomme En ny rapport fra European Brain Council belyser de samfundsmæssige udgifter ved hjernesygdomme. Læs interview med professor Bengt Jönsson. 10 Jeg kan så let hvirvle en storm op Jakob Tranberg var en succesfuld grafiker, der udfoldede sine kreative evner til den yderste grænse. Bipolar lidelse standsede ham. Nu må han omgås sin kreativitet med stor varsomhed for ikke at udløse nye maniske episoder. 16 Et vikarierende håb Bipolar lidelse kan få et menneske helt op at flyve på følelsen af aldrig at have haft det bedre. Andre gange er livet ikke værd at leve. 18 Bipolar lidelse maner til ydmyghed Bipolar lidelse får stor opmærksomhed inden for psykiatrien. men for blot 25 år siden var interessen langt mindre. 21 Psykisk sundhed i verden Psykisk sundhed er ingen selvfølge. Vi ser nærmere på adgangen til behandling af hjernesygdomme i tre forskellige lande: Grækenland, Kina og Frankrig.

3 lundbeck magasin Et land i chok Hele Europa nød godt af et økonomisk opsving for blot få år siden. Også Grækenland. I dag er virkeligheden en anden. 26 Min eneste bekymring er den fart, vi har på Den moderne distriktspsykiatri i Australien lagde en kim, der mange år senere skulle blive til verdens største psykiatrireform i Kina. 40 Fra idé til patient 42 Jeg følte mig ikke ked af det Rebecca Difilippo bebrejdede sig selv ubarmhjertigt. Hun følte sig som en fallit som chef, hustru og mor. Hun anede ikke, at hun var svært depressiv. 48 Lundbecks historie 28 En helbredelig sygdom Der er stor uvidenhed om psykisk sygdom i Kina, men den yngre generation er mere vidende end den ældre. 50 Lundbeck kort fortalt 32 Vi ændrer måden at hjælpe på Fonden Fondation FondaMental har oprettet en række ekspertcentre for psykiatriske patienter over hele Frankrig. Men det kræver løbende finansiering og frivilligt arbejde. 36 Den ubudne gæst Jean-Claude Parent er i et tidligt stadie af Parkinsons sygdom. Tiden bruger han til at opbygge en lokalforening, hvor mennesker med Parkinsons sygdom kan lære af og trøste hinanden. Besøg Lundbecks website Ansvarshavende redaktør: Lundbeck Redaktør og journalist: Mette Thorsen Journalist Aviva Kakar: Den ubudne gæst Journalist Ming Ou Lü: En helbredelig sygdom Journalist Simon Mehl Augustesen: Byrden ved hjernesygdomme Foto: Jens Honoré Patienterne er ikke honoreret af Lundbeck. Design: Make Tryk: Arco Grafisk A/S Februar 2012

4 4 STØRRE OPMÆRKSOMHED OG BEDRE INDSATS ER NØDVENDIG I Lundbeck ønsker vi at gøre en forskel for mennesker, der lider af hjernesygdomme. Og der er fortsat stort behov for udvikling på området. 700 millioner mennesker i verden lider ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO af hjernesygdomme. Trods behandlingsmæssige fremskridt er vi stadig langt fra at forstå disse sygdomme til bunds og langt fra at dække alles behov for behandling. Den offentlige opmærksomhed og de ressourcer, der anvendes på at bekæmpe og lindre hjernesygdomme, svarer desværre stadig langt fra til hjernesygdommes udbredelse og konsekvenser. En nyligt udkommet rapport fra European Brain Council belyser problemstillinger og samfundsmæssige konsekvenser forbundet med forekomsten af hjernesygdomme i Europa. Konklusionen lyder, at hjernesygdomme er en tikkende bombe under den europæiske økonomi og det europæiske samfund som helhed. Og selv om rapporten udelukkende dækker Europa, kan dens data sandsynligvis ekstrapoleres til de fleste højindkomstlande. Behandling og forebyggelse af hjernesygdomme synes derfor at være et naturligt område, hvor der bør fokuseres. Ikke blot er sygdomsbyrden stor, tilsvarende er der store samfundsmæssige omkostninger, et stort antal ubehandlede patienter og mangel på effektive behandlinger. udfordringerne er forskellige I Lundbeck ønsker vi at gøre en forskel for mennesker, der lider af hjernesygdomme. Vi arbejder intensivt for at udvikle nye og bedre behandlinger, og vi søger at skabe større offentlig opmærksomhed omkring hjernesygdomme det være sig over for politikere, myndigheder, medier og offentligheden generelt. I dette magasin belyser vi, hvordan hjernesygdomme behandles i forskellige lande i verden, ikke mindst i form af fremskridt, men også hvor der stadig er udfordringer og tilbageslag. Vi portrætterer tre lande Grækenland, Kina og Frankrig. For Grækenlands vedkommende har landets yderst vanskelige økonomiske forhold også betydning for psykiatriens vilkår, i Kina er der en rivende udvikling inden for behandling af psykisk sygdom på trods af stor tabuisering om emnet, mens man i Frankrig har udfordringer med udbredelsen af fokuseret behandling. Tre portrætter, der viser, hvor forskellige vilkårene er i forskellige lande. patienten i fokus Patienter med hjernesygdomme er omdrejningspunktet for Lundbecks virke. Viden om patienters behov driver os i arbejdet for at udvikle nye og bedre lægemidler. Når patienter selv fortæller om det, at leve med en hjernesygdom, giver det os alle en bedre forståelse af sygdommen. Vi er derfor glade og taknemmelige for, at tre personer, der lider af henholdsvis bipolar lidelse, Parkinsons sygdom og depression, har haft lyst til at dele deres historier med os og dig i dette magasin. Jakob fra Danmark, Jean-Claude fra Frankrig og Rebecca fra Canada fortæller deres historier om, hvor svært det er at få en diagnose på en alvorlig sygdom, men også om, hvordan man kan lære at leve med den. Hver gang vi hører historier som disse, bliver vi lidt klogere og forstår lidt mere. En viden, vi i Lundbeck bruger, når vi går tilbage til vores laboratorier og udvikler morgendagens lægemidler. Og en viden, der endvidere kan bruges, som et bidrag i den offentlige opmærksomhed og til den større indsats, der er så nødvendig på området. Jeg håber, at du vil nyde at læse dette Lundbeck Magasin, og at det vil give dig et indblik i, hvad det er, der driver ledelse og medarbejdere i Lundbeck. Ulf Wiinberg Koncernchef og adm. direktør

5 lundbeck magasin

6 6 BYRDEN VED HJERNESYGDOMME Hjernen er et komplekst organ, og tilsvarende er det ikke nogen simpel opgave at analysere virkningen af hjernesygdomme hverken medicinsk, socialt eller økonomisk. En ny rapport fra European Brain Council skaber klarhed over de samfundsmæssige omkostninger ved hjernesygdomme ,8 millioner mennesker i Europa lider af en hjernesygdom 1) Lundbeck har givet en bevilling uden betingelser til udarbejdelsen af rapporten, men har ikke haft yderligere indflydelse på studiedesign, dataindsamling, udlægning eller udarbejdelse af manuskript.

7 lundbeck magasin bengt göran jönsson professor, m.a., ph.d., b.a. udvalgte stillinger Professor, Stockholm School of Economics, Sverige Direktør og grundlægger af Center for Medicinsk Teknologivurdering, Linköping Universitet, Sverige Professor, Institut for Sundhed og Samfund, Linköping Universitet, Sverige Direktør, IHE, Svensk Institut for Sundhedsøkonomi, Lund, Sverige Lektor, Institut for Økonomi, Lund Universitet, Sverige den samfundsmæssige byrde ved hjernesygdomme er enorm og bør anses for en af det 21. århundredes vigtigste globale sundhedsmæssige udfordringer. Dette er en af hovedkonklusionerne om omfanget og omkostningerne ved psykiske og neurologiske sygdomme. Rapporten er baseret på en undersøgelse, der er blevet til i et samarbejde mellem European Brain Council (EBC) og European College of Neuropsychopharmacology (ECNP) og er en opdatering af en tilsvarende rapport fra rapporten samler de nyeste data om omfanget af og omkostningerne ved hjernesygdomme på tværs af Europa 2, og tallene er overvældende. Det vurderes, at de direkte og indirekte udgifter til hjernesygdomme i Europa udgjorde EUR 798 milliarder i 2010, og at mere end en tredjedel af befolkningen, svarende til 164,8 millioner mennesker, er berørt. I 2010 dækkede de direkte udgifter til hjernesygdomme i Europa hele 24% af de samlede direkte sundhedsudgifter på EUR milliarder. Hjernesygdomme er dog ikke blot en europæisk udfordring. Data fra USA peger på en situation, der er lige så alvorlig som Europas, og World Economic Forum konkluderede i en anden rapport fra 2011, at udviklingslandene i stigende grad vil blive bebyrdede med hjernesygdomme i takt med, at deres økonomiske vækst fortsætter, og deres befolkninger bliver ældre. Et eksempel er Kina, hvor psykiske sygdomme for nylig har oversteget hjertesygdomme og cancer som den største enkeltpost på det kinesiske sundhedsbudget. Bengt Jönsson, professor i sundhedsøkonomi ved Stockholm School of Economics, er medforfatter på rapporten og er også medlem af styrekomitéen, der er ansvarlig for analysen. Han udtrykker sin overraskelse over problemets omfang og dermed over, hvor meget arbejde, der stadig skal udføres, før vi har fuld forståelse af de reelle omkostninger ved hjernesygdomme for samfundet. Ikke desto mindre understreger han, at rapportens estimater skal fortolkes med forsigtighed, og at de aktuelle omkostninger sandsynligvis er endnu højere. På trods af at vi har forbedrede data og har inkluderet nye sygdomme sammenlignet med rapporten fra 2005, er min første tanke, at der stadig er meget, vi skal have gjort, før vi har et fuldt billede af omfang, omkostninger og byrder ved hjernesygdomme, siger Bengt Jönsson. tallene synliggør omfanget Bengt Jönsson forklarer, at et af hovedmålene i EBC s rapport er at udtrykke omfanget af hjernesygdomme i økonomiske tal, så politikere, embedsmænd og befolkningen kan forstå omfanget af de reelle omkostninger. Tallene taler for sig selv og synliggør omfanget. En forudsætning for en konstruktiv diskussion af en sygdom og den byrde, som sygdommen påfører samfundet, er en fælles forståelse af omfanget og problemets størrelse. Dette har været savnet indtil nu og mangler til en vis grad stadig inden for hjernesygdomme. De epidemiologiske data har simpelthen ikke været af en standard, der har givet et fuldt overblik. Det betyder, at begrebet hjernesygdomme, og det at tale om dem som en samlet størrelse, stadig er nyt. Ved at betragte omkostningerne ved alle de ressourcer, der forbruges eller går tabt på grund af disse sygdomme, uanset hvem der skal betale, håber vi på at se problemet som en helhed og få en fornemmelse af omfanget. Ellers kan vi ikke begynde at opstille løsninger og svar, forklarer Bengt Jønsson. Og det er klart, at løsninger og svar er absolut påkrævede. Ud over hjernesygdommenes massive økonomiske påvirkning, er disse sygdomme også en tung personlig byrde for patienten. De svære overvejelser, der er forbundet med at acceptere en diagnose og ikke være i stand til at udføre ens sædvanlige gøremål, og det at kæmpe med fx depression og nedtrykthed bidrager betydeligt til den byrde, der er forbundet ved hjernesygdomme. kæmpestore indirekte omkostninger Af alle de omkostninger, der er forbundet med hjernesygdomme, er 40% indirekte udgifter og kan udregnes i tabt produktion på grund af fravær fra arbejde eller tidlig pension. Kort sagt er disse indirekte omkostninger en måling af forspildte menneskelige potentialer og ressourcer. Til sammenligning er kun 30% af de 2) Undersøgelsen blev udført i alle lande i EU (EU27) samt Island, Norge og Schweiz.

8 8 samlede omkostninger direkte udgifter til sundhedspleje, som blandt andet består af lægebesøg, hospitalsindlæggelser og lægemidler. De resterende 30% af de samlede omkostninger er direkte, ikke-lægelige udgifter, herunder sociale ydelser, specialboliger og privat pleje. Ifølge Bengt Jönsson placerer analysen de faktiske udgifter til hjernesygdomme i en større sammenhæng. En meget lille del af byrden fra hjernesygdomme er faktisk en byrde for sundhedssystemet, siger han. Det tvinger os til at se på tingene i et bredere perspektiv. Vi har brug for ikke blot at se på vores udgifter, men også på de ressourcer, vi mister. Han peger på vigtigheden af at anvende pengene fornuftigt. Nøje udtænkte programmer, der øger udgifterne til forebyggelse og bedre behandling, kan reducere de samlede omkostninger. Omvendt kan en dårligt planlagt behandlingspolitik øge de samlede omkostninger. Den manglende evne til at leve et aktivt liv, hvilket mange patienter kæmper med som følge af deres diagnose, er ikke den eneste mangel på ressourcer, som kan tilskrives hjernesygdomme. Vi skal også overveje den tid og de ressourcer, som familiemedlemmer må bruge for at afhjælpe konsekvenserne af hjernesygdomme. Faktum er, at familie og pårørende bærer en stor byrde i forbindelse med disse sygdomme, hævder Bengt Jönsson. Alzheimers sygdom og andre former for demens er oplagte eksempler. Patienter med disse sygdomme har begrænset kontakt til sundhedsvæsenet, men passes i vid udstrækning af familie, venner eller endda medlemmer af det lokale samfund. Vi er nødt til at erkende denne ulige fordeling af byrden. Vi må erkende, at hvis familie og pårørende ikke påtog sig det store ansvar, men i stedet overlod det til resten af samfundet, ville der være en enorm stigning i de offentlige udgifter til disse sygdomme. En stigning, som vi simpelthen ikke ville være i stand til at betale. arbejde klogere og mere fokuseret Ifølge Bengt Jönsson vil EBC-rapporten ideelt set fungere som både en øjenåbner, der kan synliggøre den nuværende byrde fra hjernesygdomme i Europa, og også som en påmindelse om de kommende udfordringer. I betragtning af Europas nuværende økonomiske og demografiske forhold kan vi ikke forvente at få flere ressourcer til håndtering af hjernesygdomme. Så vi er nødt til at arbejde klogere og mere fokuseret for at udnytte vores ressourcer mere effektivt, siger Bengt Jönsson. Som økonom har jeg gennem min karriere arbejdet med en række sygdomme og deres økonomiske konsekvenser, tilføjer han, og hvad der virkelig slår mig ved hjernesygdomme er, hvor lidt vi endnu ved om hjernen, samt den alvorlige mangel på effektive behandlinger. Så vi har naturligvis et stort behov for nye og bedre behandlinger. Dette er den egentlige forudsætning for fremskridt og indflydelse inden for hjernesygdomme. en optimistisk pessimist Bengt Jönsson er på én gang både optimistisk og pessimistisk i forhold til mulighederne for fremskridt. Jeg tror, at vi har alle muligheder for at ændre tingene til det bedre, og at vi til en vis grad er på rette spor. Jeg tror, det er realistisk at forvente forbedringer på en række sygdomsområder i de kommende år. Han peger især på depression som et område, hvor der kan ske forbedringer: Vi kan blive

9 lundbeck magasin bedre til at diagnosticere og behandle patienter med depression og dermed reducere de omkostninger, der er forbundet med denne sygdom. Depression er en meget almindelig sygdom, og mange patienter bliver behandlet i den primære sundhedssektor af lokale, praktiserende læger. Men viden om sygdommen og dens behandlinger varierer enormt i Europa. Jo flere steder vi kan etablere bedste praksis, jo større forbedring af tilværelsen kan millioner af patienter, der lider af depression, få. Og det er ikke et omkostningsproblem, det er et spørgsmål om at opbygge kompetencer og være god til at organisere. Europa er ikke det eneste sted, hvor der er plads til forbedringer, påpeger han. Det er også muligt at udvikle omkostningseffektive behandlingsalternativer af depression i lande med lav- og mellemindkomster. Mens Bengt Jönsson fortsat er optimistisk med hensyn til fremskridt på specifikke sygdomsområder, styrer pessimismen stadig hans syn på den generelle udvikling i omkostninger til hjernesygdomme i de kommende år. Han mener, at en stigning i omkostningerne til behandling er det mest realistiske scenarie, når den næste EBC-rapport udgives i For det første vil vi se en øget forekomst og spredning, ganske enkelt fordi der med den aldrende befolkning vil være flere mennesker, der bliver ramt af hjernesygdomme. For det andet er fremskridt i behandlingen af hjernesygdomme ret begrænset. Det kan godt være, at vi går i den rigtige retning, men vi går langsomt. For det tredje peger Bengt Jönsson på forekomsten af nye hjernelidelser, der er relateret til social adfærd, såsom bulimi, anoreksi, ADHD og hyperaktivitet hos mindre børn. Vi forstår stadig ikke disse sygdomme eller kender ikke forklaringen på stigningen i antallet af diagnosticerede personer. Men realistisk set vil disse sygdomme blive en del af byrden. fremskridt er muligt Den svenske professor er med mere end 30 års erfaring ikke desto mindre overbevist om, at fremskridt altid er mulige. Da jeg startede min karriere i 1970 erne i Sverige, var mavesår en af de vigtigste grunde til, at folk ikke dukkede op på arbejde. Men med udviklingen af nye lægemidler var vi i stand til at behandle og helbrede mavesår, som nu ikke længere afholder folk fra at leve et normalt liv. Senere i 1980 erne og 1990 erne var det rygsmerter og rygproblemer, der holdt folk hjemme. Vi har ikke fundet en kur mod rygsmerter, men vi er blevet meget klogere på dette område og har fundet metoder, der kan forbedre livskvaliteten for denne gruppe patienter, herunder hvordan vi får dem tilbage på arbejde igen. Forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme er et andet område, hvor fremskridt inden for det læge- videnskabelige område har reduceret omkostningerne i de senere år. Nu er den vigtigste grund til, at folk er nødt til at opgive arbejdet en psykisk diagnose i form af angst, depression osv., siger Bengt Jönsson. Vi er begyndt at tage de indledende skridt til at forstå, hvordan vi kan håndtere denne udfordring. Og jeg tror, vi vil få succes. Vores viden og forståelse af hjernen vokser hele tiden, og af både menneskelige og økonomiske grunde har vi simpelthen ikke råd til ikke at blive bedre. Jeg tror på, vi kan blive bedre. Vi er på rette spor. Kilder: Gustavsson et al. Cost of disorders of the brain in Europe European Neuropsychopharmacology, World Economic Forum and the Harvard School of Public Health The Global Economic Burden of Non-communicable Diseases, 2011.

10 10 jeg kan så let hvirvle en storm op Se Jakob Tranberg i slangeskindsstøvler, krystalbesat T-shirt og hvid pels med Versacerygmærke. Han er på toppen som feteret grafisk designer i reklamebranchen. Idéer og prisvindende pladecovers sprudler ud af ham, og han flyver på sin mani, højere og højere.

11 lundbeck magasin jakob tranberg Jakob er uddannet grafisk designer I perioden designede han over 300 pladecovers for blandt andre D-A-D, Aqua, Safri Duo og the Raveonettes I 2003 fik han diagnosen bipolar lidelse, samme år gik han konkurs Efter sin første store mani på Gran Canaria i 2001 har han haft fire manier og tre depressioner. Han var senest indlagt med en manisk episode i 2011 Sygdommen gør det svært for ham at planlægge, huske og koncentrere sig I 2010 blev Jakob førtidspensionist.

12 12 allerede som dreng kunne Jakob Tranberg ikke få nok. 11 år gammel tiggede han sine forældre om lov til at tage på vandretur i Lapland med et hold voksne spejdere; 125 km gennem gletsjere og sne. Drengen var så optaget af strabadserne og det intense samvær, at det ikke var til at bære, da turen var forbi: Jeg havde givet mig selv fuldt ud, jeg var fuldstændig flad og nu skulle jeg tilbage til den daglige trummerum. Mine forældre skulle helst ikke snakke til mig. Jeg lå bare i badekarret med lukkede øjne. Jakob voksede op i en dansk provinsforstad. Han var en af de drenge, der kunne lide at tegne, hans tegninger fik ros, og de blev bedre endnu, fordi han kunne koncentrere sig om dem hele eftermiddage i træk. 23 år gammel er han nyuddannet reklametegner og rentegner supermarkedskataloger, mens han længes væk. Lykken ligger i København, hvor D-A-D og andre rockbands holder til. Han drømmer om at designe deres covers. Ved et lykketræf får han arbejde på et københavnsk reklamebureau med kunder i musikbranchen. Bureauet har masser af arbejde. Så meget, at han sover der på en madras. Året efter ser han ud over publikum fra scenen til prisuddelingen for Dansk Grammy (siden 2001 kaldet Danish Music Awards). I favnen holder han seks statuetter. D-A-D står ved siden af. Bandet har lige vundet statuetterne, og den ene er for Jakobs cover til deres nye plade. Klapsalver, rampelys, fest. Og Jakob tænker: Jeg er kommet hjem. Det er min scene. Bedre kan det ikke blive. Men det kan det. Kort tid efter ringer et af de førende pladeselskaber, EMI, og tilbyder en opgave til et svimlende honorar. Jakob gløder af arbejdslyst. Og på reklamebureauet lægger han grunden til en hashvane: De kreative kan godt lide at sætte sig i mødelokalet, ryge en joint og tegne sammen i stilhed. En håndfuld visuelle idéer senere går de hjem, sover på det, og næste morgen er der altid et par idéer, der duer. Fire år efter at Jakob rejste fra provinsen, er han kreativ direktør på sit eget bureau, PowerPlant, med pladeselskaber som Sony, EMI og Universal blandt kunderne. jeg er den udvalgte PowerPlant er et bureau, og det er også et menneske, Jakob selv. Han slynger kunder og venner op i et kalejdoskop af idéer. De nyder flyveturen. De beder om mere. Jakob fortæller om sin evne til at fornemme andre mennesker til at vibrere i samklang med dem. Det er en evne, der kan gøre ham til bedsteven med enhver: Fx kunne jeg gå ind i en musikbutik og forelske mig i en Jimi Hendrix luksusboks i violet fløjl. Jeg faldt i snak med ejeren, og et kvarter efter spurgte han, om jeg kunne tænke mig at overtage butikken. Sådan var det hele tiden. Folk fik lyst til at give mig noget. Opgaverne strømmer ind. Arbejdsrytmen er fra 11 om formiddagen til et om natten. Når man arbejder så meget, fortjener man også at feste, synes Jakob. Festerne tryller han frem med sin diskokugle, røgmaskine og farvestrålende omgangskreds. Andre mennesker er en slags batterier, der kan afgive energi: Jeg tiltrækker typer med et højt energiniveau som mig selv, og det er ren opladning for mig at tale med dem. Jeg kan altid tale hurtigere. Senere er det et mysterium for Jakob, at ingen studser. Måske overhørte han deres advarsler? Måske sagde de ikke noget, fordi han strålede af overskud? For jeg føler mig fantastisk. Jeg er den udvalgte! Men jeg er ikke den eneste alle andre kunne også være udvalgte, hvis bare de ville. De er også fantastiske! Jakob overstrømmer sin omverden med positiv energi, og den giver efter for hans vilje. Mens han fortæller om denne periode i sit liv, demonstrerer

13 lundbeck magasin han pludselig, hvordan det var med et højt klask smækker han hænderne sammen, stemmen runger: SÅDAN her bliver det! Og derpå mildt: Og mine ord blev indprentet. Men en understrøm trækker den anden vej. Jakob siger altid ja til kunderne. Kæresten må undvære, og det koster: Vi ligger i sengen, og jeg siger, at jeg gerne vil have et barn med hende. Det vil hun også gerne, men hun tør ikke. Hun tør ikke, fordi hun er bange for at stå alene med det. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, for jeg kan ikke sige, at jeg laver alting helt om. Han må accelerere sig ud af det. et klarsyn I 2001 flytter Jakob ind på sit kontor. Det er nok her, kæden hopper helt af, siger han, for jeg begynder at holde mig vågen flere døgn i træk for at arbejde. Dengang frustrerede det ham, at musikbranchen ikke udnyttede internettets muligheder godt nok. Alt foregik på papir, fortæller han, og hvis musikerne ville have en hjemmeside, skulle de selv betale for den. En aften skriver han idéer, hurtigere, hurtigere, og pludselig eksploderer han indefra: BLITZ siger det, og jeg har et klarsyn. Det er helt passé, det vi laver. min mani bliver dybere, fordi jeg ikke kan tale med nogen. jeg føler mig fortabt men alting bliver så smukt. Og jeg ved, hvad vi skal. Vi skal reformere hele musikbranchen, nej hele underholdningsbranchen, jeg ser, hvordan det bliver om seks-syv år, jeg ser det så klart. Hinden mellem den indre og ydre verden brister, det buldrer i Jakob, og uden for er det blevet tordenvejr, og han løber ud og stiller sig i regnen. Han ansætter seks nye medarbejdere for at realisere sin vision. Men understrømmen er stærkere. Kunderne er skeptiske. Når han går ud fra et kreativt møde, kan han ikke huske, hvad der blev sagt. Regnskaberne er kaos, udlejeren af bureauets lokaler vil smide dem ud, og de nyansatte vil ikke arbejde i Jakobs tempo og truer med en fagforeningssag. Det er ikke sjovt længere. Nu må han have fred. Han efterlader sine telefoner, fem i alt, på rad og række, så de ansatte kan regne ud, at chefen er gået sin vej. Men hvorhen? Til Gran Canaria med nogle poser beskidt vasketøj. Han aner ikke, at han er langt inde i en manisk episode. Men på Gran Canaria tager manien en ny drejning: Min mani bliver dybere, fordi jeg ikke kan tale med nogen. Jeg føler mig fortabt men alting bliver så smukt. Ved en AIDS-mindeevent bevæger synet af de mange levende lys ham. Han kigger ud over lyshavet oppefra. Men noget er galt. Jeg opdager, at nogle lys er ude af gitter. Dem løber jeg ned og retter.

14 14

15 lundbeck magasin i københavn var jeg mr. rock n roll, og det blev jeg længe ved med at være i mit eget hoved. Da pengene slipper op, bliver han nødt til at tage hjem. Hans far spørger efter nogen tid, hvordan han har det, og om han skal hente ham. Det må han gerne. Og så siger Jakob ikke ret meget mere. nedadgående spiral Han flytter ind i sine forældres kælder og prøver at samle sit liv op. Det lykkes til dels. Endnu en bølge af vilde og storslåede oplevelser indvaderer hans liv og udløser en ny manisk episode. Jakob beskriver disse år som én lang nedadgående spiral, til sidst vil hans forældre tvangsindlægge ham. På det psykiatriske hospital svinger han mellem at rase eller charmere personalet. Vennerne kommer forbi med hash. Da han bliver udskrevet, venter virkeligheden: Så meget var gået op i flammer, og jeg skyldte en masse penge væk især til en ven. Og så gik jeg helt ned. En nat ligger Jakob og planlægger rationelle måder at dø på, og denne gang tager han selv initiativ til at blive indlagt med depression. På afdelingen præsenterer en maniker sig som solguden Ra og hilser ham velkommen. Jakob orker ikke at svare. Patienterne sidder i deres morgenkåber og kæderyger. Alting har et gråligt skær. Men Jakob opdager, at han kan glæde patienterne ved at tegne til dem deres navnetræk, og hvad de ellers har lyst til. En dag begynder han ganske forsigtigt på en tegning til sig selv. Blyanten rører næsten ikke papiret. Han plejer at overskride restriktioner, men nu laver han en regel: Jeg måtte ikke bruge viskelæder. Så blev jeg nødt til at tænke over konsekvenserne af hver eneste streg. Ikke noget med at rette! Der var meget meditation i det. Og jeg syntes, det havde en slags parallel til mit liv. Tegningen kaldte han Dyrenes fest. Men dyrene så ikke glade ud. julemandens værksted I Jakobs lejlighed i Århus er væggene dækkede af malerier, tegninger, udklip, spejle, tekstiler. Selv kalder han det julemandens værksted. Han er nu 41 år og har levet med diagnosen bipolar lidelse siden 2003 samme år, han gik konkurs. Erkendelsen af, at han aldrig får sit gamle liv tilbage, er kommet langsomt til ham. I København var jeg mr. Rock n Roll, og det blev jeg længe ved med at være i mit eget hoved. I lang tid tænkte han, at han var ked af det, ikke syg. Sygdomserkendelsen er en årelang proces, som psykologen på Klinik for Mani og Depression på Århus Universitetshospital hjælper ham med. Mr. Rock n Roll s enorme omgangskreds er svundet ind, og det er med hans gode vilje. I de senere år er han blevet meget selektiv med, hvem han ser, og i perioder isolerer han sig. Kreativiteten er ikke brændt ud. Men han kan ikke koncentrere sig som før. Denne barriere kan han overvinde med nogle timers ro, inden han går i gang med at tegne. Hvis han bliver afbrudt, ødelægger det hans fokus, og han må starte forfra. Telefonen er på lydløs meget af tiden. Jakob maler og tegner for sig selv under kunstnernavnet InCoqnito, og af og til siger han også ja til en opgave. Men den skal være lille, og den skal være uden deadline, for ellers begynder energien at pulsere for voldsomt: Jeg kan så let hvirvle en storm op. Og stille mig i stormens øje og se den gøre de mærkeligste udsving. På den anden side er det også farligt at holde sig på for lang afstand af stormen: Jeg risikerer, at tingene bliver for grå. Så kan jeg ikke forklare mig selv, hvorfor i alverden jeg skulle give mig i kast med noget som helst. Sådan er det vel for alle mennesker vi svinger mellem de to poler i kampen mod ligegyldighed. Men jeg har villet have kreativitet ind i alt. Og kreativitet er, siger han, en anarkistisk størrelse: Jeg skulle jo helst kunne låse min cykel op på en kreativ måde. Måske er det min forbandelse? At tingene skulle være nye og friske hver dag. fakta om bipolar lidelse Bipolar lidelse også kaldet maniodepressiv sygdom viser sig i sygdomsepisoder med mani/hypomani og depression. 30 millioner mennesker i verden skønnes at være ramt af bipolar lidelse, som optræder lige hyppigt hos mænd og kvinder. Der går gennemsnitligt 8-10 år fra de første symptomer viser sig, til diagnosen stilles. Genetiske forhold spiller en stor rolle ved bipolar lidelse. Bipolar lidelse er ofte forbundet med nedsat psykosocial funktion, herunder nedsat arbejdsevne. Mange patienter har brug for langvarig behandling, der bør skræddersys til den enkelte patient og løbende tilpasses de forskellige faser i forløbet. Medicin spiller en afgørende rolle i både den akutte fase og forebyggelsen. Psykoedukation og psykoterapi i kombination med medicin reducerer risikoen for tilbagefald bedre end medicin alene.

16 16 et vikarierende håb Bipolar lidelse kan få et menneske helt op at flyve på følelsen af aldrig at have haft det bedre. Andre gange er livet ikke værd at leve. Klinisk psykolog Krista Straarup hjælper sine patienter med at stabilisere deres sygdom så godt som muligt. når nye patienter ankommer til Klinik for Mani og Depression på Århus Universitetshospital, Danmark, er deres første spørgsmål ofte: Bliver jeg mig selv igen? Kan jeg passe mit job? Mine børn? Som regel har de lige fået deres diagnose og er nyudskrevne fra et psykiatrisk hospital. Og de pårørende kan fx spørge: Overså vi noget? Hvordan kan vi hjælpe? Kan vi forhindre, at det kommer igen? På klinikken tager et tværfagligt team af psykiatere, sygeplejersker og psykologer imod; én af dem er klinisk psykolog Krista Straarup. Hun må forklare patienterne, at det kan tage tid at blive stabil, og at sygdommen kan komme igen. Efter sygdommens gennembrud vil de resten af deres liv være sårbare over for nye maniske eller depressive episoder. Målet med behandlingen på klinikken er, at patienterne får det bedst mulige funktionsniveau og bliver symptomfri. Behandlingen består af en kombination af psykoedukation, terapi og medicinsk behandling. Undersøgelser viser nemlig, at den kombinerede behandling kan forebygge nye episoder signifikant bedre end medicin alene også på længere sigt. Krista Straarup vil hjælpe patienterne med at mindske følelsen af afmagt. De skal opdage, at de kan påvirke sygdommens udvikling: Psykoedukation giver indsigt i sygdommen og dens konsekvenser og lærer patienterne at håndtere episoder og forebygge, at de kommer igen, siger hun. I løbet af hendes undervisning lærer patienterne at styrke de beskyttende faktorer og mindske de udløsende faktorer. De bliver fortrolige med deres individuelle tidlige advarselstegn og lærer at reagere, så de bedre kan beskytte sig selv fremover. For at kunne genkende sine advarselstegn må man kende sit grundtemperament også kaldet baseline personligheden. Men hvornår er man sig selv, og hvornår er det sygdommen, der taler? Både personlighed og bipolar lidelse viser sig i følelser, tanker og adfærd. Det er en lang erkendelsesproces at lære at skelne mellem de to, og nye patienter er kun lige startet på denne proces. mit perfekte barn På klinikken skal patienterne lære at forstå deres sygdom. Men sygdommen er kompleks. Fx er bipolar lidelse ikke altid lidelsesfuld den kan også rumme tilstande, som patienterne nyder og nødigt vil slippe. Mennesker med bipolar lidelse stiller ofte høje krav til sig selv og rækker uden forbehold og uden sikkerhedsnet ud efter de frugter, der hænger højest. I begyndelsen kan de maniske symptomer løfte præstationsevnen, forklarer Krista Straarup: Det er kærkomment, når ideerne kommer. Derefter bliver man irritabel, ufokuseret, mister indlevelsesevnen og kan ikke leve op til de forventninger, man skaber, eller gennemføre de projekter, man sætter i gang. Det er et trip, hvor man når at brænde mange broer og brænde sig selv ud. I løbet af sin undervisning leder hun patienterne hen mod en forståelse af, at de nydelses- og lidelsesfulde symptomer er elementer i den samme sygdom, og at de ikke kan skilles ad. En vigtig terapeutisk opgave er at hjælpe patienterne til at mærke, hvad de reelt kan magte, og til at sætte sig realistiske mål. Også den opgave kan være svær. På grund af deres store drive opnår mennesker med bipolar lidelse ofte positiv feedback fra deres omgivelser: Men det kan have en skyggeside. For hvis ikke man justerer sine ambitioner, kan det vedligeholde sygdommen, siger Krista Straarup. En svensk undersøgelse viser, at kreative og intelligente børn har højere risiko for at udvikle bipolar lidelse. Krista Straarup oplever, at klinikkens patienter ofte også er kreative. En mor på klinikken sagde engang: Mit perfekte barn er blevet sygt. I sig selv kan kreativitet være en beskyttende faktor, understreger Krista Straarup. Men hun må guide patienterne til en erkendelse af, at de ikke altid kan tåle at presse sig selv på deres evner. unødvendige restriktioner At smække med døren, at græde, at få en god idé og sprudle over af begejstring det hører med til raske menneskers følelsesudtryk. Men for pårørende til et menneske med bipolar lidelse kan det være truende tegn på, at sygdommen er ved at blusse op. Det kan være svært at skelne mellem bipolare symptomer og almindelig opførsel, fortæller Krista Straarup. Man kan komme til at normalisere det sygelige eller sygeliggøre det normale. Hos psykotiske patienter er det nemmere at afgøre. Men grænserne er glidende hos patienter med bipolar lidelse, og de kan opleve, at andre udsætter dem for unødvendige restriktioner og kontrol. En patient på klinikken udbrød: Skal andre nu bestemme, hvornår jeg skal gå i seng? Vi skal lære patienter og pårørende at finde balancen mellem at bemærke advarselstegn og samtidig ikke henføre alt til sygdommen, siger Krista Straarup. En vigtig psykoedukativ opgave er derfor at blive enige om, hvad der er tegn på sygdom.

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark INTRODUKTION TIL LUNDBECK Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark LUNDBECK: KORT FORTALT Lundbeck er en global medicinalvirksomhed med speciale i hjernesygdomme Vi arbejder med forskning og udvikling af

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser

At leve med en diagnose. Mads Trier-Blom Linedanser At leve med en diagnose Mads Trier-Blom Linedanser Mads Trier-Blom En præsentation 2000 Uddannet fysioterapeut 2002 Akut Polymorf Psykose 2004 Bipolar Affektiv Lidelse 2010 Indlagt igen Tidligere søgte

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere