På sporet af dømmekraften
|
|
- Frida Kjærgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 På sporet af dømmekraften
2 Dømmekra(ens vilkår i lyset af standardisering og akkreditering på sundhedsområdet Jan Groth Morten Brock
3 Lidt om os om indførelsen af standarder som beslutningspræmisser i sundhedssektoren casen var pilodest af Den danske kvalitetsmodel (DDKM) Job i ACE Denmark som udfører akkrediteringer på universitetsområdet Job i Danmarks EvalueringsinsJtut, som bl.a. gennemfører akkrediteringer af professionsbacheloruddannelserne
4 Brug af dømmekra( i en standardiseret praksis Et eksempel på en standard: TilreDelæggelse af undervisning på baggrund af undervisningsplan (læringsmål: viden, færdigheder, kompetencer) Har I et eksempel på en standard fra klinisk praksis?
5 DisposiJon Eksterne krav gør standarder komplekse Fordele og ulemper ved standarder som beslutningspræmisser Dømmekra( som et grundvilkår ved beslutninger > et sprog for dømmekra(
6 Niklas Luhmann Alt er kommunikajon Beslutninger Beslutningspræmis Koblinger Standarder
7 Standardernes krav Jl klinkerenes beslutninger Trin 1: Retningsgivende dokumenter Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Trin 3: Kvalitetsovervågning Trin 4: Kvalitetsforbedring
8 Akkreditering som styringsteknologi Styring som forskelsminimering Akkreditering forsøger at minimere forskellen eksplicit viden/implicit viden Styring kan kun finde sted som selvstyring
9 Eksterne koblinger gør standarder komplekse Standarder som løsning på problemer i omverdenen Koblinger Jl den najonale strategi Koblinger Jl evidensbaserede retningslinjer Koblinger Jl lovgivning Koblinger Jl et marked for velfærdsydelser
10 Fordele og ulemper ved standarder som beslutningspræmisser
11 Fordele ved standarder Kan nedbringe antallet af fejl og ujlsigtede hændelser Bidrager Jl oprydning i arbejdsgange Øger kendskab Jl procedurer Reducerer kompleksitet
12 Ulemper ved standarder Ressourcekrævende for ledelse og medarbejdere Afdelingernes forskelligheder PaJenternes forskelligheder Ikke alt kan evidensbaseres Vanskeligt at dokumentere skønnet
13 Skønnet i kliniske beslutninger Skønnets uomgængelighed Frygt for skønnets usikkerhed - > krav om standardisering og evidens MysJficering af skønnet (black box) Behov for et sprog for skønnet - > filosofien om dømmekra(en
14 Dømmekra( som et grundvilkår ved beslutninger
15 Aristoteles EJk PrakJsk viden (phronesis) Det som kan være anderledes Afvejning af situajonen læren om midten Erfaringens betydning Vejen Jl lykken og det gode liv
16 Dømmekra(en hos Kant Bestemmende dømmekra( sluder fra det almene Jl det specifikke (standard - > behandling af pajent) Reflekterende dømmekra( sluder fra det specifikke Jl det almene (pajent - > almene hensyn i situajonen) Det almene er knydet Jl fællessansen (sensus communis)
17 Den selekterende dømmekra( Dømmekra(ens funkjon er at forbinde beslutninger med beslutningspræmisser gennem en specifik afvejning i situajonen Dømmekra(en går aljd forud for standarder og benyder dem eller andre præmisser for sine beslutninger Dømmekra(en står ikke i modsætning Jl standarder, idet standarder kan tjene dømmekra(en
18 Dømmekra(ens muligheder Kan operere i en praksis, som ikke aljd lader sig standardisere Opmærksomhed på, at beslutninger i praksis aljd er en afvejning mellem forskellige hensyn Vægter faglighed og erfaring (Tillid) Skaber mening i situajonen mødet mellem sygeplejerske/læge og pajent
19 Dømmekra(ens udfordringer Kan ikke læres af situajonen Risiko for at beslutningspræmisserne gøres usynlige (risiko for vilkårlighed) Risiko for dårlig dømmekra( Øger beslutningens kompleksitet
20 Hvordan fremmes dømmekra(en? Anerkendes som et vilkår og nødvendig kompetence Indskrives i kompetencemål og trænes i praksis Opmærksomhed på dens udfordringer og muligheder
21 Spørgsmål og kommentarer
PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig
Læs mereBørn og Unge. De 9 strategier
Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereArbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen. - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser
Arbejdsmiljø kan skabes i uddannelsen - Inspiration til at integrere arbejdsmiljø i undervisningen på videregående uddannelser Indhold Forord 3 Højtuddannede har et ansvar 4 Trin 1: At beskrive produktkæden
Læs mereDen offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid
Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...
Læs mereog få MERE TID til patienter
STYRK ALMEN PRAKSIS og få MERE TID til patienter Direkte dialog med laboratoriet Kronikeropfølgning: Styr på AK-patienter Vi har rykket os rigtigt meget med Datafangst Akkreditering: Kvalitet i alle kroge
Læs mere12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV
Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA
Læs mereDIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereINTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?
INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereVi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.
Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske
Læs mereTid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...
Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereAcceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde
Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed December 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. sammenfatning
Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation
Læs mereGode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Læs mereGod sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger
God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereSundhedsprofessionelles forståelser
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereEt liv i bevægelse. En helhedsorienteret psykiatri indsats med den sindslidende i centrum. Af Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d.
Et liv i bevægelse En helhedsorienteret psykiatri indsats med den sindslidende i centrum Af Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Besvarelse af Helsefondens prisopgave 2011 Den optimale helhedsorienterede
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014
DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse
Læs mereAkkreditering - hvorfor og hvordan?
Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet
Læs mereLær at tackle jobsøgningsstress 2!
Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereGuide til god projektstyring
Guide til god projektstyring Indhold 1 Introduktion... 3 1.1 Formål med guiden... 3 1.2 Hvad kendetegner et projekt?... 3 2 Projektorganisering... 6 2.1 Projektejer... 6 2.1.1 Kommissorium... 7 2.2 Styregruppe...
Læs mereNATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015
NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen
Læs mere