Guide til god projektstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til god projektstyring"

Transkript

1 Guide til god projektstyring

2 Indhold 1 Introduktion Formål med guiden Hvad kendetegner et projekt? Projektorganisering Projektejer Kommissorium Styregruppe Projektledelse og projektgruppe Gevinstansvarlige Følgegruppe Projekttrekanten Projektmål Målhierarki Opfølgning på mål Projektfaser Projektetablering Milepælsplan Tids- og leveranceplan Risikoanalyse Gennemførelsesfasen Forankringsfasen Driftsfasen (gevinstrealisering)

3 1 Introduktion 1.1 Formål med guiden En række kommuner har i forbindelse med forberedelsen af monopolbruddet efterspurgt grundlæggende information om projektorganisering. Formålet med denne guide er således at give en generel indføring til at arbejde projektorienteret og styre projekter. I både offentlige organisationer og private virksomheder anvendes projekter og projektarbejdsformen til at gennemføre større forandringer, bl.a. implementering af nye systemer. At arbejde projektbaseret giver erfaringsmæssigt mulighed for at: Trække på og anvende viden og ressourcer på tværs af organisatoriske enheder Arbejde målrettet og leveranceorienteret indenfor en afgrænset tidsperiode Skabe et samlet og forpligtende ledelsesfokus i sin organisation Tydeliggøre de forskellige roller og ansvar mellem samarbejdende enheder med henblik på at træffe fælles beslutninger Skabe større forandringer i organisationen Kommunerne har tilsluttet sig KOMBITs monopolbrud, og det forberedende arbejde til implementeringerne er allerede igangsat. Kommunerne vil ved forberedelsen og implementeringen af SAPA-projektet, Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), støttesystemerne i rammearkitekturen samt Serviceplatformen skulle arbejde projektorienteret. Guiden henvender sig både til den kommunale ledelse, som er øverste ansvarlig for konkrete projekter og til de medarbejdere, der bliver udpeget til projektledere og projektdeltagere. Endvidere kan guiden være værdifuld for alle, som ønsker en grundlæggende introduktion til projektarbejde. Guiden skal ikke ses som en endegyldig model for, hvordan projekter skal tilrettelægges. Den skal snarere ses som inspiration til at påbegynde forberedelser til at håndtere de kommende implementeringsprojekter fra KOMBIT. I nogle kommuner vil guiden kunne hjælpe til at opbygge en projektorganisation og projektmodel, mens den i andre kommuner snarere vil kunne supplere allerede eksisterende projektmodeller og projekthåndbøger. De fleste kommuner har allerede gjort sig erfaringer med projektarbejde og projektmodeller, og guiden henvender sig her primært til den mindre erfarne eller let øvede projektmedarbejder eller projektleder og dermed også de kommuner, som ikke har erfaringer med flere, større og samtidige systemimplementeringsprojekter. Guiden tjener som en kort introduktion til projektarbejde og styring af projekter, og den vil særligt behandle temaer vedr. projektorganisering, projektmål og projektfaser. 1.2 Hvad kendetegner et projekt? Det kan til tider være vanskeligt at skelne mellem egentlige projektopgaver og ad hoc-opgaver, som ikke fordrer projektorganisering for at blive løst. De to opgavetyper har typisk meget til fælles, men adskiller alligevel sig ved, at ad hoc-opgaver bl.a. er væsentligt mindre komplekse og mindre 3

4 ressourcekrævende end projektopgaver. Hvor ad hoc-opgaver fx kan være at nedsætte en gruppe til at beskrive arbejdsgange i en afdeling eller arrangere en konference eller workshop, er projektopgaver mere udviklingsorienterede, længerevarende og væsentligt mere komplekse. I det følgende beskrives de centrale karakteristika ved projektopgaver. Typiske projektopgaver kan være implementering af et nyt it-system eller en ny, kompleks lovgivning, en større omorganisering af én eller flere enheder eller gennemførelse af større udviklingsopgaver. Opgaver, som alle har et udviklingsfokus, og som kræver en særlig indsats at få udviklet og integreret i organisationen. Projektorganisationen eksisterer i tæt tilknytning til driftsorganisationen, fordi det er driftsorganisationens eksisterende viden og kompetencer, der skal medvirke til, at der skabes værdi i projektet, så det på sigt kan blive driftsmodent. Det være sig i projekter, der går på tværs af enheder eller forvaltninger eller i projekter, der er etableret inden for én enhed. I modsætning til organisationens generelle driftsopgaver, er projektopgaven karakteriseret ved at være enkeltstående og tidsafgrænset. Det vil sige, at projektet har en vis levetid, mens indholdet bliver udviklet og gjort klar til at indgå i de normale driftsopgaver. Projektopgaver kræver derfor en midlertidig allokering af ressourcer til en projektorganisering. Ressourcer vil ofte være i form af specifikke medarbejdere med de fornødne kompetencer, der udpeges til at indgå i projektorganisationen og i form af et selvstændigt projektbudget, hvor de forventede omkostninger til gennemførelse af projektet er afsat. Projekter vil typisk være inddelt i fast definerede faser for at skabe overblik over projektets forløb og sikre fokus på særskilte leverancer og deadlines i hver fase. Hvis der er tale om implementering af et nyt it-system, kan faserne fx være hhv. projektetableringsfase, gennemførelsesfase samt forankrings- og gevinstrealiseringsfase. Faseopdelingen medvirker til at afgrænse projektaktiviteter og leverancer fra hinanden og dermed klart definere, hvornår der gøres hvad i projektforløbet (se også afsnit 5 om projektfaser). Et projekts nøjagtige opgaver og fremgangsmåde er ikke nødvendigvis kendt på forhånd. Netop fordi de forskellige faser består af en række aktiviteter og leverancer, som ikke endeligt er defineret ved projektstart, vil projekter derfor også være kendetegnet ved kompleksitet set i forhold til de driftsopgaver, som organisationen normalt løser. Projektkarakteristika: Med kompleksiteten følger potentielt en usikkerhed om, hvordan opgaven løses bedst muligt og dermed også en risiko for at projektet ikke forløber som ønsket og ikke realiserer de målsætninger, der forventes. Ved at afgrænse og underopdele projektets aktiviteter og leverancer yderligere kan man medvirke til at begrænse usikkerheds- og risikomomenter. Der kan desuden udarbejdes specifikke risikoanalyser, jf. også afsnit 5. Udviklingsfokus Tæt tilknytning til driftsorganisationen Enkeltstående og tidsafgrænset Allokering af ressourcer Faseinddelt Kompleksitet Usikkerhed Risici Beror på en business case Kræver fælles sprog Ad hoc-opgaves karakteristika: Enkeltstående og tidsafgrænset (typisk kort tidsperiode) Relativt ukompleks Evt. tværfaglig og tværorganisatorisk Begrænset usikkerhed og risiko Løses mest naturligt i driftsorganisationen 4

5 Der vil typisk også blive udarbejdet en business case, som ligger til grund for, at projektet overhovedet skal iværksættes. En business case har til formål at tydeliggøre de gevinster for organisationen, der vil være forbundet med at gennemføre projektet. Denne business case vil ofte være en central del af hele projektforløbet, hvor man vender tilbage og vurderer, om de oprindelige gevinster også bliver indfriet som forventet. Forudsætningen for projektarbejdet i enhver organisation er et fælles udgangspunkt i form af en forståelsesramme for, hvad det vil sige at arbejde med projekter, dvs. fælles sprog, værktøjer, metoder og processer forbundet med projektarbejdet. Når flere store projekter igangsættes enten samtidig eller forskudt af hinanden (som eksempelvis monopolbrudsprojekterne), kan det være fordelagtigt at tænke dem sammen i programmer og underlægge dem samme ledelse eller styring (fx én styregruppe) for at sikre et stærkt fokus og for at lære af erfaringer på tværs af projekterne. I det følgende præsenteres de grundlæggende opmærksomhedspunkter, kommunerne skal have for øje i forbindelse med etableringen og gennemførelsen af projektarbejde. 5

6 2 Projektorganisering Et projekt skal understøttes af en organisering med tydeligt definerede roller og et klart mandat fra driftsorganisationen. Opgaven vil typisk involvere flere enheder (fx på tværs af forvaltninger i kommunen), hvorfor en projektorganisering skal tage højde for en tværgående repræsentation og deltagelse. Projektarbejdets tværfaglige tilgang med at inddrage flere forskellige enheder og faglige specialer er med til at skabe synergi og værdi samt frigøre idéer og viden til gavn for opgaveløsningen. Det er desuden medvirkende til at kvalitetssikre og øge træfsikkerheden i opgaveløsningen samt sikre ejerskab til projektet og dets resultater. En ofte anvendt projektorganisering fremgår af figur 1: Figur 1: Projektorganisering I relation til projekterne under monopolbruddet vil det indledningsvist være hensigtsmæssigt, at hver kommune som minimum udpeger en projektleder for hvert projekt og nedsætter en styregruppe, der enten favner alle projekter eller ét projekt hver. 2.1 Projektejer Projektejeren er den person, der har den største viden og kompetencer i relation til løsningen af projektet, og dermed har projektejeren den største interesse i projektet og dets succes. Projektejeren vil typisk være den relevante faglige leder eller direktør fra den forvaltning eller enhed, der har den største aktie i projektet. Projektejeren har det overordnede ansvar for projektet og vil derfor altid også være formand for styregruppen (jf. afsnit 2.2). Det er projektejeren, der udpeger styregruppen og projektlederen ligesom det er projektejeren, der er ansvarlig for fastsættelse af projektets konkrete målsætninger, ressourcer og tidsperiode rammer inden for hvilke, projektledelsen og projektgruppen skal agere. Endelig er det projektejeren, der er ansvarlig for udarbejdelse af projektets kommissorium, herunder er overordnet ansvarlig for at udarbejde en business case for projektet (i praksis uddelegeres disse opgaver typisk). 6

7 2.1.1 Kommissorium I forbindelse med etableringen af et projekt bør der forud for udpegningen af de relevante projektdeltagere udarbejdes et kommissorium for projektet nogle steder benævnt projektbeskrivelse. Ansvaret for at udarbejde kommissoriet ligger typisk hos projektejeren og/eller ledelsen i driftsorganisationen. Såfremt der på dette tidspunkt i projektet er udpeget en projektleder, kan ansvaret for selve udarbejdelsen af kommissoriet ligge hos denne. Formålet med et kommissorium er at få tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere projektets berettigelse før de øvrige faser i projektet iværksættes. Et kommissorium indeholder typisk: En overordnet tids- og leveranceplan En overordnet risiko- og interessentanalyse En plan for gevinstrealisering Et kommissorium er dermed dokumentation for projektets rammer, som det er muligt at referere til undervejs i projektforløbet, hvis der opstår tvivl eller usikkerhed om projektets formål, retning mv. (se bilag for yderligere beskrivelse af indhold i kommissoriet). 2.2 Styregruppe Styregruppen har det overordnede ansvar for den vellykkede realisering af projektet. Styregruppen skal repræsentere de overordnede interesser i projektet i form af ledelses- og medarbejdersiden for både at dække dem, der stiller ressourcer til rådighed og dem, der vil blive brugere eller ansvarlige, når projektet overgår til drift. Der kan evt. også suppleres med inddragelse af leverandører eller andre opdragsgivere i styregruppen, hvis det er relevant for projektet. Ved at begrænse antallet af deltagere i styregruppen, vil det være lettere at koordinere det løbende arbejde og ikke mindst lettere at træffe beslutninger. Omvendt skal repræsentationen ikke være så begrænset, at der ikke er tilstrækkeligt med beslutningskompetence. Styregruppen bør fremstå som et samlet ledelsesorgan, der løbende overvåger projektets fremdrift, forbrug og leverancer, og som træffer beslutninger og laver godkendelser, der fastholder projektets strategiske fokus på målet. Det er derfor vigtigt, at styregrupperollerne varetages af personer, der har myndighed til at træffe beslutninger og som kan håndtere evt. risiko- eller usikkerhedsmomenter. Styregruppen ledes af en styregruppeformand, som ofte også er projektejeren. Styregruppens fokus bør være på de forretningsmæssige interesser og på den forretningsmæssige ledelse og kvalitetssikring af projektet. Det er ligeledes på dette niveau, der afstikkes rammer for projektets økonomi, tidsplan og risici, og det er også her, der tages beslutninger om, hvorvidt projektet skal fortsætte til næste fase. 2.3 Projektledelse og projektgruppe Sammensætningen af en projektledelse og en projektgruppe har tæt tilknytning til de konkrete projektaktiviteter og leverancer. Udgangspunktet er, at der altid skal udpeges en projektleder, der har det daglige ansvar for projektets fremdrift, og som enten er en erfaren projektleder eller 7

8 har en særlig evne herfor. Det er en mulighed at dele projektledelsen mellem en faglig og teknisk projektleder for at sikre fokus på alle dele af projektet i dagligdagen. Deles projektledelsen op, er det imidlertid vigtigt, at der er indgået tydelige aftaler om, hvem der fungerer som den overordnede projektleder (for igen at have en entydig ansvarsplacering). Projektlederen skal ikke nødvendigvis have et indgående fagligt kendskab til projektet. Projektlederens rolle er i højere grad rettet mod projektets fremdrift og daglige ledelse, så projektet når i mål inden for de fastsatte rammer. Opgaverne kan være: Ansvar for at operationalisere kommissoriets tids- og leveranceplan, risiko- og interessentanalyse samt plan for gevinstrealisering Planlægning af løbende opgaver og bemanding i de enkelte projektfaser Tilrettelæggelse af projektets budget og budgetstyring Udarbejdelsen og opfølgning på aktiviteter og leverancer Opfølgning på projektets milepæle og mål Håndtering af risici og problemer Sparring med og eskalering til styregruppe og følgegruppe Holde sammen på og motivere projektgruppen Deltage i alle relevante møder Kommunikation med projektets øvrige interessenter, fx leverandørstyring Den øvrige projektgruppe varetager den udførende del af projektet og bidrager aktivt til, at de planlagte aktiviteter og leverancer afleveres til tiden i den rette kvalitet. Bemandingen af projektgruppen bør ske, så der tages højde for at inddrage de fornødne kompetencer og den fornødne viden til at understøtte projektets fremdrift. Det kan være i form af tilstrækkeligt med fagpersoner, der har kendskab til indholdet i projektet, eksempelvis ituddannet personale eller juridiske kompetencer. Fælles for deltagerne i projektgruppen er, at de fra driftsorganisationens side har fået frigjort tilstrækkeligt tid til at varetage de opgaver, der er knyttet til projektarbejdet Gevinstansvarlige En central del af projektorganisationen er de gevinstansvarlige. I den gevinstrealiserende organisation er to roller særlig vigtige den gevinstansvarlige chef og gevinstcontrolleren. Det er ikke nye personer eller ansættelser det er roller, som eksisterende person i organisationen skal indtage. I den gevinstrealiserende organisation er direktionen og cheflagene klar på deres rolle som gevinstansvarlige. Det er dem, og ingen andre, der har ansvar for, at de faktiske forandringer i organisationen, der skaber de ønskede gevinster, også findes. Det er dem, der beslutter og allokerer ressourcer til gevinsthandleplanen. Udfordringen opstår, hvis den overvejende del af ansvaret for digitaliseringsprocesserne i praksis har ligget i digitaliseringsenhederne og er blevet betragtet som et primært teknisk anliggende. Med det omfang og den dybde, som digitaliseringen nu slår igennem i de kommunale organisationer og udbredes til stadig flere af de traditionelle velfærdsområder i kommunerne, så er det ikke længere 8

9 holdbart. Digitalisering bliver en del af stort set enhver direktør og chefs hverdag. Det omfatter ansvar for at: De mål der gælder for kerneopgaverne, også dirigerer digitaliseringen Kommunikere mål med digitalisering i organisationen Håndtere større risici ved dyre projekter over lang tid med stor påvirkning af arbejdsgange, adfærd og kanaler Bringe digitalisering på den politiske dagsorden. Det er selvbetjeningsmuligheder, velfærdsteknologier, flere og flere muligheder for at gøre borgerne medbetjenende på de tunge sagsbehandlingsområder. Selvom et projekt kan strække sig over en lang periode, bør der tidligt være fokus på projektets overgang til drift. Her har de gevinstansvarlige og gevinstcontrollere en vigtig rolle, da det er dem, der efter idriftsættelsen er ansvarlige for at sikre, at projektet lever op til det overordnede formål og at business casen efterleves. Projektlederens tjekliste: Ved at udpege disse allerede i forbindelse med etableringen af projektet sikres det, at der løbende er dialog om projektets idriftsættelse og de mål, der skal følges op på. 2.4 Følgegruppe Hvis projektet berører så mange enheder, at det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt for alle at have en repræsentant i styregruppen, kan der etableres én eller flere følgegrupper. En følgegruppe består typisk af interessenter, der ikke er direkte involveret i projektet, men som skal anvende eller bliver berørt af slutproduktet, fx ledere, eksperter eller leverandører. Er der udarbejdet en business case? Er der udarbejdet et kommissorium? Er der sikret tydelig ledelsesopbakning? Er der tilstrækkelig med repræsentation i projektog styregruppe m.v. Er alle relevante interessenter inddraget? Det kan være følgegruppens opgave at vurdere, om projektets slutprodukt lever op til de faglige forventninger og ønsker, og følgegruppen har dermed en kvalitetssikrende rolle over for projektgruppens arbejde og løbende løsninger. Følgegruppen kan også bruges til at skabe ejerskab til projektet blandt vigtige interessenter og har således en central rolle i forhold til projektets samlede succes. 9

10 3 Projekttrekanten Projekttrekanten kan bruges til at synliggøre rammer og vilkår for projektet og er en visualisering af den aftale, der indgås mellem projektejer og projektleder/projektgruppe angående rammerne for projektet. Populært sagt indeholder projekttrekanten de håndtag, der kan justeres på, når eller hvis der opstår udfordringer i løbet af projektperioden. Projekttrekanten består af tre dimensioner: Tid; projektets overordnede tidsplan og løbende deadlines. Ressourcer; tildelingen af medarbejdere og økonomi. Kvalitet; kvaliteten af projektets leverancer. Tid Figur 2: Projekttrekanten Kvalitet Ressourcer Grundantagelsen i projekttrekanten er, at hvis én af projektets forudsætninger ændres, vil det påvirke de andre dimensioner i trekanten. For eksempel vil en negativ ændring i bemandingen (ressourcer) influere på leveringstidspunktet (tid), forudsat at kvaliteten i projektet skal fastholdes. Trekanten kan bruges i projektets etableringsfase med at definere forventninger og vilkår for projektet, så projektgruppen kender til de præcise betingelser for at udføre projektet. Endvidere kan trekanten anvendes i løbet af projektet, hvis sammenhængen mellem tid, ressourcer og kvalitet udfordres, og der er behov for justeringer undervejs. Ved enhver ændring i de tre elementer i projektet, skal det derfor afklares, hvilke konsekvenser ændringen har, og om der er behov for at inddrage projektejeren, styregruppen eller andre centrale interessenter. Det kan eksempelvis være, at der opstår tekniske udfordringer med at etablere et nyt it-system til tiden, fordi leverandøren mod forventning ikke har leveret til de aftalte milepæle pga. manglende kapacitet. Derfor er det nødvendigt at tilføre projektet ekstra itressourcer for at sikre, at tidsplanen holdes, og at systemet bliver leveret i den rette kvalitet (alternativt kan man vælge at slække på kvaliteten eller udskyde tidsplanen). Sådanne prioriteringer drøftes og besluttes i styregruppen. Konkret i forhold til KOMBIT-projekter vil tidsdimensionen for leveringen af systemet ofte være fastlagt på forhånd, inden projekterne igangsættes i kommunerne. Det er derfor primært kvalitetsog ressourcedimensionerne, der vil være særlig opmærksomhed på i de enkelte projekter. 10

11 4 Projektmål Mange projekter slår fejl, fordi der ikke fra start opstilles klare mål for, hvad projektet skal kunne. Der kan desuden være divergerende holdninger til, hvilke mål et projekt skal nå. Derfor er det centralt, at der i forbindelse med afklaringen af projektmål opnås enighed på ledelsesniveau (fx i styregruppen) om de fælles mål for projektet. Hensigten med at formulere mål for projektet er at etablere en entydig, afgrænset og operationel retning, der tydeliggør, hvad der skal leveres i projektet og hvorfor det skal leveres. Projektets mål defineres i kommissoriet og kan derudover konkretiseres yderligere i fx business casen. 4.1 Målhierarki Det er vigtigt, at der defineres mål for projektet på forskellige niveauer i form af et målhierarki. Et målhierarki består af formål, resultatmål og succeskriterier. Niveau Beskrivelse Eksempel Formål Hvorfor igangsættes projektet; den ønskede effekt af projektet. Projektets formål findes typisk ved at svare på spørgsmål som hvorfor vil vi gennemføre projektet?. Formålet vil ofte være udtrykt overordnet og kan eksempelvis være den situation, man ønsker at nå, når projektet er fuldt implementeret og som samtidig understøtter kommunens strategier på et givent område. Forbedring af effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen på kommunens sygedagpengeområde. Resultatmål En beskrivelse af de ønskede leverancer (resultater) i projektet, dvs. de konkrete produkter, når projektet er afsluttet. Projektets resultatmål findes ved at spørge Hvordan vil vi realisere projektets formål? og hvad skal leveres for at opnå formålet?. Resultatmål er nødvendige at nå for at opfylde projektets formål, og de beskriver, hvilke indsatser, der skal bidrage til at opfylde formålet. Gode resultatmål er karakteriseret ved at være SMARTe: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsfastsatte. Implementering af et nyt og mere effektivt it-system inden xx.xx.201x, som nedbringer sagsbehandlingstiden med 20 %. 11

12 Succeskriterier Kobler indsatser til interessenterne; hvad skal gøres i forhold til hvem?. Succeskriterierne angiver projektets ambitionsniveau, og de er direkte målbare, fordi de skal angive, hvordan man kan måle, at projektets effekt er nået. 95 pct. af medarbejderne, der skal arbejde med det nye it-system på sygedagpengeområdet, har været på uddannelse i systemet inden det iværksættes. Varigheden af borgernes sygedagpengeforløb skal nedbringes med 25 pct. inden for inden for en toårig periode. Arbejdet med at definere målhierarkiet bør finde sted i overensstemmelse mellem styregruppe og projektgruppe. Et grundigt målsætningsarbejde forøger indsigten i opgaven for både dem, der er ansvarlige for projektet og dem, der udfører det. Konkret vil etableringen af målhierarkiet fungere bedst ved, at projektets formål er defineret af styregruppen, og at projektgruppens medarbejdere samles på eksempelvis en workshop for at definere resultatmål og succeskriterier. Derved skabes der et fælles overblik over og ejerskab til målene. 4.2 Opfølgning på mål Et vigtigt led i projektstyringen er, at der jævnligt foretages opfølgning på projektets udvikling og resultater. Opfølgningen tager udgangspunkt i de opstillede resultatmål og succeskriterier og skal først og fremmest sikre styregruppen indblik i projektets status. Det kan være i form af større eller mindre afrapporteringer, der om muligt både bygger på kvantitative og kvalitative observationer. Der kan være særligt fokus på økonomiforbrug, udviklingen i centrale nøgletal og mere nøgterne betragtninger om projektets fremdrift afhængig af tidspunktet i projektforløbet. Opfølgningen kan med fordel beskrives i milepælsplanen og tidsog leveranceplanen, jf. afsnit 5, så det bliver tydeligt for alle, på hvilke tidspunkter, der vil blive givet status på projektet. På længere sigt er det de gevinstansvarlige, der bliver ansvarlige for opfølgning på projektets målhierarki og på, at business casen for projektet fortsat er realistisk, jf. afsnit De bliver understøttet af gevinstcontrollere, der har ansvaret for at tilvejebringe målinger på realisering af gevinster, når systemet overgår til drift. Derfor kan projektgruppen med fordel trække på disse ressourcer undervejs i projektet, så der bliver sammenhæng i målopfølgningen i såvel projektforløbet som i den efterfølgende driftsfase. Projektlederens tjekliste ved målopfølgning: Kan de opstillede mål realiseres? Holder tids- og leveranceplan? Holder budgettet? Skal der foretages justeringer? Er business casen fortsat realistisk? 12

13 5 Projektfaser Når man arbejder med et projekt, kan man med fordel dele det op i en række naturligt afgrænsede faser. Dette gøres for at skabe overblik over projektets forløb og tydeliggøre over for både projektorganisationen og driftsorganisationen, hvornår der sker hvad i projektet. Det er ikke afgørende, hvad faserne præcist indeholder eller hvilke titler, de har. Det vigtigste er, at der sker en faseopdeling for at understøtte en leveranceorienteret arbejdsform. Et eksempel på et projekts faseinddeling fremgår af figur 3. Figur 3: Projektfaser Ved overgangene mellem faser skal der ske en styring og afklaring af, om resultatmål, succeskriterier og leverancer er nået. Dette er en central del af projektledelsens opgave. Faserne og de tilhørende centrale aktiviteter beskrives kortfattet i det følgende. 5.1 Projektetablering I denne fase udføres de første forberedende aktiviteter i projektet. Eventuelle følgegrupper nedsættes og projektgruppen påbegynder sit arbejde. Der kan på dette tidspunkt fortsat være behov for at udarbejde analyser som supplement til business casen, som skal afklare usikkerheder og eventuelt medvirke til justeringer i projektets samlede forløb. Det vil således være i denne fase, at det samlede ressourcetræk og budgettet for projektorganisationen trykprøves. Projektlederens tjekliste ved faseskift: Er alle centrale beslutninger blevet truffet i styregruppen? Er alle mål i den nuværende fase opnået? Er der ændret forudsætninger i projekttrekanten, som ændrer business casen? Formålet med projektetableringsfasen er at få skabt grundlaget for selve styringen af projektet samt medvirke til at afstemme forventninger. Det kan ske ved at lave detailplanlægning af projektet i form af udarbejdelse af et projektgrundlag. Projektgrundlaget er af afgørende betydning for, at projektet kommer rigtigt fra start og er det daglige arbejdsdokument, som bygger videre på de overordnede beskrivelser af rammer for projektet i kommissoriet. Projektgrundlaget er dermed et styringsredskab, igennem hvilket projektlederen kan følge op på de enkelte aktiviteter og leverancer. Foruden en beskrivelse af projektorganisationen og projektmålene, jf. afsnit 2 og 4, kan projektgrundlaget indeholde: Milepælsplan Tids- og leveranceplan Risikoanalyse Projektgrundlaget godkendes af styregruppen, så det kan fungere som rammen, projektgruppen løser sine opgaver inden for. Projektgrundlaget skal samlet set: Skabe overblik over opgavernes indhold, omfang og forventede ressourcetræk Afstemme forventninger mellem projektgruppen, styregruppen og eventuelle følgegrupper Medvirke til at styre og gennemføre løbende opfølgning på projektgruppens arbejde 13

14 Definere projektets samlede tidsplan og overgangen til driftsorganisationen Milepælsplan Milepæle i projektgrundlaget er et middel til entydig formulering af de mellem- og slutresultater, som skal nås i projektforløbet. At arbejde med milepæle vil lidt forenklet sige at fokusere på målene frem for på midlerne, hvorved milepælene udgør den daglige styringsplan og er et nyttigt uddelegeringsredskab for projektlederen. I langvarige projekter er milepæle særligt vigtige, fordi de derved fungerer som delmål undervejs i projektforløbet. Der kan således være en tendens til, at business casen og de overordnede mål for projektet (se afsnit 4) glider i baggrunden, når et projekt varer flere år. Milepælene ligger nærmere i tid og kan derfor lede projektet i den rigtige retning og holde deltagerne på sporet. Skift mellem faser vil typisk være beskrevet nærmere i milepælsplanen, da de er tæt sammenhængende med konkrete leverancer og opfyldelse af milepæle/delmål. Milepæle forstås som: Beslutningspunkter ved overgangen til en ny fase i projektforløbet Leverancer, som er tidskritiske eller forbundet med usikkerhed Koordinationspunkter, hvor arbejdet på flere områder skal færdiggøres til et fælles tidspunkt Godkendelser, interne såvel som eksterne Ansvarsoverdragelser til og fra projektorganisationen Milepæle kan dermed både forstås som begivenheder, der er afgørende for styringen af projektet (eks. uddannelse af alle medarbejdere til at kunne varetage et fuldt implementeret it-system) og som interne energimilepæle i projektet, som ikke direkte involverer eksterne, men som er betydningsfulde begivenheder for projektgruppen og dens arbejde (eks. at uddannelsesforløbets praktiske forhold er planlagt). Milepæle kan også være fastsat af eksterne omstændigheder, fx hvornår en lov træder i kraft eller hvornår en leverandør afleverer sin leverance. Det vil være realistisk at opstille tre-seks overordnede milepæle pr. fase i projektet, fordi de derved kan medvirke til at skabe overblik over fasernes leverancer. De enkelte milepæle kan med fordel underopdeles og gradueres. Det kræver omhu at formulere en milepæl præcist og entydigt. Milepæle bør derfor beskrives som det synlige produkt eller en given tilstand på udvalgte fikspunkter. En fælles udarbejdelse af milepæle i projektgruppen kan desuden bidrage til at skabe et større ejerskab Tids- og leveranceplan Tids- og leveranceplan er et direkte produkt af milepælsplanen. Når milepælsplanen er lavet, er det muligt at angive, hvornår de forskellige milepæle skal være indfriet og hvilke aktiviteter, der skal planlægges. Tids- og leveranceplanen er dermed et operationelt redskab for både projektledere og projektgruppen, hvori det angives, hvilke leverancer og produkter, projektet skal generere over tid i hele projektforløbet, herunder hvem, der er ansvarlig for leverancen. Et vigtigt led i denne plan er eksempelvis at sikre, at der er planlagt et passende antal møder og faglige kvalitetssikringsaktiviteter, at styregruppe og følgegruppe inddrages løbende og at der sker en fast afrapportering og opfølgning på projektets fremdrift. Det kan også være at sikre, at 14

15 projektets og leverandørens tids- og leveranceplan lever et fælles liv, hvor der både afsættes tid til test af en leverandørs leverance og til projektets egne leverancer til leverandøren. Alle aktiviteter skal gengives i tids- og leveranceplanen med et start- og sluttidspunkt Risikoanalyse Projektgrundlaget indeholder også en risikoanalyse, som bygger videre på den overordnede risikoanalyse i kommissoriet. Formålet med en risikoanalyse er dels at kortlægge, hvilke risici, der vil kunne influere på projektets grundvilkår (projekttrekanten), dels at beskrive, hvordan disse risici håndteres. Risikoanalysen kan desuden pege på, hvilke risici, der er de største og mest sandsynlige, så det bliver muligt at tilrettelægge sin styring og opfølgning på de vigtigste risici. En risiko består altid af sandsynligheden for en hændelse samt konsekvensen af den pågældende hændelse. Derfor kan en begrænsning af en risiko både ske i form af forebyggelse, så hændelsen bliver mindre sandsynlig eller afhjælpning, så konsekvenserne begrænses. Et eksempel på en risiko er, når driftsopgaver i en kortere periode ikke kan løses i en organisation, fordi der skal konverteres til et nyt it-system. Her vil en risikoanalyse anskueliggøre: Hvor stort et produktionstab, der vil være tale om i perioden Hvordan man på forhånd håndterer udfordringerne for driften Hvordan man imødekommer brugere eller kunder, der rammes af konverteringen Risikoanalysen bør udføres af medarbejdere, der har indblik i det relevante fagområde. Det kan derfor både være projektgruppens deltagere, der skal definere de forskellige risici, og det kan ske gennem inddragelse af fageksperter fra eksempelvis følgegruppen. Risikoanalysen bør justeres og tilpasses efterhånden som projektet skrider frem og kendskabet til risici og løsninger heraf øges. 5.2 Gennemførelsesfasen I denne fase udføres selve projektet og dets leverancer realiseres. Det er her, den løbende opfølgning på projektets resultatmål iværksættes og gennemføres. For projektlederen er opgaverne i denne fase at holde sammen på projektgruppen, at holde de ansvarliges fokus (styregruppe og følgegruppe) og sikre et smidigt samarbejde med leverandøren. Opgaven for projektlederen er derfor også at justere planerne, hvis det er nødvendigt eller fordelagtigt, jf. afsnit 3 om projekttrekanten. Gennemførelsesfasen vil typisk være den længstvarende. Det er således i gennemførelsesfasen, at løsningen, som projektet skal levere, udvikles og testes. Det vil således også være i denne fase, at leverandører spiller en central rolle, hvilket betyder, at projektlederens rolle i høj grad bliver leverandørstyring. Driftsorganisationen skal desuden være klar til at overtage projektet, som konkret finder sted i forankrings- og gevinstrealiseringsfasen. 5.3 Forankringsfasen I denne fase forberedes overdragelsen af projektet til driftsorganisationen. Det er ligeledes her, projektet eventuelt bliver evalueret og efterfølgende formelt lukkes. 15

16 Det er særligt afgørende, at der i forankringsfasen sker en høj grad af koordination mellem projektog driftsorganisationen (dvs. styregruppe, projektgruppe og den fremtidige ledelse). Eksempelvis er det vigtigt at inddrage projektgruppens erfaringer i planlægningen af idriftsættelsen, hvor det aftales, hvordan forankringen og ansvarsfordelingen konkret finder sted. 5.4 Driftsfasen (gevinstrealisering) I denne fase er projektet formelt lukket og er overgået til drift. Det er også her, at gevinstrealiseringen for alvor finder sted. De gevinstansvarlige skal derfor sørge for at bygge bro mellem projektforløbet og driftsorganisationens overtagelse af ansvaret, da de spiller en afgørende rolle i den fremtidige sikring og måling af, at formålet med projektet opfyldes. 16

17 Bilag: Indhold i et kommissorium I kommissoriet beskrives de overordnede rammer og indledende forventninger til projektets konsekvenser, resultater ressourceforbrug, udgifter og gevinster. Der lægges ligeledes en overordnet plan for, hvordan den samlede organisering kommer til at se ud indeholdende styregruppe, projektledelse, projektgruppe, følgegruppe og øvrige ansvarlige. Kommissoriet bør ligeledes indeholde en overordnet tids- og leveranceplan, med centrale milepæle, en overordnet risiko- og- interessentanalyse samt en plan for gevinstrealisering. Herved bliver det tydeligt for såvel ledelsen i driftsorganisationen som for deltagerne i projektet, hvordan projektet skal skride frem, hvordan ressourcefordelingen ser ud, hvem der skal involveres hvornår, og hvilke resultater der skal opnås. I risikoanalysen beskrives, hvordan man vil håndtere evt. begivenheder, som kan betyde skred i ressourceforbruget, kvaliteten af projektets leverancer og overholdelse af deadlines, så der er sikkerhed for, at projektets leverancer kan nås inden for den afsatte tid og med de afsatte ressourcer og med den rette kvalitet. I interessentanalysen skal det fremhæves, hvilke personer eller enheder, der har interesse i projektet. Det være sig både dem, som projektet omfatter og hvis arbejde, projektet er til gavn for og dem, hvor projektet potentielt griber forstyrrende ind i deres hverdag. Interessentanalysen skal gennemføres for at sikre, at projektets formål, mål og succeskriterier er attraktive for de væsentligste interessenter, så interessenterne ser en fordel i, at projektet gennemføres. Den kan desuden bruges til at planlægge beslutningsprocessen i projektet, så den rette interessentinddragelse finder sted i sammenhæng med de enkelte og relevante beslutninger. Endelig bør kommissoriet indeholde en langsigtet beskrivelse af, hvordan projektet indtænkes i driftsorganisationen, når projektperioden er afsluttet. Der bør således opstilles mål for gevinstrealisering, og det skal sikres, at der efter projektperioden sker opfølgning på, hvorvidt projektets drift forløber planmæssigt og når det overordnede formål. Når kommissoriet er godkendt af de relevante ledere/politikere, er det tid til at udpege den række af personer, der skal tilknyttes projektet. Disse beskrives enkeltvist i det følgende. 17

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Håndbog til projektledelse Indhold Forord... 3 Projektorganisation og rollefordeling...4 Projektets faser.... 7 Forberedelsesfasen.... 8 Planlægningsfasen... 10 Gennemførelsesfasen... 12 Evaluerings- og

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1

Projektmodel OS2. Projektmodel OS2, version A Side 1 Projektmodel OS2 Projektmodel OS2, version A Side 1 Indhold: Indledning... 3 Hvad er et projekt?... 3 OS2 projektmodel... 3 Organisering af projekter... 4 Faser i projektets liv... 7 Idé-fasen... 8 Planlægnings-fasen...

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter.

Styregruppens ABC. Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. Styregruppens ABC 1 Styregruppens ABC Styregruppens ABC er en guide til det gode styregruppearbejde. Den fortæller om styregruppers ansvar og opgaver i projekter. 2 Få uddybet ABC-en her og få tips til

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune

Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune Introduktion til projektarbejde i Varde Kommune Indhold 4 Indledning 5 Hvad er et projekt i Varde Kommune? 6 Hvordan kan et projekt organiseres? 12 Hvordan starter man et projekt op? 13 Varde Kommunes

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering

Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

Vejledning til interessenthåndtering

Vejledning til interessenthåndtering Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering

Læs mere

SAPA projektorganisering - kom godt i gang

SAPA projektorganisering - kom godt i gang SAPA projektorganisering - kom godt i gang Fem gode råd Fem første steps 1. Skab overblik over alle projekter og få skabt ledelsesmæssig bevågenhed, synlighed og forankring 2. Informér om forandringer

Læs mere

Møde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT

Møde: Kickoff 1 og 2. Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Kunde: KOMBIT Møde: Kickoff 1 og 2 Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Kunde: KOMBIT Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Møde: Kickoff 1... 4 2.1 Ydelsesbeskrivelse for kickoff 1: Opstart af organisatorisk implementering...

Læs mere

Få styr på din projektopgave

Få styr på din projektopgave KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter. Norddjurs Kommunes

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE

NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE www.norddjurs.dk/projektguide NORDDJURS KOMMUNES PROJEKTGUIDE ET FÆLLES FUNDAMENT PROJEKTGUIDEN TIL DIG I Norddjurs Kommune arbejder vi målrettet på at etablere et fælles fundament for arbejdet med projekter.

Læs mere

FOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune

FOKUS. Projekthåndbog. Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune FOKUS Projekthåndbog Hjælp til selvhjælp for projektledere, styregrupper og projektdeltagere i Gladsaxe Kommune Maj 2017 Indhold Introduktion til projektarbejdet side 3 En fælles projektmodel i Gladsaxe

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

PROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]

PROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel] PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...

Læs mere

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer. Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det

Læs mere

God programledelse. Netværk 20.1 2014

God programledelse. Netværk 20.1 2014 God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.

Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika. Projektledelse Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer opgaven, interessenter, omgivelser, ressourcer, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe

Læs mere

Projektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg

Projektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Sagsnr. 00.30.00-P20-1-17P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektansvarlig Budgettemaanalyse af lokale

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service

Læs mere

Implementering af Medarbejdersystem

Implementering af Medarbejdersystem Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Udarbejdet 3. oktober 2017 Matine Kvist Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Indhold 1. Styregruppe... 3 1.1 Styregruppeformand...

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Projekthåndbog. juni 2012

Projekthåndbog. juni 2012 Projekthåndbog juni 2012 Projekthåndbog Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning ---------------------------------------------------------------------------------------- 3 1.1 Hvad er et projekt? -----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER

INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR

Læs mere

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge

DUBU digitalisering af udsatte børn og unge R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection Bilag 10 Samarbejdsorganisation Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette

Læs mere

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Sådan HÅNDTERER du forandringer Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj

Læs mere

DGI - GEVINSTREALISERING

DGI - GEVINSTREALISERING DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad

Læs mere

15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik

15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik 15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Projektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018

Projektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018 Projektorienteret arbejde i hverdagen 18. April 2018 Program: kl.09.00-09.20: Kl.09.20-09.45: Kl.09.45-10.15: Kl.10.15-10.30: Kl.10.30-12.00: Kl.12.00-12.45: Kl.12.45-13.45: Kl.13.45-14.00: Kl.14.00-14.20:

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018 Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,

Læs mere

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:

Læs mere

ARBEJDSMILJØSTRATEGI

ARBEJDSMILJØSTRATEGI ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter PARATHEDSMÅLING Spiserobotter Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 8 Medarbejdere 10 Borgere

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET VALGFRIE MODUL Projekter styring og ledelse ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2018 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål

Læs mere

Lønkontrol Implementeringsguide

Lønkontrol Implementeringsguide Lønkontrol Implementeringsguide Marts 2015 Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund 3 3. Forandringsområder 4 4. Faser i processen 5 5. Forankring og videnressourcer 5 6. Hvordan kan det gribes an? 6 7. Hvor skal

Læs mere

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet

Læs mere

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune 1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog

Læs mere

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.

Læs mere

Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem

Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem R E SULTATKONTRAKT Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem Organisering af projektet (titel, tidsramme, projektejer, projektleder, enheds- eller netværksprojekt og bemanding) Titel: FLIS

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne

Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne Projektledelse i Varde Kommune - Sådan sætter du rammerne (Projekthåndbog) 2009 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Indledning 4 3 Vigtige begreber i projektledelse i Varde Kommune 5 3.1 Hvad er et projekt?

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring?

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring? Porteføljestyring Julie Becher 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus Hvad er porteføljestyring? At få overblik over den samlede portefølje af projekter At sikre at projekterne understøtter de

Læs mere

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning VEJLEDNING Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning Skema 1 Generelle oplysninger om projektet 1.1 Projektets titel anføres i rubrik 1.1 1.2 Ansøgerorganisationens navn, adresse og CV-nummer. Projektleders

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Roller og ansvar i digitaliseringsprojekter

Roller og ansvar i digitaliseringsprojekter Roller og ansvar i digitaliseringsprojekter Denne vejledning er en af flere på KL s website om Gevinstrealisering. Klik ind på www.kl.dk/gevinstrealisering og find flere. Metodeudvikling er udviklet i

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe

Læs mere

Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams

Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering

Læs mere

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden... N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere